INDLEDNING... 2 RESUMÉ... 2 PROBLEMFORMULERING... 3 METODE... 3 TEORI... 6 KONKLUSION... 8 HANDLEFORSLAG... 9 LITTERATURLISTEN...

Relaterede dokumenter
CASE OM FAGLIG LEDELSE AF KVALITET I DAGTILBUD

Prøvenummer 3 Kommunikation marts 2007

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum

Børnehavens værdigrundlag og metoder

Fritidsklubbens. Pædagogiske værdier. Anerkendende fællesskab. Udfordrende udvikling. Positivt livssyn. April 2013

Psykisk arbejdsmiljø ved fusioner

Indledning s.2. Problemformulering s.2. Analysen s.2. Anerkendelse s.3. Etiske dilemmaer s.3. Pædagogisk arbejdes metoder s.4. Konklusionen s.

Børnepanel Styrket Indsats november 2016

Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema

Resultater af spørgeskemaundersøgelse. Marts Børne- og Ungecentret

Beskrivelse af lederstillingen ved Møllehuset. Langeland Kommunes behandlingssted for børn og unge

Intern skriftlig prøve i KOL Emne; KOMMUNIKATION

Vuggestuens. Pædagogiske værdier. Anerkendende fællesskab. Udfordrende udvikling. Positivt livssyn. Maj 2013

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år.

Førskolegruppens. Pædagogiske værdier. Anerkendende fællesskab. Udfordrende udvikling. Positivt livssyn. April 2013

Frivillighedspolitik i KFUMs Soldatermission

Myter og realiteter i forældresamarbejdet i dagtilbud

Sådan kan du arbejde med PSYKISK ARBEJDSMILJØ. på din arbejdsplads

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Samarbejde på arbejdspladsen

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

Værdigrundlag for Galten / Låsby Dagtilbud Med Udgangspunkt i Skanderborg Kommunes værdier

1 Bilag. 1.1 Vignet 1. udkast

Evaluering af praktikken i vuggestuen Malurt. Perioden 1. august 31. januar.

Trivselsundersøgelse. Generelle oplysninger. Netværk 2014:204,205, 206,207; 1.1 Er du a. Mand b. Kvinde

Personlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab

Indholdsfortegnelse. Indledning...side 1. Problemformulering... side 1. Metode... side 1. Beskrivelse af institutionen..side 1

Mål- og indholdsbeskrivelser SFO Kongevejens Skole

Anerkendelse. Vi møder barnet for det de er, frem for det de kan, har med eller har på.

Børnehavens Pædagogiske værdier Anerkendende fællesskab Udfordrende udvikling Positivt livssyn Maj 2013

Har du tid nok til dine arbejdsområder? Altid Ofte Sommetider Sjældent Aldrig/næsten aldrig

Emotionel intelligensanalyse

Ny struktur og pædagogisk udvikling. Søren Smidt Videncenter for I Institutionsforskning UCC sm@ucc.dk

Der blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene:

Rammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen.

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

KOL Eksamens nr Frøbelseminariet. KOL skriftlig prøve Frøbelseminariet 30. august 2007 Eksamens nummer: semester V06 M-T.

Jeanette Lund Madsen 1 Studienr.: R21027

Børnemiljøvurdering Vuggestuen Himmelblå

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema

Bordkort til at fremme den positive forældredialog på skoler

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse

Interview med Thomas B

Mål for personlige og sociale kompetencer

Arbejdet i SFOèrne i Hvidovre baserer sig på en inkluderende tankegang. Inklusion er tanken om at lukke ind at medregne.

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Børnehave og Fritidsklub. Ingrids vej og Anne Maries vej

Afdelingsleder Søndersøskolen. Job- og Kravprofil

Professionel pædagogisk kommunikation - mellem medarbejder og barn

10 spørgsmål til pædagogen

Alkoholdialog og motivation

INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING...

Sorg og Krise plan for Børnehuset Diamanten. Dette er retningslinjer og handleplaner, der iværksættes i tilfælde af, at. det der ikke må ske Sker

Fælles Personalepolitik for Distrikt Østerhøj.

Antimobbestrategi for Seden Skole. Gældende fra den Skoleåret 2017/18

SUPERVISIONSSAMTALEN

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/ / Generelt:

Strategi og Ledelse. Strategi og Ledelse. Tilknytning. Omdømme

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling.

Juvelernes evaluering af fokuspunktet : Inklusion med fokus på venskaber

HANDLEPLAN FOR DEN STUDERENDE - STUDIEPOLITIK

Elev APV Indledning

Tips & Tricks til mødeleder. Spørgekort om trivsel i virksomheden. Introduktion til:

Resultatet af Brugerundersøgelsen Højvangshaven Marts 2014.

Kort oversigt over skalaerne i de nye Tre-dækker II spørgeskemaer

Indledning...1 Hvad er en konflikt?...1 I institutionen...1 Definition af konflikt:...2 Hvem har konflikter...2 Konfliktløsning...

Forventningsafstemning Skovtrolden 3 praktik Oktober 2015

Eksempelhæfte 2 Lederstilling i en børnehave

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn

Pause fra mor. Kære Henny

Overgange set fra en brugers perspektiv. Ved Jeppe Forchhammer

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

De pårørende har ordet Kommentarsamling for pårørende til beboere på Holmstrupgård - Pilen/Kvisten

DEN GODE KOLLEGA 2.0

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne

DIALOG # 9. Hvilke konsekvenser skal det have at komme for sent?

SORGPLAN FOR BØRNEHUSET MARTHAGÅRDEN

Svar på spørgsmål til brug for samtale om forældretilfredshedsundersøgelsen

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Guldbæk Friskole

Uenigheder i personalegrupper

Inklusion på Skibet Skole

Fra frustration til fred med O Sense

CVU Syd, pædagoguddannelsen Side 1 af Rikke Hansen

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.

Faglig profil Børneinstitutionen Rasmus Rask

DEN SOCIALE LÆSEPLAN TILST SKOLE

klassetrin Vejledning til elev-nøglen.

Kollegabaseret observation og feedback

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

Det pædagogiske køkken. Guide til godt arbejdsmiljø og samarbejde i køkkenet i daginstitutioner

Langsø Børnehave De pædagogiske læreplaner

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Transkript:

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 RESUMÉ... 2 PROBLEMFORMULERING... 3 METODE... 3 TEORI... 6 KONKLUSION... 8 HANDLEFORSLAG... 9 LITTERATURLISTEN... 11 1

Indledning Jeg har valgt opgave nr. 3 case Den blå lagune her kan jeg se nogle problemer, som er opstået inden for de sidste måneder. Hvordan takler Anne sine problemer? Er det den rigtige hun går til? Siger lederen det, på den rigtige måde og sted? Og vil det være godt med nye forandringer i børnehuset? Resumé Case opgaven Den blå lagune handler om Anne som er ansat i børnehuset Den blå lagune. Lederen Anton, souschefen og to pædagoger, har været ansat siden opstart, snart 25 år. Derudover er der to pædagoger på halvtid og tre medhjælper, der har været der henholdsvis fire og tre år. Derudover er der startet tyve nye børn, for tre måneder siden. Hun er ved at være kørt træt i sit arbejde. Anne startede på samme tid som Benny, som ny uddannet pædagog, det var en varm og omsorgsfuld velkomst, af både leder og hendes kolleger, hun glædede sig hverdag til at møde på arbejdede, da hun syntes at arbejdsopgaverne var interessante og spænende, som bl.a. udviklingsprojekt, i samarbejde med en anden institution, som de fik faglig anerkendelse for, blandt de andre institutioner. Men en dag kom Anton ind på stuen, og fortalte at der ikke længere var tid og penge til projektet, som dette og vil stoppe, der var mange opgaver i institutionen, som skulle vare tages, desuden var den kollegiale supervisionsgruppe stoppet og det var kun Anne, der syntes det var relevant. Hun syntes at der var mange krav og forventninger til hende, både fra kollegaer og de nye børns forældre, så hun følte, at hun fløj rundt dagen lang, for at tilfredsstille alle, arbejdsglæden var væk og det 2

handlede bare om at nå det hele og kvaliteten i arbejdet, var ikke som hun syntes det skulle være. En gruppe forældre havde opfordret hende, til at stille op som personalerepræsentant i forældrebestyrelsen, som de sagde - Vi mangler en der kan sætte skub i udviklingen i institutionen hun blev glad, men det ville blive svært, da det var en tradition, for det var altid de samme, der blev valgt, en pædagog og en medhjælper fra blå stue. Problemformulering Jeg vil undersøge hvilken ledelsesstil, kunne være anvendelig i casen Den blå lagune Jeg tænker at en forandringsproces er påkrævet og vil undersøge hvordan samarbejde fremmes - Hvad kan ledelse gøre? - Hvad kan Anne gøre? - Hvad kan Personalegruppen sammen gøre? Metode Jeg vil bruge modellen samarbejdets ABC, fra Psykologen Grete Leerbech(1997) 5 mål og midler, det grundlæggende middel til et godt samarbejde, er evnen til at kunne kommunikere, at lytte til sig selv, at lytte til andre, at sætte en dialog i gang og at kunne vedligeholde dialogen (kap 4 s. 57 samarbejdets ABC) Her syntes jeg Psykologen Grete Leerbech(1997) 5 mål og midler, for det gode samarbejde, som taler om det gode personalesamarbejdets ABC, er brugbare, da den kommer omkring det jeg har stillet mig selv af spørgsmål, det vil være gode mulighed, for at der komme en god dialog i gang. Samarbejde at arbejde sammen er krævende, men ved fælles anstrengelse kan det bære frugt. 3

Samarbejdets ABC: 1. Hvordan er vores kendskab til hinanden? Viden om hinandens faglige viden og ekspertise Kendskab til hinandens baggrund, opvækst og hjemmemiljø Kendskab til hinandens personlige følelser og holdninger 2. Har vi et fælles mål? Kender vi institutionens overordnede mål? Kender vi målene på de konkrete opgaver? Eksisterer der skjult dagsordener? 3. Accepterer vi hinanden og hver enkelt i gruppen? Respekterer vi arbejdsprocedurer og spilleregler, selvom vi har forskellige holdninger og følelser i forhold til dem? Accepterer vi den enkeltes særpræg og behov for frirum (hvor det ikke går ud over gruppen)? Kan vi indgå kompromiser og indordne os under fællesskabets krav og retningslinjer? Kan vi håndtere de enkelte situationer det daglige arbejde. Har vi situationskompetence, altså evnen til at håndtere uforudsete situationer uden at miste overblik og balance? 4. Har vi åbenhed og tillid Er vi åben overfor hinanden og har vi tillid til hinanden? Lytter vi til hinanden, er opmærksom på den andens behov, ideer og ønsker? Kan vi stole på hinanden er vi ægt i vores væremåde? Giver vi noget at os selv? 5. Hvordan er kommunikationen? Taler vi samme sprog? 4

Bruger vi sproget ens, forstår vi rigtigt, hvad vi siger til hinanden eller taler vi forbi hinanden? Med kendskab til hinanden, betyder det at man kan bruge hinanden, hensigtsmæssigt i det daglige arbejde. Man kan udnytte hinandens stærke sider, og afhjælpe de svage sider. Fælles anstrengelse for at løse en opgave, der kun kan løses ved fælles hjælp, dvs. at helheden er afhængig af delene, og delene afhængig af helheden. (Psykologisk-pædagogisk ordbog) Muligheden var også en dialog, dialog skal alle være åben og modtagelige over for hinanden, man skal kunne fremføre sit synspunkt, og andre kan fremføre deres synspunkter, i en dialog er der forskellige synspunkter, her er det en god ide, at man kombinere dem med sit eget personlige udtryk, for bag enhver kommunikation, er der et menneske med følelser, tanker og som forsøger at skabe mening i sammenhængende. I kommunikationen handler det om dygtiggørelse og det kunne være: Bevidstgørelse om de signaler, man udsender, når man kommunikerer Bevidstgørelse om, hvordan signaler kan modtages og påvirke modtageren Bevidstgørelse om, hvordan signaler modtages af og påvirker en selv Jeg kan også i min sammenhæng bruge det Crafoord skriver, at være lyttende. For at være lyttende, skal man være godt til at lytte på den enkelte person, i en målrettet kommunikation, i professionelle sammenhæng, dvs. give sig god tid til at lytte og ikke bryde ind, selv om tid er en mangel vare, man skal altid være lyttende og forstående og være opmærksom på personens behov og ønsker. 5

Mange mennesker er gode til at tale, få er gode til at lytte Man kan lytte på 7 forskellige niveauer(crafoord 1994) 1. Lytte til teksten At lytte til teksten er at lytte til de ord, som de er II. Lytte empatisk At lytte til og sætte sig ind i de andres følelser III. Lytte til underteksten Lytte til underteksten mellem linerne (Carfoord 1994 henviser til Freud 1912) IV. Lytte på tiltale Personen udvælger den form udtrykket skal have V. Lytte til modsigelse Lytter med alle sanser VI. Lytte til sine egne følelser Her er det vigtigt at understrege at der er forskel på følelser og en handling VII. Lytte ubevist Det ligger i forlængelse af at lytte til sine egne følelser, man skal placer egne følelser hos samtalepartneren Teori Kommunikation Hvad kan Anne gøre. Anne snakker med Benny, som er startet samtid som hende, måske føler hun at hun kan snakke med ham om problemerne, som der er. Men det vil være bedre, at hun snakker med Lederen Anton om problemet, da det ville være ham som man skal gå til først. Her ved vil man kunne finde de mål og forventninger som passer dem begge. Her ville jeg kikke på samarbejdes ABC, hvor det indebære at der skal være enighed om målende hvor man skal støtte og supplere hinanden, 6

og gør man ikke det kan arbejdet gå skævt, man skal altså anstrenge sig fra begge sidder for at det skal lykkes. Organisation Struktur Efter som Lederen ikke har inddraget Anne, ind i det der forgår med projektet som hun var i gang med, kunne man vurdere om de taler samme sprog, her ville det være en god ide, at inddrage alle i personalegruppen, for at være med til at bestemme og give dem noget ansvar og undgå konflikter. Her ville det være godt med nogle indsatser: Inddrage personalet med i interne og eksterne mål Fordel arbejdsopgaverne i blandt personalegruppen Mere fællesskab blandt personalegruppen Mere kommunikation blandt personalegruppen For at undgå for mange konflikter og problemer kunne man også bruge Flad struktur, hvor alle vil have lige stor indflydelse på arbejdet blandt pædagogerne i børnehuset Den blå lagune og der ved vil man kunne undgå mange problemer Ledelse Lyttende Efter lederen Anton besluttede at stoppe projektet, hen over hovedet på Anne, uden at tage hende med i beslutningen, har han derved været med til at vanskeliggøre det for Anne, som føler at hun ikke kan leve op til de forventninger, som hun har til sig selv og børnehuset Den blå lagune har til hende. Ud fra det kan man lytte på 7 forskellige niveauer og ud fra det Crafoord skriver, kan jeg se at lederen Anton måske skulle have valgt at tage Anne med ind på kontoret, og snakket med hende og lyttet til hendes ideer og ønsker hun måtte have, og Anna kunne måske bedre have forstået det. 7

Konklusion Det får mig til at tænke om casen Børnehuset Den blå lagune er en gammel institution. Her har lederen og souschefen og to pædagoger været der i de næsten 25 år som institutionen har eksisteret, og der er ingen fornyelse i forhold til hvordan strukturen køres, det eneste nye er to pædagoger på halvtid, og to medhjælper som har været der i henholdsvis tre og fire år. Det vil altid være svært, at komme som ny pædagog, med noget andet i habitusen, man har mange nye ideer og tit ny viden, så vil det være svært at komme ind i deres domæne, hvor man ikke kan se fordelen ved at gøre noget nyt. Da Anne startede, var det et spænende projekt, som hun havde fået som arbejdes opgave, lederen Anton kommer en dag ind på stuen og fortæller hende at det er stoppet, hvor lederen skulle havde taget den samtale på kontoret. Den kollegiale supervisions gruppe, som var i børnehuset Den blå lagune er stoppet og Anne var den eneste, som syntes den var relevant at have. Anne har svært ved at finde sin rolle i børnehuset Den blå lagune, efter hun ikke er med i udviklingsprojektet begynder det at gå skævt, Anne føler hun flyver rundt hele dagen, for at gøre alle tilfredse og mener ikke at hendes arbejde lever op til kvaliteten af det hun laver, det kan skylles de forventninger hun har til sig selv. Hun har også et dilemma da en forældre gruppe har bedt hende om at stille op til personalerepræsentant i forældrebestyrelsen men det er en tradition for, at det var de samme, en pædagog og en medhjælper fra blå stue som bare blev genvalgt. Alle har en arbejdsrolle, Officielt har alle sin stillingsbetegnelse og den kan indeholde mange forskellige krav om en bestemt adfærd. 8

En rolle er et sæt af handlinger og relationer som forventes af en person, der har en bestemt position i samfundet og af andre i forhold til den person (Den pædagogiske kultur s 61) Her taler man ofte om fire former for rolleforventninger: De forventninger, personen har til sig selv De forventninger, andre personer har til personen Den opfattelse, som personen har af andres forventninger De forventninger, som personen har til andre Hendes forventninger til jobbet kan være anderledes efter hun stoppede med projektet, og derved kan jobbets forventninger til hende være ændret og man har ikke fået snakket om det. Anne skulle også have gået til lederen, da hun begyndte at føle sig træt på jobbet, hvor muligheden kunne være at man kunne tage det op på et personalemøde. Muligheden vil også kunne være at der ikke er stillet overordnet mål i personalegruppen for institutionen og at alle i personalegruppen deler samme opfattelse, som vil betyde at i konkrete situationer som denne, vil der ikke kunne opstå problemer som Anne føler hun har det lige nu. Handleforslag Det jeg tænker at institutionen skal gøre af tiltag vil være at om strukturer ledelse til en flad strukturering som tidligere nævnt, en strukturering hvor alle ville have mulighed for at være medbestemmende her tænker jeg at de kan have ansvar for det de laver og kunne tage nogle beslutninger på egen hånd og som sagt tage ansvaret for det de beslutter, nogle ideer kunne være at man to på nogle små ture ud over det ekstra ordinært. Måske ville nye ideer være en god ide, her tænker jeg, man kunne, finde nogle andre aktiviteter, drage børnene mere ind i deres hverdag. 9

Ved forældrebestyrelsen burde man nok lave om på den selvfølge og høre om der er andre som har lyst til at sidde i forældrebestyrelsen. Lederen Anton skal være mere professionel i sit job ved at tage Anne med på kontoret og snakke om det der skal ske, så hun har en forståelse for det der skal ske og hun vil få mulighed for at komme med ideer til om man kunne køre projektet vider på anden måde. Jeg tænker også at der skal holdes et personalemøde så der kan blive snakket om hvad for nogle arbejdsopgaver der er og finde ud af en måde at løse opgaverne på hvem der tager hvad, og måske finde en løsning på hvorfor det kun er Anne som mener det er vigtigt med den kollegiale supervisionsgruppe og om det måske kan løses ved personalemøder. Til det personalemøde tænker jeg på de fire rolleforventninger. De forventninger, personen har til sig selv Her tænker jeg de forventninger Anne har til sig selv, er de for høje i forhold til børnehuset Den blå lagune. De forventninger, andre personer har til personen Her vil man kunne høre hvad personalet forventer at Anne. Den opfattelse, som personen har af andres forventninger Her skal Anne fortælle hvad hun tror de forventer sig af hende. De forventninger, som personen har til andre Her skal Anne vurdere med sig selv, med de ting hun at hørt og sagt. På personalemødet ville det så være muligt for Anne at få løst problemet og finde vejen frem for hende. Ville de kunne finde løsningen eller skal Anne finde et nyt job. 10

Litteraturlisten Mørch, Susanne Idum Den pædagogiske kultur grundbogen i kommunikation organisation og ledelse. Systime Academic 2005 Eggers, Kirsten - noter 11