SELVEVALUERINGSMØDE FOR B A C H E L O R U D D A N N E L S E N I E L E K T R O N I K O G I T B A C H E L O R U D D A N N E L S E N I I N T E R N E T T E K N O L O G I E R O G C O M P U T E R S Y S T E M E R D I P L O M I N G E N I Ø R U D D A N N E L S E N I E L E K T R O N I K D I P L O M I N G E N I Ø R U D D A N N E L S E N I E L E K T R O N I K O G D A T A T E K N I K K A N D I D A T U D D A N N E L S E N I N E T V Æ R K O G D I S T R I B U E R E D E S Y S T E M E R K A N D I D A T U D D A N N E L S E N I R E G U L E R I N G O G A U T O M A T I O N K A N D I D A T U D D A N N E L S E N I V I S I O N, G R A F I K O G I N T E R A K T I V E S Y S T E M E R K A N D I D A T U D D A N N E L S E N I T R Å D L Ø S E K O M M U N I K A T I O N S S Y S T E M E R K A N D I D A T U D D A N N E L S E N I S I G N A L B E H A N D L I N G O G B E R E G N I N G K A N D I D A T U D D A N N E L S E N I A K U S T I K O G A U D I O T E K N O L O G I SCHOOL OF ICT / STUDIENÆVN FOR ELEKTRONIK OG IT 12. SEPTEMBER 2016
Dagsorden 9.00: Velkomst, præsentation af dagsorden, deltagere og selvevalueringsprocessen på Aalborg Universitet 9.30: Præsentation og diskussion af bachelor- og diplomingeniøruddannelserne samt forbedringspotentialer/opmærksomhedspunkter 10.50: Pause 11.00: Præsentation og diskussion af kandidatuddannelserne samt forbedringspotentialer/opmærksomhedspunkter 12.00: Afrunding og evaluering af mødet (evt. efter frokost) 12.15: Frokost
Deltagere Per Brath, Ekstern faglig ekspert, Aarhus School of Marine and Technical Engineering Troels Emil Kolding, Ekstern aftagerrepræsentant, Nokia Siemens Networks Lars Døvling Andersen, Prodekan, Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Thomas Bak, Professor, Institut for Elektroniske Systemer, Aalborg (Deltager på vegne af Institutleder Børge Lindberg) Hans Jørgen Andersen, Institutleder, Institut for Arkitektur, Design og Medieteknologi Thomas B. Moeslund, Professor, Institut for Arkitektur, Design og Medieteknologi Tom Søndergaard Pedersen, Lektor, Institut for Elektroniske Systemer Anna Sofie Skjemt Ravnborg, Næstformand, Studienævn for Elektronik og IT Jacob Kjærsgaard, Elektronik og IT studerende Line Kousholt Caspersen, Fuldmægtig, Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Uffe Kjærulff, Studieleder, School of ICT Diana P. Frank, Fuldmægtig, School of ICT Ove Andersen, Studienævnsformand, Studienævn for Elektronik og IT Vivi Juul-Pedersen, Studienævnssekretær, Studienævn for Elektronik og IT Mødet er åbent for studerende og undervisere tilknyttet uddannelserne.
Formålet med selvevaluering og med selvevalueringsrapporterne og -mødet Fra Procedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser : Selvevaluering af uddannelserne: at sikre, at alle uddannelser på Aalborg Universitet kontinuerligt udvikles i relation til universitetets gældende strategi at der systematisk indsamles eksisterende viden og skabes ny viden om uddannelsernes kvalitet og relevans at sikre solidt grundlag for refleksioner vedrørende mulig justering eller videreudvikling af uddannelserne Selvevalueringsrapporterne og -mødet: at uddannelsernes interessenter drøfter den enkelte uddannelses styrker og svagheder med henblik på videreudvikling af uddannelsens kvalitet og relevans at danne det bedst mulige informationsgrundlag for den efterfølgende udarbejdelse af en handlingsplan for eventuel justering og/eller videreudvikling af den enkelte uddannelse 4
Selvevaluering af uddannelser på Aalborg Universitet Startede i 2014: Erstattede turnusakkreditering af uddannelser 3-årig cyklus: 1. år: Selvevalueringsrapporter + møde(r) + handlingsplan 2. år: Opfølgning på handlingsplan 3. år: Opfølgning på handlingsplan Opstart på 3-årige cyklusser på School of ICT: 2014: Studienævn for Medieteknologi 2015: Studienævn for Datalogi 2016: Studienævn for Elektronik og IT 5
Selvevaluering: 8 kvalitetsområder 1. Nøgletal for kvalitet optag frafald gennemførelsestid effektivitet 2. Opbygning og forløb adgangsgrundlag sammenhæng ml. tilrettelæggelse, profil og mål 3. Undervisningens og studiemiljøets kvalitet feedback fra studerende og undervisere 4. Forskningsdækning og -miljøer sammenhæng ml. forskning og undervisning forskningens kvalitet og volumen VIP/DVIP, studerende/vip 5. Pædagogik og pædagogisk kompetenceudvikling 6. Nøgletal for relevans dimittendernes beskæftigelse 7. Dialog med dimittender 8. Samarbejde og dialog med arbejdsmarkedet 6
Struktur for drøftelse af forbedringspotentialer/opmærksomhedspunkter Forbedringspotentialer/opmærksomhedspunkter for den enkelte uddannelse identificeret af studiets ledelse (studieleder og studienævn) Spørgsmål og kommentarer hertil justering af punkterne Øvrige spørgsmål og kommentarer supplerende forbedringspotentialer/opmærksomhedspunkter for den enkelte uddannelse 7
Bacheloruddannelsen i elektronik og it (EIT) Klassisk elektronikingeniøruddannelse på bachelorniveau, som i langt de fleste tilfælde leder videre til en civilingeniøruddannelse (cand.polyt.) inden for elektronikområdet Har eksisteret siden universitetets start i 1974 og har rødder endnu længere tilbage, da den udspringer af en akademiingeniøruddannelse på det daværende Danmarks Ingeniørakademi i Aalborg Udbydes også som diplomingeniøruddannelse (under navnet Elektronik) med praktik på 6. semester og afgangsprojekt på 7. semester Optog for en del år siden ca. 3 gange så mange studerende som i dag Konkurrence fra mange beslægtede uddannelser Blev akkrediteret positivt i 2011 Er udfordret af stigende frafald og faldende effektivitet Ansøgning om skærpelse af adgangskrav er indsendt til rektoratet
Bacheloruddannelsen i internetteknologier og computersystemer (ITC) Ingeniøruddannelse på bachelorniveau, som i langt de fleste tilfælde leder videre til en civilingeniøruddannelse (cand.polyt.) inden for elektronikområdet Blev etableret for ca. 20 år siden (under navnet Datateknik), og lægger sig fagligt i feltet mellem EIT-uddannelsen og bacheloruddannelsen i software Er hidtil blevet udbudt også som diplomingeniøruddannelse (under navnet Elektronik og datateknik) med praktik på 6. semester og afgangsprojekt på 7. semester Det blev i 2016 besluttet at lukke diplomingeniøruddannelsen som led i en oprydning, da uddannelsen har lille søgning Optager (for) få studerende (ca. 10-15 om året) Ansøgning om ændring af sprog og titel indsendt til Styrelsen for Videregående Uddannelser Blev akkrediteret positivt i 2011 Er udfordret af stigende frafald og faldende effektivitet Ansøgning om skærpelse af adgangskrav er indsendt til rektoratet
Identificerede forbedringspotentialer / opmærksomhedspunkter for EIT og ITC (inkl. diplomingeniøruddannelser) Begge Studerendes aktive deltagelse i undervisningen bør øges Behov for øget opmærksomhed på undervisning Potentielt forværret studiemiljø pga. reduktion i adgang til grupperum Lav andel gennemfører uddannelsen på normeret tid Lidt for lav studieeffektivitet For lav svarprocent fra dimittenderne i forbindelse med uddannelsesevalueringer på uddannelsen EIT Der er kapacitet til et øget optag Stigende frafald ITC Meget lille optag
Studerendes aktive deltagelse i undervisningen bør øges På baggrund af undervisnings- og semesterevalueringerne: Indsats for at øge deltagelse studerendes aktive deltagelse i forelæsninger og opgaveregning Fx flipped classroom, blended learning, peer learning, mm. Opgaveregning i plenum bedre end i grupperum? Indsats for øge studerendes evner til at lave beregninger i hånden (på papir og ved tavle) (og ikke kun vha. CAS-værktøjer)
Behov for øget opmærksomhed på undervisning Studienævnet har drøftet et oplæg med fire hovedpunkter: En stærk ledelse med fokus på undervisning Klar udmelding om, at undervisning har høj prioritet og at der skal ske udvikling. Ikke alle undervisere reflekterer i tilstrækkelig grad over hvor meget og hvad de studerende lærer. E n undervisningsansvarlig pr. forskningsgruppe I de fleste forskningsgrupper er der en person, der forestår fordeling af undervisningsopgaver. Men kun sjældent omfatter opgaven også pædagogisk sparring; fx give feedback på kollegers forelæsninger, afholde undervisningsudviklingssamtaler, motivere til deltagelse pædagogiske kurser m.m. Færre undervisere pr. kursus Enkelte kurser kan være delt ud på flere undervisere (op til fire personer); fx pga. af ressourcefordeling eller kompetencer. Kan dog give udfordringer med koordinering og sammenhæng. Kursusrotation Undervisere tilknyttes ofte samme kurser som året før. Kan motivere til at "investere" tid og ressourcer i videreudvikling af kurset, men kan også indebære en risiko for nøjagtig gentagelse pga. en presset hverdag. Måske overveje at indføre et maksimum for antal år en underviser kan være ansvarlig for et kursus.
Potentielt forværret studiemiljø pga. reduktion i adgang til grupperum Færre ressourcer til grupperum; ikke nødvendigvis e t rum pr. gruppe pr. semester kan få konsekvenser for studiemiljø og tilrettelæggelse af uddannelser Studienævnet har fremsat forslag til at effektivisere arealudnyttelsen Projektfrie semestre? Booking af grupperum? Projekt først for et semester; senere for et andet?... Der afventes rammer fra Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet
Lidt for lav studieeffektivitet Fakultetets grænseværdi er 0,80 Stor forskel i effektivitet afhængig af gennemsnitskarakter fra adgangsgivende ungdomsuddannelse Anmodning om skærpelse af adgangskrav: Mindst 4 i gennemsnit EIT År Stå Antal Ratio 11/12 106,32 137 0,78 12/13 120,96 151 0,80 13/14 116,38 154 0,76 14/15 107,65 137 0,79 ITC År Stå Antal Ratio 11/12 20,76 25 0,83 12/13 24,18 28 0,86 13/14 26,83 32 0,84 14/15 19,55 27 0,72 Effektivitetsforskel < hhv. gns.kar. x Gns.kar. 4 Gns.kar. 5 Gns.kar. 6 Gns.kar. 7 EIT 0,43 0,17 0,14 0,20 ITC (lille datasæt) 0,12 0,41 0,30 0,14 Effektivitetsstigning Fra 4 til 5 Fra 5 til 6 Fra 6 til 7 EIT 0,01 0,01 0,06 ITC 0,04 0,00 0,03
Optag på EIT der er plads til flere Total: 51 57 50 57 45 65 Der er (underviser)kapacitet til ca. 150 studerende Der er de senere år brugt relativt mange ressourcer på rekruttering til uddannelsen
Optag på ITC der er plads til MANGE flere Sidste optag i 2016 Total: 51 Total: 57 12 50 16 57 10 45 12 65 4 16 Der er de senere år brugt relativt mange ressourcer på rekruttering til uddannelsen Der er blevet indsendt ansøgning til rektoratet (som videresender til Styrelsen 1/10) om skift af sprog til engelsk og titel til Computer Engineering med virkning fra 2017 Ventes at kunne øge optaget markant
Frafald på EIT: Over grænseværdi på 30% for 2014- årgangen Ender frafaldet for 2013-årgangen over grænsen? Frafaldet for 2014-årgangen kan fortsætte et par år endnu... Tiltag (aktuelle og mulige / planlagte): Registrering af information om årsag til den enkeltes frafald (svært) Skærpelse af adgangskrav Brush-up i matematik og Math101 Studiecafé Obligatorisk refleksionsopgave Led i studiestartsprøve? Studenterudviklingssamtale (SUS)?
Konklusion (udkast) Indførelse af adgangskrav på mindst 4 i gennemsnit fra og med 2018 / 2019 Nye undervisningsformer, der aktiverer de studerende Støtte til nye studerende Studiecafé Brush-up i matematik og Math101 Refleksion over studievalg Studenterudviklingssamtale (SUS)? Rekruttering Skift af sprog og titel for ITC-uddannelsen Evt. efterfølgende skift af sprog for EIT-uddannelsen
PAUSE
Kandidatuddannelserne inden for elektronikområdet Netværk og distribuerede systemer (NDS) Regulering og automation (CA) Vision, grafik og interaktive systemer (VGIS) Trådløse kommunikationssystemer (WCS) Signalbehandling og beregning (SPC) Akustik og audioteknologi (AAT) Opstod omkring 2011 som udspaltninger af én samlet uddannelsen med mange specialiseringer Uddannelserne modsvares af forskningsmiljøer på Institut for Elektroniske Systemer på AAU Bacheloruddannelserne i elektronik og it (EIT) samt bacheloruddannelsen i internetteknologier og computersystemer (ITC) giver adgang til samtlige 6 kandidatuddannelser
Identificerede forbedringspotentialer / opmærksomhedspunkter NDS CA VGIS WCS SPC AAT Beskedent optag x x x Frafald over grænseværdi på 13% x x Studieeffektivitet under grænseværdi på 0,80 x Gennemførelse på normeret tid under grænseværdi x x Nogle kun delvist relevante kurser x x x x x x Potentielt forværret studiemiljø pga. få grupperum x x x x x x Ledighed efter 6 mdr. over grænseværdi på 30% x x x x x x For lav svarprocent ved evalueringer x x x x x x
Optag 6 kandidatuddannelser til ca. bachelor 40 bachelorer fra EIT og ITC flere små kandidatuddannelser (AAT, SPC, WCS) AAT og SPC slås sammen Ekstra rekrutteringsindsats 75 i 2016, heraf ca. 33 interne 1. gang > 50% udlændinge Fra 2017 rekrutteres også fra bacheloruddannelsen i robotics Optag på E-kandidatuddannelser 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 2010 2011 2012 2013 2014 2015 Danmark Udland Total
Optag på de enkelte uddannelser NDS (netværk og distribuerede systemer) CA (regulering og automation) VGIS (vision, grafik og interaktive systemer) 20 20 20 15 15 15 10 5 0 10/11 11/12 12/13 13/14 14/15 10 5 0 10/11 11/12 12/13 13/14 14/15 10 5 0 10/11 11/12 12/13 13/14 14/15 Ekstern Intern Total Ekstern Intern Total Ekstern Intern Total WCS (trådløse kommunikationssystemer) SPC (signalbehandling og beregning) AAT (akustik og audioteknologi) 20 15 20 15 20 15 11 i 2016 10 10 10 5 5 5 0 10/11 11/12 12/13 13/14 14/15 0 10/11 11/12 12/13 13/14 14/15 0 10/11 11/12 12/13 13/14 14/15 Ekstern Intern Total Ekstern Intern Total Ekstern Intern Total
Frafald over grænseværdi på 13% (CA & AAT) CA 2011 (14% 3 stud.): 2 startede ikke, 1 optjente ingen point 2013 (17% 4 stud.): 2 startede ikke, 1 færdiggjorde ikke bach., 1 udmeldte sig uden begrundelse 2014 (14% 2 stud.): 2 startede ikke AAT 2012 (43% 3 stud.): 2 startede ikke (den ene valgte en anden uddannelse; den anden færdiggjorde ikke sin bach.-uddannelse) 2013 (33% 1 stud.): startede ikke Konklusion: Teknisk, men ikke reelt, frafald
Gennemførelse på 3 år (normeret tid plus 1 år) under grænseværdi på 80% (SPC og AAT) SPC 2011 (75% 9/12) 1 frafaldt 1 stoppede pga. sygdom 1 stoppede pga. flere dumpede eksamener AAT 2012 (57% 4/7) 2 mødte ikke op 2013 (67% 2/3) 1 mødte ikke op Konklusion: Ikke reelt problem med gennemførelse på normeret tid plus 1 år Startår Gnf. (Norm tid) % Gnf. (Norm tid) Gnf. (Norm tid+1år) % Gnf. (Norm tid+1år) Aktiv indenfor 3 år Total 2010 0 0,0% 1 100% 0 1 2011 9 75,0% 9 75,0% 2 12 2012 2 40,0% 4 80,0% 1 5 2013 6 85,7% 6 85,7% 1 7 Startår Gnf. (Norm tid) % Gnf. (Norm tid) Gnf. (Norm tid+1år) % Gnf. (Norm tid+1år) Aktiv indenfor 3 år Total 2010 4 100,0% 4 100,0% 0 4 2011 4 100,0% 4 100,0% 0 4 2012 4 57,1% 4 57,1% 0 7 2013 2 66,7% 2 66,7% 0 3
Studieeffektivitet under grænseværdi på 0,80 (SPC) For årgang 14/15 på SPC-uddannelsen er effektiviteten 0,79 Svære fag? (jf. gennemførelse på normeret tid) År Stå Antal Ratio 11/12 18,08 21 0,86 12/13 16,08 19 0,85 13/14 9,75 12 0,81 14/15 10,33 13 0,79
Nogle kun delvist relevante kurser synes de studerende For meget samlæsning på tværs af uddannelser? CA NDS SPC VGIS WCS AAT 7 Projekt (15) Projekt (15) Projekt (20) Projekt (15) Projekt (20) Projekt (15) Stochastic processes Stochastic processes Stochastic processes Computer graphics programming Stochastic processes Stochastic processes Distributed real time systems Distributed real time systems Optimization methods Machine learning Wireless PHY/MAC fundamentals Machine Learning (valgfag) Multivariable control Wireless PHY/MAC fundamentals (valgfa User Experience Design for Multi-modal Optimisation Methods (valgfag) Communication networks and ambient in Fundamentals of Acoustics and Electro-a 8 Projekt (15) Projekt (15) Projekt (20) Projekt (15) Projekt (25) Projekt (20) Modelling of mechanical and thermal syswireless systems performance Reconfigurable and low energy systems Image Processing and Computer Vision Wireless systems performance Human Sound Perception and Audio Eng Robot vision (valgfag) Network performance and applications Scientific computing and sensor modellingscientific computing and sensor modelling (valgfag) Scientific Computing and Sensor Modelli Fault detection, isolation and modelling (valgfag) Fault detection, isolation and modelling Robot vision Optimality and robustness Computer graphics and visualization (valgfag) 9 Projekt (20) Projekt (20) Projekt (20) Projekt (20) Projekt (20) Projekt (20) Machine Learning (valgfag) Machine Learning (valgfag) Array and sensor signal processing Platforms and methods for multi modal system Multi agent architectures radio communication Array and Sensor Signal Processing (valgf Systems of systems/complex systems Systems of systems/complex systems Machine learning Stochastic processes (valgfag) Antennas and propagation Platforms and Methods for Multi Modal Non-linear control systems (valgfag) Non-linear control systems (valgfag) Creative Innovation and Entrepreneurship (valgfag) User Experience Design for Multi-modal Applied experimental psychology and psychophysics (valgfag) Applied Experimental Psychology and Ps 10 Projekt (30) Projekt (30) Projekt (30) Projekt (30) Projekt (30) Projekt (30)
Potentielt forværret studiemiljø pga. for få grupperum Ikke ressourcer til grupperum i samme omfang som hidtil Ikke nødvendigvis ét rum pr. gruppe pr. semester Projektfrie semestre? Booking af grupperum? Projekt først for et semester; senere for et andet?...
Ledighed efter 6 mdr. over grænseværdi på 31% (alle) Fire grupper: Kommunikationsteknologi NDS, WCS og ICTE (lukket i 2014) Regulering og automation Vision, grafik og interaktive systemer Akustik og signalbehandling AAT og SPC Sandsynlig årsag: Starter med at søge job i det nordjyske område, og først senere udenfor regionen kvartal 1 2 3 4 5 6 7 8 KOM Dim. Ledig % Ledig % Ledig % Ledig % Ledig % Ledig % Ledig % Ledig % 10/11 17 26,6 18,0 12,0 6,9 0,9 0,0 0,0 0,0 11/12 14 32,6 36,4 32,8 33,4 27,3 26,5 11,5 12,4 12/13 18 27,9 0,1 0,1 0,0 CA 10/11 13 49,9 28,1 16,8 7,7 2,4 0,0 0,0 0,0 11/12 23 46,6 23,8 15,4 13,6 9,0 0,5 0,0 0,1 12/13 15 66,1 33,2 22,3 8,1 VGIS 10/11 8 31,2 15,6 6,7 3,9 8,5 0,0 0,0 0,0 11/12 10 31,4 11,2 6,7 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 12/13 11 55,1 47,3 14,0 2,0 AKSIG 11/12 10 44,0 58,9 36,9 18,3 7,1 0,0 3,8 7,0 12/13 16 55,3 46,8 36,9 15,3
Ledighed under grænseværdi efter 6 mdr. hvordan? Oplyse de kommende dimittender om deres muligheder for at søge jobs og evt. hjælpe dem med at få kontakt til virksomheder, som mangler arbejdskraft Kontaktskabelsen bør foregå i et samarbejde med Netværkscentret og/eller Karrierecentret på AAU, DSE, ITB, IDA m.fl. Tidlig bevidsthed om jobsituation / -søgning Opfordre kandidatstuderende til at deltage i Karrierecentrets jobsøgningskurser
Konklusion (udkast) Grundlæggende solide uddannelser med høj kvalitet og relevans Stor efterspørgsel efter kandidater (på trods af relativt høje ledighedstal efter 6 mdr.) Handlinger: Rekrutteringsindsats i udlandet Revision af studieordningerne Relevant kursusudbud Økonomisk rentabilitet Fysiske rammer (grupperum) Hjælpe de studerende med transitionen til arbejdsmarkedet
Afrunding og evaluering af mødet Evaluering af selvevalueringsprocessen og -mødet Rapporterne Omfang (max 15 normalsider + 4 sider pr. ekstra uddannelse) Struktur Indhold (fx detaljeringsgrad) Konklusioner Mødet Dagsorden / form Struktur Deltagere Længde Selvevalueringsprocessen Cyklussens faser, længde, elementer mm. Andet