Nr. 30. 16. december 1998 INDHOLD...Side Eventuel henvendelse tlf.: 33 66 28 39 Forbruget af lægeydelser i almen praksis 1994 hos voksne københavnere opgjort efter herkomst... 1 Martha Kristiansen... 33 66 28 93 Forbruget af lægeydelser i almen praksis 1994 hos voksne københavnere opgjort efter herkomst. Knap 90% af kontakterne til læge i almen praksis foretages af københavnere med dansk baggrund, mens indvandrere bruger godt 9% og efterkommere knap 1% af de i alt 2.344.000 lægekontakter i løbet af 1994. I forhold til den samlede befolkning opgjort efter herkomst er dette ensbetydende med, at københavnere af dansk herkomst i gennemsnit kontakter lægen 5,9 gange, indvandrere 4,9 gange og efterkommere 4,6 gange årligt. Generelt kontakter kvinder lægen mere end mænd - 7,5 respektive 4 gange pr. år, ligesom forbruget af sundhedsydelser stiger med alderen. De konstaterede forskelle efter herkomst kan derfor i høj grad henføres til, at der er flere kvinder blandt danskerne, hvortil kommer at danskerne i København er ældre end indvandrerne, med efterkommere som den yngste befolkningsgruppe. Generelt gælder m.h.t. socioøkonomisk baggrund, at antallet af kontakter til almen læge falder med: 1. tættere tilknytning til arbejdsmarkedet 2. stigende indkomst 3. højere uddannelsesniveau. Gennemsnitligt antal lægekontakter i 1994 efter patientens indkomst og herkomst. Kontakter pr. person 8 7 6 5 Danskere Indvandrere Efterkommere 4 3 2 1 0 Under 50.000 kr. 50.000-99.999 kr. 100.000-149.999 kr. 150.000-199.999 kr. 200.000-299.999 kr. 300.000 kr. og derover I alt
Forord. Igennem længere tid har det blandt samfundsforskere (DIKE, Social Forsknings Instituttet, Sundhedsstyrelsen, Danmarks Statistik) været kendt, at befolkningens sundhedstilstand og dermed behovet for at trække på sundhedssektoren, hænger sammen med den enkelte persons socioøkonomiske status (tilknytning til arbejdsmarkedet, uddannelse m.v.), jfr. bl.a. Statistiske Efterretninger nr.17 fra 1997. Sammen med kommunens sundhedsvæsen har Københavns Statistiske Kontor søgt at tilvejebringe en talmæssig dokumentation af denne problemstilling, idet man tillige har opdelt befolkningen efter herkomst. Københavns Stadslæge og Sundhedsdirektorat har netop beskrevet sundhed og sygdom blandt indvandrere i København hovedsagelig gennem hospitalsindlæggelser og diagnosegrupper 1, hvor Statistisk Kontor her belyser befolkningens forbrug af sygesikringsydelser i almen praksis, sammenholdt med patientens herkomst og en række relevante baggrundsoplysninger. Den foreliggende statistik beskriver københavnernes forbrug af sygesikringsydelser i almenpraksis, opgjort som antallet af kontakter mellem borgeren og den praktiserende læge i løbet af året 1994. Befolkningen er opdelt efter køn, alder og herkomst og opgørelsen er samtidig forsynet med oplysninger om stil- ling, skattepligtig indkomst, indkomsterstattende ydelse som f.eks. sygedagpenge og uddannelsesniveau. Artiklen omtaler i afsnit I den københavnske befolkning efter herkomst, køn og alder. Herefter analyseres forbruget af sygesikringsydelser i almenpraksis, opgjort som antallet af kontakter, ligeledes fordelt efter herkomstgruppe, køn og alder. Derpå sammenlignes forbruget af sundhedsydelser mellem de forskellige befolkningsgrupper ved at se på det gennemsnitlige antal lægekontakter i hver gruppe. I afsnit II analyseres trækket på sundhedssystemet efter forskellige andre baggrundsfaktorer såsom københavnernes stilling, skattepligtig indkomst, dominerende indkomsterstattende ydelse og uddannelsesniveau. I afsnit III omtales datagrundlag, definitioner og metode og endelig bringes analysens talmæssige grundlag i et særskilt tabelafsnit. I. Kontakten til læge i almen praksis efter herkomst, køn og alder. Tabel 1 viser den voksne københavnske befolkning (københavnere på 18 år og derover) opdelt efter herkomst samt antallet af kontakter til almen læge i løbet af 1994. 1 Sundhed og sygdom i København, Stadslægen og Københavns Sundhedsforvaltning. 2 Orientering 1998 nr. 30
Tabel 1. Voksne opdelt københavnere efter herkomst og inden deres for kontakt landegrupper. til almen læge i 1994 Herkomst Dansk Indvandrere Efterkommere I alt Københavnere... 354405 45356 3792 403553 Fordeling i pct.... 87,8 11,2 0,9 100 Antal kontakter... 2103301 223011 17286 2343598 Fordeling i pct.... 89,7 9,5 0,7 100 Gennemsnitlig antal kontakter... 5,9 4,9 4,6 5,8 I alt har der i løbet af 1994 været 2.343.598 kontakter til almen læge. Langt størstedelen af kontakterne til almen læge foretages af danskere - i alt 2.103.301 kontakter eller 89,7 pct. af det samlede antal kontakter. Indvandrerne tegner sig for 9,5 pct. og efterkommerne for 0,7 pct. af kontakterne til almen læge. Sammenholdt med den københavnske befolkning viser det sig at københavnere med dansk baggrund kontakter lægen knap 6 gange årligt eller godt 1,2 gange så ofte som københavnere med indvandrer- og efterkommerbaggrund, der kontakter lægen henholdsvis 4,9 og 4,6 gange årligt. Antallet af kontakter til almen læge afhænger imidlertid ikke kun af størrelsen af den samlede befolkning og dennes herkomst, men i høj grad også af køns- og aldersfordelingen. Køns- og aldersfordeling blandt herkomstgrupperne i København. Blandt den voksne befolkningen i København var der godt 190.000 mænd og godt 210.000 kvinder, det vil sige 20.817 flere kvinder end mænd pr. 1.1. 1995. Det er dog kun blandt københavnere med dansk baggrund, at der er flere kvinder end mænd. Af fig. 1 fremgår, at tendensen er modsat for de to andre herkomstgrupper. Figur 1. Mænd i pct. af den samlede befolkning i hver herkomstgruppe, 1. januar 1995. Pct. 54 52 50 48 46 44 42 Herkomst Dansk Indvandrer Efterkommer Københavnere i alt Orientering 1998 nr. 30 3
Fordelingen på køn varierer hvis man betragter de enkelte aldersgrupper. I fig. 2 vises køn- og aldersfordelingen i pct. af den samlede voksne befolkning. Figur 2. Procentvis fordeling af den voksne befolkning efter køn og alder, 1. januar 1995. Pct. 25 20 Mænd Kvinder 15 10 5 0 18-24 år 25-44 år 45-66 år 67 år og derover Alder I aldersgruppen 25-44 år er der flere mænd end kvinder. Blandt de 45-66-årige er kønsfordelingen næsten lige, mens der er flest kvinder blandt de unge og især blandt personer over 66 år. I alt udgør mænd 47,4 pct. af den københavnske befolkning, mens kvinder udgør 52,6 pct. Deles der yderligere op efter herkomst optræder de samme tendenser i aldersgrupperne 18-24 år, 25-44 år samt for personer over 66 år. Søjlerne i fig. 3 er beregnet som den procentvise fordeling af de enkelte aldersgrupper ud fra den samlede befolkning i vedkommende herkomstgruppe. Blandt de 25-44-årige er overvægten af mænd mere udtalt hos især københavnere med indvandrerbaggrund, men også hos københavnere med efterkommerbaggrund er der forholdsvis flere mænd end hos københavnere med dansk baggrund. Blandt befolkningen over 66 år er overvægten af kvinder mest udtalt hos personer med dansk baggrund. I aldersgruppen 45-66 år følger de tre herkomstgrupper ikke de samme tendenser - mens der er lidt flere kvinder end mænd blandt københavnere med dansk baggrund er der flere mænd end kvinder blandt både indvandrere og efterkommere. 4 Orientering 1998 nr. 30
Indvandrere Indvandrere Indvandrere Danskere Sundhedsydelser Figur 3. Mænd og kvinder i pct. af den voksne befolkning inden for hver herkomstgruppe, 1. januar 1995. Pct. 35 Efterkommere Indvandrere Efterkommere 30 25 Danskere Mænd Kvinder 20 Danskere 15 Danskere Efterkommere 10 Efterkommere 5 0 18-24 år 25-44 år 45-66 år 67 år og derover Alder Kontakter til læge i almen praksis efter herkomst, køn og alder. Det fremgik af tabel 1, at danskere i gennemsnit går 5,9 gange til lægen pr. person, indvandrere i alt 4,9 gange og efterkommere 4,6 gange pr. person. Forklaringen på at københavnere med dansk baggrund gennemsnitligt kontakter den almene læge så meget mere end københavnere af udenlandsk herkomst kan i høj grad henføres til forskelle i både alders- og kønsfordelingen blandt de forskellige herkomstgrupper, jfr. tabel 2. Kvinder står for 67,7 pct. af det samlede antal kontakter. Kvinder med dansk herkomst står for 61,2 pct. af det samlede antal kontakter til almen læge, mens kvinder med indvandrer- og efterkommerbaggrund tegner sig for henholdsvis 6 pct. og 0,5 pct. af de samlede kontakter. Tabel 2. Lægekontakter i 1994 fordelt efter patientens herkomst og køn. Herkomst Dansk Indvandrer Efterkommer I alt Mænd Antal kontakter... 668446 83511 5714 757671 I pct. af samtlige kontakter... 28,5 3,6 0,2 32,3 Gennemsnitligt antal kontakter... 4,0 3,6 3,0 4,0 Kvinder Antal kontakter... 1434855 139500 11572 1585927 I pct. af samtlige kontakter... 61,2 6,0 0,5 67,7 Gennemsnitligt antal kontakter... 7,6 6,6 6,2 7,5 Befolkningen i alt Antal kontakter... 2103301 223011 17286 2343598 I pct. af samtlige kontakter... 89,7 9,5 0,7 100 Gennemsnitligt antal kontakter... 5,9 4,9 4,6 5,8 Orientering 1998 nr. 30 5
Generelt har kvinder rundt regnet dobbelt så mange kontakter til almen læge som mænd. Hvor kvinder har 7,5 kontakter i gennemsnit har mænd 4 kontakter. Københavnere med indvandrer- og især efterkommerbaggrund er generelt en del yngre end københavnere med dansk baggrund. Hertil kommer at der blandt københavnere med dansk baggrund er forholdsvis flere kvinder end i de to andre herkomstgrupper og denne overvægt af kvinder er specielt stor blandt de ældste aldersgrupper. I fig. 4 ses det gennemsnitlige antal af kontakter til lægen fordelt efter såvel herkomst som alder og køn. Figur 4. Gennemsnitligt antal kontakter til almen læge i 1994 efter herkomst, køn og alder. Pct. 10 9 Danskere 8 Indvandrere 7 Efterkommere 6 5 4 3 2 1 0 Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder 18-24 år 25-44 år 45-66 år 67 år og derover Alder I fig. 4 fremtræder det igen klart at kvinder uanset herkomst og indenfor samtlige aldersgrupper har flere kontakter til almen læge end mænd. Det fremgår også, at det gennemsnitlige antal kontakter til lægen stiger med alderen uanset herkomst og køn. Samtidig viser fordelingen på herkomst, at det generelt er københavnske kvinder med dansk baggrund, der har flest kontakter til lægen. Eneste afvigelse fra dette mønster ses blandt efterkommere fra 45 til 66 år hvor kvindelige efterkommere har flere gennemsnitlig kontakter til lægen end danskerne. Det høje antal gennemsnitlige kontakter blandt efterkommere skyldes at der er forholdsvis få personer i denne aldersgruppe, så små ændringer i antallet af lægekontakter vil give store udslag (jf. tabel 5). Hos mænd er der ikke de store forskelle i antallet af gennemsnitlige kontakter til lægen indenfor aldersgrupperne 18 til 24 år og 25 til 44 år. Dog ses her en vis tendens til at danskere og efterkommeres forbrug af lægeydelser ligger på samme niveau. I aldersgruppen 45 til 66 år har mænd af dansk herkomst flest kontakter til lægen, mens mænd med dansk og indvandrerbaggrund stort set har lige mange kontakter blandt personer over 66 år. Det lave 6 Orientering 1998 nr. 30
antal kontakter blandt efterkommere over 66 år skal ses i lyset af, at der er meget få personer i denne kategori. Ud af de 354.405 voksne københavnere med dansk baggrund har 81,7 pct. haft mindst en kontakt til lægen i årets løb - eller sagt med andre ord - næsten 20 pct. har ingen kontakt haft med en læge. Blandt indvandrere er der 23,7 pct. uden lægekontakt og for efterkommere er det tilsvarende antal 21,8 pct. jfr. tabel 6. Ses der særskilt på kvinderne er der godt 90 pct. af kvinderne med dansk baggrund der har haft mindst en kontakt til lægen. De tilsvarende tal for kvinder med indvandrer- og efterkommerbaggrund er henholdsvis 84,9 og 88,1 pct. Udlændinge fordelt på landegrupperne Norden, EU og Nordamerika resp. øvrige lande. I dette afsnit vil indvandrere og efterkommere yderligere blive opdelt i indvandrere og efterkommere fra Norden, EU og Nordamerika samt indvandrere og efterkommere fra øvrige lande. Dette sker ud fra den betragtning at indvandrere og efterkommere fra Norden, EU og Nordamerika har en baggrund der ligger tættere på den danske end personer fra de øvrige lande. Ud af de godt 45.000 københavnerne med indvandrerbaggrund er knap 1/3 fra Norden, EU og Nordamerika, mens godt 2/3 er indvandrer fra de øvrige lande, hvorimod de knap 4000 københavnere med efterkommerbaggrund fordeler sig ligeligt på de to landegrupper. Tabel 3. Voksne københavnere pr. 1.1.1995 samt deres kontakter til almen læge i 1994 opdelt efter herkomst inden for landegrupper. Herkomst Indvandrere fra: Efterkommere fra: Dansk Norden, EU og øvrige Norden, EU og øvrige København Nordamerika lande Nordamerika lande i alt Københavnere... 354405 14920 30436 1894 1898 403553 Fordeling i pct.... 87,8 3,7 7,5 0,5 0,5 100 Antal kontakter.. 2103301 70554 152457 8977 8309 2343598 Fordeling i pct.... 89,7 3,0 6,5 0,4 0,4 100 Gennemsnitligt antal kontakter... 5,9 4,7 5,0 4,7 4,4 5,8 Blandt efterkommere fra Norden, EU og Nordamerika er antallet af mænd og kvinder næsen ligeligt fordelt, jfr. fig. 5, mens der er nogle flere mænd end kvinder blandt københavnere med indvandrer- eller efterkommerbaggrund fra øvrige lande. Orientering 1998 nr. 30 7
Figur 5. Kønsfordelingen blandt københavnere med indvandrer- og efterkommerbaggrund fra Norden, EU og Nordamerika resp. øvrige lande, 1. januar 1995. Pct. 56 54 52 Indvandrere Efterkommere 50 48 46 44 42 Danskere Norden, EU og Nordamerika Øvrige lande Norden, EU og Nordamerika Øvrige lande Befolkningen i alt Kontakter til læge i almen praksis efter landegrupper. Det gennemsnitlige antal kontakter til almen læge foretaget af københavnere med udenlandsk herkomst fra de to forskellige landegrupper, køn samt alder er vist i fig. 6. Figuren er delt i to - fig. 6.a indeholder københavnere med dansk og indvandrerbaggrund og fig. 6.b indeholder københavnere med dansk og efterkommerbaggrund. Generelt har alle kvinder uanset herkomst langt flere kontakter til almen læge end mænd fra de tilsvarende lande ligesom antallet af kontakter til lægen stiger med alderen. Samtidig ligger københavnere med indvandrerbaggrund fra Norden, EU og Nordamerika på et markant lavere niveau end københavnere med dansk baggrund og københavnere fra øvrige lande til og med 66 år blandt mænd og til omkring 45- års alderen blandt kvinder. I aldersgruppen 45 til 66 år har kvinder med dansk baggrund flest kontakter. Omvendt ligger kvinder med dansk oprindelse og kvinder med oprindelse i Norden, EU og Nordamerika på samme niveau blandt kvinder over 66 år. 8 Orientering 1998 nr. 30
Figur 6. Gennemsnitligt antal kontakter til lægen i 1994 hos københavnere med dansk respektive udenlandsk baggrund. Pct. 10 9 8 7 6 5 Danskere Indvandrere: Norden, EU og Nordamerika Øvrige lande 4 3 2 1 0 Pct. 10 9 8 7 6 5 Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder 18-24 år 25-44 år 45-66 år 67 år og derover Danskere Efterkommere: Norden, EU og Norden, EU og Nordamerika Nordamerika Øvrige lande 4 3 2 1 0 Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder 18-24 år 25-44 år 45-66 år 67 år og derover Blandt efterkommerne er der ikke så store afvigelser herkomstgrupperne imellem op til 45-års alderen uanset køn. Det er dog værd at bemærke at efterkommere fra øvrige lande i aldersgruppen 25 til 44 år har et lidt større forbrug end de øvrige. I aldersgruppen 45 til 66 år har kvindelige efterkommere fra Norden, EU og Nordamerika det største antal kontakter, mens mændene ligger markant lavere. De store forskelle hos efterkommere i den ældste aldersgruppe skal tages med forbe- Orientering 1998 nr. 30 9
hold, da der er meget få efterkommere i denne aldersgruppe og her især fra gruppen øvrige lande. Alt i alt viser det sig at trækket på den primære sundhedssektor hos københavnere med oprindelse i Norden, EU og Nordamerika ikke ligner mønstret hos københavnere med dansk baggrund mere end personer fra øvrige lande. Tværtimod er der tendenser til, at københavnere med oprindelse i øvrige lande har et forbrug af lægeydelser, der ligner danskernes, og her især blandt indvandrerne, jf. figur 6. II. Kontakt til almen læge efter socioøkonomisk baggrund. Af den hidtidige gennemgang er det fremgået, at køn, alder og i nogen grad etnisk baggrund har betydning for kontaktmønstret til den praktiserende læge. I det følgende inddrages tillige faktorer som stilling, indkomst, indkomsterstattende ydelse og uddannelsesniveau i analysen. For at begrænse beskrivelsens omfang og for at mindske den tidligere omtalte al - derseffekt vil alene aldersgruppen 25 til 44 år blive gennemgået her. Denne aldersgruppe er udvalgt, fordi det er den største af de udspecificerede befolkningsgrupper. Hertil kommer at både indvandrere og efterkommere er godt repræsenterede i denne aldersgruppe. Talmaterialet der nævnes i gennemgangen findes yderligere specificeret i tabellerne sidst i artiklen. Generelt gælder det, at antallet af kontakter til almen læge falder med tættere tilknytning til arbejdsmarkedet, stigende indkomst og højere uddannelse uanset herkomst og køn. Stilling, indkomst, modtagne indkomsterstattende ydelser samt uddannelse hænger nøje sammen. En højere uddannelse giver i de fleste tilfælde også mulighed for arbejde og dermed en fast indkomst med andre ord jo mere velfungerende en person er, jo mindre kontakter vedkommende lægen. Kontakt til læge i almen praksis fordelt efter patientens stilling og herkomst. Omfanget af kontakter til lægen fordelt efter patientens stilling og herkomst fremgår af tabel 7-12. Måles antallet af kontakter til lægen i forhold til antallet af personer i de enkelte stillingskategorier er det pensionister - som i aldersgruppen 25-44 år omfatter førtidspensionister - der gennemsnitlig kontakter lægen mest med i alt 10,8 gange pr. år. For de resterende stillingsgrupper ligger det gennemsnitlige antal kontakter til almen læge mellem 3,5 for gruppen faglærte arbejdere og 5,5 kontakter for gruppen ude af erhverv i øvrigt, jf. tabel 12. Ser man på fordelingen efter herkomst synes københavnere med dansk baggrund generelt at have flere kontakter til lægen pr. person end de to andre herkomstgrupper. 10 Orientering 1998 nr. 30
Figur 7. Gennemsnitligt antal kontakter til almen læge i 1994 opgjort efter patientens stilling og herkomst, aldersgruppen 25-44 år. Gennemsnitligt antal kontakter 18 Danskere 16 Indvandrere 14 Efterkommere 12 10 8 6 4 2 0 Selvstændig og medhj. ægtefælle Overordnet funktionær Funktionær i øvrigt Faglært arbejder Ikke faglært arbejder Stilling Lønmodtager u.n.a. Uddannelsessøgende Pensionist Ude af erhverv i øvrigt I alt Det generelle billede ser lidt anderledes ud for tre grupper - faglærte arbejdere, uddannelsessøgende og gruppen pensionister. Blandt de faglærte arbejdere er det indvandrere og efterkommere, der ligger højest, mens københavnere med efterkommerbaggrund har det største antal kontakter i grupperne uddannelsessøgende og pensionister. Det høje antal lægekontakter hos efterkommere i de to sidstnævnte stillingsgrupper skal ses i sammenhæng med, at der ikke er så mange personer med efterkommerbaggrund i disse grupper, så små udsving i det absolutte antal kontakter til lægen vil give store udslag. Hvis man betragter det gennemsnitlige antal kontakter uanset stillingskategori viser det sig, at københavnere med dansk respektive efterkommerbaggrund generelt ligger tæt på hinanden og lidt over indvandrere i antallet af kontakter pr. person. Dette kan måske forklares med at københavnere med efterkommerbaggrund er opvokset i Danmark og dermed tilpasset sig de danske normer. Generelt ser det ud til, at jo tættere man er på arbejdsmarkedet, jo mindre er antallet af kontakter til almen læge. I fig. 8 vises antallet af kontakter til almen læge opdelt efter patientens stilling og køn for aldersgruppen 25 til 44 år. Generelt udviser det gennemsnitlige antal kontakter til lægen det samme mønster hos mænd og kvinder forskellen ligger blot i, at kvinder har betydeligt flere kontakter end mænd. Blandt efterkommere bliver befolkningsgrundlaget lille, når der opdeles på mænd og kvinder. Dette gælder især blandt kvinder i stillingsgrupperne ikke faglærte arbejdere, pensionister og til en vis Orientering 1998 nr. 30 11
grad gruppen selvstændige og medhjælpende ægtefæller samt for mandlige pensionister, jf. tabel 12a. Uanset herkomst og køn er der en tendens til at antallet af kontakter til det primære sundhedssystem falder desto tættere på arbejdsmarkedet den enkelte person er. Figur 8. Gennemsnitligt antal kontakter til almen læge i 1994 fordelt efter patientens stilling, køn og herkomst, aldersgruppen 25-44 år. Gennemsnitligt antal kontakter 18 16 Mænd Danskere 14 Indvandrere Efterkommere 12 10 8 6 4 2 0 Selvstændig og medhj. ægtefælle Overordnet funktionær Funktionær i øvrigt Faglært arbejder Ikke faglært arbejder Lønmodtager u.n.a. Stilling Ude af erhverv i øvrigt Uddannelsessøgende Pensionist Uoplyst I alt Gennemsnitligt antal kontakter 18 16 Kvinder Danskere 14 Indvandrere Efterkommere 12 10 8 6 4 2 0 Selvstændig og medhj. ægtefælle Overordnet funktionær Funktionær i øvrigt Faglært arbejder Ikke faglært arbejder Lønmodtager u.n.a. Stilling Ude af erhverv i øvrigt Uddannelsessøgende Pensionist Uoplyst I alt 12 Orientering 1998 nr. 30
Kontakt til læge i almen praksis fordelt efter patientens skattepligtige indkomst og herkomst. Datagrundlaget forefindes i tabel 10-12. I fig. 9 ses antallet af gennemsnitlige kontakter til almen læge fordelt efter skattepligtig indkomst og herkomst for aldersgruppen 25 til 44 år. Figur 9. Gennemsnitligt antal kontakter til almen læge i 1994 opgjort efter patientens indkomst og herkomst, aldersgruppen 25-44 år. Gennemsnitligt antal kontakter 8 7 6 5 Danskere Indvandrere Efterkommere 4 3 2 1 0 Under 50.000 kr. 50.000-99.999 kr. 100.000-149.999 kr. 150.000-199.999 kr. 200.000-299.999 kr. 300.000 kr. og derover I alt Figuren viser en tydelig tendens til at det gennemsnitlige antal kontakter til lægen falder med stigende indkomst. Kun den laveste indkomstgruppe afviger fra det generelle mønster - dette kan tilskrives, at det ofte er unge mennesker, f.eks. under uddannelser, der findes i denne gruppe. De afbildede forskelle i den øverste indkomstgruppe skal fortolkes med varsomhed, fordi der kun optræder forholdsvis få personer af udenlandsk herkomst heri. Generelt kontakter københavnere med dansk baggrund lægen mest, fulgt af københavnere med efterkommerbaggrund. I indkomstgruppen 100.000 til 149.999 kr. afviger mønstret dog, idet personer, med efterkommerbaggrund har lidt hyppigere lægekontakt end personer med dansk baggrund. En opdeling på køn udviser samme mønster: Kvinder kontakter lægen over dobbelt så meget som mænd men udviser den samme tendens til, at antallet af kontakter falder med højere indkomst. Kontakt til læge i almen praksis fordelt efter patientens dominerende indkomsterstattende ydelse og herkomst. I fig. 10 er det gennemsnitlige antal kontakter til almen læge afbildet fordelt efter den dominerende ydelse for aldersgruppen 25 til 44 år. Efterkommere i grupper- Orientering 1998 nr. 30 13
ne tjenestemandspension, kontant- hjælp Figur 10. Gennemsnitligt antal kontakter til almen læge i 1994 opgjort efter patientens dominerende indkomsterstattende ydelse og herkomst, aldersgruppen 25-44 år. Gennemsnitligt antal kontakter 18 Danskere 16 Indvandrere 14 Efterkommere 12 10 8 6 4 2 0 Førtidspension Barselsdagpenge Uddannel./ revalidering Tjenestemandspension Sygedagpenge Kontanthjælp Arbejds- Kontanthjælløshedsdagpenge akti- til verede Aktivering Ingen ydelser modtaget I alt Dominerende ydelse til aktiverede og aktivering er dog ikke afbildet, da der enten er for få eller ingen personer i grupperne. Der ses en tydelig tendens til at antallet af kontakter til lægen er lavere jo tættere personen er på arbejdsmarkedet. Således ligger grupperne aktivering, kontanthjælp til aktiverede og arbejdsløshedsdagpenge på nogenlunde samme niveau som gruppen, der ingen sociale ydelser har modtaget. Omvendt kontakter førtidspensionister lægen mest - 10,9 gange pr. person i gruppen. Totalt set er det københavnere der ingen social/offentlig ydelser har modtaget der kontakter lægen mindst - kun 4 gennemsnitlige kontakter. Endelig skal det nævnes at personer på barselsdagpenge kontakter lægen forholdsvis mange gange med 7,2 kontakter pr. person. Denne gruppe består langt overvejende af kvinder, der ifølge sagens natur må trække relativt hyppigt på den primære sundhedssektor. 14 Orientering 1998 nr. 30
Figur 11. Gennemsnitligt antal kontakter til almen læge i 1994 opgjort efter patientens uddannelsesniveau, aldersgruppen 25-44 år. Gennemsnitligt antal kontakter 18 Danskere 16 Indvandrere 14 Efterkommere 12 10 8 6 4 2 0 Uoplyst Ingen erhvervsuddannelse Erhvervsfaglig basisuddannelse Uddannelse Kort videregående uddannelse Erhvervsfaglig uddannelse Mellemlang videregående uddannelse Lang videregående uddannelse I alt Kontakt til læge i almen praksis fordelt efter patientens uddannelsesniveau og herkomst. Datagrundlaget er vist i tabel 10-12. Uddannelser opnået i udlandet er ikke med i Danmarks Statistiks register. Dette påvirker kombinationen af lægekontakt, uddannelsesniveau og herkomst. Således udgør danskere med uoplyst uddannelsesniveau 1 pct. af det samlede antal danskere i aldersgruppen, mens de tilsvarende tal for indvandrere og efterkommere er henholdsvis 69 pct. og 10 pct. Fig. 11 viser det gennemsnitlige antal kontakter til almen læge fordelt efter patientens uddannelsesniveau og herkomst. Der ses en tydelig tendens til at det gennemsnitlige antal kontakter til lægen falder med højere uddannelsesniveau. Generelt optræder det største gennemsnitlige antal kontakter til lægen hos københavnere med dansk baggrund i grupperne uoplyst uddannelsesniveau og ingen erhvervsuddannelse med 5,8 kontakter pr. person. Orientering 1998 nr. 30 15
Data Register Datering Befolkningen Danmarks Statistiks Køn, alder, herkomst befolkningsstatistikregister 1. 1. 1995 Sygesikringsoplysninger Danmarks Statistiks Kontakter til almen læge sygesikringsstatistikregister Kontakter i året 1994 Arbejdsstilling Danmarks Statistiks arbejdsklassifikationsmodul Væsentligste beskæftigelse i 1994 Skattepligtig indkomst Told og Skats indkomstregister 1994 Dominerende indkomsterstattende Danmarks Statistiks ydelse register over indkomsterstattende 1994 ydelser Uddannelse Danmarks Statistiks uddannelsesklassifikationsmodul 1.10. 1994 III. datagrundlag, definitioner m.v. Datagrundlag og definitioner: Datagrundlaget for analysen er leveret af Danmarks Statistik. Opgørelsen omfatter antallet af kontakter mellem ydelsesmodtageren (patienten) og lægen, såsom konsulationer hos lægen, omfattende bl.a. undersøgelser og vaccinationer, lægebesøg o.l. Der kan således gives flere ydelser ved en kontakt, f.eks. både en undersøgelse og en vaccination. Med hensyn til personens herkomst sondres mellem danskere, indvandrere og efterkommere Indvandrere er personer født i udlandet, hvor begge forældre er udenlandske statsborgere eller født i udlandet. Efterkommere er personer født i Danmark af forældre, som begge er indvandrere eller efterkommere. Herkomstgrupperne af henholdsvis indvandrere og efterkommere vil derfor omfatte personer med både dansk og udenlandsk statsborgerskab. Alle resterende personer anses for at være af dansk herkomst. En mere uddybende definition af indvandrere og efterkommere findes i Statistiske efterretninger, Befolkning og valg 1997:6 samt Statistiske Undersøgelser nr. 43 - begge fra Danmarks Statistik. Stillingsangivelserne findes opdelt i 11 hovedkategorier - selvstændig, medhjælpende ægtefælle, overordnet funktionær, funktionær i øvrigt, faglært arbejder, ikkefaglært arbejder, lønmodtager uden nærmere angivelse, uddannelsessøgende, pensionist, ude af erhverv i øvrigt og uoplyst stilling. I denne opgørelse er de to 16 Orientering 1998 nr. 30
grupper, selvstændige og medhjælpende ægtefælle lagt sammen, da der ellers er for få personer i sidstnævnte kategori. Befolkningens indkomst er belyst gennem skattepligtig indkomst, der er opdelt i 6 intervaller. De indkomsterstattende ydelser omfatter folkepension, førtidspension, tjenestemandspension, efterløn, arbejdsløshedsdagpenge, sygedagpenge, barselsdagpenge, kontanthjælp, uddannelse/revalidering, aktivering, kontanthjælp til aktiverede, samt kategorien uoplyst. I tabelmaterialet/datagrundlaget er københavnerne grupperet efter den dominerende ydelse, dvs. den indkomsterstattende ydelse, som personen har modtaget i den længste periode. Uddannelsesniveauet er opdelt i 6 kategorier - ingen erhvervsuddannelse, erhvervsfaglig basisuddannelse, erhvervsfaglig uddannelse, kort videregående uddannelse, mellemlang videregående uddannelse og lang videregående uddannelse. Hertil kommer en kategori med uoplyst uddannelsesniveau. Det skal specielt fremhæves, at uddannelser gennemført/afsluttet i udlandet ikke er med i registret og derfor vil blive henført til sidstnævnte kategori. Dette har især betydning for på gruppen af indvandrere. De erhvervsfaglige uddannelser defineres som erhvervskompetancegivende uddannelser. Det drejer sig især om uddannelser ved handelsskoler, tekniske skoler, landbrugs-, søfarts- samt social- og sundhedsskoler. De korte videregående uddannelser varer normalt 2 år, ofte oven på en anden uddannelse. Som eksempler kan nævnes byggetekniker og politibetjent. En mellemlang videregående uddannelse omfatter en 2-4 års - for det meste teoretisk - uddannelse. Som eksempler kan nævnes folkeskolelærer, sygeplejersker og teknikumingeniør. De lange videregående uddannelser defineres som en teoretisk uddannelse der er mere end 4 år lang. F.eks. jurister, læger og civilingeniører. Metode: Analysen omfatter alene voksne personer, dvs. personer på 18 år og derover. Dette hænger sammen med, at man før 1996 ikke kunne foretage en aldersopdeling for børns kontaktmønster til almen læge, samt at sammenkædning med baggrundsfaktorer i det hele taget kun har mening for voksne (københavnere). Endelig er værnepligtige og personer på visse døgninstitutioner heller ikke omfattet af den offentlige sygesikring, men sikret lægehjælp m.v. på anden vis. Udover at beskrive det samlede antal kontakter til praktiserende læge drages der i analysen sammenligninger ved at sammenholde det gennemsnitlige antal kontakter blandt personerne i de forskellige grupper. Det gennemsnitlige antal kontakter er beregnet som antal kontakter til almen læge divideret med befolkningen i den pågældende gruppe, bl.a. opdelt efter køn, herkomst, stilling etc. Eksempel: Det gennemsnitlige antal kontakter til almen læge foretaget af overordnede funktionærer af dansk herkomst beregnes som antallet af kontakter til almen læge foretaget af overordnede funktionærer af dansk herkomst divideret med antallet af overordnede funktionærer af dansk herkomst. 231623 / 56091 = 4,1 Orientering 1998 nr. 30 17
Tabeloversigt: Tabel 1. Voksne københavnere og deres kontakt til almen læge i 1994. Tabel 2. Lægekontakter i 1994 fordelt efter patientens herkomst og køn. Tabel 3. Voksne københavnere pr. 1.1.1995 samt deres kontakter til almen læge i 1994 opdelt efter herkomst inden for landegrupper. Tabel 4. Kontakter til almen læge i året 1994 opgjort efter patientens herkomst og alder. Tabel 5. Voksne københavnere fordelt på herkomstgruppe, køn og alder 1.1.1995. Tabel 6. Voksne københavnere med og uden kontakt til almen læge i året 1994 opgjort efter herkomst. Tabel 7. Antal kontakter til almen læge i 1994 fordelt efter patientens stilling, indkomst, dominerende ydelse og uddannelsesniveau. (18 år og derover) Tabel 8. Befolkningen pr. 1.1.1995 fordelt efter stilling, indkomst, dominerende ydelse og uddannelsesniveau. (18 år og derover) Tabel 9. Gennemsnitligt antal kontakter til almen læge i 1994 fordelt efter patientens stilling, indkomst, dominerende ydelse og uddannelsesniveau. (18 år og derover) Tabel 10. Antal kontakter til almen læge i 1994 fordelt efter patientens stilling, indkomst, dominerende ydelse og uddannelsesniveau. (25-44 år) Tabel 11. Befolkningen pr. 1.1.1995 fordelt efter stilling, indkomst, dominerende ydelse og uddannelsesniveau. (25-44 år) Tabel 12. Gennemsnitligt antal kontakter til almen læge i 1994 fordelt efter patientens stilling, indkomst, dominerende ydelse og uddannelsesniveau. (25-44 år) 18 Orientering 1998 nr. 30
Tabel 4. Kontakter til almen læge i året 1994 opgjort efter patientens herkomst og alder. Dansk Indvandrere Efterkommere Kontakter Nor- Øvrige I alt Nor- Øvrige I alt i alt den, lande den, lande EU og EU og Nord- Nordame- ame- Alder rika rika --------------------------------------------------------- Antal kontakter -------------------------------------------------------- 18-24 år... 252888 3595 20299 23894 1618 5703 7321 284103 25-44 år... 702112 24771 85529 110300 5648 2028 7676 820088 45-66 år... 507689 20107 35317 55424 938 514 1452 564565 67 år og derover... 640612 22081 11312 33393 773 64 837 674842 I alt... 2103301 70554 152457 223011 8977 8309 17286 2343598 --------------------------------------------------------- Procentfordeling -------------------------------------------------------- 18-24 år... 12,0 5,1 13,3 10,7 18,0 68,6 42,4 12,1 25-44 år... 33,4 35,1 56,1 49,5 62,9 24,4 44,4 35,0 45-66 år... 24,1 28,5 23,2 24,9 10,4 6,2 8,4 24,1 67 år og derover... 30,5 31,3 7,4 15,0 8,6 0,8 4,8 28,8 I alt... 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 ----------------------------------------------------- Pct. af totalbefolkningen ------------------------------------------------- 89,7 3,0 6,5 9,5 0,4 0,4 0,7 100,0 -------------------------------------------------------- Kontakter pr. person -------------------------------------------------- 18-24 år... 4,6 2,5 4,6 4,1 3,9 4,1 4,0 4,5 25-44 år... 4,9 3,5 4,8 4,4 4,7 5,2 4,8 4,8 45-66 år... 6,1 5,1 5,4 5,3 5,8 5,7 5,7 6,0 67 år og derover... 8,9 9,1 8,2 8,8 7,2 4,6 6,9 8,9 I alt... 5,9 4,7 5,0 4,9 4,7 4,4 4,6 5,8 Orientering 1998 nr. 30 19
20 Orientering 1998 nr. 30
Tabel 5. Voksne københavnere fordelt på herkomstgruppe, køn og alder 1.1.1995. Dansk Indvandrere Efterkommere Befolk- Nor- Øvrige I alt Nor- Øvrige I alt ningen på den, lande den, lande 18 år og EU og EU og derover Nord- Nord- i alt ame- ame- Mænd rika rika ------------------------------------------------------------------ Antal ------------------------------------------------------------- 18-24 år... 25445 662 2005 2667 190 703 893 29005 25-44 år... 74678 4130 10354 14484 641 215 856 90018 45-66 år... 41209 2014 3889 5903 87 56 143 47255 67 år og derover... 23931 585 533 1118 35 6 41 25090 I alt... 165263 7391 16781 24172 953 980 1933 191368 Andel af voksne i alt 18-24 år... 6,3 0,2 0,5 0,7 0,0 0,2 0,2 7,2 25-44 år... 18,5 1,0 2,6 3,6 0,2 0,1 0,2 22,3 45-66 år... 10,2 0,5 1,0 1,5 0,0 0,0 0,0 11,7 67 år og derover... 5,9 0,1 0,1 0,3 0,0 0,0 0,0 6,2 I alt... 41,0 1,8 4,2 6,0 0,2 0,2 0,5 47,4 Kontakter ---------------------------------------------------------------- Antal ---------------------------------------------------------------- 18-24 år... 61326 936 5045 5981 357 1835 2192 69499 25-44 år... 231906 9392 33270 42662 2000 753 2753 277321 45-66 år... 193299 7922 18325 26247 289 260 549 220095 67 år og derover... 181915 4664 3957 8621 203 17 220 190756 I alt... 668446 22914 60597 83511 2849 2865 5714 757671 --------------------------------------------------------------- Procent ------------------------------------------------------------ ------------------------------------------------------- Pct. af alle kontakter ---------------------------------------------------- 28,5 1,0 2,6 3,6 0,1 0,1 0,2 32,3 -------------------------------------------------------- Kontakter pr. person --------------------------------------------------- 18-24 år... 2,4 1,4 2,5 2,2 1,9 2,6 2,5 2,4 25-44 år... 3,1 2,3 3,2 2,9 3,1 3,5 3,2 3,1 45-66 år... 4,7 3,9 4,7 4,4 3,3 4,6 3,8 4,7 67 år og derover... 7,6 8,0 7,4 7,7 5,8 2,8 5,4 7,6 I alt... 4,0 3,1 3,6 3,5 3,0 2,9 3,0 4,0 Kvinder ------------------------------------------------------------------ Antal ------------------------------------------------------------- 18-24 år... 29909 751 2453 3204 228 700 928 34041 25-44 år... 68617 3019 7658 10677 564 176 740 80034 45-66 år... 42401 1929 2690 4619 76 34 110 47130 67 år og derover... 48215 1830 854 2684 73 8 81 50980 I alt... 189142 7529 13655 21184 941 918 1859 212185 Andel af voksne i alt --------------------------------------------------------------- Procent ------------------------------------------------------------ 18-24 år... 7,4 0,2 0,6 0,8 0,1 0,2 0,2 8,4 25-44 år... 17,0 0,7 1,9 2,6 0,1 0,0 0,2 19,8 45-66 år... 10,5 0,5 0,7 1,1 0,0 0,0 0,0 11,7 67 år og derover... 11,9 0,5 0,2 0,7 0,0 0,0 0,0 12,6 I alt... 46,9 1,9 3,4 5,2 0,2 0,2 0,5 52,6 (fortsættes) Orientering 1998 nr. 30 21
Tabel 5. Voksne københavnere fordelt på herkomstgruppe, køn og alder 1.1.1995. (fortsat) Dansk Indvandrere Efterkommere Befolk- Nor- Øvrige I alt Nor- Øvrige I alt ningen på den, lande den, lande 18 år og EU og EU og derover Nord- Nord- i alt Kvinder ame- amerika rika Kontakter ---------------------------------------------------------------- Antal ---------------------------------------------------------------- 18-24 år... 191562 2659 15254 17913 1261 3868 5129 214604 25-44 år... 470206 15379 52259 67638 3648 1275 4923 542767 45-66 år... 314390 12185 16992 29177 649 254 903 344470 67 år og derover... 458697 17417 7355 24772 570 47 617 484086 I alt... 1434855 47640 91860 139500 6128 5444 11572 1585927 ------------------------------------------------------- Pct. af alle kontakter ---------------------------------------------------- 61,2 2,0 3,9 6,0 0,3 0,2 0,5 67,7 -------------------------------------------------------- Kontakter pr. person --------------------------------------------------- 18-24 år... 6,4 3,5 6,2 5,6 5,5 5,5 5,5 6,3 25-44 år... 6,9 5,1 6,8 6,3 6,5 7,2 6,7 6,8 45-66 år... 7,4 6,3 6,3 6,3 8,5 7,5 8,2 7,3 67 år og derover... 9,5 9,5 8,6 9,2 7,8 5,9 7,6 9,5 I alt... 7,6 6,3 6,7 6,6 6,5 5,9 6,2 7,5 Mænd og kvinder ------------------------------------------------------------------ Antal ------------------------------------------------------------- 18-24 år... 55354 1413 4458 5871 418 1403 1821 63046 25-44 år... 143295 7149 18012 25161 1205 391 1596 170052 45-66 år... 83610 3943 6579 10522 163 90 253 94385 67 år og derover... 72146 2415 1387 3802 108 14 122 76070 I alt... 354405 14920 30436 45356 1894 1898 3792 403553 Andel af voksne i alt 18-24 år... 13,7 0,4 1,1 1,5 0,1 0,3 0,5 15,6 25-44 år... 35,5 1,8 4,5 6,2 0,3 0,1 0,4 42,1 45-66 år... 20,7 1,0 1,6 2,6 0,0 0,0 0,1 23,4 67 år og derover... 17,9 0,6 0,3 0,9 0,0 0,0 0,0 18,9 I alt... 87,8 3,7 7,5 11,2 0,5 0,5 0,9 100,0 Kontakter ---------------------------------------------------------------- Antal ---------------------------------------------------------------- 18-24 år... 252888 3595 20299 23894 1618 5703 7321 284103 25-44 år... 702112 24771 85529 110300 5648 2028 7676 820088 45-66 år... 507689 20107 35317 55424 938 514 1452 564565 67 år og derover... 640612 22081 11312 33393 773 64 837 674842 I alt... 2103301 70554 152457 223011 8977 8309 17286 2343598 --------------------------------------------------------------- Procent ------------------------------------------------------------ ------------------------------------------------------- Pct. af alle kontakter ---------------------------------------------------- 89,7 3,0 6,5 9,5 0,4 0,4 0,7 100,0 -------------------------------------------------------- Kontakter pr. person --------------------------------------------------- 18-24 år... 4,6 2,5 4,6 4,1 3,9 4,1 4,0 4,5 25-44 år... 4,9 3,5 4,7 4,4 4,7 5,2 4,8 4,8 45-66 år... 6,1 5,1 5,4 5,3 5,8 5,7 5,7 6,0 67 år og derover... 8,9 9,1 8,2 8,8 7,2 4,6 6,9 8,9 I alt... 5,9 4,7 5,0 4,9 4,7 4,4 4,6 5,8 22 Orientering 1998 nr. 30
Tabel 6. Voksne københavnere med og uden kontakt til almen læge i året 1994 opgjort efter herkomst. Dansk Indvandrere Efterkommere Befolk- Nor- Øvrige I alt Nor- Øvrige I alt ningen den, lande den, lande 18 år og EU og EU og derover Nord- Nord- i alt ame- amerika rika Personer med: ----------------------------------------------------------------- Antal --------------------------------------------------------------- ingen kontakt... 64690 4363 6392 10755 436 390 826 76271 heraf kvinder... 18730 1467 1723 3190 107 114 221 22141 mindst en kontakt. 289715 10557 24044 34601 1458 1508 2966 327282 heraf kvinder... 170412 6062 11932 17994 834 804 1638 190044 Befolkningen i alt... 354405 14920 30436 45356 1894 1898 3792 403553 heraf kvinder... 189142 7529 13655 21184 941 918 1859 212185 Personer med: ingen kontakt... 18,3 29,2 21,0 23,7 23,0 20,5 21,8 18,9 heraf kvinder... 9,9 19,5 12,6 15,1 11,4 12,4 11,9 10,4 mindst en kontakt. 81,7 70,8 79,0 76,3 77,0 79,5 78,2 81,1 heraf kvinder... 90,1 80,5 87,4 84,9 88,6 87,6 88,1 89,6 Befolkningen i alt... 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 heraf kvinder... 53,4 50,5 44,9 46,7 49,7 48,4 49,0 52,6 ---------------------------------------------------------- Procentfordeling ------------------------------------------------------- Orientering 1998 nr. 30 23
Tabel 7. Antal kontakter til almen læge i 1994 fordelt efter patientens stilling, indkomst, dominerende ydelse og uddannelsesniveau. Antal kontakter Dansk Indvandrere Efterkommere Antal Pct. af hos mænd og kvinder Nor- Øvrige I alt Nor- Øvrige I alt kontak- i alt (18 år og derover) den, lande den, lande ter EU og EU og i alt Nord- Nordame- amerika rika Stilling pct. Selvst. og medhj. ægtef.. 51338 2594 9858 12452 317 547 864 64654 2,8 Overordnet funktionær... 231623 7469 5574 13043 1365 346 1711 246377 10,5 Funktionær i øvrigt... 329602 6561 9921 16482 1588 1044 2632 348716 14,9 Faglært arbejder... 68328 1956 7292 9248 265 210 475 78051 3,3 Ikkefaglært arbejder... 175255 5110 28997 34107 672 950 1622 210984 9,0 Lønmodtager u.n.a.... 98234 4037 8165 12202 736 804 1540 111976 4,8 Uddannelsessøgende... 88247 1842 5065 6907 803 1741 2544 97698 4,2 Pensionist... 883721 29563 22133 51696 1757 469 2226 937643 40,0 Ude af erhverv i øvrigt... 176936 11402 55307 66709 1474 2198 3672 247317 10,6 Uoplyst... 17 20 145 165 0 0 0 182 0,0 I alt...2103301 70554 152457 223011 8977 8309 17286 2343598 100,0 Skattepligtig indkomst Under 50.000 kr... 134496 8881 26454 35335 1030 2670 3700 173531 7,4 50.000-99.999 kr... 837809 27987 51098 79085 2775 2600 5375 922269 39,4 100.000-149.999 kr... 492145 15882 57383 73265 2414 2096 4510 569920 24,3 150.000-199.999 kr... 378640 9831 11265 21096 1569 540 2109 401845 17,1 200.000-299.999 kr... 213650 6078 5418 11496 954 289 1243 226389 9,7 Over 299.999 kr... 46561 1895 839 2734 235 114 349 49644 2,1 I alt...2103301 70554 152457 223011 8977 8309 17286 2343598 100,0 Dominerende ydelse Folkepension... 622980 21548 10211 31759 639 53 692 655431 28,0 Førtidspension... 255304 7741 10723 18464 984 384 1368 275136 11,7 Tjenestemandspension... 17826 333 92 425 8-8 18259 0,8 Efterløn... 37116 1244 1725 2969 80 11 91 40176 1,7 Arbejdsløsh.dagpenge... 208594 8014 36108 44122 1322 1163 2485 255201 10,9 Sygedagpenge... 81265 2263 5244 7507 241 312 553 89325 3,8 Barselsdagpenge... 49116 1165 3287 4452 303 266 569 54137 2,3 Kontanthjælp... 141117 6887 45595 52482 1375 1728 3103 196702 8,4 Uddannel./revalidering... 12774 254 2240 2494 125 66 191 15459 0,7 Aktivering... 20477 346 1194 1540 178 403 581 22598 1,0 Kontanthj. til aktiverede.. 15060 234 700 934 93 316 409 16403 0,7 Ingen ydelser modtaget.. 641672 20525 35338 55863 3629 3607 7236 704771 30,1 I alt...2103301 70554 152457 223011 8977 8309 17286 2343598 100,0 Uddannelse Uoplyst... 465467 38502 100711 139213 1302 1083 2385 607065 25,9 Ingen erhvervsudd.... 683875 15259 29219 44478 3045 3072 6117 734470 31,3 Erhvervsfaglig basisudd.. 66744 715 4926 5641 535 1390 1925 74310 3,2 Erhvervsfaglig udd.... 477206 5946 7852 13798 1517 1522 3039 494043 21,1 Kort videregående udd... 99960 2848 2403 5251 544 192 736 105947 4,5 Mellemlang videreg. udd. 141679 2786 2782 5568 739 416 1155 148402 6,3 Lang videregående udd.. 168370 4498 4564 9062 1295 634 1929 179361 7,7 I alt...2103301 70554 152457 223011 8977 8309 17286 2343598 100,0 24 Orientering 1998 nr. 30
Tabel 8. Befolkningen pr. 1.1.1995 fordelt efter stilling, indkomst, dominerende ydelse og uddannelsesniveau. Antal Dansk Indvandrere Efterkommere Antal Pct. af mænd og kvinder Nor- Øvrige I alt Nor- Øvrige I alt mænd i alt (18 år og derover) den, lande den, lande og EU og EU og kvinder Nord- Nord- (18 år og ame- ame- derover) rika rika i alt Stilling pct. Selvst. og medhj. ægtef.. 12995 804 2378 3182 105 119 224 16401 4,1 Overordnet funktionær... 56091 1886 1320 3206 353 87 440 59737 14,8 Funktionær i øvrigt... 62710 1465 2068 3533 342 223 565 66808 16,6 Faglært arbejder... 19102 580 1839 2419 74 57 131 21652 5,4 Ikkefaglært arbejder... 35335 1148 5797 6945 175 187 362 42642 10,6 Lønmodtager u.n.a.... 21955 1304 1724 3028 190 200 390 25373 6,3 Uddannelsessøgende... 20989 518 1227 1745 188 502 690 23424 5,8 Pensionist... 94621 3152 2770 5922 180 51 231 100774 25,0 Ude af erhverv i øvrigt... 30589 4028 11252 15280 287 472 759 46628 11,6 Uoplyst... 18 35 61 96 0 0 0 114 0,0 I alt... 354405 14920 30436 45356 1894 1898 3792 403553 100,0 Skattepligtig indkomst Under 50.000 kr... 25658 3610 6610 10220 267 762 1029 36907 9,1 50.000-99.999 kr... 112268 4004 9246 13250 518 550 1068 126586 31,4 100.000-149.999 kr... 80416 3079 10495 13574 415 370 785 94775 23,5 150.000-199.999 kr... 71604 2074 2491 4565 337 125 462 76631 19,0 200.000-299.999 kr... 50830 1563 1330 2893 271 68 339 54062 13,4 Over 299.999 kr... 13629 590 264 854 86 23 109 14592 3,6 I alt... 354405 14920 30436 45356 1894 1898 3792 403553 100,0 Dominerende ydelse Folkepension... 69874 2304 1072 3376 86 11 97 73347 18,2 Førtidspension... 24327 799 1374 2173 77 35 112 26612 6,6 Tjenestemandspension... 2707 61 18 79 2-2 2788 0,7 Efterløn... 6758 213 338 551 10 5 15 7324 1,8 Arbejdsløsh.dagpenge... 43040 1941 7427 9368 303 252 555 52963 13,1 Sygedagpenge... 12929 388 825 1213 55 44 99 14241 3,5 Barselsdagpenge... 6593 187 465 652 42 33 75 7320 1,8 Kontanthjælp... 22939 1505 8376 9881 228 301 529 33349 8,3 Uddannel./revalidering... 1908 52 461 513 17 14 31 2452 0,6 Aktivering... 4606 89 288 377 41 116 157 5140 1,3 Kontanthj. til aktiverede.. 3235 57 142 199 24 80 104 3538 0,9 Ingen ydelser modtaget.. 155489 7324 9650 16974 1009 1007 2016 174479 43,2 I alt... 354405 14920 30436 45356 1894 1898 3792 403553 100,0 Uddannelse Uoplyst... 50187 8696 19817 28513 234 229 463 79163 19,6 Ingen erhvervsudd.... 106283 2528 5730 8258 579 672 1251 115792 28,7 Erhvervsfaglig basisudd.. 12470 132 1056 1188 104 346 450 14108 3,5 Erhvervsfaglig udd.... 89366 1139 1557 2696 311 348 659 92721 23,0 Kort videregående udd... 18964 526 478 1004 107 47 154 20122 5,0 Mellemlang videreg. udd. 31758 649 680 1329 196 89 285 33372 8,3 Lang videregående udd.. 45377 1250 1118 2368 363 167 530 48275 12,0 I alt... 354405 14920 30436 45356 1894 1898 3792 403553 100,0 Orientering 1998 nr. 30 25
Tabel 9. Gennemsnitligt antal kontakter til almen læge i 1994 fordelt efter patientens stilling, indkomst, dominerende ydelse og uddannelsesniveau. Gnst. antal kontakter Dansk Indvandrere Efterkommere I alt hos mænd og kvinder Nor- Øvrige I alt Nor- Øvrige I alt gnst. (18 år og derover) den, lande den, lande antal EU og EU og kontak- Nord- Nord- ter ame- amerika rika Stilling Selvst. og medhj. ægtef.... 4,0 3,2 4,1 3,9 3,0 4,6 3,9 3,9 Overordnet funktionær... 4,1 4,0 4,2 4,1 3,9 4,0 3,9 4,1 Funktionær i øvrigt... 5,3 4,5 4,8 4,7 4,6 4,7 4,7 5,2 Faglært arbejder... 3,6 3,4 4,0 3,8 3,6 3,7 3,6 3,6 Ikkefaglært arbejder... 5,0 4,5 5,0 4,9 3,8 5,1 4,5 4,9 Lønmodtager u.n.a.... 4,5 3,1 4,7 4,0 3,9 4,0 3,9 4,4 Uddannelsessøgende... 4,2 3,6 4,1 4,0 4,3 3,5 3,7 4,2 Pensionist... 9,3 9,4 8,0 8,7 9,8 9,2 9,6 9,3 Ude af erhverv i øvrigt... 5,8 2,8 4,9 4,4 5,1 4,7 4,8 5,3 Uoplyst... 0,9 0,6 2,4 1,7 0,0 0,0 0,0 1,6 I alt... 5,9 4,7 5,0 4,9 4,7 4,4 4,6 5,8 Skattepligtig indkomst Under 50.000 kr... 5,2 2,5 4,0 3,5 3,9 3,5 3,6 4,7 50.000-99.999 kr... 7,5 7,0 5,5 6,0 5,4 4,7 5,0 7,3 100.000-149.999 kr... 6,1 5,2 5,5 5,4 5,8 5,7 5,7 6,0 150.000-199.999 kr... 5,3 4,7 4,5 4,6 4,7 4,3 4,6 5,2 200.000-299.999 kr... 4,2 3,9 4,1 4,0 3,5 4,3 3,7 4,2 Over 299.999 kr... 3,4 3,2 3,2 3,2 2,7 5,0 3,2 3,4 I alt... 5,9 4,7 5,0 4,9 4,7 4,4 4,6 5,8 Dominerende ydelse Folkepension... 8,9 9,4 9,5 9,4 7,4 4,8 7,1 8,9 Førtidspension... 10,5 9,7 7,8 8,5 12,8 11,0 12,2 10,3 Tjenestemandspension... 6,6 5,5 5,1 5,4 4,0 0,0 4,0 6,5 Efterløn... 5,5 5,8 5,1 5,4 8,0 2,2 6,1 5,5 Arbejdsløsh.dagpenge... 4,8 4,1 4,9 4,7 4,4 4,6 4,5 4,8 Sygedagpenge... 6,3 5,8 6,4 6,2 4,4 7,1 5,6 6,3 Barselsdagpenge... 7,4 6,2 7,1 6,8 7,2 8,1 7,6 7,4 Kontanthjælp... 6,2 4,6 5,4 5,3 6,0 5,7 5,9 5,9 Uddannel./revalidering... 6,7 4,9 4,9 4,9 7,4 4,7 6,2 6,3 Aktivering... 4,4 3,9 4,1 4,1 4,3 3,5 3,7 4,4 Kontanthj. til aktiverede... 4,7 4,1 4,9 4,7 3,9 4,0 3,9 4,6 Ingen ydelser modtaget... 4,1 2,8 3,7 3,3 3,6 3,6 3,6 4,0 I alt... 5,9 4,7 5,0 4,9 4,7 4,4 4,6 5,8 Uddannelse Uoplyst... 9,3 4,4 5,1 4,9 5,6 4,7 5,2 7,7 Ingen erhvervsudd.... 6,4 6,0 5,1 5,4 5,3 4,6 4,9 6,3 Erhvervsfaglig basisudd.... 5,4 5,4 4,7 4,7 5,1 4,0 4,3 5,3 Erhvervsfaglig udd.... 5,3 5,2 5,0 5,1 4,9 4,4 4,6 5,3 Kort videregående udd.... 5,3 5,4 5,0 5,2 5,1 4,1 4,8 5,3 Mellemlang videreg. udd.... 4,5 4,3 4,1 4,2 3,8 4,7 4,1 4,4 Lang videregående udd.... 3,7 3,6 4,1 3,8 3,6 3,8 3,6 3,7 I alt... 5,9 4,7 5,0 4,9 4,7 4,4 4,6 5,8 26 Orientering 1998 nr. 30
Tabel 10. Antal kontakter til almen læge i 1994 fordelt efter patientens stilling, indkomst, dominerende ydelse og uddannelsesniveau. Antal kontakter Dansk Indvandrere Efterkommere Antal Pct. af hos mænd og kvinder Nor- Øvrige I alt Nor- Øvrige I alt kontak- i alt (25-44 år) den, lande den, lande ter EU og EU og i alt Nord- Nordame- amerika rika Stilling pct. Selvst. og medhj. ægtef.. 26044 1484 6373 7857 254 170 424 34325 4,2 Overordnet funktionær... 152256 4240 3448 7688 1268 273 1541 161485 19,7 Funktionær i øvrigt... 188474 3671 6832 10503 1301 254 1555 200532 24,5 Faglært arbejder... 33529 1114 4727 5841 202 67 269 39639 4,8 Ikkefaglært arbejder... 87864 2458 17787 20245 405 233 638 108747 13,3 Lønmodtager u.n.a.... 45975 2726 5854 8580 378 226 604 55159 6,7 Uddannelsessøgende... 37226 1121 2969 4090 406 110 516 41832 5,1 Pensionist... 53820 1683 2367 4050 595 179 774 58644 7,2 Ude af erhverv i øvrigt... 76908 6272 35104 41376 839 516 1355 119639 14,6 Uoplyst... 16 2 68 70 0 0 0 86 0,0 I alt... 702112 24771 85529 110300 5648 2028 7676 820088 100,0 Skattepligtig indkomst Under 50.000 kr... 32051 3893 12442 16335 384 211 595 48981 6,0 50.000-99.999 kr... 146109 6264 24150 30414 1261 551 1812 178335 21,7 100.000-149.999 kr... 204122 6893 38771 45664 1708 711 2419 252205 30,8 150.000-199.999 kr... 186832 4312 6842 11154 1331 253 1584 199570 24,3 200.000-299.999 kr... 113350 2724 2862 5586 788 203 991 119927 14,6 Over 299.999 kr... 19648 685 462 1147 176 99 275 21070 2,6 I alt... 702112 24771 85529 110300 5648 2028 7676 820088 100,0 Dominerende ydelse Førtidspension... 52621 1573 2185 3758 591 179 770 57149 7,0 Tjenestemandspension... 388 0 11 11 - - - 399 0,0 Arbejdsløsh.dagpenge... 122249 4700 24268 28968 1017 350 1367 152584 18,6 Sygedagpenge... 41715 1064 2949 4013 170 68 238 45966 5,6 Barselsdagpenge... 43907 1112 2608 3720 298 87 385 48012 5,9 Kontanthjælp... 96014 4796 30711 35507 959 641 1600 133121 16,2 Uddannel./revalidering... 9975 192 1917 2109 111 54 165 12249 1,5 Aktivering... 1256 44 354 398 6 3 9 1663 0,2 Kontanthj. til aktiverede.. 596 34 62 96 0 0 0 692 0,1 Ingen ydelser modtaget.. 333391 11256 20464 31720 2496 646 3142 368253 44,9 I alt... 702112 24771 85529 110300 5648 2028 7676 820088 100,0 Uddannelse Uoplyst... 8253 13810 60398 74208 376 407 783 83244 10,2 Ingen erhvervsudd.... 219161 3903 11679 15582 1864 641 2505 237248 28,9 Erhvervsfaglig basisudd.. 34484 431 2992 3423 326 91 417 38324 4,7 Erhvervsfaglig udd.... 191485 1263 3974 5237 1091 424 1515 198237 24,2 Kort videregående udd... 62640 1350 1608 2958 431 77 508 66106 8,1 Mellemlang videreg. udd. 85560 1430 1808 3238 598 108 706 89504 10,9 Lang videregående udd.. 100529 2584 3070 5654 962 280 1242 107425 13,1 I alt... 702112 24771 85529 110300 5648 2028 7676 820088 100,0 Orientering 1998 nr. 30 27