Intern 4 timers skriftlig prøve Prøvefag: Pædagogik Hold: S06C Prøvenr.: 262 Disposition: Indledning Analyse/diskussion Handling Æstetik og dannelse i det pædagogiske felt Prøvedato: d. Side 1 af 5
Indledning: Når de fleste hører ordet dannelse, er det nærliggende at tænke på en pæn, velopdragen dreng med friseret hår og pæne manerer. Dannelse er nødvendig for børn og unge. De skal lære at agere i en tid, hvor normerne kan ændrer sig fra den ene dag til den anden. Det er vigtigt, at børn og unge får en viden, indsigt, selvstændighed og evne til selv at kunne skelne moralsk og etisk forsvarligt overfor sig selv og andre. Ligeledes har æstetikken en stor betydning for pædagoger. Vi som pædagoger skal videregive normer og værdier til vores brugere. Pædagogen kan være med til at udvikle andre mennesker, og vi kan bibringe de mennesker æstetiske oplevelser. Børn lever i en mulighedsverden og fantasien er medfødt, derfor er det vigtigt, at vi giver børnene næring til fantasien. Hvis børnene får lov til at bruge fantasien, har de mange flere brikker at flytte med. Menneskesyn kommer også ind her. Det er vigtigt, at jeg ser på at alle mennesker er unikke og enestående. Alle mennesker har hver deres måde at leve og være på. Jeg som pædagog skal være med at bakke op om brugeren, hjælpe den igennem hverdagen, give dem redskaber og vejledning. Det er vigtigt, at pædagogen er bevidst om, hvad der er livskvalitet for den enkelte bruger. Det er vigtigt, at pædagogen udstråler glæde, da det smitter af på brugeren. Denne glæde skal være med til at fremme barnets interesse. Jo mere tryghed pædagogen giver barnet, dets større chance er der for at udviklingen øges. Begrebsafklaring: Æstetik: erkendelse gennem sansmæssige oplevelser/ læren om det sanselige. Dannelse: er et begreb for de tillærte evner; det vil sige evner, som ikke er medfødte. Menneskesyn: kan betragtes som en livsanskuelse. 1 Analyse/diskussion: Det æstetiske er et vigtigt redskab for pædagoger. Det er os, der skal videregive vores viden om normer og værdier til brugeren. Hvis vi tager udgangspunkt i børnehave børn. Vi skal se på barnet som et tomt kar, der skal fyldes op med den viden, kulturen består af. Det er således pædagogen, der skal vide en hel masse og foretage en hel masse 2 Her er det vigtigt, at pædagogen skal 1 Hansen, Morten, Thomsen, Poul og Varming, Ole: Psykologisk pædagogisk ordbog 16.udgave Hans Reitzels forlag 2008. 2 Ankerstjerne, Jan: Æstetik og æstetisk dannelse Ålborg socialpædagogiske seminarium. s.18 Side 2 af 5
stimulere barnets nysgerrighed, så barnet får den kompetence at kunne finde ud af mere og mere selv. Hvis vi tager et eksempel, som jeg oplevede i en børnehave: En gruppe på 4 børn leger læge. De deler rollerne ud og begynder nu at lege legen. De retter hinanden, hvis der siges eller gøres noget forkert. Pigen som er læge siger til patienten. Når jeg kalder dit navn, skal du være så venlig at komme hen og give mig hånden og sige pænt goddag. Legen fortsætter. Børnene genskaber en situation, som de har oplevet, når de har været til læge med mor og far. Disse oplevelser videregiver de til hinanden, og derved får alle børnene en æstetisk og kulturel oplevelse. Ud fra dette eksempel opstår der fri leg. Fri leg er en leg der opstår og går i sig selv, når der ikke er mere næring. Fri leg er ikke uden voksne. Børnene bruger de voksne, når der er brug for nogle redskaber. Dette kunne f.eks. være at børnene ikke kan finde en ting, der kan bruges til lægeredskaber. Det er vigtigt, at institutionen også har mulighederne for at skabe en æstetisk oplevelse for børnene. Dette kunne f.eks. være at institutionen har muligheden for at gå ud i skoven. Her kan børnene rigtig udfolde fantasien, der en ingen grænser for, hvad naturen kan byde på til fantasien. Som nævnt i indledningen har jeg et humanistisk menneskesyn. Jeg har min egen identitet. Jeg er menneske, unik skabning. Alle mennesker er unikke. Jeg er ikke skabt til at være andre, jeg er skabt til at være mig selv. Disse normer og værdier jeg er opvokset med har jeg ansvaret for at videregive til mine brugere. Et eksempel på et humanistiske menneskesyn kunne være: Lasse spørger pædagogen om han godt må sy. Pædagogen siger: Ja du finder bare dit sytøj frem. Pædagogen går frem og tilbage og kigger. Lasse ser hans bedste ven Per er ude på legepladsen, og spørger pædagogen om han ikke nok må komme ud til ham. Pædagogen siger: Ja, men du skal lige rydde op. For mig at se lige i denne situation er der to muligheder. Det ene er at lade jeg lade ham gå ud og lege. Men jeg vil også gerne pointere at jeg selvfølgelig gerne vil lære Lasse at kunne sidde og gøre tingene færdig, inden man går til den næste leg. For nogle kan det godt virke lidt sløset, at pædagogen giver ham lov til at gå ud, efter han måske kun have siddet med sytøjet i 10 min. Jeg synes, det er vigtigt at pædagogen er åben, så børnene kan folde sig ud. Hvorfor tvinge Lasse til at sidde og sy, når han måske allerede fantasere at Per og han leger politi og røver ude på legepladsen. Allerede her ringer mine klokker at tvinge ham til at sidde længere tid med det sytøj, gør bare situationen værre. Det at pædagogen giver ham lov, får han muligheden for at få stimuleret Side 3 af 5
sin fantasi. Det vil være politi og røver legen han vil fortæller sin mor og far, når han bliver hentet. Behavioristisk: Hvor pædagogen sætter sig sammen med Lasse og ser på tegningen. Pædagogen og Lasse har en dialog om, hvad der er på tegningen og om der muligvis mangler noget. Her vil pædagogen gerne lære Lasse noget. Derefter kan Lasse få lov til at gå ud og lege med Per. Jeg synes, at de begge er meget nyttige, men jeg som pædagog vil holde alle døre åbne. Handling: Det er vigtigt, at jeg som pædagog handler, når jeg arbejder med en brugergruppe. Lige på området æstetik, som jeg finder meget spændende vil jeg arbejde med høj indsats. Jeg vil bruge institutionens muligheder som f.eks. hvis der er mulighed for at komme ud i skoven. For det første har nutidens børn godt af at komme udenfor og få stimuleret fantasien uden at have legetøj, computerspil osv. De skal bare inspireres af skoven, så vælter mulighederne frem. Det ville da være meget sjovere at lege trolde og troldmænd ude i skoven, sammen med sine bedste venner end at sidde selv foran computeren. Børn kan blive asociale og indelukkede, når de kun sidder foran computeren. Jeg har et godt eksempel på mine to nevøer. De gik i en skovbørnehave, hvor de er i skoven hver dag. Det var fascinerende, hvad de kunne fortælle om, hvad de havde leget og de elskede at komme ud i haven og lege. Da de begge er begyndt i skole, kom der pludselige nogle andre interesser: computer, playstation og gameboy. De sidder flere timer og spiller. Når man spørger om de ikke vil med ud, så foretrækker de at spille. Selvom de har en med hjemme spiller de. Når jeg så ser på dem, har de en hel anden fantasi end hvad jeg havde, da jeg var barn. Det var ud og lege på legepladsen og i skoven både i regn og sne. Sikke fantasier jeg havde dengang. Når jeg så fortæller om, hvad vi kan lave udenfor kigge de mærkeligt på en og tænker helt sikkert hvor er du gammeldags moster! Men jeg kan sagtens se hvor nutidens fantasi bærer hen, nu hvor teknologien er så meget fremme som den er. Det er en anden måde de får stimuleret deres fantasi på, men jeg må konstatere, at det er en meget asocial måde, som kan have stor indflydelse på børns videre udvikling. Jeg har erfaret at børn, der spiller meget computer kan ikke skelne mellem virkelighed og fantasi. I forhold til den fantasi der foregår ude i skoven med sine venner. Spil viser diverse figurer, som børnene tror de er. Ude i skoven leger man en leg, og når legen er slut er man sig selv og går hjem. Vi som pædagoger bliver også nød til at følge udviklingen, og jeg har sat mig ind i diverse spil, poke-mon kort osv. for at kunne forstå hvilken fantasi verden børnene er i. Sådan er det i dagens Danmark og sådan er udviklingen. Så pædagoger må Go With the flow og derved får vi jo også en bredere viden om nutidens udvikling af fantasien og derved også blive bedre pædagoger!:) Side 4 af 5
Litteraturliste: Ankerstjern e, Jan: Æstetik og æstetisk dannelse Ålborg socialpædagogiske seminarium. s.18 Hansen, Morten, Thomsen, Poul og Varming, Ole: Psykologisk pædagogisk ordbog 16.udgave Hans Reitzels Side 5 af 5