Har dit barn fået længere eller kortere til skole efter strukturændringen?

Relaterede dokumenter
Hvilken klasse går dit barn i? Du bedes besvare spørgeskemaet én gang pr. barn du har, som går i en af Næstved Kommunes folkeskoler.

Har dit barn fået længere eller kortere til skole efter strukturændringen?

Hvilken klasse går dit barn i? Du bedes besvare spørgeskemaet én gang pr. barn du har, som går i en af Næstved Kommunes folkeskoler.

Hvilken klasse går dit barn i? Du bedes besvare spørgeskemaet én gang pr. barn du har, som går i en af Næstved Kommunes folkeskoler.

Hvilken klasse går dit barn i? Du bedes besvare spørgeskemaet én gang pr. barn du har, som går i en af Næstved Kommunes folkeskoler.

Har dit barn fået længere eller kortere til skole efter strukturændringen?

Hvilken klasse går dit barn i? Du bedes besvare spørgeskemaet én gang pr. barn du har, som går i en af Næstved Kommunes folkeskoler.

Hvilken klasse går dit barn i? Du bedes besvare spørgeskemaet én gang pr. barn du har, som går i en af Næstved Kommunes folkeskoler.

Hvilken klasse går dit barn i? Du bedes besvare spørgeskemaet én gang pr. barn du har, som går i en af Næstved Kommunes folkeskoler.

Hvilken klasse går dit barn i? Du bedes besvare spørgeskemaet én gang pr. barn du har, som går i en af Næstved Kommunes folkeskoler.

Hvilken klasse går dit barn i? Du bedes besvare spørgeskemaet én gang pr. barn du har, som går i en af Næstved Kommunes folkeskoler.

Hvilken klasse går dit barn i? Du bedes besvare spørgeskemaet én gang pr. barn du har, som går i en af Næstved Kommunes folkeskoler.

Har du fået længere eller kortere til skole efter strukturændringen?

Brugertilfredshedsundersøgelsen 2016 Skolen ved Søerne. Frederiksberg Kommune Børne- og Ungeområdet Marts Side 1 af 25

Den sammenhængende skoledag for klassetrin

Hvilken klasse går dit barn i? Du bedes besvare spørgeskemaet én gang pr. barn du har, som går i en af Næstved Kommunes folkeskoler.

Brugertilfredshedsundersøgelsen 2016 Skolen ved Bülowsvej. Frederiksberg Kommune Børne- og Ungeområdet Marts Side 1 af 25

Høringssvar vedr. afdækningskatalog for budget 2016

Brugertilfredshedsundersøgelsen 2016 Skolen på Grundtvigsvej. Frederiksberg Kommune Børne- og Ungeområdet Marts Side 1 af 24

Hvilken klasse går dit barn i? Du bedes besvare spørgeskemaet én gang pr. barn du har, som går i en af Næstved Kommunes folkeskoler.

Bæredygtige skoler og børnehuse - Folkeskolen og dagtilbud som tilvalg

Bemærkninger til Børne- og Ungeudvalgets møde den 3. september 2014 fra de forældrevalgte medlemmer af skolebestyrelsen på Strandskolen

Skoleangst hos børn med autisme

Hvilken klasse går dit barn i? Du bedes besvare spørgeskemaet én gang pr. barn du har, som går i en af Næstved Kommunes folkeskoler.

Først vil jeg sige tak for et konstruktivt borgermøde på Tapeten d. 27. august 2014.

VELKOMMEN TIL UNDERSØGELSEN AF BRUGERTILFREDSHED MED SKOLER OG SFO'ER I SOLRØD KOMMUNE

Evaluering af Marienhoffskolens helhedsskolemodel

Brugertilfredshedsundersøgelse Kolind Centralskole

Gruppeordning på Gadstrup Skole

Børn med AUTISME i skolen

Case: Ledelsesmøde på. Kornager Skole

Midtvendsyssel Lærerkreds budgetinformation

Opsamlingsskemaer til debatten

Folkeskolereform Forældrespørgeskema 2016.

Vi vil være bedre. FORSLAG til Frederikshavn Kommunes skolepolitik, #

Proceslinje for folkeskolereform

Online spørgeskema fra dec Feedback fra forældre i 10. kl

Inklusion. Præsentation, AKT-konsulent, ISC, Begrundelser for inklusion. Forståelser af inklusion. Inklusion i praksis

BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE

Vi vil være bedre Skolepolitik

Hanebjerg skole vil være en stolt og klog skole, hvor vi har lyst til at være og at lære

Samtaler om børn og unges trivsel der bygger på:

Lidt mere end halvdelen 53% af forældrene vurderer, at deres børn har konflikter i skolen. Et tal, der er faldt en smule de sidste par år.

Modtaget 27/ kl. 10:35 Randers 06/10/2014. Skolebestyrelsen på Tirsdalens Skole har ved møde d. 29. september vedtaget nedenstående

Høringssvar mod nedlæggelsen af overbygningen på Fårup Skole.

FORÆLDRETILFREDSHED 2016 Svarprocent: 78,1%

Har dit barn fået længere eller kortere til skole efter strukturændringen?

FORÆLDRETILFREDSHED 2015 Svarprocent: 72%

Skolereformens betydning for pædagogers arbejdsvilkår og psykiske arbejdsmiljø i skole-, klub- og fritidsordninger i Nordsjælland.

Input fra TRIO-seminar i Læring og Trivsel den 30. oktober 2018

Brugertilfredshedsundersøgelse 2015

FORÆLDRETILFREDSHED 2015 Svarprocent: 65,8%

Bæredygtige skoler og børnehuse - Folkeskolen og dagtilbud som tilvalg

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune

Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat

Høringspart Høringssvar Forvaltningens bemærkninger

FORÆLDRETILFREDSHED 2016 Svarprocent: 73,8%

Udfordringer og behov for viden. Tabelrapport

Velkommen til oplæg og debat om læringsreformen på Hanebjerg Skole afd. Gørløse. Vi skal lære af fremtiden mens den opstår

Brugertilfredshedsundersøgelsen 2016 Skolen på Duevej. Frederiksberg Kommune Børne- og Ungeområdet Marts Side 1 af 25

En skole som har gjort det trygt for min datter at gå i skole.

RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017

Udviklingsplan for folkeskolerne på Bornholm

Resenbro Skolebestyrelses besvarelse på de fremsendte spørgsmål

Skolerapport Svarprocent: 59% Antal besvarelser: 147 Høsterkøb Skole

Baggrunden for spørgeskemaet er, at KL ønsker at styrke sin viden omkring. kommunernes udmøntningen af ressourcer i budget 2017 og kommunernes

Arbejdets organisering Først kommer der en række spørgsmål om kravene til dit arbejde, samt arbejdets organisering og indhold

Princip for den sammenhængende dag og undervisningens organisering på Søborg Skole

Introduktionsmøde Bankagerskolen

Børnene først - Radikale principper for fremtidens folkeskole

PÅ VEJ MOD NY SKOLE. Marts Nyhedsbrev nr. 4. Indholdsfortegnelse

Skoledagen styres af elevernes læring

FOLKESKOLEREFORMEN VELKOMMEN TIL INFORMATIONAFTEN TIRSDAG DEN 3. JUNI 2014.

ELEVERNES STEMME Elever trives bedst på mindre folkeskoler Af Kåre Kildall Rysgaard Tirsdag den 3. november 2015, 05:00

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse.

Mellemtrinnet på Nordagerskolen

Skoler i de nye kommuner Målsætning for ændring af skolestrukturen

Dette bilag til EVA s undersøgelse af det gode skole-hjem-samarbejde tager udgangspunkt i en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere.

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse?

Foreløbig rapport vedrørende analyse af organisering og struktur på skoleområdet

Skole start Skolen i dag er anderledes end da mor var dreng: undervisningspligten er forældrenes

Vedtaget i skolebestyrelsen marts 2015

LÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART

Høringssvar til prioriteringskatalog forslag

Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015

Skolereform har tre overordnede formål:

Evaluering af 16B omlægning af understøttende undervisning til tolærertimer

Høringssvar vedr. oplægget omkring struktur på skole - og dagtilbudsområdet fra MED-udvalgt Sct. Jacobi Skole.

Vores musical er et godt eksempel på en af de ting, som vi synes er rigtig vigtige, som er en del af os, og som vi nødig vil undvære.

SK-klasserne. - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune

Opsamlingsskemaer til debatten

Forældrene på Søholmskolen kan på ingen måde acceptere den ændring af styrelsesvedtægten, som er sendt i høring.

Skolen på Duevej ,9% Skole på la Cours vej ,3% Lindevangskolen ,1% Ny Hollænderskolen ,1%

Bosætningsanalyse. Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI

En rummelig og inkluderende skole

HVORFOR EN FORENINGS SFO?

Bilag 2: Resumé af fokusgruppeinterview med lærere og pædagoger

Indholdsfortegnelse 1

Informationsmøde nov Firehøjeskolen

Hovedresultater fra de første rapporter i evaluerings- og følgeforskningsprogrammet. 17. november 2015 Sags nr.: Q.351

Transkript:

Hvilken klasse går dit barn i? Du bedes besvare spørgeskemaet én gang pr. barn du har, som går i en af Næstved Kommunes folkeskoler. Respondenter Procent 0A 2 3,8% 0B 4 7,7% 1A 3 5,8% 1B 5 9,6% 2A 1 1,9% 2B 6 11,5% 3A 3 5,8% 3B 4 7,7% 4A 2 3,8% 4B 1 1,9% 4C 7 13,5% 5A 1 1,9% 5B 5 9,6% 6B 3 5,8% 6C 3 5,8% F2 2 3,8% I alt 52 100,0% Er du tilfreds med den transporttid, dit barn har til sin skole? Har dit barn fået længere eller kortere til skole efter strukturændringen? 1

Hvilken transportform benyttes mest mellem bopæl og skole? Oplever du skolevejen som tryg? Har ændringen i skolestrukturen medført, at du kører dit barn mere til/fra skole, end du gjorde før strukturændringen? Bliver der efter din opfattelse inkluderet for meget i klasserne, eller er der plads til at inkludere flere børn med specielle udfordringer? Begrund dit svar vedr. inklusion De har gruppearbejde så mange gange, men det virker ikke. Der er ingen problemer i 4. C pt - men jeg ved jo ikke hvem/hvor mange, hvis der er nogle, der er inkluderet Mange af de børn som forsøges inkluderer har brug for et mindre og mere strukturet skoletilbud, og ressourcerne til at inkluderet børn med særlige behov i almen klasserne er ikke fulgt med - det er en spareøvelse! Efter inklusion af 2 børn med anden etnisk herkomst end dansk er der kommet unødig uro og konflikter i timerne. Fokus flyttes fra læringen til opdragelse i stedet. Kommentar til sidste?- både bil og cykel Inklusion- kunne inkluderes mere hvis der var resourcer eller hvis man tilrettelægge undervisningen mere til de udfordrede og lod de andre tilpasse sig Jeg mener inklusion kun tilføjer kvantitet og ikke kvalitet til undervisningen eller for det enkelte barn. Inklusion er ikke noget der syntes at der bliver priorteret

Der sidder for mange børn, der ikke kan rummes - og det går ud over alle børn Det er en ren spareøvelse pakket ind - børn med specielle behov for dem ikke dækket i en folkeskole - det går ud over undervisningen og der er ingen vindere Inklusions børn kræver for meget opmærksomhed og energi fra både børn og undervisere. De ødelægger undervisningen samt sammenhold i klassen Inklusions børn kræver for meget opmærksomhed og energi fra både børn og undervisere. De ødelægger undervisningen samt sammenhold i klassen Der går for meget fra de andre elever - hvis der for mange elever i klassen med specielt behov. Det giver uro - og mindre tid til undervisning. Helt irrelevant spørgsmål at stille forældre der ingen viden har om skolens konkrete inklusion af elever! Der inkluderes vel der hvor det er relevant! Spørg hellere skolens medarbejdere - ledelse, lærere og pædagoger - end forældre der ikke har konkret indsigt! Der er efter min mening ikke ordentlig tid til børn med specielle udfordringer, når der er så mange i klasserne. Der er ikke plads til børn med specielle udfordringer, når der bliver puttet så mange børn ind i klasserne. Det er synd for børnene for de oplever nok nederlag i forvejen. Oplever du, at kvaliteten af undervisningen har ændret sig efter skolestrukturændringerne? Oplever du, at der er færre eller flere elever i klasserne efter skolestrukturændringen? Giver det anledning til bemærkninger Sidste år kom 4 elever i forskelige måneder, men alle kom fra Kildemarkskolen og de kendte hinanden allerede. Nogle forældre har valgt at flytte deres barn til privatskole pga urolighederne det har medført. 2 elever. Antallet er dermed det samme. Men timerne er blevet væsentlig mere ufokuseret. Kunne frygte at der puttes for mange elever i klasserne - især hvis der er tendens til uro - så bliver det et problem for læreren at holde ro - også går der igen tid fra undervisningen. Hvordan kan dette være et relevant spørgsmål? Er flere elever i en klasse lig med et dårligere tilbud, eller omvendt? Hvad hvis der gik 11 elever og nu 12, er kvaliteten så dårligere eller bedre? Kan der gå for få en en klasse? Eller kan kvaliteten stige af flere elever i en klasse og dermed optimering af ressourcerne til at understøtte elevernes læring, lærernes professionelle fællesskaber osv?? Der har hele tiden været lidt for mange børn i klasserne på mit barns skole. 3

Der har hele tiden været for mange børn i klasserne. hvis man ikke vil tabe de svage på gulvet skal dette antal sættes ned. Jeg synes at 27 elever er for mange i en klasse Modtager dit barn et specialundervisningstilbud? Har du et barn, der er flyttet fra specialtilbud til almenundervisning? Oplever du, at dit barn får et godt skoletilbud? Oplever du, at dit barn får et gennemtænkt skoletilbud? Oplever du, at dit barn får et fagligt kvalificeret skoletilbud? Oplever du, at dit barn trives i skolen?

Er du tilfreds med processen ved flytning af dit barn til almenundervisning? Begrund dit svar om flytning af dit barn til almenundervisning Vi flyttede ham til nuværende skole og her var ikke behov for specialtilbud pga skolens gode kvalitet Modtager dit barn, efter din opfattelse, et tilstrækkeligt skoletilbud? Trives dit barn bedre eller dårligere end før flytningen? Er der behov for andre tilbud til dit barn? Er der behov for andre tilbud til dit barn? - Ja - uddyb gerne: Er du tilfreds med kvaliteten af undervisningen? 5

Er det din opfattelse, at samlingen af overbygningsklasser (7.-9. klasse) på én matrikel, er en fordel for kvaliteten i undervisningen? Oplever du dit barns skolegang som roligere eller mindre rolig, end før skolestrukturændringen? Finder du, at stabiliteten i undervisningsforløbene er bedre eller dårligere, end før skolestrukturændringen? Synes du, at kvaliteten af undervisningen opvejer den eventuelt længere transporttid?

Har skolestrukturændringen haft betydning for dit barns fritidsaktiviteter? (eks. andre lokale tilbud end det hidtidige) Har du andre kommentarer, du synes, Børne- og Skoleudvalget bør have? Pt går mit barn i 6. Klasse og har uændret og sikker skolevej. Men efter sommerferien skifter han afdeling og få meget længere i skole og en meget mere trafikeret skolevej. Har desværre ikke mulighed for at køre ham, så han må cykle - det giver anledning til stor bekymring... Dette skulle egentlig have været skrevet ved skemaet for min datter som går i 7. E, men der glemte jeg at skrive det. Årsagen til at min datter har fået kortere vej til skole efter skolereformen er, at vi bevidst har flyttet hende til en anden skole, så hun kunne komme til Næstved og gå i udskolingen, for ellers skulle hun have gået i skole i Fuglebjerg, som er meget længere væk fra Fodby, hvor vi bor end Næstved. Det betyder, at hun nu hvor hun går i 7. klasse har gået på 4 forskellige skole, hvilket på ingen måde er optimalt. 0.kl. på Margretheskolen, så lukkede den (og skoledistriktet blev splittet op så lokalområdets børn freomover skulle gå på 4 forskellige skoler, hvilket i den grad påvirker et lille lokalsamfund negativt), derefter 1.-5. klasse på Hyllinge Skole (selvom vi ønskede at hun skulle til Næstved), herefter 6. klasse på Karrebæk Skole (for at kunne komme på Herlufholmvej i udskolingen), og nu går hun så på Herlufholmvej i 7.E. Så jeg synes i den grad vi har været ramt af de omstruktureringer og besparelser, der har været på skoleområdet i de sidste 8 år. Man bør prioritere SFOen, så de har flere midler til lokale aktiviteter med børnene. Man bør afskaffe så mange lukkedage i SFOen, som muligt. Samling af klasserne på overbygningen har haft konsekvenser helt ned i små klasser. Det resultere i opbrydningn i klasserne, mindre sammenhold, også iblandt forældrene - som alligevel ikke gider bruge tid sammen - for eleverne skal alligevel ikke gå i klasse sammen skole tiden ud. Det er en meget trist udvikling. Det kan give mindre forældre opbakning i de ældre klasser - hvor det netop er vigtigt med et godt forældre sammenhold, til at bakke op om de unge. Det tager tid at opbygge et sådant sammenhold. Jeg synes stadig at undervisningen foregår via. kopiark, og opgaver, som det er svært for børnene at forstå relevansen af. Jeg ser ikke at der bliver brugt særlig mange af de lidt mere kreative og motiverende tiltag, som det var meningen at der skulle komme med den nye reform. Jeg har et barn der har svært ved at holde fokus fordi han keder sig rigtig meget når han er i skole. Der er desuden problemer med børn der larmer meget og ikke forstår at de ikke hele tiden skal være i centrum. Dette er et rigtig stort problem når der er mange børn i klasserne. Jeg har desværre ikke oplevet at de mere motiverende, inkluderende og kreativitetsfremmende undervisningsformer har slået særligt meget igennem på mit barns skole. Og desværre virker det ikke til at der er nogle skoler i Næstved kommune der rigtig har taget det til sig. Når jeg taler med forældre der har børn i andre skoler i kommunen er det det samme billede andre steder. Jeg tror at nogle mere overordnede læringsmål, og ikke alle de tåbelige helt ned i petitesser-mål, man kan se på elevplanerne, kunne føre fokus over på reel kvalitet og læring i undervisningen istedetfor meningsløs bureaukrati. Det er urealistisk ledelse alligevel at forestille sig at en lærer kan lave en meningsfuld og realistisk vurdering af børnenes udviklingsmål på så mange parametre og med så mange børn i klassen. Det er new-public-management-papirnusser-ledelse af værste skuffe. Fokus på reel undervisning og ud med alt det måle/veje pjat. Så kom dog ud af 80èrne og ind i det nye årtusind. Jeg synes børnene har alt for lange skoledage, og det giver mine børn også selv udtryk for. At skulle være i skole mandag til fredag fra kl. 8-14 alle dage, når man går i 0. klasse er alt for meget. Ligeledes at have fire dage om ugen til kl. 14.45, når man går i 4. klasse, er også alt for meget for børnene. Jeg synes børnene har alt for lange skoledage, og det giver mine børn også selv udtryk for. Kl. 8-14 alle dage for et barn i 0. klasse, og kl. 8-14.45 fire dage om ugen for et barn i 4. klasse giver bare alt for lange dage. 7