Undervisningsmateriale

Relaterede dokumenter
Undervisningsmateriale

Undervisnings- materiale

Undervisningsmateriale

Undervisningsmateriale

Lærervejledning. Forløb: Hjemme hos Hammershøi Målgruppe: klasse Fag: Billedkunst og dansk. 1. Lærervejledning med. 2. Elevark med. 3.

Undervisningsmateriale

Undervisningsmateriale

BUSAKTIVITETER efterår 2015

Undervisningsmateriale Grundskolen: Mellemtrin. SOLO Rita Kernn-Larsen 7. feb maj 2019

Svend Wiig Hansen rå figur Undervisningsmateriale klasse. Introduktion

UNDERVISNINGSMATERIALE

En lærerguide ENTROPIA. 13. april 19. maj 2013

Lærervejledning: Bygning, hjem, museum arkitektur på Ordrupgaard. Forløb: Arkitektur på Ordrupgaard. Fag: Dansk, billedkunst

Bygning, hjem, museum

Hvordan den kunsthistoriske arv spiller ind på samtidskunsten LAKE OF FIRE. En lærerguide klasse

Skovgaard Museet. Formidling 2013/2014

KUNST PÅ TAPETET BØRNENES EFTERÅRSUDSTILLING 2012

Undervisning på J.F. Willumsens Museum 2013

LÆRERVEJLEDNING. Her finder du: Hvad er klatværket? Formål Afsender Brugssituation Klatværkets opbygning Faglige mål Trinmål Litteraturliste

SKOLETJENESTEN PÅ TRAPHOLT

UNDERVISNINGSPLAN FOR HÅNDVÆRK OG DESIGN 2015

Rudersdal Bibliotekerne - Hovedbiblioteket i Birkerød. Kunst i Birkerød Salen

EN LÆRERGUIDE TIL EKSPERIMENT OG FÆLLESSKAB

Vejledning til undervisningsapp en mitlandskab. Vejledning til undervisningsapp en mitlandskab. Omvisning på museet.

KK96620 FAABORGSTOLEN Design: Kaare Klint

PICASSO KERAMIK. Kontakt. Undervisningsmaterialet består af:

overlap En læreguide om en udstilling i et krydsfelt

LEG MED ARKITEKTUR FAG: BILLEDKUNST MÅLGRUPPE: ELEVER PÅ MELLEMTRINNET

SÆSON B I L L E D S K O L E N G R I B S K O V

DRAPERING OG NATUR. Forløbsbeskrivelse DANSK GULDALDER PÅ RIBE KUNSTMUSEUM

Feldborg Skole samarbejder med HEART/undervisning: Hvordan kom samarbejdet i stand?

poul kjærholm pk1 pk52 pk52a

Skulpturi. En lærerguide til samtidsskulpturen

Måned Emne Materialer Fælles mål

KulTUR for alle efterår 2016

Undervisningsbeskrivelse

Billedkunst. Status. Evaluering. Fagets formål

Johannes & Alhed Larsen Et hjem i naturen

Ideer til undervisning - med inspiration fra Hammershøi. I min morfars kones stue - Hammerhøj

KE14 - Kunstnernes Efterårsudstilling. 4. oktober - 9. november 2014

I BEGYNDELSEN VAR BILLEDET ASGER JORN I CANICA KUNSTSAMLING 13. feb maj 2015 Undervisningsmateriale

KUNSTINTERESSERET? KURSUSPROGRAM Atelierplads - Kurser Foredrag - Workshops

KULTURBUS tilbud. Carl-Henning og Else Alfelt Museum & HEART tilbyder en række aktiviteter i forbindelse med booking af kulturbussen.

SKOLETJENESTEN PÅ TRAPHOLT

IDÉKATALOG SKOLEKONKURRENCE FOR KLASSER 28. JANUAR FEBRUAR

PERMANENTE UDSTILLINGER. Designmuseum Danmark formidler centrale udviklingslinjer inden for formgivningshistorien.

Undervisningsmateriale til Indskoling og Mellemtrin

Carl Det gode liv. Lærervejledning. Forløb: Carl Larsson. Det gode liv Målgruppe: Indskoling og mellemtrin Fag: Dansk, billedkunst, historie

Kursusprogram Kurser Fotokunst m. billedkunstner Rick Towle og fotograf Christian Petersen

Lærervejledning til Fanget

Billedkunst. Formål for faget billedkunst. Slutmål for faget billedkunst efter 5. klassetrin. Billedfremstilling. Billedkundskab

en lærerguide kunstnernes efterårsudstilling

Kursus marts Er det noget for dig. Anderledes fotografering Mislykkede billeder Iscenesat fotos

MOON SKIN LUCID WALK

Kunstforeningen i Lantmännen Cerealia, Danmark

UNDERVISNING HEART HERNING MUSEUM OF CONTEMPORARY ART BIRK CENTERPARK 8 DK 7400 HERNING Målgruppe: Mellemtrin

KulTUR for alle efterår 2017

Fagplan for billedkunst

SKOLETJENESTEN PÅ TRAPHOLT

EN UGE MED KUNST, KROP OG NATUR PÅ LOUISIANA OG I HELSINGØR

LOUISIANA LEJRSKOLE

Lærervejledning: Bygning, hjem, museum arkitektur på Ordrupgaard. Forløb: Arkitektur på Ordrupgaard. Fag: Dansk, billedkunst

I faget kunst inddrager vi, udover billedkunst som sådan også noget håndarbejde og sløjd.

Billedkunst - læseplan for Engskolen

Billedanalyse og portrættering

Undervisningsbeskrivelse

Idéen med en foldetaburet var bestemt ikke ny - konceptet går helt tilbage til bronzealderen.

TIPS OG TRICKS TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI- UDSTILLING

MED BILLEDHUGGERENS ØJNE

ole wanscher moderne klassikere Nyt hos Carl Hansen & Søn Elegante skandinaviske klassikere. Cuba stolen Se også Morten Gøttlers Cuba stol.

METTE WINCKELMANN. We Have A Body EN UDSTILLING OM KROP OG IDENTITET

EN LÆRERGUIDE Den Frie Udstilling

Afrapportering pædagogisk læreplan :

art deco Indhold - historie & Baggrund - Karakteristiske tegn - farver - typografi - Målgruppevalg/persona Signe Brauer Christiansen Gruppe 14

Lav flotte mosaikker

Susan Hiller. 14. november marts 2015

Aktiviteter. Her bringer vi en række generelle aktiviteter til inspiration i arbejdet med salmerne.

Forestillinger Værk i kontekst

Øjnene der ser.

Beyond Reach. 1. marts til 13. april 2014

UDERVISNINGSPLAN FOR BILLEDKUNST 2015

B I R G I T T E T H O R L A C I U S GalleriWeber

Årsplan for billedkunst i 4. klasse 2014/2015

Billedkunst 1. klasse 2016/2017

Inspirationskatalog til undervisning i grundskolen

DESIGNEREN. Stolen er fremstillet i massivt træ og med lædersæde og -ryg.

UNDERVISNINGSMATERIALE. Grundskolens mellem- og udskolingstrin og ungdomsuddannelser EDVARD WEIE POESIENS NATUR

SHOW TIME Koreografi i international samtidskunst

Forslag til 3.klasses undervisningsforløb i faget billedkunst efter besøg på Johannes Larsen Museet

ANALYSE OG GENTEGNING

UDSKOLINGEN / FAMILIEALBUM

Kommunens personalekunstforening KunstVejen er nu klar med nye udstillinger og de er åbne for alle.

En lærerguide. 5xSOLO. 2. marts-31. marts 2013

5. Bertel Thorvaldsen. Årsplan (Billedkunst MVM)

10 måder. at knække kunsten på. 10 metoder til at arbejde med kunst i undervisningen Folkeskolen klasse

Multimediedesigner, Cph Business Lyngby 2. Semester - 2. Projekt - Ferbruar/Marts 2015 E-zine

KULTURBUS tilbud forår 2016

STORM P. & KUNSTEN Billedkunst

Skitsere. Lave en skitse af

Undervisningsbeskrivelse

Transkript:

Undervisningsmateriale Mellemtrin Vilhelm Lundstrøm og den gode smag 15/9 2017-25/2 2018

Om undervisningsmaterialet Dette undervisningsmateriale er udformet til udstillingen Vilhelm Lundstrøm og den gode smag. Selve udstillingen er centeret om den danske kunstner Vilhelm Lundstrøm (1893-1950). Udstillingen vises på Kunsten i perioden fra den 15. september 2017 til den 25. februar 2018. Undervisningsmaterialet kan bruges før, under og efter et besøg i udstillingen, og indeholder: En introduktion til underviseren En kunstnerbiografi En introduktion til udstillingen Øvelser til eleverne før, under og efter besøget Der er to versioner af kunstnerbiografien og introduktionen til udstillingen: En kort let læst version til eleverne og en mere uddybende tekst til underviseren. Derudover er der tre øvelser til før, under og efter museumsbesøget. På kunstens hjemmeside kan du finde to diashows: Lundstrøms opstillinger og Lundstrøm og farven blå. De kan indgå som inspiration til, eller som en del af undervisningen. God fornøjelse! Undervisningsmaterialet er lavet af Kunstens formidlingsafdeling. Vi anbefaler altid, at du og dine elever forbereder jer på udstillingen inden besøget. Har du spørgsmål til materialet eller brug for inspiration til arbejdet med Vilhelm Lundstrøm og den gode smag, kan du kontakte Peter Juul, pjj@kunsten.dk Book en omvisning, et dialogbaseret forløb eller et værkstedsbesøg til din klasse på www.kunsten.dk

Til underviseren Med udstillingen Vilhelm Lundstrøm og den gode smag, som primært indeholder malerier med klassiske opstillinger og modelbilleder fra 1920erne og 30erne, er det tydeligt, hvorfor Lundstrøm i dag står som en ikonisk inspiration, der i farve og form spejler en skandinavisk designtraditions favorisering af det enkle og funktionsbårne. Udstillingen indeholder desuden interiør elementer af Poul Henningsen og Finn Juhl. Med afsæt i en modernistisk nyfortolkning af en klassisk, forenklet form bliver Lundstrøm, i følgeskab med Poul Henningsen og i forlængelse af blandt andre Le Corbusier og Amédée Ozenfant i Paris en visuel eksponent for tidens længsel efter en bedre, renere, sundere og mere ideal verden og levevis. Og det er netop i denne dyrkelse af utopien og søgen efter formel essens, at vi finder Lundstrøms ikoniske status. Eleverne kan derved introduceres for dansk design, kunst og hvorledes samfundsmæssige udviklinger og tanker afspejler sig i visuelt. Du og din klasse kan besøge Kunsten på egen hånd eller med dette materiale i hånden, men du kan også booke en omvisning, et dialogbaseret forløb eller en workshop i Kunstens eksperimenterende værksted, Kunst-lab, hvor eleverne vil blive introduceret til udstillingen af en kunstformidler og en professionel kunstner og arbejde procesorienteret og eksperimenterende. Formidlingsmateriale til udstillingen Til udstillingen Vilhelm Lundstrøm og den gode smag har Kunsten Museum of Modern Art i Aalborg i samarbejde med BRANDTS Museum for kunst & visuel kultur udgivet et komplet udstillingskatalog. Kataloget kan købes i Kunstens museumsbutik. Eleverne kan med fordel hente Kunstens app, som kan forberede dem til turen rundt på museet. Læs mere om Vilhelm Lundstrøm: Lundstrøm og den gode smag, redaktører Ellen Egemose, Gitte Ørskou, Caroline Nymark Zachariassen, udgivet 2017 Vilhelm Lundstrøm: 100 år af Mette Thelle, udgivet 1993 Lundstrøm af Preben Wilman og Marianne Brøns, udgivet 1977

Til underviseren Om Vilhelm Lundstrøm A: De første år: collage og pakkassebilleder Vilhelm Lundstrøm levede fra 1893 1950, og anses i dag som en af de største og mest elskede danske kunstnere i det 20. århundrede. Lundstrøm var dog ikke en vellidt kunstner fra start. Efter hans debut fra Det Kongelige Kunstakademi i 1915 og årene frem blev hans kunst mødt med forargelse, da han stilistisk ikke malede det samme som andre kunstnere i Danmark. Tidligere havde Lundstrøm, ligesom de fleste danske kunstnere i deres samtid, været fokuseret på at skabe naturtro gengivelser af virkeligheden. I stedet for at fortsætte i den retning, fandt Lundstrøm inspiration i de nye, store, udenlandske kunstnere Pablo Picasso (1881-1973) og Georges Braque (1882-1963). For disse kunstnere handlede det ikke om at gengive virkeligheden, men om at fokusere på selve formen, fladen, og kompositionen i malerierne. Lundstrøm var den første kunstner i Danmark, der udstillede kunstformen collage. Hans stil og collager blev dog ikke modtaget positivt blandt anmeldere eller publikum, og endnu værre var dommen, da han senere fik udstillet sine såkaldte pakkassebilleder i 1918. Vilhelm Lundstrøm, Pakkassebillede, 1918-1919 Kunsten Museum of Modern Art Aalborg

B: Den krøllede periode I 1919 udstillede Lundstrøm de første såkaldte krøllede billeder. Disse var en ny stil fra Lundstrøm, der viste hans frie malerstil. Værkerne fra denne periode er karakteriserede ved krøllede og brede penselstrøg og en ofte mørk og dunkel farvebrug. Lundstrøm arbejdede nu igen med det genkendelige motiv, hvilket havde været ikke eksisterende i perioden med collage. Det genkendelige motiv handlede dog mere om form end gengivelse af virkeligheden. Det skulle vise sig, at Lundstrøm aldrig igen i sin karriere kom til at male naturtro gengivelser af virkeligheden, hvilket gjorde ham til en af de første modernistiske kunstnere i Danmark. Vilhelm Lundstrøm, Frokost i det grønne, 1920 Louisiana Museum of Modern Art, Humlebæk

C: Formen og det stilrene Det blev særligt værkerne, som Lundstrøm malede fra 1924 og frem, der skulle forme og kendetegne hans store succes som kunstner, og som kan italesættes som den mest Lundstrømske. I den periode malede han forsimplede opstillinger af hverdagsgenstande og monumentale modelbilleder. Stilen var inspireret af den franske purisme, hvis billedsprog blandt andet er kendetegnet ved stramme, rene former og linjer. Lundstrøms værker er særligt præget af farven blå og den grålige farveskala, og ofte består hans opstillinger af køkkenredskaber, hvilket er med til at gøre hans motiver let genkendelige. Vilhelm Lundstrøm, Opstilling med kander, efter 1930 Brandts Museum for kunst og visuel kultur

D: En hård start Vilhelm Lundstrøm havde derved ikke en let start på sin karriere som kunstner. Det skyldtes, at den moderne kunst endnu ikke var slået igennem eller var anderkendt som kunstform i Danmark. En del år opholder Lundstrøm sig i udlandet, hvor han stadig arbejder med sin kunst og årligt udstiller i Danmark, og langsomt bliver den moderne kunst mere og mere accepteret og udbredt. Da han vendte hjem til Danmark med sin familie i 1932, var den kendte designer Poul Henningsen (1894-1967) i fuld gang med at formidle Lundstrøm som kulturradikalismens fortrukne billedkunstner. Dette blev starten på en tæt relation mellem Lundstrøm og PH, både kunstnerisk og venskabeligt. E: De sidste år I de senere værker, som Lundstrøm malede, blev billedsproget nyt igen. Sidst i 1930erne begyndte Lundstrøm at bevæge sig væk fra sit tidligere helt simple, stramme og stilrene maleri. Han begyndte i stedet at male med flere farver, og opblødte både form samt billedrum. Denne malerstil og udtryksform blev i 1940erne en stor inspiration for blandet andet den danske møbelarkitekt Finn Juhl (1912 1989). Denne malerstil blev også den sidste Lundstrøm udførte. I 1944 udnævntes Lundstrøm til professor ved Kunstakademiet i København, en stilling han beholdte frem til sin død den 9. Maj 1950. Vilhelm Lundstrøm, Opstilling med gul kande, ca. 1945 Kunsten Museum of Mordern Art Aalborg

Til underviseren Om udstillingen Vilhelm Lundstrøm og den gode smag Med udstillingen Vilhelm Lundstrøm og den gode smag, fortæller Kunsten historien om Vilhelm Lundstrøm, dansk design og den gode smag. Udstillingen er en kombination af Lundstrøms malerier samt møbler og lamper af blandt andre Finn Juhl og Poul Henningsen. Således indsætter udstillingen Lundstrøm i en større sammenhæng og viser, hvordan Finn Juhl lod sig inspirere og medvirkede til at promovere Lundstrøm i relation til dansk møbeldesign, og hvordan Poul Henningsen talte for Lundstrøm som det modernes visuelle formidler i en dansk sammenhæng. I udstillingen har Kunsten forsøgt at genskabe og visualisere en række markante og perspektivrige interiører, rum og sammenhænge, som Lundstrøms værker igennem de sidste 100 år har befundet sig i. Det er særligt det simple udtryk, der understreger den minimalistiske fortrukne nordiske design- og levestil, som hævdes at repræsentere den gode stil, og som Lundstrøm var forløber for i Danmark. For at vise, hvorledes Lundstrøm har indvirkning på kunsten i dag og stadig fungerer som en visuel inspiration for nulevende kunstnere og designere, er der blevet produceret fire korte film. De indgår som en del af udstillingen under konceptet Mig og min Lundstrøm. I filmene beskriver fire nulevende danske kunstnere, designere og indretningseksperter om deres personlige blik på Lundstrøm, og hvorledes de i deres arbejde anvender ham som inspirationskilde på forskellig vis. Keld Helmer-Petersen Interiør fra Anders Hostrup Pedersens sommerhus i Rågeleje tegnet af Finn Juhl. Designmuseum Danmarks Bibliotek

Til eleven Om Vilhelm Lundstrøm 1 Vilhelm Lundstrøm var kunstner og levede fra 1893 1950. Han er kendt for at være en af Danmarks største og mest kendte kunstnere. I starten kunne folk ikke lide Lundstrøms kunst, fordi ingen havde set den slags kunst før i Danmark. Folk blev faktisk ret provokerede over den måde, han lavede kunst på. Da Lundstrøm begyndte at male på den nye måde, malede alle andre kunstnere i Danmark dét, de kunne se. Malerierne lignede virkeligheden og var malet med mange detaljer og de rigtige farver. Så når en kunstner skulle male et træ, så malede han træet som det så ud i virkeligheden. Kunstnerne malede især mennesker (portrætter), byer, huse eller natur (landskaber). Lundstrøm ville ikke male på den måde, og han begyndte derfor at male på en helt anden og ny måde. Det havde han nemlig set nogle kunstnere gøre i udlandet. Det er mig, der er Vilhelm Lundstrøm. Mine venner kaldte mig Lunne Vilhelm Lundstrøm, Scanpix

Til eleven Om Vilhelm Lundstrøm 2 Det første anderledes, som Lundstrøm lavede, var collager. Collager er forskellige udklip, som bliver limet sammen til et billede. Senere malede han malerier, der ikke lignede virkeligheden. Enten var malerierne malet med vilde penselstrøg, eller også var de malet helt simpelt. Lundstrøm kunne godt lige at male enten mennesker eller ting på et bord. På bordet kunne der stå en kande, en vase, en appelsin og en skål, som han så malede. Men han malede ikke tingene, som de så ud i virkeligheden. Han lavede tingene om til enkle former og malede ikke detaljer. Vilhelm Lundstrøm, Pakkassebillede, 1918-1919 Kunsten Museum of Modern Art Aalborg Vilhelm Lundstrøm, Opstilling. Hvid opsats med to appelsiner, 1938 Ordrupgaard

Til eleven Om udstillingen Vilhelm Lundstrøm og den gode smag I udstillingen er der ikke kun malerier. Du kan se mange forskellige ting. Der er malerier, collager og tegninger af Vilhem Lundstrøm. Der er også møbler og lamper af to danske designere, der kendte Lundstrøm. De to designere hed Poul Henningsen og Finn Juhl. De to designere kunne rigtig godt lide Lundstrøms kunst og blev inspireret af ham. Det er derfor, at deres møbler og lamper er med i udstillingen. I dag bliver mange stadig inspireret af Lundstrøm. Enten til at indrette hjem, lave nye møbler eller lave kunst. I udstillingen kan du se videoer, hvor forskellige personer, der er blevet inspireret af Lundstrøm, fortæller om, hvorfor de kan lide hans kunst. Fra udstillingen Vilhelm Lundstrøm og den gode smag

Opgaver Øvelse 1 Lundstrøms opstillinger Lundstrøm malede mange malerier af opstillinger med helt almindelige ting fra hverdagen; appelsiner, kander, skåle. Han var slet ikke den første, der fandt på netop dét, for det har mange andre kunstnere gjort igennem kunsthistorien lige siden 1600-tallet. Med et fint ord hedder det stilleben [stil-leben], som er et tysk ord, der betyder stille liv. Det særlige ved Lundstrøm er, at han er den første kunstner i Danmark, der ikke maler sine opstillinger, så de ligner virkeligheden. Før besøget: Læs teksterne Om Lundstrøm, Om udstillingen og gennemgå diasshowet: Lundstrøms opstillinger. Diasshowet findes på Kunstens hjemmeside under undervisningsmaterialer. Under besøget: Find alle malerier og collager af Lundstrøm med opstillinger. Find det maleri eller den collage, du bedst kan lide. Sæt dig foran maleriet og tegn alle tingene og formerne, som de ser ud i maleriet. Tegningen skal bruges efter museumsbesøget. Efter besøget: Brug tegningerne fra museet. Lav tegningerne om til en collage, og brug gerne gamle bøger, aviser, pap osv. til at klippe ud og lime sammen med tegningerne. Vilhelm Lundstrøm Nature morte, efter 1923. Brandts, Museum for kunst og visuel kultur

Opgaver Øvelse 2 Lundstrøms og farven blå Farver i malerier kan bruges til at skabe en stemning, skabe et rum, fortælle en historie, vise noget symbolsk eller til at fremhæve detaljer. Uanset hvordan en kunstner bruger farverne, har de altid en form for betydning. I mange af sine malerier brugte Lundstrøm farven blå og derfor er det et slags kendetegn ved hans kunst. Før besøget: Før besøget på museet skal eleverne læse teksterne Om Lundstrøm, Om udstillingen og gennemgå diasshowet: Lundstrøm & farven blå, som indeholder små oplæg til dialoger. Diasshowet findes på Kunstens hjemmeside under undervisningsmaterialer. Under besøget: Med fokus på farven blå besøger eleverne udstillingen og undersøger Lundstrøms brug af blå. Vælg et værk med blåt og undersøg, hvor mange forskellige blå farver, der findes i det ene maleri. Diskuter, om Lundstrøm bruger farven til at skabe en stemning, skabe et rum, fortælle en historie, vise noget symbolsk eller til at fremhæve detaljer. Efter besøget: Mal et maleri, hvor der kun må bruges blå farver + sort og hvid. Overvej, om farven bruges til at skabe en stemning, skabe et rum, fortælle en historie, vise noget symbolsk eller til at fremhæve detaljer. Vilhelm Lundstrøm Figurgruppe omkring et bord, 1927 Kunsten Museum of Modern Art Aalborg

Opgaver Øvelse 3 Lundstrøm og dansk design En vigtig del af udstillingen Vilhelm Lundstrøm og den gode smag er de designgenstande, der er udstillet sammen med Lundstrøms malerier og collager. Danmark er verdenskendt for designere som Arne Jacobsen, Hans Wegner, Børge Mogensen og de to designere, der er med på udstillingen, Poul Henningsen (PH) og Finn Juhl. Dansk design er kendt for at være stilrent og funktionelt, og gennem tiden er denne stil blevet kendt for at være god smag. -Men hvad betyder det, når noget er god smag? Før besøget: Diskuter begrebet god smag. Det kan være svært at have en holdning til god smag inden for kunst og design, men de fleste har en idé om, hvad de synes er god smag inden for mode, film og musik. Diskuter også hvem der bestemmer, hvad der er god smag. Tal om dansk design fra 1900tallet, vis billeder af designs af Arne Jacobsen, Hans Wegner, Børge Mogensen, Poul Henningsen (PH) og Finn Juhl. Under besøget: Undersøg designgenstandene Diskuter: Hvorfor er designgenstandene blevet så kendte og betydningsfulde, at de udstilles på museet? Diskuter: Hvad har Lundstrøms kunst og dansk design til fælles? Diskuter: Er møblerne og lamperne er god smag? Hvis der findes god smag, findes der også god dårlig smag. Find i udstillingen et eksempel på dårlig smag, eller bevæg jer ud på museet og find en helt anden kunstner og værk. Efter besøget: Gennemgå de fire stilarter i Lundstrøms kunst: Collagerne, den krøllede periode, den stilrene (blå) periode og de sene malerier med farver og former. Design en lampe eller en stol, der er inspireret af en af Vilhelm Lundstrøms fire stilarter. Tegn skitser og beskriv materialevalg. Byg evt. en model af designskitsen. Finn Juhl: Møblering af Hulsø Ege Designmuseum Danmark. Foto Pernille Klemp