SVENDBORG KOMMUNE BUDGET 2019 FINANSIERINGSKATALOG

SVENDBORG KOMMUNE BUDGET 2019 FINANSIERINGSKATALOG MARTS 2018 [1]

Finansieringskatalog til budget 2019 Marts 2018 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning 2. Udvalgenes reduktionsforslag: a. Miljø- og Naturudvalget i. Samlet oversigt for hele udvalget ii. Samleoversigt over forslag fordelt på politikområder efterfulgt af specifikke forslag pr. politikområder b. Teknik- og Erhvervsudvalget i. Samlet oversigt for hele udvalget ii. Samleoversigt over forslag fordelt på politikområder efterfulgt af specifikke forslag pr. politikområder c. Beskæftigelses- og Integrationsudvalget i. Samlet oversigt for hele udvalget ii. Samleoversigt over forslag fordelt på politikområder efterfulgt af specifikke forslag pr. politikområder d. Børn- og Ungeudvalget i. Samlet oversigt for hele udvalget ii. Samleoversigt over forslag fordelt på politikområder efterfulgt af specifikke forslag pr. politikområder e. Kultur- og Fritidsudvalget i. Samlet oversigt for hele udvalget ii. Samleoversigt over forslag fordelt på politikområder efterfulgt af specifikke forslag pr. politikområder f. Social- og Sundhedsudvalget i. Samlet oversigt for hele udvalget ii. Samleoversigt over forslag fordelt på politikområder efterfulgt af specifikke forslag pr. politikområder g. Økonomiudvalget i. Samlet oversigt for hele udvalget ii. Samleoversigt over forslag fordelt på politikområder efterfulgt af specifikke forslag pr. politikområder 3. Tværgående analyser sammenfattende notat for hver enkelt analyse 4. Bilagsmateriale [2]

Finansieringskatalog til budget 2019 Marts 2018 Indledning: Økonomiudvalget har i forbindelse med udarbejdelse af budget 2018 besluttet, at der skal foretages et serviceeftersyn af udvalgte områder, og resultatet heraf skal foreligge i foråret 2018 og indgå i budgetlægningen for budget 2019. Svendborg Kommune har et samlet finansieringsbehov på 75-100 mio. kr. årligt fra 2019, hvoraf 49,8 mio. kr. vedrører allerede budgetlagte reduktionspuljer. Hertil kommer et behov for konsolidering på yderligere 25 50 mio. kr., som afsættes i en buffer- og råderumspulje. Puljen reserveres til at finansiere usikkerheder i forbindelse med kommuneaftale og udligning, og eventuelle uforudsete udgifter, samt til finansiering af politiske ønsker, der indgår i de afsluttende budgetforhandlinger i september måned. Økonomiudvalget besluttede den 23. januar 2018 tilrettelæggelsen af budgetproceduren for budget 2019, herunder at der skal udarbejdes et finansieringskatalog på i alt 134 mio. kr. Der er tale om et finansieringskatalog i en størrelsesorden, der giver mulighed for, at der politisk kan prioriteres i de forslag administrationen lægger frem. I forhold til kommunens samlede driftsbudget på ca. 3,5 mia. kr. udgør finansieringsforslagene ca. 3,7 procent. Økonomiudvalget har fastlagt, at finansieringsbehovet på 134 mio. kr. udmøntes på baggrund af 3 kriterier for måltal: Budgetramme Udgiftsniveau (eco-nøgletal) Ophør med automatisk demografiregulering Øvrige områder (3 pct. af budget) Serviceudgifter 2.494,1 mio. kr. 75,5 mio. kr. 9,9 mio. kr. 18,7 mio. kr. Overførselsudgifter 1.155,2 mio. kr. 30,2 mio. kr. 0 0 I alt 3.649,3 mio. kr. 105,7 mio. kr. 9,9 mio. kr. 18,7 mio. kr. Det er administrationen, som har udarbejdet finansieringskataloget. I marts måned er forslagene koordineret og kvalitetssikret på tværs af fag- og udvalgsområder. I april måned forelægges forslagene de respektive fagudvalg til orientering efterfulgt af høring. Høringsperioden er på 3 uger og er tilrettelagt umiddelbart efter det enkelte fagudvalgsmøde. Efter høringsperiodens udløb foreligger det samlede finansieringskatalog samt medfølgende høringssvar og eventuelle bemærkninger fra de respektive fagudvalg. Kataloget inkl. høringssvar- og bemærkninger blive forelagt Økonomiudvalget den 22. maj. På baggrund af efterfølgende politiske forhandlinger i slutningen af maj, vil der blive indgået et delforlig, hvorefter den konkrete udmøntning af besparelserne finder sted. Udgiftsniveau (Eco-nøgletal): Økonomiudvalget har valgt, at dele af besparelserne skal findes dér, hvor Svendborg Kommunes udgifter er højere end gennemsnittet for kommuner i Region Syddanmark. Derfor skal finansieringskataloget indeholde forslag for konkrete måltal på Skoleområdet, Dagtilbudsområdet, Børn- og Ungeområdet, Ældreområdet og Voksenområdet samt Overførselsudgiftsområdet (kontanthjælp, arbejdsmarkedsforanstaltninger, boligsikring m.m.). [3]

Finansieringskatalog til budget 2019 Marts 2018 Nedenstående figur viser, hvordan Svendborg Kommunes udgifter i regnskab 2016 afviger fra kommunerne i Region Syddanmark. Millioner 40 30 20 10 0-10 -20-30 -40-50 Kilde: ECO. Regnskab 2016 Automatisk demografiregulering Svendborg Kommune har hidtil automatisk reguleret budgetterne på udvalgte områder ud fra ændringer i befolkningen (demografi). I budgetforliget for 2018 blev der lagt op til, at kommunen overgår til rammestyring. Det vil blandt andet betyde, at den automatiske demografiregulering afskaffes, og som følge heraf vil de afledte økonomiske konsekvenser af demografiændringer ikke indgå i det tekniske budget, men prioriteres i budgetforhandlingerne på lige fod med andre udvidelses- og reduktionsforslag. Nedenstående tabel viser de udgifter afledt af demografiændringer, der er indarbejdet i basisbudgettet for årene 2019-2021 med udgangspunkt i budget 2016. Demografi: 2016 lig basisår 2019 2020 2021 Skoleområdet -4.285-7.081-14.055 Dagtilbud 835 2.702 6.387 Ældreområdet 3.132 6.691 10.548 Hjælpemiddelområdet 514 990 1.467 Fra barn til voksen - Børn og Unge 0 0 0 Fra barn til voksen - Socialområdet 5.500 9.600 15.400 I alt 5.696 12.902 19.747 I alt - samlet ændring fra 2018 ekskl. Skoleområdet 9.981 19.983 33.802 [4]

Finansieringskatalog til budget 2019 Marts 2018 Et ophør med den automatiske demografiregulering fra budget 2019 betyder, at niveauet i budget 2018 bliver det udgangspunkt som gør sig gældende fremover, bortset fra på skoleområdet, hvor der opleves faldende elevtal. Det betyder økonomisk set, at de 9,9 mio. kr. som er tillagt budgettet i 2019 stigende til 33,8 mio. kr. i 2021 fjernes fra budgettet. Et ophør med automatisk at regulere budgetterne afledt af ændringer i befolkningen betyder fremadrettet, at serviceniveauet ikke ligger fast. På områder med befolkningstilvækst skal servicen tilpasses for at servicere flere borgere, mens serviceniveauet ikke ændres ved befolkningsnedgang. Øvrige områder 3 pct. af budget: Finansieringskataloget skal endvidere indeholde forslag for øvrige områder svarende til 3 procent af områdernes budgetter. Sammenfatning: Figur: Sammenfatning finansieringsbehov og finansieringskatalog Finansieringsbehov 75-100 mio. kr. Finansieringskatalog 134 mio. kr. Demografi overgår til "ramme" - 10 mio. kr. buffer og råderum 25-50 mio. kr. reduktionspuljer 50 mio. kr. overførselsudgifter 30 mio. kr. øvrige serviceudgifter 19 mio. kr. serviceudgifter - "eco"- områder - 75 mio. kr. I vedlagte bilag er der givet et samlet overblik over reduktionsforslag fordelt på udvalg, politikområde og type. Kommunens samlede driftsbudget: Kommunens samlede driftsbudget jf. budget 2018 udgør i alt 3,6 mia. kr. Heraf udgør serviceudgifter 2,5 mia. kr. og overførselsudgifter 1,1 mia. kr. Nedenstående figur viser udvalgenes procentvise andel af det samlede driftsbudget. [5]

Finansieringskatalog til budget 2019 Marts 2018 Budget 2018 Miljø- og Naturudvalget Teknik- og Erhvervsudvalget 32% 4% 0%8% 2% 26% 2% 26% Beskæftigelses- og Integrationsudvalget Børne- og Ungeudvalget Kultur- og Fritidsudvalget Social- og Sundhedsudvalget Økonomiudvalget Overførselsudgifter i alt Det samlede finansieringskatalog indeholder reduktionsforslag på i alt 134 mio. kr. svarende til 3,7 pct. af det samlede driftsbudget. På alle områder vil administration indgå i finansieringskataloget. Jf. nedenstående figur udgør de administrative udgifter 13 pct. af det samlede driftsbudget. Budget 2018 Administration; 467.971; 13% Drift ekskl. Adm.; 3.181.317; 87% Administration Drift ekskl. Adm. Administration omfatter bl.a. udgifter til administrativt personale ansat i den centrale administration (rådhuset) og personale, der udfører administrativt arbejde ude i områderne, f.eks. områdekontorer [6]

Finansieringskatalog til budget 2019 Marts 2018 på ældreområdet, skoleledere m.m. Omfatter endvidere øvrige udgifter, som henhører til Økonomiudvalgets område, herunder it, forsikringer, uddannelse, løn til byrådet, valg m.m. Tværgående analyser herunder sammenhæng til kommunens effektiviseringsstrategi I forbindelse med udarbejdelse af reduktionsforslag er der ved at blive udarbejdet centrale analyser vedr. nedenstående områder. Analyserne forelægges Økonomiudvalget den 17. april, og vil efterfølgende indgå i det samlede finansieringskatalog, som gennemgås på seminariet den 24. april. Ledelse Konsulentydelser Sygefravær Gevinstpotentialer på indkøbs- og udbudsområdet Digitalisering Såfremt der i de tværgående analyser viser sig at være et besparelsespotentiale, medgår dette til at løse den opgave, udvalgene har i forhold til løbende at effektivisere opgaveløsningen jf. kommunens effektiviseringsstrategi, herunder et årligt effektiviseringskrav på 0,35 pct. svarende til ca. 8,5 mio. kr. pr. år. Hertil kommer, at administrationen i 2018 har fået til opgave at udmønte en effektiviseringspulje på 2,7 mio. kr. Sammenfatning af finansieringskatalog: Det samlede finansieringskatalog indeholder over 150 reduktionsforslag til udmøntning af det samlede finansieringskrav på 134,4 mio. kr. Jf. nedenstående tabel indfries det samlede måltal først fra 2021. Teknik- og Erhvervsudvalget ligger under niveau i 2019, men ligger omvendt over niveau de efterfølgende år. Det anførte potentiale indeholder afledte besparelser på 0,5 mio. kr. vedr. forslag på andre udvalgsområder. Børn- og Ungeudvalget ligger under niveau alle år, dog med et stigende niveau i overslagsårene. Det skyldes dels, at forslag på skoleområdet først kan implementeres fra skoleåret 2019/2020 på grund af, at planlægning af kommende skoleår sker i foråret 2018, samt at direktionen finder det urealistisk at pege på det fulde reduktionskrav på familieområdet, idet der i regnskab 2018 forventes et merforbrug på 10-12 mio. kr. Oversigt over reduktionskatalog til budget 2019 Måltal. Udvalg 1.000 kr. 2019 2020 2021 2022 Miljø- og Naturudvalget -421-400 -400-400 -400 Teknik- og Erhvervsudvalget -8.486-6.967-8.457-9.707-10.707 Beskæftigelses- og Integrationsudvalget -30.896-30.900-30.900-30.900-30.900 Børne- og Ungeudvalget -43.335-22.031-32.128-36.410-39.410 Kultur- og Fritidsudvalget -2.309-2.385-2.385-2.385-2.385 Social- og Sundhedsudvalget -44.634-45.358-45.887-45.887-45.887 Økonomiudvalget -4.338-4.288-4.668-5.068-5.068 I alt -134.419-112.329-124.825-130.757-134.757 Tværgående forslag under ØKU -3.864-4.866-4.871-4.614 I alt inkl. tværgående forslag -134.419-116.193-129.691-135.628-139.371 [7]

Finansieringskatalog til budget 2019 Marts 2018 Provenu i 2019 forudsætter, at der politisk er truffet beslutning om udmøntning af reduktionsforslagene inden sommerferie, således at forslagene kan have virkning fra 1. januar 2019. Hvor dette ikke er muligt, er dette anført i forslaget. I reduktionsforslag fra Børne- og Ungeudvalget og Social- og Sundhedsudvalget vedrørende kommunens ramme- og takstinstitutioner vil reduktionen blive udmøntet på myndighedsbudgetterne under Børne- og Ungeudvalget og Social- og Sundhedsudvalget. Dette gælder også selv om der er tale om en reduktion af den budgetdel der ligger i CETS, da det er myndighedsafdelingerne, der køber pladserne i ramme- og takstinstitutionerne. Tidsplan Økonomiudvalget har fastlagt følgende overordnede tidsplan: Dato Primo april Aktivitet Fagudvalg sender forslag til høring i 3 uger 24. april Temamøde Byråd: - Præsentation af finansieringskatalog - Oplæg rammestyring - Finansieringsreform Medio maj Fagudvalg drøfter høringssvar og oversender reduktionsforslag til Økonomiudvalget 22. maj Økonomiudvalget forelægges samlet finansieringskatalog inkl. høringssvar. 23. maj Finansieringskatalog, høringssvar og udvalgsbeslutning lægges på kommunens hjemmeside. 23. maj 27. maj Politiske forhandlinger om delforlig 19. juni Økonomiudvalget indstiller delforlig til Byrådet 26. juni Byråd godkender formelt delforlig [8]

Bilag 1: Oversigt over reduktionsforslag til budget 2019 I alt 1.000 kr. Budget 2018 ECO Demografi Øvrige områder Serviceudgifter i alt 2.494.136 75.500 9.981 18.737 Overførselsudgifter i alt 1.155.152 30.200 0 0 Samlet 3.649.288 105.700 9.981 18.737 Service udgifter 1.000 kr. Budget 2018 ECO Demografi Øvrige områder Miljø- og Naturudvalget 14.026 0 0 421 Natur og Miljø 14.026 421 Service udgifter 1.000 kr. Budget 2018 ECO Demografi Øvrige områder Teknik- og Erhvervsudvalget 282.881 0 0 8.486 Center for Ejendomme og Teknisk Service 239.544 0 0 7.186 - Trafik og infrastruktur 88.241 - Ejendomsservice 113.292 - Kommunale ejendomme 31.050 - Havne og færger 6.961 Byg 5.498 0 0 165 - Byg 5.498 Plan, erhverv og iværksætteri 37.840 0 0 1.135 - Plan 11.909 - Erhverv og iværksætteri 9.337 - Bosætning 16.594 Service udgifter 1.000 kr. Budget 2018 ECO Demografi Øvrige områder Beskæftigelses- og Integrationsudvalget 73.269 0 0 696 Jobcenter og Borgerservice 73.269 0 0 696 - Borgerservice 21.991 - Jobcenter (indgår under overførselsudgifter) 51.278 - Øvrige serviceudgifter 975 - Integrationsråd 218 Service udgifter 1.000 kr. Budget 2018 ECO Demografi Øvrige områder Børne- og Ungeudvalget 954.771 42.500 835 0 Skoleområdet 512.423 10.500 - Skoler 456.244 - PPR 67.824 - Rammeinstitutioner -11.646 Dagtilbud 227.180 13.500 835 Familie og uddannelse 215.168 18.500 - Familie 152.221 - Specialundervisning for voksne 21.726 - Ungdommens Uddannelsesvejledning 10.676 - Specialinstitutioner 8.881 - Rammeinstitutioner -6.582 - Administration 28.245 Service udgifter 1.000 kr. Budget 2018 ECO Demografi Øvrige områder Kultur- og Fritidsudvalget 76.952 0 0 2.309 Kultur og Fritid 40.010 0 0 1.200 - Kultur 20.219 - Folkeoplysning og fritidsaktiviteter 19.191 - Landsstævne 600 Undervisnings- og Kulturinstitutioner 36.943 0 0 1.108 - Bibliotek 24.227 - Musikskolen 5.937 Ungdomsskole 6.779 Note: Rød angiver områder, hvor Svendborg Kommunes udgifter er højere en gennemsnittet for Region Syd [9]

Bilag 1: Oversigt over reduktionsforslag til budget 2019 Service udgifter 1.000 kr. Budget 2018 ECO Demografi Øvrige områder Social- og Sundhedsudvalget 947.646 33.000 9.146 2.488 Ældreområdet 559.872 15.500 3.646 0 - Myndighedsafdeling 216.898 - Hjemmepleje Øst 21.480 - Hjemmepleje Vest 26.109 - Plejecenter Øst - Takstinstitutioner 126.483 - Plejecenter Vest - Takstinstitutioner 138.608 - Selvejende plejecentre - Takstinstitutioner 30.295 Socialområdet 304.856 17.500 5.500 0 - Social Myndighedsafdeling 301.901 - Døgntilbud 3.076 - Dagtilbud 23.275 - Rammeinstitutioner -23.395 Sundhedsfremme og forebyggelse 82.918 2.488 Service udgifter 1.000 kr. Budget 2018 ECO Demografi Øvrige områder Økonomiudvalget 144.591 0 0 4.338 Administration 83.153 IT 52.099 Beredskab og indsatsledelse 9.338 Overførselsudgifter 1.000 kr. Budget 2018 ECO Demografi Øvrige områder Overførselsudgifiter i alt 1.155.152 30.200 0 0 Teknik- og Erhvervsudvalget -9.578 Center for Ejendomme og Teknisk Service -9.578 Ejendomsservice 1.710 Kommunale ejendomme -11.287 Beskæftigelses- og Integrationsudvalget 921.224 30.200 Beskæftigelsesindsats 30.268 Sociale ydelser 392.858 Integration 33.630 Forsikrede ledige 120.624 Førtidspension 273.341 Boligsikring, boligydelse og personlige tillæg 70.502 Børne- og Ungeudvalget 5.045 Familie og uddannelse 5.045 - Familieafdelingen 4.013 - Ungdommens Uddannelsesvejledning 1.032 Social- og Sundhedsudvalget 219.722 Socialområdet - Socialfagligt Center -5.277 Sundhedsfremme og forebyggelse 225.000 Økonomiudvalget 18.739 Seniorjob 18.739 Note: Rød angiver områder, hvor Svendborg Kommunes udgifter er højere en gennemsnittet for Region Syd [10]

BUDGET 2019-22 BESKÆFTIGELSES- OG INTEGRATIONSUDVALGET REDUKTIONSBLOKKE Afsnit: Side: Oprettet: Rev.: 1000 kr. DRIFT Pol. Org. Nr. Tekst 2019 2020 2021 2022 002.00.02 Jobcenter og Borgerservice -700-700 -700-700 1 Team Jobbutik & Ydelser - reduktion af 1 medarbejder/telefontid -350-350 -350-350 2 Kontaktcenter - reduktion af 1 medarbejder/telefontid og generel ventetid øges -350-350 -350-350 002.01 Overførselsudgifter -30.200-30.200-30.200-30.200 Eksisterende politiske initiativer og ændret 1 budgetramme* -15.400-6.500-4.500-4.500 Yderligere initiativer -14.800-23.700-25.700-25.700 Forslaget bidrager netto kun med 10 mio. kr., da udgiftsreduktionen her skønnes at medføre indtægtsfald på 20,2 mio. kr. fra budgetgarantien på Økonomiudvalgets område. * faldende provenu skyldes udgiftsstigninger (primært FØP) samt faldende budgetramme (primært FØP og ressourceforløb) I alt Drift -30.900-30.900-30.900-30.900 Acadre sagsnr. 17-27136

Budget 2019 Reduktionsforslag drift Beskæftigelses- og Integrationsudvalget Jobcenter og Borgerservice 1.000 kr. 2019 2020 2021 2022 1: Team jobbutik & ydelser - reduktion af 1 medarbejder/telefontid - 350-350 - 350-350 2: Kontaktcenter - reduktion af 1 medarbejder/- telefontid og generel ventetid øges - 350-350 - 350-350 I alt -700-700 -700-700 + = udgift, - = indtægt 1: Team jobbutik og ydelser - reduktion af 1 medarbejder/telefontid Kort resumé: Nedlæggelse af en fast stilling i Team Jobbutik & Ydelser i Jobcenter Svendborg. Reduktionsforslaget vurderes at udgøre en lønbesparelse på ca. 350.000 kr. pr. år. Sagsfremstilling: Team Jobbutik & Ydelser er en del af Jobcenter Svendborg og er bemandet med 24 medarbejdere. Team Jobbutik & Ydelser har dels til opgave at varetage modtagelse af borgere i Jobcenter Svendborg, dels at træffe afgørelser i henhold til Lov om aktiv socialpolitik og Lov om sygedagpenge. Lov om aktiv socialpolitik definerer borgerens rettigheder og pligter i forhold til ydelser, som for eksempel kontanthjælp, revalidering, integrationsydelse, ledighedsydelse, fleksjob, enkeltydelser, uddannelseshjælp osv. Lov om sygedagpenge danner rammen om sygemeldte borgeres rettigheder og pligter. Teamet servicerer ca. 5.000 borgere og arbejdsgivere i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes borgere og arbejdsgivere har i dag mulighed for at kontakte teamets sagsbehandlere telefonisk. Tre vagthavende medarbejdere i Team Jobbutik & Ydelser tager imod opkald i Jobcentrets åbningstider. (En telefonvagt i Team Kontanthjælp, en telefonvagt i Team Sygedagpenge og en telefonvagt i Team Fleksjob.) Alle tre telefonåbninger bliver brugt og der er sjældent ophold mellem opkaldene. I kontanthjælpsgruppen opstår der jævnlig ventetid. Jobcentrets åbningstider og dermed den nuværende telefontider er følgende: Mandag - onsdag 09.00-15.00 Torsdag 10.00-16.30 Fredag 09.00-14.00 Reduktionsforlaget medfører, at telefontider begrænses til: Mandag 10.00-12.00 Tirsdag: 10.00 12.00 Onsdag: lukket Torsdag 10.00 12.00 Fredag 10.00-12.00 Acadre sagsnr. 17-27136

Budget 2019 Reduktionsforslag drift Beskæftigelses- og Integrationsudvalget Borgere og arbejdsgivere bruger den telefoniske kontakt til at stille spørgsmål til deres ydelser og refusioner. Det kan være spørgsmål om, hvornår de får deres næste ydelser/refusion, hvorfor de ikke har fået den ydelse, de havde regnet med at skulle få på et given tidspunkt, indgive klager, informere sagsbehandlerne om ændringer osv. Ved en reduktion af telefontiden fra de ovenstående til en telefontid på 2 timer om dagen fra 10.00 til 12.00 samt lukket onsdag vil de samlede medarbejderressourcer i teamet kunne reduceres med en medarbejder på fuldtid. Påvirkning af serviceniveau: En begrænsning af telefontiden vil reducere borgerens og arbejdsgivernes muligheder for at kontakte kommunen telefonisk. En reduktion af telefontiden vil påvirke borgerens adgang til råd- og vejledning. Såfremt borgerne/arbejdsgiverne oplever den begrænsede telefontid som en belastning, vil ændringen også påvirke dialogen mellem borgeren- /arbejdsgiveren og kommunen. I værste fald vil denne ændring øge konfliktniveauet. Påvirkning af andre områder: En reduktion af telefontiden vil medføre, at de berørte borgere vil søge alternative måder og metoder til at komme i kontakt med Svendborg Kommune. Borgerservice, Jobbutik (Jobcentres indgang), de øvrige team i Jobcenter Svendborg, Socialfagligt Center og Ungekontaktens modtagelse vil være naturlige og oplagte alternativer. Borgere vil sandsynligvis også i højere grad end i dag gøre brug af mail til at kommunikere med teamets sagsbehandlere. Personalemæssige konsekvenser: 2019 2020 2021 2022 Årsværk Lønudgift i 1.000 kr. -350-350 -350-350 Hvad er serviceniveauet i andre kommuner? Svendborg Kommune har et højt serviceniveau, når det drejer sig om borgernes telefoniske adgang til sagsbehandlingssystemet. En del kommuner i Danmark herunder Fyn har kendt og fortsat kender til begrænset telefontid. I Assens Kommune har man følgende ordinære telefontid: Mandag, Tirsdag 10.00 til 15:00, Onsdag lukket, Torsdag 10.00 til 17.00, Fredag 10.00 til 13.00. I Langeland Kommune er billedet næsten det samme. Her lukkes telefonerne allerede klokken 12.00 om fredagen. I Nyborg Kommune er telefontiden 09.00-11.00 alle ugens fem dage. I Kerteminde Kommune er telefontid på følgende tidspunkter: mandag - tirsdag: kl. 9.00-11.00 og 14.00-15.00, Onsdag: lukket, torsdag: kl. 09.00-11.00 og 14.00-15.00, Fredag: kl. 09.00-11.00. Acadre sagsnr. 17-27136

Budget 2019 Reduktionsforslag drift Beskæftigelses- og Integrationsudvalget 2: Kontaktcenter - reduktion af 1 medarbejder/telefontid reduceres og generel ventetid øges Kort resumé: Nedlæggelse af 1 fast stilling i Borgerservice. Sagsfremstilling: Borgerservice varetager opgaver som kontaktcenter for personlige og telefoniske henvendelser til Svendborg Kommune, samt administration og sagsbehandling af en række borgervendte områder. Reduktionsforslaget påvirker direkte den telefoniske kontaktcenteropgave i Call-centret samt pasudstedelser i kommunen. Endvidere forventes reduktionen at øge den generelle ventetid for personlig betjening i Borgerservice. Der foreslås en reduktion i åbningstiden for telefoniske henvendelser til Svendborg Kommune samt krav om tidsbestilling ved samtlige pasudstedelser i kommunen. Borgerservice besvarer som Call-center opkald til Svendborg Kommune på hovednummeret 6223 3000. Borgerservice ekspederer årligt 80.000 telefonhenvendelser. Der er 3 typer af kald: Kald, der straksafklares for andre afdelinger (hvorved viderestilling undgås) Kald, der betjenes af Borgerservice selv Kald, der viderestilles til andre afdelinger i kommunen Den nuværende telefoniske åbningstid i Borgerservice er i alt 29,5 timer fordelt således: Ma Ti On To Fr Kl. 9-15 9-15 9-15 10-16.30 9-14 Antal timer 6 6 6 6,5 5 For at realisere en reduktion af den påkrævede størrelsesorden på 1 medarbejder, vil telefontiden blive reduceret således, at der indføres en lukkedag for telefoniske henvendelser. Da der er lukket for personlige henvendelser om onsdagen, foreslås det at Svendborg Kommune lukker for telefoniske henvendelser ligeledes om onsdagen. Den reducerede telefoniske åbningstid i Borgerservice vil være 6 fordelt således: Ma Ti On To Fr Kl. 9-15 9-15 Lukket 10-16.30 9-14 Reduktion antal timer 0 0 6 0 0 Den samlede ugentlige åbningstid for telefoniske henvendelser vil således blive reduceret med 6 timer fra nuværende 29,5 timer pr. uge til 23,5 timer pr. uge. I foråret 2017 blev der indført mulighed for tidsbestilling af pasudstedelser. I kombination hermed blev muligheden for at få udstedt et pas uden tidsbestilling bibeholdt. Erfaringerne har vist, at borgerne generelt har taget positivt imod muligheden for at bestille en tid. Ved at reducere på antallet af medarbejdere i Borgerservice vil det ikke være muligt at opretholde en service om at kunne få udstedt et pas uden tidsbestilling, hvorfor en konsekvens af en reduktion af 1 medarbejder i Borgerservice vil indebære, at alle borgere i Svendborg skal benytte sig af tidsbestilling for at få udstedt et pas. Dette Acadre sagsnr. 17-27136

Budget 2019 Reduktionsforslag drift Beskæftigelses- og Integrationsudvalget ændrede serviceniveau i kombination med en generel forøgelse af en ventetid i Borgerservice forventes at kunne udløse en samlet besparelse, der svarer til 1 medarbejder. Forventet effekt: 1.000 kr. 2019 2020 2021 2022 Gevinster/besparelser - 350-350 - 350-350 I alt -350-350 -350-350 + = udgift, - = indtægt Påvirkning af serviceniveau: Borgernes adgang til Svendborg Kommune bliver reduceret i forhold til den nuværende åbningstid for telefoniske henvendelser. I januar 2016 reduceredes åbningstiden for personlige henvendelser i Borgerservice, blandt andet ved indførsel af lukkedag om onsdagen. Dette medfører længere ventetid for borgerne. En tilsvarende længere ventetid ved telefonisk henvendelse vil være forventeligt, da det samme antal borgere forventes at ringe indenfor en reduceret åbningstid. I dag har borgere, der ikke har bestilt tid til pas hjemmefra mulighed for at få udstedt et pas inden for den normale ekspeditionstid. Ved at gøre det obligatorisk med tidsbestilling bortfalder denne mulighed. 1 medarbejder mindre i borgerservice, vil indebære, at der er en medarbejder mindre til at tage sig af generelle henvendelser i Borgerservice. Det er ikke muligt at beregne konsekvenserne af denne længere ventetid, da det afhænger af, hvor meget pres der er på opgaverne generelt. Personalemæssige konsekvenser: 2019 2020 2021 2022 Lønudgift i 1.000 kr. -350-350 -350-350 I alt -350-350 -350-350 Acadre sagsnr. 17-27136

Budget 2019 Reduktionsforslag drift Beskæftigelses- og Integrationsudvalget Overførselsudgifter: 1.000 kr. 2019 2020 2021 2022 Eksisterende politiske initiativer - 15.400-15.400-15.400-15.400 Udgiftsstigninger primært FØP 4.400 8.400 8.400 Faldende budgetramme primært FØP og ressourceforløb 4.500 2.500 2.500 Behov for yderligere initiativer - 14.800-23.700-25.700-25.700 I alt -30.200-30.200-30.200-30.200 + = udgift, - = indtægt 1: Reduktion af overførselsudgifter til niveauet for region syddanmark Kort resumé: Udgiftsniveauet for overførselsudgifter ønskes nedbragt med 30,2 mio. kr. svarende til gennemsnittet for kommunerne i region syddanmark (ECO-nøgletal). Sagsfremstilling: Økonomiudvalget besluttede i forbindelse med udarbejdelse af budget 2018, at der skulle foretages serviceeftersyn af udvalgte områder, herunder forsørgelsesudgiftsområdet med henblik på at anvise besparelsespotentialer. Det udarbejdede eftersyn er udarbejdet med baggrund i de politiske intentioner, der ligger til grund for budgetaftalen 2018. Af budgetforliget fremgår, at der ønskes en forstærket indsats overfor borgere, der er tættest på arbejdsmarkedet samt et andet fokus overfor borgere, hvor der ikke er udsigt til, at de kan finde beskæftigelse på ordinære vilkår. Da der i langt hovedparten af kommunerne vil være tilsvarende bestræbelser, er der risiko for, at det samlede niveau for overførselsudgifter vil udvise et fald, der i kraft af budgetgarantien vil medføre, at kommunernes indtægter reduceres. Konkret kan det betyde, at en del af kommunens besparelse på forsørgelsesområdet modsvares af et tilsvarende indtægtsfald på Økonomiudvalgets område. Det anbefales derfor, at der budgetlægges forsigtigt og maksimalt indregnes en netto mindreudgift på 10 mio. kr. årligt. Beskrivelse af effekten af eksisterende politiske initiativer samt forslag til yderligere initiativer er beskrevet i vedlagte notat. Forventet effekt: 1.000 kr. 2019 2020 2021 2022 Gevinster/besparelser - 30.200-30.200-30.200-30.200 Mindreindtægt budgetgarant 20.200 20.200 20.200 20.200 0 0 0 0 I alt -10.000-10.000-10.000-10.000 + = udgift, - = indtægt Acadre sagsnr. 17-27136

Budget 2019 Reduktionsforslag drift Beskæftigelses- og Integrationsudvalget Påvirkning af serviceniveau: Påvirkning af andre områder: Reduktionen af overførselsudgifterne på 30,2 mio. kr. skønnes at udløse færre indtægter fra budgetgarantien under Økonomiudvalgets område på 20,2 mio.kr. Personalemæssige konsekvenser: 2019 2020 2021 2022 Årsværk 0 0 0 0 Lønudgift i 1.000 kr. 0 0 0 0 Der er ingen personalemæssige konsekvenser. Acadre sagsnr. 17-27136

UDKAST AC-Stab Ramsherred 12 5700 Svendborg anja.conny.jorgensen@svendborg.dk www.svendborg.dk Økonomien på Beskæftigelsesområdet 19. marts 2018 Baggrund Afdeling: AC-Stab Ref. Økonomiudvalget besluttede i forbindelse med udarbejdelse af budget 2018, at der skulle foretages serviceeftersyn af udvalgte områder, herunder forsørgelsesudgiftsområdet med henblik på at anvise besparelsespotentialer. Serviceeftersynet er udarbejdet med baggrund i de politiske intentioner, der ligger til grund for budgetaftalen 2018. Af budgetforliget fremgår, at der ønskes en forstærket indsats overfor borgere, der er tættest på arbejdsmarkedet, så de hurtigst muligt hjælpes tilbage i beskæftigelse, samt et andet fokus overfor borgere, hvor der ikke er udsigt til, at de kan finde beskæftigelse på ordinære vilkår. Potentialet på overførselsindkomstområdet Udgifterne til midlertidig forsørgelse er valgt ud til serviceeftersyn, da der ses relativt høje udgifter sammenlignet med andre kommuner, og at det dækker en væsentlig del af kommunens budget. Indledningsvis er der sammenlignet med gennemsnittet af kommunerne i Region Syddanmark opgjort på baggrund af regnskab 2016. Denne sammenligning danner baggrund for et potentielt provenu på 30,2 mio. kr., såfremt Svendborg kan nedbringe sit udgiftsniveau til det gennemsnitlige niveau i regionen. Udover det potentielle provenu på de 30,2 mio. kr. er der en endnu ikke realiseret besparelsespulje på 3,7 mio. kr. fra 2019 og frem. Til at synliggøre potentielle politiske beslutninger for at nedbringe forsørgelsesudgifterne, er der gennemført en analyse af det samlede område, dækkende udgifter til arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp, integrationsydelse, sygedagpenge, ledighedsydelse og førtidspensioner Åbningstider: Mandag-onsdag Kl. 09.00-15.00 Torsdag Kl. 10.00-16.30 Fredag Kl. 09.00-14.00 Side 1 af 14

Generelt om overførselsudgifter Overførselsudgifterne er generelt set stramt lovregulerede og meget konjunkturfølsomme. Udgifternes samlede størrelse er således primært bestemt af konjunkturer og i mindre grad af kommunale prioriteringer. Generelt set er budgettet derfor et skøn over udgifterne, og er ikke i sig selv udgiftsskabende. På samme måde gælder, at der ikke er garanti for at det fulde provenu kan realiseres for de skønnede udgiftsreduktioner ved kommende nye initiativer, da man ikke har fuld kontrol over udviklingen. Budgetgaranti Som følge af at overførselsudgifterne er meget konjunkturfølsomme, er de fleste af dem omfattet af budgetgarantien. Budgetgarantien har til formål at kompensere kommunerne for udviklingen i konjunkturfølsomme overførselsudgifter. De mindre konjunkturfølsomme dele af overførselsudgifterne (sygedagpenge, fleksjob, boligstøtte m.v.) er ikke omfattet af garantien, men udvikling i disse udgifter indgår når det årlige, statslige balancetilskud fastlægges. Budgetgarantien indebærer, at kommunernes samlede udgifter på landsplan reguleres set under et. Der er altså ikke tale om, at den enkelte kommunes udgifter kompenseres fuldt ud. Den enkelte kommune kan således både tabe og vinde på ordningen, alt efter om den lokale udvikling i kommunen afviger fra udviklingen på landsplan. Budgetgarantien betyder derfor, at de mindreudgifter Svendborg Kommune forventer at opnå af eksisterende og nye initiativer risikerer at bliver delvist modregnet i statstilskuddet, hvis initiativerne ikke giver anledning til en udvikling, der afviger fra øvrige kommuners. Delkonklusion De beskrevne forudsætninger gælder for samtlige af landets kommuner og der skal ikke herske nogen tvivl om, at selv om rammevilkår og konjunkturer har afgørende betydning for kommunernes resultater på beskæftigelsesindsatsen, så viser erfaringer også, at der med en målrettet indsats og politiske prioriteringer er muligheder for at øge beskæftigelse og dermed reducere overførselsudgifterne uagtet ovenstående forhold. Resultater af analyseindsatsen I forbindelse med analysen er de enkelte områder gennemgået i forhold til de effekter, der allerede kan måles og hvorvidt der kan forventes yderligere effekter af allerede igangsatte initiativer. Side 2 af 14

Der er igennem de sidste år taget en række politiske initiativer på beskæftigelsesområdet, herunder en markant omlægning af indsatsen for flere af målgrupperne. Det er en forudsætning for de resultater, der er skabt og de forventninger, der er til budget 2019, at disse beskæftigelsesindsatser fastholdes. Resultater fra mploy analysen Som et led i serviceeftersynet er der i samarbejde med konsulentfirmaet mploy udarbejdet en analyse af udgifterne til de beskæftigelsestilbud, der anvendes for forskellige målgrupper sammenholdt med de beskæftigelsesmæssige resultater, der opnås. Analysen tager udgangspunkt i forbrug og resultater fra 2016 og sammenligner Svendborgs udgifter med andre kommuners indsatser og resultater. Analysen viser, at der for nogle områder kan være et potentiale i at revurdere indsatsen, mens der på andre områder bør fortsættes i samme retning i endnu højere grad. Svendborg kommune anvendte i 2016 relativt mange ressourcer på borgere på kanten af arbejdsmarkedet, som f.eks. borgere på ledighedsydelse, i ressourceforløb og jobafklaringsforløb uden at det afspejlede sig i effekttallene. Et af de områder, analysen fremhæver, hvor udgifterne i 2016 ikke stod mål med resultaterne, er integrationsområdet. Der vurderes et potentiale i at fremme den virksomhedsrettede indsats for målgruppen for derigennem at opnå bedre effekter. Svendborg kommune opnår relativt gode beskæftigelseseffekter på dagpenge, sygedagpenge og kontanthjælpsområdet ved relativt færre ressourcer end andre kommuner. Derfor peger analysen på at indsatserne bør fastholdes og eventuelt udbredes til andre områder. Erfaringer fra andre kommuner Både i forbindelse med omlægning af indsatsen, i vurdering af de allerede indhentede besparelser og i udarbejdelse af forslag til yderligere potentialer har administrationen søgt og inddraget inspiration fra andre kommuner. Odense Kommune har haft nedsat en taskforce, med Karsten Koch i spidsen, der kom med en række anbefalinger til deres beskæftigelsesindsats. Erhvervs-, Beskæftigelses og Kulturudvalget har fået præsenteret og drøftet anbefalingerne. Blandt anbefalingerne var blandt andet: - Forpligtende fællesskaber med virksomhederne - Samarbejde med a-kasserne Side 3 af 14

- Jobfirst nedlæggelse af egne tilbud, øge jobfokus fra dag 1 samt øge anvendelsen af virksomhedsrettede tilbud - Øge de lediges mobilitet - Nedsættelse af governanceboard til at understøtte implementering af tiltagene Udvalget er ligeledes blevet præsenteret for Aabenraa Kommunes investeringsstrategi. Aabenraa har investeret 68 mio. kr. i beskæftigelsesindsatsen, hvilket primært har været i form af ansættelse flere medarbejdere. Denne investering har skabt mulighed for at reducere antallet af sager den enkelte medarbejder skal håndtere. En reduktion i sagstallet skaber mulighed for at øge samtalefrekvensen over for borgerne. Analyser viser, at en øger samtaleintensitet øger sandsynligheden for beskæftigelse for udvalgte grupper, primært de jobparate borgere. Silkeborg er en anden kommune, der fremhæves for deres investeringer på området. Administrationen har besøgt de ansvarlige for indsatsen i kommunen. Deres investeringer i indsatsen anvendes til at afprøve nye tiltag, der er bl.a. fokus på hyppige samtaler med jobfokus, virksomhedsrettet indsats og kompetenceudvikling af medarbejderne. Jobcenter Svendborg er kontinuerligt opmærksomme på erfaringer og anbefalinger fra andre kommuner. Kommunerne er ikke altid sammenlignelige i deres rammevilkår, Silkeborg har en gode rammer i form af en lav ledighed og virksomheder i vækst. Aabenraa var i modsætning til Svendborg ikke udfordret på servicerammen, og havde derfor gode muligheder for at investere i medarbejdere. Odense Kommune stod foran en omlægning fra egne tilbud til eksterne tilbud og virksomhedsrettede tilbud, en omlægning Svendborg gennemførte allerede i 2015. På trods af, at kommunerne på den måde er forskellige, anvendes de erfaringer, der forventes at kunne give en beskæftigelsesmæssig effekt. Aktuelt vurderes der ikke potentiale i at iværksætte yderligere analyser af området, der har til formål at frembringe yderlige viden om indsatser og effekt. Besparelsespotentialet på de 30,2 mio. kr. er beregnet på forsørgelsesudgifterne. Som følge af regeringens erhvervs- og iværksætterpakke samt udspillet om en forenklet beskæftigelsesindsats, forventes der er harmonisering af indsatsen overfor jobcentrets målgrupper samt en omlægning af finansieringen af de tilbud, der anvendes. Ændringerne vil få stor økonomisk betydning på indsats- og personaledelen, hvor der må forventes krav om udgiftsreduktioner. Områderne indgår derfor ikke i dette notat, hvor der alene ses på forsørgelsesudgifterne. Side 4 af 14

Omlægning af beskæftigelsesindsatsen gennem de seneste år Kort fortalt er fællestrækkene for den omlægning, der har været i gang, at det individuelle kontaktforløb, den tidlige indsats og den virksomhedsrettede indsats er opprioriteret, mens vejlednings- og opkvalificeringsaktiviteter er neddroslet på de områder, hvor der ikke sås en effekt. Der er fortsat fokus på at opkvalificere Svendborgs ledige, men alene inden for områder, hvor der er gode beskæftigelsesmuligheder, og hvor der opnås reelle kompetencer f.eks. korterevarende arbejdsmarkedsuddannelser eller længerevarende forløb som uddannelsesløft eller voksenlærlingeforløb. Blandt de politiske initiativer, der er igangsat, og som har bidraget til den positive udvikling der kan ses, er: Indsatsstrategi for uddannelseshjælpsmodtagere Brobygningsforløb for de unge i samarbejde med Svendborg Erhvervsskole & Gymnasier og HF & VUC Fyn Svendborg Investering i øget virksomhedskontakt Nedlukning af egne beskæftigelsestilbud Aktiveringsstrategi for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere Job- og brancherettet virksomhedsindsats for integrationsborgere Udover de politiske initiativer har der administrativt i 2017 været fokus på tidlig og intensiv opfølgning i sygedagpengesager og fokus på hurtigere afklaring i jobafklaringsforløbene. mploy analysen viste, at resultaterne på sygedagpengeområdet var relativt gode, mens resultaterne på jobafklaringsområdet manglede. Der har været fokus på fastholde en tidlig indsats overfor sygemeldte for dels at stoppe tilgangen til jobafklaring, men samtidig også sikre en tidligere og bedre afklaring af de sager, der blev jobafklaringsforløb, for derigennem at kunne sætte den rette indsats hurtigere i gang. Den nye tilgang har i slutningen af 2017 afspejlet sig i et fald i antallet af jobafklaringssager. Endvidere er der tilrettelagt en tidlig kontakt til alle ny ansøgere af ydelse, med hovedfokus på beskæftigelse og tidlig indsats. Der er i jobcentret etableret en fremrykket visitation, hvor nyledige mødes af såvel en jobrådgiver samt en virksomhedskonsulent. Den fælles visitation giver et øjeblikkeligt jobfokus, hvor virksomhedskonsulentens kendskab til arbejdsmarkedet kan være med til at kvalificere og skærpe borgerens jobfokus og målrette jobsøgningen. Side 5 af 14

Under forudsætning af, at de politiske og administrative initiativer fastholdes er der primo 2018 udarbejdet en ny prognose for budget 2019. Prognosen er udarbejdet på baggrund af de resultater, der allerede nu kan ses og forventninger til udviklingen i resten af 2018. Aktuel status ny prognose for 2019 Antalsmæssige forudsætninger Vedtaget Budget 2019 Ny prognose B2019 Sygedagpenge 759 778 Kontanthjælp 911 800 Uddannelseshjælp 452 443 Revalidering 50 50 Fleksjob* 173 265 Flekslønstilskud 426 484 Ressourceforløb 356 337 Jobafklaringsforløb 324 229 Ledighedsydelse 215 228 Integrationsydelse 566 423 Førtidspension 2.386 2.400 A-dagpenge 827 827 Forventet antal helårspersoner på de enkelte ydelser * Den naturlige afgang fra den gamle fleksjobsordning har vist sig at være lavere end hidtil antaget Resultaterne af omlægningen af indsatsen ses tydeligst på kontanthjælpsområdet, hvor antallet af modtagere er faldet markant. På integrationsydelsesområdet forventes der færre personer i den nye prognose. Det skyldes dels at er udmeldt et lavere antal kvoteflygtninge samt at flere flygtninge og familiesammenførte overgår til ordinær uddannelse eller beskæftigelse end først antaget i budgettet. Endelig er der indarbejdet et lavere skøn på antallet af borgere i jobafklaringsforløbene, hvilket skyldtes, at resultaterne af en fokuseret indsats slog igennem i slutningen af 2017 og dermed kan indarbejdes i prognosen. Af den nye prognose fremgår det, at der også vil være områder, hvor der forventes flere borgere. Det gælder bl.a. for borgere, der godkendes til fleksjob samt førtidspensionsområdet, idet flere borgere afklares hertil. De tiltag og de resultater, der er opnået som følge heraf, er indarbejdet i den aktuelle prognose for budget 2019. Sammenholdt med det vedtagne budget forventes der - under forudsætning af at den nuværende indsats fastholdes - at være mindreudgifter svarende til 15,4 mio. kr. i 2019 og frem, når den uforløste besparelsespulje på 3,7 mio. kr. er udlignet. Side 6 af 14

Oversigt - effekt at trufne beslutninger og behov for yderligere initiativer 1.000 kr. 2019 2020 2021 2022 Eksisterende politiske initiativer - 15.400-15.400-15.400-15.400 Udgiftsstigninger primært FØP 4.400 8.400 8.400 Faldende budgetramme primært FØP & Ressourceforløb 4.500 2.500 2.500 Behov for yderligere initiativer - 14.800-23.700-25.700-25.700 I alt -30.200-30.200-30.200-30.200 For budget 2019 betyder det, at der mangler 14,8 mio. kr. for at opnå det potentielle besparelsesprovenu på 30,2 mio. kr. I forhold til overslagsårene fra 2020 og frem er behovet for nye initiativer noget større. For at opnå 30,2 mio. kr. i alle årene skal der i 2020 findes initiativer svarende til 23,7 mio. kr. stigende til 25,7 mio. kr. i 2021 og frem. Det stigende behov for initiativer skyldes dels, at der er områder, hvor budgetrammen er reduceret i overslagsårene som følge af tidligere skøn og dels, at der er områder, hvor det forventes, at udgifterne stiger mere end der har været budgetteret med. Yderligere initiativer, der kan bringes i spil for at honorere besparelseskravet. Hvis resultaterne skal fastholdes og udbygges, så det fulde potentielle provenu på 30,2 mio. kr. opnås i hele budgetperioden, er der behov for yderligere politiske initiativer. Nedstående forslag er udarbejdet med udgangspunkt i de politiske intentioner bag budgetforliget 2018, således at der er fokus på en forstærket indsats overfor borgere, der er tættest på arbejdsmarkedet samt et andet fokus overfor borgere, hvor der ikke er udsigt til, at de kan finde beskæftigelse på ordinære vilkår. Modtagere af midlertidig forsørgelse kan groft set deles op i 2 overordnede målgrupper; de borgere der skal hjælpes tilbage i ordinær uddannelse eller beskæftigelse (herunder beskæftigelse med skånehensyn som fleksjob) og borgere, der i højere grad skal have deres arbejdsevne og dermed fremtidige forsørgelsesgrundlag afklaret. Det er afgørende, at resultaterne af indsatsen måles på udviklingen i det samlede antal modtagere af offentlig forsørgelse, da et fald på ét område kan være udtryk for en stigning på andre områder. Det er derfor nødvendigt at fastholde fokus på alle områder, hvis der skal opnås den ønskede besparelse. Side 7 af 14

De beskrevne fremtidige initiativer bygger alle på intentionerne i budgetforliget for 2018. Initiativer overfor jobparate borgere 1. For de jobparate borgere, er det vigtigt at fortsætte den indsats, der er iværksat - en tidlig jobrettet indsats for at stoppe tilgangen og få borgerne ud på arbejdsmarkedet. Budgetforliget for 2018 ligger op til en forstærket indsats for målgruppen, hvorfor der er behov for politisk opbakning til en række nye, overordnede principper for samarbejdet med virksomhederne om jobparate borgere, hvis der skal opnås større besparelser: - Der etableres ikke praktik eller løntilskud for jobparate kontanthjælpsmodtagere og a-dagpenge modtagere, medmindre det sker i forbindelse med ordinær ansættelse. Det gælder såvel offentlige som private virksomheder. - Der indgås forpligtende samarbejdsaftaler med de private virksomheder med dette sigte. - Intensivering af samtaler med jobparate borgere og tilknytning af personlig jobformidler til alle jobparate tidligt i ledighedsperioden. Dette initiativ vil forudsætte, at der ansættes 2-3 ekstra medarbejdere - Telefonisk kontakt til alle ny tilmeldte a-dagpengemodtagere i 1. ledighedsuge, med henblik på at kunne målrettet beskæftigelsesindsatsen inden første samtale afholdes. Der er behov for politisk opbakning til initiativer, der berører kommunen som arbejdsplads: - Der etableres ikke løntilskud i offentlige virksomheder. - Øget brug af rådighedsafprøvende tilbud/nytteaktivering. Det skal ske i et tæt samspil med a-kasserne, der skal samarbejde omkring sanktionering af forsikrede ledige. Den ekstra kapacitet skal etableres som pladser i kommunale afdelinger. Nytteindsats er samfundsnyttige opgaver, der ellers ikke ville være udført, som kommunen ikke har budget til og som ikke er konkurrenceforvridende. I dag er der etableret tilbud under CETS, hvor der udføres praktiske opgaver, der er aftalt med arbejdsmarkedets parter. Denne ordning skal udbredes til andre områder i kommunen, så der etableres tilbud indenfor flere fagområder. Det vil kræve, at flere kommunale arbejdspladser kan pege på samfundsnyttige opgaver, der ellers ikke ville være udført. Opgaverne bør afstemmes med de faglige organisationer på områderne. 1 Borgere på integrationsydelse, kontanthjælp eller a-dagpenge, der vurderes at være klar til at indgå på arbejdsmarkedet indenfor en kortere periode. Side 8 af 14

- Jobcentret får fortrinsret til at formidle på alle vikarjob i kommunen inden stillingerne opslås eksternt. Særlige kampagnerettede aktiviteter: - Opkvalificering sker som i dag, alene indenfor områder med gode beskæftigelsesområder, men derudover kan der sættes særlige tiltag i gang på udvalgte grupper af dagpengemodtagere f.eks. bygningsarbejdere, der trods fremgang i byggeriet ikke er i beskæftigelse. Det vurderes, at en fastholdelse af den eksisterende beskæftigelsesindsats suppleret med de foreslåede initiativer vil kunne nedbringe antallet af jobparate borgere, der modtager ydelse med 70-80 helårspersoner, svarende til en besparelse på 10 mio. kr. i 2019. Aktivitetsparate borgere For den gruppe af borgere, der ikke er jobparate, men har behov for enten af få etableret en tilknytning til arbejdsmarkedet eller at få afklaret deres arbejdsevne nævnes i budgetforliget, at der skal være et andet fokus. For at opnå dette, er der også på dette område behov for politisk opbakning til en række principper: - Der etableres ikke praktikker i private virksomheder med mindre der samtidig indgås en aftale om et antal ordinære løntimer (småjobs). Dette sikres gennem forpligtende samarbejdsaftaler med virksomhederne. - Der etableres i begrænset omfang afklaring i private virksomheder udgangspunktet skal være, at al afklaring sker via særlige tilbud eller praktikker på kommunale arbejdspladser. - Der etableres forsøgsvis et antal praktikpladser (træningsbaner) på en række kommunale arbejdspladser for borgere, der har brug for en afklaring af deres funktionsevne. Indsatsen tilrettelægges i et tæt samarbejde med Sundhedsafdelingen/Træning. - Der etableres et minimums antal småjob indenfor alle direktørområder, der kan bruges både til borgere, der har brug for timer for at opfylde 225 timers kravet eller aktivitetsparate borgere, der har brug for at opnå tilknytning til arbejdsmarkedet. I lighed med private virksomheder, kan der være opgaver der i dag enten ikke løses eller løses af overkvalificeret arbejdskraft, der dermed ikke har tid til deres kerneopgaver. En af grundene hertil kan være, at der traditionelt tænkes i hel- eller deltidsbeskæftigelse i form af faste timetal på 20-37 timer. Der kan være afgrænsede småopgaver, som den enkelte afdeling har budget til at ansætte medarbejdere til, hvis der i højere grad arbejdes med småjobsprincipper. - For at øge mulighederne for aktivitetsparate borgere vil kommunen søge at fremme oprettelse af socioøkonomiske virksomheder. Side 9 af 14

Særlige kampagnerettede aktiviteter målrettet virksomhederne i Svendborg: - Øget fokus på mulighederne for ansættelser i småjobs. Virksomheder og borgeres kendskab til mulighederne for etablering af småjob kan med fordel øges. Hvis f.eks. 60 personer på kontanthjælp fik lønnede timer svarende til 6 timer om ugen i et år, ville det svare til en mindreudgift på forsørgelsesområdet på netto 1,5-2 mio. kr. Det vurderes, at disse initiativer sammen med en fastholdelse af den eksisterende indsats vil kunne nedbringe antallet af fuldtidspersoner med 25-30 personer svarende til en besparelse på 3 mio. kr. i 2019 og frem. Borgere på sygedagpenge eller jobafklaringsforløb Efter indførelse af jobafklaringsforløb i juli 2014 har antallet af forløb været jævnt stigende. 300 250 Udvikling i antal jobafklaringsforløb Antal fuldtidspersoner 200 150 100 50 0 Aug 2014 Okt 2014 Dec 2014 Feb 2015 Apr 2015 Jun 2015 Aug 2015 Okt 2015 Dec 2015 Feb 2016 Apr 2016 Jun 2016 Aug 2016 Okt 2016 Dec 2016 Feb 2017 Apr 2017 Jun 2017 Aug 2017 Okt 2017 Dec 2017 Kilde: Jobindsats.dk Efter målrettet fokus lykkedes det i juni 2017 at vende denne udvikling, og antallet har siden været faldende. Indsatsen har især primært bestået af tidlig og tæt kontakt til borgerne og virksomhederne for at sikre, at de sygemeldte fastholder kontakten til arbejdsmarkedet og bevarer deres jobfokus. Det er vigtigt at fastholde det fokus, der er på området, da historiske erfaringer viser, at der er en potentiel risiko for at antallet af sygemeldte og som følge heraf antallet af jobafklaringsforløb stiger, når flere kommer i beskæftigelse. Side 10 af 14