Hvad er et princip i folkeskolelovsammenhæng

Hvad er et princip i folkeskolelovsammenhæng I folkeskolelovsammenhæng er et princip en grundtanke, der rummer en forestilling om, i hvilken retning skolens virksomhed skal bevæge sig. Princippet skal være formuleret så konkret, at der ikke er tvivl om hensigten, og at arbejdet i skolen uden større problemer kan indrettes efter det. Et godt princip er kortfattet og kontant formuleret, og det skal være så rummeligt, at nye behov og situationer kan passes ind, uden at princippet skal ændres. Et princip må ikke formuleres som et diktat. For mange vage udtryk gør det vanskeligt at udarbejde handleplaner. Det skal være synligt for enhver, om principperne er fulgt eller ej. Principperne skal afspejle, hvilke værdier man ønsker, skolen skal præges af. Skolelederen skal have plads til at vælge mellem flere konkrete muligheder, når princippet skal omsættes til praksis. Et nyt princip skal være i overensstemmelse med de øvrige principper for skolens virksomhed. Det er vigtigt, at skoleledelsen får mulighed for at vælge mellem flere konkrete tiltag for at omsætte skolebestyrelsens principper til handling. Sammen med sine medarbejdere skal skolelederen have mulighed for at afgøre, hvordan principperne bedst omsættes til handling. Skolens leder og ansatte skal have sikkerhed for, at skolens daglige administration og drift kan foregå sammenhængende, roligt og sikkert. Samtidig har skolelederen pligt til at orientere bestyrelsen om, hvordan arbejdet skrider frem. Skolebestyrelsen afgør løbende, om der er behov for at ændre og/eller stramme principperne for at sikre, at hensigten med principperne kommer til udtryk i skolens dagligdag. 1. Undervisningens organisering Skolestart og klasse- og holddannelse Store Heddinge Skole har rullende skolestart med optag 4 gange om året. Der arbejdes med aldersintegrerede grupper på 0.-2. årgang. Når der i det efterfølgende refereres til klassebegrebet dækker det både den traditionelle opfattelse af en klasse og den holddeling som der arbejdes efter i de aldersintegrerede grupper i indskolingen. Elever der starter i den rullende skolestart, indplaceres så det tilstræbes at der dannes homogene klasser og hold ved en ligelig fordeling af: aldersintegration piger og drenge S. 1/10

elever fra hele skoledistriktet elever har mulighed for tilknytning til andre fra lokalområdet elever med kendte vanskeligheder tosprogede elever I øvrigt kan medarbejdere og ledelse pædagogisk overveje grundlaget for klassedannelse. Underviserne på en årgang eller i en afdeling tages med på råd i forhold til klasseplacering, inden forældre orienteres. Ved skolestart forsøger vi at imødekomme ønsker fra forældrene i den udstrækning, at det ikke strider mod ovennævnte principper. Indplacering af ny elev følger ovenstående hensyn. Klassesammenlægning og klassedannelse i igangværende skoleforløb Når skoleledelsen finder at elevtallet på et klassetrin eller særlige forhold nødvendiggør klassesammenlægning, er det vigtigt at skabe en elevsammensætning, som medvirker til at de nye klasser bliver så velfungerende som muligt. Se ovenstående. Skolebestyrelsen orienteres og høres så tidligt som muligt om planerne for klassesammenlægning, herunder aftales informationsstrategi for sammenlægningsprocessen. Klassernes lærere informeres om påtænkt klassesammenlægning. Klassernes forældre informeres på et møde om planerne for klassedannelse og begrundelse herfor. Både skolens ledelse og relevante undervisere er til stede. Ledelsen udarbejder nye klassedannelser i dialog med klassernes lærere og elever ud fra skolens retningslinjer for klassesammenlægning og ovenstående kriterier for klasse- og holddannelse. Hjemmene orienteres skriftligt om den endelige klassedannelse. Der skal afsættes ressourcer til tiltag i forbindelse med sammenføring. Fx sociale tiltag og ture. Ved ny klassedannelse eller klassesammenlægning tilstræbes det, at der arrangeres overnatning for at styrke den enkelte klasses trivsel. Timefordelingsplanen Skolens ledelse udarbejder, forud for planlægningen af kommende skoleår, en timefordelingsplan. Den skal anvende de af kommunen udmeldte ressourcer således, at skolen herefter kan opfylde de centralt fastsatte krav. Skolens ledelse kan vælge at prioritere særlige fag, for eksempel temalinjer, for derigennem at give skolen en særlig profil eller indsatsområde. S. 2/10

Skolebestyrelsen har godkendt, at skolen gør brug af Folkeskolens 16B det såkaldte Hyrdebrev, der giver skolen mulighed for at afkorte undervisningstiden med 2 timer ved at konvertere den understøttende undervisning til flere voksne i fagundervisningen. Muligheden kan anvendes, hvis det fx vurderes at være den rigtige løsning for at sikre klassers trivsel og faglige udvikling. Timefordelingsplanen behandles og vedtages af skolens bestyrelse i perioden 1. januar 1. maj. Samtidigt forestår en dialog mellem skolens ledelse og personalet om planen og om eventuelle ændringer. Timefordelingsplanen skal være færdig forud for den videre planlægning af det kommende skoleår. Udbud af valgfag/linjefag De enkelte linjer/valgfag for skoleåret besluttes i forbindelse med skoleårets planlægning, og er en del af udskolingsmodellen på Store Heddinge Skole. Skolebestyrelsen godkender linjerne i forbindelse med behandlingen af timefordelingsplanen. Supplerende undervisning Skolen anvender ressourcer til tre områder indenfor den supplerende undervisning: Test og kontakt, faglig og social supplerende undervisning og adfærdsrelateret undervisning (AKT). Skolen søger dels at anvende ressourcerne til området dynamisk, dels at give mest mulig direkte kompetence til de medarbejdere der arbejder indenfor området. Skolen anvender det fælles besluttede testforløb for de stevnske folkeskoler. Dette sikrer transparens og sammenhæng skolerne imellem. Test og kontakt samt den faglige og sociale supplerende undervisning søges i videst mulig omfang at blive løst af fagligt specialiseret personale i skolens enkelte afdelinger. Tilrettelæggelsen af den supplerende undervisning foregår i samarbejde mellem personale og skolens ledelse. For indskolingen anvendes en særlig del af skolens ressourcer til læseløft og på mellemtrinnet på VAKS. Adfærdsrelateret supplerende undervisning (AKT) varetages af fagligt specialiseret personale, der arbejder på tværs af alle skolens afdelinger. Anvendelse af områdets ressourcer foregår i dialog mellem personale og skolens ledelse, under hensyn til den akutte karakter området kan have. Skolen har udarbejdet en særlig funktions- og indholdsbeskrivelse for området. Vikardækning Det er skolens mål, at sikre skolens elever en så god og kontinuerlig skolegang som muligt. Skolen søger derfor altid at give den bedste vikardækning ved lærerforfald, under hensyntagen til fraværets årsag, skolens økonomiske ressourcer og elevforudsætningerne i den givne situation. S. 3/10

Skolens bestyrelse ser gerne, at vikardækningen udføres såvel af skolens lærere som af faste tilkaldevikarer. Skolens personale læser faste vikartimer eller forestår vikardækningen, når skolens ledelse finder dette hensigtsmæssigt. Denne vikardækning planlægges under hensyntagen til fagfordeling, skemalægning samt overenskomst og arbejdstidsaftale. For skolens faste tilkaldevikarer udarbejder skolens ledelse retningslinjer for vikardækningen samt introduktion for nye vikarer. Ledelsen tilstræber, at der ved planlagt fravær foreligger en forberedelse af undervisningen. Ligeledes tilstræbes det, at den enkelte underviser i et givent fag, i en given klasse altid har fagligt materiale til rådighed, så vikaren altid har noget at falde tilbage på. Ved en lærers længerevarende fravær søges en vedvarende og sammenhængende vikardækning, specielt i tilfælde hvor pågældende lærer er en af kontaktpersonerne. Som udgangspunkt for skolens vikardækning gælder følgende: Lektionerne på 0.-6. klassetrin aflyses kun i særlige tilfælde og kun efter forudgående information til hjemmene. Når det gælder 0.-3. klasser er der dog altid tilsyn med eleverne, hvis forældrene ønsker det. Lektionerne på udskolingstrin vikardækkes når det af faglige hensyn skønnes rigtigt. 9. klasses forestående prøver medtænkes i overvejelserne. Lektionerne på udskolingstrin kan aflyses. I ydertimer sendes eleverne hjem. I mellemtimer arbejder de alene. Lektioner med to lærere læses af den tilbageblivende lærer. Lektioner anvendt til suppleringsundervisning og støttefunktioner aflyses så vidt muligt ikke. Skemalægning Elevernes skoledag bliver tilrettelagt således, at der gives mulighed for sammenhæng og fordybelse. De enkelte klassetrin og hold får mulighed for at arbejde på tværs af klasserne. Et fags årsnorm fordeles ikke nødvendigvis ligeligt på hele skoleåret. Det betyder blandt andet at skemalægningen tager udgangspunkt i: Modulordning. 2 moduler om formiddagen og 1 modul om eftermiddagen. I indskolingen og på mellemtrinnet skal skemalægningen tage højde for et tæt samarbejde mellem pædagoger og lærere. Det tilstræbes at der er faglokaler til rådighed i så mange af de fag, der stiller krav om et specielt faglokale. Det tilstræbes at de praktisk-musiske fag fordeles jævnt på alle ugens fem dage. S. 4/10

Det tilstræbes at idræt og motion & bevægelse fordeles jævnt på alle ugens fem dage. Klassernes almindelige skemaer kan i perioder suspenderes til fordel for anden undervisning fx fordybelsesuger. De enkelte klasser og klassetrin kan i perioder lave deres egne skemaer, som understøtter deres forskellige projekter og undervisningsforløb. Al undervisning starter kl. 08.00 og slutter som udgangspunkt senest kl.16.00. Det tilstræbes at samme lærer tilknyttet en specialklasse, minimum er i klassen ét modul på en dag. Det tilstræbes at faglærer på tværs af årgange, hold i indskolingen og linjer i udskolingen, har mulighed for at lave holddeling. 2. Samarbejde mellem skole og hjem Et godt samarbejde mellem skole og hjem er en væsentlig forudsætning for, at den enkelte elev får et optimalt udbytte af skolegangen. Der er en gensidig forpligtelse til samarbejde. Skole/hjem samarbejdet skal give hjemmene en mulighed for bedst muligt at understøtte elevernes skolegang og samtidigt sikre rimelige rammer for skolens ansatte. Samarbejdet bør derfor fremme et tillidsfuldt forhold mellem elever, lærere og forældre og foregå med en rimelig vægtning mellem hensynet til skolen, klassen og den enkelte. Stamholdsforældreråd (0. - 2. klassetrin) For at understøtte skole/hjem samarbejdet kan der på alle stamhold etableres et stamholdsforældreråd, der kan have til opgave at: Fungere som lærerens sparringspartnere i forhold til stamholdets og forældregruppens fælles forhold. Bidrage til en stærk forældreinvolvering i stamholdets liv. Understøtte stamholdets sociale og faglige virke. Repræsentere stamholdets forældregruppe overfor skolebestyrelsen. Stamholdsforældrerådet består af 2-4 forældre, og vælges for et skoleår ad gangen. Forældrebesøg i klassen/stamholdet samt forældres eventuelle deltagelse i undervisningen sker efter aftale med den enkelte lærer. Klasseforældreråd (3. 9. klassetrin) For at understøtte skole/hjem samarbejdet kan der i alle klasser etableres et klasseforældreråd der kan have til opgave at: Fungere som lærerens sparringspartnere i forhold til klassens og forældregruppens fælles forhold. Bidrage til en stærk forældreinvolvering i klassens liv. Understøtte klassens sociale og faglige virke. Repræsentere klassens forældregruppe overfor skolebestyrelsen. S. 5/10

Klasseforældrerådet består af 2-4 forældre, og vælges for et skoleår ad gangen. Forældrebesøg i klassen samt forældres eventuelle deltagelse i undervisningen sker efter aftale med den enkelte lærer. Skole/hjemsamtaler Skole/hjemsamtaler tilbydes 2 gange årligt (første skole/hjemsamtale skal afvikles inden udgangen af november måned og anden skole/hjemsamtale inden udgangen af skoleåret). Skole/hjemsamtalen tager udgangspunkt i elevplanen for den enkelte elev og gennemføres som minimum af kontaktlæreren. Det er en mulighed at afholde den ene af skole/hjemsamtalerne som eksempelvis en fernisering for forældrene, hvor elevprodukter eller lignende udstilles for forældrene. - For børn i SFO tilstræbes at skole/hjemsamtalen også omfatter SFO. - I 9. klasse tilbydes én skole/hjemsamtale i starten af skoleåret, idet der i foråret i stedet gennemføres uddannelsesvejledning. Medmindre andet aftales, deltager eleven altid i skole/hjemsamtalen. Såfremt der er behov herfor, kan yderligere skole/hjemsamtaler gennemføres efter aftale mellem skolen og det enkelte hjem. For specialklasserne udarbejdes handleplaner (S-klassernes elevplaner). Handleplansmøderne i perioden januar-marts tager udgangspunkt i handleplanerne. Forældremøder Der afholdes mindst et forældremøde pr. skoleår. Den enkelte afdeling afgør selv, om den vil have fælles forældremøde for afdelingen/årgangen - og efterfølgende klasseforældremøde, eller rene klasseforældremøder. Skoleledelsen og skolebestyrelsens kontaktperson til klasserne inviteres til møderne, hvor det er relevant. Forældremøder kan blandt andet indeholde følgende punkter: Præsentation af nye lærere og nye fag Orientering om informationsniveau og metode herunder anvendelse af forældreintra Præsentation af skolebestyrelsens kontaktperson til klassen/stamholdet Valg af klasse/stamholdsforældreråd Fælles oplæg eventuelt med ekstern(e) oplægsholder(e) Struktureret debat i mindre grupper/klassevis Nedskrevne fælles aftaler. Klasseforældrerådene er ansvarlige for, at disse aftaler udformes og udgives til hele forældregruppen Emner hvor der kræves fælles holdning blandt forældre og lærere Klassearrangementer Klassearrangementer arrangeres af klasseforældrerådet og/eller stamholdforældrerådet eventuelt i sammenhæng med temaer i undervisningen efter koordination med lærerne. S. 6/10

Anden kontakt mellem skole og hjem Individuel kontakt mellem skole og hjem kan ske gennem følgende medier: Forældreintra anvendes fortrinsvis til fællesbeskeder, ugeplaner, nyhedsbreve og individuel kontakt/beskeder. Kontaktbøger kan anvendes, når dette findes hensigtsmæssigt efter nærmere aftale mellem lærer og forældre. Papirmeddelelser kan anvendes efter behov. Forældre uden adgang til Internet kan anmode skolen om, at meddelelser på forældreintra også modtages på papir. For forældre og elever med særlige behov, tilbyder skolen udvidet skole/hjemsamarbejde. Eventuelle problemer omkring en elevs skolegang bør altid søges løst på det lavest mulige niveau. Første kontakt til faglærer eller kontaktlærer og derefter eventuelt til skolens ledelse. Såfremt et hjem føler, at et problem ikke kan løses tilfredsstillende efter kontakt til skolelederen, bør skolebestyrelsen altid kontaktes, inden der foretages yderligere aktioner. 3. Underretning af hjemmene om elevernes udbytte af undervisningen Principper for udfærdigelse af elevplaner Elevplanen skal indeholde oplysninger om resultater af den løbende evaluering af undervisningen i de fag som Undervisningsministeriet har besluttet. Elevplanen skal være en vigtig del af skole/hjem samarbejdet og så vidt muligt udtrykke elevens udnyttelse af sit faglige potentiale samt adfærdsmæssige og sociale styrkesider. Elevplanen skal indeholde indsatsområder med et forventeligt positivt resultat, og kan eventuelt beskrive hvorledes forældrene/hjemmet kan bidrage til, at eleven får en god skolegang. Elevplanen skal indeholde resultatet af og opfølgningen på tests, hvor disse indgår i skoleåret. Elevplanerne skal standardiseres således, at de er sammenlignelige på indskolings-, mellemtrins- og udskolingsniveau. For 8.-9. klasse sker underretningen endvidere gennem standpunktskarakterer, der gives i henhold til Folkeskolelovens bestemmelser herom. Elevplaner skal være klar elektronisk i passende tid forud for skoleårets første tilbud om skole/hjem samtale. S. 7/10

Hjemmet opfordres til at kommentere på elevplanen (under forudsætning af, at Meebook kan dette). 4. Arbejdets fordeling mellem lærerne Fagfordeling Fagfordelingen hviler på følgende styringsværktøjer og hensyn: Skolens organisation Skolens pædagogiske målsætning Skolens indsatsområder Samarbejds-, team- og afdelingsstruktur Organisering af den supplerende undervisning Ressourcegrundlag Faglige hensyn Køn Gældende overenskomster og aftaler Principper for arbejdsfordelingen Det bærende princip for arbejdsfordelingen er, at hensynet til helheden tæller mere end hensynet til den enkelte, samt at det sker i åbenhed og inddragelse i en løbende dialog. Udgangspunktet er at skabe det bedst mulige samarbejde omkring den enkelte klasse og hold, med henblik på at skabe helhed og optimale muligheder for planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisningen. Alle lærere er tilknyttet og forpligtet overfor ét eller flere team, således kan suppleringsfunktioner betragtes som et team tilhørsforhold. (Eksempelvis som AKT, vejledning etc.). Det tilstræbes at lærersammensætningen i teamet tilgodeser: Fagligheden således at fagrækken dækkes, i videst muligt omfang af lærere med linjefag eller tilsvarende kompetencer i det pågældende fag Nye fag medtænkes i få-lærerprincippet At både mandlige og kvindelige lærere er repræsenteret At der lægges vægt på kontinuiteten i påbegyndte undervisningsforløb Ved nye fag ønsker alle på lige vilkår i åbenhed. Ønske om at undervise i en anden afdeling drøftes mellem medarbejder og ledelse forud for teamdannelse og fagfordeling Ved nye fag forstås fag, der optræder på timefordelingsplanen første gang, eller fag den enkelte underviser ikke har undervist i, i indeværende år Lærere der underviser i teamet, prioriteres højt indenfor den enkelte afdeling Arbejdet med arbejdsfordelingen gøres åbent og synligt gennem løbende dialog. S. 8/10

Den foreløbige arbejdsfordeling forelægges Lokal MED-udvalget til udtalelse, inden skemalægningen påbegyndes. 5. Fællesarrangementer for eleverne i skoletiden Store Heddinge Skoles elever skal gennem deres skoleforløb tilbydes forskellige fælles arrangementer i skoletiden dels i deres klasse og dels i et fællesskab mellem flere klasser på årgangs-, afdelingsniveau og for alle klasser på skolen. Disse arrangementer skal understøtte den enkeltes personlige udvikling, bidrage til en fælles social ansvarlighed og udvikle den enkeltes kulturelle forståelse. Ved skoleårets begyndelse præsenteres skolebestyrelsen for afdelingernes overordnede årsplaner. Nedenstående er ikke udtømmende, men en række eksempler på arrangementer på et skoleår: Fælles undervisningsaktiviteter i afdelingen Kulturarrangementer Skolekoncert Motionsdag Juleafslutning Nye traditioner Lejrskoler, 9. klasse og specialklasser Praktik 6. Skolefritidsordningen (SFO) Store Heddinge Skole har en SFO 1 og 2, som er en integreret del af skolens samlede skoletilbud. Således arbejder skole og SFO sammen om at give det enkelte barn et så godt, trygt og samlet skoletilbud som muligt. SFO 1 og 2 arbejder hen imod, at fællesskabet styrker det enkelte barns sociale og faglige udvikling. Dette fordrer, at personalet fra SFO og skole har et stort kendskab til hinandens arbejde. SFO 1 og 2 skal sikre et så bredt udvalg af aktiviteter som muligt således, at det enkelte barn bliver udfordret i deres egen interesser for derved at skabe en naturlig undren og nysgerrighed. SFO 1 og 2 udarbejder en årsplan/semesterplan for aktiviteterne. Den enkelte SFO kan etablere et forældreråd for ad den vej at udbygge en særlig dimension af skole/hjem samarbejdet og fælles arrangementer. Alle fælles arrangementer anses som undervisning. De forskellige tilbud og aktiviteter som SFO erne tilbyder, er for børn, som er tilmeldt SFO. S. 9/10

7. Motion og bevægelse - understøttende undervisning På Store Heddinge Skole er motion og bevægelse medvirkende til at fremme sundhed, trivsel og koncentration hos børn og unge og understøtte motivation og læring i skolens fag. Motion og bevægelse er som udgangspunkt sjovt og motiverende for eleverne. Aktiviteterne har karakter af leg, spil eller anden færdig tillært aktivitet for alderstrinnet. Motion og bevægelse kan opfyldes: som idrætsundervisning i form af grund- eller valgfag (idræt og idrætslinje). som afbræk fra den almindelige undervisning som brainbreaks og lignende (understøttende undervisning). som en del af den almindelige faglige undervisning, hvor motion og bevægelse integreres i den pågældende læringssituation. Undervisningen kan i et samarbejde med det lokale foreningsliv supplere og styrke idrætsundervisningen og inspirere til, at eleverne fortsætter den aktive dag i foreningsregi efter skoledagens ophør. 8. Den åbne skole Store Heddinge Skole kan i højere grad gennem samarbejde med det omgivende samfund højne trivsel, motivation, den faglige kvalitet og livsduelighed for eleverne. Samarbejdet kan i øvrigt bidrage til, at eleverne lærer mere om og styrker deres kendskab til foreningsliv og samfund. Skolen kan søge samarbejde omkring læringsforløb og særlige aktiviteter med det omgivende samfund ved at inddrage lokale idrætsforeninger, musik- og billedskoler, andre skoler, museer, kommunale institutioner/afdelinger og øvrige kultur- og foreningsliv, erhvervsliv samt enkelte borgere. Inspiration kan også hentes fra Stevns Kommunes Skolepolitik: Lejrskole i kalkland. Stevnsfortet, den kolde krig i mørket. Kulturlandskabet: Klintekongen og Elverhøj. Udeskole og grønne miljøer: Naturcenter og Tryggevælde Å. Tidligere og nulevende kunstnere på Stevns. Stevns Klint Dinosaurussernes udryddelse og Vandrefalkens overlevelse. Trampestien og Stevns Fyr. Vandkanten den oprindelse, overlevelse og leg. S. 10/10