Spar på krudtet i dit sofoder - hvad skal der til og hvordan gør du? Reproduktionsseminar Hotel Legoland 19. marts 2013 Svinefaglig projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion
Management og sundhed i farestalden Foderets energi- og næringsstofindhold Måden foderet bruges på
De overordnede mål Mælk +
Indhold Det helt basale Hvad skal vi have styr på for overhovedet at interessere os for yderligere optimering? Sammensætning af sofoderet Hvad er behovene? Skal man tilsætte fibre til sofoderet? Foderstyrkerne i hele soens cyklus Hvor skal tidsforbruget prioriteres? Hvordan reduceres sofoderforbruget pr. årsso? Hvordan sikres optimal mavesundhed Hvorfor interessere sig for mavesundhed? Huskeliste
Det helt basale - på kontoret Snak om tingene Æder søerne godt nok? Er der sket noget efter høst? Diarrébarometret Fortæl når der ændres på foder eller mineraler (eller lad være)! Styr på foderrecepterne Hvilke bruges nu (datoer)? Nødrecepter? Gem recepterne (hvad fungerede?)
Det helt basale - råvarekendskab & håndtering Hjemmeblander - kend dine råvarer Vandprocenten er vigtig (påvirker FEso) Vælg en fornuftig strategi for kornanalyser Kend kvaliteten af alle råvarer Færdigfoder & hjemmeblandere Rene siloer Rene optagestationer/snegle
Foderstyrke (FEso) Det helt basale - ESF & foderkurver generelt Kalibrering af ESF-stationer Foderets massefylde ar afgørende Løbende kalibrering er et must Foderkurverne skal i fokus Hvordan skal disse indtastes? Husk støttepunkter nok! 4 3,5 3 2,5 2 1,5 Middel (fejlindtastet) Dage efter løbning Middel (korrekt)
Det helt basale - Tørfodring Det vigtigste Kend altid foderets massefylde Kontroller massefylde ved foderændringer Specielt ved +/- majs Normal massefylde Varierer typisk fra 0,5 kg pr. liter til 0,7 g pr. liter Formel til kontrolberegninger Liter foder pr. dag = Ønsket foderstyrke (FEso pr. dag) Vægt af x "liter" foder (kg) x "liter" Energiindhold (FEso pr. kg)
Det helt basale - brug hjælpeværktøjerne med basale input
Det helt basale - og en vejl. foderkurve er lavet
Det helt basale - Tørfodring Styr på foderhygiejne i stalden Nedfaldsrørene er ofte et problem Rengør med børste eller vand Et ekstra sæt nedfaldsrør er oplagt Et lille tip ved tørrensning Brug boremaskine og en gardinfjederbørste på en nylonstang. Se og køb på: www.sfv.dk
Det helt basale - Vådfodring Er råvarer og blandinger tastet korrekt? Tørstof og foderenheder er vigtige Indtast og læs altid korrektur Udfodringsmængden beregnes på baggrund af værdierne Kan anlægget arbejde uhindret? Rent omkring vejeceller Ingen ting der påvirker vejecellerne Hygiejne er en selvfølge Klare procedurer for rengøring Hent inspiration i Vådfodermanagement
Det helt basale - på staldgangen
Indhold Det helt basale Hvad skal vi have styr på for overhovedet at interessere os for yderligere optimering? Sammensætning af sofoderet Hvad er behovene? Skal man tilsætte fibre til sofoderet? Foderstyrkerne i hele soens cyklus Hvor skal tidsforbruget prioriteres? Hvordan reduceres sofoderforbruget pr. årsso? Hvordan sikres optimal mavesundhed Hvorfor interessere sig for mavesundhed? Huskeliste
Religiøs tilgang eller ej? - soen er ikke fundamentalist Mine søer kan ikke tåle raps og solsikke
Målet er topydelse - uden at soen malkes i stykker 14 12 10 8 6 4 2 0 Daglig mælkeydelse (kg mælk pr. dag) 16 Top: 14,6 kg Top: 12,0 kg Top: 9,8kg 10 grise á 7,5 kg 12 grise á 7,5 kg 14 grise á 7,5 kg Dag efter faring Kilde: AV Hansen, AB Strathe, E Kebreab, J France and PK Theil (2012): Predicting milk yield and composition in lactating sows - A Bayesian approach. Journal of Animal Science.
Laktose kan være en begrænsning Stivelse Fibre Foder Absorberede næringsstoffer Glukose Energi til yveret Laktose-syntese Energi til stofskifte Mælkeproduktion 25-30% af den optagne glukose ender i yveret Lav foderoptagelse kan begrænse mælkeydelsen
Den begrænsende faktor? Den begrænsende faktor afhænger af Om soen har en Lav høj eller lav foderoptagelse Om blandingen foderoptagelse korrekt sammensat/blandet Om foderets aminosyreprofil er som tilsigtet Høj foderoptagelse Lav foderoptagelse -- Høj foderoptagelse ++
Diegivningsblandinger - anbefalinger
Tilsætning af fibre - og valg af fiberkilder Mulige fiberkilder Roepiller Lucernepiller Grønmel Havre Solsikke Fibermix (kombinationsprodukter) Husk at byg og hvede også indeholder fibre
Fibertilsætning - mulig vurdering på dagsniveau Bestemmelse af fibermængde Et kig på den daglige forsyning kunne være relevant Kig på den forventede effekt Husk: Vurder om indsatsen virker Ændring soens daglige fiberforsyning ved udskiftning af byg med fibre (g pr. dag) 10% fibre til drægtige søer (3 FEso) Opløselige fibre Uopløselige fibre 5% fibre til diegivende søer (6 FEso) Opløselige fibre Uopløselige fibre Havre -6 +32-5 +31 Roepiller +116 +78 +111 +75 Lucernepiller +5 +66 +5 +63 Grønpiller +5 +41 +5 +39 Solsikke -1 +58-1 +55
Anvendelse af fibre - fordele Langsommere foderoptagelse Mere ensartede søer ved fælles fodring Større vandoptagelse Specielt lige omkring faring (Oliviero et al. 2008) Langsommere optagelse af energien Blodsukkerets udsving er mindre over tid Gavnligt for fordøjelsessystemet Fibre omsættes af bakterier til VFA og varme Fibre giver en højere vandbindingsevne i tarmindholdet Mere lind gødning (Oliviero et al. 2008) Tendens til højere pattegriseoverlevelse (Hansen et al. 2011) VSP har ikke kunnet vise, at produktionsresultaterne påvirkes af foderets fiberindhold
Anvendelse af fibre - ulemper Prisen pr. FEso stiger Da fibre trækker foderenheder ud Problemer med at få nok energi i søerne Nok et teoretisk problem.. Forringet fordøjelighed af protein Udtalt ved høje fiberniveauer Øget varmeproduktion hos soen Udtalt ved høje fiberniveauer
Indhold Det helt basale Hvad skal vi have styr på for overhovedet at interessere os for yderligere optimering? Sammensætning af sofoderet Hvad er behovene? Skal man tilsætte fibre til sofoderet? Foderstyrkerne i hele soens cyklus Hvor skal tidsforbruget prioriteres? Hvordan reduceres sofoderforbruget pr. årsso? Hvordan sikres optimal mavesundhed Hvorfor interessere sig for mavesundhed? Huskeliste
Foderkurver til drægtige - et must Foderkurver Fede Middel Magre Gylte FEso dag 1-28 2,5 3,0 4,0 2,2-2,4 FEso dag 29-84 2,0 2,5 3,7 2,5-2,7 FEso dag 85-114 3,5 3,5 4,0 3,3 FEso dag 115 til faring 3,0 3,0 3,0 3,0 FEso i vinterregulering 0,2 0,3 0,4 0,3 Forbrug pr. cyklus 293 335 445 315 Kilde: Drægtighedsmanagement
Drop overfodring - i de sidste 4 ugers drægtighed Søer 2,5 FEso 3,5 FEso 4,5 FEso Levendefødte grise pr. kuld 16,2 16,3 16,4 Dødfødte grise pr. kuld 1,7 1,7 1,6 Vægt af levendefødte grise (kg) 1,34 a 1,36 b 1,37 b Antal grise døde dag 0-7 1,6 1,6 1,7 Overlevelse dag 7 (%) 90,2 90,0 89,9 Kilde: Meddelelse nr. 956
Brug foderkurverne rigtigt - så er der er tid at spare Undgå for hyppige huldvurderinger af det enkelte ugehold Her er der tid at spare Reetablering af huld tager tid Regn med 3-4 FEso pr. kg tilvækst Max. 2-3 kg reetablering af huld pr. uge Hvorfor så kigge hver uge? Hvornår huldvurderes så? Ved fravænning/løbning 4 uger efter løbning Ved scanning eller flytning til løsdrift Ved 60-70 dages drægtighed Evt. ved gyltevaccination Ved faring Evaluering af indsatsen skal ske her
Foderstyrke (FEso pr. so pr. dag) Foderkurver til diegivende - eller hvad? Vejledende kurver er tidsbesparende Et støtteværktøj Hyppige justeringer et must 12 10 8 6 4 2 Dag 6: Ca. 5,5 FEso Dag 6: Ca. 5 FEso Dag 6: Knap 5 FEso Top: Maks. 10,5-11,0 FEso Top: 9-9,5 FEso pr. dag Top: Min. 8 FEso pr. dag 0 Dage efter faring
Genopfriskning - hvad gør I?
Genopfriskning - hvad gør I?
Fodring efter ydelse - uudnyttet potentiale I Holland bruger de mindre foder til diegivende søer Restriktioner afhænger af soens huld Ændret sammensætning af foderet Problemer med brunsten hos unge dyr Vi (og de) kan lære noget Begræsning af fodertildelingen til søer der passer få grise Mulige løsninger Søer der ligger med 10-15 grise: Fodring semi ad libitum som i dag (mere viden ønskeligt ) Søer der ligger med 7-9 grise: 3 FEso til soen og dertil 0,5 FEso pr. gris Søer der ligger med 6 grise eller mindre: Fravænnes
Reducer sofoderforbruget - men kend potentialet først Foderforbrug pr. årsso (FEso) 2200 2100 2000 1900 1800 1700 1600 1500 1400 1300 1200 1100 1000 20 22 24 26 28 30 32 34 36 38 40 42 Diegivningstid (dage pr. kuld) Kilde: DB-Tjek 2006-2011. De lokale svinerådgivninger
Reducer sofoderforbruget - men kend potentialet først Foderforbrug pr. årsso (FEso) 2200 2100 2000 1900 1800 1700 1600 1500 1400 1300 1200 1100 1000 20 22 24 26 28 30 32 34 36 38 40 42 Diegivningstid (dage pr. kuld) Kilde: DB-Tjek 2006-2011. De lokale svinerådgivninger
Foderforbrug pr. årsso (FEso) Ingen sammenhæng - produktivitet og foderforbrug 2200 2100 2000 1900 1800 1700 1600 1500 1400 1300 1200 1100 1000 20 22 24 26 28 30 32 34 36 38 Fravænnede grise pr. årsso (stk.) Kilde: DB-Tjek 2006-2011. De lokale svinerådgivninger
Behov til vedligehold (FEso pr. dag) Behov til vedligehold -et argument for små søer 3 2,5 2 1,5 1 1,3 1,5 1,7 1,9 2,1 2,3 2,4 2,6 0,5 0 100 150 200 250 300 350 Dyrets vægt (kg) Kilde: Verstegen et al. 1998
Huldstyring - det nye sort Målet er at soen har 16-18 mm rygspæk ved faring
Huldstyring - berøring og/eller rygspækscanning At se på søerne er ikke nok!!
Indhold Det helt basale Hvad skal vi have styr på for overhovedet at interessere os for yderligere optimering? Sammensætning af sofoderet Hvad er behovene? Skal man tilsætte fibre til sofoderet? Foderstyrkerne i hele soens cyklus Hvor skal tidsforbruget prioriteres? Hvordan reduceres sofoderforbruget pr. årsso? Hvordan sikres optimal mavesundhed Hvorfor interessere sig for mavesundhed? Huskeliste
Spar arbejdstid - med styr på mavesundheden God mavesundhed sparer arbejdstid Færre søer slæbes til DAKA Færre krybber skal tømmes Søernes foderoptagelse hæmmes af heftige mavesår Færre elevatorsøer Mindre huldtab grundet lav foderoptagelse sparer tid i efterfølgende drægtighed Sparer foder til reetablering af huld
Indsatsen - som sikrer god mavesundhed Fokus på foderets struktur Korn uden om Flittig brug af bygholmsigten (tjek partikler >2mm) Mølleriet er oftest den begrænsende faktor En mølle, flere dyregrupper, flere krav Glem fibertilsætning som argument for mavesundhed Talrige VSP-undersøgelser understøtter dette Fibertilsætning støtter tarmen og ikke maven Regelmæssig brug af USK er et must 20 søer i kvartalet / hvert halve år Indsigt for ca. 1.300 kr. pr. gang Obduktion af enkelte søer er spændende men kan give fejlkonklusioner
Indhold Det helt basale Hvad skal vi have styr på for overhovedet at interessere os for yderligere optimering? Sammensætning af sofoderet Hvad er behovene? Skal man tilsætte fibre til sofoderet? Foderstyrkerne i hele soens cyklus Hvor skal tidsforbruget prioriteres? Hvordan reduceres sofoderforbruget pr. årsso? Hvordan sikres optimal mavesundhed Hvorfor interessere sig for mavesundhed? Huskeliste
Huskeliste Styr på foderrecepter & råvarer Tørfoder Altid styr på massefylde og omregning til liter Vådfoder Altid styr på tørstof og foderenheder Sammensætning af foderet Fornuftigt råvarevalg Næringsstoffer skal hænge sammen med ydelsen Fiberrige råvarer er en mulighed Brug foderkurver til drægtige søer God huldstyring sparer foder Vælg en strategi for huldstyring (prioriter tiden) Diegivende søer fodres tilnærmet ad lib. Pas på i 1. diegivningsuge (ikke for stejl kurve) Mavesundheden skal under lup Meget bøvl forårsages af dårlig mavesundhed
Tak fordi I lyttede