KøgeBibliotekerne Bibliometerrapport 2014 23. maj 2014 Moos-Bjerre Analyse Vartov, Farvergade 27A 1463 København K tel. 2624 6806 moos-bjerre.dk
Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING OM BIBLIOMETERET... 3 2 KONKLUSION... 4 2.1 RESULTAT AF BIBLIOMETERMÅLINGEN... 4 2.2 ANBEFALINGER... 7 3 BIBLIOMETERMÅLING... 9 3.1 DET SAMLEDE BIBLIOMETERRESULTAT... 9 4 FORSKELLE I MÅLGRUPPERNES BIBLIOMETERSCORE... 10 4.2 PROFILBESKRIVELSER PÅ BRUGERE DER OPLEVER STØRST HENHOLDSVIS MINDST VÆRDI... 15 5 RESULTAT PÅ DE ENKELTE BIBLIOMETERDIMENSIONER... 16 6 LOKALE FORSKELLE... 18 7 TILFREDSHEDSUNDERSØGELSE... 21 7.1 EFFEKTANALYSE AF FORSKELLIGE FORHOLDS BETYDNING FOR DEN SAMLEDE TILFREDSHED... 21 8 BIBLIOTEKET OG IT... 23 9 LÆSELYST, ØNSKER TIL FREMTIDENS BIBLIOTEKSTILBUD OG FRIVILLIGHED... 27 10 UNDERSØGELSESMETODE... 29 11 BILAG 1: OPBYGNING AF BIBLIOMETERET... 30 12 BILAG 2: KRYDSTABELLER MED BIBLIOMETERDIMENSIONER OG BAGGRUNDSVARIABLE.. 33 2
1 Indledning om bibliometeret Bibliometeret er en temperaturmåler, der i et enkelt kvantitativt udtryk sammenfatter, hvad bibliotekets værdi og effekt er for brugerne. De opgjorte effekter og værdier er defineret med udgangspunkt i biblioteksloven, der fastsætter, at bibliotekets overordnede formål og tilsigtede effekt er, at bidrage til uddannelse, oplysning og kulturel aktivitet. I bibliometeret operationaliseres disse langsigtede effektmål til det, vi kan foretage aktuelle og anvendelige målinger på. Vi måler effekt forstået som den brugeroplevede værdi, som biblioteket tilfører sine brugere gennem materialetilbud, formidling i bred forstand, oplysning, kulturelle aktiviteter og arrangementer m.v. Kilden til information om brugernes værdi er brugerne selv. Bibliometermålingerne baserer sig på spørgeskemaundersøgelser blandt brugerne. Formålet med bibliometeret og med at gennemføre tilbagevendende bibliometermålinger er at få styringsrelevant ledelsesinformation om, hvordan biblioteket præsterer i forhold til sine målsætninger, hvad der virker, hvilken effekt biblioteket og forskellige indsatser har på brugerne og udvalgte målgrupper. Det skal ses i sammenhæng med, at det er stadig mere essentielt at have mange brugere - og have mange brugere, der finder biblioteket værdifuldt. Det skal også ses i sammenhæng med de stærke krav om effektivisering, hvorefter biblioteket forventes at præstere samme serviceniveau for færre ressourcer. Bibliometeret styrker dokumentationen for bibliotekets evne til at skabe effekt, levere brugerværdi samt value for money i forhold til interessenter i omgivelserne; politikere, forvaltning og samarbejdspartnere. Hver enkelt bibliometermåling bidrager med ny og selvstændig viden om tingenes tilstand og brugernes aktuelle oplevelser. Men bibliometeret giver samtidig mulighed for at foretage sammenligninger over tid og med andre biblioteksvæsener. Den systematiske sammenligning over tid leveres i denne rapport, mens benchmark i forhold til øvrige biblioteker sker i selvstændig benchmark rapport. Bibliometerets dimensioner Nedenstående figur viser bibliometerets dimensioner (bestanddele): 3
2 Konklusion KøgeBibliotekerne har valgt at bruge bibliometeret til at højne sin viden om bibliotekets effekt og værdi for sine brugere og som bidrag til fortsat kvalitetsudvikling. Den første bibliometermåling blev gennemført i september 2010, og siden er der gennemført undersøgelser i 2011 og 2012. Denne undersøgelse er gennemført i april 2014 blandt 1.396 brugere på 15 år og derover, og den udgør således den fjerde måling. Som det fremgår viser den aktuelle måling en synlig fremgang i forhold til 2012. Forklaringerne på fremgangen uddybes løbende, men helt overordnet og indledningsvis skyldes det - for det første - en real resultatforbedring. Biblioteket opnår simpelthen en mere positiv bedømmelse hos sine brugere. Herunder er der en væsentlig fremgang på dimensionen tilgængelighed. Brugerne oplever således et mere tilgængeligt bibliotekstilbud i 2014 end i 2012. Grundigere analyse viser samtidig, at netop tilgængeligheden er et af de forhold, der betyder mest for brugernes oplevelse af biblioteket i Køge. For det andet kan noget af fremgangen tilskrives rent undersøgelsesmæssige og tekniske forhold. Det består hovedsageligt i, at andelen af unge fylder mindre i årets undersøgelse end i 2012. De unge brugere er generelt minde positive end de ældre, hvorfor unge trækker det gennemsnitlige resultat nedad. Det gør de så i mindre grad i 2014 end tidligere. 2.1 Resultat af bibliometermålingen 2.1.1 Det samlede resultat på bibliometeret og de enkelte dimensioner Bibliometermålingen viser, at brugerne af KøgeBibliotekerne i høj grad oplever en positiv effekt og værdi af biblioteket og dets ydelser. Der er således opnået en samlet bibliometerscore i 2014 på 6,1 på bibliometerskalaen, der går fra -10 til 10. Det er en relativt høj score, og det er en synlig resultatforbedring fra efteråret 2012. Der er altså belæg for at sige, at KøgeBibliotekernes brugere har stort udbytte af og er godt tilfredse med deres bibliotek. KøgeBibliotekernes samlede bibliometerscore dækker over væsentlige forskelle i de 14 dimensioner, der udgør bibliometeret. Resultatet fordelt på de 14 dimensioner ses i figur 1. 4
Figur 1: Resultat for hver enkelt bibliometerdimension i 2012 og 2014 2014 2012 Samfundsværdi Service Professionalisme Personlig værdi Tilfredshed Familierum Bibliometer ialt Kultur Formidling Tilgængelighed Brugerinvolvering Borgeroplysning Viden Inspiration Biblioteksrum 5,1 4,9 4,7 3,6 4,7 3,8 4,5 4,8 4,5 4,1 4,0 3,7 6,1 5,7 5,7 5,6 5,6 5,6 7,8 7,6 7,5 7,2 7,5 7,4 7,4 7,2 6,9 6,6 8,4 8,6 Det fremgår af figur 1, at alle dimensioner opnår ganske positive vurderinger for bibliotekets brugere. Det er interessant, at der er så store forskelle mellem de forskellige dimensioner, men som det også fremgår, er der tale om et ganske systematisk mønster over tid. Det er således nogenlunde de samme dimensioner, der opnår henholdsvis de højeste og de laveste vurderinger i 2014 som i 2012. De bedst vurderede dimensioner i 2014 er Samfundsværdi (8,4) Service (7,8) Professionalisme (7,5) Personlig værdi (7,5) og Tilfredshed (7,4). De lavest scorende dimensioner dvs. de dimensioner, der stadig vurderes positivt, men mindre positivt end ovenstående er Brugerinvolvering (4,7) Borgeroplysning (4,7) Viden (4,5) 5
Inspiration (4,5) og Biblioteksrum (4,0). Hovedindtrykket fra denne helt overordnede analyse, er at Køge Bibliotekerne gør det godt og stabilt på tværs af de forskellige dimensioner, og at resultatet på de fleste dimensioner er ret stabilt over tid, samt at der på nogle dimensioner er sket væsentlige fremskridt i 2014. De største forskelle fra 2012 til 2014 er, at: Brugerinvolvering er steget fra 3,6 til 4,7 Borgeroplysning er steget fra 3,8 til 4,7 Tilgængelighed er steget fra 4,9 til 5,6 Formidling er steget fra 5,1 til 5,6 og Inspiration er steget fra 4,1 til 4,5. 2.1.2 Brugerværdien hos forskellige brugergrupper Helt overordnet og på tværs af resultaterne på de enkelte dimensioner, er der en tendens til, at brugerværdien er højest hos: Ældre brugere (60 år og derover) Kvinder Brugere af Borup Bibliotek og Herfølge Bibliotek De hyppige brugere. I den anden ende er brugerværdien mindst hos: Yngre brugere (15-29 år) Brugere med studentereksamen eller lignende som højest fuldførte uddannelse Mænd Sjældne brugere. 2.1.3 Tilfredshedsmåling Som en del af bibliometermålingen er der gennemført en brugertilfredshedsmåling. Tilfredshedsundersøgelsen viser, at andelen af brugere, der er enig eller meget enig i, at de alt i alt er meget tilfreds med biblioteket er mere end 96 %. På bibliometerskalaen svarer svarfordelingen på dette enkelte spørgsmål til 7,7 point i 2014, hvilket er en stigning på 0,1 point i forhold til resultatet fra 2012. Dette er dog ikke en statistisk signifikant forskel. På baggrund af tilfredshedsmålingen er der samtidig gennemført analyse af, hvilken betydning forskellige forhold ved bibliotekstilbuddet i Køge har for brugernes samlede tilfredshed i 2014. Analysen viser, at de spørgsmål, der korrelerer stærkest med alt-i-alt-tilfredsheden og derfor har den største betydning herfor i prioriteret rækkefølge er: Personalets venlighed og imødekommenhed (dimension: service) At bibliotekets materialer/ydelser er tilgængelige, når brugerne har brug for dem (dimension: tilgængelighed) At biblioteket giver gode læse- og lytteoplevelser (dimension: kultur) Professionalisme hos personalet (dimension: professionalisme) Inspiration til læsning / lytning ved biblioteksbesøg (dimension: inspiration) 2.1.4 Biblioteket og IT, ønsker til fremtidige bibliotekstilbud, læselyst og frivillighed Brugerne er blevet stillet en række spørgsmål ud over de spørgsmål, der indgår i bibliometret. Resultaterne fra denne del af undersøgelsen viser: At en væsentlig andel af brugerne er uvidende om mulighederne for at få hjælp til IT på biblioteket, herunder hjælp til det offentliges selvbetjeningsløsninger. 6
af dem der kender til mulighederne, er de fleste positivt stemt overfor kvaliteten af disse tilbud. En mindre del af brugerne har dog haft personlig gavn af dem. En overvejende del af brugerne mener, at det tjener et vigtigt samfundsformål, at biblioteket har disse IT-relaterede tilbud. KøgeBibliotekernes brugere har i varierende grad hørt om de forskellige digitale tilbud, som biblioteket stiller til rådighed. Der er mærkbart færre brugere end kendere af de digitale bibliotekstilbud. Det er undersøgt, hvilke forhold, der kunne få brugerne til at gøre mere brug af biblioteket i fremtiden. Her er de mest populære: Længere åbningstider (selvom en del af åbningstiden vil være ubemandet). Flere muligheder for download/streaming af materialer. Flere nye fysiske bøger på hylderne. Flere aktiviteter/arrangementer. Kortere ventetid på materialer. Endelig afdækkes det: At langt størstedelen af bibliotekets brugere angiver, at biblioteket giver dem lyst til at læse mere. Godt hver femte bruger er villig til at bidrage med en eller anden form for frivilligt arbejde i større eller mindre grad. 2.2 Anbefalinger Undersøgelsen viser, at brugerne vurderer KøgeBibliotekerne positivt som en værdifuld institution. Undersøgelsen viser samtidig, at der på visse punkter er sket forbedringer i forhold til sidste års resultater specielt hvad angår brugerinvolvering, borgeroplysning, formidling og tilgængelighed. På nogle dimensioner er den oplevede værdi så høj, at en opretholdelse af niveauet kan betragtes som meget ambitiøst. På andre dimensioner er vurderingen positiv, men formentlig mulig (fortsat) at forbedre. Disse anbefalinger minder om anbefalingerne i tidligere rapporter, hvilket ikke skal ses som et udtryk for, at der ikke er sket forbedringer på de givne områder, men blot som et udtryk for, at der stadig er plads til forbedring i brugernes øjne. 2.2.1 Anbefalinger til indsatsområder Biblioteket kan forbedre den samlede brugerværdi ved at fokusere nogle indsatser på områderne: Sætte fokus på at forbedre biblioteksrummet. Biblioteksrumsdimensionen vedrører, hvordan brugerne opfatter biblioteket som et rum for oplevelser og som et rum, hvor man kan fordybe sig. Specielt udtrykker brugerne, at det halter med muligheden for at fordybe sig på biblioteket. Dette kunne være et område, hvor man kunne forbedre sig. Særligt Ølby Bibliotek og til dels Hovedbiblioteket opnår en lav score med hensyn mulighederne for fordybelse. Øge brugernes oplevelse af at blive inspireret, når de kommer på biblioteket eller besøger bibliotekets hjemmeside. Det skal her bemærkes, at en lav score på inspirationsdimensionen gør sig gældende for alle biblioteksbrugere også på landsplan hvilket indikerer, at det er en udfordrende dimension at arbejde med. Ikke desto mindre er der tale om en dimension, hvor også KøgeBibliotekerne fortsat har et forbedringspotentiale. Køge har i flere år haft en positiv udvikling på inspirations-dimensionen. Og resultatforbedringen er endda fortsat også i 2014. Dimensionen består både af inspiration ved fysisk besøg på biblioteket og inspiration ved besøg på hjemmesiden. Ligesom ved undersøgelsen i 2012, er det især hjemmesiden, der trækker dimensionen ned, om end netop inspiration på hjemmesiden er steget markant siden 2012. Øge aktiviteter, tilbud og informationsudveksling, der giver oplysning og viden om samfundsforhold, politik, og om det at være borger i Køge og i Danmark. 7
2.2.2 Anbefalinger til målrettet arbejde med brugergrupper Biblioteket kan også forbedre den samlede brugerværdi ved at fokusere og målrette nogle indsatser på bestemte brugergrupper: Øge og kvalitetsudvikle tilbud og aktiviteter rettet mod de unge brugere i aldersklasserne 15-29 år. Øge og kvalitetsudvikle tilbud og aktiviteter rettet mod mænd. Øge og kvalitetsudvikle tilbud og aktiviteter rettet mod brugere, der går på gymnasiale uddannelser Øge værdien hos de mere sjældne brugere. Det er ikke overraskende, at der udtrykkes en stærkere glæde over for biblioteket og bibliotekets tilbud blandt de mest hyppige brugere end blandt de mere sjældne brugere. Dels spiller biblioteket en større rolle i førstnævnte gruppers liv, dels er det naturligvis en selvforstærkende årsag til hyppig brug. Ikke desto mindre kan der dog være muligheder for at tilføre også sjældnere brugere større værdi og endnu bedre oplevelser, hvilket så igen kan føre til hyppigere brug. 8
3 Bibliometermåling 3.1 Det samlede bibliometerresultat Undersøgelsens overordnede resultat udtrykkes i den samlede score på bibliometeret. KøgeBibliotekerne har forbedret sit resultat væsentligt i 2014, hvor biblioteket opnår en samlet bibliometerscore på 6,1. Et spring på 0,4 point er i bibliometersammenhæng en markant udvikling. Som indledningsvis bemærket, er det vigtigt at nævne, at tallet ikke er 100 % sammenligneligt fra 2012 til 2014, og at forbedringen ikke kun kan tilskrives en resultatfremgang. Fremgangen er således også påvirket af blandt andet det rent undersøgelsesmæssige forhold, at der er færre unge med i undersøgelsen i 2014. Når det er sagt, er der dog stadig tale om en betydelig og reel stigning, der skyldes en markant forbedring i brugervurderingerne af visse dimensioner i bibliometret Figur 2 viser den samlede vurdering, som biblioteket har opnået hos sine brugere i de 4 bibliometermålinger fra 2010 til 2014. Figur 2 KøgeBibliotekernes bibliometerscore i perioden 2010 til 2014 6,5 6,0 6,1 5,5 5,8 5,7 5,7 5,0 4,5 4,0 3,5 3,0 2010 2011 2012 2014 Samlet set er der i 2014 tale om et meget positivt resultat, hvor bibliometerscoren ligger langt over det teoretiske midtpunkt på 0. Kun 12 brugere har en bibliometerscore på under 0, hvor den laveste er -3,56 point. Figur 3 Det konkrete bibliometerinterval -3,56 point 6,1 point 10 point Mest negative afgivne vurdering af bibliotekets brugerværdi Gennemsnitlig score Mest positive afgivne vurdering af bibliotekets brugerværdi 9
4 Forskelle i målgruppernes bibliometerscore Det samlede bibliometerresultat fra afsnit 3 er det helt overordnede resultat af undersøgelsen som et gennemsnit af alle biblioteksbrugerne. Hvis man imidlertid deler biblioteksbrugerne op i undergrupper, vil man se, at der er interessante forskelle på den oplevede brugerværdi blandt forskellige grupperinger. Det viser sig, at nogle af de ting, der især gør en forskel for brugernes bedømmelse af biblioteket er køn, alder, uddannelse, beskæftigelse, brugshyppighed samt afstand og transporttid til nærmeste bibliotek. 4.1.1 Hvilken forskel gør køn? I 2012 var der en klar forskel mellem kvinder og mænd i deres vurdering af biblioteket. Denne sammenhæng går igen i 2014. Den samlede bibliometerscore fordelt på køn fremgår af figur 4. Figur 4 Bibliometerscore fordelt på køn Bibliometer 2014 Bibliometer 2012 Mand Kvinde 5,8 5,4 6,2 5,8,0 1,0 2,0 3,0 4,0 5,0 6,0 7,0 Det fremgår af figur 4, at forskellen mellem de to køn genfindes i 2014. Der er en klar tendens til, at kvinder opnår større brugerværdi af biblioteket end mænd. Det fremgår naturligvis ligeledes, at begge køn opnår højere score i 2014 end 2012 i tråd med den generelle ændring i bibliometerscore, men forskellen kønnene imellem er altså bibeholdt. Det skal her bemærkes, at denne tendens er at genfinde i praktisk talt alle bibliometerundersøgelser på landsplan. 10
4.1.2 Hvilken forskel gør alder? Der er ligeledes markante forskelle i burgerværdien mellem forskellige aldersgrupper hos biblioteksbrugerne. I figur 5 fremgår bibliometerscoren fordelt på forskellige aldersklasser. Figur 5 Bibliometerscore fordelt på aldersgrupper Bibliometer 2014 Bibliometer 2012 70 år og derover 60-69 år 50-59 år 40-49 år 30-39 år 6,7 6,5 6,4 6,2 6,1 5,7 5,8 5,6 6,2 5,9 15-29 år 5,0 5,0,0 1,0 2,0 3,0 4,0 5,0 6,0 7,0 Det fremgår af figur 5, at der over en bred kam er en tendens til, at ældre brugere opnår større brugerværdi end yngre brugere. Her skal det igen nævnes, at dette er en meget generel trend på landsplan, og det fremgår da også, at tendensen her synes uændret over tid. Næsten alle aldersklasser opnår højere bibliometerscore i 2014 end i 2012, men der er ikke tale om nogen strukturel forskydning mellem aldersklasserne i forhold til tidligere. Dog er der her en aldersklasse, der stikker lidt ud nemlig de 30-39 årige. Denne aldersgruppe opnår en højere score, end man sædvanligvis ville forvente, og det fremgår også, at deres bibliometerscore er steget forholdsvist meget fra 2012 til 2014. Omvendt forholder det sig hos den yngste aldersklasse, der er klart mindst tilfredse og i øvrigt ikke er blevet mere tilfredse siden 2012 1. 1 Denne aldersklasse indeholder flere årgange end de andre, hvilket har været en inddelingsmæssig nødvendighed, da der er relativt få svar fra især de yngste biblioteksbrugere i alderen 15-19 år. 11
4.1.3 Hvilken forskel gør uddannelsesniveau? I bibliometerundersøgelserne afdækkes for det meste en sammenhæng mellem uddannelsesniveau og brugernes værdi af biblioteksbruget. Af figur 6 fremgår bibliometerresultatet fordelt på brugergrupper med forskellige uddannelsesniveauer. Figur 6 Bibliometerscore fordelt på uddannelsesniveau Bibliometer 2014 Bibliometer 2012 Lang videregående Mellemlang videregående Kort videregående Erhvervsuddannelse Student, HF, HH m.v. Folkeskole/grundskole 6,1 5,6 6,2 5,8 5,9 5,9 6,1 5,9 5,6 5,3 6,0 5,9 0,0 1,0 2,0 3,0 4,0 5,0 6,0 7,0 Det fremgår af figur 6, at der i 2014 ikke umiddelbart er nogen klar sammenhæng mellem uddannelsesniveau og brugervurdering. Det fremgår dog, at de med en studentereksamen eller lignende som højest fuldførte uddannelse har en tendens til at vurdere biblioteket mindre positivt end andre brugere. Lidt overraskende er der derimod ikke nogen signifikant forskel på brugerværdien af biblioteket med hensyn til, om man er uden uddannelse, har en erhvervsuddannelse eller har en videregående uddannelse. 12
4.1.4 Hvilken forskel gør arbejde/beskæftigelse Denne fordeling har ikke været med i tidligere bibliometerundersøgelser. Der må naturligvis forventes at være en vis sammenhæng mellem bibliometerscoren fordelt på uddannelse som i ovenstående og bibliometerscoren fordelt på beskæftigelsestype, men ikke desto mindre blotlægges nogle interessante forskelle, når man undersøger den samlede bibliometerscore fordelt på forskellige undergrupper af brugere i forskellige beskæftigelsessituationer. Denne fordeling ses i figur 7. Figur 7 Bibliometerscore fordelt på beskæftigelsesgrupper Ledig 5,2 Midlertidigt udenfor arbejdsstyrke (orlov, etc.) Efterlønner/pensionist 6,6 6,6 Studerende/uddannelsessøgende/ går i skole Selvstændig Funktionæransat eller lignende (læge, bankansat, kontor, etc.) Ufaglært arbejde 5,1 5,5 5,9 6,2 Faglært arbejde (fx håndværker) 6,3 0 1 2 3 4 5 6 7 Det fremgår af figur 7, at bibliometerscoren er lavest hos brugere, der er ledige, studerende eller selvstændige. Scoren er til gengæld væsentlig højere hos efterlønnere/pensionister, faglærte og ufaglærte arbejdere. Med hensyn til studerende og pensionister, er der naturligvis en sammenhæng, der er aldersbetinget, jf. bibliometerscoren fordelt på alder. Ikke desto mindre er der her afdækket klare forskelle mellem folk i forskellige beskæftigelsessituationer. 13
4.1.5 Hvilken forskel gør brugshyppigheden? I denne del af analysen ses på, hvorvidt der er forskelle i besvarelserne fra forskellige brugergrupper opdelt efter, hvor hyppigt de benytter biblioteket. Med hensyn til brugshyppigheden er der i denne undersøgelse både spurgt til den fysiske brugshyppighed og den digitale brugshyppighed (dvs. hvor tit man benytter bibliotekets hjemmeside). Disse to kunne potentielt udvise forskelligrettede tendenser, men det viser sig, at tendensen er helt den samme for den fysiske og digitale brugshyppighed. Derfor illustreres her kun den fysiske brugshyppighed. Figur 8 viser den samlede bibliometerscore fordelt på brugergrupper grupperet efter, hvornår de sidst besøgte biblioteket. Som følge af en lille ændring i spørgsmålsformuleringen er svarfordelingen ikke helt sammenlignelig med tidligere år. Figur 8 Bibliometerscore fordelt på brugshyppighed Indenfor seneste uge 6,6...højst 1 måned siden 5,9...højst 6 måneder siden...højst 1 år siden 5,3 5,6...mere end 1 år siden Aldrig 4,5 4,4 0 1 2 3 4 5 6 7 Det fremgår af figur 8, at der er en klar positiv sammenhæng mellem brugshyppighed og brugerværdien, dvs. jo oftere man besøger biblioteket, jo mere positivt og værdifuldt vil man opfatte biblioteket. Om sammenhængen er, at man er glad for biblioteket, så man besøger det ofte, eller at man besøger biblioteket ofte og som følge heraf bliver glad for biblioteket, er ikke til at sige. Under alle omstændigheder er det næppe overraskende, at der er denne sammenhæng. En lignende sammenhæng blev afdækket i 2012, og en lignende sammenhæng gælder som nævnt for den digitale brugshyppighed. 14
4.1.6 Hvilken forskel gør afstanden til nærmeste bibliotek? Her afdækkes det, om der kan identificeres forskelle i brugerværdien afhængigt af, hvor langt brugerne har til det nærmeste bibliotek. Brugerne er inddelt i 5 grupper med forskellig afstand til nærmeste bibliotek. Bibliometerscoren fordelt på disse 5 grupper ses i figur 9. Figur 9 Bibliometerscore fordelt afstand til nærmeste bibliotek 10 km. eller længere 7-9 km. 4-6 km. 1-3 km. Mindre end 1 km. 5,3 5,8 6,0 6,3 6,3 0,0 1,0 2,0 3,0 4,0 5,0 6,0 7,0 Det fremgår, af figur 9, at der er en klar tendens til, at de brugere, der bor længere væk fra et bibliotek opnår mindre brugerværdi. Dette er interessant, fordi der i bibliometret ikke spørges til, om man er tilfreds med bibliotekernes beliggenhed eller lignende spørgsmål, hvor afstanden til nærmeste bibliotek kunne forventes at spille en betydelig rolle. Dermed må disse markante forskelle altså tilskrives en generelt ringere vurdering af biblioteket og dets ydelser hos de, der bor længere væk. En tilsvarende tendens gør sig gældende, når man spørger til transporttid i stedet for afstand. 4.2 Profilbeskrivelser på brugere der oplever størst henholdsvis mindst værdi På baggrund af ovenstående dokumenterede forskelle i tilfredshed mellem forskellige brugergrupper, kan der udarbejdes en samlet profil på de brugere, der er mest positive i sin vurdering af biblioteket og dets værdi henholdsvis de brugere, der er mindst positive og mindst tilbøjelige til at finde biblioteket værdifuldt. Nogle af resultaterne stammer fra det efterfølgende afsnit om lokale forskellen mellem bibliotekerne. Opstillingen er stilistisk og ekstrem, og må naturligvis ikke forstås derhen, at fx alle 15-29 årige eller alle mænd er forbeholdne og kun oplever en mindre værdi af biblioteket. Også blandt disse grupper er der en stor overvægt af brugere, der gennemgående er meget positive i deres vurdering af biblioteket og brugerværdien. Profilbeskrivelserne opsummeres i tabel 1. Tabel 1 Loyale og begejstrede vs. forbeholdne brugere af KøgeBibliotekerne Faktor Loyale og begejstrede brugere Forbeholdne brugere Baggrundsforhold Alder 60 år og derover Brugere på 15-29 år Køn Kvinder Mænd Uddannelsesniveau - (Studentereksamen eller lignende) Postnummer 4681 Herfølge - Brugsmønster Primære bibliotek Borup Bibliotek og Herfølge Bibliotek Hovedbiblioteket og Ølby Bibliotek Brugshyppighed Ofte Sjældent Afstand til bibliotek Kort Lang 15
5 Resultat på de enkelte bibliometerdimensioner Den samlede bibliometerscore på 6,1 dækker over væsentlige forskelle i vurderingen af de enkelte dimensioner, som bibliometeret består af. Figur 10 viser resultatet for hver enkelt bibliometerdimension, som biblioteket har opnået hos sine brugere i april 2014 sammenlignet med resultatet i 2012. Figur 10 Resultat for hver enkelt bibliometerdimension 2014 2012 Samfundsværdi Service Professionalisme Personlig værdi Tilfredshed Familierum Bibliometer ialt Kultur Formidling Tilgængelighed Brugerinvolvering Borgeroplysning Viden Inspiration Biblioteksrum 5,1 4,9 4,7 3,6 4,7 3,8 4,5 4,8 4,5 4,1 4,0 3,7 6,1 5,7 5,7 5,6 5,6 5,6 7,8 7,6 7,5 7,2 7,5 7,4 7,4 7,2 6,9 6,6 8,4 8,6 Der er overordnet set tale om positive vurderinger af alle dimensioner. De dimensioner der har opnået den mest positive vurdering er samfundsværdi (8,4), service (7,8), professionalisme (7,5), personlig værdi (7,5) og tilfredshed (7,4). I midten finder man dimensionerne familierum (6,9), kultur (5,7), formidling (5,6) og tilgængelighed (5,6), og i den anden ende udgøres de mindst positivt vurderede dimensioner af brugerinvolvering (4,7), borgeroplysning (4,7), viden (4,5), inspiration (4,5) og biblioteksrum (4,0). 16
Hovedindtrykket og hovedtendensen er, at KøgeBibliotekerne gør det godt og stabilt på tværs af de forskellige dimensioner, og at resultatet per dimension også er nogenlunde stabilt årene imellem. Der er dog nogle dimensioner, der har været regulære højdespringere i perioden mellem den sidste bibliometermåling og nærværende måling. Der er tale om følgende dimensioner: Brugerinvolvering er steget med 1,1 fra 3,6 til 4,7 Borgeroplysning er steget med 0,9 fra 3,8 til 4,7 Tilgængelighed er steget med 0,7 fra 4,9 til 5,6 Formidling er steget med 0,5 fra 5,1 til 5,6 og Inspiration er steget med 0,4 fra 4,1 til 4,5. Der er her tale om særdeles markante stigninger i bibliometersammenhæng. Der er således god grund til at konkludere, at brugerne i dag oplever bibliotekernes tilbud bedre hvad angår brugerinvolvering, borgeroplysning og tilgængelighed. Ud over disse markante ændringer er der naturligvis også mindre ændringer i de andre dimensioner, men disse er ikke statistisk signifikante, og man kan derfor ikke sige med sikkerhed, at det er udtryk for reelle tendenser. Der erindres samtidig om, at resultatfremgangen på de enkelte dimensioner først og fremmest tilskrives en positiv udvikling, men at også rent tekniske og undersøgelsesmæssige forhold har spillet positivt ind på 2014 resultatet. 17
6 Lokale forskelle Dette afsnit er et nyt selvstændigt afsnit. Afsnittet sætter fokus på de lokale forskelle mellem de enkelte biblioteker i kommunen. For KøgeBibliotekerne undersøges de lokale forskelle mellem hovedbiblioteket i Køge, Ølby Bibliotek, Borup Bibliotek og Herfølge Bibliotek. Der ses både på bibliometerscoren fordelt på brugere, der angiver de forskellige filialer som deres primære bibliotek samt på, hvordan brugerne oplever atmosfæren på de enkelte biblioteker. Bjæverskov Bibliotekspunkt og Ejby Bibliotekspunkt er udeladt af dette afsnit, da de ikke er direkte sammenlignelige med de øvrige bibliotekstilbud. I figur 11 ses den samlede bibliometerscore fordelt på brugergrupper afhængigt af, hvilket bibliotek, der angives som ens primære bibliotek. Figur 11 Bibliometerscore fordelt på brugernes primære bibliotek Bibliometer 2014 Bibliometer 2012 Ølby Bibliotek Hovedbib. i Køge Herfølge Bibliotek Borup Bibliotek 5,7 5,7 6,0 5,6 6,3 6,6 6,5 5,8 0,0 1,0 2,0 3,0 4,0 5,0 6,0 7,0 Det fremgår af figur 11, at især Borup Bibliotek har taget et markant spring opad med hensyn til brugervurdering siden 2012, mens Herfølge Bibliotek er faldet en smule. Ligeledes er Hovedbiblioteket steget, mens Ølby er på samme niveau som i 2012. Der er således væsentlige forskelle i brugerværdien mellem de forskellige biblioteker. For at give et overblik over, hvordan brugere, der er bosat forskellige steder i Køge Kommune benytter de forskellige filialer, fremstilles i tabel 2 en krydstabel mellem det postnummer brugerne er bosat i og det bibliotek, de angiver som deres primære bibliotek. På den måde kan man altså identificere brugsmønstrene hos kommunens biblioteksbrugere, og man kan for hvert bibliotek se, hvor brugerne kommer fra. 18
Tabel 2 Primære bibliotek fordelt på postnummer Øvrige 4100 Ringsted 4140 Borup 4600 Køge 4623 Lille Skensved Hovedbiblioteket Ølby Bibliotek Herfølge Bibliotek Borup Bibliotek Total 1,8% 1,7% 1,4% 2,4% 1,9% (10) (5) (3) (7) (25) 0,9% 0,0% 0,9% 4,9% 1,6% (5) (0) (2) (14) (21) 0,2% 0,0% 0,0% 85,4% 18,3% (1) (0) (0) (245) (246) 78,9% 80,4% 23,1% 1,4% 53,9% (433) (238) (49) (4) (724) 7,3% 14,2% 0,9% 1,7% 6,6% (40) (42) (2) (5) (89) 4632 Bjæverskov 7,3% 3,0% 0,9% 3,8% 4,6% (40) (9) (2) (11) (62) 4681 Herfølge 2,6% 0,3% 64,6% 0,0% 11,3% (14) (1) (137) (0) (152) 4682 Tureby 1,1% 0,3% 8,0% 0,3% 1,9% (6) (1) (17) (1) (25) Total 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% (549) (296) (212) (287) (1344) Det fremgår af tabel 2, at de fleste af Hovedbibliotekets brugere er bosat i 4600 Køge, mens der også kommer et mindre antal brugere fra 4623 Lille Skensved og 4632 Herfølge. Ligeledes er de fleste af Ølby Biblioteks brugere fra 4600 Køge, mens der også her kommer en vis andel fra 4623 Lille Skensved. Størstedelen af Herfølge Biblioteks brugere kommer fra 4681 Herfølge, mens godt en fjerdedel kommer fra 4600 Køge. Endelig kommer langt størstedelen af Borup Biblioteks brugere fra 4140 Borup. Ud over de sædvanlige bibliometerspørgsmål er brugerne blevet stillet en række ekstra-spørgsmål. Nogle af disse spørgsmål vedrører atmosfæren på biblioteket. Brugerne er blevet bedt om at angive, hvor enige de er i udsagnene, at de følger sig godt tilpas på biblioteket og personalet får dem til at føle sig velkommen. I tabel 3 og 4 ses svarfordelingerne til disse to spørgsmål fordelt på, hvilket bibliotek brugerne angiver som deres primære bibliotek. Tabel 3 Jeg føler mig godt tilpas på biblioteket Hovedbiblioteket Ølby Bibliotek Herfølge Bibliotek Borup Bibliotek Total Meget uenig Uenig Enig Meget enig Ved ikke Total 0,0% 1,8% 47,2% 49,2% 1,8% 100,0% (0) (10) (259) (270) (10) (549) 0,7% 1,0% 49,0% 47,3% 2,0% 100,0% (2) (3) (145) (140) (6) (296) 0,0% 1,9% 37,3% 60,4% 0,5% 100,0% (0) (4) (79) (128) (1) (212) 0,3% 1,7% 37,3% 60,6% 0,0% 100,0% (1) (5) (107) (174) (0) (287) 0,2% 1,6% 43,9% 53,0% 1,3% 100,0% (3) (22) (590) (712) (17) (1344) 19
Tabel 4 Personalet får mig til at føle mig velkommen Hovedbiblioteket Ølby Bibliotek Herfølge Bibliotek Borup Bibliotek Total Meget uenig Uenig Enig Meget enig Ved ikke Total 0,5% 4,4% 49,5% 39,9% 5,6% 100,0% (3) (24) (272) (219) (31) (549) 0,0% 2,7% 46,3% 45,9% 5,1% 100,0% (0) (8) (137) (136) (15) (296) 0,0% 3,8% 39,6% 46,7% 9,9% 100,0% (0) (8) (84) (99) (21) (212) 1,0% 1,7% 39,7% 54,7% 2,8% 100,0% (3) (5) (114) (157) (8) (287) 0,4% 3,3% 45,5% 45,2% 5,6% 100,0% (6) (45) (611) (607) (75) (1344) Det fremgår af tabellerne 3 og 4, at kun ganske få af brugerne erklærer sig direkte uenige i, at de føler sig godt tilpas og personalet får dem til at føle sig velkommen. På tværs af bibliotekerne udtrykker brugerne således en positiv vurdering af atmosfæren og personalets bidrag hertil. Dog er der en klar tendens til, at en væsentlig større del af brugerne af Borup og Herfølge Bibliotek erklærer sig meget enige end tilsvarende hos Hovedbiblioteket og Ølby Bibliotek. Det samme gør sig gældende med hensyn til, hvorvidt personalet får brugerne til at føle sig velkomne. Det indikerer, at brugerne er mest tilfredse med Borup og Herfølge Bibliotek hvad angår atmosfæren på bibliotekerne. 20
7 Tilfredshedsundersøgelse Som en del af den samlede undersøgelse er der også gennemført en tilfredshedsmåling. Der foretages særskilt afrapportering på dette væsentlige spørgsmål. Derfor vises neden for svarfordelingen på den del af det samlede bibliometer, der vedrører det enkelte spørgsmål, der handler om brugerens samlede tilfredshed med biblioteket. Tabel 5 viser svarfordelingen på spørgsmålet om alt i alt tilfredshed. Tabel 5 Svarfordeling på spørgsmål om tilfredshed Meget uenig Uenig Enig Meget enig Ved ikke Total Antal og andel 0,6% (9) 1,8% (25) 37,8% (527) 58,8% (821) 1% (14) 100% (1396) Det fremgår af tabel 5, at andelen af brugere, der enten er enig eller meget enig er hele 96,6% i 2014, hvilket er nogenlunde det samme resultat som i 2012. Oversat til bibliometerskalaen er scoren på dette ene spørgsmål 7,7 i 2014. 7.1 Effektanalyse af forskellige forholds betydning for den samlede tilfredshed Tilfredshedsspørgsmålet giver samtidig mulighed for en grundlæggende og detaljeret analyse af, hvilken betydning forskellige forhold ved bibliotekstilbuddet i Køge har for brugernes samlede tilfredshed. Det er undersøgt gennem statistisk analyse mellem hvert enkelt af de spørgsmål, der danner baggrund for bibliometeret, og så brugernes alt i alt tilfredshed. Det er sket som en modeludvikling via multipel regressionsanalyse 2. Med denne metode afdækkes med andre ord følsomheden mellem de enkelte forhold og så brugernes tilbøjelighed til alt i alt at være tilfredse med bibliotekstilbuddet. Analysen viser, at de forhold, der har den største betydning for den generelle tilfredshed i prioriteret rækkefølge er: Personalets venlighed og imødekommenhed (dimension: service) At bibliotekets materialer / ydelser er tilgængelige, når brugerne har brug for dem (dimension: tilgængelighed) At biblioteket giver gode læse- og lytteoplevelser (dimension: kultur) Professionalisme hos personalet (dimension: professionalisme) Inspiration til læsning / lytning ved biblioteksbesøg (dimension: inspiration) Biblioteket er et godt rum for oplevelser (dimension: biblioteksrum) 2 Der er gennemført multipel regressionsanalyse med alt i alt tilfredsheden som afhængig variabel, der forklares ud fra de øvrige spørgsmål, der indgår i forklaringsmodellen som uafhængige variable. Den multiple regressionsmodel kan forklare 41% af variationen i tilfredsheden ud fra de nævnte aspekter. 21
Biblioteket har de materialer, der søges (dimension: materialer) Biblioteket er et godt sted for børnefamilier (dimension: familierum) At biblioteket lytter til brugernes ønsker og forslag (dimension: brugerinvolvering) Det er således disse 9 forhold, og især de 5 førstnævnte, hvor en forbedring vil batte mest i forhold til den overordnede tilfredshed. Det er således disse forhold, der er stærkest korreleret med tilfredshedsspørgsmålet. 22
8 Biblioteket og IT Udover bibliometerundersøgelsen, er brugerne blevet spurgt til, hvordan de ser bibliotekets rolle i den vedvarende digitalisering af samfundet. Mere præcist er de blevet spurgt til, hvordan de mener biblioteket bidrager til opkvalificering af befolkningens IT kompetencer specifikt i forhold til det offentliges selvbetjeningsløsninger samt om de selv har benyttet bibliotekets tilbud på dette område. Tabellerne 6-9 viser svarfordelingerne på disse spørgsmål. Tabel 6 På biblioteket kan man få udvidet sine IT kompetencer Meget uenig Uenig Enig Meget enig Ved ikke Total Antal og andel 1,1% (16) 6,2% (86) 30,7% (428) 10,2% (142) 51,9% (724) 100% (1396) Tabel 7 Jeg har haft gavn af bibliotekets it-introduktioner og hjælp til hjemmesidesøgning, online ressourcer el.lign. Meget uenig Uenig Enig Meget enig Ved ikke Total Antal og andel 12% (167) 18,1% (252) 12,1% (169) 4,2% (58) 53,7% (750) 100% (1396) 23
Tabel 8 Bibliotekets hjælp til digitale selvbetjeningsløsninger har værdi for samfundet Meget uenig Uenig Enig Meget enig Ved ikke Total Antal og andel 0,5% (7) 2% (28) 43,1% (601) 26,3% (367) 28,2% (393) 100% (1396) Tabel 9 Jeg har selv haft gavn af bibliotekets hjælp til digitale selvbetjeningsløsninger Meget uenig Uenig Enig Meget enig Ved ikke Total Antal og andel 16,9% (236) 20% (279) 16% (223) 9,9% (138) 37,2% (520) 100% (1396) Det fremgår af tabellerne 6-9, at over halvdelen af de adspurgte svarer ved ikke til spørgsmålet om, hvorvidt man kan få udvidet sine IT kompetencer på biblioteket og ligeledes til, hvorvidt de selv har benyttet disse muligheder. Dette afslører, at en stor del af brugerne ikke har den store viden om bibliotekets tilbud på dette område. Af de, der svarer noget andet på spørgsmålet, svarer de fleste positivt, dvs. at man kan få udvidet sine IT kompetencer. Interessant nok svarer en overvejende del af brugerne positivt på, at bibliotekets hjælp til digitale selvbetjeningsløsninger har værdi for samfundet, mens kun godt en fjerdedel svarer, at de personligt har haft gavn af det. De fleste brugere betragter altså bibliotekets tilbud i denne sammenhæng som noget, der er vigtigt for samfundet, selvom man ikke personligt oplever behov for eller har benyttet sig af det. Brugerne af KøgeBibliotekerne er ligeledes blevet spurgt om deres kendskab til de online bibliotekstilbud, de har adgang til samt, hvorvidt de benytter sig af disse. Svarene på disse spørgsmål kan bruges til at give en data-baseret idé om, hvor udbredt kendskabet til de forskellige online muligheder er hos kommunens biblioteksbrugere. I tabel 10-11 angives, hvor stor en del af brugerne, der henholdsvis kender til og selv benytter sig af en række online bibliotekstilbud. 24
Tabel 10 Hvilke af følgende digitale bibliotekstilbud har du hørt om? emusik.dk (inspiration til musik via digitale musiktjenester) Litteratursiden.dk (inspiration til gode læseoplevelser) Bibliotek.dk (database over materialer på danske offentlige biblioteker) Filmstriben.dk (download af film) ereolen.dk (download af e-bøger) ebib (download eller streaming af e-bøger) Biblioteksvagten.dk ("Svar på alt mellem himmel og jord") Netlydbog.dk (download af lydbøger) Bogbidder.dk (ugentlig læseinspiration med kapitel af tre bøger) Pallesgavebod.dk (børnebibliotekernes internetunivers) Biblioteks App My Library Kender ingen af de nævnte Andre digitale bibliotekstilbud eller baser Antal og andel 25,0% (353) 28,6% (399) 65,0% (911) 35,5% (495) 39,0% (543) 19,8% (276) 14,0% (196) 27,0% (378) 4,5% (63) 16,0% (225) 10,0% (144) 8,0% (107) 14,0% (200) 2,0% (23) 25
Tabel 11 Hvilke af følgende digitale bibliotekstilbud har du erfaring med at bruge? emusik.dk (inspiration til musik via digitale musiktjenester) Litteratursiden.dk (inspiration til gode læseoplevelser) Bibliotek.dk (database over materialer på danske offentlige biblioteker) Filmstriben.dk (download af film) ereolen.dk (download af e-bøger) ebib (download eller streaming af e-bøger) Biblioteksvagten.dk ("Svar på alt mellem himmel og jord") Netlydbog.dk (download af lydbøger) Bogbidder.dk (ugentlig læseinspiration med kapitel af tre bøger) Pallesgavebod.dk (børnebibliotekernes internetunivers) Biblioteks App My Library Kender ingen af de nævnte Andre digitale bibliotekstilbud eller baser Antal og andel 5,4% (75) 16,2% (226) 51,8% (723) 20,6% (287) 21,1% (295) 7,7% (107) 7,1% (99) 12,8% (178) 1,3% (18) 8,2% (115) 4,7% (66) 5,2% (72) 10,9% (152) 1,1% (15) 26
9 Læselyst, ønsker til fremtidens bibliotekstilbud og frivillighed I undersøgelsens sidste del er der stillet til spørgsmål til 3 nye og helt særskilte emner: biblioteks bidrag til læselyst, brugernes indstilling til at bidrage til biblioteket med frivillig arbejdskraft samt brugernes ønsker til det fremtidige bibliotekstilbud. Først viser tabel 12, at brugerne i vid udstrækning vurderer, at biblioteket giver dem lyst til at læse mere. Det er i alt 85% af brugerne enig eller meget enig i. Det er interessant og væsentligt, fordi det vides fra forskning, at læselyst er afgørende for læseevne og mere generelt tilegnelse af viden. Der er da også aktuelt flere nationale strategier og tiltag, der har til formål at fremme læselyst og læseevner. Herunder Danmark læser kampagnen som kulturminister Marianne Jelved har lanceret i 2014. Tabel 12 Biblioteket giver mig lyst til at læse mere Antal og andel Meget uenig 0,5% Uenig 6% Enig 42,8% (7) (84) (598) Meget enig 42% (587) Ved ikke 8,6% (120) Total 100% (1396) Dernæst viser tabel 13, at godt 22% af bibliotekets brugere er villig til at yde frivillig bistand til biblioteket. I hvert fald i et omfang a 2-8 timer om måneden og inden for it-hjælp, lektiehjælp, læringstilbud og praktisk hjælp. Det må formodes, at der blandt disse 22% også indgår de allerede aktive, men det kan formentlig samtidig konkluderes, at der er potentiale for at rekruttere flere frivillige, hvis der er ønske herom. Tabel 13 I hvilken grad er du villig til at arbejde frivilligt på dit bibliotek, fx. 2-8 timer om måneden? (fx it-hjælp, lektiehjælp, andre læringstilbud til børn eller voksne eller praktisk hjælp)? Antal og andel I høj grad 5,3% I nogen grad 17% (74) (238) I mindre grad 19,3% (270) Slet ikke 43% (600) Ved ikke 15,3% (214) Total 100% (1396) 27
Tabel 14 viser hvilke forhold og tilbud, der især kan få brugerne til at bruge biblioteket mere i fremtiden. Brugerne er blevet bedt om at prioritere på den måde, at de har kunnet angive op til 3 forhold. Der er en væsentlig spredning i ønskerne, men topscoren er klart: Længere åbningstid også selvom det indebærer tidsrum uden personale. Herefter følger tre på en - praktisk talt - delt andenplads: Flere aktiviteter, flere elektroniske ressourcer samt flere nye fysiske bøger. Tabel 14 Hvilke 3 af følgende forhold eller tilbud kunne få dig til at bruge biblioteket mere i fremtiden? At biblioteket lægger mere op til, at her kan man mødes med andre Flere muligheder for deltagelse og involvering Flere og bedre studie- og arbejdspladser Længere åbningstid - også selvom noget af åbningstiden vil være ubemandet Mere personale til at hjælpe Flere muligheder for at downloade og streame bøger, musik etc. Flere nye fysiske bøger på hylderne Kortere ventetid på materialerne Flere aktiviteter, workshops, arrangementer m.v. Antal og andel 10,9% (152) 7% (91) 6,4% (89) 35% (493) 3,9% (54) 26,4% (368) 26% (369) 18,8% 25,6% Ved ikke (358) Bemærkning: Tabellen summer til mere end 100%, fordi hver bruger har haft mulighed for at angive op til 3 forhold. (262) 27% (374) 28
10 Undersøgelsesmetode 10.1.1 Dataindsamling Indsamling af svar fra KøgeBibliotekernes brugere er sket ved en kombination af 2 indsamlingsmetoder: Elektronisk besvarelse via direkte e-mail invitation (1.308 svar) Elektronisk besvarelse via link på KøgeBibliotekernes hjemmeside (88 svar) Hovedvægten er lagt på indsamling via direkte e-mail invitation, og det er også ad denne vej, at langt hovedparten af besvarelserne er indkommet (1.308 ud af 1.396 besvarelser). Denne indsamlingsmetode er anvendt fordi det øger undersøgelsens kvalitet og repræsentativitet, at der er taget direkte kontakt til et stort antal tilfældigt udvalgte brugere og fordi det har givet mulighed for at foretage rykkerprocedure blandt de inviterede brugere, der ikke har afgivet svar. Da biblioteket har e-mail adresser på en stor del af deres aktive lånere, der benytter sig af e-mail services, er der e-mail oplysninger på et bredt udsnit af bibliotekets brugere. Heraf har Moos-Bjerre tilfældigt udvalgt et udsnit af brugere i alderen 15 år og opefter og inviteret dette udsnit direkte. Via link i mailtekst er brugerne tilgået det elektroniske spørgeskema via unik adgang pr. bruger. Der har været givet svarfrist på 10 dage og sendt påmindelse efter 7 dage. 10.1.2 Repræsentativitet Der er indkommet i alt 1.396 komplette besvarelser. Det har givet et solidt datagrundlag og en væsentlig repræsentativitet samlet set og inden for forskellige undergrupper. På e-mail indsamlingen svarer de 1.308 svar til en svarprocent på godt 46%. 10.1.3 Statistisk signifikans og stikprøveusikkerhed Undersøgelsen omfatter et stort udsnit af bibliotekets brugere. Ikke desto mindre er der netop tale om et udsnit eller en stikprøve af populationen af alle bibliotekets brugere. Derfor er undersøgelsesresultaterne altid forbundet med en vis grad af usikkerhed. Det er vigtigt, når man vil sammenligne bibliometerresultater over tid eller når man finder forskelle i bibliometeret imellem forskellige brugergrupper. Der er foretaget statistisk analyse af bibliometermålingens resultater. Herunder ikke mindst af de forskelle, der er mellem de forskellige dimensioner, og mellem forskellige brugergrupper. Der vises og kommenteres som hovedregel kun de resultater, der er interessante dvs. hvor forskellen er af en vis størrelse og statistisk signifikante på et 95% signifikansniveau dvs. at det kan udelukkes, at den fundne forskel blot er en tilfældighed. Et statistisk signifikant resultat betyder, at resultatet fra denne stikprøve på 1.396 brugerbesvarelser er tilstrækkelig sikkert til at lade sig generalisere til at være repræsentativt for alle Køge Bibliotekers brugere. Denne lidt restriktive eller forsigtige tilgang anlægges for at være sikker på, at der kun handles på væsentlige og reelle resultater. 10.1.4 Håndtering af Ved ikke svar Ved alle de 30 spørgsmål, der indgår i bibliometeret har respondenterne i undersøgelsen også haft mulighed for at svare Ved ikke. Det er nødvendigt at medtage disse svarmuligheder, da respondenter, der ikke har kendskab til et specifikt forhold eller af anden årsag føler sig ude af stand til at svare på et specifikt aspekt ved biblioteket, ikke bør tvinges til at udtrykke en holdning. Hvis respondenter tvinges til at tage stilling til spørgsmål, som de reelt ikke føler, de ved noget om, risikeres det, at de i stedet svarer arbitrært, hvilket ødelægger validiteten af undersøgelsen. Med mindre at en respondent har svaret ved ikke til alle eller hovedparten af spørgsmålene er det naturligvis samtidig ønsket, at respondentens besvarelse indgår i afdækningen og opgørelsen af det samlede bibliometer. Problemet er løst ved at indsætte den gennemsnitlige værdi på hvert spørgsmål i de få tilfælde, hvor der er svaret ved ikke. På denne måde sikres det, at effekten af Ved ikke - besvarelser bliver neutral. 29
11 Bilag 1: opbygning af bibliometeret 11.1.1 Bibliometer som sammensat mål Rent teknisk består bibliometeret af et såkaldt additivt indeks. Bibliometeret er således et sammensat mål, der afdækkes og beregnes på baggrund af 14 dimensioner, 30 spørgsmål samt en række baggrundsspørgsmål og spørgsmål til brugsmønster. Alle vurderingsspørgsmål besvares med en tilkendegivelse af, hvorvidt man er meget enig, enig, uenig eller meget uenig i udsagn om biblioteket. Det er således en skala bestående af 4 punkter gående fra et meget negativt udtryk til et meget positivt udtryk. I bibliometeret er det valgt at tilknytte pointene til disse svar på følgende måde: Tabel 15 Bibliometrets pointtildeling Meget enig Enig Uenig Meget uenig 10 5-5 -10 Ved at opgøre besvarelsen i point kan der beregnes en gennemsnitlig besvarelse pr. spørgsmål; en pointscore imellem -10 og 10. Positive tal udtrykker således, at der opleves værdi. Der er herefter beregnet en score pr. dimension ved at tage gennemsnittet af pointtallet på hvert af de spørgsmål, der indgår i pågældende dimension. Hvis der indgår 1 spørgsmål til belysning af 1 dimension er dimensionsscoren lig spørgsmålsscoren, og spørgsmålet indgår med 1/14 i det samlede bibliometer. Hvis der er anvendt 2 spørgsmål til afdækning af 1 dimension, indgår spørgsmålet med 1/30 i det samlede bibliometer. Af hensyn til læservenlighed og sammenlignelighed opgøres bibliometerscoren som gennemsnitstal (i stedet for som sumtal). Der er en række metodiske fordele ved at operere med et sammensat mål som et bibliometer i stedet for enkelte spørgsmål: Bedre validitet: et enkelt aspekt eller spørgsmål er ikke tilstrækkeligt til at indfange det komplekse begreb værdi for brugerne ift. uddannelse, oplysning og kulturel aktivitet Bedre reliabilitet: flere spørgsmål rammer mere effektivt end et enkelt, man undgår fejlbedømmelser og man siger noget mere generelt om tendenser og forskelle. Keep it simple : For biblioteket er der mulighed for at overskue et komplekst effektmål som brugerværdi på en simpel, velunderbygget og handlingsorienteret måde. Biblioteket kan nøjes med at analysere på et enkelt nøgletal; bibliometerscoren, men har samtidig let adgang til mere nuanceret og detaljeret information. 30
11.1.2 Bibliometerets dimensioner De 14 bibliometerdimensioner er udvalgt på baggrund af kendskab til folkebibliotekets formål, opgave og kontekst samt erfaringer med brugerundersøgelser på biblioteksområdet såvel som andre offentlige serviceydelser. I figur 12 nedenfor vises de dimensioner, der tilsammen afdækker den effekt og den værdi, som brugerne oplever og bedes forholde sig til. Figur 12 Bibliometrets dimensioner 11.1.3 Spørgsmålsformulering og bibliometerresultat Hver dimension afdækkes som sagt ud fra et eller flere spørgsmål. Dog således, at hver dimension vægtes lige højt i det samlede bibliometer. Dette for at sikre at en enkelt dimension ikke får større indflydelse på den samlede bibliometerscore bare fordi aspektet er mere vanskeligt at måle og derfor skal måles med flere spørgsmål. Dvs. hvis en dimension afdækkes med to spørgsmål, så vægtes hvert af disse spørgsmål med 50 procent af dimensionen. Spørgsmålene skal så præcist som muligt beskrive den ønskede biblioteksdimension. For at brugerne svarer på præcis det tiltænkte forhold skal spørgsmålsformuleringen være præcis og konkret. Spørgsmålene er formuleret som udsagn, brugernes skal vurdere sig enig eller uenig i. I forbindelse med konstruktionen bibliometeret er svarmulighederne på hvert spørgsmål som sagt tildelt en værdi fra -10 til 10. 10 point tildeles den svarmulighed, der svarer til den mest positive opfattelse af 31
biblioteket på den givne parameter, -10 tildeles den svarmulighed, der svarer til den mest negative opfattelse af biblioteket på den givne parameter. Det vil eksempelvis sige at - i forhold til spørgsmålet Bibliotekets tilbud giver mig viden om aktuelle og relevante samfundsforhold - vil respondenter, der er Meget enig, få værdien 10 på dette udsagn, mens respondenter, der er Meget uenig vil blive tildelt værdien -10. Figur 13 Teoretisk gengivelse af bibliometeret: -10 point 0 point 10 point Mest negative vurdering af bibliotekets brugerværdi Teoretisk midtpunkt Mest positive vurdering af bibliotekets brugerværdi Det teoretiske midtpunkt på bibliometeret er 0. 11.1.4 Fortolkning af bibliometerscore Hvordan kan et givent bibliometerresultat fortolkes? Pointtal under 0 indebærer, at den samlede vurdering af biblioteket, dets ydelser tilbud og evne til at tilføre brugerne værdi er utilfredsstillende og effekten lille. Omvendt vil pointtal større end 0 indikerer en samlet vurdering af, at biblioteket tilfører brugerne værdi. Hvis gennemsnittet af besvarelserne er 0, så vil det sige, at der er lige mange og/eller ligeså markante positive svar som negative. Et gennemsnit på 5 vil derimod sige, at der er en overvægt af positive vurderinger af biblioteket, og pointscoren kan oversættes til besvarelsen, at brugerne er enige i, at biblioteket tilfører værdi og har positiv effekt på brugerne. 32