FORSVARSAKADEMIET Fakultet for Strategi og Militære Operationer VUT II/L-STK 2008/2009 Kaptajn M. DAM 14. april 2009 TITELSIDE SPECIALE INDEN FOR INSTITUT FOR STRATEGI FOKUSOMRÅDE FOR SPECIALET INDIEN EN LOKAL AKTØR ELLER GEOSTRATEGISK STORMAGT? Antal ord: 20.751.
ABSTRACT The aim of this essay is to conduct an analysis of key factors of the foreign- and security policy of India in order to determine the current status of India in the international system of states. The driving question of the essay is: India a regional actor or geostrategic great power? Buzan og Wæver security complex theory published in Regions and Powers (2003) provides the frame of the essay within which four objects, derived from navel geostrategic theory of Mahan, are analysed: Economic- resource-, political, and military power. The final assessment is that a change in the status of India has occurred from being a regional actor balancing Pakistan in the South Asian security complex to a stronger position as a geostrategic great power in the Asian super security complex. This change is based on increased economic and political power, which India uses to gain influence in the Asian region through both bilateral and multilateral agreements and support to the international organizations in the region. Antal ord: 166. ii
RESUMÉ Formålet med specialet er, inden for rammerne af Buzan og Wævers sikkerhedskompleksteori, at analysere Indiens udenrigs- og sikkerhedspolitik, herunder anskaffelsen af kernevåbenet, med det mål at afdække og vurdere om Indien orienterer sig imod et bestemt sikkerhedskompleks. KAPITEL 1 INDLEDNING Her præsenteres motivation og problemstillingen, samt specialets relevans. Der gennemføres endvidere en indledende diskussion af teoriapparatet, der anlægges på specialet. KAPITEL 2 TEORI OG METODE Her fastlægges og afgrænses teoriapparatet endeligt, og centrale definitioner fastlægges. Buzan og Wævers sikkerhedskompleksteori danner rammen for specialet inden for hvilken Mahans fire analytiske parametre fastlægges; Statens økonomiske magt, ressoucemæssige magt, politiske magt og militære magt. Buzan og Wævers sikkerhedskompleksteori har tre niveau, som kan analyseres; Enheds-, regionalt og globalt niveau. Herefter fastlægges specialets metode og struktur, og Mahans parametre operationaliseres. KAPITEL 3 REDEGØRELSE FOR INDIENS INTERNE FORHOLD Her gennemføres en kort redegørende analyse af Indiens interne forhold (enhedsniveauet), idet forhold inden for enhedsniveauet ellers ikke berøres yderligere i specialets analysekapitel. Den redegørende analyse gennemføres inden for rammen Buzan s teori om en stats sammenhængskraft dvs. balancen mellem statens treenighed: Statens institutioner, statens fysiske base og ideen om staten. Analysen viser, at Indiens interne forhold generelt er stabile med en lang demokratisk traditioner. Der er dog store forskelle i den interne fordeling af landets ressourcer, som regelmæssigt føre til mindre interne konflikter. Dette sammenholdt med stigende befolkningstilvækst nødvendiggør, at Indien opretholder en stabil økonomisk vækst og afsætter ressourcer til at udjævne de interne uligheder, for at kunne modgå de interne spændinger. KAPITEL 4 ANALYSE Her gennemføres specialets analyse af Indien i tre (3) delafsnit ift. de operationaliserede parametre: Perspektivet for økonomi og ressourcer, det politiske perspektiv og det militære perspektiv. Inden for økonomi og ressourcer viser analysen, at Indiens demografi byder på en række muligheder som f.eks. en stor mængde billig arbejdskraft, men også udfordringer som befolkningstilvæksten, som sætter yderligere pres på den interne ressourcefordeling og Indiens evne til at finde beskæftigelse til alle. Indiens økonomi er robust og giver gode muligheder for at bruge det økonomiske middel i udenrigs- og sikkerhedspolitisk sammenhæng. Indiens sårbarhed er landets afhængighed af eksterne energiråstofleverancer. Inden for det politiske perspektiv viser analysen, at Indiens i stigende grad indtager en aktiv og ledende rolle mht. integration og samarbejde mellem staterne inden for det sydasiatiske og asiatiske supersikkerhedskompleks. Indien bruger en kombination af bilaterale aftaler og samarbejde i rammen af regionale internationale organisationer. iii
Inden for det militære perspektiv viser analysen, at Indien ligeledes har udvidet sit fokus i asien fra det sydasiatiske sikkerhedskompleks til det asiatiske supersikkerhedskompleks. Pt. har Indiens kernevåbenprogram kun rækkevidde til at påvirke supersikkerhedskomplekset, og selv om flådestyrkerne har global rækkevidde, bliver de primært anvendt inden for IOR og det Sydkinesiske Hav. KAPITEL 5 KONKLUSION Her sammenfattes delkonklusionerne og specialets konklusion udledes. Konklusionen er at, der er sket et skift i Indiens rolle og magtposition i asien. Indien udøver i dag indflydelse ud over grænserne af det sydasiatiske sikkerhedskompleks til det asiatiske supersikkerhedskompleks. Sammenholdt med de udenrigs- og sikkerhedspolitiske kapaciteter, Indien har til sin disposition, er konklusionen at Indien i dag må betegnes som en regional stormagt med fokus rettet mod det asiatiske supersikkerhedskompleks. Kernevåbnenes betydning og formål har for Indien skiftet karakter. Indledningsvis var formålet med anskaffelsen en ren balancering af Pakistan inden for det sydasiatiske sikkerhedskompleks. Sidenhen har formålet ændret sig til at balancere Kina, og dermed understøtte Indien stormagtsstatus, og på globalt niveau at virke som argumentation for Indiens ambition om global nuklear nedrustning og dermed fjernelsen af NPT fastsættelse af nukleare staters særstatus. Dette er endvidere forklaringen på Indiens manglende ratificering af NPT. KAPITEL 6 PERSPEKTIVERING Her gennemføres specialets perspektivering. Indiens muligheder for, over de næste 20 til 30 år, at udvikle og udfolde sig som stormagt med global indflydelse behandles. Det vurderes, at Indien har gode muligheder for at opnå den status, hvis landet formår at opretholde det økonomiske momentum, landet i dag har. Indiens fremtidige status, kombineret med potentiel konkurrence om knappe råstoffer, nødvendiggør at regionens stater i stigende grad bindes sammen gennem åbenhed og dialog samt øget gensidig afhængighed på flest mulige områder (interdependens), gerne gennem internationale organisationer. Antal ord: 677. iv
INDHOLDSFORTEGNELSE Side TITLESIDE ABSTRACT...ii RESUME...iii INDHOLDSFORTEGNELSE...v 1. KAPITEL INDLEDNING...9 1.1. Motivation for speciale emne...9 1.2. Problemformulering...9 1.3. Relevans...10 1.4. Diskussion af teori...10 1.4.1. Regional Sikkerhedskompleks teori...10 1.4.2. Geopolitik...12 1.4.3. Valg af teori...13 1.5. Valg af empiri...14 1.6. Kilder...14 1.7. Kildehenvisninger...14 1.8. Kildeindhentning...14 2. KAPITEL TEORI OG METODE...15 2.1. Teori...15 2.1.1. Afgrænsning af de teoretiske perspektiver...15 2.1.1.1. Sikkerhedskomplektsteoriens enhedsniveau...15 2.1.1.2. Sikkerhedskomplektsteoriens begreb Sikkerhedsliggørelse...16 2.2. Centrale begreber og definitioner...17 2.2.1. Sikkerhedskompleks...17 2.2.2. Sikkerhedskomplekserne i Asien, hvordan ser de ud?...17 2.2.3. Kategorisering af internationale aktører...18 2.2.3.1. Supermagt...18 2.2.3.2. Stormagt...18 2.2.3.3. Regional magt...18 2.3. Metode...18 2.3.1. Specialets struktur...20 2.4. Operationalisering af de teoretiske perspektiver (variable)...21 2.4.1. Indledning, generelle betragtninger...21 2.4.2. Perspektivet for økonomi og ressourcer...21 2.4.2.1. Ressourcer...21 2.4.2.2. Økonomi...22 2.4.2.3. Fokuserende delspørgsmål...23 2.4.3. Det politiske perspektiv...23 2.4.4. Det militære perspektiv...24 2.4.4.1. Kernevåbenprogram...24 2.4.4.2. Flådeprogram...24 v
3. KAPITEL REDEGØRENDE ANALYSE AT INDIENS INTERNE FORHOLD...25 3.1. Idéen om staten...25 3.2. Statens fysiske base...25 3.3. Statens institutioner...27 3.4. Sammenfatning af Indien interne forhold...27 4. KAPITEL ANALYSE...28 4.1. Analyse af perspektivet for økonomi og ressourcer...28 4.1.1. Indledning...28 4.1.1.1. Demografisk udvikling...28 4.1.1.1.1. Befolkningsudvikling og den dermed følgende arbejdsressource...29 4.1.1.1.2. Forholdet mellem landdistrikter og byerne...29 4.1.1.1.3. Befolkningens uddannelsesniveau...30 4.1.1.2. Sammenfatning, demografisk udvikling...31 4.1.1.3. Indiens adgang til og forbrug af ressourcer...31 4.1.1.3.1. Energibehov...31 4.1.1.3.2. Energikilden, den voksende import...32 4.1.1.4. Sammenfatning, Indiens adgang til og forbrug af ressourcer...33 4.1.1.5. Økonomi...33 4.1.1.5.1. Indien en stærk eller svar økonomi?...33 4.1.1.5.2. Samhandelspartnere...36 4.1.1.5.3. Anvendelsen af de økonomiske ressourcer...37 4.1.1.6. Sammenfatning, Økonomi...37 4.1.2. Delkonklusion for perspektivet for økonomi og ressourcer...38 4.2. Analyse af det politiske perspektiv...39 4.2.1. Indledning...39 4.2.1.1. Indien og det sydasiatiske sikkerhedskompleks...39 4.2.1.2. Indien og asiatiske supersikkerhedskompleks...41 4.2.1.3. Indien og det globale sikkerhedskompleks...42 4.2.2. Delkonklusion for politiske perspektiv...44 4.3. Analyse af det militære perspektiv...45 4.3.1. Indledning...45 4.3.1.1. Kernevåbenprogram...46 4.3.1.1.1. Kernevåben doktrinen...46 4.3.1.1.2. Kernevåbenkapacitet...47 4.3.1.1.3. Fremføringsmidler...49 4.3.1.2. Sammenfatning, Kernevåbenprogram...52 4.3.1.3. Flådeprogram...53 4.3.1.3.1. Flådens vision...53 4.3.1.3.2. Flådens materielsystemer...54 4.3.1.3.3. Projicering af militære magtmidler via oceangående flådefartøjer...55 4.3.1.4. Sammenfatning, flådeprogram...57 4.3.2. Delkonklusion for det militære perspektiv...57 5. KAPITEL KONKLUSION...59 5.1. Indledning...59 5.2. Problemformulering...59 5.3. Vurderingsgrundlag...59 vi
5.4. Analyseobjekter...59 5.5. Analysens delkonklusioner, opsamling...60 5.5.1. Delkonklusion, Perspektivet for økonomi og ressourcer...60 5.5.2. Delkonklusion, Det politiske perspektiv...60 5.5.3. Delkonklusion, Det militære perspektiv...61 5.6. Specialets konklusion...61 5.7. Specialets konklusion i kritisk perspektiv...62 6. KAPITEL PERSPEKTIVERING...63 TILLÆG A, BIBIOGRAFI... A-1 til A-4 TILLÆG B, FORKORTELSESLISTE... B-1 til B-2 BILAG 1 Bilag 1, Kapitel 4.1.1.1, Tabeller Nøgletal for demografisk udvikling...1-1 Bilag 2, Kapitel 4.1.1.5, Tabeller Økonomiske nøgletal...2-1 til 2-3 Bilag 3, Kapitel 4.3.1.3, Tabeller Indiens flådeprogram...3-1 til 3-3 Bilag 4, Kapitel 4.1.1.5, Tabeller Nøgletal for Indiens import / eksport...4-1 til 4-4 FIGURER Figur 1 Illustration af problemformulering...10 Figur 2 Indien mellem kontinent og ocean...12 Figur 3 Sammenhæng mellem de teoretiske perspektiver...13 Figur 4 Buzan - Statens treenighed...16 Figur 5 De asiatiske sikkerhedskomplekser...17 Figur 6 Metodesammenhæng...18 Figur 7 Specialets struktur...20 Figur 8 BNP fordeling pr. indbygger i Indiens delstater (IEA, 2007:429)...26 Figur 9 Årlig vækst i BNP i procent...34 Figur 10 Årlig inflation i forbrugerpriser...35 Figur 11 Indiens missilprogrammer...50 Figur 12 Indiske flyvevåbens fly kapaciteters placering 1...52 Figur 13 Den Indiske EEZ...53 1 Bilag indeholder i alt 2.577 ord vii
TABELLER Tabel 1 Befolkningsudvikling i udvalgte lande...29 Tabel 2 Indiske flådes %-andel af forsvarsudgifter...37 Tabel 3 Numerisk fordeling af Indiske ambassader og High Commisions...40 Tabel 4 Antal bilaterale aftaler og statements...40 Tabel 5 Antal handelsrelaterede aftaler indgået af handelsministeriet...40 Tabel 6 Fordeling af SAARC regionale centre...41 Tabel 7 Indiens økonomiske og styrkemæssige bidrag til FN...43 Tabel 8 Indiske kampfly....51 Tabel 9 Aldersfordeling på den Indiske flådes enheder...54 Tabel 10 Urbaniseringsudvikling i procenter i udvalgt lande...bilag 1-1 Tabel 11 Demografiske indikatorer - Indien...Bilag 1-1 Tabel 12 Bruttonationalprodukt i verden største økonomier...bilag 2-1 Tabel 13 Bruttonationalprodukt i PPP, verden største økonomier...bilag 2-2 Tabel 14 Officielle valutareserver og andre fremmed valuta midler...bilag 2-2 Tabel 15 Inflation (%) i gennemsnits forbrugerpriser...bilag 2-3 Tabel 16 Indiens flådes nuværende og projekterede kapaciteter....bilag 3-1 Tabel 17 Aldersberegning af Indiens flådekapaciteter...bilag 3-2 Tabel 18 Operationer gennemført af den indiske flåde...bilag 3-3 Tabel 19 Øvelsesaktiviteter gennemført af den indiske flåde...bilag 3-3 Bilag 4, Kapitel 4.1.1.5, Tabeller Nøgletal for Indiens import / eksport Tabel 20 Indiens import værdi i forhold til lande (Millioner USD)...Bilag 4-1 Tabel 21 Indiens eksport værdi i forhold til lande (Millioner USD)...Bilag 4-2 Tabel 22 Import af olie m.v. (Millioner USD)...Bilag 4-3 Tabel 23 Import af kernekraft relateret teknologi (Millioner USD)...Bilag 4-4 viii
1. KAPITEL INDLEDNING Formålet med kapitel 1 er at diskutere emnet for specialet, emnets relevans og motivationen for valget. Derudover diskuteres valget af det teoriapparat, der anlægges på emnet. 1.1. Motivation for speciale emne Indien har qua sin størrelse og geografiske placering på det asiatiske kontinent en strategisk betydning og potentiel indflydelse på flere forhold, der har såvel lokal, regional som global betydning. Eksempelvis giver landets placering mulighed for at kontrollerer søvejene over det Indiske Ocean mellem fjernøsten og mellemøsten. Dette har potentielt betydning ikke alene for samhandlen mellem fjernøstens lande (Kina, Japan med flere) og vesten, men også for eksempelvis Kinas olieforsyning. Landets økonomiske vækst og befolkningsmæssige tilvækst har i de seneste årtier konstant ligget højt sammenlignet med de øvrige lande i regionen og på verdensplan. De årlige økonomiske vækstrater har ligget på mellem 4 og 9% det seneste årti (US DoS web, 2008) set i forhold til en gennemsnitlig vækst på 2 til 4% i de vestlige økonomier. Prognoserne for Indien peger på at denne udvikling fortsætter. Befolkningsmæssigt peger prognoser (esa.un.org, 2008) på, at Indien vil overgå Kina i antallet af indbyggere i løbet af de næste 20-30 år. Indien er i sin nuværende position en afgørende og aktiv aktør på det euroasiatiske kontinent (Brzezinski, 1997), bl.a. fordi Indien er i besiddelse af kernevåbenteknologi, kernevåben og har gennemført et antal prøvesprængninger siden 1998. Indiens potentiale er derfor stort, men hvor bevæger Indiens udenrigs- og sikkerhedspolitik sig hen? Hvorfor har Indien anskaffet kernevåben? Er det konkret for at balancere sig i forhold til Pakistan, eller med henblik på at opnå status som stormagt? Er det muligt at identificere afgørende forskelle i Indiens ageren i det internationale system, hvis forskellige perspektiver anlægges; lokalt, regionalt eller globalt? Disse spørgsmål er kernen i min motivation for at skrive dette speciale. 1.2. Problemformulering Formålet med specialet er at redegøre for Indiens udenrigs- og sikkerhedspolitik med henblik på at afdække Indiens ambitioner mht. sin position i det internationale system af stater. Et centralt spørgsmål er herunder, om Indiens anskaffelse af kernevåben skal ses som middel til at opnå egen sikkerhed eller et ønske om at blive en geopolitisk stormagt. Specialets udgangspunkt er følgende problemformulering: INDIEN EN LOKAL AKTØR ELLER GEOSTRATEGISK STORMAGT? (A) Med udgangspunkt i Buzan/Wæver (2003) teori om sikkerhedskomplekser kan problemstillingen konkretiseres i følgende arbejdsspørgsmål, der skal hjælpe med at afgrænse og fokusere analysen, jf. figur 1: Indiens magtpositionering og anskaffelsen af kernevåben har til formål at balancere det sydasiatiske sikkerhedskompleks (X) det asiatiske supersikkerhedskompleks (Y) eller det globale sikkerhedskompleks (Z). 9
Figur 1 Illustration af problemformulering Derudover er spørgsmålet: hvilke konsekvenser denne udvikling i så fald kan få for sydøstasiatisk sikkerhedspolitik, herunder hvad det langsigtede perspektiv er i regionen som følge af Indiens udenrigs- og sikkerhedspolitik. Således motiveret er problemstillingens spørgsmål opsummerende: 1) Om der inden for de seneste år er sket en ændring i Indiens rolle og magtpositionering, herunder hvilket sikkerhedskompleks Indien tilstræber? 2) Hvilke parametre, der i givet fald kan forklare en eventuel ændring i Indiens magtpositionering, herunder hvilken rolle Indiens anskaffelse af kernevåben spiller? 3) Hvilke perspektiver har det for Indiens udenrigs- og sikkerhedspolitik på langt sigt, herunder sikkerhedssituationen og stabiliteten i regionen? 1.3. Relevans Specialets relevans er begrundet i det faktum, at Indien på grund af sin geostrategiske placering, og de seneste års militære og økonomiske udvikling er en geopolitisk aktør, som har potentiale til at blive en indflydelsesrig regional og global aktør. Det er derfor interessant at klarlægge, hvilken rolle Indien har. Har Indiens magtpositionering rod i den lokale konflikt med Pakistan, eller har positioneringen baggrund i en ambition om indflydelse regionalt og internationalt? Hvis ambitionerne er indflydelse regionalt eller globalt, har Indien så muligheder for at opnå en forandret international status? 1.4. Diskussion af teori I dette afsnit gennemføres en indledende diskussion af grundlag og valg af de teoretiske perspektiver, som bliver de bærende analytiske perspektiver for specialet. 1.4.1. Regional Sikkerhedskompleks teori Faget International Politik (IP) byder på flere teoretiske retninger, der hver især har forskellige grundlæggende syn på, hvordan verdens samlede mængde af stater agerer i forhold til hinanden. Liberalisternes positivistiske opfattelse er, at stater grundlæggende anvender bløde magtmidler for at opnå gensidige gevinster for alle (Nye/Keohane, 2001;Nye, 2004). Under de bløde magtmidler hører f.eks. samhandel, udenrigspolitisk diplomati, spredning af kultur og politiske værdier, IO er m.v. 10
På den anden side fokuserer den klassiske realisme strengt på statens overlevelse gennem opbygning og anvendelse af økonomiske og militære magtmidler: Den hårde magt (Morgenthau, 1967). Neorealisterne opfatter grundlæggende stater som rationelt agerende med det formål, at skabe relative gevinster for staten. Neorealisterne har også et udvidet analytisk perspektiv i forhold til de klassiske realister, således at det ikke kun er de militære magtmidler, der er i fokus, men eksempelvis også befolknings-, økonomiske og naturressourcer samt politiske forhold (Walts, 1979). Da den liberalistiske teori således fokuserer ensidigt på den bløde magt, som f.eks. spredning af demokrati, kultur og politiske værdier, samt øget politisk og økonomisk samarbejde mellem stater, og den klassiske realisme fokuserer ensidigt på hård magt, fravælges disse teoretiske retninger som værende for simplificerende til en nuanceret analyse. Neorealisterne opfatter det internationale system af stater som anarkisk. Det central fokus er på staternes maksimering af sikkerhed gennem fordeling af kapaciteter, og neorealisternes analyser tager udgangspunkt i systemniveauet (Waltz, 1979). Dvs., fokus er på det samlede system af stater på verdensplan. Buzan og Wæver (2003) argumenter derimod for, at verden kan opdeles i en række sikkerhedskomplekser. Et sikkerhedskompleks er defineret som: the level where states or other units link together sufficiently closely that their securities cannot be considered separately from each other. The regional level is where the extremes of national and global security interplay, and where most the action occurs. (Buzan & Wæver, 2003:43) Et sikkerhedskompleks er altså et geografisk område med en række stater, hvis sikkerhed må ses i sammenhæng og relation med de øvrige stater i komplekset. Afgrænsningen af et sikkerhedskompleks er de zoner, hvor interaktionerne er svage, eller hvor stater med fokus mod to sikkerhedskomplekser virker som isolatorer. Sikkerhedskompleksteorien arbejder med tre sikkerhedskompleksniveauer. Det globale niveau, som er sammenfaldende med neo-realisternes systemniveau, og de to niveauer, der kan identificeres i ovennævnte definition: unit level altså statsniveauet, og regional level det regionale niveau (Buzan/Wæver, 2003:34 ff). Buzan og Wævers udgangspunkt for analyser af staters sikkerhed tager udgangspunkt i et regionalt perspektiv (Buzan/Wæver, 2003:26). Dette er begrundet i Friedbergs tese om at:.most states historically have been concerned primarily with the capabilities and intentions of their neighbours. (Buzan & Wæver, 2003:4) Altså at staternes sikkerhedsafhængighed eller sikkerhedsinterdependens er mere intens jo tættere på hinanden, de er placeret. Sikkerhedskompleksteoriens styrke ligger i, at staters sikkerhed kan analyseres inden for fire klart adskilte niveauer; Internt i staten, regionalt, interregionalt og globalt, og at analysen ikke holdes på det meget overordnede systemniveau, men at det er muligt at analysere inden for en specifikt afgrænset del af systemet, defineret som og via regionale sikkerhedskompleksværktøjet. Dermed muliggøres en højere detaljeringsgrad samt inddragelse 11
og afdækning af interstatslig dynamik, der er begrænset for det specifikke sikkerhedskompleks. En nærmere diskussion heraf gennemføres i kapitel 2. Selvom en stats handlinger og magtbalancering ofte har rod i statens forhold til andre regionale stater, kan årsager på andre niveauer ligge til grund. Dette gælder også for Indien. Jeg vælger derfor at anvende teorien om sikkerhedskomplekser med henblik på, at klarlægge om der er signifikante forskelle i Indiens rolle inden for de respektive sikkerhedskomplekser. Sikkerhedskompleksteorien danner således rammen for specialet, men hvilke parametre er der behov for at analysere? Hvilke har afgørende betydning? 1.4.2. Geopolitik En stats geografiske placering har indflydelse på, hvordan staten agerer i det internationale system af stater. Den geografiske placering sætter muligheder og begrænsninger for staten. Én analyse af en stats sikkerhedspolitiske positionering bør derfor medinddrage statens geostrategiske placering; dvs. den fysiske kontekst, som staten er bundet af og som former dens muligheder og begrænsninger i det internationale system. Der findes flere versioner af geopolitiske teorier, som hver tager afsæt i forskellige tidsaldre og grundperspektiver. De to grundlæggende og ældste er den maritime skole (Mahan, 1991), grundlagt af Alfred Thayer Mahan (1849-1914), og den kontinentale skole (Mackinder, 1905) grundlagt af Halford J. MacKinder (1861-1947). Den maritime skole vægter statens placering, adgang til og behov for ressourcer og statens maritime magt (sømagt), dvs. adgang til og kontrol med verdenshavene. Den kontinentale skole understreger derimod betydningen af the heartland (det euroasiatiske kontinent). Dvs., at den, der kontrollerer kontinentet, kontrollerer verden. Ud fra et amerikansk geostrategiske perspektiv bygger Brzezinskis videre på Mackinders teori om betydningen af kontrollen med det euroasiatiske kontinent, og understreger vigtigheden af amerikansk indflydelse på kontinentet (Brzezinske, 1997). Thomas Barnetts har sidenhen defineret teorien om kerne- og kløftstater. Verden kan groft sagt opdeles i to regioner The Core and the Gap (Kernen og Kløften) (Barnett, 2004). Barnetts tese er, at Kernen består af stærke stater 2, der i Figur 2 Indien mellem kontinent og ocean stigende grad integrerer sig og som derved øger deres velstand og mindsker sandsynligheden for krig. Kløften er derimod områder, hvor staterne er svage, og hvor vi i dag finder de fleste konflikter og fattigdom. Barnett argumenterer for, at kernestaterne skal arbejde på at mindske afstanden mellem Kernen og Kløften. Indiens geografiske placering på det euroasiatiske kontinent med landegrænser til flere lande 3 kunne tale for at inddrage en kontinentalt orienteret geopolitisk teori. Himalaya bjergkædens afgrænsning 2 Politisk og økonomisk. 3 Pakistan, Kina, Nepal, Butan, Bangladesh og Maynmar. 12
mod nord taler dog imod brugen af et kontinentalt perspektiv på Indien. Dette sammenholdt med Indiens placering ud til det Indiske Ocean og den potentielle kontrol over søvejen mellem Østasien, mellemøsten og vesten, som Indien derfor har, taler mere for at anvende en maritim teoretisk vinkel i specialet. Mahans geopolitiske perspektiv er den maritime teoretiske vinkel, der kan anvendes. Mahans geopolitiske teori blev udviklet i slutningen af 1800-tallet. Teorien tager derfor ikke højde for den efterfølgende teknologiske udvikling, herunder udviklingen af globalt rækkende våbensystemer som strategiske bombefly, interkontinentalmissiler, masseødelæggelsesvåben m.v. Mahans fokus er på stater, der har betydelig adgang til og handel via verdenshavene, og hvordan sådanne stater bedst fremmer og beskytter sine interesser. Denne grundlæggende præmis har ikke ændret sig fra teoriens oprindelse til i dag, hvor 90% af verdens handelsgods i transportforløbet bliver fragtet via skib (IMO web, 2008:7, pkt. 2.1). I specialet vil Mahans geopolitiske perspektiv derfor blive anvendt som et supplerende perspektiv til sikkerhedskompleksteorien, som skal understøtte og fokusere operationaliseringen i specialet, og derved analysen. Hvor sikkerhedskompleksteorien danner ramme for specialets analyse, virker Mahans geostrategiske perspektiv som fokusværktøj til at fastlægge, hvilke parametre af Indiens udenrigs- og sikkerhedspolitik, der skal analyseres, og dermed operationaliseres. Som tidligere nævnt fokuserer Mahan på faktorerne militær magt, økonomi, geografi, ressourcer og politisk magt. Mahans teoretisk grundlæggende antagelser er i det realistiske paradigme. 1.4.3. Valg af teori Valg af teorier tager udgangspunkt i et ønske om at anlægge et perspektiv på specialet, som ligger inden for den internationale politiks realistiske gruppe af teoriretninger. I henhold til Michael Barnett (2001) kan en konstruktivistisk funderet teoretisk retning, her sikkerhedskompleksteorien, kombineres med teorier, der er realistisk, rationelt funderet, for at skabe en større forklaringskraft (Baylis og Smith, 2001:264). Denne synergieffekt, anvender jeg i specialet. Specialet tager derfor udgangspunkt i Buzan og Wævers sikkerhedskompleksteori (rammen) og Mahans geopolitiske teori (fokusværktøjet), idet Buzan og Wævers sikkerhedskomplektsteori er det grundlæggende fundament, inden for hvilken parametre fra Mahans geostrategiske teori analyseres. Sammenhængen mellem de teoretiske perspektiver er illustreret i Figur 3. I kapitel 2 diskuteres teorierne og deres anvendelse i specialet. Her- Figur 3 Sammenhæng mellem de teoretiske perspektiver 13
under hvilke dele af teorierne har relevans for specialet, og hvilke vælges fra, samt hvordan teorierne bliver operationaliseret. 1.5. Valg af empiri Der bliver i specialet anvendt en bred vifte af empirisk materiale fra onlinedatabaser 4 og officielle Indiske kilder fra den indiske statsadministration og regering. På grund af begrænsningen i tid til rådighed for specialeskrivningen og kravet om tilstedeværelse på Forsvarsakademiets (FAK) stabskursus, er der ikke foretaget feltundersøgelser eller interviews med centrale indiske personer og myndigheder. Dette er potentielt en svaghed ved specialet, idet informationsniveauet i de skrevne åbne kilder vedrørende Indiens kernevåbenprogram ikke er specielt omfattende eller detaljerede. Dette aspekt kunne være uddybet yderligere, ved at gennemføre bl.a. interviews af centrael personer i den indiske statsadministration som for eksempel The Nuclear Command Authority (NCA) 5 eller The Department of Atomic Energy, the Defence Research and Development Organisation (DRGO) 6. Begge er centrale institutioner i det indiske kernevåbenprogram inden for henholdsvis kommandostrukturen og teknologiudviklingen. 1.6. Kilder Der bliver primært anvendt kilder i form af bøger, tidsskrifter, artikler samt statistisk materiale fra internationale organisationers (IO) databaser 7, databaser i den indiske centraladministration 8 og indiske militære og nukleare doktriner. Alle kilder er karakteriseret som Open-Source og ofte tilgængelige via world wide web (www). 1.7. Kildehenvisninger Angives i teksten jf. FAK anvisninger for speciale formalia. 1.8. Kildeindhentning Kildeindhentningen er afsluttet pr. 01-04-2009. 4 World Wide Web accessed via for eksempel Forsvarsakademiets Bibliotek (Ebsco host og Jane s Online Service). 5 NCA er i toppen af den indiske nukleare kommandostruktur med bl.a. omfatter den indiske premierminister, centrale politiske aktører samt nationale sikkerhedsrådgivere. 6 DRGO er den indiske organisation, der har ansvaret for det nukleare program fra udvinding af det fossile kernemateriale over våbensamling til leveringssystemer. 7 The International Monetary Fund (IMF), The World Bank, World Trade Organization (WTO), United Nations (UN) mf. 8 Ministry of External Affairs, India (MoEA) og Department of Commerce, India (DoC). 14
2. KAPITEL TEORI OG METODE Formålet med kapitel 2 er at diskutere anvendelsen af teoriapparatet og metoden, samt at operationalisere teoriapparatet i en række analyseobjekter. Endvidere bliver en række centrale begreber, der er afgørende for forståelsen af specialet, defineret. 2.1. Teori Som beskrevet i kapitel 1 danner Buzan og Wæver sikkerhedskompleksteori rammen for specialets analyse. Sikkerhedskompleksteorien hører under det konstruktivistiske teoriparadigme (Buzan, Wæver og Wilde (1998), Buzan/Wæver, 2003), som har Københavnerskolens sikkerhedsliggørelse som et af sine centrale elementer (se 2.1.1.2). Begrebets kerne er, at stort set alle emner kan i tale sættes som en trussel mod staten 9. Det potentielle område for analysen er der for stort. Arbejdet med at afdække sådanne emner i forhold til Indien, kan derfor være omfangsrigt. Jeg ønsker en umiddelbar og fokuseret tilgang til specialets analyse. Som værktøj til fokusering af analysen bruges Mahans geostrategiske teoris fem parametre derfor. Disse danner objektgrundlaget for de områder, der skal analyseres for at afdække en stats potentiale og mulige hensigt som sikkerhedspolitisk aktør. Disse er statens politiske magt, militære magt, økonomi magt, adgang til og brug af ressourcer og geografiske placering, dvs. potentiale for dominans af søvejene. Hvert af disse områder bliver analyseret og holdt op imod de sikkerhedskompleksniveauer som Buzan og Wæver har defineret; Regionalt, interregionalt og globalt (Buzan og Wæver, 2003) 10. Af hensyn til specialets omfang holdes enhedsniveauet generelt ude af analysen, men behandles kort i et indledende kapitel, se afsnit for afgrænsning pkt. 2.1.1.1. Der er dog undtagelser fra reglen. Enkelte elementer relateret til demografiske forhold, bliver inddraget i analysen, selvom området har relation til enhedsniveauet. Det er nødvendigt, da visse demografiske forhold har central betydning for Indiens nuværende muligheder og fremtidige potentiale for at positionere sig inden for de tre sikkerhedskompleksniveauer. Analysen bliver derfor kun komplet, når disse forhold medinddrages. 2.1.1. Afgrænsning af de teoretiske perspektiver I dette underafsnit gennemgås de afgrænsninger, der anlægges på de teoretiske perspektiver. 2.1.1.1. Sikkerhedskomplektsteoriens enhedsniveau Buzan og Wævers sikkerhedskomplektsteori har tre sikkerhedskompleksniveauer, som kan analyseres i fire analytiske dimensioner; Enheds, regionalt, interregionalt og global niveau (Buzan og Wæver, 2003:51). Enhedsniveauet i sikkerhedskompleksteorien har betydning for analysen af en aktør i forhold til de øvrige aktører på det regionale og globale sikkerhedskompleksniveau (Buzan og Wæver, 2003:51), fordi interne forhold i en stat, kan have indflydelse på statens udenrigs- og sikkerhedspolitiske handlemuligheder. Interne forhold kan give muligheder, sætte begrænsninger eller gøre staten stærk eller svag over 9 En Eksistentiel trussel mod et referent objekt argumenteret af en sikkerhedsliggørende aktør krævende ekstraordinære midler og accepteret af publikum gør at der er der tale om sikkerhedsliggørelse. 10 Enheds, regionalt og globalt sikkerhedskompleksniveauer, som kan analyseres på fire analytiske niveauer; Enheds, regionalt, interregionalt og global niveau. (Buzan og Wæver, 2003:51). 15
for eksterne påvirkninger. På enhedsniveauet behandler Buzan og Wæver (2003:20) derfor staters interne styrke. Stater kan være stærke eller svage i forhold til statens sammenhængskraft inden for tre parametre: Ideen om staten, statens fysiske base og statens institutioner (Buzan, 1991:65) (Figur 4 Buzan - Statens treenighed). På grund af begrænsning i specialets omfang fravælges en omfattende analysen af enhedsniveauet. Derimod gennemføres en kort redegørende analyse af Indiens interne forhold i kapitel 3 forud for analysen i kapitel 4. Figur 4 Buzan - Statens treenighed 2.1.1.2. Sikkerhedskomplektsteoriens begreb Sikkerhedsliggørelse Buzan og Wæver (2003) argumenterer for, at staters opfattelse af deres internationale sikkerhed har basis i regionale forhold. Men denne opfattelse er ikke nødvendigvis bundet til fordelingen af kapaciteter (militær, økonomi, civile strukturer, naturressourcer m.v.) mellem staterne. Buzan og Wæver (2003) fremhæver: leaders and peoples have considerable freedom to determine what they do and do not define as security treats. (Buzan og Wæver, 2003:26) En stats opfattelse af egen sikkerhedssituation er altså ikke nødvendigvis forankret i systemets struktur, som neo-realisterne argumenterer. Enhver aktør 11, der har magt til at påvirke andre aktører i en bestemt sikkerhedskontekst, kan, ved at sætte et emne på dagsordnen og i tale sætte emnet som en trussel mod egen sikkerhed og overlevelse, sikkerhedsliggørelse emnet (Buzan/Wæver, 2003:71). Dette er det centrale i begrebet sikkerhedsliggørelse (Buzan, Wæver og Wilde (1998:21-47). I specialet bliver analyseobjekterne udvalgt med baggrund i Mahans geostrategiske perspektiv (Fokuseringsværktøjet). Begrebet sikkerhedsliggørelse vil derfor som udgangspunkt ikke yderligere blive benyttet. Dog vil emner, der viser sig at have afgørende betydning for Indiens handlinger med baggrund i en sikkerhedsliggørelse, men som ligger uden for Mahans geostrategiske perspektiv, blive inddraget, såfremt sådanne bliver identificeret. I disse tilfælde vil inddragelsen af emnet blive diskuteret og begrundet særskilt. 11 Aktørbegrebet anvendes her bredt. Det kan være en et individ, en kollektiv gruppe, organisation eller stat. 16
2.2. Centrale begreber og definitioner Følgende begreber er centrale for forståelsen af problemstillingen i forhold til de teoretiske perspektiver. I specialet vil følgende definitioner derfor ligge til grund for anvendelsen af begreberne: 2.2.1. Sikkerhedskompleks Et sikkerhedskompleks er et geografisk afgrænset område kendetegnet ved følgende fire variable (Buzan/Wæver, 2003:53): At der er en defineret grænse for sikkerhedskompleksets udbredelse. Grænsen som begreb er ikke fast defineret. Det kan være en stat der ligger imellem sikkerhedskomplekser, og som derfor har interesser i begge komplekser. Eller geografiske forhold, der naturligt hindrer eller minimerer interaktion mellem stater over grænsen. At der inden for sikkerhedskomplekset er en anarkisk struktur, hvilket vil sige, at der som minimum er to eller flere suveræne enheder (stater). At der eksisterer en polaritet, som er defineret ved fordelingen af magt imellem enhederne (staterne). Polariteten er ikke fast defineret, men kan være uni-, bi-, eller multipolar. At der en social konstruktion i komplekset, som er defineret ved mønstre af ven Figur 5 De asiatiske sikkerhedskomplekser fjendeforhold imellem enhederne. 2.2.2. Sikkerhedskomplekserne i Asien, hvordan ser de ud? Asien er opdelt i to særskilte sikkerhedskomplekser (Buzan/Wæver, 2003:99). Det sydasiatiske, som omfatter området Pakistan og Indien, og det østasiatiske 12, som strækker sig fra Kina i nord til Australien i syd. Rusland og de centralasiatiske staters behandles af Buzan og Wæver (2003:350) under et europæisk supersikkerhedskompleks, og ikke i relation 12 Det østasiatiske sikkerhedskompleks er endvidere underopdelt i et nordøstligt og sydøstligt underkompleks. 17
til de asiatiske sikkerhedskomplekser. Derfor behandles det kompleks ikke yderligere i specialet. Det asiatiske supersikkerhedskompleks er defineret som en kombination af det sydasiatiske og østasiatiske sikkerhedskompleks. Begrundelsen for denne kombination er potentialet for interaktion mellem de respektive sikkerhedskompleksers enheder. sikkerhedskompleksernes udbredelse er illustreret ovenfor i Figur 5. 2.2.3. Kategorisering af internationale aktører For at kunne identificere, om en stat kan betegnes som en regionalmagt, stormagt eller supermagt, er der behov for at fastsætte et grundlag, som vurderingen kan foretages ud fra. Det internationale systems aktører kan kategoriseres efter deres kapaciteter samt evnen og viljen til at påvirke det system, de indgår i. De definitioner, jeg vælger at bruge som grundlag for vurderingen af Indien i specialet, understreger, at det ikke alene er aktørernes egne kapaciteter samt evne og vilje til at bruge magten, der har betydning for kategoriseringen. Definitionerne understreger, at de øvrige aktørers accept af aktørens position er nødvendig. De øvrige aktører skal accepterer statens position, tage højde for statens kapaciteter, holdninger og handlemuligheder, og derudfra tilrette sine egne dispositioner i forhold til statens position. De valgte definitioner er følgende: 2.2.3.1. Supermagt En supermagt kendetegnet ved at have evnen og viljen til på globalt plan at projicere magt på tværs af de sikkerhedskomplekser, der eksisterer. Supermagten er anerkendt og accepteret som sådan af øvrige stater i systemet. Evnen dækker enhedens besiddelse af kapaciteter inden for et bredt spektrum af kapaciteter, hvilket vil sige politisk, civilt, økonomisk og militært. En supermagt er en aktiv aktør, der gennem sin vilje til at bruge sine kapaciteter kan påvirke sikkerhedssituationen på systemniveauet eller i udvalgte komplekser efter eget ønske (Buzan/Wæver, 2003:34). 2.2.3.2. Stormagt En stormagt er kendetegnet ved at have evnen og viljen til på interregionalt plan at projicere magt på tværs af de sikkerhedskomplekser, der eksisterer i regionen. Stormagten har indflydelse på tværs af sikkerhedskomplekser, men ikke globalt. Stormagten besidder i mindre udstrækning end supermagten det brede spektrum af kapaciteter, men et niveau af kapaciteter, der gør, at der på systemniveauet bliver taget højde for enheden, idet stormagten over tid kan få supermagt potentiale (Buzan/Wæver, 2003:35). 2.2.3.3. Regional magt Regionale magter er kendetegnet ved kun at besidde et niveau af kapaciteter, så enheden kun kan påvirke sikkerhedssituationen inden for det sikkerhedskompleks hvortil enheden hører. På systemniveauet bliver der ikke taget højde for de regionale magters kapaciteter (Buzan/Wæver, 2003:17). 2.3. Metode Specialet anvender en kvalitativ forskningsstrategi, idet centralt kildemateriale vil blive analyseret. 18
Forskningsdesignet er komparativt single case studie. De udvalgte analyseparametre bliver analyseret og holdt op imod sikkerhedskompleksniveauerne med henblik på at undersøge om de enkelte analyseparameter peger på, om Indien positionerer sig imod et bestemt niveau. Dette er illustreret i Figur 6 Metodesammenhæng. Inden for hvert niveau eksisterer der en eller flere centrale eksterne aktører. Disse aktører bliver diskuteret og udpeget i forbindelse med operationaliseringen af teoriapparatet. Centralt kildemateriale vedrørende disse vil i nødvendigt omfang blive inddraget i analysen i den udstrækning det har betydning for forståelsen af konteksten. Figur 6 Metodesammenhæng 19
2.3.1. Specialets struktur Specialets struktur er vist i figuren nedenfor (Figur 7) Figur 7 Specialets struktur KAPITEL 1 Indledning Problemformulering og diskussion af teorivalg KAPITEL 2 Teori og metode KAPITEL 3 Redegørelse for Indiens interne forhold KAPITEL 4 Analyse Analyse Perspektivet for Økonomi og Ressourcer? X Y Z Delkonklusion Analyse Det politiske perspektiv? X Y Z Delkonklusion Analyse Det militære perspektiv? X Y Z Delkonklusion KAPITEL 5 Konklusion KAPITEL 6 Perspektivering 20
2.4. Operationalisering af de teoretiske perspektiver (variable) I dette afsnit bliver de teoretiske perspektiver i specialet operationaliseret i et antal analyseobjekter, hvis definition og formål diskuteres og fastlægges. 2.4.1. Indledning, generelle betragtninger Som beskrevet i afsnittet om valgt at teoriapparatet (1.4.3) med de efterfølgende afgrænsninger, der er argumenteret for i pkt. 2.1.1, er rammen Buzan og Wævers sikkerhedskompleksteori, inden for hvilken Mahan s parametre analyseres. Analyseparametrene er politisk magt, militær magt, økonomisk magt, adgang til og brug af ressourcer samt geografiske placering ved søveje. Perspektivet vedr. Indiens geografiske placering ved søveje, her det Indiske Ocean, bliver ikke behandlet som et separat delafsnit i analysen. Indiens placering ved oceanet er givet. Oceanets betydning for Indien analyseres derimod via analysen af Indiens flådestyrker. Styrken ved det fokus er, at jeg fokuserer på Indiens evne til at projicere magt og dermed kontrol med oceanet. Svagheden er, at jeg ikke direkte behandler eksempelvis de handelsruter indisk import og eksport er afhængig af eller omfanget af de naturressourcer, der er eller potentielt måtte være i oceanet. Dette er ikke muligt inden for specialets rammer. Fokuseringen på Mahan s parametre kan være en svaghed, idet parametre, der ligger uden for Mahan s fokus, kan have betydning for Indiens handlinger, og dermed rolle inden for sikkerhedskomplekserne, i den udstrækning sådanne parametre er sikkerhedsliggjort i Indien. Som beskrevet i pkt. 2.1.1.2 vil der derfor blive argumenteret for og inddraget supplerende perspektiver, hvis det vurderes, at disse har afgørende betydning for at kunne forklare Indiens handlinger inden for et sikkerhedskompleks. 2.4.2. Perspektivet for økonomi og ressourcer Afgørende for enhver stats udvikling og mulighed for at positionere sig i forhold til andre stater er den økonomiske udvikling og adgangen til ressourcer i forhold til behovet for de samme (Waltz, 1979). Det er det grundlæggende fundament, hvorpå staten kan opbygge sin magt inden for andre bløde eller hårde sikkerhedsområder, og derigennem evnen til at påvirke andre stater (Nye, 2004:5). Det er derfor afgørende, at dette aspekt analyseres. 2.4.2.1. Ressourcer Adgangen til ressourcer har betydning for et lands potentiale for udvikling (Waltz, 1979). Med ressourcer forstås i denne forbindelse naturråstoffer og energiråstoffer. Det er derfor vigtigt at analysere forholdet mellem Indiens behov for og adgang til ressourcer. Den menneskelige ressource er en grundlæggende ressource for statens muligheder for økonomisk udvikling, men som også kan udgøre en væsentlig udfordring mht. den interne fordeling for at modgå sociale uroligheder. Derfor analyseres indledningsvis tre (3) interne forhold relateret til demografiske forhold mhp. at afdække demografiske muligheder og udfordringer ift. den økonomiske udvikling. Det der behandles er: befolkningsudviklingen, niveauet for uddannelse og niveauet for urbanisering. Herefter analyseres Indiens forbrug af og adgang til naturråstoffer med fokus på olie og kul. Indien satser endvidere betydelige ressourcer på at udvide den civile kernekraftener- 21
gisektor mhp. at udbrede grundlæggende serviceydelser (el-forsyning) til alle dele af landet, og alle befolkningsgrupper. Idet udbygningen af kernekraft har potentiale til direkte at understøtte Indiens militære kernevåbenprogrammer, bliver det område også inddraget i behandlingen i ressourceperspektivet. Herudover fravælges behandlingen af øvrige varegrupper. Til analysen af økonomien anvendes data fra Indiske myndigheders databaser, bl.a. det Indiske Handelsministerium (DoC web, 2009) 13. Forholdet mellem Indiens adgang til og forbrug af ressourcer giver et billede af landets sårbarhed overfor udsving i udbud og prisniveau på verdensmarkedet. 2.4.2.2. Økonomi En stærk økonomi og økonomisk udvikling er et afgørende grundlag for en stats mulighed for at udbygge og modernisere de militære kapaciteter. Det økonomiske værktøj kan endvidere bruges direkte i en stats udenrigs- og sikkerhedspolitik som alternativ til de militære midler; Gulerod og stok (Nye, 2004:5-11). Økonomi og samhandel giver desuden staten mulighed for at udøve andre former for magt end den direkte militære og økonomiske magt (hård magt). Dette gennem valg af samhandelspartnere og brug af IO er (blød magt). Inden for det økonomiske perspektiv rettes fokus derfor imod nøgletal for den indiske økonomi, som f.eks. bruttonationalproduktet (BNP), inflation, valutareserver m.v., og hvilke samhandelspartnere, Indien vælger at handle med. Analysen af Indiens økonomiske niveau bliver gennemført med udgangspunkt i de økonomiske nøgletal, Verdensbanken (WB web, 2009-1) 14 bruger som indikatorer for udviklingen i verdens statsøkonomier 15. Ikke alle nøgletallene er tilgængelige i de internationale økonomiske databaser, som for eksempel verdensbanken, International Monitary Fund (IMF web, 2009) 16 og World Trade Organization (WTO web, 2009) 17 ). Analysens fokus bliver derfor koncentreret der, hvor datagrundlaget for Indien er officielt tilgængelig på anerkendte IOs databaser. Jeg er bevidst om, at den økonomiske analyse ikke er dybdegående mht. antal af analyserede nøgletal, hvilken kan betegnes som en svaghed ved behandlingen af det økonomiske perspektiv. Omvendt vurderer jeg, at analysen giver et dækkende grundlag for vurderingen af Indiens position. Sidst behandles hvordan Indien bruger de økonomiske midler med fokus på det årlige militærbudget, og specielt flådens andel, ift. BNP. Det er nødvendigt for at afdække, om Indiens militære udgifter har samme stigningstakt som økonomien generelt. Det giver et interessant indblik i Indiens prioritering imellem de hårde og bløde magtmidler 18. Jeg er bevidst om, at fokus her rettes mod et meget snævert område set ift. det fulde spektrum inden for hvilket Indien kan bruge sine økonomiske midler. Det kan ses som en svaghed ved specialet, men fokuseringen er nødvendig af pladshensyn. Jeg er ligeledes bevidst om, at 13 DoC web, 2009: http://commerce.nic.in/eidb/default.asp, general reference. 14 http://web.worldbank.org, Key Development Data and Statistics, general reference. 15 Årlige procenter for inflation, arbejdsløshed, vækst i BNP, samt niveau for BNP pr indbygger, BNP målt i Purchasing Power Parity (PPP), udenlandske investeringer, antallet af personer der lever under fattigdomsgrænsen, betalingsbalance. 16 IMF web, 2009: http://www.imf.org/external/data.htm, general reference. 17 WTO web, 2009 http://www.wto.org/english/res_e/statis_e/statis_e.htm, general reference. 18 De bløde magtmidler behandles under det politiske perspektiv pkt. 2.4.3. 22
dette punkt analytisk kunne placeres i afsnittet vedr. det militære perspektiv (2.4.4). Jeg vælger at placere det i det økonomiske afsnit, idet jeg fokusere på Indiens overordnede prioritering magtmidler, og at 2.4.4 fokus bliver Indiens militære nukleare og flådemæssige kapaciteter, og deres anvendelse. 2.4.2.3. Fokuserende delspørgsmål Samlet bliver de centrale spørgsmål i analysen: Hvordan er den demografiske udvikling? Svaret giver indikationer på Indiens potentiale for økonomisk udvikling og kommende ressourceforbrug. Hvor følsom er Indien over for udsving i det internationale marked? Svaret indikerer den indiske økonomis følsomhed overfor pludselige eksterne ændringer. Hvem er Indiens afgørende samhandelspartnere, og hvor stor er samhandlen? Dette viser, om Indien har betydelig afhængighedsforhold til bestemte stater eller regioner. Hvordan bliver BNP brugt (Fokus på sikkerhedsrelaterede aktiviteter). Fokus er her specielt udviklingen i forsvarsudgifter i forhold til BNP. Hvorledes er udviklingen i forsvars- og sikkerhedssektoren i forhold til udviklingen i BNP? Svaret indikerer den indiske hensigt. Indiens behov for og adgang til ressourcer? Hvilke typer af ressourcer? Svaret indikerer i hvilken udstrækning Indien evner at inddække ressourcebehov internt eller behov for ekstern inddækning. 2.4.3. Det politiske perspektiv Staters politiske mål afhænger bl.a. af statens identitet og interesser, og er ikke altid eksplicitte. Derfor kan statens anvendelse af midler give indikationer på statens implicitte strategiske mål. Analysen af det politiske perspektiv har til formål at vise, hvilket strategisk mål Indien sandsynligvis forfølger. Analysen vil fokusere på Indiens brug af bilaterale aftaler og internationale organisationer dvs. de bløde magtmidler (Nye, 2004:5-11). Centrale spørgsmål i denne analyse er: Hvilke stater laver Indien aftaler med? I hvilke stater har Indien diplomatiske forbindelser? Hvilke IO er er Indien medlem af? Hvilke IO er forsøger Indien at påvirke? (og i hvilken retning?) Jeg er opmærksom på neorealisternes syn på IO betydning i IP. IO har kun den magt og betydning, som staterne giver dem, og bliver kun brugt, så længe de giver staten er relativ gevinst (Walts, 1979). Analysens resultat giver derfor kun indikationer på Indiens niveau af bløde magt 19, og hvilke sikkerhedskomplekser Indien ønsker at påvirke, men fortæller ikke noget om IO erne magt og betydning inden for sikkerhedskomplekserne. Analysens udgangspunkt bliver de tre sikkerhedskomplekser; regional, interregional og global, de IO, der findes inden for hvert kompleks, samt Indiens aktiviteter relateret til ovennævnte spørgsmål inden for disse komplekser. 19 I den udstrækning Indien bliver inddraget i IO af andre stater, og hvor meget Indien bruger IO til at understøtte sine politiske ambitioner. 23
2.4.4. Det militære perspektiv Afsnittet analyserer Indiens militære kapaciteter. Med baggrund i Indiens geostrategiske placering ved det Indiske Ocean fokuseres på to forhold; Indiens kernevåbenprogram og Indiens flådeprogram. Som en del af kernevåbenprogrammet analyseres Indiens muligheder for fremføring af kernevåbnene. Den ensidige fokusering på de to udvalgte områder i Indiens totale palet af hårde magtmidler, kan være en svaghed i specialet. Det imødegås ved at inddrage hær- og flyvevåbenkapaciteter inden for de områder, som understøtter Indiens evne til at projicere magtmidlerne, særligt vedrørende Indiens kernevåbenprogram. Analysen tager udgangspunkt i Indiens nationale sikkerhedsstrategier, strategier for anvendelse af våbenprogrammet samt krigsførelsens kredsløb: Doktrin 20, organisation og materiel, dvs. den udtrykte vilje og evne. 2.4.4.1. Kernevåbenprogram Analysen af kernevåbenprogrammet dækker Indiens nuværende doktrin, kapaciteter samt planlagte udbygningsprogrammer. Analysen inddrager hær- og luftkapaciteter i den udstrækning, de har relation til eller støtter kernevåbenprogrammet (fremføring). Analysen af kernevåbenprogrammet behandles i to dele: Indiens evne til at fremstille nukleare sprænghoveder samt hvilke fremføringsmidler, Indien råder over. Kernevåben opdeles overordnet i strategiske og taktiske våben. Kernevåben anno 2009 kan fremstilles, så sprænghoveder med stor sprængkraft, dvs. forholdet mellem sprængstyrken og vægten, kan fremføres via mindre fremføringsmidler f.eks. kampfly. Det kunne tale for, at alle kernevåben er strategiske. Forskellen mellem våbentyperne er dog afstanden over hvilken, de planlægges indsat. Taktiske våben planlægges anvendt på kamppladsen, hvorimod strategiske våben har rækkevidde til at ramme modstanderens territorium, selvom dette ikke er sammenfaldende med slagmarken. Derfor opdeles analysen af Indien fremføringsmidler i tre dele: Indiens missilprogram samt flyvevåbnets og flådens fremføringskapaciteter. Sidstnævnte behandles dog i det efterfølgende afsnit (2.4.4.2). Opdelingen har til formål at afdække hvor Indiens fokus med kernevåbenprogrammet er rettet: regionalt, interregionalt eller globalt. 2.4.4.2. Flådeprogram Analysen af flådeprogrammet dækker ligeledes Indiens nuværende vision og kapaciteter 21, samt planlagte udbygningsprogrammer. Analysen inddrager luftkapaciteter i den udstrækning, de har relation til flådeprogrammer. Analysen vil endvidere afdække, i hvilken udstrækning den Indiske flåde i dag er en global aktør, eller om flådens fokus er på at sikre Indiens interesser i nærområdet inden for den eksklusive økonomiske zone, Exclusive Economic Zone (EEZ). 20 I underafsnittet med analysen af Indiens flåde analyseres visionen i stedet for doktrinen. 21 Typer af materiel, antal, placering, kvalitet (alder), operationelle kapacitet og operationsradius m.v. 24