Problemkompleks baba Fædre For Forandring, som er en del af Fonden For Socialt Ansvar (herefter baba) har været i kontakt med lidt over 1200 fædre, i perioden maj 2014 september 2014, for at få indblik i problemkomplekset i far-rollen, i særdeleshed hos minoritetsfædre. Problemerne er meget komplekse og forskelligartede. Her trækker baba de aspekter frem, som går på tværs af fædrene. Fædrene: Mistillid til systemet: Der er en stærk mistillid til systemet (kommunale institutioner, lokalsamfundets aktører, boligorganisationer mv.). Den ene ekstrem er, at Mohammad ikke har fået et køleskab, og det fik Jørgen, ergo er de racister! Den anden ekstrem kan være akademiker-faren, som er frustreret over, at han ikke bliver set som en ressource i samarbejdet med skolen, og dermed ikke kan gøre sine kompetencer gældende i samarbejdet. Der er også en frygt blandt mange fædre om, at kommunen vil komme og tage vores børn, hvorfor de ikke ser systemet som samarbejdspartner ift børnenes vel og ve. Manglende indsigt i (eller tillid til egen viden om) børns behov: Fædrene har ikke indsigt i børnenes behov og / eller har ikke tillid til den viden, de har om børns behov. Når de ikke kender til opgaven (hvad er børnenes behov), så er det også svært at opfylde sin rolle. Samtidigt kan de ikke bruge erfaringer fra egne fædres praksis, da de godt er bevidste om, at denne praksis ikke kan anvendes i en nutidigt dansk kontekst. Udfordringen her er, at bevægelsen fra hvad de ikke skal gøre til hvad de så skal gøre, er udeblevet eller meget svær at blive klog på. Både manglende viden og mistilliden til dem, som har viden (systemet), gør at fædrene resignerer fra farrollen og uddelegerer den til systemet, da de er bange for, at systemet ellers vil tage/spise deres børn. Andre fædre, holder op med at slå og går over til at råbe og skrige, som heller ikke er hensigtsmæssigt. Manglende RUM for at snakke om fædre rollen: Der er INGEN tradition/kultur for at snakke om far-rollen blandt fædre (på tværs af etnicitet). Det gør, at de ikke får snakket, reflekteret med andre fædre over dilemmaerne i far-rollen og ikke får forholdt sig til deres far-rolle. Dermed mister de muligheden for at udvikle på deres far-rolle. Denne refleksion er nødvendig for at fædrene kan genfinde deres far-rolle i denne nye kontekst. Systemet: Mistillid til fædrene: Systemets aktører (kommunale institutioner, boligorganisationer mv.) nærer, på lige fod med fædrene, en stor mistillid til fædrene. Den ene ekstrem kan være, at fædrene slår jo bare børnene, derfor skal vi beskytte børnene og ikke involvere fædrene. Den anden ekstrem kan være, at det er synd for fædrene grundet deres situation, derfor må vi hellere gøre deres del for dem. Generelt bliver fædrene ikke set som en bidragsydende samarbejdspartner ift. børnenes vel og ve. Manglende anvendelse og anerkendelse af fædrenes ressourcer: Systemets generelt manglende anerkendelse af fædrenes ressourcer medfører, at de ansatte ikke kan anvende fædrenes ressourcer ift. samspillet om børnenes trivsel. Det fører til endnu mere passificering af fædrenes deltagelse i børnenes liv. De typiske indsatser rettet mod fædrene, tager kun højde for systemets behov og tilgangen ligeså. Fædrene føler, at systemet kommer både med et problem og løsning, som slet ikke giver mening for 1
fædrene. Et klassisk eksempel fra boligorganisationer er, at der bliver lavet en fædregruppe, som skal styre de unge drenge, da deres ageren går ud over tryghed og renovationskontoen. Denne indsats har en klar positiv effekt på renovationskontoen, dog bliver fædrene ikke klogere på, hvordan de skal være bedre fædre. Tværtimod tror de, at når det er okay at udføre social kontrol på drengene (qua fædregruppens indsats), så er det et godt og rigtig værktøj at anvende i børneopdragelse (også overfor pigerne)! De unge føler, at deres far nu også er blevet betjent og gider derfor ikke være hjemme, men bliver skubbet endnu mere ud på gaden. Nu bare et nyt sted end før. Når indsatsen er færdig, så forventes det, at fædrene skal bære opgaven videre på frivillig basis, da vi systemet nu har investeret meget i dem. Omvendt føler fædrene, at de har gået rundt og arbejdet hårdt for systemets skyld. Den manglende anerkendelse øger mistilliden begge veje. Endvidere oplever fædrene systemets tilgang (kommunikation) til dem, som en irettesættelse af dem. Dette er både fordi fædrene har mistillid og fordi systemets kommunikation typisk er én-vejs.fædrene lukker af, når de fornemmer en løftet pegefinger (qua én-vejs kommunikation) fra systemet. Denne mistillid medfører ligeledes, at fædrene ikke gider deltage i systemets tilbud, og på den anden side, at systemet opgiver at involvere fædrene. Fædrene bliver først rigtig involveret i børnenes liv, når børnene (især drengene) kommer i puberteten, hvor hverken systemet eller mødrene længere kan påvirke børnene. Det er desværre da alt for sent for fædrene at træde til, da børnene ikke har den stærke relation til fædrene, som er forudsætningen for at fædrene kan påvirke børnene. Børnene har typisk oplevet en far, som ikke har bygget en god relation til børnene i deres tidlige alder, hvorfor de ofte ikke kan forholde sig til faren, når han nu vil prøve at påvirke dem. En nylig rapport påviser, at ca. 90% af stærke kriminelle og/eller radikaliserede unge, har manglet en far i deres liv. Det er endnu et argument, der støtter op om, at fædrene skal involveres fra starten. Børnene: Både systemet og fædrene vil børnene det bedste, dog hindrer det dårlige forhold mellem parterne ofte det godt samarbejde. Det dårlige forhold mellem de to voksne (fædre og systemet) i barnets liv, går i sidste ende ud over børnenes trivsel. Den trivsel, som begge parter oprigtig gerne vil styrke. Formål baba arbejder for at styrke fædres deltagelse i børns liv. baba gør dette ved, at bringe fædrenes og systemets ressourcer i spil, til at skabe forandringer i fædrenes liv og i lokalsamfundet til gavn for børnene. baba vil gerne komme udfordringerne, som er fremhævet i problemkomplekset, til livs. Derfor arbejder baba med følgende metoder / tilgange: - Skabe tillid mellem fædrene og systemet, ved at have en ressourcebasseret tilgang/fokus. Her introducerer baba en ny tilgang til kommunikation med fædrene, hvor systemet kun må stille spørgsmål om det relevante emne, fremfor at holde et oplæg. Dette fører til at fædrene oplever at de bliver taget seriøst og oplever at blive set som aktive bidragsydere. Samtidigt kan 2
oplægsholderen opkvalificere fædrenes input og dermed bidrage med den ekspertviden, de nu besidder. baba har stor succes med denne tilgang til fædre (og i øvrigt andre målgrupper). - Peer 2 peer tilgang. Fædrene kender andre fædre bedst og de har både relationer og tillid til en gruppe af fædre, som systemet ikke direkte kan nå eller selv skabe positive relationer til. Derfor bliver fædrene klædt på til at skabe forandringer hos andre fædre, samt anvender den viden til at klæde lokale aktører på. - Bringe ressourcerne fra de tre sektorer sammen (offentlig, private og civilsamfundet det sociale enzym). baba har gode erfaringer med, at finde nye og lokale løsninger, ved at bringe disse grupper sammen, da de har hver deres måde at anskue løsningerne på. - Lokal samskabelse. Fædrene og systemets lokale aktører finder frem til dilemmaer i deres samarbejde og finder dernæst frem til løsninger i fællesskab. Denne simple måde er nyt for fædrene og for en del af systemets aktører. Denne tilgang bringer begge parters ressourcer i spil og løser problemstillinger, som de selv i fællesskab, har peget på. - Socialøkonomisk Virksomhed (SØV). Etablering af en SØV er tiltænkt fra starten, for at sikre en platform, hvorfra fædrene fortsat kan skabe forandring. Herfra kan fædrene yde rådgivning og sparring om involvering af fædrene og yde rådgivning og sparring til relevante institutioner, forældre mv. - Forandring i eget liv (Practice what you preach). Det er altid spændende at deltage i en konference / kursus / uddannelse. Der er masser af umiddelbare målbare effekter af deltagelsen. Dog glemmer man det eller føler, at det er svært at anvende den nye viden i dagligdagen (arbejde, hjemme mv.). baba vil skabe bæredygtige forandringer, hvorfor alle baba-frivillige, skal have forsøgt og oplevet forandring i eget liv, eget netværk og systemet. baba sikrer, at der bliver lavet en personlig handlingsplan hver gang, som ligeledes bliver samlet op på hver gang over en periode på 9 måneder. Indhold / Aktiviteter: baba tilbyder et 2-årige forløb, som er bygget på den nyeste viden indenfor strategisk forandringsledelse. De første 2-4 måneder går med rekruttering af baba-frivillige, hvorefter et læringsforløb gennemføres på ca. 9 måneder. År 2 omhandler forankring og fortsat fokus på at skabe forandringer. Rekruttering: baba ønsker at danne et komplet overblik over diverse formelle og uformelle netværk i Høje Taastrup, hvor fædrene færdes, og dermed at indgå i dialog om baba med dem alle. Dette gøres ved at lave interessentanalyse med nøgle-samfundsaktører (helhedsplaner, foreninger, klubber mv.). Når der er lavet en prioriteret liste, indgås der dialog med den enkelte gruppe eller far, for at skabe en relation med dem, som skal føre til, at vi rekrutterer nøglepersoner fra flest mulige grupper. De grupper som ikke kommer med i første omgang, vil der løbende være dialog med, for at sikre en bredere opbakning, når baba-frivillige skal i baglandet og skabe forandringer. Læringsforløb (se bilag 1 en modul og bilag 2 for forskellige modeller for læringsforløb): Dette 9-måneders læringsforløb består af en weekend samt 8 hele dage / 16 aftner eller en kombination af hele dage og aftener. Den første weekends (eneste tidspunkt, hvor baba-frivillige er væk fra lokalområdet) resultater er: samarbejdsnormer og vision for gruppen, dyberegående indsigt i babas tankesæt, vision og fokuspunkter for egen far-rolle. Disse fokuspunkter bliver der samlet op på, hver gang baba-frivillige mødes. De resterende 8 heldags-moduller er bygget op omkring børns alderstrin. Modul 2 8 er bygget helt ens op med fokus på et alderstrin ad gang og optil 18 år. 3
Hver modul starter med en fælles opsamling af individuelle handlingsplaner. Derefter kommer der en lokal gæst (f.eks sundhedsplejerske), hvor der er fokus på afklaring, spotting og opfyldelse af børns behov i den aldersgruppe. Dernæst bringer, både fædrene og gæsten (f.eks. sundhedsplejersken), dilemmaer i samarbejdet med hinanden på banen og løser dem sammen. Fædrene og gæsten afslutter besøget med, at kortlægge ressourcepersoner i lokalområdet, som kan støtte, hvis der bliver behov for yderligere viden indenfor den relevante aldersgruppe. baba-frivillige finder og bearbejder dilemmaerne, som de oplever i den aldersgruppe og andre dilemmaer som de er optaget af. baba-frivillige giver hinanden sparring og afslutter dagen med en handlingsplan til næste modul. Alle moduler vil blive afholdt i helhedsplanernes og lokale institutioners lokaler, for at udbrede kendskabet til disse. Mellem modulerne: Forskning inden for læring viser, at 35% af læring ligger i forberedelse, 20% til selve et kursus og 45% af læring ligger i implementering. Derfor har alle fædre en handlingsplan, som alle modulerne både afsluttes med og startes med. Forankringsforløb: baba-frivillige etablere en SØV, hvor de kan fortsætte med at støtte andre fædre. Hvert år besøger baba-frivillige 5 institutioner / forvaltninger / frivillige foreninger og kører en proces for de ansatte, hvor fokus er på hvordan fædrene kan involveres og samarbejdes med. F.eks. kan frivillige foreninger konkretisere de udfordringer, de har angående samspil med fædrene om børnene i den givne forening. Her vil baba-frivillige give dem konkret input i forhold til fædrenes perspektiv og bud på hvordan foreningerne kan inddrage fædrene. Ligeledes vil baba-frivillige arrangere 5 aktiviteter med en gruppe af fædre. Det kan for eksempel være om, hvordan man kan styrke relation med egne børn og dernæst tage på en udflugt (f.eks. fisketur), hvor hver far har et særligt fokuspunkt i relationsopbygningen med eget barn, som de evaluerer til sidst. Derudover vil der stadig være fokus på 1 til 1 kontakt. Styregruppe: En styregruppe bestående af ledelsen af de 3 helhedsplaner, en kommunalchef, en lokal virksomhed, en lokal politiker og 1-2 åbne pladser, etableres til at sikre indsatsens gennemførelse, ved at yde strategisk sparring og lokal tilpasning. Der skal holdes 3 møder årligt. Åbne møder for fagpersoner i Høje Taastrup: Der vil være kvartalsvis åbne møder for de lokale fagpersoner, hvor der både vil være en status og vidensdeling med udgangspunkt i de emner / dilemmaer, baba-frivillige har berørt. Tidsplan (se bilag 3): År 1: Hold 1 rekrutteres og læringsforløb gennemføres. År 2: Hold 1 forankringsforløb gennemføres. Hold 2 rekrutteres og læringsforløb gennemføres. År 3: Hold 2 integreres i baba-høje Taastrup og forankringsforløb gennemføres i samarbejde med Hold 1. Succeskriterier: - 15 frivillige fædre gennemfører læringsforløbet i 2016 (forløb 1). - 15 frivillige fædre gennemfører læringsforløbet i 2017 (forløb 2). - 1 Social Økonomisk Virksomhed etableres (2017) - Det første hold frivillige fra 2016 er med til at sikre gennemførelse af læringsforløbet for frivillige fædre i 2017 (forankringsforløb). - Alle frivillige fædre har oplevet en positiv forandring i deres egen far-rolle. - Alle frivillige fædres kone/kæreste og børn har oplevet i positiv forandring i hjemmet. 4
- Alle frivillige fædre når ud til og positiv påvirker 10 fædre i forhold farrollen. Samlet set påvirkes 300 fædre positivt. (CFBU står for evaluering af den del). - 8 gæster (fagpersoner mfl.) har deltaget i hvert baba-forløb. - 75% af gæsterne (fagpersoner mfl.) får en positiv oplevelse af mødet med fædrene og har fået nye muligheder for opkvalificering af samarbejdet/involveringen af fædre i deres arbejde. - 5 virksomheder/institutioner/organisationer per læringsforløb har mødtes med de frivillige fædre og modtaget sparring i forhold til dilemmaer indenfor baba-regi. Samarbejdsrelationer (Se bilag 4 Samarbejdsaftale): Det boligsociale team i Taastrupgaard, Den boligsociale helhedsplan i Charlottekvarteret, klubben og helhedsplanen i Gadehavegård og baba har indgået en samarbejdsaftale om gennemførelse af indsatsen i 2016-2017. Center for Boligsocial Udvikling (CFBU) forestår evalueringen af baba-indsatsen flere steder i landet i 2016/17. Medarbejderressourcer 2016: Rekruttering: baba-sekretariatet står for rekruttering med støtte fra de tre helhedsplaner. Deres rolle vil være at lave interessentanalyse og skabe kontakt til deres netværk. Koordinering af forløbet: Det boligsociale team i Taastrupgaard koordinerer lokaler, bestilling af mad, samt invitation af fagpersoner. Læringsforløb: baba-sekretariatet afholder opstartsweekenden og facilitering af samtlige dage i læringsforløbet. 2017: Rekruttering: Det boligsociale team i Taastrupgaard*, baba-sekretariatet og frivillige fædre fra forløb 1 i 2016 står tilsammen for rekruttering af nye frivillige fædre. Forankringsforløb: baba-sekretariatet afholder forankringsforløbet for frivillige fædre fra forløb 1 i 2016. Læringsforløb: baba rådgiver løbende facilitatorer. Enten en lokal ansat eller frivillige fra forløb 1 i 2016 faciliterer gennemførelse af selve forløbet. Koordinering: Det boligsociale team i Taastrupgaard* koordinerer lokaler, bestilling af mad, samt invitation af fagpersoner. *) De 3 helhedsplaners engagement i 2017 afhænger af omfanget af babas succes i Høje Taastrup i 2016, samt om deres finansiering for fortsættelsen af indsatsen bliver imødekommet hos Landsbyggefonden. Budget (Se bilag 5): Samlet budget for 2 år: Samlet budget 2 år Babas bidrag Kultur & Fritids bidrag 3 helhedsplaners bidrag (kr. 35.000 hver/pr år) 428.200,00 118.000,00 100.000,00 210.000,00 Evaluering (Se bilag 6): Center For Boligsocial Udvikling (CFBU) vil stå for evaluering af den del, som vedrører peer 2 peer. Resten af forløbet evalueres af baba selv. Baba har udviklet en dynamisk evalueringsmodel, således at baba kan løbende samle og tilpasse resultaterne. En beskrivelse af tilgangen vedlægges. 5