BUDGET REDEGØRELSE 2017

BUDGET REDEGØRELSE 2017 - Byrådets møde den 15. september 2016

INDHOLDSFORTEGNELSE BUDGETFORUDSÆTNINGER... 3 Økonomiudvalg - Politikområde Finans... 12 - Politikområde Politik og Erhverv... 13 - Politikområde Administration... 14 Handicap og Psykiatriudvalg - Udvalgsstrategi... 16 - Politikområde Socialområdet... 20 - HP administration... 27 Folkesundhed og Omsorgsudvalg - Udvalgsstrategi... 28 - Politikområde Omsorg... 35 - Politikområde Folkesundhed... 41 - FO administration... 47 Børn, Familie og Uddannelsesudvalg - Udvalgsstrategi... 48 - Politikområde Familierådgivningen... 54 - Politikområde Børn og Læring... 60 - BFU administration... 77 Kultur, Turisme og Bosætningsudvalg - Udvalgsstrategi... 80 - Politikområde Kultur og Turisme... 86 - Politikområde Fritid... 91 - KTB administration... 96 Teknik og Miljøudvalg - Udvalgsstrategi... 99 - Politikområde Natur og Miljø... 104 - Politikområde Park og Vej... 105 - Politikområde Entreprenørvirksomhed... 107 - Politikområde Ejendomme... 108 - TM administration... 111 Arbejdsmarkedsudvalg - Udvalgsstrategi... 113 - Politikområde Arbejdsmarkedscenter... 119 - Politikområde AM-projekt... 125 - AM administration... 126

BUDGET FORUDSÆTNINGER RAMMEBETINGELSER FOR BUDGET 2017 Regeringen og KL aftalte i juni måned 2016 betingelserne for den kommunale økonomi 2017. Det er aftalt, at omprioriteringsbidraget på årligt 2,4 mia. kr., der blev indført i forbindelse med Økonomiaftalen for 2016, tilbageføres til kommunerne. I stedet indføres der et moderniserings- og effektiviseringsprogram, hvor kommunerne skal bidrage med 0,5 mia. kr. årligt. Moderniserings- og effektiviseringsprogrammet vil betyde en reduktion i bloktilskuddet for Guldborgsund på cirka 5,1 mio. kr. Samlet set som følge af omprioriteringsbidragets bortfald er Guldborgsund Kommunes bloktilskud i 2017 alt andet lige forøget med netto cirka 23,3 mio. kr. Aftalen indeholder blandt andet følgende punkter: Ekstraordinært tilskud på 3,5 mia. kr. til styrkelse af kommunernes likviditet. 300 mio. kr. i en særtilskudspulje. Anlægsniveau på 16,3 mia. kr. (koordineres mellem kommunerne). Pulje til skatteforhøjelse på 200 mio. kr. 650 mio. kr. til investeringer med et effektiviseringspotentiale. 500 mio. kr. med henblik på en styrkelse af likviditeten i vanskeligt stillede kommuner. 200 mio. kr. på det ordinære anlægsområde til øvrige anlægsaktiviteter. ANSØGNINGER TIL SOCIAL - OG INDENRIGSMINISTERIET Guldborgsund Kommune har tidligere modtaget et tilskud på 6,0 mio. kr. som et led i at styrke kommunernes økonomiske muligheder for at yde en særlig indsats i områder med en overrepræsentation af borgere med sociale problemer. Denne pulje er nedlagt fra 2017, hvorfor der ikke længere modtages tilskud til disse indsatser. Der er afsat en pulje på 0,3 mia. kr. til særligt vanskeligt stillet kommuner. Administrationen har den 14. juli 2016 fremsendt ansøgning til ministeriet og som sædvanligt søgt om størst mulig andel af puljen. I 2016 modtager vi 12,0 mio. kr. og har i 2017 fået tilsagn om, at Guldborgsund Kommune modtager 18,0 mio. kr. 3

DET SKATTEFINANSIEREDE OMRÅDE INDBYGGERE I forbindelse med budgetlægningen af generelle tilskud forventes indbyggertallet for 2017 at udgøre 60.851 (betalingskommuneopgørelse), hvilket i forhold til 2016 er en stigning på 575 personer. INDTÆGTER BLOKTILSKUD I de udmeldte bloktilskud til kommunerne indgår et betinget bloktilskud på 4 mia. kr. I Guldborgsund Kommune svarer det til cirka 42,3 mio. kr. Dette tilskud er betinget af, at kommunerne under et overholder den aftalte rammer for service og anlæg i 2017. Der pågår i øjeblikket mere nøjagtige beregninger af Guldborgsund Kommunes individuelle serviceramme for 2017. Guldborgsund Kommune forventer pt. ikke udfordringer med at overholde de vejledende rammer, der specifikt fra KL er meldt ud til den enkelte kommune. SKATTER I budgetoplægget er der i første omgang anvendt det statsgaranterede udskrivningsgrundlag i år 2017. Det statsgaranterede udskrivningsgrundlag udgør 8.977 mio. kr. Der er i oplægget budgetteret med en udskrivningsprocent på 26,3, svarende til den procent Guldborgsund Kommune opkræver i 2016. De afgiftspligtige grundværdier er budgetteret til 10.097 mio. kr. Grundskyldspromillerne er fastsat til 32,34 og 7,2 (for produktionsjord) svarende til de promiller Guldborgsund Kommune opkræver i 2016. Værdier og provenu er fordelt således: Kr. 1000 Grundværdier Promille Provenu Beregning Grundværdier parcelhuse 6.255.141 32,34 202.291 Grundværdier landbrug 3.763.285 7,20 27.095 Efterreguleringer 0 229.386 DÆKNINGSAFGIFT, OFFENTLIGE EJENDOMME. Dækningsafgiften for offentlige ejendomme er uændret således, at dækningsafgiften af grundskylden er fastsat til 15 promille, samt at dækningsafgiften af forskelsværdien er fastsat til 8,75 promille. 4

KOMMUNENS KASSEBEHOLDNING (LIKVIDE AKTIVER) Som nævnt tidligere er der ydet kommunerne et ekstraordinært tilskud til styrkelse af likviditeten på 3,5 mia. kr. Guldborgsund Kommunes andel udgør 57,1 mio. kr. I 2015 blev der indgået budgetforlig, hvor det blandt andet er aftalt, at der skal ske en genopbygning af kommunens kassebeholdning. I 2017 er der i henhold til ovenstående forlig indarbejdet henlæggelse til kassen på 76,0 mio. kr. DRIFTSOMRÅDER Der er udarbejdet et budgetforslag, der tager udgangspunkt i budget 2016, og hvor Byrådets beslutninger i øvrigt er indarbejdet. I aftale om kommunernes økonomi for 2017 er der til det kommunale bloktilskud omlagt tilskud, som tidligere er blevet tilført kommunerne ud fra centralt afsatte ministerielle puljer. I oplægget er der pt. under de respektive fagudvalg / driftsområder afsat midler, svarende til de tilskud områderne tidligere har modtaget. Det er en politisk beslutning, hvorvidt beløbet helt eller delvist skal tilføres udvalget, eller om beløbet blot skal indgå i den totale finansiering af kommunens samlede udgifter. TILPASNINGER I DRIFTEN/EFFEKTIVISERINGER Et flertal i byrådet indgik i 2014 budgetforlig for budget 2015-2018. Det blev her vedtaget, at der frem til 2018 igennem demografireguleringer og besparelser skulle ske tilpasninger på driften svarende til i alt cirka 335 mio. kr. Besparelseskravene er i de respektive år indarbejdet såvel i budget 2017 som overslagsårene. Demografireguleringerne samt forslag til besparelser bliver løbende drøftet i fagudvalgene, og udvalgenes forslag er løbende udleveret. Der er til Økonomiudvalget udarbejdet en status på de enkelte fagudvalgs udmøntning af besparelseskravene. LØNFREMSKRIVNING Budgettering af lønomkostningerne for 2017 tager udgangspunkt i KL s anbefalinger. Ud fra KL s anbefalinger er der anvendt et beregningsteknisk skøn svarende til en budgetårsvirkning på cirka 2,3 %. fra 2016 til 2017. PRISFREMSKRIVNING Jævnfør ovenstående er der taget udgangspunkt i KL s pris- og lønskøn udmeldt i juli 2016. Der er budgetteret med følgende forventninger til øvrige prisstigninger: Varekøb, 0,7 % Fødevarer 1,3 % Brændsel 3,3 % Entreprenørydelser 2,5 % Øvrige tjenesteydelser 2,2 % 5

ANLÆG I forbindelse med budgetaftalen på Økonomiudvalgets møde den 5. september 2016 er der i 2017 budgettet afsat 74,7 mio. kr. På side 9 er der en oversigt med de prioriterede anlægsprojekter. DEN KIRKELIGE LIGNING Vedrørende den kirkelige ligning er der den 18. august 2016 fremsendt budgetforslag fra provstiudvalget. Forslaget forventes indarbejdet mellem 1. behandlingen og 2. behandlingen af Guldborgsund Kommunes budget. LÅNOPTAGELSE Der er på nuværende tidspunkt budgetteret med lånoptagelse på 4,0 mio. kr. Lånene relaterer sig alene til byfornyelsesprojekter. Der er ikke søgt Social - og Indenrigsministeriet om yderligere lånedispensationer. RESULTATOPGØRELSE. Til brug for en samlet vurdering er der udarbejdet en resultatopgørelse. 6

RESULTATOVERSIGT 2017 2020 Mio. kr. 2017 2018 2019 2020 Indtægter 4.106,0 4.114,0 4.192,9 4.240,1 Skatteindtægter 2.605,0 2.658,6 2.712,3 2.775,9 Tilskud og udligning 1.443,9 1.425,4 1.450,6 1.464,2 Særlige tilskud (likviditetstilskud) 57,1 30,0 30,0 Driftsudgifter -3.862,9-3.815,6-3.827,1-3.792,2 Økonomiudvalg -307,8-309,6-315,3-316,8 Handicap og Psykiatriudvalg -309,5-304,3-304,7-304,7 Faste priser (2017-niveau) Folkesundhed og Omsorgsudvalg -848,5-841,7-847,4-850,5 Børn, Familie og Uddannelsesudvalg -827,1-812,7-809,3-807,1 Kultur, Turisme og Bosætningsudvalg -122,8-120,2-119,5-119,6 Teknik og Miljøudvalg -280,8-280,6-285,6-255,0 Arbejdsmarkedsudvalg -1.166,4-1.146,5-1.145,3-1.138,5 Pris- og lønfremskrivning (inkl. anlæg) -83,1-173,4-262,7 Renter (nettorenteindtægter) 12,4 10,4 8,2 6,5 Resultat af ordinær drift 255,5 225,7 200,6 191,7 Anlægsinvesteringer -72,7-66,7-73,6-93,2 Økonomiudvalg -39,4-12,5-11,4-55,9 Faste priser (2017-niveau) Folkesundhed og Omsorgsudvalg -6,6 Børn, Familie og Uddannelsesudvalg -7,5-14,8-24,4-30,0 Kultur, Turisme og Bosætningsudvalg -9,4-10,6-2,0-2,0 Teknik og Miljøudvalg -9,8-23,8-35,8-5,3 Arbejdsmarkedsudvalg -5,0 RESULTAT I ALT 182,8 159,0 127,0 98,5 ( + ) = indtægter / ( - ) = udgifter 7

FINANSIERINGSOVERSIGT Mio. kr. 2017 2018 2019 2020 Kapitalfremskaffelse Årets resultat i alt (overskud) 182,8 159,0 127,0 98,5 Guldborgsund Forsyning A/S 10,0 10,0 10,1 8,4 Låneoptagelse 4,0 3,2 2,8 5,0 Øvrige finansforskydninger Kapitalanvendelse Årets resultat i alt (underskud) Afdrag på lån -118,3-98,9-99,8-99,8 Øvrige finansforskydninger -2,5-2,9-0,1-0,1 Ændring af likvide aktiver 76,0 70,4 40,0 12,0 ( + ) = henlæggelse til kassen / ( - ) = forbrug af kassen BEVILLINGSOVERSIGT Mio. kr. 2017 Mio. kr. 2017 Driftsudgifter i alt -3.862,9 Økonomiudvalg -307,8 Kultur, Turisme og Bosætningsudvalg -122,8 Finans -25,0 Kultur og Turisme -56,7 Politik og Erhverv -67,5 Fritid -40,8 Administration -215,3 KTB administration -25,3 Handicap og Psykiatriudvalg -309,5 Teknik- og Miljøudvalg -280,8 Socialområdet -298,8 Natur og Miljø -18,5 HP - administration -10,7 Park og Vej -146,1 Folkesund og Omsorgsudvalg -848,5 Entreprenørvirksomhed 4,1 Omsorg -541,7 Ejendomme -84,0 Folkesundhed -286,6 TM - administration -36,3 FO - administration -20,2 Arbejdsmarkedsudvalg -1.166,4 Børn, Familie og Uddannelsesudvalg -827,1 Arbejdsmarkedscenter -1.102,1 Familierådgivning -157,7 AM-projekt -0,5 Børn og Læring -641,7 AM - administration -63,8 BFU - administration -27,7 8 Anlægsbevillinger i alt -72,7

OVERSIGT OVER ANLÆGSINVESTERINGER 2017 2020 2017 2018 2019 2020 Anlægsinvesteringer i alt (mio. kr.) -72,7-66,7-73,6-93,2 Økonomiudvalg -39,4-12,5-11,4-55,9 Disponibel anlægsramme -13,3-1,8-51,9 Anlægspulje (skattestigning) -14,1-5,6 Bedre bredbånd -8,0-8,0 Udviklingspulje -4,0-4,5-4,0-4,0 Folkesundhed og Omsorgsudvalg -6,6 Rehabiliteringscenter Fjordvej -5,1 Istandsættelse ved fraflytning - Viborgvej -1,5 Børn, Familie og Uddannelsesudvalg -7,5-14,8-24,4-30,0 Læringsmiljøer dagtilbud -2,0 Kapacitetsudvidelse børnepasning Nr. Alslev -1,5 Helhedsplan Sundskolen -1,0-11,8-21,4-27,0 Læringsmiljøer - udeområder skoler -3,0-3,0-3,0-3,0 Kultur, Turisme og Bosætningsudvalg -9,4-10,6-2,0-2,0 Bosætningspulje -1,5-1,5-2,0-2,0 Nykøbing F. Teater scenetræk -4,7 Kulturfabrikken indgang / gårdmiljø -0,6-0,3 Nykøbing F. Idrætspark -0,5-4,1 Sakskøbing Sportscenter renovering eller ny hal (50%) -4,7 NBK Hal renovering (50%) -1,8 Nykøbing F. Teater lysbord -0,3 9

2017 2018 2019 2020 Teknik og Miljøudvalg -9,8-23,8-35,8-5,3 Bio-økonomisk satsning -1,5-3,0-4,5 Naturprojekter der understøtter turisme -0,5 Klimatilpasningsprojekter -1,0 Bygningsforbedringsudvalget -0,8-0,8-0,8-0,8 Bygningsfornyelse, rammebeløb -1,5-1,3-1,4-4,0 Ramme til kondemnering -0,5-0,5-0,5-0,5 Områdefornyelse - Stubbekøbing -1,7-0,7-0,3 Områdefornyelse Nykøbing F. Torv -4,2-4,3 Udvikling Lindholmområdet (Skole og Dyrk din by) -5,0-2,5-1,5 Erhvervsområde - Afkørsel 43, Nr. Alslev 10,4 Trafiksikkerhedsprojekter anlægspulje -2,2 Planlægning / videreførelse af Marielyst Helhedsplan -0,5 Kantudvidelse Guldborgvej (4 km cykelbane) -6,5 Forbindelsesvej Nordensvej Kraghave Møllevej -6,0 Renovering Svanedammen -1,6 Forlængelse af cykelsti Gaabensevej -4,0 Cykelsti Ø. Toreby Fuglsang -5,5 Cykelsti langs Bøtø Ringvej -10,0 Nørre Skole Kloge m 2 i Nykøbing F. -4,7 Arbejdsmarkedsudvalg -5,0 Cafe / Multihus ZOO & Botanisk Have -5,0 10

POLITIK OMRÅDER ØKONOMIUDVALG FINANS POLITIK OG ERHVERV ADMINISTRATION HANDICAP OG PSYKIATRIUDVALG SOCIALOMRÅDET HP ADMINISTRATION FOLKESUNDHED OG OMSORGSUDVALG OMSORG FOLKESUNDHED FO ADMINISTRATION BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALG FAMILIERÅDGIVNING BØRN OG LÆRING BFU ADMINISTRATION KULTUR, TURISME OG FRITIDSUDVALG KULTUR OG TURISME FRITID KTB - ADMINISTRATION TEKNIK OG MILJØUDVALG NATUR OG MILJØ PARK OG VEJ ENTREPRENØRVIRKSOMHED EJENDOMME TM - ADMINISTRATION ARBEJDSMARKEDSUDVALG ARBEJDSMARKEDSCENTER AM-PROJEKT AM - ADMINISTRATION 11

ØKONOMIUDVALG POLITIKOMRÅDE: FINANS OMRÅDETS OVERORDNEDE ØKONOMI (1.000 KR.) Regnskab 2015 Budget 2016 Budget 2017 2018 2019 2020 Udgifter 9.333 34.911 25.413 27.880 29.930 35.631 Indtægter -270-340 -373-373 -373-373 Nettodriftsbevilling 9.063 34.571 25.040 27.507 29.557 35.258 Heraf lønsum 0 0 0 0 0 0 DEMOGRAFI OG BESPARELSER Budgetmaterialet indeholder alle besparelser og demografireguleringer. BESKRIVELSE AF OMRÅDET Politikområdet Finans omfatter primært udgifter til sale og lease back engagementer samt udgifter vedrørende byfornyelse og driftssikring af boligbyggeri. Af nedenstående tabel fremgår det, hvorledes driftsbudgettet i overskriftsform under Politikområde Finans er sammensat, idet bemærkes, at de budgetmæssige forudsætninger er af samme størrelsesorden som de seneste år. AKTIVITETER 1.000 KR 2017 2018 2019 2020 Budgetpuljer 30 Byfornyelse og driftssikring af boligbyggeri 4.733 4.733 4.733 4.733 Sale og lease back 20.277 22.774 24.824 30.525 Politikområde Finans 25.040 27.507 29.557 35.258 12

POLITIKOMRÅDE: POLITIK OG ERHVERV OMRÅDETS OVERORDNEDE ØKONOMI (1.000 KR.) Regnskab 2015 Budget 2016 Budget 2017 2018 2019 2020 Udgifter 43.647 88.205 67.565 64.633 67.509 63.588 Indtægter -1.734-40 -41-41 -41-41 Nettodriftsbevilling 41.913 88.165 67.524 64.592 67.468 63.547 Heraf lønsum 8.976 8.913 9.115 9.115 9.115 9.115 BUDGETAFTALE 2017-2020 I henhold til budgetaftale for 2017-2020 er politikområdet tilført følgende: (1.000 kr.) 2017 2018 2019 2020 Driftsreserve Der er afsat en driftsreserve på 20 mio. kr. til imødegåelse af eventuelle udfordringer primært på Arbejdsmarkedsområdet og på Familieområdet 20.000 20.000 20.000 20.000 DEMOGRAFI OG BESPARELSER Budgetmaterialet indeholder alle besparelser og demografireguleringer undtaget de genberegnede demografireguleringer for 2019 og 2020 foretaget i maj 2016. Af nedenstående tabel fremgår de demografireguleringer fra genberegningen, som endnu ikke er udmøntet. 2017 2018 2019 2020 Demografi 58-57 BESKRIVELSE AF OMRÅDET Politikområdet Politikere omfatter primært udgifterne til byrådsmedlemmerne i form af blandt andet vederlag til borgmester og byråds/udvalgsmedlemmer, møder, rejser, kurser, telefon, abonnementer m.v. Politikområdet omfatter også kommunens internationale samarbejde herunder deltagelse ved internationale konferencer, deltagelse i internationale projekter og internationalt venskabsbysamarbejde. Af nedenstående tabel fremgår det, hvorledes driftsbudgettet i overskriftsform under Politikområde Politik og Erhverv er sammensat. AKTIVITETER 1.000 KR 2017 2018 2019 2020 Redningsberedskab 17.851 17.851 17.851 17.851 Venskabsbysamarbejde 409 409 409 409 Politikere, valg m.m. 18.460 15.827 18.908 14.987 Erhvervsudvikling og administration 10.804 10.505 10.300 10.300 Driftsreserve 20.000 20.000 20.000 20.000 Politikområde Politik og Erhverv 67.524 64.592 67.468 63.547 13

POLITIKOMRÅDE: ADMINISTRATION OMRÅDETS OVERORDNEDE ØKONOMI (1.000 KR.) Regnskab 2015 Budget 2016 Budget 2017 2018 2019 2020 Udgifter 174.052 235.043 228.270 230.421 231.283 231.021 Indtægter -11.127-16.664-12.980-12.980-12.980-12.980 Nettodriftsbevilling 162.926 218.379 215.290 217.441 218.303 218.041 Heraf lønsum 101.194 114.593 115.048 113.073 113.073 113.073 DEMOGRAFI OG BESPARELSER Budgetmaterialet indeholder alle besparelser og demografireguleringer undtaget de genberegnede demografireguleringer for 2019 og 2020 foretaget i maj 2016. Af nedenstående tabel fremgår de demografireguleringer fra genberegningen, som endnu ikke er udmøntet. 2017 2018 2019 2020 Demografi 147-137 BESKRIVELSE AF OMRÅDET Administration består af en række budgetmæssige underområder: Servicejob (Arbejdsmarkedsforanstaltninger) Seniorjob til personer over 55 år (Arbejdsmarkedsforanstaltninger) Administrationsbygninger (Fællesudgifter og administration mv.) Sekretariat og forvaltninger (Fællesudgifter og administration mv.) Administration vedrørende jobcentre og pilotjobcentre (Fællesudgifter og administration mv.) Administration vedrørende naturbeskyttelse (Fællesudgifter og administration mv.) Administration vedrørende miljøbeskyttelse (Fællesudgifter og administration mv.) Diverse indtægter og udgifter efter forskellige love (Erhvervsudvikling, turisme og landdistrikter) Løn- og barselspuljer (Lønpuljer mv.) Tjenestemandspension (Lønpuljer mv.) Af disse udgør udgifterne til kommunens administrative personale hovedparten af det samlede budget. Af nedenstående tabel fremgår det, hvordan budgetterne under Politikområde Administration fordeler sig blandt centrene. AKTIVITETER 1.000 KR 2017 2018 2019 2020 Direktion 11.878 11.700 11.700 11.700 Politik & Personale 52.637 49.277 47.207 47.207 Økonomi & IT 142.262 148.123 151.055 150.793 Teknik & Miljø 8.513 8.341 8.341 8.341 Politikområde Administration 215.290 217.441 218.303 218.041 14

CENTRALE UDFORDRINGER OG TILTAG Den centrale udfordring på politikområdet er at sikre en stadig mere effektiv opgavevaretagelse i organisationen, således at de administrative funktioners opgavevaretagelse er så optimal som mulig og leverer bedst mulig service inden for den til rådighed værende økonomi. EFFEKTIVISERINGSSTRATEGI Som led i en stram økonomisk styring har Guldborgsund Kommune i de seneste år gennemført en række besparelser, hvilket har medvirket til øget stabilisering af økonomien. Dette ændrer imidlertid ikke på, at Guldborgsund Kommunes økonomi fortsat er under pres, og at presset i de kommende år antageligt øges. Løbende effektivisering af den kommunale forvaltning og de kommunale serviceydelser udgør derfor et væsentligt element i arbejdet med at sikre en stabil økonomi og opretholde det ønskede serviceniveau for kommunens borgere. På denne baggrund arbejdes der fortsat med en effektiviseringsstrategi, som har til formål: at skabe det formelle grundlag for prioritering af konkrete effektiviseringstiltag og fastlæggelse af økonomiske effektiviseringsmål, at skabe grundlaget for en ensartet måde at tænke og arbejde med effektivisering i organisationen, at skabe grundlaget for tværgående samordning af organisatoriske og metodiske tiltag, som har effektivisering som mål. UDLÆGNING AF KONTO 06 ADMINISTRATION Det besluttedes i forbindelse med budgetprocessen for 2015, at administrationskontoen skulle decentraliseres og budgetmæssigt indgå i de stående udvalgs budgetrammer. Hensigten med ændringen var at skabe en budgetmæssig sammenhæng og prioriteringsmulighed mellem de administrative ressourcer og ressourcerne under udvalgenes politikområder (drift). For at give et samlet billede af, hvad der er afsat til administration, er der nedenstående vist, hvordan budgettet til administration i de respektive stående udvalg ser ud, hvilket svarer til den udskilte administrationsdel fra Økonomiudvalgets område: DE STÅENDE UDVALGS ADMINISTRATIONSANDELE 1.000 KR 2017 2018 2019 2020 Handicap og Psykiatri 10.726 10.461 10.461 10.461 Folkesundhed og Omsorg 20.202 19.702 19.702 19.702 Børn, Familie og Uddannelse 27.746 27.653 27.644 27.636 Kultur, Turisme og Bosætning 25.359 24.603 24.418 24.337 Teknik og Miljø 35.574 34.131 34.131 34.131 Arbejdsmarked 63.760 58.450 58.450 58.450 I alt 183.367 175.000 174.806 174.717 15

HANDICAP OG PSYKIATRIUDVALG UDVALGSSTRATEGI 2014-2018 2. GENERATION INDLEDNING Ved udvalgsformand Ole Bronné Rammer og vision Socialområdets hovedopgave er at give borgeren ydelser og tilbud, der tilgodeser den enkelte. De borgere, som benytter kommunens tilbud på Handicap- og Psykiatriområdet, har som udgangspunkt en funktionsnedsættelser der gør, at de skal støttes til at kunne deltage i samfundslivet og til at leve et liv på egne præmisser. Mennesker er forskellige og har forskellige behov, derfor er det vigtigt at tilbuddene er fleksible og kan tilpasses borgeren. Udgangspunktet skal altid være borgerne, og at tilbud og ydelser er de rigtige i forhold til deres behov. Borgerne skal gøres så selvhjulpne som muligt for dermed at give dem størst mulig selvstændighed og livskvalitet. Tværgående temaer og forbindelse til andre udvalg Udvalgsstrategien sætter rammerne og retningen for beslutninger og prioriteringer på udvalgets politikområder med udgangspunkt i de præmisser, der er givet af Budgetforlig 2015 2018 og Samarbejdsaftale for Guldborgsund Kommune 2014-18 samt de årlige budgetredegørelser og den økonomiske politik. Derudover skal udvalgsstrategien ses som en forlængelse af Kommuneplan 2013-2025, Rostock-konklusionerne 2015 og de temaer, der arbejdes med for den kommende planstrategi. Udvalgsstrategien vil blive evalueret en gang om året. Der er flere af målsætningerne og fokusområderne, hvor udvalgene hver især har bidrag i forhold til at løse fælles problemstillinger. Når man ser alle udvalgsstrategier i en sammenhæng, fremgår det, at der vil være en række af fællesnævnere, når strategierne skal omsættes til virkelighed, som betyder, at der derfor også skal foretages prioriteringer, som går på tværs af udvalgene. Det er en forudsætning, hvis målsætningerne skal realiseres, og man skal skabe den forskel for borgerne, som man ønsker. 16

1. UDFORDRINGER Handicap og Psykiatriudvalget har identificeret følgende væsentligste udfordringer inden for udvalgets område, som også relaterer sig til Guldborgsund Kommune som helhed: At agere på markedsvilkår Socialområdet er kendetegnet ved at sælge ca. 50 % af døgn- og dagtilbud til andre kommuner. Det betyder, at indhold, pris og kvalitet i ydelserne hele tiden skal tilpasses så tilbuddene matcher efterspørgslen. Udfordringen er at holde prisen nede uden at gå på kompromis med kvaliteten. Samarbejdet med andre kommuner Det skal være nemt at finde det rette tilbud til borgeren også for andre kommuner, som måtte ønske at benytte socialområdets pladser. Dette kræver dels at kendskabet til tilbuddene udbredes og dels at de andre kommuners behov og præferencer identificeres. Der ligger også et kvalitetsudviklende potentiale i forhold til at søge inspiration og trække på erfaring fra andre kommuner. Det tværfaglige og den tværsektorielle indsats Borgerens behov skal tilgodeses i forhold til dennes livsforløb. Det kræver også at personalet kan håndtere forskellig form for behandling. Det er vigtigt, at de forskellige aktører på området samarbejder om indsatser i forhold til borgeren. Det vil bl.a. betyde, at den værdi som ét område eller faggruppe skaber for en borger, af og til kommer til udtryk og bliver en gevinst på et andet område. Det er derfor vigtigt at se forebyggelse, forløb og effekter i en helhed uanset hvem, der står for de forskellige indsatser. Kompetencer og viden Det er væsentligt hele tiden at have de rette kompetencer og den rette viden til stede i organisationen og blandt medarbejderne for at kunne imødegå de udfordringer, der er forbundet med specialisering og et fleksibelt udbud af ydelser og tilbud. Bæredygtig befolkningssammensætning I tilrettelæggelse af tilbud og ved udbud af pladser til udefrakommende borgere er det nødvendigt at være opmærksom på ikke at generere unødige udgifter for Guldborgsund Kommune. Der bør udvises påpasselighed med at placere for mange tilbud til den samme målgruppe i et enkelt lokalområde, da det kan skabe en uhensigtsmæssig geografisk fordeling af borgere med særlige udfordringer. 2. KERNEOPGAVEN Guldborgsund Kommune har følgende kerneopgave: Vi skal styrke borgernes mulighed for at mestre egen tilværelse og, i samarbejde med borgerne, sikre, at alle kan indgå i relevante fællesskaber. Handicap & Psykiatri strategi bidrager til at løfte kerneopgaven på følgende vis: De borgere, der har potentiale for at udvikle sig, skal hjælpes mod selvbærenhed så intensivt som muligt. Det betyder, at der skal ske hurtig afklaring, så indsatser kan igangsættes så tidligt som muligt. Borgere der i samarbejde med personale sigter på at opnå/genvinde færdigheder skal følges tæt, så det sikres at støtte tilpasses det reelle behov. Borgere der er så fysisk/psykisk dårlige, at det ikke giver mening at tale om rehabilitering, skal sikres relevant pasning og omsorg. Der skal fokus på at forkorte den tid borgeren er afhængig af sociale ydelser. Borgerne skal jævnligt revurderes. Arbejde er et godt forebyggelsesmiddel. Der skal være en bred vifte af rummelige beskæftigelsestilbud, som kan medvirke til udvikling af færdigheder og trivsel. 17

3. MÅLSÆTNINGER Handicap og Psykiatriudvalget har følgende målsætninger i forhold til at imødekomme de væsentligste udfordringer, lykkes med de overordnede strategiske målsætninger og øvrige politiske beslutninger. Markedsgørelse Guldborgsund Kommunes tilbud på socialområdet skal være attraktive for andre kommuner både i forhold til pris og kvalitet. Kendskabet til tilbuddene skal bredes ud over kommunegrænsen. Samskabelse og inddragelse af borgerne Der skal være forskellige tilgange til borgeren afhængigt af borgerens situation, herunder at forventning til borgerens fremskridt afstemmes med den enkelte. Borgeroplevet Kvalitet i tilbuddene Indholdet i tilbuddene skal justeres efter borgerens behov. Det betyder også at tilbuddene skal være så fleksible at de kan oprettes/lukkes i takt med at målgrupperne ændrer sig, således at borgerne oplever, at de tilbydes de rigtige indsatser. 4. FOKUSOMRÅDER Handicap og psykiatriudvalget har, for at lykkes med målsætningerne, identificeret følgende fokusområder Markedsgørelse Socialområdet befinder sig i et konkurrencefelt hvor både egen og andre kommuner, i kraft af de knappe ressourcer, er tvunget til at prioritere de tilbud, som har bedst sammenhæng mellem pris og kvalitet. Derfor skal der hele tiden være fokus på at udbrede kendskabet til de, både pris og kvalitetsmæssige, gode tilbud til forskellige borgergrupper, som socialområdet i Guldborgsund Kommune er i besiddelse af. I den forbindelse er det vigtigt at brande det samlede socialområde og den ekspertise der findes her. Der bør også fokuseres på at udvikle nye samarbejdsformer med køberkommuner Samskabelse og inddragelse af borgerne Undersøgelser har vist, at jo længere tid der går, fra en borgers behov opstår til en indsats kan sættes i gang, des sværere og længere bliver processen for at genvinde færdigheder. Der skal derfor fokuseres på at skabe hurtig og effektiv afklaring omkring den enkelte borger, så indsatsen kan iværksættes så tidligt som muligt. Borgerens motivation for deltagelse og udvikling er en vigtig faktor, som kan have afgørende betydning for indsatsens succes. For at skærpe motivationen skal borgerne derfor medinddrages på en nye måder, i den udstrækning det er muligt, så de kan medvirke til at finde de bedste løsninger for sig selv. Også i evalueringer af indsatser skal borgernes perspektiv medtages, så der kan tages højde for, om indsatserne opleves som meningsgivende. Alle borgere bør have mulighed for at føle sig som en værdig del af samfundet. Derfor skal der sikres nogle inkluderende rammer fx i form af rummelige beskæftigelsestilbud. Anvendelse af teknologi, der er relevant for borgeren, og som bidrager til, at den enkelte i højre grad kan mestre egen tilværelse, er ligeledes et væsentligt element for at styrke borgernes værdighed og livskvalitet. Borgeroplevet kvalitet i tilbuddene Målgruppernes behov og sammensætning ændrer sig hastigt i takt med individualiseringen af samfundet. Det er det enkelte menneske, der er i centrum, hvilket betyder, at løsninger og tilbud til borgerne skal være fleksible og tilpasningsdygtige. Derudover skal selve indholdet i ydelserne være kvalitetsfuldt. Den høje kvalitet er alfa omega, uden den er der ikke noget at sælge til andre kommuner eller noget at lave borgersamskabelse omkring. For at sikre den høje kvalitet skal der hele tiden være fokus på udvikling af faglige kompetencer og vidensdeling på tværs af personalets faggrupper. Der skal løbende afprøves nye metoder, således at det sikres, at metoden passer til borgerens behov. Et øget fokus på systematisk dokumentation og opfølgning, der skaber evidens, vil yderligere bibringe viden om borgernes oplevelse af kvaliteten. 18

5. INDSATSER OG EFFEKT Nedenfor er oplistet prioriterede indsatser inden for de enkelte fokusområder. Desuden er den effekt, som indsatserne formodes at have, beskrevet. Markedsgørelse Der skal udarbejdes klare produktbeskrivelser og disse skal være opdaterede og tilgængelige på hjemmesider/tilbudsportal mv. Andre kommuner skal inviteres med til socialområdets konferencer. Der skal oprettes et bindeled til køberkommuner, der har fingeren på pulsen i forhold til ønsker/behov. Ovenstående indsatser forventes samlet set at have følgende effekt i forhold til markedsgørelse: Det bliver nemt at se hvilke tilbud til borgerne, der kan benyttes i Guldborgsund Kommune og socialområdet bliver kendt for faglig udvikling og spændende initiativer. Dermed bliver Guldborgsund kommune det foretrukne valg for andre kommuner, hvilket giver sig til udtryk ved øget salg af pladser. Samskabelse og inddragelse af borgerne Forløbspakker (støtte med opfølgning tildelt i fx 3 moduler af 2 mdr. varighed), hvor flere borgere får en hurtig og intensiv, men midlertidig hjælp. Anvendelse af FIT (Feedback Informed Treatment), hvor borgerens perspektiv på egen udvikling bidrager til at justere ydelsen. Følge udviklingen af ny teknologi og benytte relevante teknologier. I samarbejde med private virksomheder sikres et rummeligt arbejdsmarked, hvor borgere kan bidrage til fællesskabet med de ressourcer, de nu engang har. Potentialet ved Besøgsgården skal udnyttes. Ovenstående indsatser forventes samlet set at have følgende effekt i forhold til samskabelse og inddragelse af borgere: Borgeren føler sig i højere grad set og hørt, og bliver derfor mere motiveret til at være en aktiv medspiller. Nogle borgere vil, takket være den teknologiske udvikling, kunne få hjælp på nye måder og dermed blive i stand til at klare ting, som de ellers ikke troede de kunne. Andelen af borgere der er marginaliserede i samfundet vil blive mindre. På sigt vil der være færre permanente brugere af det sociale system. Borgeroplevet kvalitet i tilbuddene Der arrangeres temadage og konferencer hvor medarbejderne får mulighed for at udvide de faglige horisonter og vidensdele med hinanden. Større fokus på metodeanvendelse, hvor konkrete metoder skal afprøves med henblik på at udvælge de mest egnede. Systematiseret dokumentation via centerets fagsystem. Ovenstående indsatser forventes samlet set at have følgende effekt i forhold til borgeroplevet kvalitet i tilbuddene: Der vil være en bedre faglig kompetence og ekspertise ude i borgerrelationerne, som er i stand til at møde borgeren der hvor de er. Derfor vil der opstå færre konflikter. Der vil blive skabt mere dokumenteret viden om det der fungerer med henblik på at justere indsatser i en mere virkningsbaseret retning. Dette vil give borgerne en oplevelse af, at den ydelse, de modtager, nytter noget. Strategien er vedtaget af Handicap og Psykiatriudvalget den 16.09.2015 og Byrådet den 08.10.2015. 19

POLITIKOMRÅDE: SOCIALOMRÅDET OMRÅDETS OVERORDNEDE ØKONOMI (1.000 KR.) Regnskab 2015 Budget 2016 Budget 2017 2018 2019 2020 Udgifter 471.005 471.117 471.723 467.197 467.573 467.551 Indtægter -180.519-173.394-172.949-173.355-173.355-173.355 Nettodriftsbevilling 290.485 297.723 298.774 293.842 294.218 294.196 Heraf lønsum 256.537 233.444 237.885 234.957 234.957 234.957 DEMOGRAFI OG BESPARELSER De af byrådet udmeldte besparelseskrav og demografireguleringer fremgår af nedenstående tabel: BESPARELSESKRAV/DEMOGRAFI 2017 2018 2019 2020 Demografi 254 233 Besparelseskrav Udmøntet indregnet i budgetforslaget Besparelseskrav (uudmøntet) 254 233 i 1.000 kr. + = tilførte midler. Tidligere pålagte demografi- og besparelseskrav er udmøntet. BESKRIVELSE AF POLITIKOMRÅDET Socialområdet dækker tilbud til udviklingshæmmende, sindslidende, handicappede og udsatte borgere, og er i høj grad styret af loven om social service. Området benævnes det specialiserede socialområde. Området giver tilbud til borgere, der ikke kan dækkes af eller kan rummes i det øvrige kommunale kerneområde. Området er i høj grad præget af kommunens stramme økonomistyring da flere -områder under politikområdet er vanskeligt styrbare dette gælder især nedenstående områder, udgiftsdrivere, som er beskrevet nærmere i nærværende redegørelse. Visitation- og kvalitetsikring, køb og salg af pladser 85, omsorg støtte og optræning Mellemkommunale refusioner Statsrefusioner 20

EGNE TILBUD I GULDBORGSUND KOMMUNE EGNE TILBUD I GULDBORGSUND KOMMUNE Medarbejdere: Antal årsværk Opgjort pr. 29.06.16 Pr. 31.12.2015 Pr. 31.12.2016 (estimeret) Døgn / dagpladser 2016 (kapacitet) (% GBS borgere - estimeret) Døgn / dagpladser 2017 (kapacitet) (% GBS borgere - estimeret) Budget 2017 i mio.kr. udførerne Handicap Guldborgsund * 139,29 271,57 304,5 (67,1 % fra Guldborgsund) 304,5 (67,1 % fra Guldborgsund) 65,8 Socialpsykiatrien * 90,14 117,55 150 (61,4 % fra Guldborgsund) 150 (61,4 % fra Guldborgsund) 50,9 Center for afhængighed 14,34 14,74 245 (94,0 % fra Guldborgsund) 245 (94,0 % fra Guldborgsund) 10,3 Fjordvang 17,92 18,18 20 (30 % fra Guldborgsund) 20 (30 % fra Guldborgsund) 8,8 Forsorgshjemmet Saxenhøj 51,3 58,58 65 (38,5 % fra Guldborgsund) 65 (38,5 % fra Guldborgsund) 29,1 Den Sociale Virksomhed Guldborgsund * 146,13 - - - - Marie Grubbe Skolen og STU 34,05 35,17 42 (19,0 % fra Guldborgsund) 42 (19,0 % fra Guldborgsund) 14,5 STU Guldborgsund 10,65 11,04 30 (50,0 % fra Guldborgsund) 30 (50,0 % fra Guldborgsund) 6,1 Kvindekrisecentret Hjemmet 4,90 4,68 7 (50,0 % fra Guldborgsund) 7 (50,0 % fra Guldborgsund) 3,1 85 foranstaltninger antal timer (% GBS borgere - estimeret) 135,87 122,13 249.000 timer (73,0 % fra Guldborgsund) 249.000 timer (73,0 % fra Guldborgsund) 45,8 Øvrige områder Støtte og kontaktpersonordning 99,Perronen, CFA rådgivning, Solstrålen, Pavillon, Værestederne og Servicearealer 17,54 20,32 Områderne er Uvisiterede Områderne er Uvisiterede 11,3 I alt 662,13 673,96 863,5 863,5 245,7 * Efter omorganisering af Den Sociale Virksomhed er antal pladser og budget fordelt mellem Socialpsykiatrien og Handicap Guldborgsund. Vurdering af pladsantal, salg til andre kommuner og beregning af taksterne for 2017 er under udarbejdelse og vil fremgå af den endelige version af budgetredegørelsen. 21

UDVIKLING I PLADSANTAL OG SALG TIL ANDRE KOMMUNER EXCL. 85-OMRÅDET OG CFA Udvikling i pladsantal og salg til andre kommuner, Center for Arbejdsmarked og Center for Familie & Forebyggelse 800 700 600 500 400 300 200 100 total antal pladser (kapacitet) budgetteret salg af pladser til andre (kapacitet) Faktisk salg af pladser til andre (2013-15 viser regnskabstallene. 2016 er estimeret og opgjort pr. pr. 28.06.16). 0 2013 2014 2015 2016 2017 720,5 651,5 634,5 618,5 618,5 276,5 289,0 267,6 264,5 264,5 276,8 278,5 269,3 245,4 264,5 Vurdering af pladsantal, salg til andre kommuner og beregning af taksterne for 2017 er under udarbejdelse og vil fremgå af den endelige version af budgetredegørelsen. Faldet i faktisk salg af pladser til andre fra 2015 til 2016 skyldes primært en mindrebelægning på dagbeskæftigelsesområdet ( 103 og 104 området) samt en mindrebelægning på Marie Grubbe skolen bodelen og Marie Grubbe STU. KØB AF PLADSER HOS ANDRE OFFENTLIGE MYNDIGHEDER OG PRIVATE SAMT SALG TIL ANDRE KOMMUNER I nedenstående tabel ses budgettet til køb af pladser i andre kommuner og hos private fordelt på - områderne. Forudsætningerne for budgettet er baseret på de kendte borgere i 2016, som også forventes at være der i 2017. Til sammenligning er tilknyttet en kolonne med de budgetterede indtægter for salg af pladser til andre kommuner, Center for Arbejdsmarked og Center for Familie og Forebyggelse. Vurdering af salg til andre kommuner, beregning af taksterne og køb af pladser i andre kommuner/private for 2017 er under udarbejdelse og vil fremgå af den endelige version af budgetredegørelsen. 22

Visitation- og kvalitetssikring køb i andre kommuner/private samt salg til andre kommuner, Center for Arbejdsmarked og Center for Familie & Forebyggelse (excl. 85) i 1.000 kr. Regnskab 2015 Køb af pladser Korr. budget 2016 Budget 2017 Regnskab 2015 Salg af pladser Korr. budget 2016 Budget 2017 Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov 2.119 1.503 1.535-8.954-8.532-8.102 Døgninstitution for børn og unge 0 0 0-9.980-8.908-8.854 103 Beskyttet beskæftigelse 4.302 4.675 4.747-1.999-3.182-3.239 104 Aktivitets og samværstilbud 9.195 9.368 9.554-6.645-7.100-7.231 107 Botilbud til midlertidigt ophold 42.904 42.803 41.594 0 0 0 108 Botilbud til længerevarende ophold 54.470 56.538 57.643-51.100-55.473-56.694 109 Krisecenter 990 1.799 1.842-2.689-1.582-1.593 110 Forsorgshjem 4.481 3.989 4.079-27.384-20.676-20.106 Stof- og Alkoholbehandling 720 1.276 1.306-997 -688-703 I alt 123.483 121.951 122.300-109.748-106.141-106.522 Internt salg af pladser til Socialområdet - - - -80.808-100.071-100.002 Salg i alt - - - -190.556-206.212-206.524 Beløbsangivelsen er i budgetårets prisniveau. Forskellen på internt salg af pladser til Socialområdet mellem regnskab 2015 på -80,8 mio.kr. og korrigeret budget 2016 på 100,1 mio.kr., skyldes hovedsageligt forskydninger i tidligere års efterreguleringer. Efterreguleringen for 2013 har påvirket taksterne i 2015 i nedadgående retning og efterreguleringen for 2014 har påvirket taksterne i 2016 i opadgående retning. I nedenstående tabel ses budgettet til øvrige udgifter på Visitation og Kvalitetssikring. Visitation- og kvalitetssikring Øvrigt (excl. 85) i 1.000 kr. Regnskab 2015 Korrigere t budget 2016 Budget 2017 95-96 Tilskud til ansættelse af hjælpere 14.225 14.200 14.554 97-99 Kontakt- og ledsagerordning 2.265 2.172 2.221 107 Plejevederlag 675 948 971 I alt 17.165 17.320 17.746 Beløbsangivelsen er i budgetårets prisniveau. 23

I nedenstående graf ses udviklingen i økonomien på udvalgte -områder med stor økonomi. i 1.000 kr. 120.000 Udviklingen i økonomien på 107 og 108, køb af pladser i andre kommuner/private 100.000 80.000 107 og 108 Botilbud 60.000 40.000 108 Botilbud til længerevarende ophold 107 Botilbud til midlertidigt ophold 20.000 - Regnskab 2013 Regnskab 2014 Regnskab 2015 Korr. budget 2016 Budget 2017 Beløbsangivelsen er i budgetårets prisniveau. Udviklingen i økonomien på 107 og 108 skal ses samlet, da der oftest ses sammenhæng mellem disse to paragrafer. Nedenstående graf viser udviklingen i antallet af Guldborgsundborgere der er placeret i andre kommuner eller i private institutioner. 80 Antal Guldborgsundborgere i andre offentlige og private institutioner 70 60 50 40 30 20 10 108 Længerevarende botilbud 107 Midlertidige botilbud 104 Aktivitets- og samværstilbud 85 Støtte i egen bolig 103 Beskyttet beskæftigelse 0 2013 2014 2015 2016 2017 Som det ses af ovenstående graf viser udviklingen i 107 et fald fra 2013 og frem til 2015, hvilket hænger sammen med oprettelsen af Ungeenheden pr. 1. august 2013. 24

85 OMSORG, STØTTE OG OPTRÆNING Området omfatter primært de afsatte beløb i henhold til rammeaftalerne mellem forvaltningen og institutionerne. Herudover budgetteres med salg og køb til andre kommuner/private. Udviklingen i køb og salg af 85 timer for årene 2013-2017 ses i nedenstående graf. Som det ses har salget af timer til andre kommuner været faldende fra 2013 til 2017. Udviklingen i køb af 85 støtte i andre kommuner og hos private er på næsten samme niveau i årene 2013-2016. Niveauet forventes at fortsætte i 2017 og frem. Salg og køb er begyndt at stabilisere sig og der forventes en stabil udvikling fremover. i 1.000 kr. Udvikling i salg/køb af 85 18.000 16.000 14.000 12.000 10.000 8.000 6.000 4.000 2.000 - Salg af 85 til andre kommuner Køb af 85 i andre kommuner/private Salg til Ungeenheden MELLEMKOMMUNALE BETALINGER Dette område omhandler indtægter samt udgifter i forbindelse med sager, hvor der er/har været uklarheder, om hvilken kommune der er betalingskommune for en borger. Når en borger med et betalings-/refusionstilsagn fra en anden kommune modtager ydelser af Guldborgsund Kommune, indhentes der betalinger efter Retssikkerhedslovens 9 C fra hjemkommunen. Der kan nogle gange være uklarheder om, hvilken kommune, der er rette betalingskommune for en borger. Disse uklarheder kræver særlig dokumentation og argumentation, og ender for en dels vedkommende i Det Sociale Nævn og enkelte sager afgøres af Ankestyrelsen og domstolene. Det er det økonomiske resultat af disse sager som registreres under dette område. Kommunen er part i flere sager, hvor domstole, sociale nævn m.fl. er i gang med at afgøre sager, hvor kommunerne ikke har kunnet blive enige om, hvem der er retslig betalingskommune. Afgørelsen af, hvilken kommune der er retslig betalingskommune kan således påvirke økonomien både positivt og negativt. Mellemkommunale refusioner i 1.000 kr. Regnskab 2013 Regnskab 2014 Regnskab 2015 Korrigeret budget 2016 Budget 2017 Nettoindtægter -2.403-1.269-1.109 0 0 Beløbsangivelsen er i budgetårets prisniveau. Det ses af tabellen at der i 2013 har været en merindtægt på 2,4 mio.kr. på Socialområdet. I 2014 og 2015 var niveauet lavere med en nettoindtægt på 1,3 mio.kr. og 1,1 mio.kr. Området er begæret med megen budgetusikkerhed, idet landets øvrige kommuner gør en tilsvarende ihærdig indsats for at optimere deres mellemkommunale indtægter, i lighed med Guldborgsund kommunes indsats. Derfor budgetteres der ikke med forventede indtægter/udgifter på dette område i 2017-20. 25

STATSREFUSION - DYRE ENKELTSAGER I lov om Social Service refunderer Staten 25 % i de tilfælde hvor udgifterne til hjælp og støtte for en person under 67 år ligger mellem 1,0 mio.kr. og 1,9 mio.kr. Overstiger udgiften 1,9 mio.kr. årligt refunderer staten 50 % heraf. Nedenfor vises en oversigt over antal aktive og samlet statsrefusion. Særlige dyre enkeltsager GBS-borgere 31.12.2014 31.12.2015 31.12.2016 (estimeret) 31.12.2017 (estimeret) antal personer - 25% refusion 59 personer 52 personer 56 personer 56 personer heraf antal personer - 50% refusion 15 personer 16 personer 11 personer 11 personer samlet statsrefusion 8,9 mio.kr. 9,5 mio.kr. 9,0 mio.kr. 9,2 mio.kr. ØVRIG STATSREFUSION Udover refusion af særligt dyre enkeltsager modtager kommunen 50 % i statsrefusion af udgifterne til sociale formål, Forsorgshjem og Krisecentre. Nedenstående tabel viser refusionen heraf i årene fra 2013-2015, samt de budgetterede forventede refusioner i 2016 og 2017. Statsrefusion på 100, 109 og 110 Sociale formål, Krisecenter og Forsorgshjem i 1.000 kr. Regnskab 2013 Regnskab 2014 Regnskab 2015 Korrigeret budget 2016 Budget 2017 109 og 110 Krisecenter og Forsorgshjem -7.442-6.462-6.378-10.160-9.837 100 Udgifter til Sociale formål -396-414 -518-634 -634 Beløbsangivelsen er i budgetårets prisniveau. Udvikling fra 2015 til 2016 skyldes flere forhold, herunder at regnskab 2014 og 2015 generelt var lav grundet ombygning på Forsorgshjemmet Saxenhøj samt stigende priser på Forsorgshjemmet Saxenhøj i 2016 blandt andet forsaget af etableringen af den socialmedicinske afdeling. UDFORDRINGER Økonomistyring Hele det specialiserede socialområde er og skal fortsat være under nøje observation for at sikre fortsat budgetoverholdelse. I forhold til hjælp, omsorg og støtte efter Servicelovens 85 er der siden 2011 arbejdet ud fra en samarbejdsaftale/rammeaftale med Handicapområdet, Psykiatrien og med Forsorgshjemmet Saxenhøj, hvilket har været med til at skabe budgetsikkerhed på området. For at skabe overblik, er der udarbejdet modeller hvor anbringelser og økonomi følges på cpr-niveau. Dette har skabt en langt bedre styringsmulighed både i dialogen med udfører, men også som redskab i forbindelse med Visitationsudvalgets beslutninger om fremadrettede, tilpassede og alternative anbringelsesmuligheder. Salg af pladser De kommende år vil områdets udfordringer være at tilpasse sig efterspørgslen, hvilket bl.a. vil omfatte effektivisering af tilbuddene til borgerne og kompetenceudvikling af personalet, så de også i fremtiden kan løfte opgaverne. Disse udfordringer har udvalget fokus på og fremgår af udvalgsstrategierne og fokusområderne som beskrevet tidligere i denne redegørelse. Lovændringer på social- og beskæftigelsesområdet Regeringen fremsætter i lighed med tidligere år en række lovændringer i henhold til Lov og Cirkulæreprogrammet. Der vil blive fremlagt en særskilt sag til udvalgets september møde hvis der fremgår lovændringer på Socialområdet. 26

POLITIKOMRÅDE: HP - ADMINISTRATION OMRÅDETS OVERORDNEDE ØKONOMI (1.000 KR.) Regnskab 2015 Budget 2016 Budget 2017 2018 2019 2020 Udgifter 11.172 11.124 10.726 10.461 10.461 10.461 Indtægter -510 - - - - - Nettodriftsbevilling 10.662 11.124 10.726 10.461 10.461 10.461 Heraf lønsum 9.929 10.388 9.838 9.573 9.573 9.573 BESKRIVELSE AF POLITIKOMRÅDET Administrationsområdet omfatter budget til lønninger og afledte driftsudgifter til centerledelse og administrationspersonalet på Socialområdet. DEMOGRAFI OG BESPARELSER De af byrådet udmeldte besparelseskrav og demografireguleringer fremgår af nedenstående tabel: BESPARELSESKRAV/DEMOGRAFI 2017 2018 2019 2020 Demografi 19 18 Besparelseskrav Udmøntet indregnet i budgetforslaget Besparelseskrav (uudmøntet) 19 18 i 1.000 kr. Tidligere pålagte demografi- og besparelseskrav er udmøntet. 27

FOLKESUNDHED OG OMSORGSUDVALG UDVALGSSTRATEGI 2014-2018 2. GENERATION INDLEDNING Ved udvalgsformand Bo Abildgaard Rammer og vision I forlængelse af Byrådets visioner og kommuneplanen vil Folkesundhed og Omsorgsudvalget i de kommende år have fokus på at forbedre sundhedstilstanden i Guldborgsund Kommune. Det vil vi særligt gøre ved at have fokus på sunde rammer og tidlig indsats i forhold til børn, unge og familier. Folkesundhed & Omsorgsudvalget vil ligeledes arbejde for, at borgere med sygdom eller fysisk eller psykisk svækkelse får en hjælp der gør dem i stand til at tage vare på egen sygdom eller sårbarhed. Dermed sikres borgerne den livskvalitet det er, at kunne have et selvstændigt liv. Folkesundhed & Omsorgsudvalget vil samtidig arbejde for, at de borgere, som er helt eller delvist afhængige af hjælp fra kommunen, får en hjælp af høj faglig kvalitet og at denne ydes koordineret med andre sundhedsaktører. Borgeren skal opleve, at den kontakt de har med kommunen og andre fra sundhedssektoren, fungerer som en helhed, der tager udgangspunkt i deres livssituation. Kommunens udfordringer på sundhedsområdet, betyder at der skal arbejdes sammen på tværs. Derfor lægger vi i Folkesundhed og Omsorgsudvalgets strategi vægt på at indsatserne skal være helhedsorienteret og udvikles i tæt samarbejde med øvrige politikområder i kommunen. Folkesundhed & Omsorgsudvalgets ser endvidere de frivillige som en vigtig samarbejdspartner og de frivillige tilbud som et supplement til de kommunale indsatser. Derfor ønsker Folkesundhed og Omsorgsudvalgets forsat at prioritere og udvikle dette område de kommende år. Udgangspunktet for udvalgsstrategierne og forbindelsen til andre udvalg Udvalgsstrategien sætter rammerne og retningen for beslutninger og prioriteringer på udvalgets politikområder med udgangspunkt i de præmisser, der er givet af Budgetforlig 2015 2018 og Samarbejdsaftale for Guldborgsund Kommune 2014-18 samt de årlige budgetredegørelser og den økonomiske politik. Derudover skal udvalgsstrategien ses som en forlængelse af Kommuneplan 2013-2025, Rostock-konklusionerne 2015 og de temaer, der arbejdes med for den kommende planstrategi. Udvalgsstrategien vil blive evalueret en gang om året. 28

Der er flere af målsætningerne og fokusområderne, hvor udvalgene hver især har bidrag i forhold til at løse fælles problemstillinger. Når man ser alle udvalgsstrategier i en sammenhæng, fremgår det, at der vil være en række af fællesnævnere, når strategierne skal omsættes til virkelighed, som betyder, at der derfor også skal foretages prioriteringer, som går på tværs af udvalgene. Det er en forudsætning, hvis målsætningerne skal realiseres, og man skal skabe den forskel for borgerne, som man ønsker. 1. UDFORDRINGER Folkesundhed og Omsorgsudvalget har identificeret følgende væsentligste udfordringer indenfor udvalgets område, som også relaterer sig til Guldborgsund Kommune som helhed: 1. Mindske den sociale ulighed i sundhed Den sociale ulighed i sundhed er stigende. Det er et problem som blandt andet afspejles i Sundhedsprofilen for Guldborgsund Kommune og den generelle efterspørgsel fx. på social- og sundhedsområdet. De forhold, der har betydning for uligheden er fx indkomst, uddannelsesniveau, tilknytning til arbejdsmarkedet, familieforhold, netværk, sprog og kultur samt særligt vanskelige vilkår i opvæksten. Usunde vaner er i stigende grad koncentreret blandt socialt dårligere stillet grupper. Det gælder særligt i forhold til rygning, forbrug af alkohol, usund kost, fysisk inaktivitet og dårlig trivsel, der øger risikoen for udvikling af en eller flere kroniske sygdomme og kræver langsigtet behandling og rehabilitering. Den dårlige sundhedstilstand har blandt andet den konsekvens, at middellevetiden i Guldborgsund Kommune ligger under landsgennemsnittet. 2. Sund økonomi Usund adfærd har store konsekvenser for kommunens økonomi. De høje sundhedsudgifter afspejler flere ældre med behov for plejeydelser og at der i Guldborgsund Kommune er mange borgere med én eller flere sygdomme, herunder kroniske sygdomme, som kræver sygehusbehandling. Udfordringen er, at forebygge uhensigtsmæssig brug af sundhedsvæsenet og sikre kvalitet i opgaven, samt at sikre at borgeren får det rette tilbud, på det rette tidspunkt og det rette sted. For at sikre høj kvalitet og optimal ressourceudnyttelse skal der følges op på resultater, som dokumenterer, at det vi gør - det virker. 3. Sundhed på tværs en betingelse Sundhed er en tilstand af fysisk, psykisk og socialt velbefindende, hvilket betyder, at der skal arbejdes med sundhed indenfor alle aldersgrupper. Der er derfor mange kommunale aktører, som dagligt arbejder med opgaver, der har betydning for borgernes sundhed og trivsel. Udfordringen er, at der skal skabes bedre sammenhæng i det sundhedsfremmende og forebyggende arbejde på tværs af alle politikområder. Guldborgsund Kommune har forpligtet sig til Sundhedsaftalen for 2015-2018, hvilket også kræver et samarbejde på tværs både indenfor kommunen og på tværs af sektorer. Udfordringen er, at der skal sikres bedre tilstrækkelig koordinering og rettidig kommunikation mellem sygehus, praktiserende læger og kommunen, således at borgeren ikke tabes mellem to stole. 4. Sikre kvalitet og kompetencer Befolkningssammensætningen med flere ældre i kommunen betyder, at kommunen i højere grad skal levere ældreomsorg i fremtiden. Alderssammensætningen blandt de ansatte i kommunen er relativ høj, hvilket betyder, at flere end landsgennemsnittet går på pension inden for få år. Samtidig er der stort frafald af elever på sundhedsuddannelserne. Udfordringen er derfor, at kunne fastholde nuværende medarbejdere og rekruttere nye medarbejdere indenfor sundhedsplejen, tandplejen og sygeplejen/plejen, samt fastholde eleverne på sundhedsuddannelserne. Guldborgsund Kommune er i konkurrence med andre kommuner om kompetente medarbejdere. Det er derfor vigtigt, at Guldborgsund Kommune er en attraktiv arbejdsplads. Udviklingen i sundhedsvæsnet viser derudover større kompleksitet i de opgaver kommunen skal håndtere indenfor særligt pleje og sygepleje, hvilket giver den udfordring, at der løbende er behov for kompetenceudvikling af medarbejdere i forhold til at kunne varetage nye komplekse opgaver. 29

Sidst er det afgørende at sikre kompetencer hos frontpersonalet i andre politikområder med henblik på den tidlige og sundhedsfremmende indsats i forhold til børn, familier, unge og voksne. 5. Tilgængelighed af sundhedstilbud Guldborgsund Kommune dækker et stort geografisk område. De store afstande er en udfordring i forhold til at sikre alle borgere lige adgang til kommunale sundhedstilbud. De store geografiske afstande er endvidere en omkostningsfaktor i forhold til pleje og sygepleje i borgernes eget hjem. 6. Optimering af bygnings- og plejeboligmassen Det er en løbende udfordring at sikre det optimale udbud af plejeboliger både i forhold til antal og kvalitet. Endvidere er det en udfordring at planlægge fremtidens plejeboligbehov og sikre optimering eller afvikling af eksisterende bygninger. 2. KERNEOPGAVEN Guldborgsund Kommune har følgende kerneopgave: Vi skal styrke borgernes mulighed for at mestre egen tilværelse, og, i samarbejde med borgeren sikre, at alle kan indgå i relevante fællesskaber Folkesundhed og Omsorgsudvalget strategi bidrager til at løfte kerneopgave ved at: styrke børn, unge og voksnes muligheder for at tage vare på egen sundhed, sygdomsforløb eller fysiske begrænsninger med henblik på at bedre livskvaliteten for den enkelte prioritere indsatser der kan styrke den helhedsorienterede indsats både internt i kommunen og i samarbejdet med sygehus og praktiserende læge skabe muligheder for at borgerne kan indgå i relevante fællesskaber bl.a. gennem udvikling af samarbejdet med frivillige 3. MÅLSÆTNINGER Folkesundhed og Omsorgsudvalget har følgende målsætninger i forhold til at imødekomme de væsentligste udfordringer, lykkes med de overordnede strategiske målsætninger og øvrige politiske beslutninger. Fremme lighed i sundhed Fremme lighed i sundhed via forebyggelse og tidlig opsporing, således at borgerne i Guldborgsund opnår flere raske leveår og middellevetiden kommer på niveau med resten af landet. Faglig kvalitet og livskvalitet for borgerne Sikre faglig kvalitet og livskvalitet for borgerne. Det vil sige, at flest mulige borgere oplever at blive selvhjulpne, mens de borgere som på grund af varig svækkelse får den pleje og omsorg de har brug for. Mest mulig sundhed for pengene Skabe mest muligt sundhed for færre ressourcer både på kort og lang sigt og i samspil med borgerne og andre sundhedsaktører. 30

4. FOKUSOMRÅDER Folkesundhed og Omsorgsudvalget (FO) har, for at lykkes med målsætningerne identificeret følgende fokusområder: Det sunde valg skal være det lette valg FO ønsker fokus på sundhedsfremme og forebyggelse, og at det tænkes ind i de kommunale institutioner, hvor børn, unge, voksne og ældre har deres hverdag. Det betyder, at sundhedsfremme og forebyggelse skal være en naturlig del i samspillet med borgeren i kerneydelserne, og frontpersonalet har relevant viden og kompetencer herom i forhold til de borgergrupper, de har kontakt med. Der lægges vægt på evidensbaserede metoder og best practice - herunder de vejledende retningslinjer og anbefalinger indenfor sundhedspleje, pleje og sygepleje samt i Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker: alkohol, fysisk aktivitet, hygiejne, indeklima i skoler, mad og måltider, mental sundhed, overvægt, seksuel sundhed, solbeskyttelse, stoffer og tobak. FO ser et stort potentiale i at skabe tidlige og helhedsorienterede sundhedsfremmende og forebyggende indsatser på tværs af politikområder internt i kommunen - særligt i forhold til børn, familier og unge. Det er her vigtigt, at hvert politikområde bidrager til at reducere den sociale ulighed i sundhed gennem tidlig forebyggelse. Tidlig opsporing og tidlig indsats FO vægter tidlig opsporing i forhold til sygdom, fysiske begrænsninger og mistrivsel hos børn, unge, voksne og ældre og at opsporingen fører til relevante og målrettede handlinger. FO understreger, at tidlig opsporing er særligt vigtigt i forhold til at reducere den sociale ulighed i sundhed, da de dårligst stillede grupper i mindre grad har ressourcer til at tage vare på egen og deres børns sundhed, samt er mindre opsøgende i forhold til viden og sundhedstilbud. FO ønsker også et særligt fokus på den tidlige forebyggende indsats i forhold til børnene og deres familier ud fra en betragtning om tidlig indsats livslang effekt. Sårbare borgere FO ønsker, at der er særlig fokus på børn og unge i sårbare familier, samt de sårbare ældre og yngre demente. Det er vigtigt at de borgere, som helt eller delvist er afhængig af kommunens hjælp, oplever tryghed, respekt og høj faglighed. FO vægter samtidigt, at de borgere, som har potentiale for helt eller delvis at kunne mestre egen tilværelse og sygdom, tilbydes rehabilitering gennem tidsbegrænsede og målrettede forløb. Dvs. at kommunens rolle er, at træde til der hvor borgerne ikke selv kan, og understøtte der hvor borgeren med det rette sundhedstilbud eller rehabiliteringsforløb vil kunne tage vare på egen sundhed og sygdom. FO er opmærksom på, at de store geografiske afstande gør, at det kan være relevant at have tilgængelige sundhedstilbud fordelt i hele kommunen særligt i forhold til sårbare borgere. I andre tilfælde er det relevant, at centralisere sundhedstilbuddene ud fra kvalitetsmæssige og økonomiske hensyn. Udvikle det nære sundhedsvæsen i kommunen FO vægter, at den enkelte borger i Guldborgsund oplever et nært og sammenhængende sundhedsvæsen. Derfor skal der være fokus på kommunens rolle og ansvar heri, samt et tæt samspil med gensidige forpligtelser og koordinering på tværs af sygehussektoren, de praktiserende læger og kommunen jf. Sundhedsaftalen 2015 2018. FO ønsker også fremadrettet, at kommunen deltager aktivt i tværsektorielle partnerskaber, som kan bidrage til at udvikle det nære sundhedsvæsen herunder Broen til bedre sundhed. Samtidig vægter FO, at borgeren oplever en koordineret indsats, hvor der er behov for en kombination af tilbud og ydelser fra et eller flere politikområder fx som følge af tidlig opsporing. Samarbejde med borgeren, netværk og frivillige FO vægter, at samarbejde med borgeren og pårørende og/eller andet netværk i arbejdet med at fremme den enkeltes borger eller families egen mestring af sundhed og trivsel. 31

FO prioriterer derudover et godt samspil med borgere og foreninger og anerkender det frivillige område som en vigtig partner i forhold til at udvikle og understøtte sundhedsfremme og forebyggelse i Guldborgsund Kommune. FO er opmærksom på, at visse former for borgerinddragelse tilgodeser de ressourcestærke borgere, omvendt ser FO de ressourcestærke borgere som vigtige ambassadører for og ressourcer i forhold til mere svage borgergrupper. Sikre hensigtsmæssig brug af sundhedsvæsenet FO vægter tidlig forebyggelse og sundhedsfremme blandt børn og unge, således at den fremtidige generation får sunde vaner og udvikler færre livsstilsrelaterede sygdomme, og derved opnår en større livskvalitet gennem hele livet. Dette vil også betyde, at kommunens udgifter til sygehusbehandlinger, sygedagpenge m.m. alt andet lige reduceres på lang sigt. Ikke alle sygdomstilstande varetages med størst kvalitet for borgeren i sygehusregi. Derfor ønsker FO fokus på hvor og hvordan sundhedsydelser gives i den rette kvalitet og med størst ressourceudnyttelse på tværs af sundhedsvæsenet. På kort sigt ønskes et større kendskab til forskellige målgruppers forbrug af sundhedsydelser fx den ældre medicinske patient og multibrugere med henblik på forebyggende tiltag og ressourcebesparende organisering. FO har i den forbindelse særligt fokus på forebyggelige indlæggelser, genindlæggelser og korttidsindlæggelser indenfor aldersgruppen 65år+ Kommunen har kun delvis eller begrænset indflydelse og indsigt i aktiviteten samt udbuddet af behandlinger i sygehussektoren og praksissektoren. Derfor vægtes en tæt dialog mellem kommunen, sygehussektoren og de praktiserende læger lokalt. Velfærdsteknologi nye veje FO ønsker fokus på brug af teknologier, som kan understøtte borgerens frihed, egen mestring af tilværelse og sundhed og/eller sikkerhed. FO vægter i den forbindelse, at de teknologiske løsninger er tilpasset de tiltænkte målgrupper. Ligeledes vægter FO teknologiske løsninger og arbejdsgange, hvor der kan opnås en effektivisering samtidig med at kvaliteten for borgeren enten bliver bedre eller forbliver den samme. FO finder det vigtigt, at der skabes mulighed for innovations- og udviklingsprojekter samt nyskabende løsninger på kendte udfordringer og i den daglige opgaveløsning. 5. EFFEKT og indsatser Folkesundheds og Omsorgsudvalget har med udgangspunkt i fokusområderne prioriteret følgende indsatser for at opnå de opstillede effektmål: Effektmål: Forbedring af borgernes sundhedstilstand Indsatser: FO ønsker, at flere borgere forbliver sunde og i stand til at mestre egen tilværelse. FO ønsker at have et særligt fokus på børn og unge. FO vil derfor prioritere indsatser, der bidrager til: Udvikling af det tværgående samarbejde mellem de forskellige politikområder i forhold til implementering af evidensbaserede anbefalinger eller best practice omkring sunde rammer i kommunens institutioner Udvikling af det tværgående og tværfaglige samarbejde omkring sårbare børn og familier samt dokumentation heraf ved implementering af Guldborgsunds samarbejdsmodel (GUSA) Kompetenceudvikling af frontpersonale indenfor sundhedsfremme og forebyggelse i forhold til deres specifikke borgergrupper (børn, unge, voksne, familier, sårbare borgere og ældre) 32

Udvikling af det tværgående samarbejde mellem de forskellige politikområder om implementering af evidensbaserede metoder eller best practice til tidlig opsporing af risikoadfærd, mistrivsel og sygdom hos børn, familier, unge, voksne og ældre. Sikring af relevante målgruppetilpassede og evidensbaserede sundhedstilbud i kommunen med særlig fokus på sårbare borgere Styrkelse af samarbejdet mellem sygehuset, de praktiserende læger og kommunen omkring den tidlige indsats i forhold til gravide, spædbørn og børn med psykisk sygdom. Styrket indsats indenfor tobak og overvægt Styrkelse af det tværgående samarbejde omkring mental sundhed (Robusthed) Dannelse af netværk indenfor alle aldre Naturen anvendes målrettet i sundhedsindsatsen Indikatorer: andelen af borgere som ryger dagligt reduceres på kort og lang sigt andelen af borgere med overvægt reduceres, særligt andelen blandt børn og unge (SST s database) andelen af børn og unge med god trivsel øges (skolesundhed.dk) tandstatus blandt børn og unge forbedres middellevetiden øges sygehuskontakter indenfor kroniske sygdomme Effektmål: At kommunen forebygger uhensigtsmæssige indlæggelser ved at have relevante og kvalificerede tilbud til borgeren i nærmiljøet. Indsatser: FO ønsker at borgeren får den rette hjælp på det rette tidspunkt og på det rette sted. FO ønsker at have et særligt fokus på den ældre medicinske patient fra 65+ samt gravide og spædbørn FO vil derfor prioritere indsatser, der bidrager til: færre uhensigtsmæssige akutte korttidsindlæggelser færre forebyggelige indlæggelser færre uhensigtsmæssige genindlæggelser at fastholde lavt niveau af antal sengedage for færdigbehandlede borgere udbygning af det nære sundhedsvæsen ved bl.a. at afprøve/indføre relevante telemedicinske og velfærdsteknologiske løsninger hos borgere med særlige behov kompetenceudvikling der kan sikre at medarbejderne kan varetage komplekse plejeopgaver Indikatorer Følge udviklingen på aktiviteter i den kommunale medfinansiering med særlig fokus på den ældre medicinske patient på 65+: akutte korttidsindlæggelser forebyggelige indlæggelser uhensigtsmæssige genindlæggelser brug af midlertidig døgnophold/korttidsdøgnophold i kommunen udviklingen i 4-5 dagsbesøg af sundhedspleje (spædbørn) Effektmål: At borgerne bliver mest muligt selvhjulpne i forhold til sygdom og funktionsnedsættelse Indsatser FO ønsker, at borgerne er så selvhjulpne som muligt FO vil derfor prioritere indsatser, der bidrager til: Tidlig opsporing og tidlig indsats i forhold til at forebygge forværring af sygdom og funktionsnedsættelse herunder rehabilitering 33 Udvikle og prioritere patientuddannelser

Styrke samarbejdet med borgeren, pårørende og/eller andet netværk i arbejdet med at fremme den enkelte borger eller families egen mestring af sundhed og trivsel. Brug af relevante telemedicinske og velfærdsteknologiske løsninger hos borgere med særlige behov Indikatorer: Fremtidig brug af hjemmeplejen set i forhold til demografiudviklingen Fremtidigt træningsbehov set i forhold til demografiudviklingen Fremtidigt brug af andre typer af hjælpeforanstaltninger Effektmål: at borgerne oplever at den frivillige indsats er et godt supplement til de kommunale tilbud Indsatser: FO ser de frivillige som vigtige samarbejdspartnere og de frivillige sociale tilbud, som et supplement til de kommunale tilbud FO vil derfor: styrke samspillet mellem kommunale og frivillige tilbud styrke samarbejdet med de frivillige afsætte et økonomisk råderum til tilskud til frivillige sociale aktiviteter støtte Guldborgsund Frivilligcenter økonomisk støtte initiativer der understøtter dannelse af netværk arbejde på at alle politikområder understøtter det frivillige sociale arbejde Indikatorer: Kvalitativ vurdering af samarbejde og netværksdannelse med frivillige Udviklingen i afsatte midler til frivillige sociale aktiviteter/guldborgsund Frivilligcenter. Strategien er vedtaget af Folkesundhed og Omsorgsudvalget den 14.09.2015 og Byrådet den 08.10.2015. 34

POLITIKOMRÅDE: OMSORG OMRÅDETS OVERORDNEDE ØKONOMI (1.000 KR.) Regnskab 2015 Budget 2016 Budget 2017 2018 2019 2020 Udgifter 633.407 604.847 606.695 606.248 609.878 611.661 Indtægter -89.220-71.758-64.992-65.656-65.656-65.656 Nettodriftsbevilling 544.187 533.089 541.703 540.592 544.222 549.005 Heraf lønsum 415.934 428.758 430.728 430.359 430.359 430.359 DEMOGRAFI OG BESPARELSER De af byrådet udmeldte besparelseskrav og demografireguleringer er indarbejdet i budgettet. BUDGETREDEGØRELSE OMSORG 2017-2020 ÆLDREOMRÅDETS MYNDIGHEDSOMRÅDER Visitation til personlig pleje og praktisk bistand, herunder madservice og diæter. Visitation til sygepleje. Visitation til pleje- og ældreboliger samt midlertidigt døgnophold. Visitation til genoptræning, vedligeholdelsestræning og hverdagsrehabilitering. Visitation til plejevederlag og pasning af nærtstående i eget hjem. Visitation til omsorgstandpleje. Sagsbehandling vedrørende ansøgninger om hjælpemidler, forbrugsgoder, boligændringer og støtte til biler. UDGIFTSDRIVERE Følgende 6 områder er mest afgørende for ældreområdets resurseforbrug i 2017 og betragtes derved som ældreområdets udgiftsdrivere: Personlig pleje og praktisk bistand Hjemmesygepleje, herunder uddelegeret sygepleje Lejetab, ældre- og plejeboliger Hjælpemidler Betaling til og fra andre kommuner Rehabiliteringen, herunder vederlagsfri fysioterapi Social- og sundhedselever Alle områder, på nær Social- og sundhedselever, er efterspørgselsregulerede og derfor vanskelige at styre. GBS har en forpligtigelse til at uddanne social og sundhedselever og samtidig en stor interesse i at sikre kvalificeret sundhedspersonale i fremtiden. 35

PERSONLIG OG PRAKTISK BISTAND Hjemmeplejen yder personlig pleje og praktisk bistand til borgere i eget hjem. Disse opgaver er omfattet af Fritvalgsordningen, hvor borgerne kan vælge mellem den kommunale hjemmepleje og en godkendt privat leverandør. Der har været udbud på området for private leverandører, som betyder at der er én leverandør af personlig pleje og én leverandør af praktisk bistand. Området har aktivitetsstyrede budgetter. Det vil sige, at de enkelte leverandører bliver betalt for at levere de ydelser, myndigheden har visiteret borgerne til. Det er således myndigheden, der er den udgiftsdrivende faktor. VISITEREDE TIMER, PERSONLIG PLEJE OG PRAKTISK BISTAND 32.000 30.000 28.000 26.000 24.000 22.000 20.000 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep 2015 2016 Personlig pleje og praktisk bistand Private leverandører Bemærk: skalaen i ovenstående graf begynder ved 20.000 timer for bedre at kunne illustrere udviklingen måned for måned. Ovenstående graf viser udviklingen i visiterede timer for personlig pleje og praktisk bistand. Vi kan nu se en stigende tendens i antallet af visiterede timer, hvor det specielt er timer til private leverandører der stiger. Ved udgangen af maj 2016, lå det samlede antal visiterede timer 3,8% over niveauet på samme tid i 2015, svarende til ca. 13.500 timer på årsbasis. Der er dog sat en række tiltag i gang for at gøre borgerne mere selvhjulpne og det må forventes at tiltagene dels vil give borgene et bedre og mere selvstændigt liv i eget hjem, samt bremse stigningen i antal visiterede timer. ET VÆRDIGT ÆLDRELIV (PULJEMIDLER) I forbindelse med budgetforliget, blev det besluttet at tilføre 8 mio. kr. i 2016 og frem til et løft på ældreområdet. Samtidig bliver der tilført 10,6 mio. kr. som bloktilskud (permanent udmøntning af Ældremilliarden ), samt 14,4 mio. kr. i 2016 og frem gennem Værdighedsmilliarden (Finansloven 2016). Der er således tilført i alt 33 mio. kr. som puljemidler. Puljemidlerne er bl.a. afsat til øget normering på plejecentrene, ekstra rengøring og vask hos borgerne, KVAS, transport til aktivitet, opnormering af sygeplejen på plejecentrene, tiltag på demensområdet mm. Tiltagene er nærmere beskrevet i sag nr. 35 på Folkesundhed og Omsorgsudvalgets møde i april 2016. Samtidig er Folkesundhed og Omsorg også blevet pålagt besparelser svarende til 15,8 mio. kr. i 2015, stigende til 48,4 mio. kr. i 2018 og frem. De tilførte puljemidler og de betingelser der er knyttet til dem, gør at de ikke direkte udligner besparelserne. SYGEPLEJE, HERUNDER UDDELEGEREDE SYGEPLEJE Hjemmesygepleje hører under sundhedsloven og er altid lægeordineret. Hjemmesygeplejens opgaver udvikler sig løbende, idet mange behandlinger, der tidligere blev givet i sygehusregi, i dag kan varetages i eget hjem. Dette giver Guldborgsund kommune udfordringer i forhold til kompetenceudvikling og øget opgavemængde. Der kompenseres for opgavemængden ved uddelegering af sygeplejeopgaver til 36

fritvalgsgrupperne, hvorfor der styringsmæssigt især har været fokus på de uddelegerede sygeplejeopgaver. Timerne til uddelegeret sygepleje har på det seneste ligget stabilt på årsbasis. 4.500 VISITEREDE TIMER, UDDELEGEREDE SYGEPLEJE 4.000 3.500 3.000 2.500 2.000 1.500 1.000 500 0 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep 2015 2016 Uddelegeret sygepleje Sygeplejegrupperne har hidtil været placeret i distrikterne med deres eget rammebudget og har været selvvisiterende, hvilket har vanskeliggjort styringen af området. I foråret 2014 er visitationen flyttet til myndigheden og i efteråret 2014 blev sygeplejegrupperne samlet i en fælles enhed. I foråret 2015 blev sygeplejegruppen som samlet enhed flyttet under distrikt vest. Samtidig var det planen at overgå til aktivitetsbestemt afregning, men pga. usikkerhed med timeopgørelser, forventes dette først at blive indført senere. Budgettet til personlig pleje og praktisk bistand, samt uddelegeret sygepleje for 2017 på 146.441 t.kr. er tilført 3.921 t.kr. vedr. Ekstra rengøring og 232 t.kr. vedr. korrektion af budgetgrundlaget for 2016. Derudover er budgettet reduceret med 3.800 t.kr. i forbindelse med udbudsaftale med de private leverandører. LEJETAB, ÆLDRE- OG PLEJEBOLIGER Plejeboliger Guldborgsund Kommune har 11 plejecentre med i alt 524 plejeboliger (heraf 80 demensboliger) samt 28 midlertidig døgnopholdspladser, 4 afklaringspladser, 7 rehabiliteringspladser. Endelig er der åbnet 5 pladser til træning af senhjerneskadede. Der har siden starten af 2015 ingen ledige plejeboliger været og p.t. er situationen at der er venteliste for at få en plads. Ældreboliger Guldborgsund Kommune råder over 441 ældreboliger, hvor lejerne serviceres af hjemmeplejen på lige fod med borgere i egen bolig. Ved udgangen af juli 2016, er der 13 ledige boliger, der alle ligger uden for Nykøbing F. by og der er kun én ledig bolig i Sundby. Årsagen til ledige ældreboliger skal findes flere steder; visiterede borgere kan ikke komme af med deres ejerbolig, mange af de tomme ældreboliger ligger generelt mere end 16 km væk fra Nykøbing F og oftest begynder ældre at søge ældrebolig for at komme tættere på byen. Tillige er kravene (kriterierne) for at blive visiteret til ældrebolig skrærpet. I et forsøg på at udnytte de ledige boliger, er der indledt et samarbejde på tværs af bl.a. socialområdet, arbejdsmarkedsområdet og teknik og miljø til at se på mulighederne for nye tilbud på socialområdet, genhusning ved kondemnering af udlejningsboliger, samt at huse flygtninge. Ledige ældreboliger tilbydes ligeledes på almindelige lejevilkår, efter interne retningslinjer, til borgere som har fået afslag. 37

LEJETAB, ÆLDRE- OG PLEJEBOLIGER (1.000 KR.) 4.000 3.500 3.000 1.000 kr. 2.500 2.000 1.500 1.000 500 0 2011 2012 2013 2014 2015 2016 (Prognose) Som det ses af ovenstående graf, har udgifterne til lejetab været støt stigende. Boliger placeret i ydreområderne af kommunen, har vist sig at ikke at være attraktive for de ældre der kan visiteres til en ældrebolig i dag. Det ser dog ud til at udviklingen er stagneret i 2015 og 2016. Budgettet for 2017 på 1.465 t.kr. er p/l fremskrevet. HJÆLPEMIDLER Hjælpemidler, boligændringer og biler er lovbestemte områder. Det er dermed et område, hvor kommunen ikke selv kan fastsætte mængdedannelsen. Der er dog mulighed for delvist at styre økonomien ved hjælp af udbud med fokus på bedst og billigst. Erfaringsmæssigt kan enkelte dyre sager ændre billedet meget hurtigt. Historisk set har tilskud til biler og høreapparater vejet tungt, men ændret kvalitetsstandard har givet et stabilt udgiftsniveau for tilskud til biler og tilskuddet til høreapparater er lagt over til regionerne. 45.000 SERVICELOVENS 112 (1.000 KR.) 40.000 35.000 30.000 25.000 20.000 15.000 10.000 5.000-2011 2012 2013 2014 2015 2016 (Prognose) Fokuspunkterne vedr. hjælpemidler er servicelovens 112 (Stomi, inkontinens, diabetes mm.), hvor der har været en stigende efterspørgsel gennem de seneste år. Indgåelse af indkøbsaftaler (FUS) ser dog ud til at modvirke denne tendens. Der kommer dog flere brugere på området, hvor specielt antallet af diabetes patienter er stigende, mens nye og bedre produkter gør at patienterne generelt lever længere med deres sygdom. Det må derfor forventes at der fortsat vil være pres på området. Der har tidligere været indgået aftale med Zealand Care om drift af hjælpemiddeldepot (opbevaring, udkørsel, hjemtagning, vask reparation og vedligeholdelse)og leje af hjælpemidler til udlån. Denne aftale er ændret fra 1.september 2014 til kun at omhandle drift af hjælpemiddeldepotet. Aftalen udløber i 2018. Kommunen har købt (via 38

en leasingaftale) de hjælpemidler, som var lejet af Zealand Care og køber fremover selv hjælpemidler. Kommunen har indgået samarbejde med de sjællandske kommuner om indkøbsaftaler på udvalgte hjælpemidler. Den nye ordning ser ud til at have betydet et fald i udgiftsniveauet. Det anbefales, at området fremover demografireguleres af hensyn til den stigende efterspørgsel. Budgettet for 2017 på 45.239 t.kr. er reduceret med 2.403 t.kr. i forbindelse med restbesparelser, samt 1.414 t.kr. i forbindelse med FUS besparelser. Området er P/L fremskrevet. SOCIAL OG SUNDHEDSELEVER Ældreområdet er uddannelsessted for social- og sundhedselever og for sygeplejestuderende. Efter den nye erhvervsuddannelsesreform (august 2015), er Guldborgsund Kommune nu forpligtet til at ansætte 108 SSH-elever om året mod tidligere 120 elever. Den lavere dimensionering giver mulighed for at øge antallet af SSAelever, hvilket dog p.t. bremses af manglende praktikpladser på sygehusene. SSH-uddannelsen er ligeledes reformeret, bl.a. med et 20 ugers grundforløb. Det har dog betydet et lavere optag af elever i 1. halvår af 2016 og det må derfor forventes at der vil komme en normalisering i optaget i 2017. Antal fuldtidsstillinger ultimo marts 2016: 115 SSH-elever og 40 SSA-elever. Der har de seneste år været et stort og varierende frafald af elever på uddannelsen. Samtidig har der været stor forskel på hvornår eleverne falder fra. Begge faktorer gør det meget vanskeligt at budgettere på området. Der har været fokus på at få nedbragt frafaldet på uddannelsen, et fokus der fortsætter. En nedbringelse af frafaldet vil dog samtidig medføre en budgetudfordring på området, da det nuværende budget ikke kan rumme flere elever. Der er i 2016 afsat 17.3 mio. i budgettet og 17.7 mio. i 2017. Fremadrettet vil fokus også være på at mindske fraværet på uddannelsen og hæve kvaliteten hos de færdiguddannede hjælpere og assistenter. Fra 2017 bliver SSA-uddannelsen reformeret, hvilket skulle give et løft i niveauet. (Økonomisk frafald er summen af udgifter til stoppet elever omregnet til årsværk) Budgettet for 2017 på 17.661 t.kr. er P/L fremskrevet. BETALING TIL OG FRA ANDRE KOMMUNER Betaling til andre kommuner omhandler personlig pleje og praktisk hjælp til borgere, som opholder sig i andre kommuner, og hvor Guldborgsund Kommune har afgivet betalingstilsagn. Området styres af borgenes valg om fra- og til-flytning og er således meget vanskeligt at styre, hvilket nedenstående tabel også indikerer. MELLEMKOMMUNALE BETALINGER, NETTO (1.000 KR.) 20.000 18.000 16.000 14.000 12.000 10.000 8.000 6.000 4.000 2.000-2011 2012 2013 2014 2015 2016 (Prognose) For 2016 forventes samlede udgifter på 30,6 mio. kr. og samlede indtægter for 19,3 mio., svarende til en nettoudgift på 11,3 mio. kr. Dette er ensbetydende med et forventede mindreforbrug på 1,6 mio. kr., mod et merforbrug i 2015 39

på 1,6 mio. kr. Årsagen til det faldende forbrug er primært et fald i udgifterne til andre kommuner. Budgettet for 2017 på 13.216 t.kr. er P/L fremskrevet. REHABILITERING - KOMMUNAL TRÆNING Omfatter kommunal genoptræning af borgere efter udskrivning fra sygehus iht. Sundhedsloven 140, samt genoptræning efter et sygdomsforløb uden sygehusindlæggelse og vedligeholdelsestræning til fysiske og psykiske færdigheder iht. Serviceloven 86 stk. 1 og stk. 2. Fra 2011 har Rehabilitering desuden varetaget børnetræning iht. Serviceloven 86 jf. 44. Rehabilitering tilbyder desuden vederlagsfri fysioterapi indenfor primær lymfødem (hævelse af lymfer). I Guldborgsund Kommune ses en stigende tendens af genoptræningsplaner til et kommunalt genoptræningsforløb jf. 140 i Sundhedsloven. Stigningen har siden 2007 ligget på ca. 10% pr. år. I forlængelse af dette knytter sig en række konkrete udfordringer: At udvikle og styrke det tværsektorielle samarbejde og sikre den optimale kvalificerede opgavefordeling mellem kommuner og region (sygehuse) At sikre en effektiv styring af de tilstedeværende ressourcer iht. efterspørgsel og med særlig fokus på planlægning af træning, dokumentation og kvalificeret ledelsesinformation. Styring af området Området styres efter en budgetramme. Det er en lægelig vurdering om et genoptræningstilbud er nødvendigt, og om det skal foregå på sygehuset eller i kommunalt regi. Kommunen har ingen indflydelse på antallet af borgere, der henvises til genoptræning efter Sundhedslovens 140. Nye lokaler I budgetforliget 2016, blev det besluttet at istandsætte Fjordskolen til et nyt sundhedscenter for at sikre den fremtidige sundhedsindsats. Efter planen skal sundhedscentret stå klar i løbet af 2017. I forbindelse med fraflytningen fra de nuværende lokaler, vil der være nogle ekstraudgifter til istandsættelser. Samtidig betyder det større antal kvm. også en stigning i udgifterne til den fremtidige drift. Finansieringen afventer fortsat politisk behandling. Budgettet for 2017 på 23.516 t.kr. er P/L fremskrevet. VEDERLAGSFRI FYSIOTERAPI Omfatter udgifter til vederlagsfri fysioterapi og vederlagsfri ridefysioterapi hos fysioterapeuter i praksissektoren efter lægehenvisning efter sundhedslovens kapitel 39 a. Faktureringen til kommunerne varetages af regionerne. Guldborgsund Kommune tilbyder vederlagsfri fysioterapi indenfor primær lymfødem. Målgruppen for den vederlagsfri fysioterapi er svært fysisk handicappede og personer med progressive sygdomme såsom parkinson, sclerose, svær gigt mv. Fysioterapien gives som led i en sygdomsbehandling med henblik på at hjælpe den enkelte til at fungere bedst muligt ved at mindske smerter, øge bevægelighed m.m. Efterspørgslen til vederlagsfri fysioterapi har været stigende de seneste år, hvilket har medført merforbrug på området. Der forsøges fortsat gennem dialog med de forskellige parter, at sænke udgifts-niveauet f.eks. gennem større brug af holdtræning mm. Budgettet for 2017 på 9.434 t.kr. er P/L fremskrevet. 40

POLITIKOMRÅDE: FOLKESUNDHED OMRÅDETS OVERORDNEDE ØKONOMI (1.000 KR.) Regnskab 2015 Budget 2016 Budget 2017 2018 2019 2020 Udgifter 296.836 302.641 288.286 283.130 285.160 286.435 Indtægter -1.897-1.648-1.684-1.684-1.684-1.684 Nettodriftsbevilling 294.938 300.993 286.602 281.446 283.476 284.751 Heraf lønsum 25.567 25.284 26.395 25.631 25.631 25.631 BUDGETAFTALE 2017-2020 I henhold til budgetaftale for 2017-2020 er politikområdet tilført følgende: (1.000 kr.) 2017 2018 2019 2020 Driftstilskud til Frivilligecentret 300 300 300 300 Bestyrelsen i Guldborgsund Frivilligcenter har sendt en ansøgning på to ekstra tilskud på i alt 300.000 kr. for 2016 og årene frem. Begrundelserne for ansøgningerne er ændring i reglerne om grundfinansiering fra Socialstyrelsen, der medfører en økonomisk konsekvens for Guldborgsund Frivilligcenter, samt et årligt underskud i forhold til de faktiske udgifter i Guldborgsund Frivilligcenter. 1. Ansøgning om 200.000 kr. som kompensation for de ekstraudgifter Frivilligcentret får på grund af ændrede regler om grundfinansiering fra Socialstyrelsen. 2. Ansøgning om en yderligere tillægsbevilling på 100.000 kr. i forhold til de faktiske udgifter i den daglige drift Bestyrelsen vurderer, at det er umuligt at reducere i medarbejdertimerne, hvis de nuværende kerneopgaver skal fastholdes, herunder udvikling gennem projekter. Samtidig er der et stort ønske om at få mere tryghed omkring normeringen i Frivilligcentret. Sagen er yderligere beskrevet i punkt 56 møde Folkesundhed og Omsorgsudvalgsmødet d. 20. juni 2016 DEMOGRAFI OG BESPARELSER De af byrådet udmeldte besparelseskrav og demografireguleringer er indarbejdet i budgettet. 41

BUDGETREDEGØRELSE FOLKESUNDHED 2017-2020 I forbindelse med styringsprojektet i Guldborgsund Kommune, er der for folkesundhed foretaget en kortlægning af områdets udgiftsdrivere. Følgende 4 områder er mest afgørende for sundhedsområdets resurseforbrug i 2017 og betragtes derved som folkesundhedsområdets udgiftsdrivere: Aktivitetsbestemt medfinansiering Hospice Ambulant specialiseret genoptræning Kommunal Tandpleje og sundhedsplejen AKTIVITETSBESTEMT MEDFINANSIERING Området omhandler aktivitetsbestemt kommunal medfinansiering af GBS-borgeres brug af sundhedsvæsenet inden for følgende områder: Somatiske indlæggelser Somatiske ambulante kontakter Somatisk genoptræning under indlæggelse Psykiatriske indlæggelser Psykiatrisk ambulante kontakter Sygesikring Det samlede budget for Aktivitetsbestemt medfinansiering er i 2017 på 244.753 t.kr. De indlagte besparelser fra 2016 og frem, stiger i 2017 med 4.318 t.kr. som budgettet er reduceret med. Genforhandlinger af aftale mellem stat og regioner, medfører en reduktion på 6.143 t.kr. Der er tilført 2.379 t.kr. i forbindelse med en omlægning af restbesparelser. Pga. en stigning i bloktilskuddet, er der yderligere tilført 2.630 t.kr. i 2017 stigende til 5.331 t.kr. i 2019 og frem. Endelig er budgettet P/L fremskrevet. AKTIVITETSBESTEMT MEDFINANSIERING 2009-2016 (1.000 KR.) 270.000 250.000 Forbrug Korr. Budget 230.000 210.000 190.000 170.000 150.000 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 (Prognose) STYRING AF OMRÅDET I 2012 blev takststrukturen for medfinansiering af sygehusvæsnet ændret. Filosofien bag var, at give kommunerne et større incitament for en indsats på specielt de forebyggelige indlæggelser. Ændringen har i Guldborgsund Kommune medført en markant stigning i udgifterne i 2012 og 2013. I 2014 oplevede vi for første gang et fald i udgifterne, mens forbruget i 2015 endte på niveauet for 2013. Lige nu ser det ud til at forbruget vil ende på omtrent samme niveau. 42

SOMATISK AKTIVITET PÅ PRIVATE OG OFFENTLIGE SYGEHUSE 2015 2016 2017 Stationær behandling 34 pct. af DRG-takst (eks. langliggertakst). Maks. 14.621 kr. pr. indlæggelse. 34 pct. af DRG-takst (eks. langliggertakst). Maks. 14.811 kr. pr. indlæggelse. 34 pct. af DRG-takst (eks. langliggertakst). Maks. 15.078 kr. pr. indlæggelse. Ambulant behandling 34 pct. af DAGS-takst. Maks. 1.418 kr. pr. besøg. Det maksimale beløb for gråzonepatienter udgør 14.621 kr. 34 pct. af DAGS-takst. Maks. 1.461 kr. pr. besøg. Det maksimale beløb for gråzonepatienter udgør X kr. 34 pct. af DAGS-takst. Maks. 1.487 kr. pr. besøg. Det maksimale beløb for gråzonepatienter udgør X kr. Genoptræning under indlæggelse 70 pct. af genoptræningstakst 70 pct. af genoptræningstakst 70 pct. af genoptræningstakst Færdigbehandlede patienter Obligatorisk plejetakst på 1.951 kr. pr. døgn. Obligatorisk plejetakst på 1.976 kr. pr. døgn. Obligatorisk plejetakst på 1.986 kr. pr. døgn. PSYKIATRISK AKTIVITET PÅ PRIVATE OG OFFENTLIGE SYGEHUSE 2015 2016 2017 Stationær behandling 60 pct. af sengedagstakst. Maks. 8.458 kr. pr. indlæggelse. 60 pct. af sengedagstakst. Maks. 8.568 kr. pr. indlæggelse. 60 pct. af sengedagstakst. Maks. 8.722 kr. pr. indlæggelse. Ambulant behandling 30 pct. af besøgstakst -520 kr. 30 pct. af besøgstakst 536 kr. 30 pct. af besøgstakst 546 kr. Færdigbehandlede patienter: Obligatorisk plejetakst på 1.951 kr. pr. Obligatorisk plejetakst på 1.976 kr. pr. Obligatorisk plejetakst på 1.986 kr. pr. døgn døgn døgn AKTIVITET I PRAKSISSEKTOREN 2015 2016 2017 Almen læge 10 pct. af honorar på grundydelser 10 pct. af honorar på grundydelser 10 pct. af honorar på grundydelser Speciallæge 34 pct. af honorar. Maks. 1.442 kr. pr. ydelse 34 pct. af honorar. Maks. 1.461 kr. pr. ydelse 34 pct. af honorar. Maks. 1.487 kr. pr. ydelse Øvrig sygesikring 10 pct. honorar pr. ydelse (tandlæge, fysioterapi, kiropraktik, psykologhjælp, fodterapi samt anden behandling). 10 pct. honorar pr. ydelse (tandlæge, fysioterapi, kiropraktik, psykologhjælp, fodterapi samt anden behandling). 10 pct. honorar pr. ydelse (tandlæge, fysioterapi, kiropraktik, psykologhjælp, fodterapi samt anden behandling). DRG: Diagnose relaterede grupper. Det er de praktiserende læger, vagtlæger og sygehuslæger, der visiterer til tilbuddene indenfor sundhedsvæsenet. Kommunen har dog et særligt ansvar for at forebygge uhensigtsmæssig brug af sundhedsvæsenet ved at udbygge det nære sundhedsvæsen i kommunen med forskellige tilbud, der kan forebygge uhensigtsmæssige indlæggelser og genindlæggelser. 43

Modellen for den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet (KMF) er i 2015 blevet evalueret på baggrund af 15 kommuners erfaringer. Denne evaluering ligger til grund for en justering af modellen for den kommunale medfinansieringen, som KL og regeringen har aftalt. En af justeringerne, der får konsekvens for KMF er, at der fra 2018 forventes en differentiering i medfinansieringen i forhold til aldersgrupper. Formålet med denne ændring er, at medfinansieringen i højere grad skal afspejle kommunens reelle påvirkningsmulighed indenfor de forskellige aldersgrupper. Differentieringen har følgende 3 niveauer: 3 64 år (Laveste grad af medfinansiering) Denne gruppe har et relativt lavt forbrug af regionale sundhedsydelser, samtidig med at kommunens direkte mulighed for at påvirke deres forbrug af ydelserne er relativt begrænset. 0 2 år og 65 79 år (Mellemste grad af medfinansiering) Sundhedsplejen har tæt kontakt til de 0-2 årige, og ældreområdet har kontakt til en forholdsvis stor andel af de unge ældre mellem 65-79 år. Derved har kommunen en større mulighed for at medvirke til, at forebygge uhensigtsmæssige indlæggelser Over 80 år (højeste grad af medfinansiering) Det er den aldersgruppe, som kommunen har størst kontakt til og som har det største forbrug af regionale sundhedsydelser. Øvrige justeringer, der vil få konsekvenser for kommunens medfinansiering af sundhedsvæsenet: Et reduceret regionalt incitament til aktivitet med virkning fra 2017 En målrettet tilbagebetaling af KMF til kommunerne med virkning fra 2017 En opkrævning af KMF pr. indlæggelse indenfor egen region med virkning fra 2017 Når økonomiaftalen for 2018 er indgået, vil KL komme med et kommunefordelt skøn over den forventede afregning for 2018. Der bliver i løbet af efteråret 2016 fremlagt et lovforslag, der vil hæve taksten for Færdigbehandlede Patienter betragteligt. Vedtages forslaget, vil taksten fremover være 3.952 kr. pr. dag de første 2 dage og 5.928 kr. pr. dag de efterfølgende dage. Formålet er at få kommunerne til at hjemtage deres borgere hurtigere efter endt behandling. I Guldborgsund Kommune har der de seneste år været stor fokus på hjemtagelse af færdigbehandlede borgere og den nye takst forventes derfor kun at påvirke det samlede forbrug marginalt. HOSPICE Med åbningen af Svanevig Hospice i Bandholm, har udgifterne til hospice været støt stigende og det er også primært Svanevig vores borgere søger til. Udfordringerne ved prognosticering af forbruget, er at det dels afhænger af andelen af GBS borgere på Svanevig Hospice, samt længden af opholdet, da faktureringen først sker ved endt ophold. Der har været flere tilfælde med store forskydninger årene imellem pga. længerevarende ophold. Der er derfor taget kontakt til Svanevig for få oplysninger om indlagte GBS borgere, så prognoserne fremadrettet kan blive mere præcise. 44

HOSPICE (1.000 KR) 4.500 4.000 3.500 3.000 2.500 2.000 1.500 1.000 500-2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 (Prognose) Indlæggelse på Hospice foregår via henvisning fra læge /sygehus og finansieres af både Region Sjælland og Guldborgsund Kommune, hvor kommunens udgift er samme takst som til færdigbehandlede patienter på 1.986 kr. pr. dag i 2017. Der afregnes først når opholdet er afsluttet, hvilket kan give nogle store forskydninger mellem årene, hvilket bl.a. gør sig gældende i årene 2013-2014. Det samlede budget for Hospice er i 2017 på 1.966 t.kr. Budgettet er P/L fremskrevet. AMBULANT SPECIALISERET GENOPTRÆNING Området omfatter udgifter til specialiseret, ambulant genoptræning udført på et regionalt sygehus. Udgiften vedrører betaling til Regionen. Et øget samarbejde mellem rehabiliteringsenheden og sygehuset har medført at flere og flere genoptræningsforløb foregår i rehabiliteringsenheden frem for på sygehuset. Dette har betydet et lille fald i udgifterne fra 1,9 mio. i 2012 til forventet ca. 1,7 mio. i 2013 og 2014. Desværre er tendensen vendt i 2015 hvor forbruget endte knap 2,1 mio., dog stadig under budget. På nuværende tidspunkt ser det dog ud til at forbruget i 2016 falder tilbage på niveau med 2013 og 2014. 2.500 AMBULANT SPECIALISERET GENOPTRÆNING (1.000 KR.) 2.000 1.500 1.000 500-2012 2013 2014 2015 2016 Det samlede budget for Ambulant Specialiseret Genoptræning er i 2017 på 2.323 t.kr. Budgettet er P/L fremskrevet. SUNDHEDSAFTALEN 2015-18 Sundhedsaftalen Fælles om bedre sundhed, der er indgået mellem Region Sjælland og de 17 kommuner i Regionen for perioden 2015 2018, danner grundlag for det tværgående samarbejde mellem kommuner, almen praksis og regionens sygehuse. Aftalen bidrager bl.a. til forebyggelse af uhensigtsmæssig brug af Sundhedsvæsenet. 45