Læring, socialisering & uddannelse introduktion til kurset & læringsbegrebet



Relaterede dokumenter
Behavorisme, Konstruktivisme mm.

Behavorisme,Konstruktivisme

Et syn på læring

Introduktion til undervisningsdesign

Læring i teori og praksis

Legens betydning for læring

Sociokulturelle teorier om Læring

Undersøgelsen: viden i dialog

Georg Herbert Mead om Selvet. Erik Laursen

Læring, metakognition & metamotivation

Pædagogisk referenceramme

OM UNDERVISNING - UNDERVISNINGSBEGREBET I SYSTEMTEORETISK OPTIK

FÆLLES LÆRINGSSYN 0 18 ÅR

Begrebet: Didáskein år siden: belære/lære

Perspektiver på kvalitet i daginstitutioner Kvalitet i pædagogiske aktiviteter Workshop 5. november 2013

Små børns institutions- og hverdagsliv Børns deltagelse og læring i pædagogisk tilrettelagte aktiviteter

Selv-identitet som kontekst for Læring

Midtvejsseminar d.7. juni 2012

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI

Fra biblioteksorientering over informationskompetence til personligt knowledge management

Fra transfer til translate - Hvordan stimulerer vi til læring med effekt?

SYSTEMTEORI. Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet SYSTEMTEORI

Cubions coachingprofil

SMAG OG LÆRING. Internat Hindsgavl 8-9. oktober Karen Wistoft

nikolaj stegeager Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention

LÆRING I KLINISK PRAKSIS. Nogle læringsteoretiske overvejelser med udgangspunkt i systemteori. Oplæg ved: Janne Bryde Laugesen og Anne-Dorte Lewinsky

Kan organisationer lære? De kan ikke lade være!

Frederiksbjerg Dagtilbuds kerneopgave, vision og strategi

Vidensfilosofi Viden som Konstruktion

Oplæg og forberedelse

Læring gennem dialog og samarbejde

IDENTITETSDANNELSE. - en pædagogisk udfordring

Læringsgrundlag. Vestre Skole

Anerkendende pædagogik Relationer og anerkendelse i praksis

Inklusionsstrategi Store Heddinge skole 2017

Forskellige formative feedback forståelser.

Samlet Miniordbog. Forklaringer af vigtige begreber

PORTFOLIO TEORETISKE OVERVEJELSER

Coaching i organisationer. v/sapiens Consulting i samarbejde med Ledelsesakademiet Akademi fag, 10 ECTS point

Den studerendes læring i praktikken

Aktivitetsskema: Se nedenstående aktivitetsskema for eksempler på aktiviteter.

10.1 Organisatorisk læring

Organisatorisk læring

Undervisningsbeskrivelse

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau

Jerome Bruner. Socialkonstruktivisme Kulturpsykologi

Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet

Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 2012

GOD MØDELEDELSE. - det klassiske og innovative møde!

LEDELSE I EN OMSKIFTELIG VERDEN

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling

Daniel Nayberg Pædagogik og Uddannelsesstudier E12 Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning

Hvad er læring et svar på inden for organisationsstudier?

IRONMIND Veteran. Evalueringsrapport omhandlende Veteranindsatsen i Viborg Kommune. - De vigtigste pointer. Christian Taftenberg Jensen for

Læselog som middel til dybdelæring

Didaktiske hovedretninger og aktuelle strømninger. Progressivismen (beg. af 20.årh.)

Helhedsorienteret forskning i økologi

FLEXNET PÆDAGOGISKE VURDERINGSKRITERIER

Velkommen til faget Læring og IT

Undervisningsbeskrivelse

Mentorkurset efterår 2015 Folkehøjskolernes Forening og Professionshøjskolen UCC Mentorskaber og mentorordninger, del to Inger-Lise Petersen, adjunkt

Jack Mezirow Fakta Inspiration

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier.

Fag og fagidentitet. April 2017

Fra opgave til undersøgelse

Dreyfus og Dreyfus s kompetenceniveauer: Nybegynder Øvet begynder Udøver Trænet udøver Ekspert Virtuos Maestro. jari@kea.

Narrativer - en nøgle til inklusion

Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring

Steen Beck Lærerroller, arbejdsformer, Tværfaglighed. Workshop i Nuuk

UNDERVISERE PÅ FORLØBET. Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK.

Indhold af Delta Fagdidaktik i serien Matematik for lærerstuderende

19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

(Musik) lærerkompetence mellem teori og praksis. Finn Holst Phd-stipendiat

Læring gennem uddannelse og læring på arbejdet - to supplerende praksisformer. Bente Elkjær Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Aarhus Universitet

Livskvalitets-projektet et NordPlus projekt mellem Norge og Danmark

Læring som meningssøgende proces

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning

1. Indledning Problemformulering Læsevejledning Læringsportfolio Portfolio som medierende artefakt...

Studieunit på plejecenter Kristiansminde

En sammenhængende Børneog Ungepolitik

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

CL i Sygeplejerskeuddannelsen Det samarbejdende læringsrum

Sociale entreprenører som deltagere i praksisfællesskaber

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

Roskilde Kommune Udvalg for Folkeskolereformen. 4. september 2014 Stig Broström Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Aarhus Universitet

STRATEGISK KOMPETENCEUDVIKLING

Velkommen. Kort præsentation hvad er du optaget af i øjeblikket

Udforskning af ledelsesrummet

Ud med indskolingen -oplæg om udeskole

Sociale medier og identitetsdannelse. Undervisning torsdag uge 34

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

Portfolio - som udgangspunkt for læring og evaluering

Stig Broström. Danmarks Pædagogiske Universitet. Retorik og realitet i daginstitutionspædagogikken Udarbejdelse af brugbare læreplaner

Lederens hjerne. Helhed og del.

Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL

Sprogpakken. Nye teorier om børns sprogtilegnelse. Hvad er sprog? Hvad er sprog? Fonologi. Semantik. Grammatik.

Transkript:

Læring, socialisering & uddannelse introduktion til kurset & læringsbegrebet Læringsteori 1 Læring & forandringsprocesser,7.semester Efteråret 2009

Kurset i Læringsteori Lektion 1; 3.09 : Læring, socialisering og uddannelse. Erik L Lektion 2; 10.09: Behavorisme og radikal Lektion 3; 22.09 : Selv-identitet som kontekst for læring Erik L Lektion 4; Kritisk teori og erfaringspædagogik Tom B Lektion 5; 29.09 : Sociokulturelle teorier om læring Erik L Lektion 6; 5.10 : Læring I organisationer Organisatorisk læring Erik L

Dagens temaer Læringsbegrebet : anvendelse og indhold ( indrammet af socialisering og uddannelse) Læringsteoretiske tilgange

I. Læringsbegrebets anvendelse & indhold

Læringsbegrebets anvendelse & indhold Hvad kan vi bruge læringsbegrebet til at beskrive/forklare? Hvad bør det derfor indeholde? Hvad vil i bruge begrebet til? Spørg indledningsvist til begrebet, og ikke fra begrebet. ( har de lært noget? vs hvad vil det sige at lære? )

Hvilke krav vil DU stille til det læringsbegreb du anvender? Hvad skal det kunne? Og hvad skal det derfor indeholde?

Læringsbegrebet placerer sig ind i et semantisk felt: Udvikling & modning interaktion Disciplinering viden/selv Opdragelse viden/selv Socialisering viden/selv Undervisning selv,+/- intention,adfærdsændr. Kommunikation selv/adfærdsændring Erkendelse & tænkning adfærdsændring Problemløsning adfærdsændring Uddannelse selv,+/-intention,adfærdsændring Innovation +/- gl. viden

Læring - hvad skal vi med begrebet? Gøre rede for Videns baserede adfærdsforandringer

Definition af Læring Robert M. Gagné Læring er en forandring i menneskers dispositioner eller kapaciteter, som kan fastholdes over tid, og som ikke kan tilskrives vækst- eller modningsprocesser. (conditions of learning s.5) Vedvarende forandringer Dispositioner ikke kun adfærd Eksternt skabte forandringer-implicit (interaktion) Ikke kun viden, men også attituder og værdier Intet progressions- krav

Læring er ifl Illeris Enhver proces, der hos levende organismer fører til en varig kapacitetsændring, og som ikke kun skyldes glemsel, biologisk modning eller aldring. (2006:s.15)

Læring er ifl Piaget Adaptions rettet (reaktiv & intentionel) Ligevægts rettet Kognitions baseret Handlings orienteret Konstruerende Igangsat af intentioner og forstyrrelser

LÆRING er.. Forsøg på en konklusion En proces, en transformation ( tilegnelse, reorganisering,konstruktion),. Der forandrer en persons (handlingsenhed) potentialer for handling Hvis grundlag/indhold er kundskaber i bred forstand Hvis evidens er adfærdsforandring, der af nogen opfattes som en forbedring Foregår i en interaktion mellem den lærende og omverden

Læringsbegrebets kerneelementer Adfærdsforandring (faktisk/potentiel) Interaktion Intentionalitet( mht.interaktionen) Viden (Progression) (selv-refleksion & selv-styring)

II.Læringsteoretiske tilgange Hvad er de væsentligste forskelle mellem de måder på hvilke vi forstår læring? Hvilke væsensforskellige tilgange til læring bør vi skelne mellem (hovedretninger)? Hvordan vil du selv positionere dig, - og hvad er dine begrundelser?

Hvad er din yndlingsteori på læringsområdet? Og hvorfor er den det?

Spørgsmål til LÆRINGSBEGREBET Hvordan bestemmes PROGRESSIONEN? kundskaber, adaption, læringsevnen Indenfor hvilke NIVEAU-TYPER foregår læringen? fejlretning, kontekstualisering, metalæring, identitetsskift, reproduktion/innovation, akkomodation/assimilation Hvordan er læringens PROCES (det ydre og indre moment)? interaktionen, behandling af viden/information, social kontekst, selvrefleksion HVEM eller HVAD lærer? individ gruppe-organisation

Læringsteoretiske tilgange A. Interaktion A. Behavorismen B. Symbolinteraktionismen/pragmatismen C. Systemisk handlingsteori B. Personlig rekonstruktion af viden A. Individuel/universel konstruktivisme(piaget) B. Narrativ konstruktion (Bruner) C. Selvrefleksiv konstruktion af identiteten (Giddens) C. Social integration/viden som social konstruktion A. Socialisationsteori (Parsons, Bourdieu) B. Virksomhedsteori (Vygotsky) C. Praksisfællesskabsteori(Lave, Wenger) D. Systemteori (Luhmann) E. Socialkonstruktivisme (Berger&Luckmann,Gergen)