Co+creation Samskabelse med civilsamfundet. Vejledning til ledere i politiet

Relaterede dokumenter
Opstart

Samskabende udviklingsarbejde

Aktørinvolvering. Benyt jer af følgende to redskaber i kronologisk rækkefølge: Aktøroverblik Aktørmøder. Fase 4 Fasebeskrivelse

Etablering. Hvordan Fase 5 varer i princippet én enkelt dag, men jeres forberedelser til dagen varer typisk 3 4 uger.

Fase 5. Etableringspakke. Etableringspakke. Fase 5 Kort 3 Skabeloner. Etableringspakken består af:

Fase 3 Co-creation analyse

Kortlægning. Formålet med denne fase er, at I får dannet en helhedsorienteret forståelse af udfordringen.

Fase 5 Ι Kort 1 Ι Skabelon

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

TEMADAG OM UDVIKLING AF SUNDHEDSPOLITIKKER

Bestyrelse for boligsocial helhedsplan i 9220 Aalborg Øst

Gennemførelse BorgerBudget proces Hedensted Kommune

Realiseringsplan. Vores vision for hele Allerød Tæt på hinanden - tæt på naturen sætter retningen for fremtidens Allerød.

Guide til en god trivselsundersøgelse

Guide til en god trivselsundersøgelse

Helhedsorienteret, koordineret og

VÆRKTØJ 5 SKABELON TIL IMPLEMENTERINGSPLAN

Samskabelses-workshop

Forstå og forme fremtiden. Udviklingsstrategi

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser

Borgerbudgettering - i landsbyerne i Randers Kommune

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

CISUs STRATEGI

Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge

Samarbejde mellem skole og fritidsinstitution/fritidscenter

Guide til en god trivselsundersøgelse

Vejledning til Samarbejdsmodel og skabelon til Stærkt samarbejde

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune

VEJLEDNING TIL EFFEKTKÆDE

I Udviklingsstrategien i Rammeaftale 2016 har KKR Hovedstaden og Region Hovedstaden udvalgt følgende særlige tema, som skal behandles i 2016:

Vejen til mere kvalitet og effektivitet

Direktionens årsplan

Idegrundlag for netværk i Assens kommune. Formål, netværkstyper, spilleregler og roller

Projektorganisering vedr. en helhedsorienteret indsats for udsatte familier i Jammerbugt Kommune

Hvordan får vi alle med i lokale fællesskaber?

Københavns Kommune gennemfører hvert andet år en fælles trivselsundersøgelse på alle arbejdspladser i kommunen.

Middelfart Kommune Medarbejder- og ledelsesgrundlag

Indstilling. Ny plan for fritids- og. ungdomsskoleområdet. Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Børn og Unge Dato 13. januar 2016

Udkast til strategien "Tryg Aalborg - en mere tryg kommune" Høring.

Partnerskabsaftale for Folehaven Tryghedspartnerskab

Procesvejledning. - til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan

Samskabelse hvad er op og ned? Og hvordan gør vi i praksis? Hjerteforeningen 6. maj 2017

HOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI. Version 1 (2013)

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

Guide. Kom-i-gang. Vær med til at styrke vidensdelingen og fagligheden på tværs af Danmark!

Udkast #3.0 til CISUs strategi

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

HR-Strategi for Gladsaxe Kommune

Kalundborg Kommunes. Ledelses- og styringsgrundlag

Digitaliseringsstrategi

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

Ledelses- og Styringsgrundlag Region Midtjylland.

Realiseringsplan Marts 2019

Strategisk lederkommunikation

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

VELKOMMEN. Fra viden til handling

Patientens team i Psykiatrien i Region Nordjylland

Grøn Generation strategi. Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling

Dialogbaseret styring

Kommissorium for analyse og ny strategi i Ældre og Sundhed, Frederikssund Kommune

Politiets Tryghedsambassadør -koncept

Aftalestyringskoncept for Syddjurs Kommune

Skabelon for handlingsplan 2012

FORMÅL OG KRAV AFKLAR: PRIORITER FORMÅLENE MED DIN EVALUERING

UDKAST. Udkast til partnerskabsaftale mellem Frederiksberg Kommune og Region Hovedstadens Psykiatri. Indgået dato

Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet

Sundhedsaftalen :

Implementeringsvejledning. Det inddragende netværksmøde

Programbeskrivelse. 2.1 Program for velfærdsteknologi Formål og baggrund

Udvikling af trivselsstrategi eller læseplan med et forebyggende sigte

Metode- og implementeringsskabelon: Udredning og Plan

Telemedicinsk hjemmemonitorering til borgere med KOL. Projektinformation til kommuner, hospitaler og praktiserende læger i Region Midtjylland

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

Gøre til hverdag Udvikle og. Gøre til. hverdag afprøve

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område

Partnerskabsaftale Herning Kommune og Red Barnet

Ledelses-workshop for Marketingdirektører

Parathedsmåling. Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling. Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation

Arbejdsgruppens tjekliste (eksempler på opgaver, der kræver forberedelse): Drejebog Fase 5

Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts

Model for uddannelsesevaluering v. School of Business and Social

Mål- og effektstyring i Faaborg-Midtfyn Kommune

Parathedsmåling. Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre

TJEKLISTE TIL OPSTART AF EN BYGGESAG

Videreudvikling af Hal-hjernerne. Case rapport Evaluering af Idræt for Alle

FRA FORMULERING TIL FORANKREDE INDSATSER

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kompetenceudvikling

OMRÅDESEKRETARIATER - kort fortalt

LEDELSE AF RELATIONEL KOORDINERING. En strategisk udviklingsproces, der sikrer samarbejdet omkring den komplekse kerneopgave.

Kongresforslag til den ekstraordinære kongres den juni Organisationsudviklingsprojektet

Parathedsmåling. Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling. Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation

Til nogle projekter kan der være knyttet en styregruppe ligesom der i nogle projektforløb kan være brug for en eller flere følge-/referencegrupper.

Strategi for det specialiserede socialområde for voksne

Ledelse og pædagogisk udvikling. Søren Smidt UCC

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Synlighed og kommunikation sparker processen

Udviklingsstrategi 2015

Transkript:

Co+creation Samskabelse med civilsamfundet Vejledning til ledere i politiet

Vejledning Indhold Udgivet af RIGSPOLITIET Nationalt Forebyggelsescenter (NFC) Co-creation Vejledning 1. oplag København, december 2016 Kontakt: Lea Gulstav Dalgaard LGD002@POLITI.DK Bethina Louise Røge BLR004@POLITI.DK Nationalt Forebyggelsescenter POL-NFC@politi.dk 4 Hvad er co-creation? Co-creation som en ny, fokuseret samarbejdsform Hvordan arbejder vi med co-creation i politiet? 6 Co-creation værktøjskassen Redskaber til opstart og gennemførelse af co-creation initiativer 8 Værdiskabelse i konkrete initiativer 10 Målsætning på en ny måde Co-creation udvikler politiets måde at opstille mål Ringe i vandet 12 Hvad kræver co-creation? Organisering af co-creation initiativer Hvordan adskiller co-creation sig fra andre projekttyper? 2 3

Vejledning Indtroduktion Vejledning En ny arbejdsform Co+creation Den fælles, samlende platform Hvad er co-creation? Co-creation er en samarbejdsform, hvor politiet sammen med relevante myndigheder, private virksomheder, borgere m.fl. løser fælles udfordringer, som er for komplekse eller omfattende at løfte alene. I co-creation præciseres den fælles, samlende udfordring på tværs af aktørerne for at sikre, at alles interesser varetages. Dette gør, at aktørerne tager ejerskab, så løsningerne forankres lokalt. Co-creation, eller samskabelse, bruges i flere forskellige sektorer på flere forskellige måder. Det er en forretningsstrategi, som betegner en helhedsorienteret tilgang til udviklingsarbejde. Her involveres og inkluderes brugerne og aktørerne i bred forstand. Brugerne eller aktørerne er ikke kun begrænset til den gruppe af mennesker, som køber og anvender et bestemt produkt (forbrugere af produktet), men til alle brugere eller aktører, som er involveret i udviklingen, produktionen og anvendelsen af produktet eller løsningen. I co-creation ses markedet som en platform, hvor aktørerne møder hinanden og udveksler viden, ideer og ressourcer. I disse år anvendes co-creation i meget høj grad hos såvel private som offentlige aktører, både i og uden for Danmark. Rigspolitiets Nationale Forebyggelsescenter har i samarbejde med en række politikredse udviklet co-creation metoden, så den er tilpasset politiets særlige vilkår. Co-creation som en ny, fokuseret samarbejdsform Samarbejde med eksterne aktører er ikke nyt for politiet. Vi samarbejder ofte med andre offentlige aktører som eksempelvis kommuner og skoler, og private aktører som boligselskaber, teleselskaber, indkøbscentre og mange andre typer virksomheder og organisationer. Undertiden indgår vi mere formelle partnerskabsaftaler med eksterne aktører, ligesom vi hver dag bidrager i uformelle samarbejder med eksterne aktører, som en naturlig del af vores opgaveløsning. Implementeringen af co-creation som en del af politiets metodesæt står på skuldrene af denne tradition og skal betragtes som en supplerende metode. Med co-creation har vi en ny, fokuseret samarbejdsform, som ruster os til, sammen med relevante aktører, at etablere udviklingssamarbejder, for med disse at samskabe helhedsorienterede, bæredygtige og lokalt forankrede løsninger på særligt komplekse udfordringer. Overordnet set er co-creation derfor endnu et element i vores indsats for at blive et mere åbent politi, som i stadig højere grad er i stand til at involvere og samarbejde med civilsamfundet. Hvordan arbejder vi med co-creation i politiet? Implementeringen af co-creation i dansk politi sker i et tæt samspil mellem metodeudvikling og konkrete co-creation initiativer i politikredsene. Det betyder, at vi løbende udvikler nye co-creation redskaber, ligesom vi skaber læring og kompetenceudvikling for de medarbejdere, der er involveret i co-creation initiativerne. Co-creation redskaberne styrker politiets evne til at indgå i samarbejder med eksterne aktører, som har det fælles mål at skabe bedre og mere vedvarende, lokalt forankrede løsninger for borgerne og samfundet. 4 5

Vejledning Værktøjskassen Fase 1 Opstart 3-4 uger Fase 2 Kortlægning 2-6 uger Her sikres, at co-creation metoden er relevant for jeres udfordring. Der etableres en tværfaglig arbejdsgruppe og co-creation aktiviteterne planlægges. Kortlægningen er central for at få dannet et solidt, helhedsorienteret fundament for initiativet. Den åbner op for det størst mulige potentiale i det videre udviklingsarbejde. Co+creation Samskabelse med civilsamfundet Brugermanual Co-creation værktøjskassen Som del af implementeringen af co-creation i politiet, er der nu færdigudviklet en samlet Co-creation værktøjskasse (version 2.0). Alle redskaber er udviklet ud fra konkrete erfaringer fra co-creation initiativer i politikredsene. Undervejs i udviklingen af co-creation værktøjskassen har alle redskaberne gennemgået brugertests, hvor en række fagpersoner og ledere i dansk politi har bidraget. Co+creation Samskabelse med civilsamfundet Værktøjskasse O + EA IO Værktøjskassen indeholder alle de nødvendige redskaber til at opstarte, etablere og drive et co-creation initiativ. Værktøjskassen retter sig mod de arbejdsgrupper, der skal arbejde med et konkret co-creation initiativ. Værktøjskassens redskaber er opdelt i de syv kronologisk følgende faser, som et co-creation initiativ strækker sig over. Fase 3 Analysemodul 3-4 arbejdsdage Analysemodulet fokuserer og indsnævrer initiativet, når I synliggør og systematiserer datamaterialet. I identificerer de relevante eksterne aktører for initiativet via en grundig co-creation analyse. Fase 5 Etablering 1 dag (3-4 ugers forberedelse) Her etableres den overordnede platform og de individuelle udviklingsplatforme. I etableringen får I realiseret det store potentiale for initiativet, som I har belyst via de foregående faser. Fase 7 Afslutning 2-4 uger Denne fase indeholder ligeledes et Realitetstjek, som er en anvendelses- og procesorienteret evaluering. Realitetstjek benyttes løbende i Fase 6 og 7. Fase 4 Aktørinvolvering 1-4 uger Her skabes overblik over de udvalgte aktører, hvorefter de involveres i initiativet via velforberedte aktørmøder. Fase 6 Samskabende udviklingsarbejde 3-24 mdr. Her begynder det samskabende arbejde på de enkelte udviklingsplatforme. Co-creation ini tiativet skifter gear. Nogle udviklingsplatforme vil hurtigt være i stand til at samskabe løsninger, hvor andre udviklingsplatforme kan samskabe om længerevarende løsninger. 6 7

Vejledning Værdiskabelse Vejledning Værdiskabelse Værdien her er, at de aktører, vi identificerer som relevante at invitere ind i initiativet, er forankrede i udfordringens lokalmiljø Værdiskabelse i konkrete initiativer I de konkrete co-creation initiativer skabes der værdi på flere måder. Co-creation anvendes på særligt komplekse trygheds- og kriminalitetsudfordringer, som er strategisk højt prioriterede. Før vi inviterer aktører ind som aktive deltagere i initiativerne, foretager vi en grundig kortlægning af den relevante udfordring, som ønskes adresseret ved hjælp af initiativet. Herefter analyserer vi de mange indsamlede data for at nå frem til en helhedsorienteret, nuanceret formulering af udfordringen, hvor vi rummer mange forskellige aktørers perspektiver. Vi kalder dette den fælles, samlende udfordring. Med andre ord gør vi et stort forarbejde for at kunne forberede initiativet til at invitere eksterne aktører ind. Det store forarbejde er en fornuftig investering og en styrke for initiativet, fordi vi herved sikrer, at vi udelukkende inviterer eksterne aktører ind, som vi har identificeret via et analytisk velfunderet grundlag. Værdien her er, at de aktører, vi identificerer som relevante at invitere ind i initiativet, er forankrede i udfordringens lokalmiljø. Aktørernes eget virke eller forretning er som oftest tydeligt påvirket af udfordringen og de er derfor som udgangspunkt meget motiverede for at deltage i at løse udfordringen. Forarbejdet med at identificere og formulere udfordringen nuanceret, helhedsorienteret og på baggrund af en grundig kortlægning sikrer en større træfsikkerhed over for brugerne (dvs. borgerne m.fl.) af de løsninger, som vil blive udviklet undervejs i initiativet. Når vi har inviteret aktørerne ind i initiativet, faciliterer vi en ramme for, at de selv etablerer sig på fokuserede udviklingsplatforme under den fælles, samlende udfordring. En udviklingsplatform er en gruppe aktører, som i en kortere eller længere periode samler sig om at skabe løsninger i forhold til et defineret fokusområde under den fælles, samlende udfordring. I et co-creation initiativ vil der typisk være mellem tre og 15 udviklingsplatforme, afhængigt af den konkrete udfordring. Når en aktør ikke længere kan bidrage til initiativet og/eller ikke længere kan se en interesse i at deltage, kan det være relevant for den pågældende aktør at forlade initiativet. Det er ikke negativt, når en aktør forlader initiativet, men en del af den naturlige udvikling i et co-creation initiativs levetid. Det er helt naturligt for co-creation initiativer, at der lægges bredt ud med mange aktører og udviklingsplatforme, og at der skærpes og skæres til efterhånden. Herved sikres, at co-creation initiativer som udgangspunkt altid er dynamiske og i fremdrift og at det arbejde, der gøres på udviklingsplatformene skrider fremad, så målene nås. Det er udviklingsplatformene selv, som foretager de eventuelle justeringer på baggrund af de redskaber i co-creation værktøjskassen, som er relevante i denne henseende. 8 9

Vejledning Mål Vejledning Mål Målsætning på en ny måde I co-creation initiativer opstilles mål på en anderledes måde end i traditionelle projekter i politiet. Den gængse praksis vedrørende målsætning i politiet som organisation er, at vores mål normalt opstilles i et struktureret målstyringssystem (balanced scorecard), hvor der som oftest opereres med ét års horisont for målopfyldelse. Generelt opstilles kvantitative mål for indsatser i politiet, hvor effekten af indsatsen kan måles inden udgangen af det år, hvor indsatsen er iværksat. Co-creation initiativers levetid strækker sig typisk over længere tid end 12 måneder. Ofte vil initiativet strække sig over et par år, fra det iværksættes internt i politikredsen og det grundige kortlægnings- og analysearbejde er foretaget, involveringen af eksterne aktører er sket, etableringen af udviklingsplatformene er gennemført og udviklingsarbejdet er tilendebragt og alle løsninger implementeret. Derfor giver det heller ikke mening på forhånd at fastsætte tidspunktet for, hvornår et co-creation initiativ kan afsluttes. Det er først, når initiativets udviklingsplatforme har nået deres mål, at man med rette kan sige, at co-creation initiativet har nået sin afslutning. Målsætningen for arbejdet med den overordnede udfordring i co-creation initiativer vil derfor skulle ske processuelt i opstartsfasen, og underliggende delmål vil skulle defineres, for at initiativets målsætning skal kunne rummes i politiets gængse målstyringssystem. I opstartsfasen vil det således være relevant at opstille processuelle indikatorer på mål, som omhandler etableringen af initiativet, den metodetilegnelse, der sker som følge af opstarten samt de følgevirkninger som sker, når den intensive kortlægning af udfordringen er foretaget. Disse indikatorer kan typisk måles inden for initiativets første leveår. Efterfølgende vil det være relevant at opstille mere fokuserede, effektbaserede mål for de konkrete udviklingsplatforme på co-creation initiativets fælles, samlende platform. Disse mål vil typisk kunne opstilles inden for initiativets andet leveår. Generelt gælder det, at målene i co-creation initiativer som oftest er en kombination af kvalitative og kvantitative mål. Målsætningen for de fokuserede udviklingsplatforme i et initiativ vil endvidere kunne justeres undervejs, som udviklingsarbejdet skrider frem. Idet co-creation initiativer adresserer meget komplekse, samfundsmæssige udfordringer, vil der undervejs kunne opstå behov for at tilpasse målene for det konkrete initiativ. Dette kan være nødvendigt i tilfælde, hvor eksempelvis den teknologiske udvikling I co-creation initiativer opstilles mål på en anderledes måde end i traditionelle projekter i politiet ændrer sig markant, som det gør sig gældende ved området vedrørende IT-kriminalitet. På dette område undergår kriminalitetstyperne generelt så hastig en udvikling, at et co-creation initiativ, der beskæftiger sig med udvikling af løsninger hertil, vil kunne være nødsaget til at justere sine overordnede mål. Som del af målsætningsarbejdet, gælder det i co-creation initiativer som i traditionelle projekttyper, at der beskrives en baseline. Baselinen tegner et billede af, hvordan situationen for det relevante fokusområde ser ud, når udviklingsarbejdet påbegyndes. Baselinen tilbyder et sammenligningsgrundlag, som aktiveres senere i initiativet, når man evaluerer de løsninger, udviklingsplatformen har produceret. Ringe i vandet Co-creation initiativer medfører ofte bonuseffekter, eller Ringe i vandet, som kan være uforudsigelige og svære at opstille mål for på forhånd. Ringe i vandet ligger ud over de mål, man først har sat sig, og som alligevel undervejs viser sig at have stor værdi. Man lægger ofte ikke mærke til eventuelle bonuseffekter, som skabes undervejs i et co-creation initiativ, fordi ens fokus er rettet mod de opstillede mål. Eftersom co-creation initiativer er udviklingsorienterede, og fordi målene opstilles anderledes end i traditionelle projekter, er det vigtigt at have blik for, når co-creation initiativet skaber ringe i vandet. Det er derfor væsentligt at dokumentere løbende, hver gang man registrerer, at co-creation initiativet giver ringe i vandet. Dette er ligeså vigtigt, som når man registrerer, at nogle af de på forhånd opstillede mål bliver opnået, da de opnåede ringe i vandet bør indgå i dokumentationen af de samlede resultater, co-creation initiativet har skabt. 10 11

Vejledning Ressourcer Vejledning Organisering Hvad kræver co-creation? Et co-creation initiativ kræver en del ressourcer. Både fordi kortlægnings- og analysearbejdet kan tage meget tid, og fordi det kan vare længere, før vi kan se helt konkrete resultater af initiativet, end vi er vant til i politiet. Derfor kræver det tydelig ledelsesmæssig opbakning at opstarte og drive et co-creation initiativ. Udfordringen, som skal adresseres via initiativet, skal være strategisk vigtig nok, før det giver mening at sætte initiativet i gang. Det anbefales derfor, at co-creation initiativet er forankret i den lokale strategi. Co-creation kræver, at man i politikredsen kan afsætte de nødvendige ressourcer i den nødvendige tid, som det kræver at etablere og drive initiativet. Dette er vigtigt for at kunne leve op til den fælles forpligtelse over for de eksterne aktører om at være aktivt deltagende på udviklingsplatformene. Co-creation kræver tålmodighed. Generelt gælder det, at co-creation initiativer kræver megen tålmodighed hos de involverede aktører; ledere såvel som medarbejdere. I opstarten kræver det tålmodighed at skulle rumme nye typer redskaber, som anvendes til at foretage den helhedsorienterede kortlægning. Det kræver en åben indstilling og interesse for at arbejde på tværs af fagligheder at være del af en co-creation arbejdsgruppe. Samtidig kræver co-creation, at deltagerne i arbejdsgruppen kan rumme at inddrage de eksterne aktører og at de har lyst til at være opsøgende over for dem. Arbejdsgruppens deltagere kommer til at samarbejde med eksterne aktører på en ny og anderledes måde, end vi plejer i politiet. Når initiativet er etableret og udviklingsplatformene har påbegyndt deres samskabende arbejde, kræver det tålmodighed at rumme, at det kan vare noget tid, før man kan se og måle frugterne af den store arbejdsindsats, der investeres. Til gengæld er den værdi, som co-creation potentielt kan skabe, sjældent 1:1 i forholdet mellem den mængde arbejde, der investeres og den værdi, der skabes. Der vil ofte være potentiale for en høj værdiskabelse, som indfries ved hjælp af et fælles ejerskab blandt aktørerne og en stærk, lokal forankring begge faktorer, som er centrale for at skabe bæredygtige løsninger, som også holder på længere sigt. Organisering af co-creation initiativer Co-creation initiativer udvikles, drives og organiseres anderledes end andre typer projekter i politiet. Organiseringen af co-creation initiativer er central, da denne har stor indflydelse på initiativets omfang og gennemførelse. Organiseringen af co-creation initiativer har stor effekt på den værdi, der skabes gennem initiativerne. Co-creation initiativer organiseres uden en styregruppe som overordnet beslutningsorgan. På samme måde opstilles heller ikke deciderede milepæle for udviklingsplatformenes arbejde, idet der ikke opereres med et beslutningsorgan, som kan sige go eller no go som i traditionelle projekter. I stedet definerer udviklingsplatformene selv tidshorisonter for deres respektive målsætninger. Nøglepersonen i co-creation initiativer er Ankerpersonen. Ankerpersonen spiller en gennemgående rolle gennem hele initiativet fra dets start til dets afslutning. Ankerpersonen varetager en faciliterings- og brobyggerfunktion i forhold til udviklingsplatformenes tovholdere. Det kan derfor være en fordel, hvis Ankerpersonen har projektledelses- eller faciliteringskompetencer. Ankerpersonen skal i visse perioder, og særligt fra initiativets opstart og frem til og med etableringen af udviklingsplatformene, allokeres fuld tid til initiativet. Derfor anbefales det, at denne person ikke har en lederfunktion. Idet ankerpersonen udfylder en central rolle, vil et eventuelt længerevarende fravær af Ankerpersonen i initiativets levetid kunne medføre, at initiativets overordnede fremdrift bliver skrøbelig. Ankerpersonen er en del af Arbejdsgruppen. Arbejdsgruppen skal være tværfagligt sammensat. Arbejdsgruppen skal tilsammen repræsentere de relevante interne, faglige kompetencer, der er nødvendige for at forstå og arbejde helhedsorienteret med udfordringen. Det kan eksempelvis være en eller flere politifaglige med forskellige fokusområder, en analytiker og andre relevante specialistfunktioner. Arbejdsgruppens tid allokeres til initiativets første 4-6 måneder, til og med etableringen (Fase 1-Fase 5). Det anbefales, at der så vidt muligt prioriteres sammenhæng i personaleallokeringen og at arbejdsgruppen helst ikke udsættes for rotation, indtil initiativet er etableret. 12 13

Vejledning Co-creation er anderledes Hvordan adskiller co-creation sig fra andre projekttyper? Co-creation initiativer er udviklingssamarbejder, hvor der arbejdes med at samskabe løsninger til komplekse udfordringer. Som led i den indledende fase (Fase 1), hvor man blandt andet kvalificerer co-creation som den rette metode at anvende til den konkrete udfordring, opfordres man til at drøfte indbyrdes, hvorvidt man på forhånd kan få øje på en oplagt, mulig løsning af den pågældende udfordring. Hvis det er tilfældet, er co-creation ikke relevant og man må gå efter at løse udfordringen ved hjælp af den løsning, man allerede ser. På samme måde er det heller ikke meningsfuldt at operere med en facit-tilgang i co-creation initiativer. Det er ikke værdifuldt for co-creation initiativer, hvis en aktør har en oplevelse af, at der er én vej og kun én vej for udviklingsarbejdet. Med andre ord kræver co-creation, at man går til initiativet med en anden tilgang end traditionelle projekttyper. Co-creation kræver en rummelighed og et åbent sind hos alle aktører og en overbevisning om, at de løsninger, vi skaber sammen, bliver stærkere på grund af samskabelses-tilgangen. Læs mere om co-creation Læs mere om co-creation på POLINTRA under Nationalt Forebyggelsescenter. Her findes henvisning til uddannelsestilbud i co-creation, artikler om co-creation initiativer, skabeloner tilknyttet Co-creation værktøjskassen og andet co-creation materiale. 14 15

Co-creation Vejledningen retter sig mod ledere i politiet og andre beslutningstagere, som har indflydelse på et konkret co-creation initiativ og som derfor har interesse i en kort og præcis beskrivelse af co-creation metodens værdi og relevans. Vejledningen berører herunder de væsentligste områder, hvor co-creation initiativer adskiller sig i forhold til traditionelle projekttyper. Vejledningen giver endvidere en kortfattet, overordnet indføring i metoden og et billede af, hvilke ressourcer og kompetencer, der er nødvendige for at opstarte og drive co-creation initiativer.