Introduktion til kritisk læsning af videnskabelige artikler

UCSF Forskerkursus Modul 1 Tirsdag den 29. November 2011 Introduktion til kritisk læsning af videnskabelige artikler Mary Jarden Forsker, Cand.Cur., PhD UCSF, Rigshospitalet

DAGENS PROGRAM 08.30-09.00 Repetition af de forskellige forskningsdesign 09.00-09.45 Introduktion til metoder til kritisk litteraturlæsning 1.DEL 10.00-10.45 Introduktion til metoder til kritisk litteraturlæsning 2.DEL 11.00-11.30 Introduktion til dagens gruppearbejde samt en gen-introduktion til metoden: Reflekterende Team 11.30-14.00 Frokost og Gruppearbejde (OBS Inddeling i 6 grupper) 14.10-15.30 Opsamling på gruppearbejde, introduktion af hjemmeopgave (Journal Club) til den 10. januar, mundtlig (og skriftlig) evaluering af Modul 1 og introduktion til Modul 2 UCSF Forskerkursus Modul 1 Tirsdag den 29. November 2011

08.30-09.00 REPETITION AF FORSKELLIGE TYPER AF FORSKNINGSDESIGN UCSF Forskerkursus Modul 1 Tirsdag den 29. November 2011

UCSF Forskerkursus Modul 1 Tirsdag den 29. November 2011

Forskningsprocessen Ide Nysgerrighed Problemstilling Forforståelse: -Erfaringer -Hypoteser -Fagligt perspektiv -Teoretisk grundlag FORSKNINGSSPØRGSMÅL Design Dataindsamling Analyse Teoretisk referenceramme: Modeller Begreber Tolkning Resultater

Videnskabsteoretiske grundantagelser Genstand Naturvidenskabelig orientering På jagt efter årsager for at forklare Virkeligheden er konstitueret af kausale lovmæssigheder Humanistisk/samfundsvidenskabelig orientering På jagt efter betydninger for at forstå Den sociale virkelighed er en meningsstruktur Formål Metode At afdække årsagsrelationer gennem formulering af lovmæssigheder (forklare adfærd) Etablere sammenhæng mellem en afhængig og en uafhængig variabel med kontrol for tredje-variable At kortlægge motiver for handlinger med udgangspunkt ud fra den måde, folk anskuer verden (livsverdenen) på (forstå handlinger) Fortolke livsytringer og situationsopfattelser Analysefigur Variable: Situationer: Data Kvantitative data (tal) Kvalitative data (tekst) UCSF Forskerkursus Modul 1 Tirsdag den 29. November 2011

Metodernes hensigter Kvantitativ metode På jagt efter årsager for at forklare Kan forklares ud fra naturlove, der kausalt determinerer dem. Kvalitativ metode På jagt efter mening for at forstå Her drejer det sig om at forstå subjektets handlinger (oplevelser) ud fra hans hensigter.

Spørgsmålet bestemmer metoden Undersøgelse af fænomenet rygning Ryger mennesker? Kvantitativ metodetilgang Kan mennesket tåle at ryge? Kvantitativ metodetilgang Hvorfor ryger mennesker? Kvalitativ metodetilgang

Kvalitativ metode Kvalitativ metode har fokus på at udlede nuancer og kvaliteterne ved det studerede fænomen.

Flow af aktiviteter i en kvalitative undersøgelse Kilde: Polit & Beck, Nursing Research Principles and Methods

Kendetegn ved kvalitativ forskning Man ønsker at opnå et nuanceret og grundigt kendskab til kvaliteten ved det studerede fænomen Det særegne og unikke har lige så stor værdi som det hyppigt forekommende Ofte store datamængder om få undersøgelsesenheder Forskeren er oftest en del af det studerede felt og nært involveret i produktionen Induktiv logik, at forstå hvordan et givent fænomen tager sig ud i dets kontekst. Slutte fra enkelte hændelser til generelle aspekter.

Metode/Design Det kvalitative interview En samtale med et formål, dvs at udforske insider perspektivet. At indfange den interviewedes tanker, holdninger, følelser og oplevelser. Semistruktureret interview Narrative interview Det problemcentrerede interview Fokuseret interview Dybde-interview Det kvalitative forskningsinterview (Kvale) Fokusgruppe interview

Metode/Design Observationer Forskeren er observatør og tager ikke del i det udforskede, en slags flue på væggen tilgang. Video Iagttagelse Reference: Holloway I. Qualitative Research in Health Care, 2005

Metode/Design Feltarbejde Forskeren indfanger et indefra perspektiv på hverdagslivet. Forskeren er engageret deltager i de udforskedes hverdag. Undersøger menneskelige erfaringer og sociale interaktioner og den mening mennesker tillægger deres oplevelser og erfaringer Reference: Holloway I. Qualitative Research in Health Care, 2005

Kvantitativ metode Kvantitativ metode har fokus på at udlede viden om hyppigheder og statistiske sammenhænge

Trin i et kvantitative forsøg Polit & Beck, Nursing Research Principles and Methods

Deduktiv logik, slutter fra det generelle til det enkeltstående Kendetegn ved kvantitativ forskning Man ønsker at opnå viden om hyppighed statistiske sammenhænge årsager Populationen er i statistisk forstand repræsentativ I analysen fokuseres på det gennemsnitlige Ofte få data om mange undersøgelsesenheder Data er veldefinerede, forenklede og lette at systematisere og tælle Ideal: data indsamles uafhængigt af forsker

Forskningsdesign indenfor den kvantitative metode Kliniske studier Ikke-eksperimentelle Ikke kontrollerede Eksperimentelle Randomiserede Kontrollerede Ikke-randomiserede Kilde: fra Birgitte Schantz Laursen fra Region Jylland Aalborg Sygehus

Ikke eksperimentelle kliniske studier Kliniske studier Ikke-eksperimentelle Ikke kontrollerede Eksperimentelle Randomiserede Kontrollerede Ikke-randomiserede Kilde fra Birgitte Schantz Laursen fra Region Jylland Aalborg Sygehus

Ikke eksperimentelle kliniske studier Deskriptive undersøgelser Kortlægning af smitsomme sygdomme Udvikling i dødelighed Prævalens af forskellige sygdomme Prognose ved forskellige sygdomme Analytiske undersøgelser En vurdering af en hypotese for at se på årsagssammenhænge eller behandlingseffekt. Ofte en undersøgelse af sammenhængen mellem eksponering og dens konsekvenser Tværsnitsstudier, Case-Kontrol og Kohortestudier

Eksperimentelle ikke kontrolleret klinisk forsøg Kliniske studier Ikke-eksperimentelle Ikke kontrollerede Eksperimentelle Randomiserede Kontrollerede Ikke-randomiserede Kilde fra Birgitte Schantz Laursen fra Region Jylland Aalborg Sygehus

Eksperimentelle ikke kontrolleret klinisk forsøg Follow-up Studie af helbredsændringer i en population gennem en periode F.eks. incidens af en sygdom dødelighed ændring af lungefunktion Kohortestudier

Eksperimentelle, kontrollerede, ikke randomiseret klinisk forsøg Kliniske studier Ikke-eksperimentelle Ikke kontrollerede Eksperimentelle Randomiserede Kontrollerede Ikke-randomiserede Kilde fra Birgitte Schantz Laursen fra Region Jylland Aalborg Sygehus

Eksperimentelle, kontrollerede, ikke randomiseret klinisk forsøg Pilot forsøg (uden kontrolgruppe) Kohorte, Case-kontrol Eksponeringsforholdene hos en gruppe syge (cases) sammenlignes med eksponeringen i en kontrolgruppe, som repræsenterer den kildepopulation (historisk kontrolgruppe), cases stammer fra. Hvis en stor del af dem der har fået en bestemt sygdom, har være udsat for en bestemt eksponering, er det nærliggende at tolke dette som udtryk for at eksponeringen er årsag til sygdommen

Eksperimentelle, randomiserede klinisk kontrollerede forsøg Kliniske studier Ikke-eksperimentelle Ikke kontrollerede Eksperimentelle Randomiserede Kontrollerede Ikke-randomiserede Kilde fra Birgitte Schantz Laursen fra Region Jylland Aalborg Sygehus

Eksperimentelle, randomiserede klinisk kontrollerede forsøg Har til formål at sammenligne effekten af en behandling med et alternativ. Alternativet kan være ingenting eller en allerede etableret behandling

Hvorfor klinisk kontrollerede forsøg? Den totale effekt af en given behandling er summen af spontan bedring, non-specifikke årsager og effekten af den specifikke behandling. Specifikke behandling Placebo Hawthorne Naturlig udvikling Dias fra Birgitte Schantz Laursen fra Region Jylland Aalborg Sygehus

Forskningsfelt og Studiedesign Forskningsfelt Intervention Diagnose/screening Prognose Årsagssammenhæng Design RCT Tværsnit (cross-sectional) Kohorte (follow-up) Kohorte, case kontrol http://www.cochrane.org/resources/handbook/index.htm

Opsummering Typiske sundhedsvidenskabelige forskningsdesign RCT forsøg (pilotstudie) Tværsnit (cross-sectional study) Kohorteundersøgelse (follow-up) Case-control undersøgelse Metaanalyse Kvalitativ undersøgelse

Typiske sundhedsvidenskabelige RCT forsøg forskningsdesign Det optimale forskningsdesign for et spørgsmål der omhandler testning af en behandling/intervention Randomiserings-princip: Deltagerne fordeles tilfældigt (random) i en interventionsgruppe og en kontrolgruppe. Formål er at sikre, at de to grupper som udgangspunkt er sammenlignelige Blinding: Forsøget og vurderingen af effekten foregår uden kendskab til behandlingen/interventionen. Når både patienten og undersøgeren er blindet, kaldes forsøget dobbeltblindt; ved et enkeltblindt forsøg er kun den ene part blindet. Randomisering og blinding er de to vigtigste metoder til at undgå skævheder (bias) og fejlagtige konklusioner i klinisk forskning

Typiske sundhedsvidenskabelige forskningsdesign Tværsnit (cross-sectional study) Indsamling af data fra mere end en case, på samme tid, på 2 eller flere variable og for at finde en sammenhængende mønstre. Sammenhæng betyder ikke kausalitet, kan være det, men ikke nødvendigvis. I kohort måler man ikke på de eksakt samme personer, men på repræsentanter for samme gruppe. Kohorteundersøgelse (follow-up longitudinal design: Tidsserier - undersøger på flere tidspunkter. Man undersøger de samme personer hver gang/flere gange. Longitudinale har den fordel, at vi har lettere ved at slutte kausalitet, fordi der er tidsforskel.

Typiske sundhedsvidenskabelige Metaanalyse forskningsdesign Statistisk sammenfatning af resultater fra flest mulige videnskabelige undersøgelser af en afgrænset problemstilling Kvalitativ undersøgelse Fællesbetegnelse for en række videnskabelige undersøgelsesmetoder/design (interview, fokusgruppe, deltagerobservation), der tages i anvendelse, når forskeren ønsker at undersøge en række forhold eller fænomener, der er vanskelige at måle og kvantificere. Det kræves en design der vægter indlevelse og forståelse.

UCSF Forskerkursus Modul 1 Tirsdag den 29. November 2011

09.00 09.45 INTRODUKTION TIL KRITISK LÆSNING AF VIDENSKABELIGE ARTIKLER del 1 UCSF Forskerkursus Modul 1 Tirsdag den 29. November 2011

Dagens Pensum Ejdrup Andersen S., Jørgensen T. (2011) Kritisk litteraturgennemgang. I: Jørgensen T, Christensen E, Kampmann JP, red. Klinisk forskningsmetode: en grundbog. 3. udg. Kbh.: Munksgaard Danmark. s. 107-114. (8 sider) Andersen SE. Effektiv artikellæsning. Danske Fysioterapeuter [online-tidsskrift] 2005;87(19):6-17. Tilgængelig via: http://fysio.dk/upload/graphics/pdf/fysioterapeuten/2005/fys1905.net.pdf (12 sider) Malterud K. (2006) God og dårlig forskning med kvalitative metoder? I: Kvalitative metoder i medisinsk forskning: en innføring. Oslo: Universitetsforlaget. s. 208-214. (7 sider) Lund H. Kritisk vurdering af en oversigtsartikel. Forskning i Fysioterapi [onlinetidsskrift] 2003;1(nov.):1-6. Tilgængelig via: http://www.fysio.dk/upload/graphics/pdffiler/metodeartikler/2000/kritisk_vurderi ng_oversigtsartikel_2000.pdf. (6 sider) UCSF Forskerkursus Modul 1 Tirsdag den 29. November 2011

Kritisk vurdering af en videnskabelig artikel Formålet med kritisk læsning er at forstå forskningsspørgsmålet og rammerne for undersøgelsen, samt afsløre, om materialet og metoderne er fyldestgørende til at give brugbare resultater og konklusioner UCSF Forskerkursus Modul 1 Tirsdag den 29. November 2011

Opbygningen af en videnskabelig artikel Artiklens anatomi IMRaD (Introduktion, Materiale og metoder, Resultater og Diskussion) Titel, forfattere, resumé (abstract) & nøgleord Introduktion Metoder Resultater Diskussion Taksigelses/anerkendelsesafsnit Referencer UCSF Forskerkursus Modul 1 Tirsdag den 29. November 2011 37

En videnskabelig artikel Artiklens anatomi Formål Metode Resultat Diskussion og Konklusion Findes i resumé eller nederst i introduktion Studiets styrkeprøve dvs hvor valid/troværdig er undersøgelsen? Hvad viser undersøgelsen? Det forfatterne mener og håber, at studiet viser Hvor meget tror du på resultaterne? UCSF Forskerkursus Modul 1 Tirsdag den 29. November 2011 38

Kritisk læsning af videnskabelige artikler Alle artikler rummer metodeproblemer, men få er helt ubrugelige. Der er imidlertid ingen facitliste, og den endelige vurdering bliver da også sjældent sort eller hvid. I sidste ende bliver det en individuel vægtning, som kan være forskellig fra person til person SE Andersen og T Jørgensen Kapitel 6, 2011 UCSF Forskerkursus Modul 1 Tirsdag den 29. November 2011

Kritisk læsning af videnskabelige artikler Vælg en tjekliste, der passer til den artikel, du sidder med Klinisk kontrolleret undersøgelse* Systematisk review /metaanalyse* Kvalitative studier* Case kontrol studier Kohorte studier OUH har oversat de kendte CASP-tjeklister til dansk (Critical appraisal Skills programme) fra NHS i England http://www.ouh.dk/wm194967

Kritisk læsning af et kvantitativt studie Klinisk kontrolleret undersøgelse *Tjekliste fra JAMA Journal of the American Medical Association Er resultaterne valide? Validitet Hvad viser resultaterne? Pålidelighed/ Reliability Kan resultaterne bruges? Anvendelse /Applicability Population /sample, antal deltagere, design (randomiseret?) Forskel mellem grupperne? Kan resultaterne bruges i virkeligheden? Er grupperne sammenlignelige Er forskellen signifikant? Var alle effektmål overvejet/undersøgt? Hvis randomiserede, var begge grupper behandlet ens? Fordel vs. ulemper UCSF Forskerkursus den 29. november 2011 41

Kritisk læsning af videnskabelige artikler 1. Det overordnede design 2. Materiale og metode 3. Statistik 4. Resultater *Tjekliste fra SE Andersen og T Jørgensen og www.cochrane.org UCSF Forskerkursus Modul 1 Tirsdag den 29. November 2011

Tjekliste SE Andersen og T Jørgensen og www.cochrane.org 1. Det overordnede design Er der et præcist formål med artiklen? Er dette formål undersøgt og belyst i artiklen Hvilket studiedesign drejer det sig om? Er studiedesignet velegnet til formålet? Bygger konklusionen på undersøgelsens resultater? Hver design har styrker og svagheder, så det er vigtigt at forstå det overordnet design, inden artiklen evalueres. F.eks. Bør en ny behandling afprøves i et kontrolleret design, mens prognosen for en sygdom bør vurderes i et followupdesign UCSF Forskerkursus Modul 1 Tirsdag den 29. November 2011

Tjekliste SE Andersen og T Jørgensen og www.cochrane.org 2. Materiale og metode Er studiematerialet repræsentativt for den gruppe patienter eller personer, som man ønsker at undersøge? Er der anvendt relevante mål for effekten? Er inklusions- og eksklusionskriterierne beskrevet? Er der gjort rede for udeblivere/ikke deltagere? Er varigheden af studiet så lang, at man kan forvente, at effekten kan nå at indtræde? Er målemetoden valideret? Er indsamlingen af materialet udført korrekt? Hvordan håndteres manglende data? Er der gjort rede for patienter/personer, som udgår/forsvinder/dør? Får en gruppe af patienterne en anden behandling end den, som undersøgelsen omfatter? Er materialet stort nok? UCSF Forskerkursus Modul 1 Tirsdag den 29. November 2011

Tjekliste SE Andersen og T Jørgensen og www.cochrane.org 2. Materiale og metode Specielle forhold vedrørende studier, hvor der benyttes kontrolgrupper Hvor tages kontrolgruppen fra (andre patienter, baggrundsbefolkningen)? Er en evt. matchning (hver case matches med en eller flere kontrolpersoner på fx alder, køn og andre faktorer) udført korrekt? Er en evt. randomisering udført korrekt? Er den tilfældig (computergenerede), eller er den forudsigelig og manipulerbar (ulig/lige datoer, forskellige afsnit i en afdeling etc.) Er undersøgelsen blind? Modtager kontrol- og interventionsgrupperne samme behandling og opfølgning, når man ser bort fra selve interventionen? Afsmittende effekt er en risiko i undersøgelse, der ikke er blindede. Er målene i interventions- og kontrolgruppen tidsforskudt? UCSF Forskerkursus Modul 1 Tirsdag den 29. November 2011

Tjekliste SE Andersen og T Jørgensen og www.cochrane.org 3. Statistik Hvilke type data er der tale om? Benyttes korrekte statistiske test? Foretages en korrekt sammenligning? Er der gjort rede for de anvendte statistiske modeller? Tages der højde for mulige confoundere og moderatorer? Fortolkes de statistiske test korrekt? UCSF Forskerkursus Modul 1 Tirsdag den 29. November 2011

Tjekliste SE Andersen og T Jørgensen og www.cochrane.org 4. Resultater Hvordan er analyserne fortolket? Er nogle af resultaterne opstået som følge af tilfældigheder? Ligger nogle af de signifikante resultater perifert i forhold til artiklens oprindelige formål? Fortolkes subgruppeanalyser tilpas forsigtigt? Pas på forfatternes fortolkningsevne UCSF Forskerkursus Modul 1 Tirsdag den 29. November 2011

5 gode spørgsmål SE Andersen og T Jørgensen og www.cochrane.org 1. Er problemstillingen relevant? 2. Er designet egnet til at undersøge problemstillingen? 3. Er undersøgelsen gennemført, så man kan stole på resultatet? (Intern validitet) 4. Hvilke patienter gælder resultatet for? Kan jeg genkende patienterne og overføre resultatet til mine egne patienter? (Ekstern validitet) 5. Er resultaterne betydningsfulde? *Lav evt. eget standardiseret resumé ud fra punkterne UCSF Forskerkursus Modul 1 Tirsdag den 29. November 2011

Skab overblik UCSF Forskerkursus Modul 1 Tirsdag den 29. November 2011

10.00 10.45 INTRODUKTION TIL KRITISK LÆSNING AF VIDENSKABELIGE ARTIKLER del 2 UCSF Forskerkursus Modul 1 Tirsdag den 29. November 2011

Dagens Pensum Ejdrup Andersen S., Jørgensen T. (2011) Kritisk litteraturgennemgang. I: Jørgensen T, Christensen E, Kampmann JP, red. Klinisk forskningsmetode: en grundbog. 3. udg. Kbh.: Munksgaard Danmark. s. 107-114. (8 sider) Andersen SE. Effektiv artikellæsning. Danske Fysioterapeuter [online-tidsskrift] 2005;87(19):6-17. Tilgængelig via: http://fysio.dk/upload/graphics/pdf/fysioterapeuten/2005/fys1905.net.pdf (12 sider) Malterud K. (2006) God og dårlig forskning med kvalitative metoder? I: Kvalitative metoder i medisinsk forskning: en innføring. Oslo: Universitetsforlaget. s. 208-214. (7 sider) Lund H. Kritisk vurdering af en oversigtsartikel. Forskning i Fysioterapi [onlinetidsskrift] 2003;1(nov.):1-6. Tilgængelig via: http://www.fysio.dk/upload/graphics/pdffiler/metodeartikler/2000/kritisk_v urdering_oversigtsartikel_2000.pdf. (6 sider UCSF Forskerkursus Modul 1 Tirsdag den 29. November 2011

Hvorfor oversigtsartikler? Stor mængde af videnskabelig litteratur: 20.000-30.000 lægevidenskabelige tidsskrifter på verdensplan 1-2 millioner videnskabelige artikler publiceres hvert år

Tre former for oversigtsartikler 1. Den traditionelle form er oversigtsartiklen, hvor en ekspert sammenskriver sin viden om et emne. Er anvendelig når det gælder om at få et overblik over et emnes begreber og rammer, men bør ikke danne grundlag for en evidensbaseret praksis. 2. Den systematiske review. Her skal forfatteren gøre rede for formålet med review artiklen, søgeprocessen og kvalitetsvurderingen af de fundne originale artikler. Kan danne grundlag for en evidensbaseret praksis. 3. Metaanalysen. En metaanalyse er en systematisk oversigtsartikel, hvor også resultaterne tolkes ved hjælp af en samlet statistisk analyse af alle de enkelte artiklers resultater. Bedste grundlag for en evidensbaseret praksis

Oversigtsartikel klassisk opbyggelse/disposition Abstract Introduktion Materiale and Metoder (litteratursøgningsstrategier) Resulter (syntese) Oversigtstabeller Diskussion Konklusion Acknowledgement Referencer

Kritisk læsning af systematiske oversigtsartikler Tjekliste fra D.L. Sackett fra Oxford Universitet oversat af H. Lund 2000, og www. cochrane.org Velafgrænset klinisk problemstilling? Er der et præcist formål? Er litteratursøgningen udtømmende og foretaget i relevante databaser? Hvilke søgestrategier blev anvendt? Strategien for inklusion af artiklerne hvilke originalarbejder kunne inkluderes? Skulle studierne have et bestemt design, en bestemt varighed eller størrelse? Blev den metodologiske kvalitet vurderet (blinding, randomisering, frafald) Er valg af sprog i inklusion af artiklerne begrundet? Angives det, at alle relevante studier er fundet? Er eksklusioner begrundet? UCSF Forskerkursus den 5. marts 2009 55

Kritisk læsning af systematiske oversigtsartikler Tjekliste fra D.L. Sackett fra Oxford Universitet oversat af H. Lund 2000, og www. cochrane.org Blev validiteten af de inkluderede artikler vurderet? Er vurderingen af artiklerne reproducerbare? Er resultaterne ens fra studie til studie? Er der publikationsbias? (Funnel plots) Er materialet egnet til en metaanalyse? Hvor stor var behandlingseffekten? Hvad er statistisk værdi af data? Hvilke data blev indsamlet fra det enkelte studie, og blev der anvendt en valid metode? UCSF Forskerkursus den 5. marts 2009 56

Kritisk læsning af systematiske oversigtsartikler Tjekliste fra D.L. Sackett fra Oxford Universitet oversat af H. Lund 2000, og www. cochrane.org Hvordan blev data syntetiseret? Tager analysen højde for heterogenitet? (metaregression eller subgruppeanalyser) Hvilke statistisk model blev anvendt? (fixed effects model vs. random effects model) Hvor følsomt er resultatet for den måde, litteraturen blev syntetiseret på? Bliver de numeriske resultater fortolket med fornuft og under hensynstagen til problemstillingens andre facetter? Kan resultaterne overføres til praksis? Tog studiet højde for alle relevante kliniske effektmål? Opvejer den gavnlige effekt de potentielle bivirkninger og omkostninger? UCSF Forskerkursus den 5. marts 2009 57

UCSF Forskerkursus den 29.nov.2011 58

UCSF Forskerkursus den 5. marts 2009 59

Dagens Pensum Ejdrup Andersen S., Jørgensen T. (2011) Kritisk litteraturgennemgang. I: Jørgensen T, Christensen E, Kampmann JP, red. Klinisk forskningsmetode: en grundbog. 3. udg. Kbh.: Munksgaard Danmark. s. 107-114. (8 sider) Andersen SE. Effektiv artikellæsning. Danske Fysioterapeuter [online-tidsskrift] 2005;87(19):6-17. Tilgængelig via: http://fysio.dk/upload/graphics/pdf/fysioterapeuten/2005/fys1905.net.pdf (12 sider) Malterud K. (2006) God og dårlig forskning med kvalitative metoder? I: Kvalitative metoder i medisinsk forskning: en innføring. Oslo: Universitetsforlaget. s. 208-214. (7 sider) Lund H. Kritisk vurdering af en oversigtsartikel. Forskning i Fysioterapi [onlinetidsskrift] 2003;1(nov.):1-6. Tilgængelig via: http://www.fysio.dk/upload/graphics/pdffiler/metodeartikler/2000/kritisk_vurderi ng_oversigtsartikel_2000.pdf. (6 sider) UCSF Forskerkursus Modul 1 Tirsdag den 29. November 2011

Kvalitative artikler klassisk opbyggelse/disposition Abstract Introduktion Metodologi Design Materiale (sampling) Recruitment Metoder til dataindsamling, databearbejdning Resulter præsentation og troværdighed Diskussion af resultater, metodologiske overvejelser, teori Konklusion og Kliniske Implikationer og Future Research Acknowledgements Referencer

Kritisk læsning af kvalitative artikler Undersøgelsens kvalitet: Rigour (stringens) Trustworthiness (gyldighed, pålidelighed) Credibility Troværdighed/Refexivity/intern validitet Dependability Driftsikkerhed/grundighed Confirmability Bekræftelsesværdig/evidens Transferability Overførbarhed/ekstern validite Kilde: Lincoln og Guba (1985) UCSF Forskerkursus Modul 1 Tirsdag den 29. November 2011 64

Kritisk læsning af kvalitative artikler Undersøgelsens kvalitet Troværdighed (credibility/reflexivity) Forskerens uddannelse/erfaring/kritisk refleksionsevne Grundighed (dependability) og Evidens (confirmability) Audit trail/dokumenteret (gennemsigtighed) Overførbarhed (transferability) Data genfindes i andre kontekster UCSF Forskerkursus Modul 1 Tirsdag den 29. November 2011 65

Kritisk læsning af kvalitative artikler Intern validitet - hvorvidt metoden undersøgte det, den havde hensigt at undersøge Ekstern validitet er resultater gyldige i andre sammenhæng? Kan resultater anvendes i praksis? Er vi blevet klogere (ny viden)? UCSF Forskerkursus Modul 1 Tirsdag den 29. November 2011

Kritisk læsning af et kvalitativt studie (1/2) Tjekliste fra K. Malterud (2006) Problemstilling Refleksivitet Metode og Design Dataindsamling og udvalg Teoretisk referenceramme Er forskningsspørgs målet relevant? Er problemstillingen tilstrækkeligt afgrænset og fokuseret? Giver artiklens titel et dækkende indtryk af indholdet? Er motiverne, baggrund, perspektiver & antagelser præsenteret? Er disse områder behandlet sufficient nok i artiklen? Er kvalitative metoden egnet for udforskning af artiklens problemstilling? Har forskeren valgt det bedste kvalitativt forskningsdesign? Er strategien for dataindsamling præsenteret? Er strategien begrundet? Er udvælgelsen egnet til at belyse problemstillingen Er konsekvenserne af valget drøftet i forhold til alternativet? Er de teoretiske perspektiver præsenteret? Er teorien relevant for problemstilling? Er der en forklaring på hvordan teorigrundlaget har formet analysen Er karakteristika af udvalg præsenteret tilstrækkeligt? UCSF Forskerkursus Modul 1 den 29. November 2011 67

Kritisk læsning af et kvalitativt studie (2/2) Tjekliste fra K. Malterud (2006) Analyse Resultater Diskussion Præsentation Referencer Hvordan er bearbejdning og analyse af data? Grundig nok? Baggrunden for temadannelsen Teori eller empiristyret? Principperne bag organisering af resultaterne Strategier for resultatvalidering Giver resultaterne relevante svar på undersøgelsens problemstilling Lære vi noget nyt ved at læse resultaterne? Er kvaliteten af resultaterne, mere end forskerens for-forståelse og teoretiske reference rammen Hvordan er citaterne brugt? Diskutere intern og ekstern validitet samt refleksivitet Design kritik? Begrænsninger? Sammenligning og drøftelse af resultaterne Konsekvenser af de fund Er teksten velorganiseret letlæselig? Kan skelne mellem patienternes udsagn og forskerens mening Gode og relevante referencer UCSF Forskerkursus Modul 1 den 29. November 2011 68

Kritisk læsning af kvalitativ artikler UCSF Forskerkursus Modul 1 Tirsdag den 29. November 2011

Kritisk læsning af kvalitative artikler Det er vigtigt at kunne vurdere kvalitative forskningsresultater på en systematisk måde, således at artiklerne ikke kasseres på baggrund af enkelte skønhedsfejl, men de forskellige metodiske problemer vurderes i forhold til, hvilken betydning det har for resultat Kilde: Lindahl M. Nyt om forskning 2002 UCSF Forskerkursus Modul 1 Tirsdag den 29. November 2011

11.00-11.30 INTRODUKTION TIL DAGENS GRUPPEARBEJDE OG METODEN REFLEKTERENDE TEAM UCSF Forskerkursus Modul 1 Tirsdag den 29. November 2011

Gruppearbejde 29. november Præsentation af selvvalgte artikel Med afsæt i den artikel/undersøgelse, som I har søgt og udvalgt hjemmefra - stille spørgsmål* til hinanden vedr. : 1) Anvendt søge-streng og hits 2) Begrundelse for valg af artikel 3) Artiklens/undersøgelsens design 4) Ny viden opnået ved at læse artiklen 5) Gruppen skal udarbejde en liste med de ukendte ord eller begreber (med tilhørende) forklaring som I har stødt på enkeltvis ifm hjemmeopgaven og formulere i fællesskab et eller flere kritiske kommentarer eller nysgerrige spørgsmål til de i artiklerne- anvendte metoder. 6) Gruppen skal skrive ordlisten og kommentarer/spørgsmål på tavlen * Se eksempler på spørgsmål UCSF Forskerkursus Modul 1 Tirsdag den 29. November 2011

Gruppearbejde 29. november Præsentation af selvvalgte artikel 11.30-12.00: Frokost og indkvatering Aftal fordeling af roller og rækkefølge mens I spiser frokost. Placer stolene så de passer til øvelsen Interviewer og informant sidder overfor hinanden. Teamet placeres som tilskuere på sidelinjen og observatøren lidt bagved det hele! Hold regnskab med tiden så alle i udgangspunktet bliver interviewet. 12.00-13.45: Præsentation af artikel øvelse Interview (ca. 10 minutter). Obs! Intervieweren skal vælge at afbryde inden der er gået 10 minutter, hvis det skønnes hensigtsmæssigt Refleksioner fra teamet (ca. 5-7 minutter). Obs! Må gerne tage notater undervejs Genoptagelse af interview og afrunding (ca. 3-5 minutter). 13.45-14.00: Udarbejde i fællesskab en liste med de ukendte ord eller begreber (med tilhørende) forklaring. Formulere i fællesskab et eller flere kritiske kommentarer eller nysgerrige spørgsmål til de i artiklerne- anvendte metoder.

Huskeregler for Reflekterende teams Vær konstruktiv Refleksioner er støttende, ikke konfronterende. Evt. forslag og løsninger skal tilsigte anderledes forståelse af det præsenterede problem (udvidelse af forforståelse). Kommentér på det sagte Undgå spekulationer og tolkninger, som kunne give udtryk for en bedre viden. Udvis respekt for det, der vælges at være usagt. Benyt undrende, spørgende udtalelser Nysgerrighed og kreativitet vægtes frem for holdninger og skråsikkerhed. Formuleringerne bør tage form som tilbudte ideer frem for sandheder. Tal i tredje-person Ikke at tale direkte til den person, der lige er blevet interviewet, giver denne muligheden for at lade det fare. Det giver en frihed fra et ofte implicit kommunikativt krav om at svare (forsvare sig) eller tage stilling. UCSF Forskerkursus Modul 1 den 29. November 2011

Reflekterende team spørgsmålstyper Gad vide om det ville være muligt for Hanne at. Jeg spekulerer på, om Hanne har overvejet. Jeg kommer i tanke om, at det, som Hanne fortæller kunne være udtryk for eller hænge sammen med. Jeg bliver optaget af at vide, om det, der ligger til grund for undersøgelsens design kunne hænge sammen med OBS! Målet er ikke at opnå konsensus! Aflæg tavshedsløfte! Undlad at tale videre om eller kommentere på indholdet i det, der er blevet sagt i interviewene, efter interviewets afslutning. I må derimod gerne drøfte processen og generelle betydningsfulde spørgsmål, overvejelser og interessante tiltag UCSF Forskerkursus Modul 1 den 29. November 2011

11.30-14.00 FROKOST OG GRUPPEARBEJDE UCSF Forskerkursus Modul 1 Tirsdag den 29. November 2011

14.00-15.30 OPSAMLING OG INTRODUKTION AF HJEMMEOPGAVE (JOURNAL CLUB) TIL DEN 29. NOVEMBER, EVALUERING AF MODUL 1 UCSF Forskerkursus Modul 1 Tirsdag den 29. November 2011

Opsamling på gruppearbejde selvvalgte artikel Redegør for udvalgt(e) kritiske kommentarer og nysgerrige spørgsmål til artiklens forskningsdesign/metode Præsentere udvalgte nye ord eller begreber (med tilhørende) forklaring (send ord/begreber til Morten Westy til UCSF Forsker Vokabularium) UCSF Forskerkursus Modul 1 Tirsdag den 29. November 2011

Hjemmeopgave til den 10. januar Journal Club i egen klinik I får udleveret en videnskabelig artikel omhandlende en undersøgelse relateret til eget speciale. Artiklen er udvalgte af din vejleder og baseret på en kvantitative undersøgelse hvor metoden omhandler objektive målinger af sundhed og fysisk funktion/formåen (Undervisningsemne d. 10 jan.). Med afsæt i artiklen som forberedelse til undervisning og gruppearbejde den 10. januar, skal du afholde en Journal Club i egen klinik. Fremgangsmåde: Læse artiklen (findes på UCSF hjemmeside) Invitere kolleger i egen klinik til Journal Club (sammen med udsendelse af invitationen skal du fremsende den videnskabelige artikel) Du er ansvarlig for at facilitere interkollegial kritisk gennemgang af den valgte artikel (husk at medinddrage din mentor) På baggrund af den afholdte Journal Club og deltagernes diskussion af artiklen skal du i punktform notere følgende: 1. Hvilken ny viden (faglig og/eller metodisk) som artiklen har affødt 2. Hvilke forskningsspørgsmål og/eller undersøgelser artiklen inspirere til 3. Medbring noter til undervisning d. 10.januar 2012

Hjemmeopgave til den 10. januar Hvad er en Journal Club? Historisk En journal club er et forum af mennesker, som har et fagfællesskab og et ønske om at diskutere fælles emner. Journal clubs udspringer fra den medicinske tradition, hvor de første af slagsen opstod tilbage i midten af det 18. århundrede: St. Bartholomew's Hospital in London in the mid-1800s as "a kind of club... a small room over a baker's shop near the Hospital-gate where we could sit and read the journals. Sir William Osler established the first formalized journal club at McGill University in Montreal in 1875. The original purpose of Osler's journal club was "for the purchase and distribution of periodicals to which he could ill afford to subscribe." Formål med en journal club? I bred forstand er formålet med en journal club at udbrede viden. Derudover: a) at give deltagerne en mulighed for at sætte sig ind i den aktuelle viden på et specifikt område b) at forbedre den kliniske praksis At sikre et aktivt forskningsmiljø og et etableret diskussionsforum En mulighed for at diskutere faglige problemstillinger med andre, der forsker/arbejder/studerer inden for samme område. En journal club vil normalt være baseret primært på gennemgang af nyere artikler, men kan også inkludere andre videnskabelige aktiviteter (fx præsentation af nye resultater).

Hjemmeopgave til den 10. januar Afholdelse af Journal Club Retningslinjer Invitere mindst 3-4 kolleger fra egen klinik (men gerne 8) Tilsende den videnskabelige artikel sammen med invitationen og bede deltagerne om at læse artiklen inden Journal Club Invitere/inddrage din mentor Deltagerne skal informeres at Journal Club afvikles som en øvelse ifm UCSF Forskerkursus, og med det formål at kursisten får øvelser i både kritiske læsning og formidling af videnskabelig viden. Journal Club varer ca. 1 1½ time Du kan bede din mentor (anden kolleger) om at hjælpe til at facilitere diskussionen Du skal foretage en kritisk gennemgang af artiklen, og samtidig opfordre deltagerne til diskussion og refleksion undervejs. Husk at din kritiske vurdering guides af tjeklisten/spørgsmål fra Pensum: Andersen og Jørgensen, Klinisk Forskningsmetode, kapitel 6, s. 108-111.

MODUL 2 Dataindsamlings- og analysemetoder 10.JAN Introduktion til kvantitative, objektive fysiologiske effektmål 24.JAN Introduktion til kvantitative patientrapporterede outcomes 07.FEB Introduktion til kvalitativ metode 2. Gruppevejledning afholdes i januar februar 2012 Se Forskerkursus Program, Retningslinier og Pensum: litteratur og artikel kompendium UCSF Forskerkursus Modul 1 Tirsdag den 29. November 2011

EVALUERING AF MODUL 1 Modul 1 evaluering i plenum.. Skriftlig evaluering forgår elektronisk Tilsendes via email klik på linket Udfylde skemaet elektronisk Tidsfrist d. 2.dec. 2011 (tak) UCSF Forskerkursus Modul 1 Tirsdag den 29. November 2011

Tak for i dag! PÅ GENSYN DEN 10. JANUAR! UCSF Forskerkursus Modul 1 Tirsdag den 29. November 2011