Parkskolens. Ressourcecenter. Park Allé 2, 7600 Struer www.parkskolen-struer.dk parkskolen@struer.dk +45 9785 2252



Relaterede dokumenter
AKT. Adfærd Kontakt Trivsel

Sortedamskolens ressourcecenter

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE

Sønderlandsskolen, Holstebro AKT AKT og inklusion

Handleplan for inklusion jan 2018

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole

Antimobbestrategi for

Strategier for inklusion på Højagerskolen

Ressourcecenter Torstedskolen Skoleår

Antimobbestrategi for Hjallerup Skole

Skovvangskolens. Specialcenter

Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter

For at opnå så succesfuldt og udbytterigt et skoleforløb på Trivselscenter Ulvedal som muligt, arbejder vi ud fra denne pædagogiske grundholdning:

Det tværfaglige samarbejde i. Fredensborg Kommune. Information til forældre

Skoleledelsen udvikler i samarbejde med medarbejdere og i dialog med forældre mål og strategier, som udmøntes i handleplaner.

Ressourcecenteret hvem er vi? Ressourcecenterets målsætning

Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) Hvad vil vi med vores trivselserklæring?

Inkluderende tiltag på. Dronninggårdskolen. Dronninggårdskolen. Grænsen for inklusion finder vi hos os, de voksne, der er omkring barnet.

AKT Sønderlandsskolen, Holstebro. AKT og inklusion

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011

AKT strategi. Udarbejdet af VRC/AKT og Inklusion og PUC Juni Børn og Unge afdelingen

Anerkendelse fællesskab lyst til at lære SPECIALKLASSEN

Kommunalt grundlag for lokale specialgrupper

ALMINDE VIUF FÆLLESSKOLE

Evaluering af skolens samlede undervisning skoleåret

Til almindelig orientering af forældre: Det er skolens opfattelse at ved det her definerede samarbejde opretholder skolen retningslinjerne givet i

Fredericia Kommune Videns- og Ressourcecenter

Ressource. Augustenborg skole 2017/18

Kompetencecenteret på Præstemoseskolen

Gelsted Skoles Kvalitetsrapport

Kontaktklasserne. Arden Skole

Antimobbestrategi for Åmoseskolen Et godt værested er et godt lærested

Gældende fra den 1/ FORMÅL. Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Sikre trivsel hos børn og voksne BEGREBER. Hvad forstår vi ved trivsel?

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen

Tema Beskrivelse Tegn

Den inkluderende skole. FFF følgegruppemøde 29. januar 2013

Tema Beskrivelse Tegn

Politik for inkluderende læringsmiljøer

Kontraktmål for Frydenhøjskolen

Antimobbestrategi for Seden Skole. Gældende fra den Skoleåret 2017/18

Pindstrupskolen Specialcenter Syddjurs

SK-klasserne. - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune

Gældende fra den Oktober En fælles skolekultur med fælles grundlæggende værdier skal sikre, at eleven oplever:

SKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER

SKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER

Adfærd, kontakt og trivsel - på Strøbyskolen

Tilbud til elever i læsevanskeligheder

Børne- og Ungdomsudvalget Norddjurs Kommune Grenaa

Specialafdeling Egely

Inkluderende tiltag på Dronninggårdskolen

Beskrivelse af ressourcecenteret for skoleåret 2015/16

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Handleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende.

Gældende fra den 1. januar 2017

INKLUSIONS- KOORDINATOR

Arbejdsgrundlag. for Gruppe 1 og Gruppe 2 på Holmegårdsskolen. Inddeling og målgruppe

Struktur for forudsigelighed, - at skabe ro og overblik for den enkelte elev. Herunder visualisering og tydelige rammer.

Den specialpædagogiske indsats på Søholmskolen

Sådan evaluerer vi Formål med og baggrund for evaluering: Der er flere formål med evalueringerne og med offentliggørelsen heraf:

M-klasse på mellemtrinnet på Jyllinge skole

Retningslinjer for samarbejde og vidensudveksling mellem dagtilbud og øvrige aktører

Antimobbestrategi. Skovvejens Skole

Politik for inkluderende læringsmiljøer

Proceduren for samarbejdet mellem dagtilbud og andre fagprofessionelle er

Antimobbestrategi. Skolens formål med antimobbestrategien er at tydeliggøre skolens holdning til mobning.

Antimobbestrategi for Stjernevejskolen

Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder

Konsultativ støtte til elever og skoler

Sagsnr Dokumentnr Sagsbehandler Christina Bundgaard/ Ane Løfstrøm Eriksen

1 Bilag 1 Model for resursecenteret

MÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI

STRATEGI FOR INKLUDERENDE FÆLLESSKABER I

SPECIALUNDERVISNING OG DANSK SOM ANDETSPROG

Supercenter Sorø Borgerskole. Komplekse indlæringsvanskeligheder

Børnehaven Neptun Neptunvej Viby J lonsc@aarhus.dk

Byplanvejens Skoles PLC skal medvirke til at øge kvaliteten af elevernes skolegang fagligt og socialt

Antimobbestrategi for Esbjerg Kommunes skoler

BEKYMRET FOR DIT BARN?

Grundlag for Roskilde kommunes specialklasser og tilhørende fritidstilbud for børn med generelle indlæringsvanskeligheder Udarbejdet i samarbejde mell

Brædstrup Skole GRUNDSKOLER. Antimobbestrategi for: Udarbejdet (dato): September Hvad forstår vi ved trivsel? Hvad forstår vi ved mobning?

Formålet med notatet er at give foreningens forskellige led et politisk redskab til at komme i offensiven i debatten om specialundervisningen.

OBLIGATORISK SPROGVURDERING I BØRNEHAVEKLASSEN I BALLERUP KOMMUNE

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Samarbejde mellem skole og fritidsinstitution/fritidscenter

Specialklasser Nørre Nissum Skole

Rejsehold fra Trivselscenter Ulvedal. Et af Silkeborg Kommunes specialpædagogiske tiltag

OBLIGATORISK SPROGVURDERING I BØRNEHAVEKLASSEN I BALLERUP KOMMUNE

Evaluering af det samlede undervisningstilbud på Odder lille friskole

Bedre Tværfaglig Indsats. kort fortalt

Specialcenter Kongehøj specialklasser med OU-funktion

Inklusion på Skibet Skole

WORKSHOP 8 PPR SOM RÅDGIVNINGSENHED BLIKKET UDEFRA

Helhedsskole på Issø-skolen.

Dansk som andetsprog (DSA)

Trivselspolitik for Ølsted Skole

Gældende fra den 1.marts 2016 FORMÅL. Hvad vil vi med vores antimobbestrategi?

23. februar 2014 Gruppeordningen på Søborg Skole: Gruppeordningen på Søborg Skole er organiseret som beskrevet i Gladsaxe Kommunes tilbudsvifte

Transkript:

Parkskolens Ressourcecenter 2013 Park Allé 2, 7600 Struer www.parkskolen-struer.dk parkskolen@struer.dk +45 9785 2252

Indholdsfortegnelse VISIONER... 3 MÅL... 3 TEORIGRUNDLAG... 3 OM PARKSKOLENS RESSOURCECENTER... 4 RESSOURCECENTERETS ANSVARSOMRÅDER... 4 SPECIALUNDERVISNING... 5 PRØVETAGNING I LØBET AF ÅRET... 6 LÆSEVEJLEDER... 6 AKT-FUNKTIONEN... 7 BESKRIVELSE AF PROCEDURE VED HENVENDELSE TIL AKT-VEJLEDER... 8 AKT-KONFERENCE DEN FOREBYGGENDE INDSATS... 9 AKUT-FUNKTIONEN... 9 BASEN... 9 SAMARBEJDE MELLEM SKOLE OG SFO... 10 TO-SPROGSUNDERVISNING:... 10 SSP... 10 RELEVANTE MATERIALER MED RELATION TIL RC... 10 2

Visioner Erfaringer viser, at der er god mening i, at indsatsen på det sociale og faglige område tilstræbes at ydes i klassen. Hovedopgaven for Ressourcecenteret ligger derfor i at fremme disse kompetencer hos de professionelle på Parkskolen. Der er belæg for at udvikle en almen pædagogik, der kan inkludere elever med særlige behov, det gøres bl.a. ved at: udvikle et tæt samarbejde mellem lærer i almenklasse og lærer i RC med specialpædagogiske kompetencer. sikre at der afsættes midler til at opretholde de ydelser, som RC dækker over. sikre at RC har sin opbakning i medarbejderstaben. sikre at der på skolen arbejdes ud fra en tankegang om en sammenhængende skoledag, dvs. at tilrettelæggelsen af denne inkluderer frikvarter, øvrige pauser, udflugter o.l.. Mål En tidlig og fleksibel indsats overfor både faglige og sociale udfordringer. En overskuelig og anvendelig arbejdsgang med dialog og tillid, hvor der arbejdes med langsigtede planer, samtidig med, at der gives plads til akutte opgaver. Den enkelte elev skal gøres parat til inkludering i klasseundervisningen eller andet relevant skoletilbud ved at styrke elevens faglige og alsidige udvikling på de vilkår, som elevens særlige behov påbyder. Teorigrundlag Overordnet hviler arbejdet i Ressourcecentret (RC) på et systemisk teorigrundlag. Fokus lægges i høj grad på den enkelte elevs relationer til omgivelserne, og en given problematik anskues dermed fra flere forskellige vinkler. 3

Om Parkskolens Ressourcecenter RC varetager alle opgaver, der ligger uden for normalundervisning. Formålet med RC er at kvalificere skolens lærere og ledelse i forhold til at styrke inklusionen af elever i den daglige undervisning også elever med udfordringer. RC giver mulighed for at inkludere eleverne tæt på deres nære miljø. Målet er, at indsatsen overfor de udsatte elever sker tidligere og i samarbejde med eleven, elevens forældre samt lærere. Vi oplever alle med mellemrum at være bekymrede for enkelte af vore elever, fordi de har personlige, sociale og/eller faglige udfordringer. RC hjælper med at få disse kortlagt mhp. at finde så god en løsning som muligt. Samtlige timer til specialundervisning og AKT på Parkskolen koordineres og organiseres fra Ressourcecenteret. Dette gøres for at opnå større fleksibilitet og udnyttelse af ressourcer. I RC er der ansat personale med særlige kompetencer inden for; AKT, specialundervisning, læsevejledning, to-sprogsproblematikker, SSP-samarbejde samt viden og erfaring indenfor inkluderende pædagogik. Ressourcecenterets ansvarsområder Afholdelse af gruppeprøver og individuelle tests i samarbejde med elevens lærere Planlægning og afholdelse af specialundervisningsforløb Tilbyder planlægning af specialundervisningsforløb udlagt til klassen eller årgangen Kontakt til forældre og klasselærer vedr. opstart og afslutning af specialundervisningsforløb Aktiv vidensdeling med skolens lærere i sigtet mod at læreren selvstændigt kan udføre den inkluderende opgave Netværksmøder med kommunens læsevejledere Samarbejde med PPR og videreformidling til forældre og klasselærer Observation af elever med vanskeligheder inden for AKT Samtaleforløb med enkeltelever Supervision af/sparring med team omkring AKT-indsatsen(AKT-konference) Deltage i timer i en klasse fx for at afhjælpe uro Deltage i klassens sociale træning sammen med klasselærer Deltage i konflikthåndtering og opfølgning herpå Samarbejde med SFO Samarbejde med sociale myndigheder og videreformidling til forældre og klasselærer Overordnet planlægning og koordinering af specialundervisningen, AKTindsatsen og specialundervisningsressourcerne RC indkalder til netværksmøder RC koordinerer samarbejdet med eksterne samarbejdspartnere 4

RC indberetter oversigt over indsatser til Børne og Unge Ministeriet RC vejleder og godkender vedr. PPR-indstillinger RC vejleder omkring underretninger RC koordinerer indsatsen indenfor tosprogselever RC koordinerer indsatsen omkring SSP Basen Specialundervisning Specialunderisningen bliver opdelt i fire perioder fordelt over et skoleår. Eleverne tilbydes som udgangspunkt specialundervisning efter følgende plan: Første periode: 2. klasse tilbydes sprint på baggrund af OS64 Alle andre efter behov Anden periode: 3. klasse tilbydes sprint på baggrund af klassescreening med DVO 4. klasse tilbydes undervisning på baggrund af indstilling og individuelt prøveresultat Alle andre efter behov Tredje periode: 2. klasse tilbydes sprint 3.klasse tilbydes sprint Alle andre efter behov Fjerde periode: 4. klasse tilbydes undervisning 5. klasse tilbydes undervisning Sprint 2. klasse, 3. klasse opsamlingshold efter behov. Alle andre efter behov Vi tilbyder undervisning ud fra 3 hovedperspektiver: Et kompetence- og metodeorienteret perspektiv Et supervisions- og sparringsorienteret perspektiv Et elev- og aktivitetsorienteret perspektiv Det vurderes i hver situation, hvilken type undervisning, der er mest hensigtsmæssig. Alle hold og elever evalueres efter endt periode med information til forældre og klasselærer. 5

Gældende for hele skoleåret: Efter behov tilbydes specialundervisning i matematik og engelsk. Faglærer vurderer evt. behov, hvorefter vi prøvetager eleven. Enkelte elever har brug for små doser specialundervisning fordelt over hele skoleåret. Specialundervisningsteamet og klasselærer aftaler sådan et forløb. Hvis en klasses periode falder sammen med fx projektopgave, har specialundervisningslæreren mulighed for at deltage i klassens undervisning. Specialundervisning i udskolingen tilrettelægges efter klassens årsplan og i tæt samarbejde med klasselærer/faglærer. Forløbet planlægges uafhængigt af RC s 4 perioder. Prøvetagning i løbet af året Slutningen af august påbegyndes IL-basis i 1. klasse (dette er under udvikling, hvorfor ændringer kan forekomme) I løbet af 1.periode laves DVO-screening af 3. klasse med henblik på kommende sprintelever. Elever med risiko for dysleksi testes individuelt af testlærer I periode 3 tages OS120 i 2. klasse nye læsesvage elever tilbydes undervisning i periode 4 I periode 3 tages SL60 i 3. klasse I 4.periode tages OS64 i første klasse herefter tages stilling til, hvilke elever, der skal tilbydes sprint kommende år 5., 6., 7. eller 8. klasse har mulighed for at tage en ST- eller en TL-prøve i løbet af skoleåret. Øvrige prøver følger skolens overordnede plan. Det tilstræbes i øvrigt, at teste nye elever, så elevens faglige niveau kendes Læsevejleder Læsevejlederen er skolens faglige ressourceperson vedrørende den almene læseundervisning i hele skoleforløbet med kompetence som rådgiver/vejleder. Læsevejlederen skal bl.a.: o Vejlede lærere i folkeskolen om indhold, metoder og materialevalg inden for læsning og skrivning o fortolke og formidle testresultater o udvikle, koordinere og evaluere skolens læseundervisning. 6

AKT-funktionen Målgruppen er elever, der primært har vanskeligheder inden for adfærd, kontakt og trivsel. Ofte vil disse vanskeligheder påvirke elevens indlæring samt udvikling af personlighed. Målet er, at eleven kommer i trivsel og at vejlede det pædagogiske personale i denne proces. Adfærd Kontakt Trivsel Et begreb, der på neutral måde beskriver barnets handlinger, gøren og laden. I skolesammenhænge anvendes begrebet bl.a. i forbindelse med barnets præstationer, evner, handlemåder, opførsel og aktiviteter. Adfærdsbegrebet siger ikke noget om årsagsforhold, men adfærden kan være mere eller mindre forståelig, sammenhængende eller hensigtsmæssig. Et begreb, der beskriver barnet i den sociale relation. I et skolebarns sociale netværk er kontakt og tilknytning meget væsentlige pædagogiske og udviklende faktorer. Det gælder både som drivkraft ved etablering af grupper, som tryghedsfaktor og som socialt styringsinstrument i forhold til norm og normdannelse. Et begreb, der fortæller om kvaliteten af barnets adfærd og kontaktforhold. Trivsel er en væsentlig forudsætning for udvikling og læring. Ved vanskeligheder ses forstyrrelser i muligheden for at opretholde situationsrelevante og afpassede følelser, herunder grundstemning. I tilrettelæggelsen af elevens AKT-forløb arbejdes der med at forstå barnets situation. Som udgangspunkt arbejdes der ud fra systemisk tænkning som teoretisk forståelsesramme. Det betyder, at eleven skal forstås i en pædagogisk, psykologisk, social og socialøkonomisk kontekst, og at der arbejdes indenfor den kontekst, som skolen giver, for at sikre så relevante erfaringsdannelser som muligt. der arbejdes med elevens elevkompetence i bred forstand, men med respekt for privat- og intimsfæren. der i arbejdet med samværsprocessen er fokus på såvel relationen til lærer/pædagog som til andre elever i klassen. social udveksling er den proces, hvori læring foregår. I den systemiske tankegang arbejdes ud fra flg.: at se de sammenhænge AKT-eleven er i som en del af et system, hvor de involverede er forbundet af relationer at der er god mening i den vanskelighed eller adfærd AKT-eleven viser at relationerne kommer til udtryk i ord og handlinger, og repræsenterer en mulighed for udvikling og ændring 7

at en gruppe er et autonomt system, der altid stræber efter at opretholde en balance, psykisk og socialt at systemet er dynamisk Indsatsen på AKT-området, der foregår i et tæt samarbejde med lærere, PPR og forældre, er sammensat, så eleven gennem et særligt tilrettelagt forløb med faglig læring og social træning får et undervisningstilbud i et helhedsorienteret læringsmiljø, der tilgodeser deres særlige behov. Gennem faglig læring og vejledning i, hvordan faglige og sociale problemstillinger tackles, er målet, at eleverne i videst muligt omfang kan udvikle sig til at kunne klare sig i den almene undervisning. AKT-vejlederens opgaver kan være af forskellige karakterer og er beskrevet i funktionsbeskrivelsen: Deltage i en klasse fx for at afhjælpe uro Være sammen med eleverne i frikvarterer fx for at afværge konflikter Deltage i klassens sociale træning sammen med klasselærer fx vha. klassearbejde Deltage i konflikthåndtering og opfølgning herpå Være knyttet til bestemte elever fx have jævnlige samtaler med disse Supervision og sparring til kolleger Deltage i møder med pædagoger og lærere, ledelse, forældre, PPR, pædagogiske konsulenter, socialforvaltning mv. Ressourceperson i forbindelse med plan mod mobning. Forebyggende inden for trivsel Beskrivelse af procedure ved henvendelse til AKT-vejleder Første trin: lærer eller klasselærer/team henvender sig skriftligt. Der vil naturligvis altid lyttes til bekymringer, men man vil altid blive bedt om at henvende sig skriftligt over intranettet. Andet trin: inden for 3 hverdage vil afsender modtage mail om videre opfølgning. Tredje trin: afhængigt af problemstilling vil der blive tale om observation, elevsamtale, sparring med kolleger, iværksættelse af gruppe- eller klassekursus mv. Fjerde trin: løbende orientering til lærere og forældre, og efter forløbet vil der evalueres og laves videre handleplan. AKT overtager aldrig klasselærerens kontakter til hjemmet, men AKT vil bistå i forbindelse med udredning, samtaler og lignende. 8

AKT-konference den forebyggende indsats Målet med AKT-klassekonferencen er at fremme en positiv adfærd og skabe et støttende læringsmiljø på et anerkendende grundlag. Hvert klasseteam deltager årligt i en AKT-klassekonference, hvor man forinden har udfyldt et skema omkring klassens trivsel. Skemaet bygger på anvisninger fra undervisningsmiljøvurderingsundersøgelsen. På konferencen gennemgås klassens trivsel som helhed og enkelte elevers særlige forudsætninger drøftes. Ved behov for tiltag vil RC efterfølgende målrette indsatsen. Konferencen danner baggrund for klasseteamets udarbejdelse af klassens trivselsplan/handleplan. AKUT-funktionen Når en lærer oplever en elev, som ikke er underviselig, følger læreren eleven til ressourcecenteret. I de tilfælde, hvor eleven ikke følger med, går læreren op i ressourcecenteret og orienterer kort, hvorefter ressourcecenteret tager over og vil etablere kontakt til den pågældende elev. RC følger herefter op på sagen og kontakter hjemmet. Klasselærer orienteres om forløbet. AKUT-funktionen skal opleves som det pusterum, en elev i den situation har brug for. Ledelsen bliver inddraget i de tilfælde, hvor det er nødvendigt. I særlige tilfælde vil der blive ringet efter en forælder, hvis en elev er voldelig og udadreagerende eller forlader RC uden tilladelse. Basen Målet er at skabe en fast struktur for eleven, som på sigt kan implementeres i klasseundervisningen. Basen er et specialpædagogisk tilbud, som retter sig mod elever med behov for et særligt tilrettelagt læringsrum. En elevs tilknytning til Basen kan være en løsning fx i en udredningsfase fra PPR og/eller børnepsyk. Samtidig er der fokus på, hvordan rammerne i klassen i højere grad kan tilpasses den enkelte elev, og dermed øge mulighederne for succesfuld inklusion. I Basen arbejdes der både med specifikke og generelle problematikker, som kan være indenfor AKT og/eller fagligt relateret. Basen har tilknyttet fast personale med specialpædagogiske kompetencer. Når der foreligger anvisninger fra børnepsykiatriske afdelinger, PPR, familieafdelingen o.lign. tilrettelægges den specialpædagogiske indsats ud fra de behov, den enkelte elev har. Teamet orienteres om den mest hensigtsmæssige undervisning og tilrettelæggelse af samme. 9

Samarbejde mellem skole og SFO Ved møder vedr. elever, indkaldes altid relevant personale fra SFO. Beskeder fra skole til SFO sendes på klasselog. Beskeder fra SFO til skole sendes på intra, dvs. som kopi af note i klasselog. To-sprogsundervisning: Gives til elever med dansk som andetsprog. Ved nyankomne elever retter Parkskolens kontor henvendelse til det kommunale to-sprogscenter med henblik på et indslusningsforløb. Herudover har lærere, der oplever en to-sprogsrelateret problemstilling mulighed for at rette henvendelse til centeret via et skema. Centeret kan desuden hjælpe med at rekvirere en tolk til samtaler med forældre. Parkskolens ressourcecenter kan tilbyde hjælp til at udfylde henvisningsskemaet samt til at formidle kontakt til to-sprogscenteret. SSP SSP står for samarbejde mellem Skole, Socialforvaltning og Politi. Ressourcecentret har en SSP-kontaktlærer, som er bindeled mellem Struer kommunes SSP-koordinator, skole- og socialforvaltning og politi. Der afholdes fire møder årligt på Parkskolen, og derudover mødes alle Struer skolernes SSP-kontaktlærere med SSP-koordinator to-tre gange årligt. Struer kommune har udarbejdet en SSP-læseplan 1, der giver et bud på, hvordan man på de forskellige årgange kan arbejde med kriminalpræventiv undervisning. Relevante materialer med relation til RC I samlemappen Ressourcecenter på personaleintra ligger alle relevante dokumenter mm. med relation til RC. Dette gælder pt. følgende: Magtanvendelse Matrix (beskrivelse samt dokument til udfyldelse) Udarbejdelse af underretning PPR-indstilling Samtykkeerklæring SSP-læseplan Tværfagligt samarbejde (samarbejdsmodel Struer kommune) Tests Nye relevante materialer vil løbende blive lagt i samlemappen. 1 Se vedr. relevante dokumenter 10