Pædagogisk læreplan Børnehaven Villavej 16, Ikast Juni 2016
Samlet evaluering af den pædagogiske læreplan 2014 Vi er generelt kommet godt omkring de fleste af målene og bruger de tiltag, vi har sat op. Vi er lykkedes med at lave en fast Krop og bevægelse og Sprog måned, hvor der arbejdes fokuseret med de to temaer. Vi oplever, at vi kommer ekstra meget omkring temaerne Barnets alsidige personlighedsdannelse og Sociale kompetencer, da de er implicit i alle de andre temaer og samtidig er i fokus gennem Potentiale Profilen. Vi er lykkedes med at lave en mere fokuseret sprogindsats i form af Sproggruppen, der kører hele året. Sproggruppen er på tværs af vuggestuen og børnehaven. I sproggruppen deltager 8 børn af gangen, de 4 ældste fra vuggestuen og 4 børnehavebørn, der udpeges af sprogfyrtårnene. Alle vuggestuebørn kommer i sproggruppen inden børnehavestart. Sproggruppen er også et tiltag i forhold til den gode overgang fra vuggestue til børnehave, idet sproggruppen holder til i et af børnehavens lokaler og styres af en fast voksen fra børnehaven. Børnene har vist glæde, når de skulle med i sproggruppen. Gennem forløbet var flere af børnene aktive, både i de faste aktiviteter, men også i de nye aktiviteter. De er blevet mere sikre på sig selv i gruppen og virker til at finde tryghed i rutinerne. Når de er kommet tilbage til stuerne, har de fortalt om sproggruppen, og vist det de har lavet. Børnene er blevet trygge ved lokalet og har fundet tryghed i, at den faste voksen i sproggruppen hjælper dem gennem aktiviteterne. Børnehaven har ligeledes oplevet, at de børn, der skulle starte hos dem, har haft en særlig god overgang fra vuggestue til børnehave. Vi er lykkedes med at få udviklet et brugbart dokumentationsskema i form af vores Aktivitetsskema (bilag 1), som bruges i planlægningen af aktiviteter. Dette er med til at sikre, at vi bevidst arbejder med læreplanstemaerne samt, hvad vi ønsker at opnå med aktiviteten. Vi har udviklet en årsplan (bilag 2) til stuerne, hvor aktiviterne året igennem indsættes, og der kobles læreplanstemaer på. Vi har lavet et læreplans-afkrydsningsskema (bilag 3) til stuerne, hvor temaerne kan krydses af når de har været aktuelle i en aktivitet, så vi kan se, om vi kommer omkring alle læreplanstemaer. Vi oplever, at vores læreplan stadig er meget relevant og aktuel. Vi er kun lige kommet i gang med at arbejde med den. Derfor skal der ikke ændres i mål, tiltag og tegn. Vi kan med fordel udvikle på, at alle 6 læreplanstemaer har en fast måned om året, hvor der arbejdes fokuseret med det enkelte tema. Vi kan se, der er temaer, vi ikke automatisk har så meget fokus på og kommer helt så meget omkring bl.a. Naturen og naturfænomener og Kulturelle udtryksformer og værdier. Dette sikres bedre, hvis der er en måned om året med fokuseret indsat på hvert tema Vi har et godt samarbejde med eksterne samarbejdspartnere vedr. børn med særlige behov. Vi kan stadig blive endnu stærkere og virkningskraftige sammen. Det udvikler vi hele tiden på gennem dialog og drøftelser om samarbejdet. Dette gør os dygtigere, mere bevidste om, handlekraftige og udviklende i forhold til inklusion. Vi skal stadig udvikle på vores evaluering, så vi bedre sikrer, at den bliver brugbar fremadrettet. Dette vil vi gøre ved at koble et mere fokuseret evalueringsskema på bagsiden af vores Aktivitetsskema (bilag 1). Evalueringsskemaet tager udgangspunkt i Appreciative Inquiry-4D modellen. Vi er i gang med at lave en ens og struktureret måde for hele Børnehuset, hvorpå vi arbejder med Børnehuset Villavej Børnehaven Side 2 af 23
læreplanen, dokumentation og evaluering. Vi ønsker at blive endnu skarpere på at nå de mål, vi har opsat således, at vi skaber de bedste rammer for udvikling og trivsel for det enkelte barn i børnegruppen. Vi ønsker at blive mere bevidste om, hvad der virker og skaber udvikling, så vi kan forsøge at skabe rammer for mere af det og få sorteret det væk, der ikke skaber en udvikling. Vi bruger vores personalemøder på at gennemgå de skemaer, vi bruger, samt vidensdele og evaluere de aktiviteter de enkelte stuer sætter i gang. Børnehuset Villavej Børnehaven Side 3 af 23
Børnehuset Villavej Beliggenhed Børnehuset Villavej ligger centralt i Ikasts bymidte på en villavej primært med 1- families huse og med kort gå afstand til Strøgcentret, bibliotek, indkøb, kirke, tog, bus m.m. Fysiske rammer Vi har ca. 1500 m2 at boltre os på inden døre. Huset bærer med sin egen charme præg af at være en ældre institution fra 1966, der er sammenbygget af 3 "huse", den gamle villa i midten, vuggestuen til den ene side og børnehaven til den anden. Hvem er vi Børnehuset Villavej er en kommunal 0-6 års institution med en vuggestueafdeling og en børnehaveafdeling. Børnehuset Villavej er normeret til 35 vuggestuebørn i alderen 0-2,8 år og 62 børnehavebørn i alderen 2,9-6 år. Vi har en personalegruppe med erfaring og stor forskellighed. Vi er 23 fastansatte (22 kvinder og én mand 11 pædagoger, 11 pædagogmedhjælpere og 1 køkkenassistent), 2 vikarer, 1 fleksjob, 1 seniorjob og 2 lønnet studerende. Derudover har vi ulønnede studerende, PA-elev, løntilskud, skolepraktikanter og frivillige. Det er vores mål at ruste børnene til fremtiden og være medvirkende til, at de får en positiv tilgang til verdenen, kan se muligheder og vælge til og fra. Vi vil rumme børnenes forskellige personligheder og individualitet. Vi vil styrke fællesskabet i gruppen og derved også barnets ansvarlighed overfor sig selv og andre. Vi bestræber os på at give børnene en hverdag, hvor der er mulighed for udfordringer og udfoldelse både psykisk og fysisk, ude og inde. Vi vil tilbyde alle børn og voksne en god dag med mulighed for udvikling og læring gennem FÆLLESSKAB og UDFORDRING. I FÆLLESSKAB ser vi værdierne: o ansvarlighed bygget på loyalitet, engagement og frihed. o omsorg bygget på empati og nærvær. o tryghed bygget på tillid og troværdighed. o kultur der bygger på traditioner, humor, plads til forskellighed og anerkendelse. I UDFORDRING ser vi værdierne: o faglighed bygget på kompetencer, kvalifikationer og forskellighed som en styrke. o samarbejde bygget på kommunikation og respekt. o personlig udvikling og læring bygget på motivation, inspiration og engagement. o hver dag bygget på at se muligheder, oplevelser og handling. Vi ønsker et ligeværdigt forældresamarbejde, der bygger på dialog, som basis for gensidig forståelse for at skabe sammenhæng i dagligdagen for børnene. Forældrene skal i den daglige kontakt mødes med åbenhed gennem loyale og troværdige medarbejdere, som også synliggør deres faglige viden. Denne dialog sker på en sådan måde, at forældrene ved, at de er de vigtigste personer i deres børns liv. Personalet er bevidst om, at forældrene sætter deres barn i centrum og kræver meget information om dagligdagen, når de ikke selv kan være sammen med barnet. Det er vigtigt, at forældrene får den information, de har brug for, men lige så vigtigt, at begge parter holder sig for øje, at Børnehuset er barnets sted. Børnehuset Villavej Børnehaven Side 4 af 23
Læring og didaktiske overvejelser Læring Hvordan arbejder vi med didaktik og læring? Stuerne laver en årsplan over deres aktiviteter og sikrer sig, at alle læreplanens 6 temaer kommer i spil. Vi bruger Børnehusets aktivitetsskema (SMITTE) til at planlægge, dokumentere og evaluerer aktiviteter. Aktivitetsskemaet bruges til at tilrette og justere de aktiviteter m.m., der gentages således, at vi hele tiden forsøger at opnå den læring, vi ønsker. Hvordan sikrer vi børnemiljøet i arbejdet med didaktik og læring? Vi arbejder i forbindelse med Potentiale Profilen struktureret med daglige observationer. Barnet befinder sig i forskellige læringssituationer og lærer hele tiden nyt. Barnet udvikler sig og lærer i sociale fællesskaber. Barnet udvikler sig bedst i trygge rammer, hvor anerkendelse, gode udviklingsmuligheder og passende udfordringer gør sig gældende. Barnet udvikler sig gennem leg og relationer med andre børn og voksne. I relationerne afprøver børnene deres måde at være sammen på, og i leg og aktiviteter øver de sig og undersøger verdenen. Læring er også, at barnet bliver støttet og guidet til at forstå, det er medskaber af egen læring. Gennem inspirerende rammer styrkes barnets udvikling ved, at vi tilrettelægger aktiviteter, hvor der er tid og mulighed for fordybelse. Vi involverer os i det, barnet er optaget af følger barnets spor. Der skal være plads til leg, glæde og spontanitet. Det er værdifuldt for barnet, at det tages alvorligt følelsesmæssigt, samt at det har mulighed for medbestemmelse i leg, aktiviteter, oplevelser og hverdagens gøremål. Læringsmiljø - og herunder pædagogisk tilrettelæggelse Hvordan skaber vi gode læringsmiljøer, som understøtter differentierede fællesskaber og sikrer inklusion? Hvordan tilrettelægger og organiserer vi vores pædagogiske praksis? Børnemiljø - Hvordan inddrager vi børnemiljøet som en integreret del af den pædagogiske praksis? Vi er ansvarlige for at skabe et godt læringsmiljø. Vi er fagligt bevidste om at skabe udvikling for det enkelte barn. Barnet skal mødes af anerkendende, engagerede og troværdige voksne, der er nærværende og motiverende. De miljøer, barnet færdes i, skal give mulighed for at stimulere og fremme deres fantasi og nysgerrighed, så de får lyst til at undersøge, afprøve og videreudvikle legen/aktiviteten. Vi skaber rum for omsorg, anerkendelse og vægter balancen mellem tryghed og udfordringer. Der skal være tid og plads til leg, til at udfolde, udforske og fordybe sig. Barnet skal støttes i at bruge og udvikle egne ressourcer. Det skal støttes i sin nysgerrighed. Vi skal være undrende og stille spørgsmål, der hjælper dem til selv at finde svar. Vi skal bidrage med rammer, materialer, ideer og billeder, der kan fremme barnets initiativ, fantasi og nysgerrighed. Barnets læring sker gennem erfaringer, hvor det selv er deltagende, og hvor der imiteres, konstrueres og eksperimenteres. Barnet skal have mulighed for at være deltagende i mindre grupper. Det giver ro, nærhed og mulighed for fordybelse. Børnehuset Villavej Børnehaven Side 5 af 23
I vores pædagogiske praksis arbejder vi struktureret med Potentiale Profilen, hvor der er fokus på og arbejdes med de ressourcer og potentialer, som findes i Børnehusets fællesskaber. Målet med Potentiale Profilen er at skabe et inkluderende miljø, hvor alle børn får et godt institutionsliv med de bedste muligheder for at trives, udvikle sig og lære noget. Gennem arbejdet med Potentiale Profilen bliver vi endnu bedre til at: Opbygge positive relationer med børnene. Skabe et positivt børnemiljø i institutionen. Lære børnene de nødvendige sociale kompetencer. Organisere hverdagen, så der skabes de bedste muligheder for børnenes udvikling og trivsel. Opbygge den nødvendige viden i personalegruppen. Opbygge et positivt samarbejde mellem institution og forældre. Vi har i perioden september 2015-marts 2016 arbejdet med temaet: Klare værdier og regler. Vi har fået skabt en sammenhæng mellem de overordnede værdier, som vi synes børnene skal have med videre i livet og måden, hvorpå værdierne helt konkret kommer til udtryk i dagligdagen. Denne sammenhæng skal gøre det tydeligt, hvilke sociale kompetencer børnene skal lære for at kunne begå sig i fællesskabet og opnå social anerkendelse. Vi har lavet præcise og klare regler, som er konkrete og handlingsanvisende. Vi har lært børnene dem, så vi har sikret, at de kender dem. Reglerne i vuggestuen: Vi øver os, Stop-tegn og Vennekram Reglerne i børnehaven: Vi hjælper hinanden, Vi snakker pænt til hinanden, Vi er gode til at lege og Vi lytter til hinanden. Fra august 2016 starter vi arbejdet med temaet: Struktur og rutiner i hverdagen, hvor formålet er at få skabt en meningsgivende og hensigtsmæssig strukturering af hverdagen. Strukturen og rutinerne i hverdagen skal gøre det muligt at skabe et godt socialt fællesskab med gode relationer mellem voksne og børn samt mellem børnene. Strukturen skal også gøre det muligt at gribe børnenes initiativer og skabe de bedste betingelser for læring gennem arbejdet med læreplanen. Personalets rolle Vi har en central rolle i forhold til barnets trivsel, udvikling og læring. Vi skal motivere barnet til aktiv deltagelse i forskellige fællesskaber. Vi er rollemodeller, dem barnet spejler sig i samtidig med, at børn også lærer af hinanden. Vi skal være bevidste om vores rolle og position, og hvordan vi møder barnet. Vi har ansvar for at skabe den gode relation til barnet. Vi skal styre aktiviteten, støtte og vejlede eller vælge at træde tilbage og overlade det til barnets eller gruppens eget initiativ. Børnehuset Villavej Børnehaven Side 6 af 23
Metoden bag udarbejdelsen af den pædagogiske læreplan Den pædagogiske læreplan er et pædagogisk redskab til at understøtte barnets læring og den pædagogiske udvikling i institutionen. Det betyder, at beskrivelse og evaluering af læreplanen sker med fuld involvering af det pædagogiske personale. Læreplanen anvendes løbende som et pædagogisk værktøj til planlægning, refleksion og evaluering af pædagogiske processer og praksis med udvikling og læring for øje. SMITTE-modellen Den pædagogiske læreplan indarbejdes i den systemiske model SMITTE-modellen, der er bygget op omkring seks faktorer, som er indbyrdes afhængig af hinanden. Hvis man ændrer på en af faktorerne, påvirker det de andre faktorer. Børnehuset Villavej Børnehaven Side 7 af 23
De 6 læreplanstemaer Med udgangspunkt i institutionens nuværende pædagogiske læreplan, samt planlægningen for de kommende 2 år, udarbejdes målbeskrivelser, tegn og tiltag for nedenstående områder: Barnets alsidige personlige udvikling Social kompetence Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Børn med særligt behov Overgange Politiske målsætninger i Vision 2016 Eventuelle egne målsætninger I praksis skal barnets udvikling ses i en helhed i forhold til alle 6 læreplanstemaer. Man kan dog have fokus på et enkelt tema i en periode eller ved en aktivitet i forbindelse udvikling og evaluering af den pædagogiske praksis. Evaluering Evaluering, i forbindelse med den pædagogiske læreplan, er en systematisk vurdering af, hvorvidt de opstillede mål er indfriet. Evaluering er både tilbageskuende og fremadrettet. Evaluering handler således grundlæggende om opstilling af mål, dokumentation i forhold til målopfyldelse og vurdering af arbejdet. Børnehuset Villavej Børnehaven Side 8 af 23
Barnets alsidige personlige udvikling Tema Læringsmål Hvad ønsker vi at udvikle/gøre bedre ud fra den viden, vi har fra vores evaluering og aktuelle børnegruppe? Børns personlige udvikling sker bedst i en omverden, der er lydhør og medlevende. Samtidig med at børn skal have mulighed for at opleve sig selv som afholdte og værdsatte individer, der er beskyttet af et fællesskab, skal de også lære at se og forstå samspillet og de konflikter, der kan opstå med andre både børn og voksne. Det er vigtigt, at børn får mulighed for at få et stadigt mere nuanceret kendskab til både sig selv og andre. At føle sig genkendt og husket af andre, både som det barn, der startede i dagtilbuddet, og den person, det senere udviklede sig til at blive, giver børn kontinuitet og tryghed. Vi vil styrke barnets kompetencer til at kunne begå sig og være medskabende i et fællesskab. Vi vil give barnet oplevelsen af at være en del af et fællesskab med plads til forskelligheder, hvor de føler sig respekteret, værdsat og anerkendt. Vi vil styrke børnenes selvværd, selvtillid og personlighedsdannelse således, at de bliver nysgerrige og selvstændige individer, der tør og kan sige til og fra. Inklusion Hvordan sikrer vi, at arbejdet med social inklusion bliver en del af den konkrete indsats? Der tages udgangspunkt i det enkelte barns forudsætninger og udviklingsniveau. Barnet skal mødes af tydelige, anerkendende, engagerede og nærværende voksne, der er fagligt bevidste. Der gives plads og rum til, at barnet kan udforske og udfolde sig alene og i fællesskabet. Tiltag Hvilke konkrete handlinger vil vi sætte i værk i forhold til den ønskede udvikling? Og hvordan vil vi gøre det? Tegn på læring Hvordan kan vi se, høre og fornemme, at vi er på vej mod målet? Evalueringens processer Vi giver barnet udfordringer, som svarer til dets individuelle udviklingsniveau. Vi opfordrer og motiverer barnet til ikke at give op første gang, tingene ikke lykkes. Vi reflekterer over iagttagelser af de enkelte børn i børnegruppen. Vi giver barnet redskaber til at begå sig og øve sociale spilleregler i fællesskabet. Vi giver barnet en tryg hverdag, hvor struktur og udfordringer er tilpasset børnegruppen. Vi giver barnet mulighed for oplevelser, medinddragelse og udvikling. Barnet er selvhjulpent f.eks. ved påklædning og aktiviteter. Barnet viser hensyn og forståelse for andres forskellighed samt mestrer at være i centrum i leg og aktivitet. Barnet er opmærksomt på andre. Barnet er nysgerrigt, udforskende og ser nye muligheder. Barnet får mulighed for at udtrykke sig og blive lyttet til. Vi vil undersøge vores egen praksis, lave pædagogiske beskrivelser, reflektere og blive klogere på det, vi gør i dagligdagen. Derefter vil vi videregive vores erfaringer. Vi vil dokumentere ud fra dagligdagen, hvor vi: tager billeder, laver fortællinger, bruger dialogen med forældrene, laver Piccollage, skriver på opslagstavlen m.m. Billeder, fortællinger og Piccollage kan hænges op, sendes med hjem og ligges på MinInstitution. Børnehuset Villavej Børnehaven Side 9 af 23
Vi evaluerer kontinuerligt læreplanstemaet Barnets alsidige personlighedsudvikling for at justere, blive dygtigere og blive klogere på os selv. Evalueringen skal foregå på stuemøder, personalemøder, bestyrelsesmøder, forældresamtaler og evt. forældremøder. Evalueringen tager udgangspunkt i o Pædagogiske beskrivelser og refleksioner o Børnehusets aktivitetsskema (SMITTE-modellen) o Observationer og iagttagelser o Fotodokumentation og Piccollage o Hjernen & Hjertet Børnehuset Villavej Børnehaven Side 10 af 23
Sociale kompetencer Tema Læringsmål Hvad ønsker vi at udvikle/gøre bedre ud fra den generede viden, vi har fra vores evaluering og aktuelle børnegruppe? Inklusion Hvordan sikrer vi, at arbejdet med social inklusion bliver en del af den konkrete indsats? Tiltag Hvilke konkrete handlinger vil vi sætte i værk - hvordan vil vi gøre det? Sociale kompetencer handler om at kunne indgå positivt med andre mennesker i venskaber, grupper og kulturer i forskellige situationer. Disse kompetencer udtrykkes og tilegnes af børn i samspil med hinanden og andre voksne. Vi vil støtte barnet i at danne stabile relationer til børn og voksne. Vi vil støtte barnet i at deltage og bidrage i leg og aktiviteter med andre. Vi vil udvikle barnets evne til at føle og udtrykke empati, aflæse andres signaler, kropslige som mundtlige, for at udvikle evnen til at respektere egne og andres grænser. Der tages udgangspunkt i det enkelte barns forudsætninger og udviklingsniveau. Barnet skal mødes af tydelige, anerkendende, engagerede og nærværende voksne, der er fagligt bevidste. Der gives plads og rum til, at barnet kan udforske og udfolde sig alene og i fællesskabet. Vi støtter og motiverer barnet til at deltage aktivt i dagligdagens aktiviteter. Vi guider barnet i samspil og i at danne venskaber. Vi benævner barnets følelser, så det udvikler empati. Vi hjælper barnet til konfliktløsning. Vi giver barnet plads til selv at løse konflikter. Vi er i dialog med forældrene om, hvilke legeaftaler der kan styrke relationerne blandt børnene. Tegn på læring Barnet viser tilknytning og empati. Barnet respekterer egne og andres grænser. Barnet hjælper og trøster andre. Barnet klarer selv konfliktløsning (selvregulerende, justere sig verbalt/fysisk). Barnet skaber en fast legerelation og er med i fællesskabet. Barnet kan begå sig i socialt samspil med andre børn. Evalueringsprocessen Vi vil undersøge vores egen praksis, lave pædagogiske beskrivelser, reflektere og blive klogere på det, vi gør i dagligdagen. Derefter vil vi videregive vores erfaringer. Vi vil dokumentere ud fra dagligdagen, hvor vi: tager billeder, laver fortællinger, bruger dialogen med forældrene, laver Piccollage, skriver på opslagstavlen m.m. Billeder, fortællinger og Piccollage kan hænges op, sendes med hjem og ligges på MinInstitution. Vi evaluerer kontinuerligt læreplanstemaet Sociale kompetencer for at justere, blive dygtigere og blive klogere på os selv. Evalueringen skal foregå på stuemøder, personalemøder, bestyrelsesmøder, forældresamtaler og evt. forældremøder. Evalueringen tager udgangspunkt i o Pædagogiske beskrivelser og refleksioner o Børnehusets aktivitetsskema (SMITTE-modellen) o Observationer og iagttagelser o Fotodokumentation og Piccollage o Hjernen & Hjertet Børnehuset Villavej Børnehaven Side 11 af 23
Sprog Tema Læringsmål Hvad ønsker vi at udvikle/gøre bedre ud fra den generede viden vi har fra vores evaluering og aktuelle børnegruppe? Et varieret og korrekt sprog og evnen til at bruge det, så det passer i forskellige situationer, øger børns mulighed for at blive forstået. En tidlig og god stimulering af børns ordforråd og forståelse af begreber og regler, der gælder for det talte sprog, er derfor en vigtig del af dagtilbuddet. Med sproglig udvikling menes både talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Vi vil udvikle barnets evne til at gøre sig forståelig og have et brugbart sprog. Vi vil støtte barnet i at bruge sproget og blive opmærksom på sprogets mange udtryksformer. Vi vil motivere og opmuntre barnet til at bruge sproget i samspil med andre børn og voksne, så det oplever glæden og nødvendigheden heraf. Inklusion Hvordan sikrer vi, at arbejdet med social inklusion bliver en del af den konkrete indsats? Der tages udgangspunkt i det enkelte barns forudsætninger og udviklingsniveau. Barnet skal mødes af tydelige, anerkendende, engagerede og nærværende voksne, der er fagligt bevidste. Der gives plads og rum til, at barnet kan udforske og udfolde sig alene og i fællesskabet. Styrke barnets sproglige kompetencer for at indgå og være en del af fællesskabet. Tiltag Hvilke konkrete handlinger vil vi sætte i værk - hvordan vil vi gøre det? Vi er bevidste om barnets udviklingsniveau samt taler med barnet og ikke til barnet. Vi sætter ord på handlinger, følelser, begreber og oplevelser. Vi er tydelige i vores sprog og handlinger. Vi læser, synger, siger rim og remser med barnet. Vi lærer barnet tegn, symboler, tal, bogstaver og ordlyde. Vi motiverer, støtter og guider barnet i at bruge sproget i samspil med andre. Sproggruppe på tværs af vuggestuen og børnehaven. I sproggruppen deltager 8 børn af gangen, de 4 ældste fra vuggestuen og 4 børnehavebørn, der udpeges af sprogfyrtårnene. Alle vuggestuebørn kommer i sproggruppen inden børnehavestart. Tegn på læring Hvordan kan vi se, høre og fornemme, at vi er på vej mod målet? Barnet tager initiativ til at samtale, forklare sig, lytte og forstår beskeder. Barnet fortæller børn og voksne, hvad det ønsker og føler. Barnet bruger sproget aktivt i forbindelse med leg, dialog og konfliktløsning. Barnet inddrager sprog, sang, musik, rim og remser i leg samt i forhold til dagligdagens oplevelser. Evalueringsproces Vi vil undersøge vores egen praksis, lave pædagogiske beskrivelser, reflektere og blive klogere på det, vi gør i dagligdagen. Derefter vil vi videregive vores erfaringer. Vi vil dokumentere ud fra dagligdagen, hvor vi: tager billeder, laver fortællinger, bruger dialogen med forældrene, laver Piccollage, skriver på opslagstavlen m.m. Billeder, fortællinger og Piccollage kan hænges op, sendes med hjem og ligges på MinInstitution. Børnehuset Villavej Børnehaven Side 12 af 23
Vi evaluerer kontinuerligt læreplanstemaet Sprog for at justere, blive dygtigere og blive klogere på os selv. Evalueringen skal foregå på stuemøder, personalemøder, bestyrelsesmøder, forældresamtaler og evt. forældremøder. Evalueringen tager udgangspunkt i o Pædagogiske beskrivelser og refleksioner o Børnehusets aktivitetsskema (SMITTE-modellen) o Observationer og iagttagelser o Fotodokumentation og Piccollage o Hjernen & Hjertet Børnehuset Villavej Børnehaven Side 13 af 23
Krop og bevægelse Tema Læringsmål Hvad ønsker vi at udvikle/gøre bedre ud fra den generede viden, vi har fra vores evaluering og aktuelle børnegruppe? Børn udvikler i barndommen grundlæggende motoriske evner, der styrker deres forudsætninger for at udvikle sig. Dagtilbud skal bidrage til at styrke børns udvikling af motoriske færdigheder, udholdenhed og bevægelighed. Aktiv brug af naturen og dagtilbuddets nærmiljø giver muligheder for fysisk udfoldelse og udfordring. Ved aktivt at udforske kroppens muligheder og begrænsninger udvikles børnenes færdigheder og vaner. De får erfaringer i, hvad det betyder at koble f.eks. det talte sprog og kropssproget, og de udvikler herigennem også respekt for, at andre kan have et andet udtryk og andre reaktioner. Vi vil støtte barnet og opfordre det til at udfordre og eksperimentere med sine motoriske færdigheder samt får fornemmelse for, at krop og bevægelse hænger sammen. Vi vil støtte barnet i at udvikle og styrke sine sanser, motoriske færdigheder og kunne fornemme og mærke sin egen krop samt kende dens funktioner, muligheder og begrænsninger. Vi vil give barnet bevidsthed om, at sundhed ikke kun er knyttet til den fysiske trivsel, men også er tæt forbundet med, hvordan barnet har det psykisk. Inklusion Hvordan sikrer vi, at arbejdet med social inklusion bliver en del af den konkrete indsats? Der tages udgangspunkt i det enkelte barns forudsætninger og udviklingsniveau. Barnet skal mødes af tydelige, anerkendende, engagerede og nærværende voksne, der er fagligt bevidste. Der gives plads og rum til, at barnet kan udforske og udfolde sig alene og i fællesskabet. Der igangsættes motoriske lege, som skaber nye sociale relationer. Tiltag Hvilke konkrete handlinger vil vi sætte i værk - hvordan vil vi gøre det? Vi respekterer barnets signaler, når det øver sig i motoriske færdigheder. Vi støtter og guider barnet til at videreudvikle dets motoriske kompetencer. Vi laver aktiviteter både ude og inde, der udfordrer, støtter og udvikler fin-, grov- og sansemotoriske færdigheder. Vi guider og motiverer barnet til at være selvhjulpent og hjælpe andre. Vi udfordrer og leger med barnet på stuen, på legepladsen, i hallen og i nærmiljøet. Vi styrker barnets motorik gennem leg, sang og bevægelse i dagligdagen. Tegn på læring Hvordan kan vi se, høre og fornemme, at vi er på vej mod målet? Barnet bliver selvhjulpent. Barnet viser selvværd og glæde ved bevægelse. Barnet bliver rustet til skolens og livets udfordringer. Barnet hjælper andre. Barnet oplever fornemmelse for, at krop og bevægelse hænger sammen og lærer sin krops funktioner, muligheder og begrænsninger at kende. Evalueringsproces Vi vil undersøge vores egen praksis, lave pædagogiske beskrivelser, reflektere og blive klogere på det, vi gør i dagligdagen. Derefter vil vi videregive vores erfaringer. Vi vil dokumentere ud fra dagligdagen, hvor vi: tager billeder, laver fortællinger, bruger dialogen med forældrene, laver Piccollage, skriver på opslagstavlen m.m. Børnehuset Villavej Børnehaven Side 14 af 23
Billeder, fortællinger og Piccollage kan hænges op, sendes med hjem og ligges på MinInstitution. Vi evaluerer kontinuerligt læreplanstemaet Krop og bevægelse for at justere, blive dygtigere og blive klogere på os selv. Evalueringen skal foregå på stuemøder, personalemøder, bestyrelsesmøder, forældresamtaler og evt. forældremøder. Evalueringen tager udgangspunkt i o Pædagogiske beskrivelser og refleksioner o Børnehusets aktivitetsskema (SMITTE-modellen) o Observationer og iagttagelser o Fotodokumentation og Piccollage o Hjernen & Hjertet Børnehuset Villavej Børnehaven Side 15 af 23
Naturen og naturfænomener Tema Læringsmål Hvad ønsker vi at udvikle/gøre bedre ud fra den generede viden, vi har fra vores evaluering og aktuelle børnegruppe? Inklusion Hvordan sikrer vi, at arbejdet med social inklusion bliver en del af den konkrete indsats? Naturoplevelser i barndommen bidrager både til den følelsesmæssige, mentale og fysiske udvikling. Naturen giver rum for oplevelser og aktiviteter på alle årstider og i alt slags vejr. Temaet skal bidrage til at gøre børn bekendt med og give dem forståelse for planter, dyr, årstider og vejr. Børn kan få vigtige erfaringer, eksperimentere og hente viden om naturfænomener og sammenhænge. Inddragelse af naturen kan danne grundlaget for en varig interesse, respekt og ansvarlighed for natur og miljø. Vi vil give barnet mulighed for at opleve glæde ved at færdes i naturen. Vi vil give barnet indsigt i naturens gang og skiftende årstider. Vi vil understøtte, at barnet får indsigt, forståelse og respekt for planter, dyr og naturfænomener. Der tages udgangspunkt i det enkelte barns forudsætninger og udviklingsniveau. Barnet skal mødes af tydelige, anerkendende, engagerede og nærværende voksne, der er fagligt bevidste. Der gives plads og rum til, at barnet kan udforske og udfolde sig alene og i fællesskabet. Tiltag Hvilke konkrete handlinger vil vi sætte i værk - hvordan vil vi gøre det? Tegn på læring Hvordan kan vi se, høre og fornemme, at vi er på vej mod målet? Evalueringsproces Vi er ude hver dag uanset vejret. Vi giver barnet oplevelser i naturen og sætter fokus på dyr og planter. Vi lærer barnet om årstiderne og naturens gang. Vi tager indendørs aktiviteter med ud på legepladsen. Vi lærer barnet, hvordan vi værner om naturen. Vi bruger materialer fra naturen som inspiration til kreative aktiviteter indendørs. Barnet bruger legepladsens muligheder. Barnet viser glæde og nysgerrighed ved udelivet/naturen og passer på den. Barnet interesserer sig for årstider, dyr og planter. Vi vil undersøge vores egen praksis, lave pædagogiske beskrivelser, reflektere og blive klogere på det, vi gør i dagligdagen. Derefter vil vi videregive vores erfaringer. Vi vil dokumentere ud fra dagligdagen, hvor vi: tager billeder, laver fortællinger, bruger dialogen med forældrene, laver Piccollage, skriver på opslagstavlen m.m. Billeder, fortællinger og Piccollage kan hænges op, sendes med hjem og ligges på MinInstitution. Vi evaluerer kontinuerligt læreplanstemaet Naturen og naturfænomener for at justere, blive dygtigere og blive klogere på os selv. Evalueringen skal foregå på stuemøder, personalemøder, bestyrelsesmøder, forældresamtaler og evt. forældremøder. Evalueringen tager udgangspunkt i o Pædagogiske beskrivelser og refleksioner o Børnehusets aktivitetsskema (SMITTE-modellen) Børnehuset Villavej Børnehaven Side 16 af 23
o o o Observationer og iagttagelser Fotodokumentation og Piccollage Hjernen & Hjertet Børnehuset Villavej Børnehaven Side 17 af 23
Kulturelle udtryksformer og værdier Tema Læringsmål Hvad ønsker vi at udvikle/gøre bedre ud fra den generede viden, vi har fra vores evaluering og aktuelle børnegruppe? Inklusion Hvordan sikrer vi, at arbejdet med social inklusion bliver en del af den konkrete indsats? Dagtilbuddet skal give børn mulighed for at opleve kunst og kultur og for selv at udtrykke sig æstetisk. Kultur er udtryk for menneskers forståelse af og tilgang til verden. Det er gennem mødet med andre og det anderledes, at man definerer sit eget kulturelle ståsted og genkender egne kulturelle rødder. Mødet med andre udtryksformer giver børn kendskab til, at menneskers sprog, vaner og levevilkår kan være forskellige. Temaet omhandler udtryksformer som børnelitteratur, film, faglitteratur, musik, billeder med mere. Men også deltagelse i kunstneriske arrangementer, udflugter til kulturelle tilbud i lokalsamfundet og andet kan bidrage til børns kulturelle kendskab. Vi vil give barnet kendskab til forskellige kulturer og traditioner, der er repræsenteret i det samfund, de er en del af. Vi vil udvikle barnets forståelse og respekt for andres forskelligheder og værdier. Vi vil give barnet indsigt, kendskab og mulighed for forskellige kulturelle udtryksformer. Der tages udgangspunkt i det enkelte barns forudsætninger og udviklingsniveau. Barnet skal mødes af tydelige, anerkendende, engagerede og nærværende voksne, der er fagligt bevidste. Der gives plads og rum til, at barnet kan udforske og udfolde sig alene og i fællesskabet. Vi er bevidste om vores rolle som kulturbærer. Vi er engagerede voksne, der viser interesse og forståelse for andres kultur og værdier. Vi sammensætter grupper på tværs af køn, alder, nationaliteter og forskelligheder. Tiltag Hvilke konkrete handlinger vil vi sætte i værk - hvordan vil vi gøre det? Vi er bevidste om at bruge de kulturelle tilbud, der er i huset og nærmiljøet. Vi igangsætter forskellige kreative aktiviteter og bruge forskellige redskaber og materialer. Vi arbejder med danske traditioner både i forhold til stuens, husets og den danske kultur. Tegn på læring Hvordan kan vi se, høre og fornemme, at vi er på vej mod målet? Barnet giver gennem leg udtryk for kendskab til traditioner. Barnet tager initiativ til at bruge de materialer, der er til rådighed. Barnet viser begejstring og taler om det, det oplever og laver. Barnet leger med andre uanset forskelligheder og kulturelle baggrunde. Evalueringsproces Vi vil undersøge vores egen praksis, lave pædagogiske beskrivelser, reflektere og blive klogere på det, vi gør i dagligdagen. Derefter vil vi videregive vores erfaringer. Vi vil dokumentere ud fra dagligdagen, hvor vi: tager billeder, laver fortællinger, bruger dialogen med forældrene, laver Piccollage, skriver på opslagstavlen m.m. Billeder, fortællinger og Piccollage kan hænges op, sendes med hjem og ligges på MinInstitution. Børnehuset Villavej Børnehaven Side 18 af 23
Vi evaluerer kontinuerligt læreplanstemaet Kulturelle udtryksformer og værdier for at justere, blive dygtigere og blive klogere på os selv. Evalueringen skal foregå på stuemøder, personalemøder, bestyrelsesmøder, forældresamtaler og evt. forældremøder. Evalueringen tager udgangspunkt i o Pædagogiske beskrivelser og refleksioner o Børnehusets aktivitetsskema (SMITTE-modellen) o Observationer og iagttagelser o Fotodokumentation og Piccollage o Hjernen & Hjertet Børnehuset Villavej Børnehaven Side 19 af 23
Børn med særlige behov Tema Børn har forskellige forudsætninger, og derfor er der også metoder og aktiviteter, der er mere hensigtsmæssige end andre, når det handler om børn med særlige behov. Børn med særlige behov defineres som alle de børn, der har behov for en særlig tilrettelagt pædagogisk indsats for at udvikle deres kompetencer. Børn med særlige behov bør som udgangspunkt ikke udskilles fra resten af gruppen. Det pædagogiske personale skal sætte fokus på, hvilke metoder, aktiviteter med videre, der er velegnede til at inkludere børn med særlige behov i gruppen. Læringsmål for det pædagogiske læringsmiljø Vi vil understøtte, at børn med særlige behov bliver inkluderet og har en værdi i fællesskabet, og at der samtidig bliver taget særlige hensyn til det enkelte barn. Vi vil understøtte, at børn med særlige behov bliver anerkendt og mødt med fokus på barnets ressourcer og kompetencer. Vi vil udarbejde handleplaner for børn med særlige behov i tæt samarbejde med forældrene, Børnehusets ressourcepædagog og PPR. Tiltag Vi deler børnene op i små grupper. Vi har tæt kontakt til barnet, så vi kan guide, anvise og vejlede det i samspillet med andre børn. Vi giver barnet genkendelig struktur og forudsigelighed ved dagligdagens rutiner. Vi giver barnet en pause fra fællesskabet, hvis behovet er der. Vi har et tæt forældresamarbejde, hvor vi løbende taler om barnets trivsel og udvikling. Vi samarbejder med eksterne samarbejdspartnere. Ressourcepædagogen og personalet har et tæt samarbejde med fokus på barnets trivsel og udvikling. Tegn på læring Barnet er glad for at komme i Børnehuset og viser det både kropsligt og verbalt. Barnet er trygt og knyttet til stuens personale. Børn med særlige behov udtrykker glæde ved at være sammen med andre børn. Barnet oplever at blive inviteret ind i leg, og at det selv oplever succes ved at invitere andre ind i leg. Barnet udvikler selvværd og selvtillid. Der iværksættes nye tiltag for at hjælpe barnet bedst muligt og støtte dets fortsatte udvikling. Personalegruppen udvikler sig fagligt og opnår viden omkring det enkelte barns handleplan. Evalueringsproces Vi vil undersøge vores egen praksis, lave pædagogiske beskrivelser, reflektere og blive klogere på det, vi gør i dagligdagen. Derefter vil vi videregive vores erfaringer. Vi vil dokumentere ud fra dagligdagen, hvor vi: tager billeder, laver fortællinger, bruger dialogen med forældrene, laver Piccollage, skriver på opslagstavlen m.m. Billeder, fortællinger og Piccollage kan hænges op, sendes med hjem og ligges på MinInstitution. Børnehuset Villavej Børnehaven Side 20 af 23
Vi evaluerer kontinuerligt vores rammer og indsats for børn med særlige behov for at justere, blive dygtigere og blive klogere på os selv. Evalueringen skal foregå på stuemøder, personalemøder, k-møder, opfølgningsmøder, bestyrelsesmøder, forældresamtaler og evt. forældremøder. Evalueringen tager udgangspunkt i o Pædagogiske beskrivelser og refleksioner o Børnehusets aktivitetsskema (SMITTE-modellen) o Observationer og iagttagelser o Fotodokumentation og Piccollage o Hjernen & Hjertet Børnehuset Villavej Børnehaven Side 21 af 23
Overgange Tema Børn og unges liv skal ses som en helhed. Derfor er det vigtigt at sikre et forpligtende samarbejde med forældrene og desuden et forpligtende tværfagligt samarbejde mellem de forskellige faggrupper og aktører, som har med barnet/den unge at gøre. Læringsmål for det pædagogiske læringsmiljø Hvad er det børnene skal lære og kunne hvad skal vi kigge efter? Hvad er forældrenes opgave, og hvad er de professionelles ansvar? Tiltag Vi vil understøtte, at børnene føler sig trygge og klar til overgangen. Vi samarbejder om en glidende overgang. Vi er i dialog med forældrene omkring overgangen. Overgang fra vuggestuen til børnehaven: Vi forsøger, så vidt det er muligt, at tilgodese de stueønsker, der kan være fra forældrene. Hvis der er flere muligheder for stueplacering sker fordeling af børn i samråd med vuggestuepersonalet. For at lette overgangen fra vuggestuen til børnehaven deltager de ældste vuggestuebørn i både spontane og planlagte besøg hos Sommerfuglene eller Gulerødderne. Alle vuggestuebørn deltager i sproggruppe på tværs af vuggestuen og børnehaven inden børnehavestart. De spontane besøg i dagligdagen kan være korte besøg på stuen eller leg på legepladsen. De planlagte besøg er med madpakke hjemmefra og til eftermiddagsmad. Det er vuggestuepersonalet, der har ansvaret for, at barnet kommer på så mange besøg som muligt før start og tager initiativ til planlægning af overflytning i samarbejde med den pågældende stue i børnehaven. Vuggestuepersonalet giver forældrene besked om, hvilken stue barnet skal starte på i børnehaven. Forældrene og barnet vil modtage Børnehusets Velkomstfolder samt et velkomstbrev med en invitation til en goddagsnak i børnehaven. Forældrene og barnet får folderen Sådan er det at gå hos Sommerfuglene eller Sådan er det at gå hos Gulerødderne udleveret til goddagsnak. Folderen beskriver dagligdagen i Børnehaven gennem tekst og billeder. Forældrene opfordres til den sidste måned før start i børnehaven at benytte børnehavens indgangsdør, når de afleverer eller henter deres barn og evt. gå omkring den børnestue, hvor barnet skal starte og sige hej. Overgang til Kaninerne (førskolegruppe): Sommerfuglene og Gulerødderne giver besked til børn og forældre, der skal starte hos Kaninerne. Kaninerne sender et Velkommen til Kaninerne med information om, hvad Kaninerne står for og arbejder med. Forældrene inviteres til et fælles fyraftensmøde for alle nye Børnehuset Villavej Børnehaven Side 22 af 23
Kaninforældre. På fyraftensmødet får alle forældre information om dagligdagen hos Kaninerne, pædagogikken og aktiviteterne. Børnehaven har spontane og planlagte aktiviteter, hvor børn fra Gulerødderne og Sommerfuglene kan komme på besøg og lege hos Kaninerne for at skabe kendskab til stuen og personalet inden start. Overgang til skole: Forældre til kommende skolebørn inviteres til en samtale i november måned hos Kaninerne, hvor barnets skolemodenhed drøftes samt, hvilke tiltag der kan arbejdes med frem mod skolestart både i børnehaven og i hjemmet. Dialogprofilen i Hjernen&Hjertet bruges som et dialogredskab mellem forældre og pædagoger. Dialogprofilen i Hjernen&Hjertet bruges som overleveringsmateriale til skolen sammen med en mundtlig overlevering på den enkelte skole. Kaninerne går på besøg på de forskellige skoler. Tegn på læring Barnet glæder sig og er tryg ved overgang til det nye. Barn og forældre oplever gode overgange fra et tilbud til et andet. Vi har et konstruktivt samarbejde med relevante faggrupper. Evalueringsprocesser Vi vil undersøge vores egen praksis, lave pædagogiske beskrivelser, reflektere og blive klogere på det, vi gør i dagligdagen. Derefter vil vi videregive vores erfaringer. Vi vil dokumentere ud fra dagligdagen, hvor vi: tager billeder, laver fortællinger, bruger dialogen med forældrene, laver Piccollage, skriver på opslagstavlen m.m. Billeder, fortællinger og Piccollage kan hænges op, sendes med hjem og ligges på MinInstitution. Vi evaluerer kontinuerligt børnenes overgang til fra vuggestue til børnehave og fra børnehave til skole for at justere, blive dygtigere og blive klogere på os selv. Evalueringen skal foregå på stuemøder, personalemøder, Samarbejdsmøder med dagpleje/vuggestue børnehave og børnehave - skole bestyrelsesmøder, forældresamtaler og evt. forældremøder. Evalueringen tager udgangspunkt i o Pædagogiske beskrivelser og refleksioner o Børnehusets aktivitetsskema (SMITTE-modellen) o Observationer og iagttagelser o Fotodokumentation og Piccollage o Hjernen & Hjertet Børnehuset Villavej Børnehaven Side 23 af 23