Selvevaluering Som grundlag for samarbejdet mellem kommunen og Social- og Integrationsministeriets Task Force på børne- og ungeområdet, vil vi bede jer beskrive og vurdere jeres praksis på børne- og ungeområdet i denne selvevaluering. Selvevalueringen indeholder en række temaer, som vi vurderer kan have betydning for kommunens praksis på børne- og ungeområdet. Jeres besvarelser skal afspejle den måde, I opfatter jeres styrker og udfordringer vedrørende de enkelte temaer. Selvevalueringen er et led i Task Forcens screening og analyse af kommunens organisering og sagsbehandling på børne- og ungeområdet. Da perspektiver og viden om de enkelte temaer kan være ganske forskellige, opfordrer vi til, at udfyldelsen af selvevalueringen sker i en gruppe med deltagelse af både ledere og medarbejdere. Selvevalueringsgruppen kan fx bestå af direktør eller afdelingsleder, udvalgte teamledere og sagsbehandlere, eller faglige ressourcepersoner samt repræsentanter fra almenområdet. Der skal udfyldes én samlet selvevaluering i kommunen. Kommunenavn: Hvem har bidraget til udfyldelsen af denne selvevaluering (navn og stilling) 1
Tema 1: Politik og strategi 1. Hvordan og af hvem er den sammenhængende børne- og ungepolitik udarbejdet 2. Hvilke øvrige centrale politiske styringsdokumenter findes der på børne- og ungeområdet 3. Er der i de centrale politiske styringsdokumenter defineret konkrete resultatmål for arbejdet med udsatte børn og unge 4. I hvilket omfang og hvordan er de centrale politiske styringsdokumenter implementeret 5. Hvordan følges der op på de centrale politiske styringsdokumenter 6. Hvordan afrapporteres der på de centrale politiske styringsdokumenter til den politiske ledelse 7. Hvornår og hvordan revideres de centrale politiske styringsdokumenter 8. Hvilke overvejelser er der i forhold til den videre udvikling af de centrale politiske styringsdokumenter 9. Hvordan bidrager de centrale politiske styringsdokumenter til, at der sikres sammenhæng på hele børne- og ungeområdet 10. I hvilken oplever I samlet set, at der er et hensigtsmæssigt politisk styringsgrundlag på børne- og ungeområdet I høj Tema 2: Økonomi 11. Hvordan er indholdet i de politiske styringsdokumenter afspejlet i budgettet på børne- og ungeområdet 12. Hvordan og hvor ofte gennemføres budgetopfølgning på børne- og ungeområdet 13. Har kommunen de seneste fem år overholdt budgettet på børne- og ungeområdet 14. Beskriv hvordan og hvor ofte den politiske ledelse informeres om udviklingen i økonomien og forudsætningerne for denne. 2
15. I hvilket omfang omlever I samlet set, at budgetopfølgning og afrapportering på økonomien er hensigtsmæssig I høj Tema 3: Styring 16. Hvilke centrale administrative styringsdokumenter findes der på børne- og ungeområdet 17. Hvordan omsættes disse styringsdokumenter i hverdagen 18. Hvordan følges der op på de centrale administrative styringsdokumenter 19. Hvornår og hvordan revideres de centrale administrative styringsdokumenter 20. Hvilke overvejelser er der i forhold til den videre udvikling af de administrative procedurer 21. I hvilken oplever I, at der er et hensigtsmæssigt administrativt styringsgrundlag på børne- og ungeområdet I høj Tema 4: Ledelsesinformation 22. Hvilke data indsamler I med henblik på økonomisk styring på børne- og ungeområdet 23. Hvilke data indsamler I med henblik på faglig styring på børne- og ungeområdet 24. Hvilke data indsamler I med henblik på administration, herunder antal sager, klager, tidsfrister m.v. 25. Hvordan og hvor ofte indsamles disse data 26. Hvordan og hvor ofte afrapporteres disse data til ledelsen 27. Hvordan og hvor ofte gennemføres ledelsestilsyn på børne- og ungeområdet 28. Hvilke overvejelser er der i forhold til den videre udvikling af styring og ledelsesinformation 29. Beskriv hvordan I anvender nøgletal strategisk til faglig og økonomisk styring og udvikling. 3
30. I hvilken oplever I samlet set, at I har det nødvendige ledelsesinformationssystem til at sikre en løbende faglig og økonomisk styring og udvikling på børne- og ungeområdet I høj Tema 5: Organisering 31. Beskriv organiseringen på børne- og ungeområdet (vedlæg gerne organisationsdiagram). 32. Hvordan er organiseringen på børne- og ungeområdet ændret og justeret de seneste år 33. Hvilke overvejelser er der i forhold til den videre udvikling af organiseringen 34. Hvordan er myndighedssagsbehandlingen organiseret på børne- og ungeområdet 35. Beskriv hvordan sager fordeles mellem sagsbehandlere. 36. Er der i kommunen en norm for, hvor mange sager (cpr.numre) den enkelte sagsbehandler varetager 37. Hvor mange sager har sagsbehandlerne aktuelt 38. Beskriv arbejdsdelingen mellem sagsbehandlere og HK ere. 39. Hvordan imødekommer organiseringen sammenhæng mellem specialområdet og almenområdet 40. Hvordan fungerer samarbejdet på tværs af enheder, fx skoler, dagsinstitutioner, specialinstitutioner m.v. 41. Beskriv hvordan sager overleveres fra børne- til voksenområdet. 42. I hvilken oplever I samlet set, at organiseringen er hensigtsmæssig ift. sagsbehandlingen og samarbejdet på tværs af områder og forvaltninger I høj Tema 6: Medarbejdere 43. Beskriv de væsentligste resultater fra undersøgelser af medarbejdertrivsel, som er gennemført på børne- og ungeområdet i løbet af de seneste to år 44. Hvordan arbejder I med rekruttering og fastholdelse af medarbejdere 4
45. Hvordan arbejder I med trivsel på arbejdspladsen, herunder sygefravær og medarbejderomsætning 46. Er der en hensigtsmæssig fordeling af ledere, socialrådgivere, HK ere samt øvrige fagpersoner i forhold til opgaver og sagsmængde I høj 47. I hvilken oplever I samlet set, at I har en velfungerende arbejdsplads Tema 7: Kompetencer Hvor mange sagsbehandlere, rådgivere, faglige konsulenter og HK erer i alt ansat på børne- og ungeområdet: (skriv antal) 48. Beskriv kompetenceprofilen i sagsbehandlingen på børne- og ungeområdet. Heraf, hvor mange har da en: 1) uddannelse som socialrådgiver: (skriv antal) 2) uddannelse som socialformidler: (skriv antal) 3) efteruddannelse på diplomniveau: (skriv antal) 4) efteruddannelse på masterniveau: (skriv antal) 49. Hvilke øvrige kompetencer kan ledelse og medarbejdere trække på på kommunens børne- og ungeområde (fx juridiske, psykologiske, pædagogiske eller terapeutiske kompetencer) 50. Hvordan er kompetenceprofilen ændret og justeret over de seneste år 51. Hvilke overvejelser gør I jer om udviklingen af kompetenceprofilen fremover 52. Hvad er strategien for medarbejdernes kompetenceudvikling 53. Hvordan arbejder I med introduktion og oplæring af nye medarbejdere 54. Beskriv hvordan I sikrer læring og videndeling. 55. I hvilket omfang og i hvilke sammenhænge er der mulighed for sparring vedrørende enkeltsager 56. I hvilken oplever I, at der er et godt og tilstrækkeligt kompetencegrundlag på børne- og ungeområdet I høj 5
Tema 8: Tidlig indsats 57. Hvordan arbejder I med tidlig opsporing af udsatte børn og unge i almenområdet og i forhold til de forældre, kommunen har kendskab til via voksenområdet 58. Beskriv de redskaber I anvender til at opspore udsatte børn og unge 59. Hvordan understøtter sagsbehandlerne det almene område og voksenområdet i forhold til den tidlige indsats 60. Hvordan arbejdes der i almenområdet med at sikre, at begyndende vanskeligheder hos børn og unge ikke udvikler sig til mere alvorlige vanskeligheder I høj 61. I hvilken vurderer I samlet set, at I lykkes med opsporing og tidlig indsats Tema 9: Underretninger 62. Har kommunen udarbejdet en strategi og retningslinjer for håndtering af underretninger 63. Hvordan er lovreglerne om underretningspligt formidlet til de relevante medarbejdere og institutioner i kommunen (og er kendt af relevante institutioner) 64. Hvordan varetages behandling af underretninger 65. I hvilken oplever I samlet set, at I håndterer underretninger hensigtsmæssigt I høj Tema 10: Undersøgelse 66. Anvender i en fast skabelon for undersøgelser 67. Hvordan sikres det, at relevant viden og relevante fagpersoner involveres i undersøgelserne 6
68. Beskriv hvilke retningslinjer og/eller metoder I anvender til inddragelse af barn, familie og netværk ved undersøgelser. 69. Beskriv hvilke eventuelle retningslinjer I anvender til gennemførelse af børnesamtalen. 70. Beskriv hvilke eventuelle retningslinjer og/eller metoder I anvender til analyse, faglig vurdering og konklusion på undersøgelsen 71. I hvilken vurderer I samlet set, at der er en hensigtsmæssig arbejdsgang i forhold til gennemførelsen af undersøgelser I høj Tema 11: Handleplan 72. Beskriv hvordan I arbejder med mål i forhold til de forskellige fokuspunkter i 46. 73. Hvordan inddrages barn, familie og netværk i arbejdet med handleplanen 74. Er det i handleplanen beskrevet, hvordan der følges op på handleplanen 75. Hvordan er samarbejdet med tilbuddet ved udarbejdelse af handleplanen, igangsættelse af indsatsen og opfølgning på handleplanen 76. Hvordan og hvor ofte følger I op på handleplaner 77. I hvilken oplever I samlet set, at der er en høj kvalitet i jeres arbejde med handleplaner I høj Tema 12: Visitation 78. Hvordan varetages visitationen til indsatser (fx visitationsudvalg, beskrivelse af beslutningskompetence/kompetenceplan eller lign.) 79. Har kommunen en beskrivelse af alle de kommunale tilbud 80. Hvordan sikrer I, at der er en løbende udvikling af tilbudsviften 81. Hvordan arbejder I med afvejning af indsats, forventning om resultater og økonomi 7
82. Hvordan inddrages tilbuddets godkendelsesgrundlag i valg af tilbud 83. Beskriv kommunens retningslinjer for, hvor lang tid der højst må gå fra tildeling til iværksættelsen af et tilbud I høj 84. I hvilken oplever I samlet set, at jeres visitation er hensigtsmæssig Tema 13: Efterværn 85. Hvad er kommunens retningslinjer for tildeling af efterværn 86. Hvordan arbejder I med overgang til voksenområdet i forbindelse med efterværn 87. Hvilke tilbud om efterværn har I i kommunen 88. Hvordan samarbejder kommunen med eksterne interessenter, herunder erhvervsliv og uddannelsesinstitutioner i forbindelse med efterværn 89. I hvilken vurderer I samlet set, at mulighederne for efterværn anvendes hensigtsmæssigt I høj Tema 14: Tilsyn 90. Beskriv kommunens retningslinjer for planlægning og gennemførelse af det personrettede tilsyn. 91. Beskriv hvordan og hvor ofte det personrettede tilsyn gennemføres. 92. Hvordan inddrages barnet i forbindelse med det personrettede tilsyn 93. Beskriv hvordan der følges op på mål og handleplan i forbindelse med det personrettede tilsyn. 94. Beskriv kommunens retningslinjer for planlægning og gennemførelse af det driftsorienterede tilsyn. 95. Beskriv hvordan og hvor ofte det driftsorienterede tilsyn gennemføres. 96. Inddrages børnenes perspektiver i det driftsorienterede tilsyn 8
97. Hvordan sikres det, at der reageres på faresignaler og tegn på utilstrækkelig kvalitet i forbindelse med det driftsorienterede tilsyn 98. Hvordan koordineres det driftsorienterede og det personrettede tilsyn 99. Hvilke retningslinjer er der for kommunens godkendelse af forskellige tilbud 100. Hvilke retningslinjer har kommunen for brugen af tilbud, der er godkendt af andre kommuner 101. På hvilken måde anvendes godkendelsesgrundlaget i tilsynet 102. I hvilken vurderer I samlet set, at den eksisterende godkendelses- og tilsynspraksis fungerer og sikrer kvalitet i indsatsen I høj Tema 15: Afslutning af sager 103. Er der overblik over, hvilke faser sagerne befinder sig i 104. Er der retningslinjer for, hvordan og hvornår en sag lukkes 105. I hvilken vurderer I, at I har et hensigtsmæssigt fokus på afslutning af sager I høj Tema 16: It-understøttelse 106. Beskriv it-understøttelsen af sagsbehandlingen på børne- og ungeområdet 107. Beskriv hvordan medarbejderne er blevet uddannet i anvendelse af itunderstøttelsen. 108. Beskriv hvordan IT-understøttelsen sikrer registrering af og adgang til relevante strukturerede data. 109. I hvilken vurderer I samlet set, at it-understøttelsen sikrer en smidig og effektiv arbejdsproces og adgang til relevant viden I høj 9