NOTAT Projekt Guldborgsund/Modulvogntog Kunde Guldborgsund Kommune Notat nr. 1 Dato 2011-01-04 Til Fra Kopi til Jan Uhre-Nielsen Rune Lyster Kørsel med modulvogntog fra virksomheden LF Miljøcenter Dato 2011-01-04 1. Indledning Guldborgsund Kommune har bedt Rambøll om en vurdering af aremed modulvogntog mellem virksomheden LF albehovet ved kørsel Miljøcenter og tilslutningsanlægget til motorvej E47 (TSA 46) i nordgående retning. Dette notat beskriver resultatet af dette. Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300 København S T +45 5161 1000 F +45 5161 1001 www.ramboll.dk Analysen består af en digital gennemkørsel af udpegede svingbevægelser i rutenettet. Til dette er anvendt CAD tegninger med eksi- kørekurveprogrammet AutoTurn til at sterende vejforhold, samt simulere et modulvogntog. På baggrund af arealbehovsanalysen er der udpeget lokaliteter som bør udvides, for at vejnettet kan være forberedt på det ekstra are- kræver. For hver lokalitet er bereg- albehov som modulvogntogene net et groft anlægsoverslag baseret på arealudvidelsen af vejnet- tet. 2. Forudsætninger Som dimensionerende køretøj er valgt modulvogntog MVT type 3 med linktrailer, som er det mest pladskrævende af de tilladte mo- dulvognstyper i Danmark. Figur 1. Modulvognstype, MVT Type 3. 1/11 Rambøll Danmark A/S CVR-NR 35128417 Medlem af FRI
Der er skelnet mellem hhv. køremåde A og køremåde B i henhold til vejreglerne. Køremåde A giver det højeste serviceniveau, hvor svingbevægelsen gennemføres med en kørehastighed på 15 km/t og arealbehovet kan holdes indenfor egen køresporsafgrænsning. Det er så vidt muligt tilstræbt at simulere svingbevægelserne med denne køremåde. Køremåde B betyder at svingbevægelsen gennemføres ved nedsat hastighed på 5 km/t samtidig med at kørearealer for modsatrettet trafik kan inddrages, dog uden at krydse spærrelinier. Der er for alle kørekurver tillagt 0,3 meter til karrosseriets afgrænsning. Dette svarer til køretøjets fritrumsprofil i fronten i form af spejle, men fungerer også som et sikkerhedstillæg der tager højde for chaufførens afvigelser i forhold til en idealkurve igennem svingbevægelsen. Hvor pladsen gør det muligt er der anvendt overstyring. Kørebaneafmærkning og heller fremgår ikke af CAD grundlaget. Nødvendig afmærkning til afgrænsning af kørespor er derfor skønnet ud fra ortofoto. Dette har indflydelse på de estimerede arealer til vejudvidelser, som derfor skal betragtes som overslagsmæssige. Der tages generelt forbehold for unøjagtigheder i det anvendte kortmateriale. Før eventuelle anlægsarbejder iværksættes, kan det derfor anbefales at foretage en række prøvekørsler med de pågældende modulvogntog for at fastlægge det konkrete arealbehov mere nøjagtigt. 2/11
3. Arealbehov Ruten for modulvogntoget indeholder følgende undersøgte svingbevægelser. Udkørsel og indkørsel fra Nykøbingvej 76 (indkørsel overfor nr. 111) Nykøbingvej/Stadionvej, 2 x venstresving Højresving fra Nykøbingvej mod tilslutningsrampe Gennemkørsel af tilslutningsrampe Gennemkørsel af afkørselsrampe Højresving fra afkørselsrampe mod Stadionvej 3.1 Udkørsel og indkørsel fra Nykøbingvej 76 (indkørsel overfor nr. 111) Tilslutningen til Nykøbingvej er så ny, at den ikke har været indeholdt i kortgrundlaget. Bredden af vejen er skønnet ud fra Guldborgsund Kommunes ortofoto til 7,3 meter og udvidelsen af tilslutningen er tilnærmet. Ved venstresving fra Nykøbingvej kan svingbevægelsen foretages med køremåde A uden geometriske ænderinger. Ved højresving er anvendt køremåde B. Dette betyder at køretøjet skal overskride de dobbelte varslingslinier på Nykøbingvej og fuldt ud lægge beslag på den modsatrettede kørebane. Dette er en lovlig bevægelse, men kan være uacceptabel afhængig af trafikbelastningen på Nykøbingvej og antallet af transporter til Miljøcenteret. Modulvogntoget vil kunne holde sig indenfor det belagte areal såfremt højresvinget foretages fra tilslutningsvejens venstre vognbane. Der må tages stilling til om dette kan vurderes acceptabelt. Ved svingning fra højre kørespor, overskrides tilslutningskanterne som vist på Figur 3. Det skal bemærkes at udkørslen er beliggende i afslutningen af en kurve med lille radius, hvilket medfører begrænsede oversigtsforhold, der kan have negativ indflydelse på trafiksikkerheden såfremt det nordlige kørespor overskrides, se Figur 2. Figur 2. Udkørsel fra Nykøbingvej 76. 3/11
Figur 3. Kørekurver for Nykøbingvej 76, hhv. ind- og udkørsel. 3.2 Nykøbingvej/Stadionvej, 2 x venstresving Der er undersøgt to svingbevægelser, idet der foretages venstresving fra Nykøbingvej (nordlige ben) mod Nykøbingvej (østlige ben) ved kørsel mod motorvejstilslutningen. Venstresving fra Stadionvej mod Nykøbingvej foretages efter afkørsel fra motorvejen. For begge svingbevægelser gælder at de kan gennemføres med køremåde A og uden brug af overstyring. Køretøjet lægger da beslag på det samlede asfalterede areal, se Figur 4. 4/11
Figur 4. Arealforbrug ved venstresving i krydset Nykøbingvej/Stadionvej. 3.3 Højresving fra Nykøbingvej mod tilslutningsrampe Der er i dag placeret midterhelle på sekundærvejen til adskillelse af tilslutningsrampen og afkørselsrampen. Ved højresving benyttes hellen til afgrænsning af venstre hjulpar. Der er etableret spærreflade til adskillelse af højresvingsbanen. Svingningen foretages fra en placering indenfor højresvingssporet, uden at spærrefladen overskrides. Dette forekommer at være tilfældet for den tunge trafik i dag, at bedømme ud fra afmærkningens tilstand. Generelt er dette uheldigt, da cyklister vil kunne blive overset i denne situation. Der er anvendt køremåde A for svingbevægelsen. Det befæstede areal skal i denne kurve udvides med ca. 45 m 2. Derudover vil det være nødvendigt at flytte et henvisningskilt samt en belysningsmast tilbage. 5/11
Figur 5. Højresving fra Nykøbingvej mod tilslutningsrampe. Figur 6. Arealforbrug ved højresving fra Nykøbingvej mod tilslutningsrampe. 6/11
3.4 Gennemkørsel af tilslutningsrampe Tilslutningsrampen ligger i en kurve på under radius 50 meter, hvilket betyder at modulvogntogets vil trække en slæbekurve, når der køres gennem tilslutningsrampen. Anvendelsen af kørekurveprogrammet viser, at et modulvogntog umiddelbart kan holde sig indenfor det befæstede areal, men at det med sikkerhed vil overskride kørebaneafmærkningen gennem storedele af kurven. Dette understøttes af, at rabatten er opkørt gennem hele kurven, se Figur 7. Det anbefales at udvide rampetilslutningen på en ca. 150 meter lang strækning. Dette vil dog ikke være et krav, da et modulvogntog godt vil kunne styre gennem kurven uden at overskride det befæstede areal. Det vil imidlertid føre til større slid på vejkanterne, som hurtigere vil blive nedbrudt. Figur 7. Gennemkørsel af tilslutningsrampe, hvor rampen i dag bærer tydelige præg hjulspor fra tung trafik. 7/11
Figur 8. Arealbehov ved gennemkørsel af tilslutningsrampe. 3.5 Gennemkørsel af afkørselsrampe Afkørselsrampen har radius 50 meter, hvilket medfører en betydelig slæbekurve fra modulvogntogets bagaksler. Anvendelsen af kørekurveprogrammet viser, at et modulvogntog umiddelbart kan holde sig indenfor det befæstede areal med bagakslen, men at det med sikkerhed vil overskride kørebaneafmærkningen gennem dele af kurven. Dette understøttes af, at rabatten er opkørt gennem dele af kurven. Det anbefales at udvide kurven på en 80 lang strækning. Dette vil dog ikke være et krav, da et modulvogntog godt vil kunne styre gennem kurven uden at overskride det befæstede areal. Det vil imidlertid føre til større slid på vejkanterne, som hurtigere vil blive nedbrudt. 8/11
Figur 9. Arealbehov ved gennemkørsel af afkørselsrampe. 3.6 Højresving fra afkørselsrampe mod Stadionvej Højresvinget foretages fra separat højresvingsbane med køremåde A. Ved kørsel med venstre hjulpar mod midterhellen, overskrides det befæstede areal i indersiden af kurven. Det vil være nødvendigt at belægge et mindre areal samt flytte to skilte længere tilbage. 9/11
Figur 10. Højresving fra afkørselsrampe til Stadionvej. Figur 11. Arealbehov ved højresving fra afkørselsrampe til Stadionvej. 10/11
4. Anlægsoverslag Tiltagene listet i Tabel 1 vil være nødvendige for at skabe tilstrækkelige pladsforhold for Modulvogntog. Priserne er inklusiv alle ydelser inkl. udgravning og bortskaffelse af jord, kantskæring, ny vejopbygning, afstribning, flytning af udstyr, osv. Desuden indeholder alle priserne et 45 % tillæg der omfatter projektering (20 %), byggeplads og trafikafvikling (5 %), samt uforudsete udgifter (20 %). I de anvendte mængdepriser er der regnet med en fuld opbygning af vejkassen beregnet til tung trafik. Lokalitet Tiltag Pris i kr. Udkørsel og indkørsel fra Nykøbingvej 76 Højresving fra Nykøbingvej mod tilslutningsrampe Gennemkørsel af tilslutningsrampe Gennemkørsel af afkørselsrampe Højresving fra afkørselsrampe mod Stadionvej 7 m 2 ekstra befæstelse i inderside af kurve*. 25.000 45 m 2 ekstra befæstelse i inderside af kurve*. Flytning af 1 skilt. Flytning af 1 lysmast. 90.000 150 meter strækning med udvidelse af kurven** 200.000 80 meter strækning med udvidelse af kurven** 100.000 4 m 2 ekstra befæstelse i inderside af kurve* Flytning af 2 skilte 25.000 I alt 440.000 Tabel 1. Anlægsoverslag for gennemførelse af tiltag. *I praksis skal der skæres tilbage i den eksisterende belægning og derfor er mængden øget med 100 % for mængder under 10 m 2 og med 30 % for mængder over 10 m 2. **Den samlede bredde af ny belægning i udvidelsen er sat til 1,0 meter, altså inkl. tilbageskæring. 11/11