Budget 2016 - samt overslagsårene 2017-2019. Generelle bemærkninger og taloversigter. Bind 1

Budget 2016 - samt overslagsårene 2017-2019 Generelle bemærkninger og taloversigter Bind 1

Budget 2016-2019 Jeg glæder mig over, at et enigt byråd står bag budgettet. Vi har haft en god og konstruktiv proces om tilblivelsen af budgettet. De udfordringer, som Ikast-Brande Kommune står over for, er ikke anderledes i forhold til dem resten af landets kommuner står over for. En af hovedtendenserne i den offentlige økonomi i Danmark er, at sundhedsudgifterne ser ud til at vokse ganske markant. Når det sker i en situation, hvor den samlede økonomi ikke vokser lige så hurtigt, så er det klart, at det lægger et pres på andre områder, hvor kommunen spiller en central rolle. Byrådet har derfor fastholdt en målsætning om, at væksten i serviceudgifterne skal reduceres med cirka 100 mio. kr. over de kommende fire år. Til trods for ovenstående vanskeligheder har byrådet valgt at fastholde et relativt ambitiøst anlægsniveau med bl.a. opførelse af ny skole i Nørre Snede, væsentlige midler til ombygninger på skoler og daginstitutioner i Ikast by og bygning af nye børnehaver i Bording og Engesvang. Der oprettes vuggestuepladser over de kommende år i de fire byer: Nørre Snede, Ejstrupholm, Bording og Engesvang. På ældreområdet kommer der et erstatningsbyggeri på Bøgildvej i Ikast med 24 plejeboliger. Ved Engparken opføres en samlingssal og personalefaciliteter. På trods af den stramme økonomi er der som planlagt blevet plads til at sætte skatten ned igen. Skatten nedsættes med 0,5 %-point fra 25,6 til 25,1 %. Samlet over de fire år er anlægsrammen i størrelsesordenen 400 mio. kr. Jeg opfatter det særdeles positivt, at byrådet også i en periode, hvor der for alvor skal prioriteres, kan stå sammen i enighed. Vi har tid til tilpasninger og til at gennemføre grundige processer, som tager hensyn til medarbejdere og borgere. Venlig hilsen Carsten Kissmeyer Borgmester

Indholdsfortegnelse Generelle bemærkninger til budget 2016-2019 7 Budgetforlig 30 Aftale om kommunernes økonomi for 2016 43 Befolkningsprognose 48 Tværgående artsoversigt 49 Investeringsoversigt 50 er 51 Autoriserede oversigter: Bevillingsoversigt 67 Hovedoversigt 68 Sammendrag 69 Budgetspecifikation 73 Børne- og Undervisningsudvalget 73 Kultur- og Fritidsudvalget 108 Arbejdsmarkedsudvalget 115 Sundheds- og Omsorgsudvalget 130 Erhvervskontaktudvalget 179 Økonomi- og Planudvalget 180 Beredskabskommission 206 Teknik- og Miljøudvalget 207

Generelle bemærkninger til budget 2016-2019 Indhold 1. Indledning 2. Budgetgrundlag 2.1 Budgettering af løn- og prisstigninger 2.2 Befolkningsforhold 2.3 Aftale mellem Regeringen og KL om kommunernes økonomi for 2016 3. Sammenfatning af budgettet 3.1 Usikkerhedsmomenter ved budgetlægning 3.2 Udviklingen i overførselsområdet 3.3 Indarbejdede tekniske korrektioner fra budget 2015 til 2016 3.4 Budgetforlig 3.5 Oversigten over resultatopgørelse 2016-2019 4. Driftsbudget 4.1 Udvikling i nettodriftsudgifterne 4.2 Driftsbevillinger 4.3 Betingede bevillinger 4.4 Bevillingsniveau og bevillingsbinding 4.5 Centrale puljer i kommunen 4.6 Beføjelser og spilleregler for dialogbaseret aftalestyring 5. Anlæg 6. Forsyningsvirksomheder 7. Finansiering 7.1 Skatteindtægter 7.2 Tilskud og udligning 8. Kassebeholdning og balanceforskydning side 7

1. Indledning Nærværende generelle bemærkninger beskriver budgettet for 2016-2019. Skatteprocent, grundskyld og dækningsafgifter er som anført nedenfor. Skatteprocenten blev sat op med 0,5%-point til 25,6% ved sidste års budgetforlig, og det blev aftalt at skattesatsen skulle nedsættes igen til 25,1% til budget 2016. Der er budgetlagt med at staten bidrager med finansiering af nedsættelsen over en 3-årig periode med 75% i 2016, 50% i 2017 og 25% i 2018. Det er forudsat at der ikke gennemføres skattenedsættelser på over 200 mio. kr. i kommunerne under ét, idet tilskudsprocenten således bliver nedsat. Tabel 1: Skatteprocenter/promiller i 2016 Kommunal indkomstskat 25,1 % Kommunal grundskyld 20,35 Dækningsafgift for offentlige ejendommes grundværdi 10,175 Dækningsafgift for offentlige ejendommes forskelsværdi 5,00 Kirkeskat 1,00 % side 8

2. Budgetgrundlag Udgangspunktet for Ikast-Brande Kommunes budget i 2016 og overslagsår 2017-2019 er vedtaget budget 2015 tillagt nedenstående ændringer, som til sammen danner basisbudget for 2016-2019. Budgettet udarbejdes på grundlag af en række forudsætninger: Stigninger i priser og lønninger. Procentvise ændringer i pris og lønniveau udsendt af KL i juli måned for 2016-2019. Aftalen mellem regeringen og KL om kommunernes økonomi for år 2016. Nye beslutninger i byrådet efter vedtagelsen af budget 2015. Mængde og kapacitetsregulering som følge af forventet befolkningstal og alderssammensætning i Ikast-Brande kommune afsat i efterspørgsels- og demografipuljer. Regulering af efterspørgslen på vanskeligt styrbare områder. Ændringer som følge af ny lovgivning der kompenseres via DUT midler er indarbejdet hvis den budgetmæssige effekt overstiger 10.000 kr. I nærværende afsnit om budgetgrundlaget forklares hvordan forudsætningerne tilsammen danner Ikast- Brande Kommunes basisbudget for 2016-2019. 2.1 Budgettering af løn- og prisstigninger For drifts- og anlægskonti (dranst 1,2 og 3) er 2016-2019 budgettet i faste 2016-priser, hvorefter der i overslagsårene tillægges en samlet pris- og lønstigning. Finansieringsposterne (dranst 4-9) budgetteres i løbende priser, dvs. i de enkelte års pris- og lønniveauer. Det anvendte skøn for pris- og lønudvikling for 2016-2019 er specificeret på udgiftsarter i tabel 2. side 9

Tabel 2. Anvendte skøn for løn- og prisudvikling specificeret på arter (drift) Art 2015-16 2016-17 2017-18 2018-19 1 Lønninger 1,62 2,26 2,10 2,10 2 Varekøb 1,70 1,70 1,70 1,70 2.2 Fødevarer 2,00 1,70 1,70 1,70 2.3 Brændsel og drivmidler 3,70 1,70 1,70 1,70 2.6 Køb af jord og bygninger 4,50 1,70 1,70 1,70 2.7 Anskaffelser 1,50 1,70 1,70 1,70 2.9 Øvrige varekøb 0,80 1,70 1,70 1,70 4 Tjenesteydelser mv. 1,56 1,76 1,71 1,71 4.0 Tjenesteydelser uden moms 1,60 1,60 1,60 1,60 4.5 Entreprenør og håndv.ydelser 1,50 1,50 1,50 1,50 4.6 Betalinger til staten 1,65 2,07 1,96 1,96 4.7 Betalinger til kommuner 1,65 2,07 1,96 1,96 4.8 Betalinger til regioner 1,37 1,73 1,63 1,63 4.9 Øvrige tjenesteydelser 1,60 1,60 1,60 1,60 5 Tilskud og overførsler 1,51 1,55 1,54 1,54 5.1 Tjenestemandspensioner mv. 1,64 2,26 2,10 2,10 5.2 Overførsler til personer 1,40 1,40 1,40 1,40 5.9 Øvrige tilskud og overførsler 3,20 3,20 3,20 3,20 6.4 Finansudgifter 1,40 1,40 1,40 1,40 7 Indtægter 1,65 2,07 1,96 1,96 7.1 Egne huslejeindtægter 1,65 2,07 1,96 1,96 7.2 Salg af produkter og ydelser 1,65 2,07 1,96 1,96 7.6 Betalinger fra staten 1,65 2,07 1,96 1,96 7.7 Betalinger fra kommuner 1,65 2,07 1,96 1,96 7.8 Betalinger fra regioner 1,65 2,07 1,96 1,96 7.9 Øvrige indtægter 1,65 2,07 1,96 1,96 8.4 Refusioner 1,40 1,40 1,40 1,40 Samlet skøn. Løn og priser i alt 1,6 2,1 2,0 2,0 KL s pris og lønskøn pr. 3. juli 2015 er anvendt. side 10

2. 2 Befolkningsforhold Befolkningssammensætning har en betydning for kommunens udgifter og indtægter på kort og langt sigt. Ikast-Brande Kommune har udarbejdet en befolkningsprognose i 2015. Befolkningsprognosen er grundlag for de demografisk betingede ændringer i budgettet som indlægges i demografipuljer. Den i prognosen estimerede udvikling i befolkningen er vist i tabel 3 - opdelt på de mest planlægningsrelevante aldersgrupper. Tabel 3. Befolkning pr. 1.jan. fordelt på alder i Ikast-Brande Kommune fra 2015 til 2019 Aldersgruppe 2015 2016 2017 2018 2019 0 år 432 430 430 434 442 1-2 år 854 866 895 893 898 3-5 år 1.518 1.468 1.396 1.350 1.358 6 år 538 505 508 517 462 7-13 år 3.699 3.672 3.666 3.635 3.633 14-16 år 1.669 1.683 1.669 1.674 1.636 17-24 år 3.600 3.586 3.568 3.566 3.589 25-49 år 12.681 12.533 12.429 12.324 12.285 50-59 år 5.552 5.630 5.648 5.709 5.694 60-66 år 3.500 3.474 3.533 3.509 3.544 67-79 år 4.872 5.044 5.161 5.298 5.420 80-89 år 1.397 1.440 1.474 1.541 1.562 90- år 284 297 309 309 323 I alt 40.596 40.628 40.686 40.760 40.846 Kilde: Data i kolonnen vedr. 2015 er Danmarks Statistiks opgørelse pr. 1. januar 2015 over faktisk fordeling af kommunens befolkning. Data i kolonnerne 2016-2019 er baseret på Ikast-Brande Kommunes befolkningsprognose. Det samlede befolkningstal forventes at være stigende i prognoseperioden. Det demografiske udgiftspres kan aflæses i udviklingen af den demografiske forsørgerbrøk. Forsørgerbrøken er forholdet mellem antallet af unge og ældre (personer under 17 år og personer på 65 år eller derover) set i forhold til antal personer i de erhvervsaktive aldersgrupper (personer 17-64 år). Forsørgerbrøk = antal personer under 17 år + antal personer på 65 år og derover antal personer fra 17 til 64 år I budgetperioden forventes en stigende forsørgerbrøk - altså forventes forholdsvis færre i den arbejdsdygtige alder (17-64 år). Dermed forventes et stigende demografisk betinget udgiftspres. Der bliver forholdsvis færre til at finansiere udgifterne på de store serviceområder indenfor børne- og ældreområdet. Tabel 4. Demografisk forsørgerbrøk 2015 2016 2017 2018 2019 Forsørgerbrøk 0,666 0,672 0,681 0,688 0,694 side 11

Det er antal ældre borgere der forventes at stige fra 2015 til 2019 forventes en stigning på 10% i denne aldersgruppe. I samme periode forventes antallet af børn og under 17 år at falde med 3%. Aldersgruppen 17-64 år forventes at falde med 1% henover perioden. Det er derfor særligt indenfor ældreområdet at der forventes stigende udgifter i årene fremover. Men det er vanskeligt at budgettere eksakt på området, da det er usikkert, hvor stort et omsorgs- og plejebehov de ældre vil have. Der er indlagt øgede udgifter på ældre- og træningsområderne som følge af den demografiske tildelingsmodel, som Byrådet vedtog i 2014. Modellen tilstræber at tage højde for den forventede længere levetid og sund aldrings indvirkning på plejebehovet. Også på handicap/psykiatriområdet er indlagt stigende udgifter i årene fremover. Der er indarbejdet en efterspørgselsregulering som følge af en forventet tilgang af 18-årige. Der er medtaget demografi- og efterspørgselspuljer for samlet 6,5 mio. kr. i 2016 med fordelingen vist i tabel 5. Tabel 5. Fordeling på demografiske puljer /efterspørgselsregulering på områder (1.000 kr.) 2015 2016 2017 2018 Dagtilbud 0-2 år 713 2.670 2.825 3.684 Dagtilbud 3-5 år -96-3.141-5.072-4.445 Folkeskoler 2.380 2.380 2.380 2.380 Visitations- og myndighedsområdet 212 311 420 509 Ældre 11.427 16.716 22.045 27.046 Kommunal træning 158 244 329 419 Efterspørgselsregulering for psykiatri/handicap 6.471 7.735 7.735 7.735 I alt 21.397 26.915 30.662 37.328 2.3 Aftale mellem Regeringen og KL om kommunernes økonomi for 2016 Regeringen og KL indgik den 3. juli 2015 en aftale om kommunernes økonomi for 2016. Hovedelementer i kommunernes økonomi for 2016: Der indføres et kommunalt omprioriteringsbidrag på 1 pct. årligt fra 2016 til 2019. Regeringen og KL er enige om, at der tilbageføres 1,9 mia. kr. til kommunerne i 2016 til prioriterede indsatser på de borgernære serviceområder, herunder ældre, børn og folkeskole. Kommunernes serviceramme vil dermed udgøre 237,4 mia. kr. i 2016 inklusive en omlægning af ældremilliarden og reguleringer i medfør af DUT mv. Der er i 2016 fastsat et balancetilskud med henblik på at sikre balance mellem de samlede udgifter og indtægter for kommunerne under ét. Der ydes derudover et ekstraordinært tilskud i 2016 på 3½ mia. kr. Heraf fordeles 1½ mia. kr. som grundtilskud til alle kommuner og 2 mia. kr. på baggrund af kommunernes grundlæggende økonomiske vilkår. Regeringen og KL er enige om at udmønte 125 mio. kr. i 2016 til investeringer i kommunerne i forbindelse med modtagelsen og integration som følge af et ekstraordinært antal flygtninge og familiesammenførte i kommunerne. Der ydes endvidere et ekstraordinært integrationstilskud på 200 mio. kr. i 2016 til at håndtere det ekstraordinært høje antal flygtninge. side 12

Der er i 2016 taget højde for det ekstraordinære løft på 600 mio. kr. med henblik på at imødegå lokale udfordringer, der følger af folkeskolereformen. Dermed udgør kommunernes bloktilskud mv. 74,0 mia. kr. i 2016. Endvidere afsættes der en lånepulje på 500 mio. kr. med henblik på en styrkelse af likviditeten i vanskeligt stillede kommuner. Der fastsættes en særtilskudspulje på 300 mio. kr. i 2016, heraf 50 mio. kr., jf. den politiske aftale om refusion og udligning. I 2016 er 3 mia. kr. af kommunernes bloktilskud betinget af kommunernes overholdelse af den fastsatte serviceramme i budgetterne for 2016. Kommunernes investeringer i 2016 udgør 16,6 mia. kr. Kommunerne foretager en gensidig koordinering af budgetterne med henblik på at sikre, at kommunernes budgetter er i overensstemmelse hermed. Der udmøntes 2 mia. kr. fra Kvalitetsfonden i 2016 til et løft af de fysiske rammer i folkeskolen, daginstitutioner og på ældreområdet. Som led i tilpasningen af anlægsniveauet frisættes kommunerne fra bindinger i forbindelse med udmøntningen af kvalitetsfondsmidlerne. Der afsættes lånepuljer på i alt 0,8 mia. kr. målrettet små kommuner med behov for større strukturelle investeringer (eksempelvis på borgernære områder) samt til investeringer med et effektiviseringspotentiale. Halvdelen finansieres af staten. Det er forudsat, at kommunernes overførselsudgifter vil udgøre 71,6 mia. kr. i 2016, og at kommunernes udgifter til forsørgelse og aktivering af forsikrede ledige mv. vil udgøre 11,9 mia. kr. i 2016. Niveauerne er inklusive konsekvenserne af refusionsomlægningen, og de skønnede udgifter er således betinget af Folketingets vedtagelse af lovforslaget, der implementerer refusionsomlægningen. Der er forudsat en uændret skaffefastsættelse i 2016 for kommunerne under ét. Hvis der for 2016 sker en skatteforhøjelse for kommunerne under ét, vil der i medfør af gældende lov ske en modgående regulering af bloktilskuddet svarende til overskridelsen. Regeringen og KL er enige om, at nogle kommuner skal have mulighed for at hæve skatten i 2016 inden for en ramme på 200 mio. kr. Forudsætningen herfor er, at andre kommuner sætter skatten tilsvarende ned. Med henblik på at understøtte dette etableres der en tilskudsordning til de kommuner, som for 2016 nedsætter skatten. Tilskudsprocenten kan højest udgøre 75 pct. af provenutabet i 2016, 50 pct. i 2017 og 2018 og 25 pct. i 2019. Tilskudsordningen finansieres af staten. Hvis der gennemføres skattenedsættelser på over 200 mio. kr., nedsættes tilskudsprocenten. side 13

3. Sammenfatning af budgettet 3.1 Usikkerhedsmomenter ved budgetlægning I budget 2016-2019 er der en række forhold, der medfører usikkerhed i budgetlægningen: Der er usikkerhed om udviklingen i overførselsindkomster (sygedagpenge, kontanthjælp mm.) Der er usikkerhed om, hvilken betydning de forholdsvis flere ældre har for kommunens udgifter. Den nuværende udvikling viser flere ældre, men behovet for omsorg og pleje har ikke været stigende i samme omfang. Der er indlagt øgede udgifter på ældre- og træningsområderne som følge af den demografiske tildelingsmodel, som Byrådet vedtog i 2014. Der er usikkerhed om, hvilken betydning tilgangen af 18-årige på handicap/psykiatriområdet har. Der er indarbejdet en efterspørgselsregulering som følge af forventet tilgang af 18-årige. Der er usikkerhed om i hvor stort et omfang kommunens aftaleholdere vil anvende deres opsparede midler fra tidligere år i 2015. Der var tidspunktet for budgetvedtagelsen usikkerhed om den fremtidige finansiering af kommunernes udgifter. Der er stadig usikkert om kommunerne fortsat får det ekstraordinære likviditetstilskud. Ligeledes var der usikkerhed om, hvorvidt omprioriteringsbidraget ville blive videreført udover 2016.. Efterfølgende er det ved finansloven blevet vedtaget at kommunerne årligt frem til 2019 skal aflevere besparelser for 1% i form af omprioriteringsbidraget. 3.2 Udviklingen på overførselsområdet Tabel 6. Udviklingen på overførselsområdet (i 1000 kr.) R 2014 B 2015 B 2016 B 2017 B 2018 B 2019 Kontanthjælp 71.319 72.043 65.102 64.087 64.087 64.087 Ledighedsydelse 14.845 13.469 11.401 11.401 11.401 11.401 Førtidspensioner 170.938 166.467 168.465 168.465 168.465 168.465 Revalidering 10.379 11.421 12.419 12.419 12.419 12.419 EGU 574 973 973 973 973 973 Integrationsområdet 5.815 4.613 22.934 22.934 22.934 22.934 Driftsudgifter til den kommunale beskæftigelsesindsats 18.362 16.438 17.599 17.599 17.599 17.599 Beskæftigelsesordninger 168 30 814 814 814 814 Ressourceforløb og Jobafklaringsforløb 5.661 16.829 46.798 46.798 46.798 46.798 Midlertidige kontantydelse 2.482 0 999 999 999 999 Områder, omfattet af budgetgaranti i alt 300.543 302.283 347.504 346.489 346.489 346.489 Forsikrede ledige 88.881 100.693 66.462 66.462 66.462 66.462 Områder, omfattet af beskæftigelsestilskud i alt 88.881 100.693 66.462 66.462 66.462 66.462 Sygedagpenge 65.645 57.170 57.910 57.910 57.910 57.910 Personlige tillæg 3.966 3.848 4.133 4.133 4.133 4.133 Boligydelser 24.929 23.468 24.613 24.613 24.613 24.613 side 14

Fleksjob 30.023 30.887 43.844 43.844 43.844 43.844 Mentorordning 4.138 2.927 4.060 4.060 4.060 4.060 Øvrige overførsler 33.026 34.930 39.887 39.948 40.071 40.071 Områder, som ikke omfattet af budgetgaranti eller 161.727 153.230 174.447 174.508 174.631 174.631 beskæftigelsestilskud i alt Overførsler i alt 551.151 556.206 588.413 587.459 587.582 587.582 Anm. Alle beløb er i 2016 pris/lønniveau. Overordnede bemærkninger til overførselsudgifterne: Der forventes et fald på 126 fuldtidspersoner på kontanthjælp og uddannelseshjælp. Der forventes 185 flere fuldtidspersoner omfattet af integrationsloven. Der forventes et fald på 30 fuldtidspersoner på revalidering. Der forventes flere fleksjobsager svarende til 35 personer. Der forventes 16 færre fuldtidspersoner med ledighedsydelse. Der forventes 43 færre fuldtidspersoner på førtidspension. Der forventes 132 flere fuldtidspersoner omfattet af ressourceforløb. Der forventes flere sygedagpengesager svarende til 39 fuldtidspersoner. Der forventes 126 flere fuldtidspersoner omfattet af jobafklaringsforløb. En række af ovennævnte områder er omfattet af budgetgarantien på landsplan (Kontanthjælp og uddannelseshjælp, ledighedsydelse, førtidspension, ressourceforløb, jobafklaringsforløb, revalidering, erhvervsgrunduddannelsen (EGU), danskundervisning af udlændinge samt introduktionsydelse og aktivering efter integrationsloven, driftsudgifter ifm. Beskæftigelsesindsatsen og beskæftigelsesordninger, der sikrer at kommunens bloktilskud forøges/reduceres i takt med landsudviklingen på de budgetgaranterede områder. Området er budgetlagt på forudsætning om, at den gennemsnitlige ledighed hen over året vil svare til, at 404 fuldtidspersoner modtager arbejdsløshedsdagpenge og 7 fuldtidspersoner modtager den midlertidige kontantydelse. Der forventes 37 fuldtidspersoner ansat i seniorjob. 3.3 Indarbejdede tekniske korrektioner fra budget 2015 til 2016 Tabel 7. Indarbejdede tekniske korrektioner fra driftsbudget 2015 til driftsbudget 2016 Udvalgte ændringer i driftsbudgettet 1.000 kr. Ændring af demografipulje for 0-2 årige -2.962 Ændring af demografipulje for 3-5 årige -2.274 Forældrebetaling daginstitutioner inkl. søskenderabat og fripladser, foreløbig beregning 1.409 Ændring af demografipulje på skoler og sfo 2.380 Forventet merforbrug anbringelser 3.000 Merforbrug vedr. overførsler (inkl. effekt af refusionsreform) 73.676 Mindreforbrug vedr. forsikrede ledige -25.300 Ændring af demografipulje på ældreområdet 6.795 Lejetab tomme ældreboliger 1.440 Ændring af efterspørgselspulje handicap/psykiatri området 5.285 Budget til timebaseret gebyr for byggesagsbehandling nedsat 1.200 Budget til tjenestemandspension 2.700 side 15

Indtægt administrations- og projekteringsgebyr nedsættes 1.000 Budgetrettelse på pulje til indkøbsbesparelser -1.500 Udvalgte tekniske korrektioner i alt 66.849 Øvrige korrektioner 1.876 Tekniske korrektioner i alt 68.725 - = merindtægter/mindreudgifter, += merudgifter/mindreindtægter 3.4 Ændringer i henhold til budgetforliget Der er gennemført budgetreduktioner på en lang række områder alle reduktionerne fremgår af budgetforliget. Ligeledes blev der vedtaget en række budgetudvidelser. I tabel 8 nedenfor er reduktionerne summeret på udvalgsområder og tabel 9 viser driftsudvidelserne. Tabel 8. Budgetreduktioner 2016-2019 Driftsudgifter (1.000 kr.) 2016 2017 2018 2019 Børne- og Undervisningsudvalget -3.700-5.940-5.940-5.940 Kultur- og Fritidsudvalget -500-500 -500-500 Arbejdsmarkedsudvalget -5.800-6.815-6.815-6.815 Sundheds- og Omsorgsudvalget -11.542-14.994-18.101-18.101 Erhvervskontaktudvalget -100-100 -100-100 Økonomi- og Planudvalget -9.484-10.195-12.609-12.609 Teknik- og Miljøudvalget -2.400-2.500-2.500-2.500 Beredskabet -200-200 -200-200 Budgetreduktioner alt -33.726-41.244-46.765-46.765 Tabel 9. Budgetudvidelser 2016-2019 Driftsudgifter (1.000 kr.) 2016 2017 2018 2019 Vuggestuer 100 200 300 500 PC er i folkeskolerne 4.000 4.000 4.000 4.000 Dagcenterlokaler 200 200 200 200 Afledt drift plejecenter Bøgildvej 1.800 1.800 Afledt drift servicearealer Engparken 550 550 Regionale samarbejder 500 500 500 500 Elitepuljen i KFU øges 30 30 30 30 Budgetudvidelser i alt 4.830 4.930 7.380 7.580 3.5 Oversigten over resultatopgørelse 2016 Basisbudgettets hovedtal (netto) fremgår af nedenstående oversigt i tabel 10, som ligeledes viser resultatet af den skattefinansierede virksomhed samt finansieringsbehovet. side 16

Tabel 10. Resultatopgørelse (1.000 kr.) 2016 2017 2018 2019 A. Det skattefinansierede område Indtægter Skatter -1.740.792-1.655.613-1.727.155-1.777.607 Tilskud og udligning -738.925-787.128-728.207-701.827 Indtægter i alt -2.479.717-2.442.741-2.455.362-2.479.434 Driftsudgifter (ekskl. forsyning) Børne- og Undervisningsudvalget 713.775 707.477 705.651 707.070 Kultur- og Fritidsudvalget 58.827 56.996 56.707 56.738 Arbejdsmarkedsudvalget 584.413 583.459 583.582 583.582 Sundheds- og Omsorgsudvalget 641.972 662.864 668.607 673.703 Erhvervskontaktudvalget 6.776 6.776 6.776 6.776 Økonomi- og Planudvalget 279.965 249.178 233.831 191.604 Beredskabskommission 10.266 10.206 9.900 9.494 Teknik- og Miljøudvalget 102.485 97.953 97.953 97.953 Pris- og lønstigninger drift 44.934 88.503 131.355 Driftsudgifter i alt 2.398.479 2.419.843 2.451.510 2.458.275 Driftsresultat før finansiering -81.238-22.898-3.852-21.159 Renter mv. 7.457 6.004 6.191 3.638 RESULTAT AF ORDINÆR DRIFTSVIRKSOMHED -73.781-16.894 2.339-17.521 Anlægsudgifter (ekskl. forsyning) Børne- og Undervisningsudvalget 43.000 91.000 31.000 16.000 Kultur- og Fritidsudvalget 2.500 1.000 1.000 1.000 Sundheds- og Omsorgsudvalget 14.000 44.000 15.900 11.000 Erhvervskontaktudvalget 1.000 Økonomi- og Planudvalget 18.400 16.000 15.000 15.000 Teknik- og Miljøudvalget 19.300 11.200 6.000 6.000 Pris- og lønstigninger anlæg 2.448 2.083 2.238 Anlægsudgifter i alt 98.200 165.648 70.983 51.238 Jordforsyning Salg af jord -7.612-15.812-15.812-15.812 Køb af jord inkl. byggemodning 6.992 15.192 15.192 15.192 Pris- og lønstigninger -80-146 -217 Jordforsyning i alt -620-700 -766-837 RESULTAT AF DET SKATTEFINANSIEREDE OMRÅDE 23.799 148.054 72.556 32.881 B. Forsyningsvirksomheder Drift (indtægter - udgifter) -2.346-2.346-2.346-2.346 Anlæg (indtægter - udgifter) 2.000 2.000 2.000 2.000 Pris- og lønstigninger -181-315 -472 RESULTAT AF FORSYNINGSVIRKSOMHEDER -346-527 -661-818 C. RESULTAT I ALT (A+B) 23.453 147.526 71.895 32.063 Optagelse af lån -29.000-26.000-3.000-3.000 Afdrag på lån 26.291 27.120 27.678 28.589 Øvrige balanceforskydninger -620-621 -624-604 SAMLET RESULTAT (ændring af likvide aktiver) 20.124 148.025 95.949 57.048 - = indtægt, + = udgift Resultatopgørelsen viser, at resultatet af skattefinansieret virksomhed med en skatteprocent på 25,1 og en grundskyldspromille 20,35 giver et underskud på det skattefinansierede område på 23 mio. kr. i 2016. Forsyningsvirksomhed har i 2016 et forventet underskud på 0,3 mio.kr. side 17

4. Driftsbudget 4.1 Udviklingen i nettodriftsudgifterne Tabel 11. Udviklingen i nettodriftsudgifterne fordelt på politikområder Udgiftsområde (1.000 kr.) R 2014 B 2015 B 2016 B 2017 B 2018 B 2019 1. Dagtilbud til børn 0-5 år 173.959 172.218 172.585 170.340 168.514 169.933 2. Børn og unge 6-18 år 457.549 422.753 429.327 425.274 425.274 425.274 3. Familier og børn med særlige behov 109.306 108.980 111.863 111.863 111.863 111.863 4. Fritid, idræt og kultur 54.981 56.848 58.827 56.996 56.707 56.738 5. Overførselsindkomster 551.150 556.204 584.413 583.459 583.582 583.582 6. Ældre 279.608 294.769 298.682 302.873 309.802 314.803 7. Sundhed 162.634 156.861 160.407 160.493 160.578 160.668 8. Handicap og psykiatri (voksne) 179.568 179.877 182.883 199.498 198.227 198.232 9. Erhvervsudvikling, turisme, klima og demokrati 7.407 6.376 6.776 6.776 6.776 6.776 11. Borgerservice, administration og politisk administration 236.082 279.047 279.965 249.178 233.831 191.604 12. Redningsberedskab 10.949 10.580 10.266 10.206 9.900 9.494 13. Miljø og natur 7.662 9.953 9.671 8.755 8.755 8.755 14. Byer og landsbyer * 1.880 7.712 7.673 7.373 7.373 7.373 15. Infrastruktur og kollektiv trafik 79.405 82.954 84.507 81.191 81.191 81.191 I alt ekskl. forsyning* 2.312.142 2.371.498 2.316.140 2.283.754 2.248.611 2.233.812 16. Forsyning -1.262-2.331-2.332-2.332-2.332-2.332 I alt 2.310.880 2.369.167 2.313.808 2.281.422 2.246.279 2.231.480 Anm. Alle beløb er i 2016 pris/lønniveau. *) Inkl. driftsindtægt og -udgift for jordforsyning. Det fremgår af tabellen at nettodriftsudgifterne forventes at falde med 2,3 % fra budget 2015 til 2016. Samlet over hele budgetperioden fra 2015 til 2019 budgetteres nettodriftsudgifterne at falde med 5,8 %. I dette fald er indregnet de ikke udmøntede udgiftsreduktioner fra budgetforliget. De skattefinansierede nettodriftsudgifter består både af serviceudgifter, indkomstoverførsler, udgifter til forsikrede ledige mv. Nedenfor vises udviklingen i kategorier (opgjort i henhold til aftale for 2016, og dermed korrigeret for ændringer over årene). side 18

Tabel 12. Skattefinansierede nettodriftsudgifter opdelt i kategorier Nettodriftsudgifter (1.000 kr.) R 2014 B 2015 B 2016 B 2017 B 2018 B 2019 Serviceudgifter 1.641.528 1.678.877 1.697.276 1.674.721 1.662.819 1.626.732 Overførsler 431.590 447.658 507.636 506.621 506.621 506.621 Forsikrede ledige 100.539 100.693 70.462 70.462 70.462 70.462 Den centrale refusionsordning -6.369-4.267-4.267-4.267-4.267-4.267 Aktivitetsbestemt medfinansiering 137.930 130.969 133.969 133.969 133.969 133.969 Driftsudgifter ældreboliger -8.811-8.784-7.217-7.217-7.217-7.217 Skattefin. driftsudgifter i alt 2.296.407 2.345.146 2.397.859 2.374.289 2.362.387 2.326.300 Anm. Alle beløb er i 2015 pris/lønniveau. Tabel 13. Procentvis ændring i de skattefinansierede nettodriftsudgifter opdelt i kategorier Nettodriftsudgifter 2015-16 2016-17 2017-18 2018-19 2015-19 Serviceudgifter 1,1% -1,3% -0,7% -2,2% -3,1% Overførsler 13,4% -0,2% 0,0% 0,0% 13,2% Forsikrede ledige -30,0% 0,0% 0,0% 0,0% -30,0% Den centrale refusionsordning 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% Aktivitetsbestemt medfinansiering 2,3% 0,0% 0,0% 0,0% 2,3% Driftsudgifter ældreboliger -17,8% 0,0% 0,0% 0,0% -17,8% Skattefin. driftsudgifter i alt 2,2% -1,0% -0,5% -1,5% -0,8% Tabel 13 viser udviklingen på de forskellige driftsudgifter over budgetperioden, de første kolonner viser udviklingen fra år til år, mens sidste kolonne viser den budgetterede udvikling over hele budgetperioden. Heraf ses at serviceudgifterne budgetteres at falde med 3,1% fra 2015 til 2019. 4.2 Driftsbevillinger Driftsbevillinger er etårige og gives til driftsudgifter og driftsindtægter samt statsrefusioner på hovedkontiene 0 til 6, renteudgifter og renteindtægter, tilskud og udligning, skatter og udligning af moms på konto 7 og optagelse af lån på hovedkonto 8. 4.3 Betingede bevillinger En driftsbevilling kan være betinget, således at bevillingen kun kan anvendes til helt konkrete projekter/indkøb eller først kan disponeres efter ansøgningen fra byrådet. I basisbudgettet er følgende forudsat: Tekniske korrektioner som følge af lov- og cirkulæreprogrammet der reguleres via DUT og ændringer som følge af demografi/efterspørgselsreguleringer er indregnet som betingede bevillinger. Ligeledes er puljen til nedbringelse af aftaleholdernes opsparing og puljer til imødegåelse af usikkerheder betingede pujler. Nedenfor er anført en samlet oversigt over betingede bevillinger i budget 2016: side 19

Tabel 14. Betingede midler i 2016 Betingede midler (1.000 kr.) 2016 Ændringer iht. lovændringer 711 Demografi- og efterspørgselspuljer 20.043 Pulje til finansiering af mindre driftsoverførsler 6.235 Risikopulje til imødegåelse af usikkerheder (generelle reserver under politikområde Borgerservice og administration) 15.237 Risikopulje til imødegåelse af usikkerheder på politikområdet for overførsler 4.000 Total 46.226 4.4 Bevillingsniveau og bevillingsbinding Bevillingsniveauet fastsættes som en nettodriftsbevillig pr. politikområde. Udvalgene kan frit omdisponere budgetbeløbene mellem de enkelte konti indenfor politikområdet, dog kan en reduktion indenfor en bevillingsramme ikke bruges til ny løbende drift. Ny drift må ikke iværksættes indenfor budgetprioriteringen. For så vidt budgetbemærkningerne nærmere konkretiserer budgettets anvendelse, kan disse forudsætninger ikke ændres af udvalgene. Såfremt det i aftalerne er anført, at der i årets løb frit må overføres beløb mellem de forskellige udgifter/indtægter, der er angivet under de overførselsberettigede udgifter og indtægter, gælder det dog, at opsparede driftsoverskud fra tidligere år ikke kan anvendes før byrådet har meddelt fornøden tillægsbevilling. De, i aftalerne anførte, tilkendegivelser om overførselsadgang mellem årene har, med andre ord, ingen selvstændig bevillingsmæssig karakter, men er alene udtryk for byrådets forhåndsindstilling til en senere forelagt konkret ansøgning om tillægsbevilling for overførsel af bevillingsbeløb på det pågældende område. 4.5 Centrale puljer i kommunen Tabel 15. Der er afsat følgende centrale puljer i budgettet for 2016. Centrale puljer (1.000 kr.) 2016 Lønpulje 17 Kommunens centrale barselsudligningsordning, konto 6 2.246 Pulje til langtidsfravær fravær efter 30 dage, konto 6 1.422 Pulje krisehjælp 348 Energibesparende foranstaltninger 68 Lokale Akutmidler 59 Energibesparende foranstaltninger 340 Pulje - lederuddannelse 851 Pulje MED, arbejdsmiljø og kompetenceudvikling 714 Pulje til fordeling 337 Pulje - rengøring 516 Betinget pulje (usikkerhedspuljen) *) 19.237 Pulje til finansiering af mindre driftsoverførsler 6.235 side 20

Forsikringspulje 7 Puljer i alt 32.397 *) Inkl. pulje under generelle reserver samt pulje på området for overførsler. 4.6. Beføjelser og spilleregler for dialogbaseret aftalestyring Budgetterne lægges ud fra kendte og objektive kriterier. Hermed menes, at tildelingen af budgetmidler foregår efter en centralt besluttet og almindeligt kendt model. Budgetudløsende faktorer kan have generel karakter og andre faktorer vil være fagområdebestemte. Personaleressourcestyring Fra og med 2010 indføres lønsumsstyring på alle enheder i kommunen. Budgetgrundlaget er det én gang fastlagte 2009 lønsumsniveau for den enkelte aftaleholder. For at give aftaleholderne på folkeskole-, sfo- og daginstitutionsområdet mulighed for at tilpasse personalesammensætningen blev der etableret en overgangsordning, hvor aftaleholdernes budgetter bliver udlignet over en 3-årig periode. 2012 var sidste år for udligningsordningen, Budgettet korrigeres årligt for demografisk betingede ændringer i timetildeling, politiske beslutninger om ændringer af serviceniveau og afgang af tjenestemænd fra den lukkede gruppe (godskrives med 8,65% af deres løn til øgede pensionsudgifter). Det korrigerede budget vil herefter årligt blive fremskrevet med KL s pris- og lønskøn. Opgørelse af aftaleenhedens ramme Alle udgifter er indeholdt i aftaleholders økonomiske ramme. Ved den samlede økonomiske ramme forstås alle udgifter, når ses bort fra betalinger til/fra kommuner og forældrebetaling. Dog er følgende udgifter ikke en del af aftaleholders økonomiske ramme: Lederens løn, da aftaleholder ikke har budgetansvar for egen løn. Udgifter til udvendig bygningsvedligeholdelse. Overførselsadgang Der er fuld overførselsadgang for såvel over- som underskud. Forklaringer på afvigelser indgår som en del af enhedens regnskabsaflæggelse/beretning, og kan indgå i dialogmøderne. Budgetsikkerhed er en forudsætning, hvilket betyder at præmisser for overførsel ikke ændres i løbet af året. Der er indenfor budgetåret fuld overførselsadgang mellem lønudgifter og øvrige driftsudgifter. Dog er der ikke overførselsadgang på overførselsindkomster. Væsentlige ændringer i forudsætninger Enhederne forudsættes at være så robuste, at der ikke generelt vil være behov for budgetkorrektioner i løbet af aftaleåret, men derimod først i forbindelse med budgetlægningen for kommende år. Ved væsentlige ændringer forstås de ændringer, der er af en vis størrelse og udefrakommende, hvor sidstnævnte dækker de ændringer, som den enkelte institution ikke selv har indflydelse på. Enhver udefrakommende ændring skal følges af en beslutning om, hvorvidt den skal have budgetmæssige konsekvenser. Indkøb Indkøb skal ske i henhold til den centrale, fælles indkøbspolitik, herunder også omkring valg af leverandør. Dette kan kun afviges ved småindkøb, hvor der eksempelvis kan være tale om indkøb foretaget med pædagogisk sigte, og hvor det ikke strider mod intentionen i den fælles indkøbspolitik. Samtlige centralt indgåede aftaler fremgår af indkøbssystemet, og det fremgår hvilke centralt indgåede indkøbsaftaler der er obligatoriske, og hvilke der er frivillige. Aftaleholdere er forpligtede til at holde sig orienteret om indgåede indkøbsaftaler. side 21

Indvendig og udvendig bygningsvedligehold og udenomsarealer Ansvaret for udvendig bygningsvedligeholdelse varetages af Teknisk Område. Aftaleholdere vil selv have budget og ansvar for både indvendig bygningsvedligeholdelse og vedligeholdelse af udenomsarealer. Opgaven varetages i samarbejde med Teknisk Område. Administrative funktioner og support De centrale stabsfunktioner yder support til hele organisationen. Den enkelte aftaleholder har både det økonomiske, faglige og administrative ansvar. Udligningsordninger vedr. barsel og langtidssygdom Økonomiafdelingen administrerer udligningsordningerne. Den enkelte institution ansøger i henhold til gældende regler om midler fra én af puljerne. Ansøgning foretages i henhold til et ansøgningsskema som benyttes ved begge ordninger. Institutionen udarbejder ét ansøgningsskema pr. person vedrørende den givne periode. Herefter sendes ansøgningsskemaerne løbende til Økonomiafdelingen, Barselsudligning Ved overenskomstforhandlingerne i 2005 blev der indgået en aftale om udligning af udgifter til barselsog adoptionsorlov. Aftalen indebærer, at der er etableret en barselsudligningsordning i Ikast-Brande kommune. Udligningsordningen gælder for alle kommunens ansatte. Formålet med aftalen er at sikre en økonomisk udligning mellem samtlige arbejdspladser indenfor kommunen, således at udgifter til ansatte under graviditet, barsels- og adoptionsorlov ikke påhviler den enkelte arbejdsplads alene. Formålet med aftalen er også at understøtte et arbejdsmarked med lige muligheder for kvinder og mænd, samt at mindske den spidsbelastning på arbejdspladsen der opstår, når en medarbejder er fraværende i længere tid. Udligningsordningen yder refusion for de orlovsperioder, der er nævnt i aftalen (graviditet, graviditetsgener, barsels- og adoptionsorlov). Til arbejdspladsen ydes refusion af forskellen mellem udgiften til sædvanlig løn til den der er på orlov og den dagpengerefusion arbejdspladsen modtager fra den ansattes bopælskommune. Ved sædvanlig løn forstås løn, der svarer til den løn (inkl. pension), den ansatte har ret til under barselsfravær samt arbejdsgiverafgifter. Alle kommunalt ansatte er omfattet af barselsudligningsordningen. Pulje til dækning af udgifter ved langtidssygdom Driftsenheder kan få dækning for udgifter til langtidssygefravær (dvs. sygdom over 30 dage). Der er frivilligt om man fortsat vil være en del af ordningen. De områder der er omfattet af ordningen om langtidssygdom er ved udgangen af 2014 følgende: Pasning af børn 0-5 år (ekskl. dagplejen), folkeskoleområdet, musikskolen, Bakkehuset, dagcentre, hjælpemiddeldepotet, hjælpemiddelområdet, kommunal genoptræning, køkkenet og dele af administrationen. Til arbejdspladsen ydes refusion af forskellen mellem udgiften til sædvanlig løn til den der er langtidssyg og den dagpengerefusion arbejdspladsen modtager fra den ansattes bopælskommune. Ved sædvanlig løn forstås løn, der svarer til den løn inkl. pension, den ansatte har ret til under sygefravær samt arbejdsgiverafgifter. side 22

5. Anlæg Anlægsbudget fra overslagsårene i budget 2015-2018 er videreført i basisbudgettet for 2016-2019. Der er indlagt følgende anlægsudgifter i 2016 og overslagsår: Tabel 16. Rådighedsbeløb til anlægsudgifter Anlægsprojekt (1.000 kr.) 2016 2017 2018 2019 Nr. Snede Skole (60 mio. kr. i alt) 20.000 35.000 Klubhuse renovering 1.500 Engparken (servicearealer og 13 boliger) 5.000 8.500 Sikring af servicearealer inde på Engparken 2.100 Bøgildvej (48 plejeboliger og servicearealer) 13.350 26.900 Vision Vestergade 23.000 IT-Projekter 752 Vandløb/klima 2.748 Energibesparende foranstaltninger 1.000 1.000 1.000 1.000 Byudvikling Ikast 5.500 Bro 19 Ejstrupholm 3.500 Bording Børnehave 20.000 20.000 BMX bane 900 Bygningsforandring ved fra 3 til 2 adm.byg 5.000 Frisenborg, ombygning? Salg? 14.000 14.000 Cykelsti Thorlund-Nr. Snede 5.200 5.200 BYR/ØU pulje 10.000 10.000 10.000 10.000 TMU pulje 6.000 6.000 6.000 6.000 BUU pulje 1.000 1.000 1.000 1.000 SOU pulje 1.000 1.000 1.000 1.000 KFU pulje 1.000 1.000 1.000 1.000 Skattefinansierede anlæg i alt 97.750 96.000 59.200 59.200 Renovation, herunder nedgravning af containere i Brande 2.000 2.000 2.000 2.000 Anlæg i alt 99.750 98.000 61.200 61.200 Se i øvrigt budgetforligsteksten for uddybende bemærkninger og noter til de afsatte rådighedsbeløb til anlæg. side 23

6. Forsyningsvirksomheder For kommunale forsyningsvirksomheder gælder som udgangspunkt et "hvile-i-sig-selv"-princip. Det vil sige at drifts- og anlægsudgifter på sigt skal modsvare den indtægt brugerne indbetaler. Der er i lighed med tidligere år en begrænsning i låneadgangen på forsyningsområdet. Begrænsningen betyder, at det ikke er muligt at låne til anlægsudgiften på forsyningsområdet, hvis der er driftsindtægter på forsyningsområdet, der kan finansiere anlægsudgiften, eller hvis kommunen har gæld til forsyningsområdet. Alene affaldshåndtering er et kommunalt forsyningsområde. Tabel 17. Brugerfinansierede drifts- og anlægsudgifter for forsyningsvirksomheder Forsyningsvirksomheder (- = indtægt) B 2015 B 2016 BO 2017 BO 2018 BO 2019 1 Drift -2.345-2.329-2.329-2.329-2.329 60 Generel administration 570 471 471 471 471 61 Ordninger for dagrenovation - restaffald -1.720-1.282-1.282-1.282-1.282 62 Ordninger for storskrald og haveaffald 98 98 98 98 98 63 Ordninger for glas, papir og pap -892-1.069-1.069-1.069-1.069 64 Ordninger for farligt affald 215-160 -160-160 -160 65 Genbrugsstationer -823-601 -601-601 -601 66 Øvrige ordninger og anlæg 207 214 214 214 214 3 Anlæg 4.000 2.000 2.000 2.000 2.000 65 Genbrugsstationer 4.000 2.000 2.000 2.000 2.000 I alt (drift og anlæg) 1.655-329 -329-329 -329 Tabel 18. Udviklingen i mellemværende med forsyningsvirksomhederne (i mio. kr.) Primo Primo Ultimo Ultimo Ultimo Ultimo 2015 2016 2016 2017 2018 2019 Renovation 13,1 14,8 14,4 14,1 13,7 13,4 side 24

7. Finansiering Den del af kommunens virksomhed, som ikke dækkes af statsrefusioner eller driftsindtægter fra salg på forsyningsområdet samt forældrebetaling for daginstitutionspladser m.v. er i budgettet finansieret ved følgende poster: - Skatteindtægter - Generelle tilskud og udligning - Låneoptagelse - Kasseforbrug 7.1 Skatteindtægter Bestemmelsen af skattesatsen og skattepromiller for 2016 Den kommunale indkomstskatteprocent blev i 2011 hævet med 0,1% til 25,1%. Grundskyldspromillen blev hævet fra 16,90 til 20,35, og dækningsafgift for offentlige ejendomme af grundværdi blev hævet fra 8,45 til 10,175. I henhold til budgetforliget, som er indgået af et flertal af byrådet, blev indkomstskatteprocenten hævet med 0,5 procentpoint i 2015 til 25,6%. Skatteforhøjelsen forventes fulgt op af en tilsvarende skattereduktion i 2016, hvor det forventes at kommunen kan få tilskud til finansiering af skattelettelsen over en 3-årig periode. Skatteprocenter/promiller for 2016 kan læses i nedenstående tabel. Tabel 19. Skatteprocenter/promiller i 2016 Kommunal indkomstskat 25,1 % Kommunal grundskyld 20,35 Dækningsafgift for offentlige ejendomme af grundværdi 10,175 Dækningsafgift for offentlige ejendomme af forskelsværdi 5,00 Kirkeskat 1,00 % I nedenstående tabel gives en sammenfatning af de kommunale skatteindtægter. Tabel 20. Oversigt over kommunens skatteindtægter (i mio. kr., løbende priser) 2016 2017 2018 2019 Kommunal indkomstskat -1.500.244-1.498.933-1.536.381-1.577.818 Selskabsskatter -147.166-59.203-89.114-92.572 Anden skat pålignet visse indkomster -2.063-2.063-2.063-2.063 Grundskyld -90.987-95.082-99.265-104.824 Dækningsafgift af offentlige ejendomme -332-332 -332-332 Skatteindtægter i alt -1.740.792-1.655.613-1.727.155-1.777.607 side 25

Kommunal indkomstskat Den kommunale indkomstskat er beregnet ud fra en udskrivningsprocent på 25,1 i 2016. Det statsgaranterede udskrivningsgrundlag forudsættes valgt i 2015. Det er forudsat, at skatteprocenten igen sænkes fra 2016 og frem til 25,1%. Det er ligeledes forudsat at kommunen opnår tilskud til finansiering af skattelettelsen i 2016, således at indtægten kun reduceres med 25% i 2016, 50% i 2017 og 75% i 2018 og først fra 2018 skal kommunen finansiere hele skattelettelsen selv. Det er forudsat at der ikke gennemføres skattenedsættelser på over 200 mio. kr. i kommunerne under ét, idet tilskudsprocenten således bliver nedsat. Udviklingen i udskrivningsgrundlaget for Ikast-Brande Kommune forventes ikke at afvige fra det af KL skønnede. Tabel 21. Vækst i udskrivningsgrundlaget 2014-15 2015-16 2016-17 2017-18 2018-19 KL (juli 2014) 3,5% 3,6% 3,0% 2,9% 3,0% Valg mellem statsgaranti og selvbudgettering i 2016 Kommunerne kan vælge et statsgaranteret udskrivningsgrundlag med tilhørende statsgaranti på tilskudsog udligningsbeløb. Vælges garantien, foretages der ingen efterreguleringer, når det faktiske udskrivningsgrundlag foreligger. Ordningen vælges for et år ad gangen i forbindelse med budgetvedtagelsen. Tabel 22. Forventet provenu ved statsgaranti og selvbudgettering i 2016. (1.000 kr.) Statsgaranti Selvbudgettering Tilskud og udligning i 2016-715.783-757.543 Skatter, forskudsbeløb i 2016 inkl. medfinansiering af skrå skatteloft -1.501.135-1.459.558 Sum -2.216.917-2.217.101 Skøn for efterregulering af udligning for 2016 i 2019 4.958 I alt inkl. efterregulering -2.216.917-2.212.142 Anm. Efterregulering af indkomstskat i 2019 for 2016 kendes ikke, da landstallene for udviklingen ikke er kendte. Heraf fremgår det, at Ikast-Brande Kommune ved valg af statsgaranti i 2016 på grundlag af seneste skøn for udskrivningsgrundlaget skønnes at få en samlet merindtægt i forhold til selvbudgettering på 4,8 mio. kr. Både udviklingen i beskatningsgrundlaget på landsplan, i kommunen og kommunens eget folketal kan betyde, at den endeligt opgjorte gevinst inkl. efterregulering af skatteindtægter og tilskud/udligning i 2019 vil afvige i både opadgående og nedadgående retning. Valg mellem statsgaranti og selvbudgettering tidligere år Skatteindtægterne fra årene 2011-2013 er endelig opgjort - den endelige opgørelse og fastsættelse af evt. efterregulering af indkomstskatteprovenuet for selvbudgetterende kommuner foretages i år 2014-2016. side 26

Kommunen valgte i årene 2011-2014 statsgaranti. Tabellen nedenfor vises kommunens samlede gevinst ved dette valg: Tabel 23. Gevinst ved valg af statsgaranti tidligere år Gevinst ved valg af statsgaranti 2010 2011 2012 2013 2014 Indkomstskatteprovenu, inkl. efterregulering -52.629-43.910-9.427-62.505-77.052 Efterregulering af udligning 40.290 26.485 2.470 3.368 36.801 Samlet gevinst ved statsgaranti 1) -12.338-17.425-6.957-57.436-40.252 1) - = gevinst, + = tab Tabellen viser, at kommunen i årene 2010-2014 havde højere indtægter ved valg af statsgaranti end der kunne være opnået ved valg selvbudgettering. Selskabsskat Selskabsskatterne vedr. indkomståret 2013 afregnes i 2016. Det beløb der modtages i 2016 er dermed et endeligt og budgetsikkert beløb. Tabel 24. Selskabsskat i 2016 1.000 kr. 2016 Selskabsskat vedr. 2013 og tidligere år 93.377 Afregnet til andre kommuner -16.843 Modtaget fra andre kommuner 70.514 Reguleringer af tidl. år 119 Endelig selskabskat i 2016 147.167 Ikast-Brande Kommune modtager altså 147 mio. kr. i selskabsskat i 2016. For indkomståret 2013 (der afregnes i 2016) og i årene frem er resultatet endnu ikke kendt. Indtægterne på selskabsskatterne i Ikast-Brande Kommune er meget ustabile, og afviger meget fra udviklingen på landsplan. Skønnet i overslagsårene er derfor lavet på baggrund af en fremskrivning af det kendte provenu (korrigeret for engangsindtægter) i hvert af de seneste 5 år, som derefter er fremskrevet med KL's skønnede vækst på landsplan i overslagsårene. Tabel 25. Skøn over kommunal andel af selskabsskat. 2015-2018. Selskabsskat i mio. kr. - faktisk provenu 65.038 147.166 2015 2016 2017 2018 2019 Selskabsskat i mio. kr. - skøn 59.203 89.114 92.572 KL's skønnede vækst på landsplan i pct. 9,35% 6,14% 4,59% 3,88% side 27

7.2 Tilskud og udligning Udligning og tilskud for 2016 er beregnet på baggrund af det statsgaranterede udskrivningsgrundlag. I overslagsårene 2017-2019 anvendes kommunens eget skøn for udskrivningsgrundlaget. De generelle tilskud og udligning er beregnet i KL's tilskuds- og udligningsmodel. Tabel 26. Oversigt over generelle tilskud og udligning (i 1.000 kr.) 2016 2017 2018 2019 Tilskud og udligning i alt -739.225-787.428-728.507-702.127 Udligning og generelle tilskud -597.198-690.521-653.933-619.741 Kommunal udligning -588.252-628.778-625.109-610.657 Statstilskud til kommuner -59.532-66.999-47.965-29.007 Udligning af selskabsskat -50.616-5.256-19.141-19.923 Udligning og tilskud vedrørende udlændinge 5.088 5.136 5.163 5.203 Kommunale bidrag til regionerne 5.234 5.348 5.460 5.575 Særlige tilskud -152.379-107.391-85.197-93.164 Beskæftigelsestilskud, grundtilskud + merudgiftsbehov -76.504-76.504-76.504-76.504 Tilskud til bedre kvalitet i dagtilbud -4.044-4.125-4.203-4.283 Tilskud til et generelt løft af ældreplejen -5.004-5.093-5.190-5.289 Tilskud til et styrket kvalitet i ældreplejen -6.696-6.826-6.956-7.088 Tilskud til styrkelse af komm. likviditet -39.540 Midlertidig kompensation vedr. refusionsomlægning -1.836 Tilskud til finansiering af skattenedsættelse -22.427-14.939-7.656 Momsudligning 300 300 300 300 side 28

8. Kassebeholdning og balanceforskydning Forskydninger i kassebeholdningen Det skønnes at budget 2016-19 indebærer følgende udvikling i kassebeholdningen samt den gennemsnitlige kassebeholdning: Tabel 27. Skønnet gennemsnitlig kassebeholdning opgjort efter kassekreditreglen (mio. kr.) År Gennemsnitlig kassebeholdning 2016 295 2017 210 2018 90 2019 15 Tabel 28. Udviklingen i kassebeholdningen (mio. kr.) År Forskydning i kassebeholdning 2016-20 2017-148 2018-96 2019-57 Udviklingen i likviditeten er budgetteret under følgende forudsætninger: 1. Udviklingen forudsætter, at de afsatte beløb til usikkerheder anvendes. 2. Overførsler mellem årene forbliver samlet set uændret i budgetårene. 3. Det påregnes ikke, at tillægsbevillinger finansieres via kassebeholdningen i 2016-2019. 4. Alle udgiftstyper kommer i lige store 12-dele over året. 5. Der er ikke indregnet låneoptagelse i 2016 og overslagsår. side 29

BUDGETFORLIG af 29/9-2015 BUDGETFORLIG 2016-2019 Mellem følgende lister og partier er der dags dato indgået aftale om budget 2016-19: - Venstre - Socialdemokraterne - Fælleslisten - Dansk Folkeparti - Det Konservative Folkeparti 1 side 30

BUDGETFORLIG af 29/9-2015 1. INDLEDNING Byrådet anser det for afgørende at kommunens økonomiske handlefrihed til enhver tid er intakt. Imidlertid illustrerer den aktuelle budgetmæssige udfordring meget tydeligt, at den økonomiske udfordring for nærværende ser ud som af blivende karakter, hvorfor budget 2016-19 grundlæggende fastholder tidligere års sparekrav. TABEL 1: DRIFTSBESPARLSER SOM ER INDARBEJDET I BUDGET 2016-2019 Indarbejdede besparelser : Mio. kr. Budgetreduktioner 2016: -33,7 + yderligere budgetreduktioner 2017: -20,0 + yderligere budgetreduktioner 2018: -20,0 + yderligere budgetreduktioner 2019: -27,0 I alt -100,7 Endvidere indeholder budgetforliget en nedsættelse af den kommunale udskrivningsprocent med 0,5 procentpoint til 25,1% i 2016 og budgetoverslagsårene. Denne beslutning er fuldt ud i overensstemmelse med forventningerne fra sidste års budgetforlig. Det er fortsat byrådets udgangspunkt, at engangsindtægter anvendes til engangsudgifter. Dette bevirker, at såfremt kommunens økonomi bedrer sig væsentligt ved fx ekstraordinære store selskabsskatter i forhold til gennemsnittet af de sidste 5 års indtægter fra selskabsskatterne, skal disse anvendes til at revurdere størrelsen på anlægsbudgettet, idet øgede selskabsskatter anses for engangsindtægter. 2. DRIFTSBUDGET 2016-2019 Der gennemføres følgende ændringer til driftsbudgettet og som har likviditets- og aktivitetsmæssige konsekvenser i forhold til basisbudgettet 2016-19: 2.1 Budgetreduktioner 2016: Ved sidste års budgetlægning blev det besluttet, at der skulle gennemføres driftsreduktioner i 2015-18. Reduktionerne for så vidt angår 2016 gennemføres i henhold til tabel 2. Flere af budgetreduktionerne som vedrører 2016 får dog først fuld effekt i de efterfølgende år, hvilket kan læses af tabel 2. Konsekvensbeskrivelserne kan for flertallet af reduktioner ses i budgetbog nr. 1. TABEL 2: UDMØNTNING AF BUDGETREDUKTIONERNE I 2016 OG FREMEFTER (1.000 kr) side 31 2