A UDGRAVNINGSRAPPORT v. cand. phil. Tim Grønnegaard Østergade 4a umiddelbart før udgravningen aug. 2005. Holbo Herreds Kulturhistoriske Centre 2006
A Gilleleje Sogn, Holbo Herred, Frederiksborg Amt (01.01.04) GIM j. nr. 3587 UDGRAVNINGSBERETNING v. cand. phil. Tim Jonas Grønnegaard Resumé Udgravningen i Østergade 4a gav en meget fin lagsekvens, som belyser et forløb fra den første bebyggelse blev etableret på stedet ca. 1600 ovenpå en flyvesandsbanke, hvor sandflyvningen en årrække har stået stille, så vækster har kunnet etablere sig. Umiddelbart ovenpå denne væksthorisont kommer de første affaldslag med meget velbevarede knogler samt keramik fra en nærliggende bebyggelse. Herpå kommer en horisont med ildsteder, som tilsyneladende har fungeret under åben himmel i forbindelse med en sæsonfiskerbebyggelse. Så etableres en 6x3 meter stor hytte på stedet anlagt på ralunderlag med vægge på små syldsten samt en mulig indgangsbrolægning i et vindfang. Denne hytte har enten tjent som beboelse for fiskere eller som baghus i forbindelse med et større hus. Efter hyttens nedrivning en gang i 1600-tallet er der aflejret affaldslag ovenpå med store mængder knuste konksnegle, der er udnyttede til madding, samt talrige fiskeknogler, mange fiskekroge samt to smukke knive med benskaft. Endvidere fandtes en fundrig grube fra 1700-tallet. Undersøgelsens forhistorie Ejendommen Østergade 4A i Gilleleje blev nedrevet 2005 med henblik på opførelse af et nyt hus på grunden. Gilleleje Museum foretog juli 2005 en prøvegravning på stedet, idet ejendommen ligger i Gillelejes ældre bykerne og risikoen for fortidsminder således var stor. Undersøgelsen resulterede i fund af et lergulv og keramik fra 1600-tallet (se rapport v. K. Langsted). Gilleleje Museum udfærdigede et budget for en udvidet undersøgelse på stedet, som blev godkendt af Kulturarvsstyrelsen i brev af 17/8 2005 og af bygherre (Peter Sommer) i brev af 18/8 2005. Undersøgelsens bemanding, forløb og metode Undersøgelsen foregik i perioden 22. august til 8. september 2005. Daglig leder var cand. phil. Tim Grønnegaard. Som assistent medvirkede stud. mag. Lilith G. C. Andersen i perioden 23/8 til 2/9. Som frivillig medhjælper med soldningen deltog Lars Rønje 7.- 8/9. Ansvarlig leder, museumsinspektør Liv Appel, medvirkede ved soldningen 6.-7/9. Arkæologassistent Kjartan Langsted medvirkede ved soldningen 31/8-2/9 og bistod med fladenivellering med totalstation. Museumsleder Søren Frandsen besøgte jævnligt udgravningen og delagtiggjorde i erfaringerne fra udgravningen på Fabersvej. Han deltog også aktivt i udgravningen 6.-8./9. Amatørarkæologerne Preben og Hanne Pejtersen afsøgte 6/9 fladen med metaldetektor. Inge Bødker Enghoff fra Zoologisk Museum besøgte udgravningen 2/9 med henblik på at vurdere det videnskabelige potentiale i fundmaterialets fiskeknogler. Bygherren stillede en minigraver til rådighed til afgravning af overjord ført af Jan NN fra et firma,
bygherren kendte. Journalist Sabroe fra Frederiksborg Amts Avis besøgte med en fotograf udgravningen 7/9 og leverede en artikel bragt 10/9 (se kopi fig. 7). Udgravningen var genstand for stor lokal interesse, såvel fra naboer som fra tilfældige forbipasserende, idet adressen lå tæt på byens hovedstrøg og turistsæsonen endnu ikke var forbi. Prøveundersøgelsen havde vist, hvor langt nede de arkæologisk relevante lag befandt sig, så det var muligt at gå ret hårdt til den med minigraveren for dermed at spare den tidrøvende manuelle jordflytning. Jorden blev lagt på det tomme grundstykke nord for udgravningen. Udgravningen blev foretaget strengt stratigrafisk, dvs. at alle recente lag som kloakgrøfter, arkæologiske søgegrøfter og kabelgrøfter indledningsvist blev tømt op for at minimere risikoen for forurening af de arkæologiske lag. At forurening desværre ikke helt kunne undgås ses f.eks. i lag 10 106/99, hvor der optræder klart glas, cement og plast i solderesten. Vandsoldning udgjorde en vigtig del af udgravningsstrategien. De særdeles velbevarede fiskeknogler gjorde, at vi her havde chancen for at få et fuldt billede af datidens fangstspektrum (se fig. 10, 11 og 45). Disse små knogler vil man ikke kunne finde ved normal udgravningsmetode. Den sandede jord gjorde, at materialet ret let gik gennem soldets masker (hhv. 4 og 2 mm), så den mest tidkrævende del var selve sorteringen af materialet i solderesten. Der blev med maskine gravet en forsænkning i jorden ud mod gaden, så at ikke de store mængder vand skulle give gener for naboerne. Hr. Pank fra naboejendommen Østergade 2 stillede velvilligt vandforsyning til rådighed (der blev brugt i alt 9 m3!). Strategien var at vandsolde alle gulvlag, ildsteder o.lign. samt den sydligste m2 i en bane gennem hele feltet fra vest mod øst, hvor udsmidslagene/kulturlagene var tykkest, for at få et repræsentativt billede af fundmaterialet i de forskellige lag inden for den givne budgetramme. Imidlertid blev udgravningen forlænget med en uge i forhold til den budgetterede tid, idet Museet vurderede, at knoglematerialets potentiale var så stort, at en totaludgravning af de fundførende lag var ønskelig. For at en totaludgravning kunne lade sig gøre, var det nødvendigt at ændre strategi: i den sidste uge blev solderesterne ikke sorteret, men blev efter soldning usorteret hældt i poser. Sorteringen skulle så foregå efterfølgende på Museet med hjælp fra Museets amatørarkæologiske gruppe de lange vinteraftner. Den forlængede del af undersøgelsen blev betalt af Gilleleje Museum. Udgravningen havde form af to felter adskilt af en nord-sydgående balk (se fig. 4). Da anlæggets omtrentlige udbredelse og bevaring var kendt, blev der udlagt en profil-korsbalk. På denne måde var det muligt at lægge balkene optimalt i forhold til objektet. Ved udgravningens afslutning blev samtlige profiler og profiludsnit opmålt 1:20 (profil 1-11, se fig. 47-58). Målesystemet blev udlagt med en hovedlinje (y=100) øst-vest, med x stigende mod øst og y mod nord. Efter den indledende afrensning blev feltet målt op 1:50 i niveau 1, som illustrerede alle nyere tids forstyrrelser (se fig. 3). Herefter blev fladen gravet ned til toppen af niveau 2, som er toppen af de arkæologisk relavante lag. Dette niveau var ikke stratigrafisk, idet yngre og ældre lag var fremme i
fladen på en gang afhængigt af bevaringen. Dette niveau 2, som blev opmålt 1:20 var primært for at få en fladetegning, hvor de enkelte lag kunne nummereres, så fund fra de enkelte lag kunne henføres til dette nummer. Alle lag i fladen blev nummereret fra 1-45 og lag som ikke optrådte på fladetegningerne blev henført til en profiltegning, så at alle lag var fikseret stratigrafisk. Lagnumrene på profiltegningerne er dog specifikke for den enkelte profil. Niveau 3 er det første egentligt stratigrafiske niveau med forskellige stenlægninger, som er gengivet på fig. 4. Niveau 4, som er gengivet fig. 5 viser strukturer ældre end hyttetomten på stedet. Efter udgravningens afslutning blev der udarbejdet en matrix, som for overskuelighedens skyld kun omfattede de fundførende lag (se fig. 6). Fladen i niveau 2 blev nivelleret med totalstation og relateret til kendte fikspunkter. Øvrige lag indgår i profilopmålinger og er på denne måde nivelleret. De enkelte lag blev soldet kvadratmetervis, hvor SV-koordinaten var den navngivende (f.eks. Lag 27, 105/99). Hvis et mindre hjørne af et lag stak udenfor et kvadrat, blev det dog henført til nærmeste større kvadrat. Fundene blev (i første omgang) grovsorteret i felten og efterfølgende vasket og finsorteret på Museet. Fundene blev x-nummereret i rækkefølge primært lagmæssigt, sekundært koordinatmæssigt, tertiært materialemæssigt (se fundliste). Udvalgte fund blev digitalfotograferet (se fig. 20-46). Knoglematerialet blev ikke gennemgået nærmere, men afventer en efterfølgende gennemgang af eksperter fra Zoologisk Museum. Udgravningen blev fotodokumenteret med farvedias (se fotoliste og fig. 10-19). ANLÆGSBESKRIVELSER Eftersom udgravningen er stratigrafisk meget veldokumenteret, er det muligt langt hen ad vejen at beskrive objekterne kronologisk med ældste fase først, så beskrivelsen i højere grad skitserer et forløb. De angivne absolutte dateringer skal tages med forbehold de skal snarest ses som et forslag. FASE 1: Strand (1500-tal?) Udgravningen sluttede generelt ved toppen af flyvesandslaget, idet der ikke så ud til at komme arkæologisk relevante lag længere nede, men nogle steder blev der i profilgrøfterne gravet længere ned. Her kom ca. 20 cm nede i flyvesandet en horisont af håndstore strandsten (se profil 1, 3 og 7). Disse sten lå ikke i nogen orden og må være bragt af havet, f.eks. i forbindelse med en stormflod. Lokaliteten har således ikke været egnet til permanent bebyggelse på dette tidspunkt. FASE 2: Flyvesand (sent 1500-tal?) På et tidspunkt, måske i slutningen af 1500-tallet, er hele arealet dækket af en flyvesandsbanke, som er højst mod nord og lavest mod syd (genfindes på samtlige profilopmålinger). Måske har denne banke ligget parallelt med kysten med højdepunkt svarende til nutidens Østergade, således at bebyggelsen har kunnet anlægges nogenlunde veldrænet her omkring gaden. Sydenden af udgravningen formentlig fortsættende ind under ejendommen Østergade 4b har muligvis været et lavtliggende bagland bag flyvesandsbanken inden den stejle skråning op til den sydlige del af
Gilleleje, hvor bl.a. den tidligtreformatoriske kirke ligger. FASE 3: Væksthorisont (sent 1500-tal?) I den sydlige del af udgravningen, hvor flyvesandsbanken var bevaret i fuld højde, sås et gennemgående kun 2 cm tykt lag brungråt muldblandet sand. Det tolkes som en væksthorisont, svarende til et tidspunkt, måske slutningen af 1500-tallet, hvor sandflyvningen er ophørt og bevoksning har kunnet vinde fodfæste. Ved sandflyvningens ophør er også betingelserne for mere permanent bebyggelse på stedet til stede, og det ses da også, at de første lag med spor efter menneskelig aktivitet findes umiddelbart oven på denne væksthorisont. (Se profil 2, 5, 7, 9, 10, 11). FASE 4: Ældste kulturlag/affaldslag (ca. 1600) De ældste egentlige affaldslag/kulturlag findes i den sydlige, lavereliggende del (profil 2, 4-11, matrix lag 37/38 og 44). Disse lagnumre er fællesbetegnelser for flere lag kendetegnet ved at være yngre end fase 3 og ældre end fase 5. At de fundmæssigt er slået sammen skyldes, at de ikke altid kunne skilles i fladen og først kunne defineres i profilerne. Lagene skal snarest dateres til begyndelsen af 1600-tallet. Lagene indeholdt en del keramik (se foto fig. 28-29), men ikke så meget trækul som de yngre affaldslag og stort set ingen muslinge-/konksnegleskaller. Lagene 37/38 var kendetegnet ved et markant islæt af tagtegl, som stort set ikke fandtes i de øvrige lag. Disse tagtegl fandtes i mindst 4 forskellige typer (se foto fig. 39). Der indgik ikke stumper af mursten i lagene, så aktiviteten, der har aflejret dem, må være specifikt udtryk for udskiftning af tag ell. lign. Lag 44 indeholdt en poleret bennål (x234). Fra lag 37/38 stammer udgravningens eneste blygenstand, en lille plade (x191, se foto fig. 32). Markant for lag 37/38 er knoglematerialets sammensætning: mens de yngre affaldslag overvejende bestod af fiskeknogler, stammer knoglerne fra lag 37/38 langt overvejende fra landdyr (kvæg, får, svin). Det kan også ses i sammenhæng med, at lagene kun indeholdt få fiskekroge i forhold til de yngre affaldslag. Der kunne ikke knyttes egentlige bebyggelsesspor til disse lag, men indholdet af tagtegl tyder på, at der i denne fase var substantiel bebyggelse i umiddelbar nærhed. FASE 5: Ildsteder og stolpehuller (tidligt 1600-tal) Umiddelbart ovenpå de ældste affaldslag fandtes forskellige strukturer, som er ældre end hyttetomten: Ildsteder: Der fandtes tre ildsteder, anl. 41, 42 og 43 (se fig. 5). De er aflange ca. 1 ½ x 1 m store opbygget som en 3-4 cm tyk plade af sandet ler, som er rødbrændt. Et yderligere anlæg af rødbrændt ler i samme niveau, anl. 40, kan muligvis være af samme kategori, men er i så fald til dels afgravet. Disse ildsteder ser ikke ud til at have været dækket af nogen bygning ell. lign. og har derfor snarest været under åben himmel. De kan eventuelt tolkes i forbindelse med et sæsonfiskeri på stedet, hvor fiskerne har tilberedt deres mad i det fri. Se profil 7 lag 4, profil 9 lag 5 og profil 10 lag 6. Stolpehuller: I det østlige felt fandtes to stolpehuller ældre end hyttetomten: anl. 45 og 46 (se fig. 5). De var hhv. 15 og 30 cm dybe, begge med stolpespor. Anl. 45 havde et femkantet omrids, formentlig svarende til et tilsvarende antal spadestik. Disse stolpehuller kunne ikke henføres til nogen yderligere anlæg og de lignede heller ikke hinanden, så deres tolkning er uvis. FASE 6: Hyttetomt, stenbrolægning, affaldslag og grube (ca. 1620-1650) Hyttetomt: I denne fase udlagde man et 10 cm tykt lag ral (=lag 7), som formentlig er vognlæs af
strandsten der er kørt ind, i et rektangulært felt på 6,5 x 3,5 m. Dette ral har dannet underlag for gulvlagene i en hustomt, eller snarere hyttetomt, den ringe størrelse taget i betragtning. Stenene er ikke lagt i nogen orden, bortset fra, at der en tendens til, at de største (10-15 cm store) sten ligger i den vestlige og nordlige del. Væggene består af en 15 cm dyb rende, hvori der er lagt hovedstore sten som syldsten. Disse syldsten er kun bevaret i den nordøstlige del (se foto fig. 18), men vægrenden ses i de fleste profiler og gør tolkningen af anlægget ret entydig (se profil 2, 4, 6 9 og 11). Oven på ralunderlaget ses i profilerne en sekvens af lergulve og mindre rallag, som varierer fra profil til profil. Den tydeligste lagsekvens ses i profil 2 og 6: Oven på det nederste tykke rallag er i den sydlige del et tyndt lag knuste skaller. Herpå er udlagt et fladedækkende lergulv af gult ler (lag 12). Ovenpå dette er udlagt endnu et lag ral (profil 2, lag 2). Det øverste lag, som kan knyttes til hyttetomten, er et lag rødbrændt ler (lag 9), som også indeholdt små klumper af brændt lerklining. Dette lag er kun pletvist bevaret (se profil 2, 6, 9 og 10). Tolkningen af det er uvis: en tolkning som brandtomt har ikke rigtig støtte i andre iagttagelser og en tolkning som ildsted eller ovn halter som følge af lagets spredte forekomst. Der er ikke bevaret strukturer, som med rimelighed kan tolkes som ildsted. Bygningens generelle tolkning er derfor usikker: hvis bygningen har tjent som beboelse for en fiskerhusstand ville man forvente et ildsted eller en ovn til den daglige madlavning og opvarmning. Manglen på ildsted kan dog eventuelt forklares med bevaring. En anden mulighed er, at hytten har været et baghus til et egentligt beboelseshus udenfor det udgravede område. Stenbrolægning: Syd for hyttetomten findes i samme stratigrafiske niveau en 40 x 80 cm stor stenbrolægning af 15-20 cm store rundede sten (anl. 24). Stenene er utvivlsomt lagt som stenlægning, idet de ligger smukt side om side i ét lag. Stenene var ikke overlejret af nogen lerkappe ell. lign., så de har snarest ligget fremme som en art brolægning. En mulighed er, at der simpelt hen er tale om en indgangsbrolægning til hytten mod nord. Der er godt nok et spring på en meter fra brolægningen op til stenunderlagets start, men det kan forklares med, at hytten har haft et vindfang mod syd. Affaldslag: En horisont af affaldslagene syd for hyttetomten kan tolkes som samtidige med denne: profil 2 lag 11, profil 4 lag 8, profil 5 lag 2, profil 6 lag 17 samt profil 9. Adskillelsen mellem dette lag og det ovenliggende affaldslag (fase 7) var vanskelig i fladen. Den sikre lagadskillelse mellem horisonterne er således først sket i forbindelse med profilopmålingen. Soldemæssigt er disse affaldslag derfor samlet med det ovenliggende affaldslag. Grube: Længst mod nordvest i udgravningsfeltet fandtes en grube, der tolkes som samtidig med hyttetomten. Denne tolkning må dog tages med det forbehold, at gruben både mod vest, syd og øst er gennemskåret af recente kloakgrøfter (se profil 1) og således ikke direkte stratigrafisk kan knyttes til hyttetomten. Gruben er gravet 30 cm ned i flyvesandet og er opfyldt med en meget kompliceret lagfølge: nederst ligger et 5-10 cm tykt lag næsten udelukkende bestående af knogler fra fisk, fugle og pattedyr (=lag 36). Herpå er udlagt et 15 cm tykt lag rent gult ler. Herpå ligger 15 cm muld med trækulsnister. Øverst ligger et lag muld med klatter af rødbrændt ler. Mod øst er gruben kranset af et massivt lag knuste muslingeskaller og et sandlag. Denne grube må have haft en særlig funktion i fiskernes økonomi. Det gule lerlag virker udlagt og ikke bare aflejret, men hvorfor er der så først kommet det tykke lag knogler? Kan det øverste lag med rødbrændt ler modsvare lag 9, som udgjorde det yngste lag i hyttetomtens lagsekvens? Måske kan en gennemgang af de gamle fiskerkulturer og deres behov og funktioner besvare spørgsmålet. FASE 7: Yngre kulturlag/affaldslag/muslingelag (ca. 1640-1680) Hen over hyttetomtens sydlige del og syd herfor lå et 10 cm tykt kulturlag, som helt klart var yngre end hyttens sløjfning, idet laget ubrudt overlappede hyttens sydvæg. Det ses tydeligst på profil 4 (lag 1) samt på profil 2, 5, 7, 8, 9, 11 (matrix lag 10, 23, 25 og 27). Disse kulturlag var først og fremmest kendetegnet ved et meget højt indhold af knuste konksnegleskaller (se foto fig. 46), der
formentlig er fisket specifikt med henblik på madding til torskefiskeri. Dele af disse lag består af massive skalmængder. Det er antagelig disse skaller, vi kan takke for de ekstraordinært gode bevaringsforhold for knogler på stedet. I øvrigt er disse lag meget trækulholdige og sodsværtede og indeholder mange keramikskår: et udvalg af keramikken fra lag 25 og 27 er vist på fig. 24-27. At det ikke bare er få baldrede kar, det drejer sig om, ses f.eks. af, at keramikken fra én m2 (x65) indeholdt 13 randskår fra 13 forskellige kar! Stort set samtlige kakkelskår fra udgravningen stammer fra disse lag (se fig. 40). I hhv. lag 10 og 25 fandtes jernknive med bevaret benskaft. På den ene (x20) var skaftet lavet af en udsavet rørknogle, hvor kniven var kilet ind og nittet fast. Den anden havde skaft af to smukt ornamenterede benskinner pånittet knivsbladet (se fig. 37-38). Lag 27 indeholdt en fint poleret bennål (x148, se foto fig. 35) Lagene (lag 10, 25 og 27) indeholdt store mængder fiskekroge af jern, langt flere end i de ældre lag: 1 m2 af lag 25 indeholdt f.eks. 22 fragmenter af fiskekroge! (se fig. 30). Lag 25 gav i øvrigt udgravningens eneste mønt, som først fandtes som et grønt aftryk på en kounderkæbe og siden ved eftersøgning dukkede op in natura! Mønten var meget korroderet, så præget kunne ikke skelnes, men en ekspert fra Nationalmuseets Møntsamling foreslog, det kunne være en regnepenning (se fig. 12). Der kunne ikke knyttes nogen egentlig bebyggelse til disse affaldslag, men de afspejler i al fald rig aktivitet med de mange udpillede konksnegle, de mange fiskekroge, knivene, nålen og den store mængde trækul. Den tilhørende bebyggelse skal antagelig søges tæt nord eller syd for det udgravede område. FASE 8: Div. lerlag (ca. 1660-1720) Oven over de yngste egentlige kulturlag fandtes diverse lerholdige lag (matrix lag 26), som må afspejle en yngre bebyggelse: profil 1, lag 1-2. Denne bebyggelse må stratigrafisk have ligget i slutningen af 1600-tallet eller begyndelsen af 1700-tallet, men kan ikke nærmere struktureres. FASE 9: Grube (ca. 1720-1750) Hyttetomten var gennemgravet af en 50 cm dyb grube, som keramisk kunne dateres til 1700-tallet og således intet havde med selve hytten at gøre (se profil 10 og fladetegning fig. 4). Fundene fra gruben kaldes lag 34 (x176-181, se fotos fig. 20-23). De bestod bl.a. af størstedelen af et stort kogekar med hank samt en trebenet pande. Hertil kommer et trekantet bronzebeslag, mundingen af en glasflaske, 1 stk. hvidpudset kalkmørtel samt en samling store muslingeskaller af en art, som ikke fandtes i de ældre lag. Grubens funktion er uvis. FASE 10: Havemuld, kloakgrøfter, kabelgrøfter og hegnspæle (ca. 1900-2000) Fra slutningen af 1700-tallet frem til 2005, hvor gadehuset blev revet ned, har bebyggelsen på stedet ligget omtrent på samme sted og stedet for udgravningsfeltet har været baghave. Hele feltet var da også dækket af et 45-50 cm tykt lag havemuld. Oven på dette var udlagt 10 cm perlesten. I løbet af 1900-tallet var der nedgravet kloak til ejendommen Østergade 4b i to brede render gennem feltet (se fig. 3) i over en meters dybde, så alt af arkæologisk interesse er gravet igennem på deres vej. Tværs gennem feltet ses et elkabel af ældre dato, der fører frem til ejendommen Østergade 4b (se fig. 3). Det slår et mærkværdigt sving på midten, hvilket formentlig skyldes, at man har måttet grave kabelgrøften udenom et træ ell. lign. Kabelgrøften har kun i den nordlige del ødelagt de arkæologiske lag. Nord-syd gennem feltet fandtes nedgravningerne til en række kraftige stolper stående med en meters mellemrum (se profil 2). De var gravet 80 cm ned og har således gennemgravet de
arkæologiske lag. Stolperne er hevet op indenfor få år før udgravningen, idet de dækkende perlesten er røget ned i stolpesporet. Den arkæologiske søgegrøft fra juli 2005 blev ikke gravet længere ned end toppen af fortidsmindet, da det først var erkendt. Dog var der sket en vis ødelæggelse i den sydvestlige og sydøstlige del (se fig. 3). KONKLUSION Udgravningen i Østergade 4a gav en meget fin lagsekvens, som belyser et forløb fra den første bebyggelse blev etableret på stedet ca. 1600 ovenpå en flyvesandsbanke, hvor sandflyvningen en årrække har stået stille, så vækster har kunnet etablere sig. Umiddelbart ovenpå denne væksthorisont kommer de første affaldslag med meget velbevarede knogler samt keramik fra en nærliggende bebyggelse. Herpå kommer en horisont med ildsteder, som tilsyneladende har fungeret under åben himmel i forbindelse med en sæsonfiskerbebyggelse. Så etableres en 6x3 meter stor hytte på stedet anlagt på ralunderlag med vægge på små syldsten samt en mulig indgangsbrolægning i et vindfang. Denne hytte har enten tjent som beboelse for fiskere eller som baghus i forbindelse med et større hus. Efter hyttens nedrivning en gang i 1600-tallet er der aflejret affaldslag ovenpå med store mængder knuste konksnegle, der er udnyttede til madding, samt talrige fiskeknogler, mange fiskekroge samt to smukke knive med benskaft. Endvidere fandtes en fundrig grube fra 1700-tallet. Det velbevarede knoglemateriale, som blev vandsoldet, har et rigt forskningspotentiale p.gr. af dets gode bevaringstilstand, som gør, at selv helt små fiskeknogler er til stede. På denne måde vil man kunne få et detaljeret billede af datidens fiskeri og øvrige faunaudnyttelse. Gilleleje 21. februar 2006 Tim Jonas Grønnegaard arkæolog cand. phil.
A Lokaliteten er markeret med rødt. Fig. 1
FELTOVERSIGT Udgravningsfelterne er markeret med rødt. Fig. 2
RECENTE FORSTYRRELSER Nyere tids forstyrrelser, som griber forstyrrende ned i 1600-tals-lagene. Fig. 3 Rød: Kloakgrøfter. Grøn: Kabel. Blå: Søgegrøft.
DIV. STENLÆGNINGER. Forsimplet samtegning af niveau 2 efter fjernelse af div. gulvlag, muslingelag m.v.. Fig. 4 Lag 19 er stenunderlag for hyttetomt. Lag 6 er nedgravning til syldstensrække i nordvæg. Lag 24 er en brolægningsrest af 10-15 cm store rundede sten, som kan være samtidig med hyttetomten. Lag 35 er en ansamling af håndstore sten. De udgør næppe en egentlig brolægning, idet lignende sten ligger jævnt spredt i fylden omkring. Yngre forstyrrelser og balke er angivet med hvidt. Oprindelig overflade af flyvesand eller affaldslag er angivet med gult.
ÆLDRE STRUKTURER Strukturer i fladen ældre end hyttetomten. Fig. 5 Ildsteder: Anl. 40-43. Rektangulære belægninger af rødbrændt ler. Tolkes som ildsteder, evt. under åben himmel. Anl. 40 kan muligvis have fortsat mod vest, men er måske forstyrret af søgegrøft Stolpehuller: Anl. 45-46. Begge indeholder stolpespor. Indgår ikke i nogen erkendbar sammenhæng.
MATRIX Muldlag/havelag 34 Grube 26 Lerlag 10 Affaldsla g/ 23 Affaldslag/ udsmidslag 25 Affaldsla g/ 27 Affaldsla g/ 9 Rødbrændt ler 22 Lerlag 36 Lag grube i 12 Lergulv i hus 24 Stenbrolægni ng 7 Stenunderl ag i hus 33 Affaldslag/ udsmidslag 41 Ildsted 42 Ildsted 43 Ildsted 44 Udsmidslag/affaldslag 37/38 Udsmidslag/affaldslag 45 Stolpehul Fig. 6
A AVISUDKLIP Avisudklip fra Frederiksborg Amts Avis 10/9 2005. Fig. 7
A FOTOS Feltet efter bortgravning af recente forstyrrelser: Kloakrørlægninger, kabellægning og søgegrøft. Fig. 8 Set fra nord. Stenunderlag (lag 19) til hyttetomt afrenset i fladen. Stenunderlaget fortsætter bag balken i baggrunden. Fig. 9 Til højre ses stenlægning lag 24.
FOTOS De fundførende lag fra 1600-tallet blev vandsoldet. På billedet ses Museets inspektør Liv Appel og Lars, der deltog som frivillig medhjælper. Solderest efter bortspuling af jord. Som man ser indeholder jorden store mængder meget velbevarede fiskeknogler. Her udover ses rødder, småsten, trækul og stumper af muslingeskaller. Oksekæbe, hvor der forrest ses et grønt aftryk efter en mønt. Selve mønten blev eftersøgt og dukkede op kort efter!
FOTOS Amatørarkæolog Hanne Pejtersen Fig. 14 Museumsleder Søren Frandsen deltog også Fig. 13 gennemgik fladen med sin metaldetektor. i undersøgelsen. Profil 2, set fra vest. De sorte klammer markerer tykkelsen af gulvlag og stenunderlag Fig. 15 i hyttetomt.
FOTOS Profil 2, set fra vest. 1: Fundamentsgrøft til syldsten. 2: Div. gulvlag og stenunderlag til Fig. 16 hyttetomt. 3: Recent nedgravning til hegnsstolpe. Profil 6, set fra øst. 1: Syldsten til nordvæg i hyttetomt. 2: Div. gulvlag og stenunderlag Fig. 17 i hyttetomt.
FOTOS Bevaret syldstensrække i nordvæg af hyttetomt afrenset i fladen. Fig. 18 Profil 6 set fra øst. 1: Diverse gulvlag og stenunderlag i hyttetomt. 2: Fundamentsgrøft til syldsten i sydvæg. 3: Affaldslag syd for hyttetomt. 4: Flyvesand. Fig. 19
GENSTANDSFOTOS LAG 34 Flaskehals x179. Fig. 22 Kogekar x176. Fig. 20 Lerpande x 176 (håndtaget findes også i Fig. 21 fundet). Kalkmørtel med pudset overflade. Fig. 23a Muslingeskaller af arten Molboøsters Bronzebeslag x178. Fig. 23b (Cyprina Islandica) x180. Fig. 23c
GENSTANDSFOTOS KERAMIK LAG 25 Lag 25. Øverst al keramik fra 103/98 (x65). Nederst al keramik fra 104/99 (x82). Fig. 24 Fig. 25
GENSTANDSFOTOS. Lag 27. Øverst al keramik fra 101/99 (x134). Nederst al keramik fra 101/100 (x139). Fig. 26 Fig. 27
GENSTANDSFOTOS Lag 37/38. Øverst al keramik fra 103/99 (x194). Nederst al keramik fra 103/102 (x206). Fig. 28 Fig. 29
GENSTANDSFOTOS Udvalg af fiskekroge (lag 10, x30) Fig. 30
GENSTANDSFOTOS Div. skår fra drikkeglas o.a. glasbægre. x132 (lag 27) x192 (lag 37/38) x218 (lag 37/38) Fig. 33 Div. skår af vinduesglas. x137 (lag 27) x152 (lag 27) x159 (lag 27)
GENSTANDSFOTOS Øverst jernkniv med benskaft x20 (lag 10). Fig. 37 Nederst jernkniv med benskaft x91 (lag 25). Fig. 38 Øverst bennål x148 (lag 27). Fig. 35 Nederst bennål x234 (lag 44) Fig. 36
GENSTANDSFOTOS Tagtegl fra lag 37/38. Øverst et samlet billede. Nederst et eksemplar af hver tegltype. Fig. 39 Fragmenter af grønglaseret kakkel: Fig. 40 x4 (lag 7), x8 (lag 7), x44 (lag 10), x66 (lag 25), x100 (lag 26) og x146 (lag 27). Fragm. slibesten af skifer, x175 (lag 33). Fig. 41
Udvalg af hele skaller fra lag 10 (x21). Fig. 46 Tv. Molboøsters, i midten Rødkonk, th. Alm. Konk. ØSTERGADE 4 GENSTANDSFOTOS To små sølv(?)- beslag, fundet sammen. x158 (lag 27) Fig. 43 Bronzegenstand af uvis funktion. Fig. 42 x217 (lag 37/38). 13 små messingbeslag, fundet sammen. x210 (lag 37/38). Fig. 44 Knogler fra lag 27 102/98 (x147) Fig. 45
PROFILER Profil 1 Lagbeskrivelse. Arkæologisk relavante lag er fremhævet med farve. 1 Nedgravning/grube opfyldt med diverse ler- og knoglelag. 2 Brun muld med klatter af rødbrændt ler. 3 Gråbrun muld med en del trækulsnister. 4 Gult ler (lergulv?). 5 Mørk gråbrun muld med talrige knogler fra fisk og pattedyr. 6 Brungult sand. 7 Kompakt lag af knuste muslingeskaller. 8 Som 9, evt. samme lag? 9 Gråt muldblandet sand (evt. muldhorisont samtidig med bebyggelse?). 10 Flyvesand 11 Nedgravning til rec. Kloakrør. 12 Nedgravning til rec. Kloakrør. 13 Opfyldt søgegrøft 2005. Fig. 47
PROFILER Fig. 48 Lagbeskrivelse, profil 2. Arkæologisk relevante lag er fremhævet med farve. 1 Rødbrændt ler. 2 Strandsten og ral. Underlag for lergulv, yngre fase. 3 Gult ler (gulvlag i hustomt). 4 Knuste konksnegleskaller liggende i brunt leret muld. 5 Massivt lag af ral. Underlag for lergulv, ældste fase. 6 Sortgråt sodsværtet muldet sand med en del trækulsnister + spr. Fiskeknogler. 7 Gråbrunt leret muldblandet sand med en del trækulsnister. 8 Gråt muldblandet sand. 9 Nedgravning til syldstensrække i nordvæg. 10 Sortgrå sodsværtet muldet sand med en del trækulsnister, talrige knuste konksnegleskaller, talrige fiskeknogler (meget velbevarede) + knogler fra større dyr/fugle i mindre tal, spredte keramikskår + en smule brændt lerklining. 11 Gråt, let sodsværtet, let muldblandet sand med spredt trækul. 12 Trækulslinse. 13 Flyvesand. 14 Recente nedgravninger til hegnspæle. 15 Søgegrøft 2005.
PROFILER Profil 3, lagbeskrivelse. Arkæologisk relevante lag er fremhævet med farve. 1 Gråt muldblandet sand. Formentlig fossil muldhorisont. 2 Flyvesand. Fig. 49 Profil 5, lagbeskrivelse. Arkæologisk relevante lag er fremhævet med farve. 1 Sortgråt sodsværtet sandet muld med talrige knuste skaller af konksnegle, talrige trækulsnister, talrige fiskeknogler + enkelte knogler fra landdyr + spredte keramikskår. 2 Sortgråt sodsværtet sandet muld med talrige trækulsnister, men stort set uden konksnegleskaller. 3 Lyst brungråt, let muldblandet sand. 4 Mørkt brungråt muldblandet sand. Formentlig væksthorisont. 5 Flyvesand. Fig. 50
PROFILER Profil 4, lagbeskrivelse. Arkæologisk relevante lag er fremhævet med farve. 1 Massivt lag af knuste konksnegleskaller. 2 Gult ler. Lergulv i hustomt. 3 Massivt lag af ral (1-10 cm store strandsten). 4 Klumper af gult ler i brun sandet muld. I bunden et lag ral + stumper af brændt lerklining. 5 Gulbrunt, let leret sandet muld med klatter af gult ler + stumper af tagtegl. 6 Gråt muldblandet sand med spredt trækul. 7 Nedgravning opfyldt med brungråt muldblandet sand. = Sydvæg i hustomt. 8 Sortgråt sodsværtet muldblandet sand med en del trækulsnister. 9 Flyvesand. Fig. 52
PROFILER Fig. 53 Profil 6, lagbeskrivelse. Arkæologisk relevante lag er markeret med farve. 1 Rødbrændt ler. 2 Rallag (1-2 cm store strandsten). Yngste fase af stenunderlag til hustomt. 3 Gult sand. Muligvis underlag for gulv? 4 Tynd linse af knuste muslingeskaller/konksnegle. 5 Gult ler. Lergulv. 6 Massivt lag af udlagte strandsten og ral (1-10 cm store strandsten). Ældste stenunderlag i hus. 7 Nedgravning i flyvesand, hvori er lagt hovedstore sten. Syldsten til nordvæg i hus. 8 Gråbrun muld med klatter af gult ler. 9 Lyst brungråt, let muldblandet sand. Formentlig fossil muldhorisont. 10 Tørveagtig fedtet og organisk trækulslinse. 11 Tynd linse af rødbrændt ler. 12 Tynd linse af knuste muslingeskaller/konksnegle. 13 Brun muld med små klatter af gult ler, spredte trækulsnister og enkelte småsten. Formentlig = sydvæg i hus. 14 Lyst brungråt let muldblandet sand. 15 Sortgråt sodsværtet sandet muld med talrige knuste skaller af konksnegl, talrige trækulsnister, talrige fiskeknogler. 16 Gult let leret sand. Uvis funktion underlag? 17 Sortgråt sodsværtet sandet muld med talrige trækulsnister, men stort set uden konksnegleskaller. 18 Mørk brungrå muldblandet sand. Formentlig væksthorisont. 19 Flyvesand. 20 Søgegrøft 2005. 21 Recent forstyrrelse, evt. i forbindelse med anlæggelse af hus mod nord.
PROFILER Fig. 54 Profil 7, lagbeskrivelse. Arkæologisk relevante lag er fremhævede med farve. 1 Mørkebrun muld med klatter af gult ler. 2 Tynd linse af gult sandet ler. 3 Sortgråt sodsværtet muldblandet sand med talrige trækulsnister, en del fiskeknogler + spredte knuste muslingeskaller. 4 Rødbrunt (rødbrændt) leret sand med en del trækulsnister. Ildsted? = Anl. 42. 5 Lyst gulgråt sand. I den vestlige del en del håndstore sten. 6 Gråt, let muldblandet sand med spredt trækul. 7 Gulbrunt sand. Formentlig væksthorisont. 8 Flyvesand. 9 Recent nedgravning til kloakrør.
PROFILER Fig. 55 Profil 8, lagbeskrivelse. Arkæologisk relevante lag er fremhævet med farve. 1 Sortgråt sodsværtet muldblandet sand med talrige trækulsnister, en del fiskeknogler + spr. knuste muslingeskaller. 2 Lyst gulgråt sand med en del håndstore strandsten. 3 Gråt let muldblandet sand m. spr. trækul. 4 Gulbrunt sand (formentlig væksthorisont). 5 Flyvesand. 6 Recent nedgravning til kloakrør.
PROFILER Profil 9, lagbeskrivelse. Arkæologisk relevante lag er fremhævet med farve. 1 Rødbrændt ler. 2 Rallag. 3 Rallag. 2-10 cm store sten udlagt som underlag for hustomt. 4 Gulgråt sodsværtet sand. 5 Rødbrændt sandet ler med spredt trækul. Ildsted? = Anl. 43. 6 Gulgråt sand med enkelte 3-4 cm store sten. 7 Lyst gulgråt let muldblandet sand med spredt trækul og en del 5-8 cm store sten i den øverste del. 8 Gulbrunt let leret sand. Formentlig væksthorisont. 9 Flyvesand. 10 Brun muld. Formentlig fyld efter fjernelse af syldsten i nordvæg. 11 Gråt let muldblandet sand. Formentlig fossil muldhorisont. 12 Brun muld. Formentlig fyld efter fjernelse af syldsten i sydvæg. 13 Gult ler. Lergulv? 14 Tynd linse af knuste konksnegle-/muslingeskaller. 15 Sortgråt sodsværtet muld med en del trækulsnister + spr. keramik. Heri fandtes en del stumper af tagtegl, som ikke sås i de andre lag. 16 Rødbrunt (rødbrændt) leret sand m. en del trækul. Ildsted? = Anl. 42. 17 Recent nedgravning til kloakrør.
PROFILER Fig. 57 rofil 10, lagbeskrivelse. Arkæologisk relevante lag er markeret med farve. 1 Rødbrændt ler. 2 Gult ler (lergulv). 3 Rallag (2-10 cm store strandsten). Underlag for gulv i hus. 4 Sortgrå sodsværtet sandet muld med en del trækul. 5 Lysegråt sand. 6 Rødbrændt sandet ler med spredt trækul. Ildsted? = Anl. 43. 7 Gulgråt sand med enkelte 3-4 cm store sten. 8 Mørkegråt sodsværtet sand med en del trækulsnister. 9 Gulbrun let leret sand. Formentlig væksthorisont. 10 Brun muld med spredt trækul. 11 Rallag. Yngste fase af stenunderlag for gulv i hustomt. 12 Grube opfyldt med mørkebrun muld m. spr. småsten, spr. stumper af muslingeskaller og spr. keramikskår (tilsyneladende 1700-tal) = Anl. 34). 13 Rec. nedgravning til kloakrør. 14 Flyvesand.
PROFILER Profil 11, lagbeskrivelse. Arkæologisk relevante lag er fremhævet med farve. 1 Brun muld m. spr. trækul og spr. klatter af gult ler. 2 Gult ler blandet med brun muld (lergulv?). 3 Sortgrå sodsværtet muld m. en del trækulsnister, talrige knuste skaller af konksnegl, talrige fiskeknogler, spredt keramik. 4 Tynd linse af knuste konksnegle-/muslingeskaller. 5 Rødbrunt (rødbrændt) leret sand med en del trækul. Ildsted? = Anl. 42. 6 Mørkegrå sodsværtet muldblandet sand m. en del trækulsnister + spr. keramik. Heri fandtes en del stumper af tagtegl, som ikke sås i de andre lag. 7 Rødbrunt (rødbrændt) leret sand m. spr. trækulsnister. Ildsted? = Anl. 41. 8 Lyst gulgråt let muldblandet sand m. spr. trækul og en del 5-6 cm store sten i den øverste del. 9 Gulbrun let leret sand. Formentlig væksthorisont. 10 Flyvesand. 11 Stenspor efter syldstensrække til sydvæg i hustomt. 12 Rallag. Underlag for gulv i hustomt.