Kortfattet evaluering af Mariagerfjord Kommunes rehabiliteringstilbud til borgere med diabetes, KOL- og Hjerte- kar lidelser 2011

Relaterede dokumenter
Livsstilscenter Brædstrup

REGION HOVEDSTADEN Multisygdom definition: 3 eller flere samtidige kroniske sygdomme

Uddybende om emner, som relaterer sig til udfordringsbilledet som beskrevet i plenum. Sygelighed Unge

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Region Hovedstaden Tal for Region Hovedstaden

Høje-Taastrup Kommune. Høje-Taastrup Kommune Tal for 2017

Halsnæs Kommune. Halsnæs Kommune Tal for 2017

Furesø Kommune. Furesø Kommune Tal for 2017

Furesø Kommune. Furesø Kommune Tal for 2017

Hørsholm Kommune. Hørsholm Kommune Tal for 2017

Glostrup Kommune. Glostrup Kommune Tal for 2017

Dragør Kommune. Dragør Kommune Tal for 2017

Social ulighed i sundhedsadfærd, risikofaktorer og kronisk sygdom

Slutevaluering af projekt Styrket indsats på kost- og motionsområdet

Aktivitetsbestemt medfinansiering Tønder Kommune 2015

Ledelsesinformation på sundhedsområdet Ikast-Brande Kommune

Sundhedsprofilen Hvordan har du det? Data for Skanderborg Kommune. Kultur-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget Den 4.

8.3 Overvægt og fedme

Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 Resultatet for Skanderborg Kommune

De i alt 220 deltagere, som frem til primo december 2011 har påbegyndt et forløb, fordeler sig på følgende henvisningsdiagnoser:

Sundhedsudgifter til personer med kroniske sygdomme i Københavns Kommune

Aktivitetsbestemt medfinansiering for Fredericia Kommune 2017

Virksomhedsrapport. Sundhed og Bæredygtig Udvikling ultimo 2012 Aktivitetsstatus

Kommunal medfinansiering, top 10 diagnoser

Fra bænkevarmer til danseløve. Resultaterne er opsamlet i perioden august 2009 til marts 2010

Hedensted Kommune Midtvejsevaluering af Sundhedstilbuddet For ledige og sygemeldte borgere 30+

Besvarelse af spørgsmål fra Cecilia Lonning-Skovgaard (V) og Pia Allerslev (V) vedrørende vægttabstilbud i Københavns Kommune

Social ulighed i sundhed

5.6 Overvægt og undervægt

Kapitel 11. Resultater fra helbredsundersøgelsen

Kapitel 11. Resultater fra helbredsundersøgelsen

Udfordringer for sundhedsarbejdet

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

Forslag til 2 modeller for fremtidig drift af rehabiliteringsforløb til borgere med KOL, iskæmisk hjertesygdom og diabetes type 2.

Resultater fra 1. sundhedsprofil og 2. sundhedsprofil

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Notat. Stigning af udgifterne til medfinansiering. Sundhedsudvalget

Det sunde livs geografi. Sundhed og sygdom i sønderjyske byer

Hvordan har du det? 2017

Kommunal medfinansiering 2014

Mulighederne i anvendelsen af sundhedsprofilen. Faxe Kommune. Jakob Kjellberg

Medfinansieringsrapport, 2014

Genoptræning Kommunen har særlige forpligtelser over for borgere før og efter sygehusindlæggelse hvad angår hjemmesygepleje og genoptræning.

Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september

Aktivitetsbeskrivelse, budget

Ringkøbing-Skjern Kommune Effekt lærings- og mestringsforløb Rapport

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug

Antal borgere over 16 år i Region Sjællands kommuner afrundet til nærmeste 100

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Budgetområdebeskrivelse, Budgetområde Sundhed 621

Livsstilscenter Brædstrup Landskursus for diabetessygeplejersker d. 28/

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010

Bliv klogere på din sundhed. Medarbejderens egen sundhedsmappe

Social- og Sundhedsudvalget Januar Fokus på politikområde Sundhedsudgifter

Den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet i Assens Kommune i 2012, 2013 og 2014 opdelt på kategorier

Aktivitetsbestemt medfinansiering i 2012

Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden

Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Faxe Kommune juni 2013

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner

Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d

Sundhedsadfærd, risikofaktorer og kronisk sygdom - Status og udvikling over tid. v/maja Bülow Lykke

SUOC Team Udvikling og Sundhed

Den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet i Assens Kommune i 2012, 2013 og 2014 opdelt på kategorier

Guide: Er din krop sund?

Ledelsesinformation. Sundhed og Bæredygtig Udvikling ultimo 2011

Bilag 1: Fakta om diabetes

Sygelighed og kontakt til sundhedsvæsenet

Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Faxe Kommune juni 2013

Kodeark for DRG. Ark over lokale koder. t_amb<åååå>_10<mmm><åååå>

Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Forebyggelige indlæggelser


Aktivitetsbestemt Kommunal medfinansiering

Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt. Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme

Tabel 7.1 Borgere i kommunerne, som har diabetes

Tværkommunalt udviklingsprojekt indenfor kronikerrehabilitering - en succes!

NY OVERENSKOMST 2018

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug

Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Somatik Faxe Kommune

ÆLDRESUNDHEDSPROFILEN 2015

Mulighederne i anvendelsen af sundhedsprofilen og datagrundlaget. Jakob Kjellberg

Indlæggelsestid og genindlæggelser

Sundhedsprofil. for Region Hovedstaden og kommuner 2017 Kronisk sygdom. Region Hovedstaden Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Vordingborg Kommune. sundhedsprofil for Vordingborg Kommune

Lystrup skole - Årsrapport

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge Kommune. sundhedsprofil for køge Kommune

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Sorø Kommune. sundhedsprofil for Sorø Kommune

Evaluering af den Sundhedspolitiske Strategi år

Fælles udfordringer i Region Sjælland

Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme

Motion - fysisk aktivitet

Kronisk sygdom i Frederikssund, Gribskov og Halsnæs kommuner Resultater fra Sundhedsprofil for Region Hovedstaden og kommuner 2017

En analyse af sygehusforbrug med særligt fokus på forskelle på kommunalt niveau

Kapitel 16. Hvilken betydning har kondital for selvvurderet helbred og blodsukker?

Biologiske risikofaktorer, såsom svær overvægt, har stor betydning for både mænd og kvinder.

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Solrød Kommune. sundhedsprofil for solrød Kommune

Profiler for patienterne, der står for de højeste sundhedsudgifter

Transkript:

Kortfattet evaluering af Mariagerfjord Kommunes stilbud til borgere med diabetes, - og Hjerte- kar lidelser 2011 Om tilbuddet... 143 borgere har gennemført et stilbud i perioden januar 2011 til marts 2012 68 med diabetes* 35 med hjerte-kar sygdom 40 med * borgere kan have mere end en af diagnoserne, men er kun opført med 1. Resultater Gennemførselsprocenten for alle tre grupper er 76 % (186 er startet, 44 er faldet fra) Diabetes Resultaterne for borgere med diabetes er meget positive 2/3 af deltagerne diabetestilbuddet er svært overvægtige (BMI over 30) ved start på tilbuddet, Det gennemsnitlige BMI for alle deltagere var 33. 80 % har tab sig 3 måneder efter tilbuddet Ligeledes har hele 80 % stadig tabt sig hele 9 måneder efter tilbuddet Deltagerne vedbliver at tabe sig efter tilbuddet er endt. 2,1 kilo i gennemsnit efter 3 måneder, 4,6 kilo efter 9 måneder Omkring 82 % har forbedret deres kondition efter 3 måneder. De fleste (78 %) har fastholdt deres forbedring af kondition efter 9 måneder Baseret på få tal er der tegn på, at antal indlæggelser og antal ambulante besøg på sygehus er faldet efter et sforløb. Dermed er den kommunale medfinansiering ligeledes faldet (hvilket ikke kan påvises, da taksterne er ændret undervejs) Der er forbedringer både for indlæggelser og ambulante besøg generelt og for lidelser mere direkte relateret til diabetes. Hjerte-Kar sygdomme Hjerteholdene viser også positive resultater Knap halvdelen var svært overvægtige ved start, og det gennemsnitlige BMI var 30,5 80 % har tabt sig efter 3 måneder 63 % har tabt sig efter 9 måneder Deltagerne har tabt sig og fastholdt vægttabet. Det gennemsnitlige vægttab er henholdsvis 2,2 kilo og 1,5 kilo efter 3 og 9 måneder har forbedret kondition efter 3 måneder (22 ud af 23) 1

2/3 har stadig forbedret sig efter 9 måneder men forbedringen er noget mindre Henholdsvis 65 % og 81 % vurderer deres eget helbred bedre 3 og 9 måneder efter start. Da hjertesygdom ofte debuterer pludseligt, og de fleste deltagere ikke har mærket sygdom før et hjertetilfælde, kan der ikke udarbejdes et troværdigt før og efter billede af sundhedsudgifterne for deltagerne. Resultaterne for borgere med er mere beskedne, men udgangspunktet for de fleste borgere med er også sværere, og det er også et succeskriterium at hindre en forværring af sygdommen. Overvægt er ikke på samme måde dominerende, som de to andre grupper. Til gengæld er selv beskedne forbedringer af kondital og åndenød afgørende for borgerens livskvalitet og selvhjulpenhed. Bilag 45 % var svært overvægtige ved start. 3 borgere var undervægtige 44 % af de overvægtige havde tabt sig. Gennemsnitligt havde de borgere, der var overvægtige eller svært overvægtige ved start, holdt deres vægt efter 9 måneder. Konditallet var for borgerne ved projektstart meget lave 12,6 75 % havde forbedret deres kondital efter 3 måneder. Det havde 62 % stadig efter 9 måneder Selvvurderet helbred var gennemsnitligt lavt (59 på en skala til 100) ved projektstart Godt halvdelen havde oplevet en svag forbedring efter 3 måneder Deltagerne turde anstrenge sig mere 3 måneder efter projektstart. Det var også tilfældet 9 måneder efter (stigning på Borg-skalaen) Baseret på få tal er der tegn på, at antal indlæggelser og antal ambulante besøg på sygehus er faldet efter et sforløb. Dermed er den kommunale medfinansiering ligeledes faldet (hvilket ikke kan påvises, da taksterne er ændret undervejs) Der er forbedringer både for indlæggelser og ambulante besøg generelt og for lidelser mere direkte relateret til. Diabetespatienter 68 deltagere 30 mænd og 38 kvinder Gennemsnitsalder 62 år. Heraf under 25 under 60 år. Yngste 37 år, ældste 79 år Gennemsnitlig BMI 33,7 46 svært overvægtige (BMI på 30 og derover) 19 overvægtige (BMI mellem 25 og 29,9) 3 normalvægtige (BMI mellem 18,5 og 24,9) 0 undervægtige (BMI under 18,5) 2

Tabel 1: Diabetes. Resultater, vægt Gennemsnitligt vægttab - 2,1 kg. - 4,6-5,9-13,5 kg. / + 4,2 kg - 17,8 kg; / + 3,1 kg - 18,8 kg. / + 2,4 kg. måling 61 42 11 Antal, der har tabt sig 49 (80 %) 34 (81 %) 10 (91 %) Diabetes. Resultater kondital Gennemsnitligt kondital ved start: 23,0 Forbedring ved 12 uger: 1,9 (24 forbedret ud af 29 = 82 %) Forbedring ved 36 uger: 2,2 (14 ud af 18 = 78 %) Forbedring efter 52 uger: for få målinger Diabetes. Resultat selvvurderet helbred: Gennemsnit ved start: 65 (på en skala på 100) Forbedring ved 12 uger: 6,3 (34 forbedret ud af 56 = 61 %) Forbedring ved 36 uger: 13 forbedret ud af 26 = 50 %) Tabel 2: Indlæggelser og ambulante ydelser på sygehus (somatisk) for 37 borgere, der har deltaget i diabetes 2011 9 måneder før 9 måneder efter somatiske indlæggelser på sygehus Indlæggelser med diabetes eller hjertesygdom* ambulante besøg i alt Ambulante besøg vedr. diabetes* 22 6 156 57 7 4 115 43 * Hvor koderne DI (hjerte) eller DE (Endokrine og metaboliske sygdomme) er årsag. Mange andre sygdomme kan være resultat af diabetes (f.eks. i øjnene og nyrerne) Hjertepatienter 35 deltagere 24 mænd og 11 kvinder Gennemsnitsalder 65 år. Heraf 10 under 60 år. Yngste 32 år, ældste 81 år Gennemsnitlig BMI 30,5 16 svært overvægtige (BMI på 30 og derover) 14 overvægtige (BMI mellem 25 og 29,9) 4 normalvægtige (BMI mellem 18,5 og 24,9) 0 undervægtige (BMI under 18,5) 3

Tabel 3. Hjerte-Kar. Resultater, vægt Gennemsnitligt vægttab (for deltagere - 2,2 kg. - 1,5 kg. - 2,2 kg. med BMI over 25) -7,5 kg. / + 2,8 kg - 6,8 kg; / + 2,1 kg - 9,2 kg. / + 3,9 kg. måling 32 19 9 Antal, der har tabt sig 26 (81 %) 12 (63 %) 7 (78 %) Hjerte. Resultater kondital Gennemsnitligt kondital ved start: 23,2 (27 borgere med måling) Forbedring ved 12 uger: 1,8 (22 forbedret ud af 23 = 96 %) Forbedring ved 36 uger: 0,9 (8 ud af 13 = 61 %) Hjerte. Resultat selvvurderet helbred: Gennemsnit ved start: 65 (på en skala på 100) Forbedring ved 12 uger: 10,1( 19 forbedret ud af 29 = 65 %) Forbedring ved 36 uger: 8,0 (13 forbedret ud af 16 = 81 %) Tabel 4. Indlæggelser og ambulante ydelser på somatisk sygehus for 26 borgere, der har deltaget i hjerte-kar 9 måneder før 9 måneder efter indlæggelser Indlæggelser med hjertesygdom* ambulante besøg ambulante besøg vedr hjertesygdom 35 29 56 24 13 9 59 19 * DI 00 99 (sygdomme i kredsløbsorganer) samt DZ koder vedr mistanker om hjertesygdom og DZ50 Kontakt mhp genoptræning, der oftest bruges ved hjertepatienter Resultaterne virker umiddelbart positive, men da hjerte-kar sygdomme ofte debuterer med en indlæggelse og efterfølgende et længere ambulant kontrolforløb, er det ikke retvisende, at lave en før og efter analyse på sundhedsudgifter for hjertepatienter, 40 deltagere 19 mænd og 21 kvinder Gennemsnitsalder 66 år. Heraf 12 under 60 år. Yngste 48 år, ældste79 år Gennemsnitlig BMI 29 18 svært overvægtige (BMI på 30 og derover) 7 overvægtige (BMI mellem 25 og 29,9) 10 normalvægtige (BMI mellem 18,5 og 24,9) 3 undervægtige (BMI under 18,5) 4

Tabel 5. Resultater, vægt. Gennemsnitlig (for deltagere med BMI PLUS 0,3 kg. - 0,3 kg. 0 kg. over 25) -3,7 kg. / + 3,8 kg - 6,8 kg; / + 2,1 kg - 11,6 kg. / + 7,9 kg. måling BMI + 25 25 11 6 Antal, der har tabt sig af BMI + 25 11 (44 %) 5 (45 %) 2. Resultater kondital Gennemsnitligt kondital ved start: 12,6 (38 borgere med måling) Forbedring ved 12 uger: 1,7( 28 forbedret ud af 37 = 75 %) Forbedring ved 36 uger: 1,1 (10 ud af 16 = 62 %). Resultat selvvurderet helbred: Gennemsnit ved start: 59 (på en skala på 100) Forbedring ved 12 uger: 8 (19 forbedret ud af 36 = 53 %) Forbedring ved 36 uger: 1 (8 forbedret ud af 19 = 42 %) Åndenødsskala (MCR) Skala fra 1 til 5: 1 er bedst, 5 er værst åndenød MCR ved start: 2,66 MCR ved 12 uger: 2,39 MCR ved 36 uger: 2,66 Borg-skala Skala fra 1 til 10 over oplevet åndenød under konditest. Jo mere, borgeren tør anstrenge sig, jo bedre (jo højre tal, jo bedre) Borg ved start: 5,18 Borg ved 12 uger: 5,58 Borg ved 36 uger: 5,81 Tabel 6. Indlæggelser og ambulante ydelser på somatisk sygehus for 30 borgere, der har deltaget i 6 måneder før 6 måneder efter somatiske indlæggelser på sygehus Indlæggelser vedr. * ambulante besøg i alt Antal besøg vedr. 8 2 65 8 4 1 51 4 * Hvor koderne er DJ 40 47: Kroniske sygdomme i nedre luftveje 5