UNDERVISNINGSMATERIALE TIL BRUG VED BESØG PÅ RIBE VIKINGECENTER

UNDERVISNINGSMATERIALE TIL BRUG VED BESØG PÅ RIBE VIKINGECENTER FORMÅLET med de følgende sider er at give skoleklasser ideer til og muligheder for at forberede et besøg på Ribe VikingeCenter tage gode notater under besøget. Notater som kan bruges i det videre arbejde med emnet arbejde praktisk med emnet Vikingetiden MÅLGRUPPEN er primært 4., 5. og 6. klassetrin FOLKESKOLENS FORMÅL FOR FAGET HISTORIE Formålet med undervisningen i historie er at styrke elevernes historiebevidsthed og identitet og øge deres lyst til og motivation for aktiv deltagelse i et demokratisk samfund. Dette sker ved at fremme deres indsigt i, at mennesker er historieskabte såvel som historieskabende. Stk. 2. Ved at arbejde med samspillet mellem fortid, nutid og fremtid skal eleverne udvikjle deres indsigt i menneskers liv og livsvilkår gennem tiderne. Herved skal de udvikle deres forståelse af og holdning til egen kultur, andre kulturer og menneskers samspil med naturen. Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne mulighed for overblik og fordybelse i vedkommende historiske kundskabsområder og fremme deres indsigt i kontinuitet og forandring. Undervisningen skal bygge på og stimulere elevernes evne til indlevelse, analyse og vurdering og fremme deres lyst til at videregive og skabe historiske fortællinger på baggrund af tilegnet viden. Et besøg på Ribe VikingeCenter åbner oplagte muligheder for motivation, forståelse, indlevelse, indsigt og aktiv viden. Andre aspekter af historieundervisningen tilgodeses bedre på andre måder. En del af opgaverne i dette materiale sigter således mod fordybelse og mod at øge elevernes evne til analyse og vurdering samt til at skabe historiske fortællinger. For at gøre det mere overskueligt for underviseren, har vi opstillet et skema over de centrale kundskabs- og færdighedsområder, som børnene forventes at beherske efter hhv. 4. og 6. klassetrin. (jvf. Klare Mål i undervisningsministeriets faghæfte for historie). I skemaet er markeret de delmål, som de enkelte opgaver i Ribe VikingeCenters materiale sigter imod. DELMÅL FOR 4. OG 6. KLASSE Man kan nå sine mål ad mange forskellige veje. I skemaerne er markeret med X hvor opgaven sigter direkte mod opfyldelsen af målet. (X) angiver at opgaven mere indirekte fører mod dette mål. I undervisningsministeriets faghæfte omfatter mange mål historiske begivenheder. Da vikingetiden er forhistorisk tid, vil man i sagens natur kun sjældent kunne forholde sig til konkrete historiske begivenheder. Jeg har valgt at tolke begivenheder snævert, således at almene samfundsforhold ikke falder ind under begrebet. DE MANGE INTELLIGENSER er et tema i tiden, som mange lærere er opmærksomme på. Derfor har vi også på skemaet lavet en liste over, hvilke intelligenser/kompetencer der aktiveres og styrkes ved løsning af de forskellige opgaver. 1

Klare mål (delmål) Forventninger til, hvad eleverne almindeligvis kan og ved inden for området efter 4. klassetrin gengive begivenheder fra Danmarks historie (x) (x) fortælle om karakteristiske spor og begivenheder fra lokalområdet x (x) (x) x (x) x x x x gøre rede for begivenheder, der knytter sig til Danmarks og Nordens grænser x (x) fortælle om familie, slægt og fællesskaber x x x x (x) give eksempler på livet i fællesskaber og samfund, fx livet på landet og livet i byer x (x) x x x (x) kende til hverdag i andre kulturer give eksempler på beslutningsprocesser i fællesskaber og samfund (x) (x) fortælle om sammenhænge mellem materielle kår og hverdagsliv (x) (x) x x x x x x x (x) x deltage i arbejdet med at etablere en tidsfrise og placere sig selv og egen familie på denne kende forskel på og anvende begreberne fortid, nutid og fremtid x x x x x x x x x x x x x x x anvende begreberne generation og levealder og relatere dem til egen livsverden Storgården år 980 Storgården i Gl Hviding år 980 Vikingerne set udefra Husdyrene Bygninger Redskaber Arbejdsfordeling Livet på gården Maden Ribe by år 825 Ribe by år 825 Byggematerialer Bymiljøet Et byhus Et håndværk Leg og spil Markedspladsen år 72 Markedspladsen år 720 Handel og håndværk Materialer Glasperlemageren Musik og gøgl Klædedragten Kristendom og asatro berette om episoder, der har betydning for den nærmeste families historie, og beskrive samfundsforholdene anvende en tidsfrise til at vise samtidighed mellem begivenheder i Danmark og i andre dele af verden (x) 2

gengive fremstillinger af historiske begivenheder (ord tegning, drama) x x stille spørgsmål, der kan uddybe forståelsen af historiske beretninger x x x (x) x genkende synlige spor fra fortiden x x x x x x x x x x x udtrykke egne holdninger til historiske begivenheder og deltage i samtale herom x (x) (x) (x) x gengive historiske fortællinger x ( x) skabe fortællinger om hverdagsmennesker ud fra viden om fortidens begivenhe- der og samfund x x x fremstille modeller og efterligninger af genstande, som kan illustrere fortidens levevis x x x (x) x x x (x) Storgården i Gl Hviding år 980 Ribe by år 825 Markedspladsen år 720 Storgården år 980 Vikingerne set udefra Husdyrene Bygninger Redskaber Arbejdsfordeling Livet på gården Maden Ribe by år 825 Byggematerialer Bymiljøet Et byhus Et håndværk Leg og spil Markedspladsen år 720 Handel og håndværk Materialer Glasperlemageren Musik og gøgl Klædedragten Kristendom og asa-tro sproglig intelligens x x (x) x x x x x x x x x x matematisk-logisk i. (x) (x) x (x) x x (x) x x spatial intelligens x x x x x x x x x x x x x x x krops-kinæstetisk i. (x) x x x x x x x x x (x) x x x x musiskalsk i. x x x interpersonel i. x (x) x x x (x) x x x x x intrapersonel i. x x x x (x) x x x x x x x x miljøforståelse x x x x 3

Storgården i Gl Hviding år 980 Ribe by år 825 Markedspladsen år 720 Klare mål (delmål) Forventninger til, hvad eleverne almindeligvis kan og ved inden for området efter 6. klassetrin fortolke forandringsprocesser fra Danmarks historie (x) x x x x x x (x) (x) give eksempler på relationer mellem lokalhistorie og Danmarks historie relatere begivenheder fra Danmarks historie til Nordens og Europas historie (x) (x) (x) (x) (x) (x) Storgården år 980 Vikingerne set "udefra" Husdyrene Bygninger Redskaber Arbejdsfordeling Livet på gården Maden Ribe by år 825 Byggematerialer Bymiljøet Et byhus Et håndværk Leg og spil Markedspladsen år 720 Handel og håndværk Materialer Glasperlemageren Musik og gøgl Klædedragten Kristendom og asa-tro fortælle om historiske personligheder og den betydning, de tillægges for udvikling af politiske og kulturel. fællesskaber give eksempler på emigration, immigration og mobilitet (x) (x) fortælle om mødet mellem europæere og andre folk (x) x x (x) x beskrive statslige styreformer beskrive magtforhold mellem samfundsborgere og magthavere reguleret gennem lovgivning, forhandling eller revolution x give eksempler på betingelser for varefremstilling i forskel-lige samfundstyper x x (x) (x) x x placere emner og temaer på klassens tidsfrise og angive geografisk område placere begivenheder tidsmæssigt "før", "efter" og "samtidig med" hinanden x (x) x x x x x x x x x x x x x x 4

kende betegnelser for tidsepoker, der knytter sig til Danmarks historie give eksempler på x x x x x x x x x x x x x x x x tidstypiske fremstillingsformer og opfindelser, der er begrundet i udvikling af værktøj, materialer og videnskab x x (x) x x x (x) (x) x x sætte begivenheder fra Danmarks historie i tidsmæssig relation til Verdens historie (x) (x) (x) (x) gengive hovedindholdet af en historisk fremstilling og præcisere de vigtigste budskaber (x) x (x) (x) x formulere enkle historiske problemstillinger x x (x) x x (x) (x) (x) inddrage spor fra fortiden x x x x (x) x x x x anvende relevante informationskilder x x x x x tage stilling til forskellige fortolkningers budskaber x x begrunde egne holdninger til historiske problemstillinger x x x (x) give eksempler på de tegn på synsvinkel, som en fortællings ophavsmand viser (x) x x formulere historiske fortællinger, som lægger sociale og kulturelle perspektiver på historiske begivenheder (x) (x) x etablere historiske scenarier (x) x (x) x 5

PRAKTISKE BEMÆRKNINGER Materialet er delt op i tre hovedområder, svarende til de tre miljøer på Ribe VikingeCenter Storgården i Gl. Hviding år 980 Ribe By år 825 Markedspladsen år 720 Bemærk, at i september måned er der ingen håndværkere og handlende på markedspladsen. De er alle rejst hjem til de huse og gårde, hvor de tilbringer vinteren. Første side i hvert hovedområde indeholder dels en fantasi over dagliglivet blandt vikingerne, dels fakta-oplysninger om udgravning og rekonstruktion af netop dette miljø. Anden side giver nogle generelle oplysninger om vikingetiden, som har relation til det aktuelle miljø. Teksten på de første to sider er koncentreret for at give en mængde oplysninger til læreren; men den kan også læses af interesserede elever. Opgaveark Hvis man udskriver hovedområderne på hver sin farve papir, er det lettere at holde styr på, hvor opgaverne hører til. Hver opgave er forsynet med et symbol, der angiver hvorvidt opgaven er særligt egnet til at tage med på Ribe VikingeCenter eller til at lave hjemme på skolen Under besøget på RVC gøres notater på opgavearkene, og løsning af opgaverne kan fortsætte senere. Løsning af opgaver Der er mange opgaver til hvert vikingemiljø. Nogle opgavetyper gentages, og det er ikke tanken, at alle elever skal løse alle opgaver. Læreren kan f.eks. fordele nogle opgaver eller eleverne kan selv udvælge et antal opgaver at løse. De fleste opgaver lægger op til, at eleverne bruger deres egen iagttagelsesevne og fantasi. Men en del opgaver kræver mere konkret viden, som man hverken kan se, lytte eller gætte sig til. Husk, at I er altid velkomne til at stille spørgsmål! Vikingerne på Ribe VikingeCenter er glade for at fortælle om de forskellige håndværk og dagligdags gøremål. Formidling af historien er netop formålet med, at vi er der! På de forholdsvis små ark (en foldet A4) er der kun plads til stikord og kortfattede notater. Eventuelt længere tekststykker skrives på løse ark, bedst hjemme på skolen. For dagen går hurtigt, så Sørg for god tid til bare at se og opleve! 6

BEMÆRKNINGER TIL DE ENKELTE ARK STORGÅRDEN I GL. HVIDING ÅR 980 Bøndernes gårde og landsbyer er udførligt beskrevet (for voksne) i VIKINGETIDEN I DANMARK (Frank Birkebæk 2003) Børn (7-11år) kan bl.a. læse om oldtidens landbrug i JERNALDEREN (Inger Byrjaldsen 2000) ARBEJDSFORDELING OG KØNSROLLER Prøv selv at farve uldgarn Nogle gode planter at farve med er: Lys gul: Birkeblade Varm gul: Lyng Grøn (gulgrøn): Rejnfan (både blomster og blade) Brun: Valnød (blade, grønne skaller) Rød: Kraprod (købes tørret, f.eks. på apoteket) Det kan godt lade sig gøre at farve garn på den simple måde, som er beskrevet på opgavearket. Processen er dog meget forenklet, så resultatet er ikke garanteret, og farverne er ikke alle lysægte men derfor kan man jo godt have det sjovt! Mere udførlige beskrivelser og ideer til at arbejde med uld og garn i vikingetiden findes bl.a. i bøgerne: EN VIKINGEMARKEDSPLADS (Harry Kahl m.fl. 1995) I LÆRE SOM VIKING (Trine Theut 1994) Prøv selv... at flette en læskærm Også denne opgave er mere udførligt beskrevet i I LÆRE SOM VIKING (Trine Theut 1994) LIVET PÅ GÅRDEN 1 Spil dukketeater Dukkerne eller nogen af dem kan også formes i ler, tørres, brændes i keramikovn og males. Forslag til historier, der kan læses som inspiration til dukketeater eller hvor enkelte kapitler eller uddrag heraf kan spilles (lad en fortæller binde handlingen sammen) : PÅ KONGENS BUD (Jørgen Hartung Nielsen 1995) ULF FÅR HÆVN (Jørgen Hartung Nielsen 1995) SAGA NOVELLER (Kirsten Meldgaard 1987) Fortællingen om Torsten Skræk SIFS GYLDNE HÅR (fra Nordiske gude- og heltesagn fortalt af Niels Saxtorph 1984) Mere teater De samme stykker kan naturligvis også spilles med eleverne selv i rollerne. Måske kan man forberede et lille teaterstykke, og bruge omgivelserne på Ribe VikingeCenter som kulisser?! To gudesagn, bearbejdet til teaterstykker, findes i EN VIKINGEMARKEDSPLADS (Harry Kahl m.fl. 1995) 7

LIVET PÅ GÅRDEN 2 Lav kulisser til dukketeater... Stregtegninger, som det er let at arbejde videre med, findes i bøgerne LEVENDE VIKINGER (Spike Ekins 1997) VIKINGEBØRN (Trine Theut 2000) LIVET PÅ GÅRDEN 3 Beskriv Opgavearket, hvor Storgården i Gl. Hviding skal beskrives, fungerer bedst på computer, hvor det er muligt at forstørre de mange små detaljer. MADEN Forskellige planter, som groede i Danmark i vikingetiden, ofte i en mindre forædlet form end i dag: Nødder, bog, æbler, blommer, brombær, tranebær, blåbær, tyttebær, revlinger, jordbær Byg, hvede, rug, havre, hør, kvan, kål, ærter, hestebønner, selleri, pastinak, løg, kørvel, syre, mælde - samt en mængde krydderurter og farveplanter Prøv selv at lave mad over bål Et par gode opskrifter: HIRSEGRØD ½kop hel hirse + 1 kop vand eller mælk pr. person koges mør og jævn. (20-30min.) Spæd evt. til med mere væske, hvis grøden er ved at koge tør. Smages til med salt og evt. lidt honning. Serveres med smørklat og/eller frugtkompot. ÆRTEGRYDE 1 løg fedtstof 200g ærter 1 dl udblødte og kogte kikærter 2 dl mælk eller grøntsagsvand evt. suppevisk (de tilgængelige krydderurter) 2-5 fed hvidløg pølse efter behag Lækkert tilbehør: syrnet mælk (creme fraiche) og hakket persille Skær løg og hvidløg fint og steg det let i fedtstoffet, til løgstykkerne bliver klare/glasagtige. Tilsæt 2 dl mælk el. vand og evt. suppevisk. Kom kikærter og grønne ærter i. Når vandet koger, tages gryden af ilden og retten moses evt. med en ske eller gaffel. Tilsæt evt. mere væske, til retten har en passende konsistens. Tynde halve skiver pølse, f.eks. røget medister kommes i gryden, og fem minutter før servering varmes det hele godt igennem. (koger ca. 2 min.) En klat Creme Fraiche og hakket persille smager rigtig godt til! Serveres med groft brød 8

FIRKORNSBRØD 5 kopper grahamsmel 2 kopper rugmel 1 kop bygmel (eller flager) 1 kop havremel (eller flager) 1½ kop hakket sødskærm (spansk kørvel). Eller ½ - 1 tsk knuste anisfrø (de er ikke fra vikingetiden) 1 spsk. knust korianderfrø 1 spsk. honning 2 tsk. salt 3-4 kopper vand Alt blandes, æltes og kommes i en form med låg. Dejen sættes til hævning et lunt sted i ca. 24 timer. Efter hævning må dejen ikke røres; men kommes direkte i ovnen og bages med låg ved svag/jævn varme i et par timer. KÅLSUPPE 3-4 tykke skiver røget flæsk (bacon) skæres i små tern og fedtet svitses fra. Kødet tages op og stilles til side (bruges som drys på suppen) 1 stort eller 2 mindre løg hakkes fint og svitses let i baconfedt. 1 krukke vand tilsættes. Heri 10-20 kviste af merian og timian og 1-2 grene løvstikke. En pastinak eller blot bladene herfra er også god som suppevisk. 1 lille kurvfuld grønkål plukkes og lægges i rigeligt saltvand (for at dræbe utøj). Efter mindst ½ time tages kålen op og skylles grundigt. Den ribbes og hakkes fint. ca. 15 min. før servering tages suppeurterne op af suppen og den hakkede kål tilsættes og koges grundigt igennem. Kan jævnes med en håndfuld bygflager. Oplysninger om vikingernes mad kan blandt andet læses i : VIKINGEKOGEBOGEN (Sesam 2000) SMAG PÅ OLDTIDEN (Anne Mette Gielsager Pedersen 1995) I LÆRE SOM VIKING (Trine Theut 1994) i disse bøger er der også er flere opskrifter på retter med vikingetidige ingredienser. FORSKELLIGT SYN VIKINGERNE Mange forskellige syn på vikingerne, fra både for- og nutid, er beskrevet i BILLEDER AF VIKINGEN (Martin Djupdræt 1998) 9

RIBE BY ÅR 825 Oldtidens huse og byer er grundigt beskrevet i VIKINGETID DANMARK MIDT I VERDEN (Karsten Kjer Michaelsen 2001) TAG OVER HOVEDET (Karsten Kjer Michaelsen 1998) ET BYHUS Byg Hvis man har bygget (markeret) et vikingehus et egnet sted på skolen, vil det være et oplagt udgangspunkt for små rollespil og teaterstykker. Eller man kan sætte sig omkring ildstedet evt. med sit håndarbejde / håndværk og fortælle eller lytte til gode historier. Forslag til gode historier, der også kan bruges som inspiration til teaterstykker: NORDISKE GUDE- OG HELTESAGN (fortalt af Niels Saxtorph 1984) ARN OG ASKE (Leif Esper Andersen) TORSØNNEN, RAGNAROK M.FL. (Knud Schou) RØDE ORM (Frans G. Bengtsson) Desuden har Lars Henrik Olsen skrevet en mængde gode vikingebøger. Snak sammen og bliv enige Denne opgave kan danne udgangspunkt for en samtale om prioriteringer før og nu. Hvad der var / er / opfattes som vigtigt i livet. Om det har ændret sig. Og hvorfor. Opgaven kan også bruges til en samtale om, hvorledes man bliver enige. Man bliver ikke nødvendigvis enige på samme måde som venner, i parforhold, i små grupper og i større samfundsmæssige sammenhænge. Forskellige muligheder er: Ved at én bestemmer det hele (er det så den klogeste eller den stærkeste eller hvad?) Ved at man snakker sig frem til, hvad der vil være det bedste at gøre Eller ved at man bestemmer nøjagtigt lige meget hver Der er også andre muligheder ET HÅNDVÆRK / LÆDERSMEDEN Flere forslag til ting i læder, som man kan lave selv, findes i: I LÆRE SOM VIKING (Trine Theut 1994) LEG OG SPIL De fleste af opgaverne er velegnede til samarbejde imellem to elever Flere gamle spil og lege er beskrevet i: BRÆT OG BRIK spil i jernalderen (Karsten Kjer Michaelsen 1992) FAMILIENS BOG OM LEGE OG TRADITIONER (Erik Rønholt 1993) Lav selv et terningspil Nogle simple terninger kan også laves i træ eller ler. (dog ikke fundet fra vikingetiden) Lidt mere arbejdskrævende vikingeterninger gives der anvisning på i I LÆRE SOM VIKING (Trine Theut 1994) Flere terningspil er beskrevet i FAMILIENS BOG OM LEGE OG TRADITIONER (Erik Rønholt 1993) Lav selv... et spil Kongens Fald Det er muligvis en fordel at være hold 1. Træk lod om, hvem der skal begynde spillet - eller spil bedst af to så begge hold får lejlighed til at være først. 10

MARKEDSPLADSEN I RIBE ÅR 720 Bemærk! Der er aktivitet på markedspladsen fra den 1. maj til 31. august. I september flytter håndværkere og handlende hjem til deres huse i Ribe By eller til gårdene i omegnen, hvor det er lettere at holde varmen. Også de købmænd, som kom langvejsfra, er rejst. Det betyder, at nogle af opgaverne til Markedspladsen ikke kan laves i september. Generel litteratur om vikingemarkedspladser, herunder forslag til aktiviteter med børn: EN VIKINGEMARKEDSPLADS (Harry Kahl m.fl. 1995) Markedspladsen i Ribe er beskrevet (for voksne) i RIBES VIKINGER (Stig Jensen 1991) Tegn eller fotografer Mange skoler har et digitalt kamera. Hvis det følges med en liste / rækkefølge over klassens elever, så ved hver elev, hvem kameraet skal afleveres til, når man har taget sit eget foto HANDEL OG HÅNDVÆRK 1 Sorter De forskellige handelsvarer og deres oprindelse kan findes i RIBES VIKINGER (Stig Jensen 1991) HANDEL OG HÅNDVÆRK 2 Det vil være klogt på forhånd at tale om forskellen på hhv. råmaterialer, redskaber og færdigvarer. GLASPERLEMAGEREN Hvis nogen opfatter disse opgave som kun for piger, så kan drengene i stedet gå på opdagelse blandt de mandlige vikinger på markedspladsen og tegne deres smykker af. Det er også muligt at lave sølv smykker til drenge/mænd i cernit. MUSIK OG GØGL Hvis klassen har lyst til at indøve nogle musik- eller kunststykker, klæde sig ud og ankomme til Ribe VikingeCenter som en gøglertrup, så skal I være velkomne! Litteratur: GADEGØGL OG CIRKUSLEG (N.K. Jørgensen1992) GØGL (Claus Byberg og Torben Holm 1988) Prøv selv at lave en rasle af ler Der er fundet forskellige rasleinstrumenter af ler fra vikingetiden. Dog ikke fra Danmark; men fra områder af Friesland, som var i nær kontakt med Ribe og det sydvestlige Danmark Vikingerne lavede især en mængde gryder, krukker og kopper af ler. Nogle praktiske anvisninger findes bl.a. i bogen I LÆRE SOM VIKING, der også beskriver forskellige måder, at brænde lertøjet på. Lav selv rune / rytmestave Det gamle germanske ord rûna betyder hvisken, råd eller hemmelighed. I vikingetiden havde ordet - og i særlig grad runerne - konkret indflydelse på den fysiske verden. Ord kunne bringe både lykke og ulykke med sig, og der var da også fastsat strenge straffe for nid, d.v.s. nedsættende og onde ord. Læs også runerne på den store sten, som står foran storgården på Ribe VikingeCenter. 11

KLÆDEDRAGTEN Man (voksne) kan læse om vikingernes klædedragt i VIKINGETIDEN I DANMARK (Frank Birkebæk 2003) VIKINGETID DANMARK MIDT I VERDEN (Karsten Kjer Michaelsen 2001) VIKINGERNES VERDEN (Else Roesdahl 1994) KRISTENDOM OG ASATRO Spil (dukke)teater Vikingedragter, du selv kan sy: EN VIKINGEMARKEDSPLADS (Harry Kahl m.fl. 1995) 12