Vær professionel. også når det gælder jeres sikkerhed

Vær professionel også når det gælder jeres sikkerhed Erfaringer med konsulentbistand til at forbedre sikkerheden i mindre murer- og tømrervirksomheder

Indhold Side 2 De seks værktøjer 3 Projektet og forebyggelsespakken 4-5 Case Bredkærvejens Murer & Beton ApS 6-7 Case Jørn Johansen a/s 8-9 Case Halbygger Richardt Thomsen ApS 10-11 Case Thy Mesterbyg ApS 12-13 Case Mads Stadsgaard, Tømrermester a/s 14-15 Konklusion De seks værktøjer Ordreseddel Giver et overblik over opgaven og arbejdsstedet allerede i forbindelse med ordremodtagelsen. Ordresedlen indeholder spørgsmål til kunden, så virksomheden får relevante oplysninger i forhold til at kunne træffe de rette sikkerhedsforanstaltninger. Ordresedlen er især velegnet til små opgaver. Arbejdskort Giver en systematisk overdragelse af arbejdsopgaver. Arbejdskortet indeholder oplysningsfelter om kunden, opgaven, arbejdsstedet, materialer og hjælpemidler. Arbejdskortet er især velegnet til små opgaver. Tjekliste til tilbudsgivning Sætter fokus på sikkerheden i projektmaterialet, inden virksomheden giver tilbud på projekter. Tjeklisten til tilbudsgivning indeholder spørgsmål bl.a. til relevante sikkerhedsforhold. Tjeklisten er især velegnet til større opgaver. Opstartssamtale Giver en fælles forståelse af, hvordan medarbejderne skal udføre arbejdsopgaven og indarbejde gode og sikre vaner fra starten. Værktøjet indeholder spørgsmål, som mester og medarbejder skal drøfte, inden de starter på en ny opgave. Værktøjet er især velegnet til større opgaver. 14 dages planer Synlig planlægning over 14 dage giver et overblik over arbejdsopgaverne: Hvem der gør hvad, og hvornår, samt hvor lang tid opgaverne forventes at tage. Værktøjet indeholder idéer til at føre kalender og er velegnet til alle typer opgaver. Tjekliste til større byggepladser Giver overblik over de områder i bygherrens planlægning eller i samarbejdet mellem virksomhederne, der typisk er vigtige for en sikker udførelse af virksomhedens arbejdsopgaver. Tjeklisten indeholder relevante spørgsmål til de fælles sikkerhedsforanstaltninger på byggepladsen og er velegnet til alle typer opgaver. Du kan finde de seks værktøjer på: http://www.forebyggelsesfonden.dk/ba-ulykker_vaerprofessionel.html Tekst: Kombic ApS Layout & Tryk: Rosendahls a/s Oplag: 2.000 Danmark 2015 2

Projektet og forebyggelsespakken Bedre planlægning og prioritering af arbejdet kan hjælpe jer med at tænke sikkerheden ind fra starten af opgaven. På den måde kan I øge sikkerheden og undgå ulykker. Desuden kan en daglig samtale om arbejdsmiljøet være med til, at alle husker på sikkerheden, når de forskellige arbejdsopgaver skal udføres. For at hjælpe virksomhederne med at tænke sikkerhed ind fra starten i deres byggeprojekter har Arbejdstilsynet udviklet seks praktiske værktøjer, der kan bruges af små og mellemstore tømrer-, murer- og VVS-virksomheder til at øge sikkerhedsniveauet i det daglige arbejde. Samtidig har Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse gennem en forebyggelsespakke ydet støtte til en del af de virksomheder, der har ønsket at anvende et af de seks værktøjer. Mange mindre byggevirksomheder har imidlertid behov for hjælp til at komme ordentligt i gang med sådan en indsats. Derfor har Dansk Byggeri og 3F Byggegruppen i 2013 iværksat dette projekt for at afdække virksomhedernes behov for konsulentbistand til at få tilpasset værktøjerne til virksomhedernes drift og dagligdag. Det er Dansk Byggeri og 3Fs Arbejdsmiljø- og Samarbejdsfond, der har bevilget midlerne til konsulent bistand, erfaringsopsamling og resultatformidling. 12 virksomheder fra hele landet meldte sig til projektet. 9 deltog aktivt og gennemførte det. Igennem projektperioden modtog virksomhederne konsulentbistand til at vælge og afprøve de mest relevante værktøjer samt til at udvikle samarbejdet om den forebyggende arbejdsmiljøindsats og APV-arbejdet. Byggeriets Arbejdsmiljøbus har været ansvarlig for projektet, og konsulentbistanden til virksomhederne er leveret af konsulentfirmaet TeamArbejdsliv. I denne pjece har vi valgt at fokusere på fem af virksomhederne. I hvert tilfælde er det en beretning om den konsulentbistand, virksomheden har fået til at søge en forebyggelsespakke og til at integrere et eller flere af værktøjerne i virksomhedens daglige drift samt om det udbytte virksomheden har haft. Desuden samler pjecen op på virksomhedernes øvrige erfaringer og udfordringer i forbindelse med at deltage i projektet. Selve projektet har varet i halvandet år, men for den enkelte virksomhed har arbejdet med at tage et værktøj i anvendelse typisk kun taget tre måneder. De sidste virksomheder afsluttede projektet i sensommeren 2015. Nu håber vi, at deres erfaringer kan tjene andre til inspiration, så flere vil være med til at styrke sikkerheden ved at anvende et af de seks værktøjer. Byggeriets Arbejdsmiljøbus. 3

X Nu bruger vi ordre- og arbejdssedlen hver gang Selvom der kan gå noget tid, før man finder den rigtige måde at sætte gang i et nyt stykke arbejdsmiljøarbejde, er det ofte indsatsen værd. Hos BMB gik der næsten et år, men så fik man også sat ind over en bred kam blandt andet med at tilpasse forebyggelsespakkens ordreseddel til virksomhedens drift. FAKTA Bredkærvejens Murer og Beton ApS (BMB) ligger i Odder ved Århus og udfører mureropgaver for boligforeninger, kommuner og private. Firmaet blev grundlagt af to svogre, der fortsat driver virksomheden. Firmaet har ca. 15 fastansatte medarbejdere heraf tre lærlinge. Det var en henvendelse fra Dansk Byggeri, der fik sat forebyggelsespakken på dagsordenen hos BMB i Odder. Ejerne mente ikke, at der var aktuelle arbejdsmiljøproblemer ud over nogle belastninger i forbindelse med tunge løft. Til gengæld var der et klart ønske om at professionalisere arbejdsmiljøarbejdet og i det hele taget at gøre, hvad man kunne for fortsat at undgå påbud fra Arbejdstilsynet. Virksomheden var allerede vant til at anvende ordre- og arbejdssedler til nogle opgaver og kunne se en fordel i at videreudvikle dem med udgangspunkt i værktøjerne i forebyggelsespakken. Alligevel gik der et lille års tid fra den første henvendelse, før der endelig blev sat gang i arbejdet. Det skete efter et møde på virksomheden med deltagelse af Byggeriets Arbejdsmiljøbus og de eksterne konsulenter, hvor en ny arbejdsmiljørepræsentant tog opgaven på sig. Opsamling og konklusion Helt overordnet har virksomheden fået sat gang i et systematisk arbejdsmiljøarbejde. Det større fokus på arbejdsmiljøet har bidraget til at nedbringe antallet af tunge løft, og arbejdskortene har fået indarbejdet en lang række elementer af sikkerhed og sundhed samt brugen af tekniske hjælpemidler. Der bliver nu afsat længere tid til opstart af opgaver, og ordresedlen/arbejdskortene har samtidig fået en god forankring i virksomheden. Den øgede fokus på arbejdsmiljøet har også betydet, at der er udarbejdet APV er og arbejdsinstruktioner, hvor de manglede ligesom der er skabt mere systematik i forhold til uddannelsesplaner og opkvalificering. 4

Virksomheden har valgt at arbejde med følgende værkstøj Bredkærvejens Murer og Beton har valgt at arbejde med arbejdskort og ordresedler. Vi har spurgt murermester Allan Henriksen om virksomhedens fordele, udfordringer og støttebehov i forbindelse med projektet: Tre fordele ved at deltage i projektet 1. Vi har helt klart fået mere fokus på sikkerhed og arbejdsmiljø. 2. Vi har fået indarbejdet arbejds-/ordresedlen som en daglig rutine og bruger den faktisk hver gang. 3. Der ligger klart en økonomisk gevinst i at være mere systematisk. Det sparer tid og dermed penge. Tre udfordringer ved at deltage 1. Det var svært at komme i gang. 2. I en travl hverdag er det også svært at holde fokus og hele tiden drive projektet frem. 3. Vi havde helt klart brug for professionel assistance. Støtte til at søge forebyggelsespakken og til at indføre værktøjet 1. Byggeriets Arbejdsmiljøbus har ydet et godt bidrag til, at vi kom i gang. Vi har helt sikkert fået et tættere forhold til konsulenttjenesten. 2. Der var behov for at få professionel hjælp til at søge forebyggelsespakken og følge drejebogen. 5

Man kan ikke bare kopiere vores sagskort En oplevelse af, at Arbejdstilsynet havde den sydsjællandske virksomhed i søgelyset efter et par arbejdsulykker og et par påbud, fik motivationen til at søge forebyggelsespakken op i gear hos Jørn Johansen. FAKTA Jørn Johansen a/s ligger i Næstved og udfører forskellige typer af renoveringer og ombygninger for både private og offentlige kunder. Firmaet har i alt 19 medarbejdere fordelt på murere, tømrere og malere. Der er nogle gange langt fra virkeligheden og til ideerne om, hvordan arbejdsmiljøet skal tage sig ud. Således også hos Jørn Johansen, hvor der hele tiden har været klare holdninger til det at have en ordentlig sikkerhedskultur og klare regler og også til den måde medarbejderne forvaltede sikkerheden i den daglige drift. Det var altså ikke procedurer, gode systemer, grundige instruktioner og regler, der manglede i virksomheden, men derimod en gennemslagskraft, der fik medarbejderne til at tage det hele til sig. Og det til trods for, at virksomheden også har en arbejdsmiljøansvarlig medarbejder. Efter en interviewrunde blandt medarbejderne fik den eksterne konsulent input nok til, at man kunne justere på sagskortene, så de lå mere i tråd med det daglige arbejde. Interessant var det, at ønsket gik i retning af at flytte sagskortene fra en elektronisk udgave og over på papir for at sikre overblik og anvendelse. Samtidig fik sagskortene indbygget en række afkrydsningsmuligheder for de risici, der var forbundet med arbejdsopgaven. Opsamling og konklusion Medarbejderne har taget det nye sagskort til sig og bruger det aktivt. Det har i høj grad også noget at gøre med, at det nu er synligt, at den arbejdsmiljøansvarlige har været ind over opgaven og vurderet de forskellige risici. Det har oplagt også haft en betydning, at der er blevet lyttet til medarbejdernes ønsker om at ændre på sagskortet: At det er kommet på papir, at der er mulighed for at sætte fotos på, og at det er udvidet med en mini-apv, der matcher opgaven. Endelig har det haft stor betydning for projektet, at der har været en stor vilje på virksomheden til at arbejde aktivt med arbejdsmiljøforbedringer, og at der har været en motiveret arbejdsmiljøansvarlig, der har været den udfarende kraft i forbindelse med projektet. Det er konsulenternes vurdering, at virksomheden måske nok selv kunne have gennemført forebyggelsesprojektet uden konsulentbistand. Men virksomheden har oplevet, at konsulentbistanden har bidraget med vigtig sparring med den arbejdsmiljøansvarlige medarbejder og dermed til en bedre kvalitet i projektet. 6

Virksomheden har valgt at arbejde med følgende værkstøj Jørn Johansen har valgt at arbejde med sagskort. Vi har spurgt direktør Jørn Johansen om virksomhedens fordele, udfordringer og støttebehov i forbindelse med projektet: Tre fordele ved at deltage i projektet 1. Vi har fået afdækket, hvorfor vi (medarbejdere og ledelse) har kunnet overse farlige situationer trods fokus på arbejdsmiljøet. 2. Vi har fået et værktøj, som kan bruges, fordi det giver mening for medarbejderne. 3. Vi har fået mere dialog med medarbejderne fra start til slut i opgaverne. Også i tilbudsgivningen. Tre udfordringer ved at deltage 1. Man kan ikke kopiere værktøjerne og så begynde at bruge dem. De kræver tilpasning, der matcher virksomhedens DNA eller kultur. 2. Der er en klar tendens til, at man først ser problemerne, når man mærker konsekvensen. Sådan er det også med arbejdsmiljøet. 3. At der skal arbejdes en del med viden og kultur omkring arbejdsmiljøet. Det ville være hensigtsmæssigt, hvis sikkerhed blev indlært tidligt i karrieren som en del af uddannelsen. Støtte til at søge forebyggelsespakken og til at indføre værktøjet 1. Vi havde behov for støtte til at gennemføre den interviewundersøgelse blandt medarbejderne, der ledte til de nye sagskort. 2. Der var god støtte til vores arbejdsmiljøkoordinator i forbindelse med planlægningen af projektet og opstartsmødet. 7

Vi vil ikke have et eneste påbud En særdeles høj motivation til at gøre noget ved arbejdsmiljøet i virksomheden Richardt Thomsen i Brønderslev gav en rigtig god start på forebyggelsesprojektet. Baggrunden var en række påbud fra Arbejdstilsynet og bøder for overtrædelse af arbejdsmiljøloven og en beslutning om, at det skulle være anderledes. FAKTA Richardt Thomsen ApS ligger i Brønderslev og bygger haller i totalentreprise. Firmaet har i alt 12 fastansatte medarbejdere. Richardt Thomsen har specialiseret sig i halbyggeri, og det betyder, at medarbejderne ofte bor i camps både i Danmark og i udlandet. Det skaber en række udfordringer, som man søgte at varetage gennem arbejdsmiljørepræsentanten, APV er og årlige drøftelser. Det viste sig bare ikke at være nok. På det indledende møde blev det derfor foreslået at indarbejde en mini-apv i samtlige arbejdsplaner og at bruge skabelonen fra forebyggelsespakken til tilbudsgivning. Ved opstartsmødet blev der desuden uddelt sikkerhedstasker med navn på til samtlige medarbejdere. Sikkerhedstaskerne indeholdt en række personlige værnemidler, og samtidig fik medarbejderne besked om, at den arbejdsmiljøansvarlige ville ringe til dem dagligt i en periode på 14 dage. Simpelthen for at fastholde fokus på sikkerhed og arbejdsmiljø. Opsamling og konklusion På den lidt længere bane har initiativerne givet en bedre dialog om arbejdsmiljøet og større involvering fra medarbejdernes side. Ambitionen er helt klart, at man ikke længere vil have påbud og bøder, og ved projektets afslutning havde man også været i stand til at leve op til ambitionen. De eksterne konsulenter vurderer, at virksomheden sagtens kunne have søgt forebyggelsespakken og gennemført udviklingsforløbet uden assistance. Men vurderingen lyder samtidig også, at konsulenternes støtte var medvirkende til at give arbejdsmiljøet større vægt i projektet, ligesom der skete en højere grad af medarbejderinddragelse. Med assistance fra studerende fra Aalborg Universitet har virksomheden fået lavet en Facebook-platform, hvor arbejdsplanerne med en 3-ugers tidshorisont offentliggøres. Virksomheden har desuden fået indarbejdet en APV-procedure i arbejdskortene. 8

Virksomheden har valgt at arbejde med følgende værktøj Richardt Thomsen har valgt at arbejde bredt med forebyggelsespakkens muligheder. Det betyder, at der ud over den nævnte fokus på at få ændret på arbejdskortene og procedurerne ved tilbudsgivning også er lanceret en ny kommunikationspolitik samt en IT-platform til bemandingsplaner mv. Vi har spurgt projektleder Jørgen Jakobsen om virksomhedens fordele, udfordringer og støttebehov i forbindelse med projektet: Tre fordele ved at deltage i projektet 1. Vi har langsomt fået ændret kulturen, så der snakkes mere om arbejdsmiljø. 2. Vi får nu lavet en APV for hver ny og potentielt farlig arbejdsopgave. 3. Der er mere dialog med medarbejderne i forbindelse med tilbudsgivningen. Tre udfordringer ved at deltage 1. Selvom vi brugte mange ressourcer på at skærpe medarbejdernes fokus på arbejdsmiljøet, gik der lang tid, før der skete noget. 2. Vi kan ikke forebygge alt, men vi vil ikke have et eneste påbud. 3. Det krævede lidt fodarbejde at finde frem til vores nye IT-platform. Støtte til at søge forebyggelsespakken og til at indføre værktøjet 1. Vi havde god sparring og kontakt med konsulenterne, så de hele tiden kunne følge med i fremdriften. 2. Konsulenterne var med til at løfte vores viden om de konkrete metoder, som vi kunne bruge for at skærpe fokus på arbejdsmiljøet. 9

En enkelt rubrik mere på arbejdssedlen kan øge fokus på sikkerheden Det startede egentlig med, at Thy Mesterbyg gerne ville have en god og lovlig metode til sikring ved tagarbejde, men efter nogle forskellige forsøg på at finde en løsning, blev mester sporet ind på at bruge et planlægningsværktøj fra forebyggelsespakken til at skabe mere systematik i sikkerhedskulturen i virksomheden. FAKTA Thy Mesterbyg ApS ligger i Thisted og er startet som tømrervirksomhed i 1991. Firmaet har seks ansatte, der primært udfører tagrenoveringsopgaver. Thy Mesterbyg er historien om, at man kan starte i det ene hjørne af arbejdsmiljøet for at finde brugbare løsninger for så at konstatere, at det udvikler sig mellem hænderne på én til at være noget, der er langt mere helhedsorienteret. Derfor oplevede konsulenterne fra både TeamArbejdsliv og Byggeriets Arbejdsmiljøbus i starten, at virksomheden var meget motiveret til at finde en løsning på en konkret udfordring men noget mere træg i forhold til forebyggelsespakken og lysten til at afprøve værktøjer. Men fordi fokus på arbejdsmiljøet steg undervejs i projektforløbet, ændrede indsatsen sig også. Og i virkeligheden fandt mester Jan Smed også ud af, at der måske nok ikke eksisterer et enkelt hjælpemiddel, der kan imødekomme Thy Mesterbygs behov for sikring ved tagopgaver, men at løsningen også kunne findes ved en generelt større interesse for arbejdsmiljøet i det hele taget. Derfor blev indsatsen til sidst rettet mod at udvikle det eksisterende arbejdskort, så det også kunne tage højde for problemstillinger i forbindelse med arbejdsmiljøet. Opsamling og konklusion Mester Jan Smed har oplevet, at medarbejdernes erfaringer nu kommer langt mere i spil efter at de har været involveret i projektet og med i dialogen om arbejdskortets udformning. Der er opstået nye vaner, hvor medarbejderne taler om arbejdsmiljø i virksomheden. Arbejdsmiljøarbejdet er blevet langt mere systematisk, og sikkerheden har fået en øget og mere kontinuerlig fokus. Og endelig men ikke mindst har arbejdskortet fået en ny anvendelse, og det har bredt sig til brug i forbindelse med alle virksomhedens opgaver. Fælles for oplevelsen af projektforløbet er, at der var brug for konsulentbistand til at få en samlet forståelse for, at der kunne skabes arbejdsmiljøforbedringer ved at øge opmærksomheden på arbejdsmiljøet. I dette tilfælde udmøntet ved nogle ændringer på et arbejdskort. 10

Virksomheden har valgt at arbejde med følgende værktøj Thy Mesterbyg har valgt at tilpasse forebyggelsespakkens forslag til arbejdskort til virksomhedens drift. Tilpasningen af arbejdskortet er sket med bistand fra en konsulent fra Byggeriets Arbejdsmiljøbus. Vi har spurgt mester Jan Smed om fordele, udfordringer og støttebehov i forbindelse med projektet: Tre fordele ved at deltage i projektet 1. Vi har fået tilpasset arbejdssedlen, så der altid snakkes sikkerhed i forbindelse med en konkret arbejdsopgave. 2. Medarbejderne er begyndt at interessere sig betydeligt mere for sikkerhed. 3. Det har i virkeligheden krævet ganske lidt at få sikkerheden og arbejdsmiljøet i fokus kan vi se nu. Tre udfordringer ved at deltage 1. Selvom vi søgte en sikkerhedsløsning, der kunne håndtere det hele, måtte vi konstatere, at det ikke var så nemt. 2. Det kan være svært at se de økonomiske fordele fra starten. Men hvis man har fokus på arbejdsmiljøet, er fordelene mere åbenlyse. 3. Der er gået noget tid, siden vi gennemførte projektet, så nu kan vi se fordelene og udfordringerne har vi heldigvis glemt. Støtte til at søge forebyggelsespakken og til at indføre værktøjet 1. Byggeriets Arbejdsmiljøbus leverede en rigtig god støtte igennem projektet lige fra en start. 2. Men i øvrigt mener vi ikke, at det var svært at gennemføre det administrative omkring forebyggelsespakken. Det var helt oplagt mere det konkrete omkring værktøjer og tilpasning, som vi havde brug for hjælp til. 11

Jeg vil ikke have nedslidte medarbejdere Arbejdsmiljøet fylder rigtigt meget i bevidstheden hos tømrermester Mads Stadsgaard fra Langå, Randers. Han har set for mange i faget blive slidt ned, og derfor har han besluttet, at det skal være slut med at gå på kompromis med arbejdsmiljøet i tømrervirksomheden. FAKTA Tømrermester Mads Stadsgaard a/s ligger i Langå ved Randers. Mester har fornyligt overtaget virksomheden. Firmaet har 10 ansatte, og der udføres fortrinsvis renoveringsopgaver for private. Mads Stadsgaard var allerede godt i gang med at reformere virksomheden, da konsulenterne fra Byggeriets Arbejdsmiljøbus var på besøg og gjorde opmærksom på, at det var muligt at søge en forebyggelsespakke, der kunne støtte op om bestræbelserne. Det hele udviklede sig til at blive en god løftestang for hele arbejdsmiljøkulturen i virksomheden. Konkret blev der fokuseret på at arbejde med opstartssamtaler, arbejdskort og ordremodtagelse, men der blev også udviklet en række værktøjer til brug ved runderinger, belønningsstrukturer for det gode arbejdsmiljø og plakater til ophæng i værksted og på pladser. Hele forandringsprocessen i virksomheden blev navngivet System i sikkerheden, og der blev også indført en ipad-løsning til at håndtere kommunikationen mellem medarbejderne og mester. Opsamling og konklusion Mads Stadsgaard har under hele projektet været højt motiveret for at udvikle det gode arbejdsmiljø i virksomheden. Han har taget en arbejdsmiljø-koordinatoruddannelse, hvor han har brugt projektet som afleveringsopgave. Stadsgaard tager også på ugentlige runderinger på byggepladserne, hvor han tager billeder af de steder, hvor arbejdsmiljøudfordringerne ligger. Derefter tildeler han medarbejdernes løsninger en karakter i form af en farve/ smiley. Udelukkende grønne smiley er udløser en kontant præmie til personalekassen. Virksomheden har en utroligt praktisk tilgang til arbejdsmiljøet, og mester har primært haft behov for støtte til at finde og udarbejde de værktøjer, som han allerede selv havde fået ideerne til. Konsulenterne beskriver selv deres rolle som praktiske grise, der har understøttet den mere skriftlige del af arbejdet med forebyggelsespakken og udformningen af de endelige værktøjer. 12

Virksomheden har valgt at arbejde med følgende værktøj Tømrermester Mads Stadsgaard har valgt at arbejde med opstartssamtaler, arbejdskort og ordremodtagelse. Vi har spurgt mester Mads Stadsgaard om fordele, udfordringer og støttebehov i forbindelse med projektet: Tre fordele ved at deltage i projektet 1. Vi har fået en lang række gode værktøjer ud af projektet. 2. Vi har fået indført opstartsmøder på alle opgaver, der tager mere end 50 timer. 3. Alle kan se, at der er fornuft i at tage hånd om arbejdsmiljøet. Tre udfordringer ved at deltage 1. Nogle af de administrative dele af projektet gav udfordringer, men de blev løst af konsulenterne. 2. Det har selvfølgelig taget tid at ændre kulturen i virksomheden det sker jo ikke bare på en enkelt dag. 3. Der har også været lidt udfordringer med IT, men det er måske ikke så overraskende. Vi har i hvert fald fundet frem til en praktisk og rimeligt billig løsning. Støtte til at søge forebyggelsespakken og til at indføre værktøjet 1. Der har været en del støtte til at finde og udarbejde værktøjer og skemaer, så de blev tilpasset vores drift. 2. Der var også støtte til at søge forebyggelsespakken. 13

14

Overordnet konklusion Det udvikler virksomheden at arbejde med forebyggelsespakken Vær professionel, men det kræver også en indsats. Får man til gengæld taget et eller flere af de seks værktøjer i brug, er der også gode muligheder for kontante forbedringer af arbejdsmiljø og økonomi. Projektet har vist, at værktøjerne kan gavne planlægningen i mindre bygge- og anlægsvirksomheder, og at arbejdsmiljøet dermed kan forbedres. Til gengæld har det også vist, at anvisningerne i forebyggelsespakkens drejebog ikke i sig selv leder til et bedre arbejdsmiljø og mere sikkerhed. Nogle virksomheder har selv kunne bruge forebyggelsespakken, hvis de har erkendt, at dårlig planlægning er et problem, og hvis de har evnet at sætte sig godt ind i drejebogen og fundet de tilbudte værktøjer relevante. Dette er ofte tilfældet, hvis virksomhederne har haft en arbejds miljøprofessionel medarbejder. Mange andre virksomheder har derimod kun været i stand til at søge forebyggelses pakken, følge drejebogen og anvende værktøjerne med støtte fra eksterne konsulenter. Projektets tilbud om op til 25 timers konsulentstøtte pr. virksomhed blev anvendt af samtlige deltagere i projektet, men formen af støtten og omfanget har været meget afhængigt af virksomhedens egne ressourcer og projekterfaringer. I forhold til værktøjerne har udfordringerne i særdeleshed været at få koblet virksomhedens forretningsforståelse sammen med en forståelse af arbejdsmiljøets betydning for konkurrenceevne og økonomi. Samtidig har der også været en opgave i at få værktøjerne tilpasset den enkelte virksomheds drift. Konklusionen er derfor: at værktøjerne er brugbare men skal tilpasses før de implementeres at ekstern konsulentbistand har især for de mindre virksomheder været afgørende for at gennemføre pakken at selv en relativt begrænset konsulentbistand på mellem 15 og 35 timer synes at have været tilstrækkelig for casevirksomhederne men at andre virksomheder kan have større behov 15

Erfaringer fra fem virksomheders arbejde med arbejdsmiljøværktøj og forebyggelsespakke En række mindre murer- og tømrervirksomheder fra hele landet har været med til at afdække de udfordringer, der kan være forbundet med at søge en forebyggelsespakke og de forbedringer af sikkerhed og arbejdsmiljø, der opstår ved brug af værktøjerne i forebyggelsespakken Vær professionel også når det gælder jeres sikkerhed. I denne pjece deler vi ud af virksomhedernes erfaringer. I hvert tilfælde er det en beretning om: Den konsulentstøtte virksomheden har fået til at søge en forebyggelsespakke, om hjælpen til at integrere et værktøj i virksomhedens drift, om det udbytte, som virksomheden har haft samt de øvrige erfaringer og udfordringer, der har været undervejs. Projektet: Hjælp til mindre virksomheders arbejdsmiljøarbejde. blev iværksat i 2013 af Dansk Byggeri og 3F Byggegruppen. 12 virksomheder fra hele landet meldte sig til projektet. 9 deltog aktivt og gennemførte det. Byggeriets Arbejdsmiljøbus har været ansvarlig for projektet, og konsulentbistanden til virksomhederne er leveret af konsulentfirmaet TeamArbejdsliv. Det er Dansk Byggeri og 3Fs Arbejdsmiljø- og Samarbejdsfond, der har bevilget midlerne til konsulentbistand, erfaringsopsamling og resultatformidling. Byggeriets Arbejdsmiljøbus er en mobil konsulenttjeneste, som har til formål at vejlede byggevirksomheder og deres ansatte om forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer og formidle god arbejdsmiljøpraksis gennem besøg på byggepladser og i byggevirksomheder.