ERHVERVSKLIMAMÅLING RAPPORT JULI 2015

Relaterede dokumenter
ERHVERVSKLIMA- MÅLING 2014

ERHVERVSKLIMAMÅLING. Aarhus Kommune. Erhvervs- og Byudvikling Borgmesterens Afdeling RAPPORT MAJ 2013

ERHVERVSKLIMAMÅLING AARHUS KOMMUNE ERHVERVS- OG BYUDVIKLING BORGMESTERENS AFDELING MAJ 2016 RAPPORT. Foto: VisitAarhus

Store virksomheder mest tilfredse med det lokale erhvervsklima

Odsherred som erhvervskommune

Erhvervsanalyse. Favrskov Kommune Erhvervskonference

Ringkøbing-Skjern Kommune 8. december 2016 Michael Jul-Nørup Pedersen

» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet

» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet

KOMMUNERNE BLIVER STADIG MERE ERHVERVSVENLIGE

» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet

» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet

Ikast-Brande - resultater

Fredericia - resultater

Ballerup - resultater

Glostrup - resultater

ERHVERVSKLIMA- MÅLINGEN 2017

Erhvervsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL

Odder - resultater OVERSIGTSNOTAT. Overordnet vurdering af kommunens erhvervsvenlighed. Udviklingen i overordnet vurdering af erhvervsvenlighed

BRUGERTILFREDSHEDS UNDERSØGELSE

DET KOMMUNALE ERHVERVSKLIMA PÅ LOLLAND- FALSTER 2016

ANALYSE AF ERHVERVSKLIMAET SYDDJURS KOMMUNE

ANALYSE AF ERHVERVSKLIMAET

BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE I HJEMMEPLEJEN

Undersøgelse af erhvervsvilkårene for medlemmerne af Roskilde Borger, Håndværker- og Industriforening

Undersøgelse af erhvervsvilkårene i kommunerne for små og mellemstore virksomheder

Virksomhederne mere tilfredse med erhvervsklimaet

DI's erhvervsklimaundersøgelse 2013

BRUGERTILFREDSHEDS UNDERSØGELSE

» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet

KOMMUNERNES ERHVERVSKLIMA FÅR TOPKARAKTER

Trafikken bliver værre - det har konsekvenser

» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet

Hvordan sikres et stærkt lokalt erhvervsliv?

BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE I HJEMMEPLEJEN

Midtjysk servicekultur giver vindervirksomheder

BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE I HJEMMEPLEJEN OG PÅ PLEJECENTRE

ERHVERVSKLIMAMÅLING 2015

ERHVERVSKLIMA- ANALYSE 2017

SAMLET PLACERING Billund opnår en 26. plads (-18 pladser ift. 2018) i dette års undersøgelse af det lokale erhvervsklima i kommunerne.

MANGEL PÅ MEDARBEJDERE I HELE LANDET

ERHVERVSKLIMA ANALYSE

Lokalt Erhvervsklima

Kommunerne leverer historisk godt erhvervsklima

Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland

Sammenfatning af fire motorvejes betydning for vækst.

Undersøgelse af erhvervsvilkårene i kommunerne for små og mellemstore virksomheder

Erhvervsvirksomhedernes forventninger og faktiske oplevelser med den kommunale service og samspillet med organisationen

HAVNEEVALUERING. Kultur og Borgerservice, Aarhus Kommune. Hovedresultater 12. maj 2015

Resumé: Erhvervslivets rammebetingelser i Aalborg Kommune en virksomhedsbaseret analyse af betydning og tilfredshed

SAMLET PLACERING Nordfyns opnår en 12. plads (-8 pladser ift. 2018) i dette års undersøgelse af det lokale erhvervsklima i kommunerne.

» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet

SAMLET PLACERING Odder opnår en 18. plads (-2 pladser ift. 2018) i dette års undersøgelse af det lokale erhvervsklima i kommunerne.

SAMLET PLACERING Vordingborg opnår en 71. plads (+15 pladser ift. 2018) i dette års undersøgelse af det lokale erhvervsklima i kommunerne.

Fire små kommuner gør det godt

Holbæk Kommunes erhvervsklima

Samlet placering Lokalt Erhvervsklima blandt 96 kommuner. September 2012

Virksomhederne efterlyser en bedre infrastruktur

KUNDECENTER

Jylland og Fyn har landets ti bedste erhvervskommuner

» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet

NÅR VIRKSOMHEDEN BESTILLER FLYTTEBIL

Bedre kontakt til erhvervslivet i yderkommunerne

Faxe Kommunes erhvervsklima

FLEXTRAFIK MIDTTRAFIK RAPPORT NOVEMBER 2016

2016 INDSATS- EVALUERING

BUSINESS FAXE 2014 ERHVERVSKLIMAANALYSE

Kendskabsmåling af Væksthusene

2016 KONJUNKTUR ANALYSE

Vækstbarometer. Automatisering og digitalisering. Region Hovedstaden

Kommunaldirektører: Nu har vi fokus på virksomhedernes forhold

Vækstbarometer. Opkvalificering og efteruddannelse. Region Hovedstaden

Ishøj Kommune Lokalt Erhvervsklima Status og forslag til forbedringer

BRUGERTILFREDSHEDS- UNDERSØGELSE

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE?

ERHVERVSKLIMA ANALYSE

Virksomhedernes brug af og tilfredshed med Jobnet

» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet

Fortsat i Front Fællesskab om erhvervsklimaudvikling

FØDEVARESTYRELSEN KUNDETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE

Fire nye kommuner i top ti på Lokalt Erhvervsklima

Erhvervsvirksomhedernes forventninger og faktiske oplevelser med den kommunale service og samspillet med organisationen

Erhvervsklimamåling Skive Kommune December 2016

Tema 2: Udfordringer

Godt erhvervsklima giver arbejdspladser

Om de fem segmenter. De overbeviste 24 % De tillidsfulde 15 % De positive 38 % De negative 9 % De skeptiske 14 %

Til spørgsmålet: Vil du anbefale nogen at flytte til din kommune? er der flest borgere i Allerød, Sorø og Gentofte, som svarer ja.

MIDTVEJSEVALUERING AF VIRKSOMHEDER I TEKNOLOGISK UDVIKLING

Vækstbarometer. Transport. Region Hovedstaden

TILFREDSHEDS- UNDERSØGELSE SUNDHED OG OMSORG

De private virksomhedernes forventning til beskæftigelsen i Østdanmark. Juni 2009

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015

Landbrugsstyrelsen Kundetilfredshedsundersøgelse 2017

ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ

ENERGIBESPARELSER I VIRKSOMHEDER MED 20+ ANSATTE

UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI

Erhvervstemperaturen i Rebild kommune 2014

Bilag 1: Særlige fokuspunkter for Magistraten

BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE

Indholdsfortegnelse. Overordnede resultater Side 4. Metode Side 29. Sammenfatning Side 3

Transkript:

ERHVERVSKLIMAMÅLING RAPPORT JULI 2015

Indhold 1. INDLEDNING OG OPSUMMERING... 3 2. VIRKSOMHEDERNES OVERORDNEDE TILFREDSHED MED KOMMUNEN.. 7 3. VIRKSOMHEDERNES TILFREDSHED MED KOMMUNEN PÅ SPECIFIKKE PARAMETRE. 13 4. SAGSBEHANDLING... 29 5. VIRKSOMHEDERNES EGNE FORSLAG. 34 6. KOMMMUNESPECIFIKKE SPØRGSMÅL... 38

1 INDLEDNING OG OPSUMMERING I dette afsnit præsenteres baggrunden for undersøgelsen og det anvendte undersøgelsesdesign. De væsentligste resultater bliver ligeledes præsenteret i dette afsnit. 3

Indledning Om undersøgelsen BAGGRUND Norddjurs Kommune arbejder løbende med den erhvervspolitiske indsats i kommunen. I den forbindelse har Norddjurs Kommune ønsket input fra kommunens erhvervsliv. Derfor har kommunen fået foretaget en kommunal erhvervsklimamåling, der afdækker virksomhedernes holdning til og tilfredshed med kommunen, samt deres fremadrettede ønsker og behov. Undersøgelsen skal således bidrage til, at Norddjurs Kommunes erhvervspolitiske arbejde kan fortsætte på det bedst muligt kvalificerede grundlag. Dele af undersøgelsen ligger sig tæt op af erhvervsklimamålingen fra 2014, hvorfor resultaterne også enkelte steder perspektiveres i forhold til den seneste måling. I tillæg til de generelle resultater brydes tallene i en række tilfælde desuden ned på hovedbrancher og virksomhedsstørrelser, som i nogle tilfælde kan give sig udslag i forskellig tilfredshed. God læselyst! KORT OM UNDERSØGELSEN OG RAPPORTEN Analysen bygger på en kvantitativ spørgeskemaundersøgelse gennemført blandt virksomheder med adresse i Norddjurs Kommune. Spørgeskemaundersøgelsen er gennemført som telefoniske interviews blandt et repræsentativt udsnit af virksomhederne i Norddjurs Kommune. Dataindsamlingen er gennemført fra d. 29 maj-4 juni 2015. Der er i alt gennemført interview med ejere/ledere i 150 af kommunens virksomheder med mindst én medarbejder. Virksomhederne er udvalgt, så stikprøven er repræsentativ på både hovedbrancher og virksomhedsstørrelser. Data er efterfølgende vejet på branche og virksomhedsstørrelse for at garantere repræsentativiteten yderligere. Læsevejledning: De fleste spørgsmål i undersøgelsen er besvaret på fempunktsskalaer. For at gøre rapporteringen overskuelig og lette sammenligneligheden mellem grupperne vises disse resultater i en række tilfælde som gennemsnit mellem 1 og 5, hvor værdien 1 angiver meget utilfreds mens værdien 5 angiver meget tilfreds. I disse tilfælde er Ved ikke -kategorien frasorteret i databehandlingen. Figuroverskrifterne viser som hovedregel den konkrete spørgsmålsformulering. Der kommenteres løbende på de rapporterede forskelles statistiske signifikans. Signifikansniveauet indikerer, hvor stor sikkerhed vi kan have for, at en rapporteret forskel ikke blot er et udtryk for tilfældige udslag i den udtrukne stikprøve. Sammenhænge der er signifikante under 0,1 niveauet er medtaget i rapporten. 4

Opsummering af hovedresultater Overordnet tilfredshed med erhvervsklimaet i Norddjurs Kommune, samt tilfredshed på specifikke parametre Gennemsnitstilfredsheden med Norddjurs Kommunes erhvervsvenlighed er på samme niveau som i sidste års erhvervsklimamåling, og er på 3,4 på en skala fra 1-5, hvor 1 er meget utilfreds og 5 er meget tilfreds. Det kan endvidere nævnes, at 45 % af virksomhederne enten er tilfredse eller meget tilfredse med kommunens erhvervsvenlighed. Der er ikke markant variation i den overordnede tilfredshed på tværs af virksomhedstyper, og ingen forskelle er signifikante. Virksomhederne med 2-4 ansatte er den eneste virksomhedstype, hvor der er sket en signifikant udvikling med den overordnede gennemsnitstilfredshed fra 2014 til 2015, og gennemsnitstilfredsheden for virksomhederne med 2-4 ansatte er lavere i 2015 end det var tilfældet i 2014. Rettes fokus mod tilfredsheden med kommunen på specifikke parametre, er tilfredsheden ligeledes på en række parametre signifikant lavere blandt virksomhederne med 2-4 ansatte sammenlignet med de øvrige virksomheder. Kommunens evne til at fastholde og tiltrække nye virksomheder til kommunen, samt kommunens åbenhed over for brugen af private leverandører er de specifikke parametre, der har størst betydning for den overordnede tilfredshed med erhvervsvenligheden i Norddjurs Kommune. Det er ligeledes to parametre, hvor gennemsnitstilfredshed ikke er særlig høj, og det er derfor to parametre, hvor man med fordel kan forsøge at højne tilfredsheden. Hver fjerde virksomhed, som ikke er tilfredse med kommunens formidling af væsentlig information, efterspørger at der i højere grad bliver formidlet information elektronisk. 5

Opsummering af hovedresultater Tilfredshed med sagsbehandlingen, virksomhedernes egne forslag til forbedringer, samt kommunespecifikke spørgsmål Gennemsnitstilfredsheden er på alle sagsbehandlingsparametre over skalaens middelværdi 3, på skalaen der går fra 1-5. Gennemsnitstilfredsheden med både den faglige og den servicemæssige del af kommunens miljøsagsbehandling er helt oppe på 3,9, mens den laveste tilfredshed på sagsbehandlingsområdet er med den servicemæssige del af byggesagsbehandlingen, hvor gennemsnitstilfredsheden er på 3,5. De enkelte virksomheder blev bedt om at pege på én ting, som kommunen kunne gøre for at styrke erhvervsklimaet i kommunen, og de to mest nævnte ting var bedre og mere dialog med erhvervslivet og forbedring af infrastrukturen. Omtrent hver tredje virksomhed mener, at Aarhus Lufthavn er vigtig for deres virksomhed, mens knap hver femte virksomhed mener, at Grenaa Havn er vigtig for deres virksomhed. Over halvdelen af virksomhederne har hørt om projektet Havets Hus, og 15 % af virksomhederne mener, at det er et initiativ, som vil have betydning for deres virksomhed. Omtrent hver tredje virksomhed mener, at der er behov for netværks- eller klyngesamarbejde på lokalt plan. Hver fjerde virksomhed vurderer, at genanvendelsesområdet kan danne nye forretningsområder for deres virksomhed. 6

2 VIRKSOMHEDERNES OVERORDNEDE TILFREDSHED MED KOMMUNEN I dette afsnit præsenteres virksomhedernes overordnede tilfredshed med kommunens erhvervsvenlighed. Desuden ses der nærmere på forskelle i tilfredsheden, opdelt efter virksomhedsstørrelse og brancher. 7

45 % af virksomhederne er enten tilfredse eller meget tilfredse med erhvervsvenligheden i Norddjurs Kommune Hvor tilfreds er du alt i alt med din kommunes erhvervsvenlighed? (Procent) 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 3% 10% 32% 37% 8% 10% 8 procent af virksomhederne er meget tilfredse med at erhvervsvenligheden i Norddjurs Kommune, mens hele 37 % er tilfredse. Samlet set er 45 % tilfredse eller meget tilfredse med erhvervsvenligheden i Norddjurs Kommune. 32 % af virksomhederne af virksomhederne er hverken tilfredse eller utilfredse med kommunens erhvervsvenlighed. 3 % af virksomhederne er meget utilfredse med erhvervsvenligheden i Norddjurs Kommune, mens 10 % er utilfredse med erhvervsvenligheden. Samlet set er det kun 13 % af virksomhederne der enten er utilfredse eller meget utilfredse med erhvervsvenligheden i Norddjurs Kommune. 10 % af virksomhederne gav udtryk for, at de ikke vidste om de var tilfredse eller utilfredse med erhvervsvenligheden i Norddjurs Kommune. 0% utilfreds Utilfreds Hverken tilfreds eller utilfreds Tilfreds tilfreds Ved ikke n = 150 8

Gennemsnitstilfredsheden med erhvervsklimaet i Norddjurs Kommune er uændret i forhold til sidste år Hvor tilfreds er du alt i alt med din kommunes erhvervsvenlighed? (Gennemsnit 1-5 uden Ved ikke ) 3,4 Niveau i sidste års måling 3,5 Det overordnede tilfredshedsspørgsmål er formuleret på samme måde som i sidste års erhvervsklimamåling. Det er derfor muligt at se, om tilfredsheden har ændret sig i forhold til sidste års måling. Som det fremgår af figuren er gennemsnitstilfredsheden i årets erhvervsklimamåling på 3,4 på tilfredshedsskalaen der går fra 1-5, hvor 1 er utilfreds og 5 er tilfreds. Gennemsnitstilfredsheden er på sammen niveau som i sidste års måling, hvor gennemsnitstilfredsheden var på 3,5, og forskellen er ydermere ikke signifikant. Den overordnede tilfredshed med erhvervsklimaet i Norddjurs Kommune er dermed uændret i forhold til sidste år. n = 135 1 2 3 4 5 utilfreds tilfreds 9

Der er ingen forskelle i gennemsnitstilfredsheden med Norddjurs Kommunes erhvervsvenlighed på tværs af de tre virksomhedsbrancher Hvor tilfreds er du alt i alt med din kommunes erhvervsvenlighed? (Gennemsnit 1-5 uden Ved ikke ) Handel og transport (n=43) 3,4 Der er ingen forskelle i gennemsnitstilfredsheden på tværs af de tre virksomhedsbrancher: Handel og transport, Industri og Service. Gennemsnitstilfredsheden med Norddjurs Kommunes erhvervsvenlighed er for alle tre virksomhedsbrancher på 3,4. Af figuren fremgår det, at der er små forskelle i gennemsnitstilfredsheden fra 2014 til 2015. Ingen af forskellene over tid er imidlertid signifikante. Industri (n=62) 3,4 3,6 Service (n=30) 3,4 3,7 1 2 3 4 5 utilfreds tilfreds n = 2015 data 2015 2014 10

Der er ingen signifikante forskelle med Norddjurs Kommunes erhvervsvenlighed på tværs af virksomhedsstørrelserne Hvor tilfreds er du alt i alt med din kommunes erhvervsvenlighed? (Gennemsnit 1-5 uden Ved ikke ) 10+ (n=24) 5-9 (n=28) 2-4 (n=49) n = 2015 data 1 (n=34) 3,6 3,5 3,6 3,5 3,5 3,8 1 2 3 4 5 utilfreds 2015 2014 tilfreds Note: Det skal bemærkes, at i årets måling er virksomhedsstørrelserne tilpasset, I 2014 udgjorde den ene gruppe 5-10 ansatte, hvilket i årets undersøgelse er ændret til 5-9. i 2014 udgjorde den ene gruppe virksomheder med 11 ansatte eller flere, hvilket i årets undersøgelse er justeret til 10 ansatte eller flere. Dette må man tage forbehold for, når man sammenligner udviklingen over tid for disse grupper. Virksomhederne med 10 eller flere ansatte har en gennemsnitstilfredshed på 3,6 i indeværende år, mens virksomheder med 5-9 ansatte og enkeltmandsvirksomhederne har en gennemsnitstilfredshed på 3,5. Virksomhederne med 2-4 ansatte har en lidt lavere gennemsnitstilfredshed end de øvrige virksomheder i 2015, da gennemsnitstilfredsheden er på. Det er undersøgt, om der er signifikante forskelle på tværs af virksomhedstørrelse i indeværende år, men dette er ikke tilfældet. Det er ligeledes undersøgt, om udviklingerne over tid for de enkelte virksomhedsstørrelser er signifikante. Dette er kun tilfældet for virksomheder med 2-4 ansatte, som er signifikant mindre tilfredse i indeværende år sammenlignet med sidste år (på 0,05 niveau). 11

Størst tilfredshed med erhvervsvenligheden findes inden for finansiering og forsikringssektoren samt sektoren kultur, fritid og anden service Hvor tilfreds er du alt i alt med din kommunes erhvervsvenlighed? (Gennemsnit 1-5 uden Ved ikke ) Finansiering og forsikring (n=3) Kultur, fritid og anden service (n=6) Landbrug, skovbrug og fiskeri (n=27) 3,5 4,0 4,0 Af figuren fremgår det, hvordan den overordnede tilfredshed med erhvervsvenligheden i Norddjurs Kommunes fordeler sig på tværs af en række erhvervssektorer. Det ses at virksomheder, der opererer inden for finansierings- og forsikrings sektoren samt inden for kultur, fritid og anden service skiller sig ud ved at have den højeste gennemsnitstilfreds. Handel og transport mv. (n=43) Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed (n=16) Offentlig administration, undervisning og sundhed (n=9) Bygge og anlæg (n=19) Erhvervsservice (n=10) Ejendomshandel og udlejning (n=1) 3,4 3,4 3,0 Inden for de fleste erhvervssektorer er gennemsnitstilfredsheden imidlertid omkring -3,5. Den laveste gennemsnitstilfredshed findes inden for information og kommunikations sektoren hvor gennemsnitstilfredsheden er på 2,0. Generelt skal det bemærkes, at antallet af observationer inden for nogle af erhvervssektorerne er meget lavt, hvorfor det estimerede gennemsnit bør betragtes med en vis usikkerhed. Information og kommunikation (n=1) n = 135 2,0 1 2 3 4 5 utilfreds tilfreds 12

3 VIRKSOMHEDERNES TILFREDSHED MED KOMMUNEN PÅ SPECIFIKKE PARAMETRE I dette afsnit præsenteres virksomhedernes tilfredshed med kommunen på en række specifikke parametre såsom erhvervslivets rammevilkår, samarbejdet og dialogen med kommunen, kommunernes brug af private leverandører m.m. 13

Gennemsnitstilfredsheden er på samme niveau på fire af de seks parametre, men er lavere på paramenterne omhandlende den kollektive trafik og vejnettet Hvor tilfreds er du alt i alt med (Gennemsnit 1-5 uden Ved ikke ) Kommunale afgifter og gebyrer (f.eks. byggesagsgebyrer) (n=126) Adgang til kvalificeret arbejdskraft i området (n=132) Kommunale erhvervsskatter (dækningsafgift og grundskyld) (n=131) Niveauet for kommunens personskatter (n=123) Af figuren fremgår det, at gennemsnitstilfredsheden på fire af de seks parametre er stort set identisk. Gennemsnitstilfredsheden med de kommunale afgifter, kommunens erhvervsskatter, kommunens personskatter og adgangen til personlig arbejdskraft er på på skalaen der går fra 1-5. Gennemsnitstilfredsheden med den kommunale kollektive trafik og vejnettet er imidlertid lidt lavere. Gennemsnitstilfredsheden med den kommunale kollektiv trafik er på 2,6, mens gennemsnitstilfredsheden med det kommunale vejnet er på 2,4. Kommunal kollektiv trafik (n=92) 2,6 Det kommunale vejtnet (n=147) 2,4 n = 92-147 1 2 3 4 5 utilfreds tilfreds tilfreds 14

Tilfredsheden med tværgående rammevilkår opdelt på virksomhedsstørrelse Hvor tilfreds er du alt i alt med? (Gennemsnit 1-5 uden Ved ikke ) Kommunale afgifter og gebyrer (f.eks. byggesagsgebyrer) (n=23-44) 3,4 Adgang til kvalificeret arbejdskraft i området (n=24-46) 3,4 Kommunale erhvervsskatter (dækningsafgift og grundskyld) (n=24-45) Niveauet for kommunens personskatter (n=22-42) Kommunal kollektiv trafik (n=13-36) 2,4 2,6 2,6 2,7 2,9 Det kommunale vejnet (n=24-51) 2,4 2,4 2,4 2,5 2,4 n = 92-147 1 2 3 4 5 utilfreds Gennemsnit 10+ ansatte 5-19 ansatte 2-4 ansatte 1 ansat tilfreds 15

Tilfredsheden med tværgående rammevilkår opdelt på virksomhedsbranche Hvor tilfreds er du alt i alt med? (Gennemsnit 1-5 uden Ved ikke ) Kommunale afgifter og gebyrer (f.eks. byggesagsgebyrer) (n=25-63) Adgang til kvalificeret arbejdskraft i området (n=33-58) 3,4 Kommunale erhvervsskatter (dækningsafgift og grundskyld) (n=28-64) Niveauet for kommunens personskatter (n=31-60) 3,0 Kommunal kollektiv trafik (n=25-39) 2,6 2,5 2,5 2,8 Det kommunale vejnet (n=36-67) 2,2 2,4 2,5 2,5 n = 92-147 1 2 3 4 5 utilfreds Gennemsnit Transport Service Industri tilfreds 16

Der er størst tilfredshed med udbuddet af erhvervsgrunde/erhvervsjord, mens tilfredsheden er lavest mht. at fastholde/tiltrække virksomheder og borgere Hvor tilfreds er du alt i alt med (Gennemsnit 1-5 uden Ved ikke ) Udbuddet af erhvervsgrundet/erhvervsjord? (n=98) Kommunens velfærdsservice (skoler, børnepasning, kultur, grønne områder mv.)? (n=131) Kommunens planlægnin af arealer til byog erhvervsudvikling? (n=110) Kommunens åbenhed over for brug af private leverandører? (n=104) Kommunens evne til at fastholde og tiltrække nye virksomheder til kommunen? (n=124) 2,8 2,7 3,4 Der er stor tilfredshed med udbuddet af erhvervsgrunde/erhvervsjord i Norddjurs Kommune, hvor gennemsnitstilfredsheden er på 3,4, på skalaen der går fra 1-5. Gennemsnitstilfredsheden med kommunens velfærdsservice og kommunens planlægning af arealer til by- og erhvervsudvikling er på. Der er en lidt lavere gennemsnitstilfredshed med kommunens åbenhed over for brug af private leverandører med en gennemsnitstilfredshed på 2,8 Den laveste gennemsnitstilfredshed på de seks parametre findes på parametrene kommunens evne til at fastholde og tiltrække henholdsvis nye borgere og virksomheder til kommunen, da gennemsnitsværdien på begge parametre er på 2,7. Kommunens evne til at fastholde og tiltrække nye borgere til kommunen? (n=133) 2,7 n = 98-133 1 2 3 4 5 utilfreds tilfreds tilfreds 17

Tilfredsheden med fysisk planlægning, private leverandører, image og velfærdsservice opdelt på virksomhedsstørrelse Hvor tilfreds er du alt i alt med? (Gennemsnit 1-5 uden Ved ikke ) Udbuddet af erhvervsgrunde/erhvervsjord? (n=16-33) Kommunens velfærdsservice (skoler, børnepasning, kultur, grønne områder mv.)? (n=23-43) 2,9 3,4 3,5 3,6 3,4 3,4 Kommunens planlægning af arealer til by- og erhvervsudvikling? (n=21-36) 2,9 3,4 Kommunens åbenhed over for brug af private leverandører? (n=19-35) 2,8 2,8 2,8 2,8 2,8 Kommunens evne til at fastholde og tiltrække nye virksomheder til kommunen? (n=23-41) 2,4 2,7 2,7 2,7 Kommunens evne til at fastholde og tiltrække nye borgere? (n=21-46) 2,7 2,5 2,7 2,6 2,9 n = 98-133 1 2 3 4 5 utilfreds Gennemsnit 10+ ansatte 5-19 ansatte 2-4 ansatte 1 ansat tilfreds 18

Tilfredsheden med fysisk planlægning, private leverandører, image og velfærdsservice opdelt på virksomhedsbranche Hvor tilfreds er du alt i alt med? (Gennemsnit 1-5 uden Ved ikke ) Udbuddet af erhvervsgrunde/erhvervsjord? (n=26-43) 3,4 3,4 3,6 Kommunens velfærdsservice (skoler, børnepasning, kultur, grønne områder mv.)? (n=29-62) 2,9 Kommunens planlægning af arealer til by- og erhvervsudvikling? (n=27-51) Kommunens åbenhed over for brug af private leverandører? (n=26-50) 2,8 2,9 2,9 2,7 Kommunens evne til at fastholde og tiltrække nye virksomheder til kommunen? (n=32-57) 2,7 2,6 2,6 2,8 Kommunens evne til at fastholde og tiltrække nye borgere? (n=32-61) 2,5 2,7 2,8 2,7 n = 98-133 1 2 3 4 5 utilfreds Gennemsnit Transport Service Industri tilfreds 19

Tilfredsheden er størst med dialogen mellem erhvervslivet og kommunens medarbejdere, mens den er lavest mht. dialogen med kommunens politikere Hvor tilfreds er du alt i alt med (Gennemsnit 1-5 uden Ved ikke ) Dialogen mellem erhvervslivet og kommunens medarbejdere? (n=128) Kommunens formidling af væsentlig information til din virksomhed? (n=136) Norddjurs.dk som kilde til information om og fra kommunen? (n=111) Af figuren fremgår fire parametre der omhandler samarbejde og dialog. Den største tilfredshed findes på parameteret, omhandlende dialogen mellem erhvervslivet og kommunens medarbejdere, hvor gennemsnitstilfredsheden er på. Gennemsnitstilfredsheden med kommunens formidling af væsentlig information til virksomhederne er ligeledes på, mens gennemsnitstilfredsheden med Norddjurs.dk som kilde til information om og fra kommunen er på. Gennemsnitstilfredsheden med dialogen mellem erhvervslivet og kommunens politikere er lidt lavere, end de andre tre parametre, og er på 3,0. Dialogen mellem erhvervslivet og kommunens politikere? (n=119) 3,0 n = 111-136 1 2 3 4 5 utilfreds tilfreds tilfreds 20

Tilfredsheden med samarbejde og dialog opdelt på virksomhedsstørrelse Hvor tilfreds er du alt i alt med? (Gennemsnit 1-5 uden Ved ikke ) Dialogen mellem erhvervslivet og kommunens medarbejdere? (n=21-47) 3,5 3,4 3,5 Kommunens formidling af væsentlig information til din virksomhed? (n=22-49) 3,4 3,5 Norddjurs.dk som kilde til information om og fra kommunen? (n=22-35) 3,0 Dialogen mellem erhvervslivet og kommunens politikere? (n=23-41) 3,0 3,0 3,0 1 2 3 4 5 n = 111-136 utilfreds Gennemsnit 10+ ansatte 5-19 ansatte 2-4 ansatte 1 ansat tilfreds 21

Tilfredsheden med samarbejde og dialog opdelt på virksomhedsbranche Hvor tilfreds er du alt i alt med? (Gennemsnit 1-5 uden Ved ikke ) Dialogen mellem erhvervslivet og kommunens medarbejdere? (n=31-62) 3,4 Kommunens formidling af væsentlig information til din virksomhed? (n=31-63) 3,5 Norddjurs.dk som kilde til information om og fra kommunen? (n=29-50) 3,4 Dialogen mellem erhvervslivet og kommunens politikere? (n=27-58) 3,0 2,9 2,9 n = 111-136 1 2 3 4 5 utilfreds Gennemsnit Transport Service Industri tilfreds 22

Signifikanstests på tværs af virksomhedsstørrelse og virksomhedsbranche Der er foretaget signifikanttests på tværs af virksomhedsstørrelserne og virksomhedsbrancherne på de enkelte parametre, og det er kun de signifikante forskelle på de enkelte parametre der her beskrives. Virksomheder i servicebranchen er signifikant mere tilfredse end virksomhederne i industribranchen mht. niveauet for kommunens personskatter (på 0,1 niveauet). De større virksomheder med 10 eller flere ansatte er signifikant mere tilfredse end enkeltmandsvirksomheder mht. kommunens evne til at fastholde og tiltrække nye virksomheder til kommunen (på 0,05 niveauet). Virksomhederne med 10 eller flere ansatte er ligeledes signifikant mere tilfredse end virksomhederne med 2-4 ansatte mht. kommunens planlægning af arealer til by- og erhvervsudvikling (på 0,1 niveauet). Der er en del signifikante forskelle i tilfredsheden med kommunens velfærdsservice. Virksomhederne med 10 eller flere ansatte er signifikant mere tilfredse end virksomhederne med 5-9 ansatte (på 0,1 niveauet). Virksomhederne i industribranchen er signifikant mindre tilfredse med kommunens velfærdsservice i forhold til virksomhederne i handel og transportbranchen (på 0,05 niveauet) og virksomhederne i servicebranchen (på 0,1 niveauet). Enkeltmandsvirksomhederne er signifikant mere tilfredse end virksomhederne med 2-4 ansatte mht. dialogen mellem erhvervslivet og kommunens medarbejdere (på 0,1 niveauet). 23

Hver fjerde virksomhed, som ikke er tilfredse med kommunens informationsniveau, ønsker at der kommer mere elektronisk information Hvor tilfreds er du alt I alt med kommunens formidling af væsentlig information til din virksomhed? Hvordan kan informationen forbedres? Mere elektronisk information / nyhedsbreve 26% Lytte mere til virksomhedernes behov 21% 48% 52% Mere ikke-elektronisk information (f.eks. brev, personlig) 17% Mere information 15% Andet 21% Tilfreds / tilfreds Hverken tilfreds eller utilfreds / Utilfreds / utilfreds n = 136 n = 40 0% 10% 20% 30% 40% 50% Virksomhederne der ikke var tilfredse eller meget tilfredse med kommunens formidling af information, er blevet bedt om at give udtryk for, hvordan informationen kan forbedres. Svarene er efterfølgende blevet kodet, så de fire mest nævnte forslag fremgår. Hver fjerde af virksomheder har givet udtryk for, at de ønsker at der kommer mere elektronisk information. Der er dog også 17 % der ikke ønsker at information fra kommunen kommer i elektronisk form, men derimod kommer personligt eller via brev. 21 % ønsker at der lyttes mere til hvilken slags information virksomhederne efterspørger, mens 15 % blot ønsker mere information. 20 % af virksomhederne kom med andre forbedringsforslag, men svarene er meget forskellige, og er ikke udtryk for en tendens. 24

Hovedparten af virksomhederne som ikke er tilfredse med Norddjurs.dk, giver udtryk for, at det er pga. hjemmesidens brugervenlighed Tilgængeligheden og søgefunktioner bør forbedres. Det skal være muligt at hurtigt finde de oplysninger man skal bruge. Platformen og dens søgefunktion skal optimeres. Mere brugervenlighed! Den er svær at finde ud af, for dem som ikke er vokset op med en computer i hånden. Der skal gøres meget for at nå til det punkt hvor hjemmesiden er tilgængelig og overskuelig. Den er ret rodet, så den bør blive mere overskuelig. Platformen bør optimeres. Opbygning af sitet er ikke god nok. Mere tilgængelighed, og bedre søgefunktion ønskes. Der er ikke taget højde for at det er alm. mennesker det skal benytte det. Informationerne skal være relevante og let tilgængelige. Mere brugervenlig! 25

Åbenhed over for brug af private leverandører og evnen til at fastholde og tiltrække virksomheder har betydning for erhvervsvenlighedstilfredsheden Effekten af specifikke parametre på den overordnede tilfredshed med kommunens erhvervsvenlighed. Tallet angiver stigningen i overordnet tilfredshed med erhvervsvenligheden på skalaen fra 1 til 5, når tilfredsheden med den enkelte parameter stiger med én (estimater baseret på bivariat regression). Kommunens åbenhed over for brug af private leverandører Kommunens evne til at fastholde og tiltrække nye virksomheder til kommunen 0,43 0,43 Dialogen mellem erhvervslivet og kommunens medarbejdere Kommunens formidling af væsentlig information til din virksomhed Kommunens evne til at fastholde og tiltrække nye borgere Norddjurs.dk som kilde til information om og fra kommunen 0,38 0,37 0,37 0,36 Kommunale erhvervsskatter (dækningsafgift og grundskyld) 0,33 Kommunens planlægning af arealer til by- og erhvervsudvikling Dialogen mellem erhvervslivet og kommunens politikere Kommunale afgifter og gebyrer (f.eks. byggesagsgebyrer) Udbuddet af erhvervsgrunde/erhvervsjord Adgang til kvalificeret arbejdskraft i området 0,31 0,30 0,29 0,27 0,27 Niveauet for kommunens personskatter Kommunens velfærdsservice (skoler, børnepasning, kultur, grønne områder 0,23 0,24 n = 92-147 Kommunal kollektiv trafik Note: Der er ingen signifikant sammenhæng mellem tilfredsheden med det kommunale vejnet og den overordnede tilfredshed med erhvervsvenligheden i Norddjurs Kommune, hvorfor parameteret ikke fremgår af figuren. 0,20 0,00 0,10 0,20 0,30 0,40 0,50 26

Lille betydning Prioriteringskort hvilke faktorer kan mest effektivt øge den samlede tilfredshed? Høj tilfredshed Hvad er et prioriteringskort? TILPAS Tilfredshed: Høj Betydning: Lav Parametre placeret i dette felt kan nedprioriteres uden store konsekvenser for den samlede tilfredshed. Tilfredshed: Lav Betydning: Lav Parametre placeret i dette felt kan med fordel overvåges, og prioriteres hvis betydningen stiger. OVERVÅG Tilfredshed: Høj Betydning: Høj FASTHOLD Parametre placeret i dette felt kan med fordel fastholdes, da et fald forventes at have stor betydning for den samlede tilfredshed. Tilfredshed: Lav Betydning: Høj En stigning i tilfredsheden med parametre placeret i dette felt forventes at øge den samlede tilfredshed betydeligt. PRIORITÉR Stor betydning Et prioriteringskort rangerer de forskellige parametre af den samlede tilfredshed i fire kvadrater efter den gennemsnitlige tilfredshed og parametrets betydning for den samlede tilfredshed. Gennemsnitlig tilfredshed er udregnet på en skala fra 1 ( utilfreds) til 5 ( tilfreds). Parametre i felterne til venstre har mindre betydning for den samlede tilfredshed, mens parametre i felterne til højre har stor betydning for den samlede tilfredshed. De forventede konsekvenser af et fald eller en stigning i tilfredsheden med parametre i de enkelte felter fremgår til venstre. Prioriteringskortet fokuserer kun på parametrenes betydning for den samlede tilfredshed. Parametre med begrænset betydning i prioritetskortet kan derfor være vigtige i andre sammenhænge. Lav tilfredshed 27

Lav gennemsnitlig tilfredshed Høj gennemsnitlig tilfredshed Det er specielt evnen til at fastholde og tiltrække nye virksomheder/borgere, samt åbenheden over for brug af private leverandører som bør prioriteres TILPAS Dialogen mellem erhvervslivet og kommunens politikere Niveauet for kommunens personskatter Kommunens velfærdsservice (skoler, børnepasning, kultur, grønne områder mv.) Kommunal kollektiv trafik OVERVÅG Lille betydning for samlet tilfredshed Udbuddet af erhvervsgrunde/erhvervsjo rd Kommunale afgifter og gebyrer (f.eks. byggesagsgebyrer) Adgang til kvalificeret arbejdskraft i området Kommunale erhvervsskatter (dækningsafgift og grundskyld) FASTHOLD Dialogen mellem erhvervslivet og kommunens medarbejdere Kommunens formidling af væsentlig information til din virksomhed Norddjurs.dk som kilde til information om og fra kommunen Kommunens planlægning af arealer til by- og erhvervsudvikling Kommunens åbenhed over for brug af private leverandører Kommunens evne til at Kommunens evne til at fastholde og tiltrække nye fastholde og tiltrække nye borgere virksomheder til kommunen PRIORITÉR Stor betydning for samlet tilfredshed Af prioriteringskortet til venstre fremgår det, at tilfredsheden med kommunens evne til at tiltrække og fastholde nye virksomheder og borgere, samt kommunens åbenhed over for brug af private leverandører er lav. Det er imidlertid parametre,der har stor betydning for den samlede tilfredshed. Hvis man forbedrer tilfredsheden på disse parametre, forventes det derfor at øge den overordnede tilfredshed med erhvervsklimaet i Norddjurs Kommune. Det fremgår ligeledes af prioriteringskortet at kommunikation er vigtig for virksomhederne. Dialogen med kommunens medarbejdere, kommunens formidling af væsentlig information og tilfredsheden med Norddjurs.dk som kilde til information er således parametre, som har stor betydning for den overordnede tilfredshed med erhvervsklimaet. Tilfredsheden med disse parametre er ligeledes høj, men man bør forsøge at bibeholde en høj tilfredshed på disse parametre, da de har stor indflydelse på den overordnede tilfredshed i Norddjurs Kommune. 28

4 SAGSBEHANDLING I dette afsnit præsenteres resultaterne af virksomhedernes vurdering af kommunens sagsbehandling på fire forskellige områder. I hvert enkelt tilfælde undersøges oplevelsen af henholdsvis den faglige og den servicemæssige del af kommunens sagsbehandling. Det er kun virksomheder som har modtaget sagsbehandling, der har haft mulighed for at vurdere sagsbehandlingen i kommunen. Til sidst i afsnittet præsenteres det, om virksomhederne mener, om gratis byggesagsbehandling samt sagsbehandlingstiden, har betydning for opfattelsen af erhvervsudviklingen og erhvervsvenligheden i Norddjurs Kommune. 29

Der er flest virksomheder i kommunen som har haft sagsbehandlingskontakt med kommunen i forbindelse med jobformidling og sygedagpengesager På hvilke af følgende områder har virksomheden været i kontakt med Norddjurs Kommune inden for de seneste fem år? (Procent) Jobformidling (Jobcentrets formidling af arbejdskraft) 45% Sygedagpengesag 40% Byggesagsbehandling 31% Miljøsagsbehandling fx miljøgodkendelse 26% Ingen af ovenstående 23% n = 150 Note: Der er mulighed for at angive flere svar, hvorfor der summeres til mere end 100 % 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% 45% 50% 30

Tilfredsheden med sagsbehandlingen er overordnet set på et højt niveau, men den laveste tilfredshed er på byggesagsbehandlingsområdet Tilfredshed med henholdsvis den faglige og den servicemæssige del af kommunens sagsbehandling på forskellige områder. (Gennemsnit 1-5 uden Ved ikke ) Kommunens miljøsagsbehandling? (n=36-37) 3,9 3,9 Jobcentrenes indsats mht. jobformidling? (n=65-68) 3,7 3,7 Kommunens sagsbehandling på sygedagpengeområdet? (n=58) 3,6 3,6 Kommunens byggesagsbehandling? (n46-48) 3,5 3,6 n = 36-68 Note: På spørgsmålet vedrørende kommunens sagsbehandling på sygedagpengeområdet er der ikke spurgt ind til den service- og faglige del, hvorfor gennemsnit også er identiske. 1 2 3 4 5 utilfreds Den servicemæssige del Den faglige del tilfreds 31

Gratis byggesagsbehandling anses som et betydende parameter for erhvervsvenligheden og erhvervsudviklingen i Norddjurs Kommune Gratis byggesagsbehandlings betydning for erhvervsvenlighed og erhvervsudvikling (Procent) 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 68% 60% 26% 36% 6% 4% Ja Nej Ved ikke Har gratis byggesagsbehandling betydning for erhvervsudviklingen i Norddjurs Kommune? Er gratis byggesagsbehandling et betydende parameter for opfattelsen af Norddjurs Kommune som erhvervsvenlig? På den forrige side fremgik det at byggesagsbehandlingsområdet var det af de fire sagsbehandlingsområder hvor der er den laveste gennemsnitstilfredshed. Tilfredsheden kan dog langt fra betragtes som lav, da gennemsnitstilfredsheden med den faglige del af byggesagsbehandlingen er på 3,6 på skalaen der går fra 1-5, mens gennemsnitstilfredsheden med den servicemæssige del af byggesagsbehandlingen er på 3,5. Af figuren på denne side fremgår det, at over halvdelen af 68 % af virksomhederne mener at gratis byggesagsbehandling har betydning for erhvervsudviklingen i Norddjurs Kommune, mens 26 % ikke mener det har betydning. 6 % af virksomhederne har svaret ved ikke. 60 % af virksomhederne mener at gratis byggesagsbehandling har betydning for opfattelsen af Norddjurs Kommune som erhvervsvenlig, mens 36 % af virksomhederne ikke mener det har betydning. 4 % af virksomhederne har svaret ved ikke. n = 150 32

De fleste virksomheder mener, at sagsbehandlingstiden har betydning for erhvervsvenligheden og erhvervsudviklingen i Norddjurs Kommune Sagsbehandlingstidens betydning for erhvervsvenlighed og erhvervsudvikling (Procent) 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 74% 77% 17% 15% 9% 8% Af figuren fremgår det, at sagsbehandlingstiden for langt de fleste virksomheders vedkommende menes at have betydning for opfattelsen af Norddjurs Kommune som erhvervsvenlig, samt for erhvervsudviklingen i kommunen. 74 % af virksomhederne mener således at sagsbehandlingstiden har betydning for erhvervsudviklingen i kommunen, mens 17 % mener at det ikke har betydning. 9 % af virksomhederne har svaret ved ikke. 77 % mener at sagsbehandlingstiden har betydning for opfattelsen af Norddjurs Kommune som erhvervsvenlig, mens 15 % ikke mener det er tilfældet. 8 % af virksomhederne har svaret ved ikke. 0% Ja Nej Ved ikke Har sagsbehandlingstiden betydning for erhvervsudviklingen i Norddjurs Kommune? Har sagsbehandlingstiden betydning for opfattelsen af Norddjurs Kommune som erhvervsvenlig? n = 150 33

5 VIRKSOMHEDERNES EGNE FORSLAG I dette afsnit præsenteres virksomhedernes egne forslag til, hvordan kommunens erhvervsvenlighed kan øges. De mange forslag er blevet placeret under forskellige kategorier, og der vises en række konkrete eksempler på kommentarerne fra de mest dominerende forslagskategorier. 34

De fleste virksomheder mener at Norddjurs kommune først og fremmest bør sikre en bedre infrastruktur samt mere åben dialog med erhvervslivet Hvis du skulle pege på en ting, som kommunen kunne gøre for at styrke erhvervsklimaet i kommunen, hvad ville du så pege på? Åbne svar kodet i kategorier. (Procent) Bedre og mere dialog med erhvervslivet 17% Infrastruktur (herunder vejnet) 16% Sagsbehandlingen (Herunder medarbejderes kompetencer) 14% Fremme iværksætteri (Herunder hjælp til nystartede virksomheder) 11% Tiltrække flere borgere/forbedre områdets image 11% Øget brug af private leverandører 9% Forbedre velfærdsservice (Herunder skoler 6% Sænke skatter og afgifter 3% Andet 12% n = 78 0% 2% 4% 6% 8% 10% 12% 14% 16% 18% 20% 35

Bedre og mere dialog med erhvervslivet eksempler på åbne svar Virksomhedernes ønsker til en bedre dialog mellem kommunen og erhvervslivet angår bl.a. en følelse af, at der lyttes for lidt til de erhvervsdrivende, og at kommunen skal være mere proaktive eksempelvis ved at have en bestemt person i kommunen, som virksomheder kan kontakte. Kommunen kunne spørge til virksomhederne om der er brug for hjælp, og om kommunen kan være behjælpelig. Mere lydhør og se vigtigheden i deres ansvar for at erhvervslivet fungerer og bevares. Man skal øge dialogen mellem de kommunalt ansatte og virksomhederne. Kommunen skal lytte til de erhvervsdrivende! Der skal følges op på tingene! Ansæt en fast erhvervskonsulent man kan henvende sig til, der altid kan finde et svar enten ved henvisning eller direkte svar. Kommunen kunne spørge til virksomhederne om der er brug for hjælp, og om kommunen kan være behjælpelig. Informationsmiljøet bør højnes og der skal lyttes til virksomheders behov ved at være proaktiv. Der er alt for lidt dialog. 36

Eksempler på øvrige åbne svar Udbygning og bedre vedligeholdelse af det kommunale vejnet. Samt fastholdelse af Århus Lufthavn. Man bør brande kommunen som attraktivt sted at have børnefamilier og så følger virksomhederne med. Lave flere fælleskaber for erhvervsvirksomheder og kommunen. Kommunen skal være en mere aktiv medspiller i forhold til at udlicitere og investere. Julebelysning vil gøre det mere attraktivt blandt kunder til fordel for detailhandel. Mere serviceminded. At man fx hvis man skal lave en miljøansøgning stiller kvalificeret hjælp til rådighed om ikke andet så i form af vejledning i bilag. Man bør tiltrække nye virksomheder og borgere til kommunen. Fokus bør flyttes mod de mindre byer i kommunen. Kommunen burde være en samarbejdspartner i stedet for en modstander. De mindre virksomheder møder stort set kun modstand, især indenfor miljø. 37

6 KOMMMUNESPECIFIKKE SPØRGSMÅL I dette afsnit præsenteres resultaterne af de spørgsmål som udelukkende omhandler forhold i Norddjurs Kommune. 38

18 % af virksomhederne mener, at Grenaa Havn er vigtig for deres virksomhed, mens 30 % mener Aarhus Lufthavn er vigtig for virksomheden Grenaa Havn og Aarhus Lufthavns betydning for virksomhederne (Procent) Er Grenna Havn vigtig for din virksomhed? Er Aarhus Lufthavn vigtig for din virksomhed? n = 150 18% 30% 82% 70% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Ja Af figuren fremgår det at 18 % af virksomhederne mener, at Grenaa Havn er vigtig for deres virksomhed. Hele 82 % mener dog ikke at Grenaa Havn er vigtig for deres virksomhed. Lidt flere af virksomhederne mener at Aarhus Lufthavn er vigtig for deres virksomhed. 30 % af virksomhederne mener således, at Aarhus Lufthavn er vigtig for virksomheden, mens 70 % ikke mener det er tilfældet. Til højre fremgår citater fra personer der har svaret at henholdsvis Grenaa Havn og Aarhus Lufthavn er vigtig for deres virksomhed. Nej Hvis ja, hvad er mulighederne og udfordringerne og udfordringerne i samarbejdet med Grenaa Havn? Udvikling af havnen kan medfører øget beskæftigelse. Handelsvej og færge kunne være bedre. Skaber arbejdspladser. Giver større omsætning og skaber potentielle kunder. Det svært at komme fra havnen til Grenaa midtby. Hvis ja, hvad er mulighederne og udfordringerne med Aarhus Lufthavn set i forhold til din virksomhed? Byg den motorvej eller træk letbanen der ud! Transport til f.eks. Sjælland. Ruter til England kunne være rart. Lige nu er det besværligt at skulle rejse fra Billund. Respondent flyver meget erhvervsmæssigt, men der er for få afgange. Afgangene er blevet væsentligt færre. Kunder kan komme og besøge virksomheden og omvendt. 39

Over halvdelen af virksomhederne har hørt om projekte Havets Hus, men det er kun 15 %, som mener det har betydning for deres virksomhed Har du hørt om projektet Havets Hus i forbindelse med Kattegatcentret? (Procent) 56% 44% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% n = 150 Ja Nej/Ved ikke Er det et initiativ, som vil være af betydning for din virksomhed? (Procent) 56 % af virksomhederne har hørt om projektet Havets Hus, mens 44 % ikke har hørt om projektet. Det er imidlertid relativt få af de virksomhederne som har hørt om projektet, som mener det vil have betydning for deres virksomhed. Det er således kun 15 % af virksomhederne som har hørt om Havets Hus, som mener det vil have betydning for deres virksomhed. Næsten 80 % af virksomhederne, som kender til projektet Havets Hus, mener ikke at det vil have betydning for deres virksomhed. 6 % af virksomhederne som har hørt om projektet ved ikke om det vil have betydning for deres virksomhed. 15% 79% 6% n = 81 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Ja Nej Ved ikke 40

Hver fjerde virksomhed vurderer, at genanvendelsesområdet kan danne nye forretningsområder for deres virksomhed Vurderer du, at genanvendelsesområdet kan danne nye forretningsområder for din virksomhed (Procent) 90% 80% 70% 60% 50% 40% 67% Hver fjerde virksomhed vurderer, at genanvendelsesområdet kan danne nye forretningsområder for deres virksomhed. Størstedelen af virksomhederne vurderer dog ikke, at genanvendelsesområdet kan danne nye forretningsområdet, hvilket er tilfældet for 67 % af virksomhederne. 9 % af virksomhederne ved ikke, om genanvendelsesområdet kan danne nye forretningsområder for deres virksomhed. 30% 25% 20% 10% 9% 0% Ja Nej Ved ikke Ja Nej Ved ikke n = 150 41

Omtrent hver tredje virksomhed mener, at der er behov for netværks- eller klyngesamarbejde på lokalt plan Vurderer du, at der er behov for netværks- eller klyngesamarbejde med andre virksomheder, lokalt, regionalt eller landsdækkende? (Procent) 60% 50% 52% Over halvdelen af virksomhederne mener ikke, at der behov for netværks- eller klyngesamarbejde. 31 % mener at der er behov for lokale netværks- eller klyngesamarbejde, 24 % mener der er behov for det på regionalt plan, mens 23 % mener der er behov for det på nationalt plan. 40% 30% 20% 31% 24% 23% 8 % giver udtryk for, at der er behov for bestemte typer af netværks- eller klyngesamarbejde, men når man ser nærmere på hvilke typer de efterspørger, ses der ingen decideret tendens. 1 % af virksomhederne svarede ved ikke på spørgsmålet. 10% 0% 8% 1% n = 150 Note: Det er mulighed for at angive flere svar, hvorfor der summeres til mere end 100 %. 42

EPINION AARHUS HACK KAMPMANSS PLADS 1-3 DK - 8000 AARHUS C T: +45 87 30 95 00 E: TV@EPINION.DK W: WWW.EPINION.DK EPINION COPENHAGEN RYESGADE 3F DK - 2200 COPENHAGEN T: +45 87 30 95 00 E: TYA@EPINION.DK W: WWW.EPINION.DK AUSTRIA DENMARK GERMANY GREENLAND NORWAY SWEDEN UNITED KINGDOM VIETNAM