Flow-teorien gode rammer for børns læring 1 års projekt Gentofte seminarium 06Ø Sommer 2007 Gruppe 22 Opgaven udarbejdet af Henrik Lund Petersen Vejleder: Kirsten Nyman Hansen 1
Indholdsfortegnelse Side Indholdsfortegnelse 1 Indledning 2 Problemformulering 2 Metode 3 Arbejdsform 3 Afgrænsning 3 Mihaly Csikszentmihalyi 3 Læring i udviklingsmæssigt perspektiv 4 Flow 4 Flow som motivation 4 Hvordan skabes flow 6 God læring er en leg 7 Hvad kan forhindre flow 7 Opmærksomhedens fem grundelementer 8 Autogen træning 8 Vigtigt 9 Daginstitutioner i dag 10 Konklusion 10 Perspektivering 11 Referencer 11 2
Indledning Læring er i øjeblikket et aktuelt emne i medierne. Jeg tænker på de seks tv udsendelser, Plan-B, som TV2 bragte i maj måned. I udsendelserne fulgte man en gruppe skoleelever fra 8 klassetrin, fra ni forskellige skoler i Danmark. Over nogle uger var de samlede i Stege. Børnene havde haft svært ved at følge med i undervisningen i deres egne klasser, hjemme. Igennem de seks udsendelser mødte eleverne forskellige moderne undervisningsformer. Lektor på DPU Hans Henrik Knoop og lærer Per Havgaard havde tilrettelagt et læringsforløb som benyttede sig af bl.a. forskellige læringsstile, de mange intelligenser og flow-teori. Eleverne fra de ni forskellige skoler, fik hver især en succes oplevelse, ved at møde, en anden måde, at lærer på, end de normalt møder, på deres egne skoler. For mig var det bevægende at se, hvor glade og nærmest lykkelige eleverne blev, da de alle, uden undtagelse havde forbedret sig ved den afsluttende prøve. Den lykke eleverne udtrykte, får mig til at tænke tilbage på en bog jeg læste, tilbage i midten af 90 erne. En bog af Susanne Sønderbro der hedder Glæden er gul. Hun skriver De fleste har nok oplevet øjeblikke, hvor de i stedet for at lade sig beherske af blinde tilfældige kræfter, har følt at de var herre over deres egne handlinger Vi gribes af en følelse af begejstring, en følelse af glæde, som huskes og skattes længe efter, og som i erindringen fremstår som udtryk for, hvordan livet burde og kunne være. (Glæden er gul, 1995, side 63) Det er følelsen af optimaloplevelse Susanne Sønderbro beskriver. En følelse af at være i flow. Den glæde eller ligefrem nydelse der kan være ved læring, når den er mild og god. Og ikke er dikteret som en byrde, der ligger som et kvælende åg på skulderne. Den læring har jeg lyst til at beskæftige mig med, undersøge nærmere. Jeg kan mærke at begrebet flow vækker min nysgerrighed. Hvad kan flow-teorien bruges til i praksis, tænker jeg. Kan jeg bruge den personligt? Kan jeg bruge den på min arbejdsplads, sammen med brugerne som har fysiske/psykiske funktionsnedsættelser? Eller i den udflytterbørnehave hvor jeg var i praktik, her i vinters. Hvordan indgik flow i børnenes hverdag? Problemformulering Jeg vil indsnævre mit emne om flow og opstille følgende fokusfelt: Kan Mihaly Csikszentmihalyis flow-teori være et værktøj, der kan give os en forståelse for, hvordan det er muligt, at skabe gode rammer, for børns læring. 3
Metode Min fremgangsmåde har været enkel. Jeg har inddraget teori og empiri fra forskning. Erfaring fra egen pædagogisk sammenhæng og en Internet søgning. Arbejdsform Jeg har valgt at arbejde i enmandsgruppe. Mit emne er så interessant, synes jeg, og jeg havde desværre ikke held til at overtale medstuderende til at deltage. Derfor valgte jeg, trods det at skulle mangle dialog og selskab, at skrive alene. Afgrænsning Mit emne om børns læring har mange interessante måder, at blive belyst på. Det havde været nærliggende at inddrage nogle af dem, for perspektivets skyld. Desværre er jeg nød til at afgrænse mig i denne rapport. Howard Gardners Mange intelligenser og Rita og Kenn Dunns Læringsstile, er eksempler på dette. Mihaly Csikszentmihalyis flow-teori indeholder mange vinkler, specielt beskriver han menneskets bevidsthed, med mange begreber og facetter, som jeg desværre ikke har plads til at beskrive i rapporten her. Jeg har inddraget en lærerplan fra Poppelhuset i Albertslund. Det havde været interessant, men desværre ikke mulige, af tage ud for at interviewe dem. Mihaly Csikszentmihalyi Mihaly Csikszentmihalyi (MC) har gennem de sidste 40 år arbejdet med optimaloplevelser under læring. Begrebet han bruger for den tilstand, er flow. MC er født i Ungarn 1934. Han er forsker og professor på Claremont Graduate University i Californien. Under interneringen i en Italiensk krigsfangelejr efter Anden Verdenskrig fordrev han tiden med skakspil og oplevede her for første gang den tilstand af opslugthed og intens nydelse, som han siden hen har undersøgt i sin psykologiske forskning. 4
Læring i udviklingsmæssigt perspektiv Læring har altid haft en afgørende overlevelses faktorer for os mennesker, både som art og som individ (Flow og Pædagogik, 2002, side 25). MC s forståelse af menneskets læring og udvikling er nært knyttet til den viden, vi har fået om universet og livets udvikling. Hans forståelse bygger på universelle principper om spontan selvorganisering og vækst (Leg, læring og kreativitet, 2002, side 25). MC s kompleksitetsteori går ud på at systemer, går fra, at have en simpel struktur, til at udvikle en større kompleksitet, i sin struktur. Det antages nemlig, at princippet mere eller mindre kan genfindes på alle niveauer, fra de mindste enheder som f.eks. neuronerne i vores hjerne til de største kosmiske systemer i form af galakser og galaksehobe. MC mener at alt udvikler sig, og bliver mere og mere komplekst eller stagnerer, for at forsvinde ud af det udviklingsmæssige perspektiv. En sådan udvikling, hvor de enkelte systemer enten bliver mere komplekse eller forgår, kan siges at være princippet om naturlig udvælgelse. Evolutionsteori. Det betyder, at det komplekse og bærerdygtige består, alt andet forgår før eller siden (Flow og Fordybelse, 2006, side 27). Flow Centralt i de nævnte teorier, evolutionsteori og kompleksitetsteori, står forestillingen om, at mennesket og menneskehjernen altid har udviklet sig og sandsynligvis forsat må udvikle sig, mod stadig større grader af kompleksitet. Denne kompleksitetsudvikling skulle bl.a. have medført evnen til at komme i flow og medvirket til udviklingen af menneskets kreative potentiale. Med flowevnen fandt mennesket en særlig niche i evolutionen en niche, hvor det midlertidig kunne løsrive sig fra påtrængende fysiske og psykiske pres og behov såsom sult, tørst, søvn, kulde, træthed, smerte, sygdom og længsel (Flow og Fordybelse, 2006, side 26). I stedet kunne individet fordybe sig i og finde glæde, ved at koncentrere sig om f.eks. opfindelsen eller skabelsen af et redskab. Dermed blev vi til de skabende væsner, vi er, og med flowevnen fulgte hele civilisationen med håndværk, kunst, teknik, sprog, religion, videnskab osv. (Flow og fordybelse, 2006, side 27). Flow som motivation. En af de vigtigste drivkræfter i menneskets udvikling er de positive følelser kroppen belønner os med, når vi lærer noget vigtigt. Kroppen bruger positive følelser for at tilskynde os til at lære det, som er vigtigt for os. Fordi effektiv læring siden stenalderen har styrket os i vor kamp for 5
overlevelse. En af de vigtigste af disse følelser er blevet kaldt flow (Leg, læring & kreativitet, 2002, side 46). Flow opstår, når udfordringer og færdigheder er afstemt i forhold til hinanden (Et nyt læringslandskab, 2006, side109). Når det kræver alle et menneskes færdigheder at klare en udfordring i en bestemt situation, vil den pågældendes opmærksomhed være fuldstændig opslugt af aktiviteten. Et eksempel fra nutiden kunne være: Gustav på 5 år, som kører på sin cykel, uden støttehjul, for første gang. Hele hans opmærksomhed er rettet mod at holde balancen med kroppen, korrigerer i små ryk, med styret osv. Efter få dage, uden støttehjul, har Gustav tilegnet sig en ny færdighed. Han har ifølge MC ændret sig fra at være et simpelt system til et mere komplekst system Kompleksitet kræver investering af psykisk energi i et mål, der indebær en vis udfordring (FLOW, 2005, side 58). Høj Udfordringer Stress/Angst Flow-zone G3 G4 Kedsomhed Lav G1 G2 Lav Færdigheder Høj Figuren viser at der forekommer en Flow-zone, når der er balance mellem udfordringer og færdigheder (Flow, 2005, side 89). Eksemplet med Gustav der lærer at kører på cykel uden støttehjul, kan illustrer hvordan mennesket udvikler større kompleksitet i sin formåen. Gustav G1 er i en tilstand af harmoni mellem udfordringer og færdigheder. Han kører på sin cykel med støttehjul. Det er ikke særligt svært for ham, men han vil sikkert nyde det (Flow-zone), fordi udfordringen står i passende forhold til hans nuværende færdigheder. Efter et stykke tid vil Gustaf være parat til at få støttehjulene taget af, det er ikke den samme udfordring for ham, som førhen, da cyklen var ny, og han skulle lære at styrere den, bruge pedalerne og lære at bremse. Gustav ville nu komme til at kede sig (G2), hvis ikke han bliver udfordret. Og dermed komme ud af flow-zonen. 6
Derimod, vis ikke Gustav først havde lært at cykle med støttehjulene på, ville udfordringen have været for stor (G3) for ham, han ville have oplevet angst eller stress, og dermed kommet ud af flowzonen.gustav føler selvværd ved den nyvundne færdighed (G4). Han føler sit selv vokse, føler flow. Børn er selvsagt født til, spontant motiverede for at bringe sig selv i en form for flow-tilstand, fordi tilstanden er meget nydelsesfuld, men formodentligt også fordi det har haft en overlevelsesfordel at være motiverede for læring gennem tiderne (Et nyt læringslandskab, 2006, side 111), evolutionært set. Vi nyder simpelthen at være optimalt udfordret i læreprocesser og kreative processer, fordi hele vores organisme i den situation forstår, at den opfylder et oprindeligt mål, nemlig at optimere sin levedygtighed og livsduelighed og reagerer med positiv følelsesmæssig feedback, flow, for at få os til at fortsætte, med at udfordre vores færdigheder. Flow er en motivationsfaktor for læring. God læring er en leg. Hvordan skabes flow Generelt viser forskningen, at sandsynligheden for flow øges, hvis et givent miljø er kendetegnet af: Muligheder for at tage selvstændige initiativer og for at styre sig selv under ansvar for omgivelserne. Konkrete, energigivende mål. 7
Håndterbare, ubureaukratiske regler (regler som er smidige, formbare efter omstændighederne). Mulighed for at tilpasse udfordringerne til færdighederne. Tydelig, ikke ydmygende, information om, hvor godt man klarer sig. At distraherende faktorer kan fjernes, så det er muligt at koncentrere sig. (Et nyt læringslandskab, 2006, side 112) Steder miljøer der opfylder disse kriterier er eksempelvis, sportsgrene, hobby aktiviteter, elektroniske spil og traditionelle spil. Legen har også alle bestanddele, der opfylder behovene for at komme i flow. God læring er en leg Legen er børns foretrukne aktivitetsform. Der er flere grunde til dette, men den vigtigste er, at legen i sin grundform rummer alle de vigtigste elementer, som er nødvendige for at barnet kan lære, nyde livet og derigennem styrke sig selv. Legen vil af samme grund normalt være en ren flow-oplevelse for børn, hvor de er fuldstændig opslugt i deres aktivitet, samtidig med at de forsøger at berige den gennem nyskabelser og stadig mere krævende udfordringer. Dette gælder uanset om det er sansemotorisk lege, fantasilege eller regellege (Leg, læring og kreativitet, 2002, side104). Det er ikke naturligt, at sidde passivt på sin bagdel for at lære nye færdigheder, når vi gennem 200.000 generationer har været aktive og i bevægelse, for at lære. Det er heller ikke naturligt at lære gennem tvang, når vi har arvet en altopslugende nysgerrighed efter at lære. Derfor bør børns læring via legen være utvunget og fri. Når børn derfor træner til voksenlivet gennem deres lege, er det oplagt at tilstræbe en højere forening mellem børn og voksne omkring legen. Det bliver således en stor udfordring for voksne at opmuntre og understøtte børns leg gennem selv at foretage ting som er meningsfulde, nydelsesfulde og præget af stadig videreudvikling. På den måde vil børnene, udover deres iboende drivkraft, også blive inspireret af de voksne som positive, tiltrækkende rollemodeller. Hvad kan forhindre flow Den nemmeste måde at forhindre flow i at optræde i pædagogiske sammenhæng er at tving børn til at lære noget, der forekommer ligegyldigt, kedeligt eller for svært (Et nyt læringslandskab, 2006, side 114). 8
En anden årsag der kan forhindre børn i at komme i flow, er opmærksomhedsbesvær. Selv om opmærksomhedsbesvær kan beror på kemiske ubalancer i hjernen, er det også sikkert, at barndomsoplevelser enten kan forstærke eller mindske problemet (Flow og pædagogik, 2002, side 99). Ofte kan det også være tillærte vaner, fra vores hektiske zapper-kultur der gør at mange børn har opmærksomhedsbesvær. Opmærksomhedens fem grundelementer Fokusering, at kunne dirigere sin opmærksomhed mod selvvalgt information. Fastholdelse, at kunne fastholde opmærksomheden på noget bestemt over tid. Udvælgelse, at kunne fastholde fokus i et flimmer af andre sanseinput. Fleksibilitet, løbende at kunne skifte fokus, når det er nødvendigt. Samtidig deling, at kunne fastholde flere indtryk samtidig. (Flow og pædagogik, 2002, side 58) Autogen træning Det helt grundlæggende kendetegn ved flow-fænomenet er netop en særlig effektiv opmærksomhedsfunktion, der bevirker, at al for opgaven uvedkommende indtryk lukkes ude, således at hele den psykiske energi kan koncentreres et sted. Børn, unge og voksne kan træne deres opmærksomhed og dermed flowevne ved hjælp af autogen træning, et afspændings- og koncentrationssystem udviklet af den Tyske læge Gisela Eberlein. Autogen træning kan minde lidt om diverse meditationsteknikker, men systemet er helt renset for metafysik og religiøsitet (Flow og pædagogik, 2002, side 58). I Danmark har bl.a. professor, dr. med. N. Juel-Nielsen og afspændingspædagog Gunnar Bjerre været lokale pionere med hensyn til at udbrede kendskabet til den autogene træning. Den autogene trænings mål er at styrke følgende: Opmærksomheds- og koncentrationsevnen Motivation og selvindsigt Arbejdsevne og energi Evnen til at spænde af, slappe af, hvile sig og sove....hvilket alt andet lige også vil være ensbetydende med en styrkelse af flowevnen. 9
Den lette tilgang til autogen træning, som enhver voksen eller pædagog ville kunne bruge i sit arbejde med børn, er opdelt i to kategorier: Ro og stilhed. Alle apparater slukkes. Alle ligger sig på gulvet. Alle tier stille. Øjnene lukkes, og man forsøger at fornemme roen og stilheden. Man prøver at spænde af i kroppen. Stilheden kan brydes af, ved at pædagogen siger til børnene I er fuldkommen rolige, stille og afslappede En legemsdel af gangen. Pædagogen går kroppen igennem, dvs. giver børnene besked om, kropsdel for kropsdel, at spænde af ved at prøve at føle tyngdefornemmelse. På et videregående niveau har den autogene træning yderligere et princip: Beslutninger om ændringer. I afspændt tilstand arbejder man med beslutninger om ændringer/forbedringer af tanker, vaner og handlinger. (denne del kræver en relevante indsigt) (Flow og pædagogik, 2002, side 60-61) Vigtigt Centralt i MC s flow-teori, betoner han vigtigheden af at have en effektiv opmærksomhed. Han skriver: nogle mennesker lærer at anvende denne dyrebare ressource effektivt, mens andre øder den bort. Det, der kendetegner et menneske, som har kontrol over sin bevidsthed, er evnen til at styre opmærksomheden til ikke at lade sig distrahere, til at koncentrere sig tilstrækkeligt længe til at nå målet (Flow, 2005, side 41). Han skriver endvidere: hver af os vil anvende vores begrænsede opmærksomhed enten ved at styre den med hensigt som en energistråle, eller bruge den planløst og tilfældigt. Livets form og indhold beror på, hvordan opmærksomheden er blevet brugt. Afhængigt af hvordan den investeres, kan livet forme sig helt forskelligt. (Flow, 2005, side 43) Derfor er det vigtigt at pædagoger der beskæftiger sig med børn, værdsætter arbejdet med deres opmærksomhedsevne. Flow-tilstanden må være et generelt pædagogisk ideal, fordi den ofte er ekstrem lærerig, i og med man er optimalt udfordret, fuldstændig fokuseret, og følelsesmæssigt så involveret, at man er tilbøjelig til i meget høj grad at huske det, man beskæftiger sig med (Et nyt læringslandskab, 2006, side, 110). 10
Daginstitutioner i dag Hvorledes ser det ud i børnehaverne? Er pædagogerne bevidste om hvordan flow påvirker børns læring? Jeg googlede på Internettet efter pædagogiske lærerplaner. Ud af mange, vælger jeg denne læreplan fra Poppelhuset. Institutionen har uddybet deres lærings forståelse, til dette: Serviceloven og Bekendtgørelsen lægger op til, at de voksne bidrager til at skabe et godt børneliv, hvor udvikling af det enkelte barns selvtillid og selvværd kombineres med leg og læring. Vi ser ikke noget modsætningsfyldt i at sammenkoble leg og læring. Når børn leger, indgår de i en frivillig aktivitet, som er kendetegnet ved at række ud over den konkrete virkelighed. Fantasien har frit spil, og eksempelvis kan en gren blive til alt fra en 'tryllestav' til en 'spacegun'. Den livsglæde og stemningsfulde oplagthed som børn udtrykker i leg, skaber en inspirerende stemning. Børn fordybet i leg betegnes som værende i flow. I modsætning til undervisning ses læring som en proces, der mentalt opbygger, videreudvikler og omstrukturerer egne forståelser og færdigheder. Denne proces foregår hele tiden og de aktiviteter og sociale sammenhænge, vi indgår i, bidrager alle til læring. Poppelhuset, Albertslund Jeg vil mene, jeg har fået svar på mit spørgsmål, om pædagoger er bevidste om hvordan flow påvirker børns læring? Hvis, eksemplet fra Poppelhuset kendetegner en tendens, i danske børnehaver, som jeg tror det gør, så er opmærksomheden tilstede, og pædagogerne ved; at flow kan danne en god ramme for børns læring. Konklusion I min problemformulering stillede jeg følgende spørgsmål: Kan Mihaly Csikszentmihalyis flowteori være et værktøj, der kan give os en forståelse for, hvordan det er muligt, at skabe gode rammer, for børns læring? Jeg mener, MC s flow-teori fint gør rede for, at mennesket har en iboende kompetence, med lyst til læring. De gode rammer for børns læring, må være indsigtsfulde voksne, omkring barnet, som ved hvordan flow skabes, og som sørger for at inddrage principperne i dagligdagen. Min konklusion er da: Jeg mener flow-teorien giver os en brugbart forståelse for, hvordan man kan skabe gode rammer for børns læring. 11
Perspektivering Jeg tror vi mere og mere, som samfund, får tillid til, det enkeltes barns selv-motiverende potentialer, for læring. At vi former læringslandskaber, så barnet selv kan tage form, af sine kompetente valg. Halfdan Rasmussen udtrykker, en stemningen af flow, i sit digt At lære er at ville (2.vers). En stemning af, at forholdet til læring, er som at afkode selve livets mening. Han afslutter verset at møde, når det dages, en større sandhed dér. Det er nu det dages. Jeg tror fremtiden er lys og fuld af nydelsesfuld læring. At lære er at bøje sig over livet selv og fylde sind og øje med tankens himmelhvælv, at undres og betages, når livet kommer nær, at møde, når det dages, en større sandhed dér. Referencer Litteratur Et nyt læringslandskab flow, intelligens og det gode læringsmiljø Hans Henrik Knoop & Jørgen Lyhne Dansk psykologisk forlag 1 udgave, 2 oplag 2006 Folkehøjskolens sangbog Halfdan Rasmussen At lære er at ville 17 udgave 11 oplag 1994 Glæden er gul Susanne Sønderbro Unitas forlag 1995 12
Leg, læring & kreativitet hvorfor glade børn lærer mere Hans Henrik Knoop Aschehoug danske forlag 2002 Flow optimaloplevelsens psykologi Mihaly Csikszentmihalyi Dansk psykologisk forlag 1.udgave, 1. oplag 2005 Flow og fordybelse Frans Ørsted Andersen Hans Reitzels forlag 2006 Flow og pædagogik læring med optimal motivation Frans Ørsted Andersen Dafolo forlag 2002 Internet http://www.poppelhus.albertslund.dk/paedagogiskelaereplaner.asp Tv PLAN-B, 6 udsendelser. TV 2-2007 13