Højrisikopatienter der indlægges til observation for hjertesygdom, men som ikke har dette.



Relaterede dokumenter
Projekt Højrisiko på Tværs

Personlig hjerteplan. Rehabiliteringsklinikken. regionsyddanmark.dk. Navn:

SAMMENHÆNGENDE REHABILITERINGSFORLØB SET FRA ET FOREBYGGELSESCENTER

Fravalg og frafald i hjerterehabilitering blandt patienter med iskæmisk hjertesygdom.

Hjerterehabilitering i Danmark lige nu! v/lene Joensen Akademisk medarbejder Sundhed og Forebyggelse

Frase til indledende samtale Indledende samtale om hjerterehabilitering:

HJERTEREHABILITERING PATIENTERS VALG OG VURDERING

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. stabile hjertekramper. Pakkeforløb for hjertesygdomme

Fase 3 hjerterehabilitering - kan det forsømte indhentes?

ustabile hjertekramper og/eller

Den Tværsektorielle Grundaftale

Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom

Hjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup

Hjerterehabilitering - evidens og status. Mogens Lytken Larsen Ledende overlæge, dr.med. Hjertemedicinsk afdeling B Odense Universitetshospital

KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen. Halvårsrapport. 1. halvår 2014

1 Projektets titel Forløbskoordinering for patienter med KOL og type 2 diabetes og hjertekarsygdom.

HVAD KAN VI BRUGE SUNDHEDSPROFILEN TIL? KRONISKE SYGDOMME I FOREBYGGELSESCENTER NØRREBRO

V E D M AR I AN N E, S Y G E P L E J E R S K E M E D K O O R D I N E R E N D E F U N K T I O N M AR I E, S Y G E P L E J E R S K E M E D S Æ R L I G

Ulighed i hospitalsbehandling efter hjertestop i Danmark

Anbefalinger for tværsektorielle forløb for mennesker med hjertesygdom

Region Hovedstaden. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. Salt og Sundhed. Ulla Toft Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Dansk Cardiologisk Selskab

Besvarelse af spørgsmål fra Cecilia Lonning-Skovgaard (V) og Pia Allerslev (V) vedrørende vægttabstilbud i Københavns Kommune

Systematisk hjerterehabilitering

1. Redegørelse for tilbud og efterspørgsel på de ydelser, som Københavns fem eksisterende sundhedshuse tilbyder københavnerne,

Referat af møde i arbejdsgruppen Præventiv Kardiologi og Rehabilitering DCS årsmøde den

Resume af forløbsprogram for depression

Kunsten at seponere. Hvornår og hvordan -værktøjer. Store Praksisdag 2014 Region H. Overlæge, Lene Reuther, Klinisk Farmakologisk Afdeling BBH

Gravide overvægtige og familier indsats for at forebygge sygdomme som følge af overvægt

1. Projektets bagrund

IMPLEMENTRETING AF NKR potentialer og udfordringer

Afrapportering af projektet. Kortlægning af forebyggelsespotentialet for akutte medicinske genindlæggelser

Prædiabetes: findes det? hvor mange har det, hvor farligt er det og hvad kan gøres?

SIKS-Projektet Sammenhængende Indsats for Kronisk Syge. EPJ Observatoriets Årskonference 2006

Igangværende indsatser fra Sundhedsaftalen

Region Nordjylland og kommuner

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år

Iskæmisk hjertesygdom og fysisk træning

Udviklingen i kroniske sygdomme

Igangværende indsatser fra Sundhedsaftalen

Kontrol af svært psykisk syge i almen praksis

FAGLIG DAG OM HJERTE- OMRÅDET

OPGAVE- OG ANSVARSFORDELING

Telemedicinsk opfølgning efter KOL-indlæggelse

KOALA KOALA KOL KVALITETSSIKRINGS AKTIVITET PÅ SUNDHEDSCENTRE OG HOSPITALER

Dansk register for Akut Koronart Syndrom

Kommunale rehabiliteringstilbud til kronisk syge borgere - en status

Fysisk træning ved iskæmisk hjertesygdom (IHD) og kronisk hjerteinsufficiens (CHF)

Anna Bachmann Boje Sundheds og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune Projektledelse ide og monitorering Stine Lauridsen Malin Lundh Lisbet Knold

Forløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og pakkeforløb. Konference om Kræftrehabilitering 8. marts 2011 Adm. direktør Else Smith

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom

Tværsektorielt Callcenter. Et samarbejdsprojekt mellem Almen praksis, de tre kommuner i Midtklyngen og Akutafdelingen HE Midt.

Skive Kommune Viborg Kommune

Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008

1 Ansøger Allerød Kommune. 2 Kontaktperson Sundhedschef Lisbeth Pedersen, Allerød Kommune Telefon: Mail:

Kontinuitet ved behandling af kroniske sygdomme?

Ønsker og forventninger til fremtidens patientforløb fra en»almindelig«almen praksis

Dansk Hjerterehabiliteringsdatabase. Kort introduktion og demonstration På vegne af styregruppen for DHRD

Hjerterehabilitering i kommunalt regi hvilke perspektiver?

Præsentation af evaluering projekt GLA:D 2017 i Fredensborg Kommune ved Benedicte Fenger leder af Træning og Rehabilitering.

Motion og Kost i dit SundhedsHus. Information til lægen

Fagligt notat vedr. fysisk aktivitet, underernæring, overvægt, tobak og alkohol.

CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE

Orientering Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren. Sagsnr Dokumentnr

Forløbsbeskrivelse for rehabilitering ved hjerte-kar-sygdomme

Sundhedsfremmecentret Det kommunale Sundhedscenter

Har du? Få hjælp til at tackle din sygdom. KOL Type 2 diabetes Hjertesygdom Lænderygsmerter Kræft. Forebyggelsesenheden

Økonomisk støtte. Ekstern støtte. Intern støtte

Multimorbiditet og geriatrisk screening

Sundheds- og Omsorgsudvalget behandlede sagen den 16. august 2007.

Telemedicinsk indsats overfor patienter med type 2 diabetes et tværsektoriel projektsamarbejde mellem Københavns Kommune og Bispebjerg Hospital

Ernæring på tværs - et pilotprojekt. Karin Kaasby, Udviklingssygeplejerske, Klinik Anæstesi Tina Beermann, Led. Klinisk diætist, cand. scient.

Anbefalinger til superviseret fysisk træning af mennesker med type 2-diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdom

VEJLEDNING OM HJERTE- REHABILITERING PÅ SYGEHUSE

Patienter indlagt akut med blodprop i hjertet

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb

Ulighed i sundhed? Udfordringer i forbindelse med rekruttering til et tværsektorielt telemedicinsk diabetes studie

Monitorering af strategi for forebyggelse og behandling af livsstilssygdomme for mennesker med en sindslidelse i Region Syddanmark

(Sub)akutpladser i kommunen. Tine Poulsen, projektleder Geriatrisk afdeling Roskilde Sygehus

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent

Sundhedsaftale Kommunalt Lægeligt Udvalg 4. december 2014

Det sammenhængende patientforløb status og udfordringer Ole Snorgaard

Sundhedsudgifter til personer med kroniske sygdomme i Københavns Kommune

Kan pakkeforløb og pakker forbedre patientforløbet? Peter Treufeldt, Vicedirektør Region Hovedstadens Psykiatri

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske

Sygepleje og rehabilitering til patienter med hjerteklapsygdomme

Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d

Ansøgningsskema til puljen på 5 mio. kr. til samfinansiering af projekter mellem kommuner og region:

kommune Anne Kjærgaard Svendsen Folkesundhed København (FSK) 1. December 2010 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

13:30-13:45 Oversigt over tværsektorielle projekter på sundhedsområdet i Region H. 13:45-14:00 Hvordan kan TFE assistere i fremtidige projekter?

Tidlig opsporing af borgere med kronisk sygdom

Psykiatri Audit Paramedicinske undersøgelser

Implementeringsunderstøttende materiale

N O TAT. Information om IT-understøttet arbejdsgang ved lægevisiteret kommunale sundhedstilbud

Status på forløbsprogrammer 2014

Aktiv Patientstøtte. DRG-konference Projektleder, Annette Lunde Stougaard,

De forventede økonomiske konsekvenser som følge af ændringer ved forløbsprogrammet for KOL i Region Midtjylland.

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan

Organisatorisk evaluering af partnerskabsprojekt om hjerterehabilitering

DET BORGERNÆRE SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSAFTALER

Transkript:

Projektbeskrivelse: Højrisikopatienter der indlægges til observation for hjertesygdom, men som ikke har dette. Et tværsektorielt forløbs- og forebyggelsesprojekt til optimering af overgang mellem hospital og kommunalt tilbud. Samarbejdsprojekt 2012-14 mellem: Kardiologisk afdeling Y, Bispebjerg Hospital Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, Københavns Kommune 1

1. Baggrund Hjerteafdelingen, Bispebjerg Hospital og kommunale forebyggelsescentre på Østerbro og Nørrebro har gennem de seneste år udbygget et godt tværsektorielt samarbejde. Som et led i dette samarbejde er der udført tværsektorielle journalaudits, som har afdækket nedenstående problemstillinger. Kardiologisk afdeling Y, Bispebjerg Hospital behandlede i 2009 ca. 1200 patienter, som blev indlagt til observation for en hjertesygdom Diagnosen blev efterfølgende afkræftet og patienterne udskrevet uden yderligere behandling. Alene det at blive indlagt til observation for hjertesygdom udgør en risiko for senere udvikling af hjertesygdom (1). For disse højrisikopatienter eksisterer der for nærværende ikke et pakkeforløb, hvorfor denne gruppe ikke indgår i den lokale udmøntning af regionens forløbsprogrammer for hjerte-kar sygdomme. Det drejer sig primært om patienter med hypertension, hyperkolesterolæmi og overvægt/fedme. Den positive effekt af fysisk træning til disse diagnoser er veldokumenteret (3, 4,5 ). Der er international konsensus om, at træning sammen med kostomlægning, livsstilssamtaler og rygestopvejledning er vigtig i behandlingen af ovennævnte sygdomme.(3,4,5). Ændret livsstil er en velkendt faktor i forebyggelsen af udvikling af hjertesygdom (3). Skønsmæssigt vurderes, at ca. 2/3 af patientgruppen kan profitere af en systematisk intervention. Da Hjerteafdelingen, Bispebjerg Hospital imidlertid ikke har et behandlingstilbud til denne patientgruppe, opfordres patienterne til via egen læge at få en henvisning til kommunal borgerrettet forebyggelses i Københavns kommunes forebyggelsescentre. Der eksisterer tilbud såvel patientrettede, som borgerrettede i kommunalregi (6.) Empirisk viser det sig, at mange patienter ikke følger hospitalets råd om henvendelse til egen læge mhp. henvisning til et kommunalt forebyggelsesforløb. Ved overgange mellem sektorer( Hospital, kommune, praktiserende læge) (patientovergange) mistes information om patienten. Der er manglende viden, sektorerne imellem, om hvad der foregår med patienten fra sygdomsstart til færdig behandling og genoptræning. (7, 8). Der er sikkerhedsrisci for patienten forbundet disse patientovergange (7). Tiltag, hvor hjertepatienter kontaktes direkte i forbindelse med indlæggelse, betyder øget deltagelse i opfølgende behandling (9.10.) 1.1. Formål Formålet med projektet er, at udvikle et forløbs- og forebyggelsestilbud til patienter, der bliver indlagt til observation for Akut Koronar Syndrom (AKS), hvor diagnosen afkræftes. Tilbuddet skal gælde patienter, der tilhører gruppen af patienter med høj risiko for udvikling af Koronarsygdom. 1) Undersøge om logistikken med direkte henvisning fra Akut koronarafsnit på hospital til et kommunalt forebyggelsestilbud er effektiv. 2) Undersøge om direkte motivering af patienterne ved indlæggelsen, samt direkte henvisning til et kommunalt forebyggelsesforløb får patienterne til at gennemføre forebyggelsestilbuddet. 2

3) Undersøge, hvor stor en andel af patienterne, der fuldfører et individuelt tilrettelagt forebyggelsesforløb i Københavns Kommunes forebyggelsescentre. 4) Undersøge om nedenstående risikofaktorer/effektmål ændres med forebyggelsesforløbet. Vægttab Rygestop Motionsvaner 5) Undersøge om antallet af indlæggelser for koronarsygdom på længere sigt i Region Hovedstaden påvirkes inden for 1 år /3 år? 1.2. Målgruppe Patienter indlagt til observation for AKS i et koronarafsnit (Y-21), som har fået diagnosen afkræftet enten ved basale kliniske data (EKG, koronareenzymer) eller ved invasiv undersøgelse (KAG; koronarangiografi), og som har en høj risiko for senere at udvikle fatalt/nonfatal kardiovaskulær event. Inklusionskriterier: Alder: > 18 år Patienterne skal være bosiddende i Bispebjergs Aktuel hjertesygdom afkræftet ved indlæggelse. Ingen tidligere kendt hjertesygdom Markant forhøjelse af en eller flere af nedenstående risikofaktorer: o (total kolesterol > 6mmol/l; LDL > 6 mmol/l ; Ldl > 4,5 mmol/l, triglycerid>3 mmol/l o BT > 160/95 mmhg o Alle med kendt DM inkluderes. Alle med Hp1Ac> 7,5 o Svær overvægt: BMI> 30. Eksklusionskriterier: Kendt hjertekarsygdom (tidligere apopleksi, tidligere AMI, tidligere invasiv behandling (ballonudvidelse, CABG) Aktuelt anden sygdom (apoplexi, lungeemboli, hjerteklapsygdom,hjertesvigt, mavesår, muskelinfiltrationer. Svær kronisk sygdom (nyreinsufficiens, svær lungesygdom,cancer) almen fysisk svækkelse i en såddan grad, at patienten ikke skønnes at kunne deltage i den fysiske del af genoptræningen. 2. Metode Screening af alle indlagte patienter på Y-21. Som hovedregel indlægges alle med brystsmerter og mistanke om Akut Koronar Syndrom i Y-21. Der søges på diagnosen DZ035: Observation på grund af mistanke om hjerte-karlidelse. Konsekutiv screening i 1 år. eller til inklusion af 400 patienter. 3

Ved udskrivelsen afholdes udskrivelsessamtale med alle patienterne, og der udeles en pjece fra kommunens forebyggelsescenter om forebyggelsesforløbet. Der sendes en elektronisk henvisning til det aktuelle forebyggelsescenter (ref01 henvisning). Der indhentes informeret samtykke, der indsamles under ansvar af DH (Dorte Husum). Tilbuddet givet og accepteret /ikke accepteret skal dikteres i journalen/ epikrisen. 2.1. Kommunal Intervention Se flowchartet sidste side, samt vedhæftede beskrivelse af det Kommunale forebyggelsestilbud. 2.2. Evaluering Effekten af forebyggelsesindsatsen måles før og efter den kommunale intervention. Kliniske data: Fysiske tests: Selvrapportering: BMI, taljemål, vægt, højde, blodprøver Borg 15/gangtest under afklaring. sundhedsadfærd og fysisk aktivitets niveau 3. Organisering Projektet udgår fra Kardiologisk afdeling Y i samarbejde med Københavns Kommunes forebyggelsescentre. Der nedsættes en styregruppe bestående af en repræsentant fra kardiologisk afdeling, Bispebjerg Hospital og Københavns Kommunes forebyggelsescentre. Den daglige projektledelse varetages af overlæge Dorte Husum, Kardiologisk afdeling Y bispebjerg Hospital og projektkoordinator Mette Ryle, Københavns Kommune. På Kardiologisk afdeling Y deltager i øvrigt Leder af rehabiliteringen overlæge Marianne Frederiksen og på sigt projektansat personale. 3.1. Tidshorisont Indledende møder og undervisning på Bispebjerg kardiologisk afdeling Y og kommunens forebyggelsescentre: Juni- september 2012. Start patientinklusion september/oktober 2012. Slut patientinklusion oktober 2013. Slut intervention april 2014. Dataopsamling slut august 2014 Evaluering slut december 2014. 4

4. Økonomi Det samlede budget i detaljer er vedhæftet. Budget Aktiviteter på forebyggelsescentre: 4.492.8000 kr. Aktiviteter på Kardiologisk afdeling Y 869.600 kr. Ialt: 5.362.400 kr. 13.406 kr/person. 5

Referencer: 1) Frederiksen M. Kvinder og iskæmisk hjertesygdom; et prospektivt langtidsfollow-up studie af kvinder indlagt på mistanke om Akut myokardieinfarkt i København.Disputats. Monografi. Eget forlag.2009. 2) Launbjerg J. the longterm prognosis of patients with acute chestpain, but without myocardialinfarction. Thesis. Lægeforeningens forlag1997. 3) Wood D. et al: Nursecoordinated multidisciplinary family-based cardiovascular disease progamme (EUROACTION) for patients with coronary heart disease and asymptomatic individuals, at high risk of cardiovascular disease: a paired luster-randomized trial. Lancet 2008; 371; 1999-2012. 4) European Guidelines on CVD prevention; Eur.J.card. Prevent and Rehab, 2007; 14;1741-8267. 5) Zwisler,AD et al. Hospital-based comprehensive cardiac rehabilitation versus usual care among patients with congestive heart falure, ischemic heart disease, or high risk of ischemic heart disease: 12- months results of randomized clinical trial. Am heart J.200;.155.6:1106-13. 6) Tilbud om borger -og patient-rettede optræning i kommunerne (pjece?) 7) Siemsen IMD et al. Der er mange sikkerhedsriscici ved patientovergange.ugeskr.læger 2011.173/20;1412-16. 8) Husum D. et al. Hejerterehabilitering i de danske regioner efter struturreformen. En spørgeskemaundersøgelse.cardiologisk Forum.oktober 2008. 9) Husum D et al: model Slagelse en patienforløbsmodel. Poster ved DCS møde. Odense. 2009. (egne data).- 8B: hjerterehabilitering efter Model Slagelse 2009. Neyhedsbrev Sygehus Syd.29. 10) Rasmusen H et al: Forløbs-program for hjertekar sygdomme. Hospitaler, almen praksis og kommuner i Region Hovedstaden. Oktober 2011. 6

Flowchart: Tværsektorielt forebyggelsesforløb Målgruppe hospital Afkræftet AKS (400 patienter) Hospital Patienterne henvises til forebyggelsescenter og får udleveret pjece ved udskrivelsessamtale på kardiologisk afdeling Y, Bispebjerg Hospital. Kommune Indledendesamtale (incl. test) Fysisk træning (inkl. Motionsvejledning samt prøvetimer i lokalt tilbud). kostvejledning rygestopvejledning (for rygere) Afsluttende samtale (incl. test) Hospital Opfølgende samtale på Bispebjerg Hospital efter ½ år. PROJEKTGRUPPE: Dorte Husum, Overlæge, PhD, Kardiologisk afdeling Y Bispebjerg Hospital Mette Ryle, Projektkoordinator, PhD, Københanvs Kommunes forebyggelsescentre Marianne Frederiksen, Afdelingenslæge, dr med, leder af rehabiliteringsenheden afd Y. Henrik Nielsen, Ledende overlæge, dr.med, Kardiologisk afdeling Y Bispebjerg Hospital. 7

8