Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Distriktspsykiatri Thy/Mors er en del af Region Nords tilbud til psykisk syge. Vi dækker Thisted og Morsø kommuner. Distriktspsykiatrien har til huse i lokaler i centrum af Thisted. Derudover er der kontorer i Nykøbing og Hurup. Samarbejdsrelationer, herunder bl.a. tværfaglige og tværsektorielle Ambulatoriet samarbejder med sengeafdeling N-8 for indlæggelse i Thisted, hvor der er mulighed for indlæggelse i åbent regi. Patienter, der har brug for indlæggelse på lukket afd. indlægges i Brønderslev. Ambulatoriet samarbejder endvidere med praktiserende læger, mobilteam, Thisted og Morsø Kommuner, det være sig sagsbehandlere, jobkonsulenter samt socialpsykiatrien og hjemmeplejen. Vi vægter endelig samarbejdet med patientens pårørende/netværket højt. Vi er en tværfaglig sammensat personalegruppe bestående af følgende: 1 administrerende overlæge 1 overlæger 1 reservelæger 1 uddannelseslæge ½ sygeplejerske som arbejder med familiearbejde 2 psykologer 1 psykoterapeut 6 ½ ambulatoriesygeplejersker 3 sygeplejersker i det Opsøgende Psykoseteam 6 sekretærer 3 personer i mobilteam 1 servicemedarbejder 1-2 sygeplejestuderende Vi er inddelt i tre teams som er område opdelt: Team Thisted, Team Morsø og Team Sydthy Derudover er der også det Opsøgende Psykoseteam, som består af tre sygeplejersker. Patientkategorier/borgerkategorier Målgruppen går aldersmæssigt fra 18 år og til 80 år. Der er tilknyttet ca. 650 patienter til ambulatoriet. Geografisk skal patienterne være hjemmeboende i Thisted eller Morsø kommune. Hovedreglen er, at det er de praktiserende læger, som henviser til psykiatrisk behandling, eller når patienten har været indlagt på en psykiatrisk afdeling. Ud fra de indkomne henvisninger, som visiteres i Brønderslev, bedømmes om patienterne hører hjemme i vor målgruppe, og i bekræftende fald hvilken behandling de skal tilbydes, og om det skal være under indlæggelse eller ambulant. Side 1 af 9
Diagnostisk set tilbyder Ambulatoriet Thy/Mors behandling til patienter med: 1. Skizofreni, skizotypisk sindslidelse, paranoide psykoser, akutte og forbigående psykoser samt skizoaffektive psykoser 2. Affektive sindslidelser (manier og depressioner) 3. Nervøse og stressrelaterede tilstande samt tilstande med nervøst betingede legemlige symptomer af en vis sværhedsgrad 4. Forstyrrelser og forandringer af personlighedsstruktur og adfærd af en vis sværhedsgrad. 5. Visse misbrugere, som også lider af nogen af ovennævnte lidelser. Mennesker med eksistentielle kriser af forskellig art tilhører ikke målgruppen. Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Centrale kliniske sygeplejefaglige problemstillinger 1. Med udgangspunkt i patientens helhedssituation er det målet at yde en samlet tværfaglig indsats, i lokalmiljøet. Indsatsen sikrer mod at øge den enkeltes livskvalitet og i videst mulig omfang at ruste ham eller hende til at klare en normal tilværelse, eller i alle tilfælde at mindske den enkeltes lidelser, så meget som muligt. 2. Målet er, at behandlingen skal ligge på et højt kvalitetsniveau, såvel af hensyn til det faglige, som til det servicemæssige. Delmål: 1. At udvikle og uddanne de forskellige faggrupper til at løse opgaverne på et højt niveau, i et tværfagligt samarbejde. 2. At indgå i et konstruktivt samarbejde med patienten med henblik på at fremme vedkommendes selvstændiggørelse, medindflydelse, medansvar og derigennem vedkommendes aktive medvirken, i behandlingen. 3. At forsøge at tilpasse behandlingstilbuddet i overensstemmelse med patientens ønsker, ressourcer og behov. 4. At ambulatoriet fungerer som en helhed med kontinuitet, i behandlingsindsatsen. 5. At udvikle og vedligeholde samarbejdet med Thisted og Morsø kommune, de praktiserende læger, de kommunale socialpsykiatriske tilbud, de psykiatriske bosteder, og andre samarbejdspartnere i regionen. 6. At skabe et velfungerende kommunikationsnetværk i forhold til samarbejdspartnere. Side 2 af 9
7. I et vist omfang yde supervision til samarbejdspartnere. Med udgangspunkt i patientens helhedssituation er det målet at inddrage de pårørende i forhold til: 1. At udrede de faktorer, der kan være medvirkende til lidelsens opståen eller forværring. 2. At få familien medinddraget i behandlingsindsatsen. 3. At understøtte familiens ressourcer, således at pt. kan rummes i familien. 4. At fremme almen oplysning om de psykiatriske lidelser og deres behandling. Typiske kliniske sygeplejeopgaver Den direkte sygepleje er relateret til: At møde patienten i eget hjem, i ambulatoriet eller i andre samarbejdende institutioner. Observation og analyse af komplekse problemstillinger ud fra patientens tilstand såvel fysisk, psykisk som socialt. Identifikation af ressourcer, behov og værdier. Planlægning og udførsel af pleje/behandlingsopgaver i samarbejde med patienten. Evaluering og justering af plejen sammen med patienten. Den indirekte sygepleje relaterer til det samlede netværk: Samarbejde, omsorg og støtte. Undervisning og vejledning. Forebygge udvikling af sygdom og tilbagefald. At påpege sundhedsrisici i miljøet og medvirke til ændringer. Koordinerende opgaver i forhold til den samlede indsats. Andre opgaver for ambulatoriesygeplejersken: 1. Medvirke til udarbejdelse af mål og tilrettelægge sundhedspleje og sygepleje efter Regionens og ansættelsesstedets målsætning. 2. Medansvarlig for at beskrive og udvikle projekter, der udvikler nye psykiatriske tiltag. 3. Medvirke til et optimalt arbejdsklima i overensstemmelse med personalepolitikken. Side 3 af 9
4. Medvirke til en hensigtsmæssig kommunikation og dokumentation i og udenfor Ambulatorium Thy/Mors. 5. Arbejde økonomisk ansvarlig. Pædagogiske opgaver 1. Medvirke ved introduktion af nyt personale. 2. Faglig vejledning/supervision til relevante samarbejdspartnere. 3. Ansvarlig for praktiktilbud til sygeplejestuderende. 4. Konsultativ bistand i forhold til konkrete patienter og psykiatriske problemstillinger. 5. Oplysning/undervisning i lokalsamfund vedr. psykiske sygdomme og forebyggelse af disse Typiske patientforløb/borgerforløb Patienterne henvises af egen læge og indkaldes til forsamtale med en læge, samt en behandler - eller kommer fra en psykiatrisk afdeling. Efter forsamtalen sættes patienten i behandling og tilknyttes en fast behandler valgt efter hvilken faggruppe, der skønnes mest relevant. Herefter er det den enkelte behandlers ansvar at følge op og justere den givne behandling ved behov. Det er også behandlerens ansvar at tage kontakt med patientens samtykke til relevante samarbejdsparter samt pårørende. Metoder i klinisk praksis Den enkelte sygeplejerske arbejder som behandler på lige fod med de øvrige faggrupper. Ved visitation tildeles patienterne, og den enkelte behandler er ansvarlig for behandlingen i hele forløbet. Behandlingen består af samtaler af forskellig art f.eks. Jeg-støttende samtaler, netværkssamtaler, psykoterapeutiske samtaler (psykologer). Endvidere arbejdes med kognitiv terapi, systemisk terapi samt medicinsk behandling. Der afholdes team møde 1½ time ugentligt, hvor der er mulighed for at drøfte evt. ændring af den aftalte behandling. Hver dag er der ½ time ved lægerne, hvor der er mulighed for ordinationsændringer. Der anvendes elektronisk patientjournal (Epj) til dokumentation. Aktuelle sygeplejefaglige udviklings- og forskningsområder Aktuelle udviklingsområder: 1. Det Opsøgende Psykoseteam. Som også deltager i forskning i metoden Guidet egen beslutning. Side 4 af 9
2. Psykoedukation til patienter og pårørende i grupper. 3. Familiesamtaler til børn af psykisk syge forældre. 4. Der arbejdes med at implementere den danske kvalitetsmodel. Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering, herunder vejlednings- og evalueringstilbud Som studerende i teamet tilbydes man vejledning efter standarden, hvor den kliniske vejleder er frikøbt til 4 timer/uge. Den studerende tilknyttes en klinisk vejleder, som varetager aktiviteterne for den studerende. Den studerende vil inden påbegyndt klinisk undervisning modtage information om ambulatoriet. I løbet af den første uge vil der blive afholdt en præsentations- og planlægningssamtale, hvor den studerende og klinisk vejleder i samarbejde tilrettelægger den kliniske periode ud fra modulets læringsudbytte. Her planlægges undervisningen ud fra de læringsmuligheder, der er på praktikstedet. Det forventes, at den studerende er velforberedt og har udarbejdet følgende inden samtalen; - Præsentation - Status over hidtidige forløb - Udkast til den individuelle kliniske studieplan Den studerende udarbejder en individuel studieplan ud fra de studietilbud, der forefindes på uddannelsesstedet. I forhold til den konkrete kliniske praksis vil følgeskab med stedets øvrige sygeplejersker også forekomme. Den kliniske vejleder vil være gennemgående i forhold til det samarbejde, der skal foregå omkring studieplanlægning med den kliniske vejleder, studerende og de øvrige sygeplejersker. Ved studiestart har den kliniske vejledere endvidere til opgave at sørge for: - præsentation af Ambulatoriets medarbejdere og introduktion til arbejdet. bl.a. omhandlende praktiske oplysninger og lokaliteter. - sørge for at der gives instruktion i brug af praktiske arbejdsredskaber, PC, diktafon og personlig studiekalender Den studerende forventes at reflektere i relation til sygeplejesituationer og træner kliniske færdigheder. I forbindelse med planlagt studieaktivitet (seminar) vil den tilknyttede teoretiske underviser deltage i dette. Tilstedeværelsestiden på det kliniske undervisningssted vil således primært være tilrettelagt Side 5 af 9
efter studierelevans, aftaler om vejledningstid og lignende. Mødetiden er i tidsrummet kl. 8-16 på hverdage. Der planlægges samtaler, hvor både den studerende, medvejleder samt klinisk vejleder deltager. Dette med henblik på støtte den studerende i at tilrettelægge studietiden optimalt, samt give forslag til studiemuligheder, som beskrevet under Vejlednings- og evalueringstilbud. De udvalgte studiemuligheder skriver den studerende ind i den individuelle kliniske studieplan, som evalueres ved næstkommende samtale. Den studerende vil dele kontor med klinisk vejleder, hvor der er mulighed for fordybelse. Der vil derudover være rig mulighed for fordybelse i stedets litteratur. Der vil blive tid til dagligt selvstudium samt refleksion. Vejlednings- og evalueringstilbud Den studerende tilbydes mulighed for; ved orientering af medvejleder at danne sig overblik over overordnede rutiner og skemalagte møder, og her vil det være relevant at benytte studieplanen. at opleve det ugentlige visitationsmøde i ambulatoriet Henvisningerne drøftes af teamet, og der vælges læge og primærbehandler (svarende til kontaktperson) vælges samt dato for første lægesamtale planlægges. at opleve ugentlige teamkonferencer - Her har hver enkelt medarbejder mulighed for at fremlægge problematikker i forhold til varetagelse, af sin behandlerfunktion. Patientbehandlings- og plejetiltag, holdninger, forståelsesramme, og diagnose diskuteres. deltage i månedligt personalemøde for alle personalemedarbejdere med undtagelse af servicemedarbejder - Ved runde er der mulighed for på egne vegne at være spørgende og informationsgivende. deltage i ambulatoriets undervisning, omhandlende forskellige emner, f.eks. følge sygeplejerske i dennes ambulante planlagte kontakt med patient i Distriktspsykiatri Thy/Mors eller i patientens eget hjem. at blive orienteret om indretning af medicinskab og opleve procedure udført i forbindelse med administration af medicin Der lægges op til en fælles aktiv indsats ved refleksion, ud fra den enkelte medarbejders, faglige fokus. Ud fra personalets observationer og evt. teammedarbejderes kendskab til den enkelte patient, identificeres behandlings- og plejebehov. Tiltag besluttes og planlægges, herunder også anvendelsen af pædagogiske metoder samtidig med, at der sker en løbende evaluering. deltage i kontakter med patienter, repræsenterende forskellige psykiatrisk lidelser og i forskellige stadier søge muliggjort deltagelse, ved ny henvist patients første møde med behandlende læge. indgå i sygeplejerskens, behandlers (= kontaktpersons) tilbagevendende planlagte relation til patienter i ambulatoriet eller eget hjem. Den enkelte patient vil typisk have kontakt til sin behandler hver anden uge eller Side 6 af 9
sjældnere. i samarbejde med behandler at vælge udførelse af konkrete plejeopgaver, f.eks. i forbindelse med, administration af medicin. Af mulige opgaver kan nævnes: 1. Medicin ophældning i ugedoseringsæsker 2. evt. ajourføre medicinmodulet 3. evt. medicinbestilling via fax 4. dokumentation af medicinsk behandling og evt. ved bestilling i EPJ. 5. evt. besked via fax til samarbejdspartner. 6. informere patienten om den medicinske behandling, virkning og bivirkning, tidsfaktoren, varighed og evt. hjælp til administration. 7. observation af virkning, evt. bivirkning af medicin og patientens holdning til medicinsk behandling lave skriftligt udkast til journalnotat, herunder modtage information om brugen af notattyper, nøgleord og koder samt instruktion i brug af diktafon. læse journaler via EPJ = elektronisk patientjournal deltage ved møder/konferencer indgå som medbehandler for 1-2 patienter til hvem, der ydes aftalt ambulant kontakt. tage del i diskussion, vedr. identifikation af patientressourcer og værdier, plejebehov og prioriteringen heraf tage del i planlægning, udførelse og evaluering af plejeopgaver, med opmærksomhed på anvendelsen af jeg-støttende sygepleje. aftale et dagophold i sengeafdelingen for der at opleve miljøet bevidst anvendt i den jeg-støttende sygepleje med øje for den enkelte patients behov og ressourcer. opleve sygeplejerskens varetagelse af vejlednings- og supervisionsopgaver til bosteders personale, med anden faglig baggrund. opleve og gøre egne erfaringer ved udførelsen af koordinerende opgaver i forhold til den samlede indsats, relateret til patientens netværk. at planlægge tid til refleksion i eget studierum Studieredskaber: - Den elektroniske studiebog er et obligatorisk studieredskab i den kliniske undervisning og indeholder diverse mapper, som den studerende skriver i - Den individuelle kliniske studieplan er en del af studiebogen, som også indeholder diverse mapper til præsentation, refleksion, evaluering og litteratur Klinisk vejleder og teoretisk underviser har adgang til studiebogen og kan efterfølgende give skriftlig eller mundtlig feedback med henblik på at optimere den studerendes læringsudbytte Forventninger til den studerende Klinisk vejleder vil i forbindelse med introduktion, forventningssamtale og vejledningstimerne: Støtte og vejlede til at udnytte de forskellige studiemuligheder. Der er i det daglige Side 7 af 9
altid mulighed for at bruge gruppens øvrige medlemmer. Det forventes at den studerende møder til planlagte vagter. Der skal laves et skriftligt oplæg til forventningssamtale og til evaluering. Desuden forventes det, at den studerende bruger eportfolio til egen refleksion og som udgangs punkt for emner til vejledningstimer. Sidst i forløbet forventes det, at den studerende deltager i sygeplejefaglige drøftelser i hverdagen og evt. ved behandlingskonferencer. I forbindelse med det daglige arbejde er der mulighed for før og efter refleksion ift. løsning af en sygeplejeopgave, enten af kliniskvejleder eller medlemmer af gruppen. I vejledningstimerne vil der løbende blive drøftet på hvilket selvstændigheds niveau den studerende kan udføre de enkelte opgaver, dette videregives til gruppen af den studerende. Praktikken afsluttes med en mundtlig evaluering. Den studerende forventes at give praktik stedet en skriftlig evaluering. Kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer Klinisk vejleder: Er faglig kompetent sygeplejerske Har pædagogiske kvalifikationer svarende til 1/6 diplomuddannelse. Har interesse for at vejlede og undervise Indgår i løbende kompetenceudvikling i forbindelse med temadage/møder/supervision af uddannelsesansvarlig Uddannelsesansvarlig: Er sygeplejerske med bred klinisk sygeplejefaglig baggrund Har relevant uddannelse Indgår i løbende kompetenceudvikling i forbindelse med temadage/kurser/supervision af ekstern supervisor Har gode samarbejds- og organisatoriske evner Har indgående kendskab til sygeplejerskeuddannelsen Krav vedrørende klinisk pensum Modul 8 udgør 15 ECTS-point, hvoraf de 12 ECTS-point er kliniske. Pensum er 30 50 sider pr. ECTS, dvs. min. 360 sider og max 600 sider, hvoraf den studerende selv kan angive op til 20 %. Selvvalgt litteratur skal angives i eportfolio og godkendes af klinisk vejleder. Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser Den studerende skal: Have udvist og dokumenteret studieaktivitet jfr. nedenstående studieaktiviteter Opnå deltagelsespligten på gennemsnitligt 30 timer om ugen Side 8 af 9
Udfører de obligatoriske refleksioner i studiebogen, hvoraf nedenstående studieaktiviteter også fremgår Deltage i planlagt studieaktivitet: I form af seminar. Deltage i fastlagt studieaktivitet: Udarbejdelse af kommunikationsrapport med udgangspunkt i transaktionsanalyse og gensvarsmodeller Godkendt fastlagt studieaktivitet er en forudsætning for indstilling til intern klinisk prøve. Planlagt studieaktivitet samt intern klinisk prøve er uddybet i bilag til modulbeskrivelsen. Udarbejdet af: Else Gregersen, Ambulatoriet for almen psykiatri Thy-Mors. 15/4 2013 Ledelsesansvarlig: Helle K. Jakobsen, Psykiatrien i region Nordjylland, Klinik Nord, Brønderslev Godkendt af: April 2013 Side 9 af 9