Samskabende kommunikation Når specialisten gerne vil ud over rampen med sin specialviden
Hvordan kommer specialisten ud over rampen med sin ekspertviden? Workshoppen tager udgangspunkt i at vores ekspertviden og erfaring skal bidrage til at hjælpe patienten bedst muligt. Hvad vil I have ud af denne workshop? Camilla er kommunikations-forsker, fortæller om teorier. Nina er Børne- og Ungdomspsykiater, lægger op til praktikken
Om Camilla Lektor i kommunikation på AAU KBH Underviser og forsker i interpersonel kommunikation, kvalitative metoder og politisk kommunikation og journalistik Er indimellem konsulent i sundhedsfaglige sammenhænge Er pt. stærkt optaget af et forskningsprojekt om patientjournaler
Hvordan kommer specialisten ud over rampen med sin ekspertviden? Workshoppen tager udgangspunkt i at vores ekspertviden og erfaring skal bidrage til at hjælpe patienten bedst muligt. Hvad vil I have ud af denne workshop? Camilla er kommunikations-forsker, fortæller om teorier. Nina er Børne- og Ungdomspsykiater, lægger op til praktikken
Camillas oplæg Kommunikations teorier
To forståelser af kommunikation Kanyleteorien Sproget afspejler verden 1:1 Vi ved derfor, hvad vi taler om Vi kan opnå 1:1 gensidig forståelse Kulturteorien Sproget er arbitrært Vi forstår ud fra egne erfaringer og tilhørsforhold Betydninger er foranderlige
Patientinddragelse og dialogisk kommunikation Ideer om patientinddragelse bygger ofte på kulturteoretiske erkendelser og har dialog som en norm. Dialogisk teori i faglige sammenhænge italesætter forskellige ekspertiser som ligeværdige: den professionelle objektive og den subjektivt erfarede.
Om at kommunikere dialogisk - både en etik og en adfærd Fordrer: Accept af samtalens åbenhed Anerkendelse af den andens forskellighed Altså: vi sætter os selv i spil Fagpersonlighed Dialoger skaber forudsætninger for nye tanker og dermed for læring og forandring Se bla.: Igland & Dysthe (2003). Mikhail Bakhtin og sociokulturel teori. In Dysthe (red.) Dialog, samspil og læring. Aarhus: Forlaget Klim.
Dialog og magt Fordrer: at turde anerkende at magtrelationer altid gør sig gældende i dialogen Magt er produktivt! (mennesker handler på deres forståelse af en situation ikke på facts ) I kommunikationsforskningen: Hvem har indledende taleret? Hvor meget taler hvem? Hvem kigger på hinanden? Hvem må tale om hvad? Hvilken betydning får det for konsensus? Se bla.: Phillips, L. (2011) The Promise of Dialogue. The dialogic turn in the production and communication of knowledge. Amsterdam: John Benjamins Publishing Company.
Den medicinske samtales typiske sekvenser Indledning Problemet oplevet af patient/klient Fagperson indkredser vha. spørgsmål (mere eller mindre implicit faglig dagsorden) Evt. undersøgelse eller fremdragelse af objektive fund Konklusion vedr. problemet Behandlingsplan Se bla.: Silverman, J., Kurtz, S & Draper, J. (2013) Skills for Communicating with Patients. London: Radcliffe.
Metakommunikation Kort sagt: Kommunikation om kommunikation. At signalere eller sige højt: Inter- og intrapersonelle processer Inferens
Inferens som tolkning Inferens er, når I begynder at fortælle en historie om patienten, som I ikke har fået bekræftet. Vi kan også kalde det tolkninger. Hun er forvirret Han er tørstig Hun er ikke vant til sund mad NB. Vi handler på vores forståelse af situationen (hun er oprevet, de er trygge etc.)
Metakommunikation i praksis Du kiggede på Peter, da jeg sagde eksekutive funktioner. Skal jeg lige skrue ned for fagsproget? Jeg kan se, du kigger på Peter, når jeg spørger dig, hvad der er vigtigt. Er det svært? Så er det du siger nu faktisk jeres ønsker til en plan, altså at? Check dine tolkninger så undgår du at I taler forbi hinanden Men sig ikke alle dine iagttagelser højt
Metakommunikation i dialoger - om at synliggøre definitionsprocesserne Metakommunikation som undersøgende feedback Kommunikation om min egen indre dialog Kommunikation om vores fælles dialog Pegende Spørgende Opsamlende
Metakommunikation understøtter tre vigtige mål 1. Øger præcision (accuracy) i diagnose/behandling 2. Øger effektivitet (via pt s forståelse/concordance/compliance) 3. Øger patientens positive oplevelse af inddragelse og gensidig forståelse Se bla.: Silverman, J., Kurtz, S & Draper, J. (2013) Skills for Communicating with Patients. London: Radcliffe.
Ninas oplæg Kommunikations teorier anvendt til konkrete ændringer i vores praksis 3 cases: Netværksmøder Journalnotater Konferencer
Netværksmøder Teorier : Den der taler først, beslutter emne og retning Den der taler sproget bedst, har størst magt Den der føler sig mest tryg, har størst magt Traditionelle møder: De professionelle fremlægger sagen og beslutter konklusionerne De professionelle kender proceduren og kender terminologierne
Forslag til en anden struktur for Netværksmøder: Forbered med forældrene Giv forældre taletid i begyndelsen af mødet Knyt løbende an til forældres nøgleord Opsummer løbende, dvs: Metakommuniker løbende, så forældrene hele tiden føler sig magtfulde Anvend Hjælpekortet til at styre mødet
Forberedende spørgsmål: Hvis mødet skal blive godt, hvad skal der så ske på mødet? Hvad skal I have ud af det? Samme indledende spørgsmål til mødet Vision for mødet: Forældrenes formulering Støtter: Udfordringer: Plan: Vi er mødeledere, stiller spørgsmålene og skriver på tavlen
Dialog to og to/ i små grupper: Hvordan ville det være for jer, at anvende den model? Fordele og Ulemper?
PLENUM Hvad blev I optaget af? Take home-messages!
Hvordan skriver vi, så patienter og forældre kan læse det? Hvad ønsker vi de skal læse? Hvad kan stå i vejen for at de læser det? Hvordan kan vi formulere det anderledes? Der er forskel på hensigter og effekter af handlinger Der er forskel på håb/drømme og realiteter
Hvordan skriver vi, så patienter og forældre kan læse det? Føler de sig lyttet til, forstået og anerkendt? Beskriver vi deres hensigter/drømme? Beskriver vi vores hensigter/drømme? Beskriver vi deres handlinger eller effekterne af handlingerne? Beskriver vi vores handlinger eller effekterne af handlingerne?
Øvelse, to og to, skriv sætninger til : 1. Journal notat om en voldsom episode 2. Behandlingsplan med en svær diagnose 3. Erklæring om forældre, der skal have massiv hjælp i kommunen. Hvordan skrives disse, med følgende fokus: De skal føle sig lyttet til, forstået og anerkendt Der er et tydeligt fremadrettet formål med dokumentet Vi må ikke tillægge dem negative hensigter, kun positive
PLENUM Take home-messages!
Konferencer og supervisioner Teorier : Den stemning vi skaber ved vores møder, bærer vi med ind til samtalerne med patienterne. Der går trold i ordene. Muskulær hukommelse. Det vi siger højt, er det vi husker. Traditionel tilgang: Afgiftning. Vi skal have lov til at læsse af. Det virker desværre ikke.. L
Forslag til en ny møde-etik: Vi taler altid som om patient eller forældre skal kunne lytte med Vi søger efter muligheder for ændringer Vi tror på patient og forældres gode intentioner Vi taler om hvad det gør ved os, og at vi ønsker at finde andre løsninger for os Vi søger altid efter det, der er værd at holde af, hos patienter og forældre Hver gang jeg synes noget er svært, er der en åbning for at jeg kan blive bedre
Oplæg til øvelse. Eksempler på nye formuleringer: Den mor er en heks Den far er truende Det er svært for mig, at finde noget jeg kan holde af hos den mor Gad vide hvad der er så vigtigt for den far, at jeg bliver så berørt af det?
Øvelse: Find standard-udtryk, som I ikke ville bruge foran patient eller forældre, som giver negativ stemning i jeres kroppe. Analyse: Er det en beskrivelse af dig eller patienten, positivt eller negativt ladet, lukker eller åbner for muligheder? Hjælp hinanden, og skriv et nyt standard-udtryk så patient og forældre ville føle sig lyttet til, forstået og anerkendt, så I får energi til at arbejde videre med den patient/forældre.
PLENUM Take home-messages!
Tak for i dag dindler@hum.aau.dk Nina.tejs.joerring@regionh.dk