Inklusionshandleplan for Bjedstrup Skole og Børnehus 2014

Relaterede dokumenter
Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

INKLUSIONSSTRATEGI. Børnefællesskaber i dagtilbud

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

Temperaturmåling 2010

Inklusionsstrategi Solrød Kommune

HANDLEPLAN FOR INKLUSION I SKOVVANGSOMRAÅ DET

Inklusion at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber

Der mangler brugen af differentieret sprogbrug, hvilket får strategien til at fremstå som generaliserende. Bl.a. på side 3 i visionen for Egedal.

Principper og handleplan for den inkluderende pædagogiske praksis.

Inklusion. - at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber. Strategi for inklusion. Børn og unge 0-17 år

Handleplan for inklusion på Hadsten Skole

Strategier for inklusion på Højagerskolen

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

FAGLIG DIALOGGUIDE VED TILSYNSBESØG

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010.

Politik for inkluderende læringsmiljøer

TEMADRØFTELSE BØRNE-, FRITIDS- OG KULTURUDVALGET 2. MAJ Indsatser for inklusion og børnefællesskaber på dagtilbudsområdet

TILSYN Tilsynsnotat. Børnehaven Himmelblå

Sammen om livsduelige børn og unge Dagtilbuds- og skolepolitik

Pejlemærker og mål for Fritidscentre (25) år

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted

Fællesskab for alle Alle i fællesskab BØRNE- OG UNGESTRATEGI BALLERUP KOMMUNE 2017

Principper for fremme af trivsel og forebygning af mobning (Antimobbestrategi)

Dagtilbudspolitikkens ramme er først og fremmest dagtilbudslovens formål, som indebærer, at Hørsholms dagtilbudspolitik skal

Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2017

Børnehuset Måløv By Inklusionsprincipper og handlinger

INKLUSION Strategiske pejlemærker

Inklusionens 10 bærende elementer Strategi for inklusion Skanderborg Kommune

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRN- OG UNGEPOLITIK. Vi er en attraktiv kommune at være barn og unge i. Det skal vi blive ved med at være

Alle børn og unge har ret til et godt liv

Konkrete indsatsområder

Pejlemærker for pædagogisk kvalitet i Københavns Kommune. DFK` pejlemærker

Børnene søger en eller flere kammerater og navnsætter kammeraten. Alle børn kan lege med andre børn i en gruppe

Handleplan for inklusion 2014

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Aftale for Firkløveret

Børnehuset værdier er, Nærvær, Respekt, Ansvar, & tryghed. Hvis du vil læse mere om vores værdier, kan du læse dem alle på de forskellige faner.

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Gældende fra den Oktober En fælles skolekultur med fælles grundlæggende værdier skal sikre, at eleven oplever:

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

DET GODE BØRNELIV I DAGPLEJEN

Arbejdet i SFOèrne i Hvidovre baserer sig på en inkluderende tankegang. Inklusion er tanken om at lukke ind at medregne.

Læring og Samarbejde

2018 UDDANNELSES POLITIK

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO.

Pejlemærker for pædagogisk kvalitet i dagtilbud 0-18 år (Uddrag fra læreplan)

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

Samarbejde mellem skole og fritidsinstitution/fritidscenter

Lyngby-Taarbæk Kommune, Center for Uddannelse og Pædagogik. Retningslinjer for pædagogisk tilsyn med dagtilbud Side 1 af 11

BORNHOLMS FRIE IDRÆTSSKOLES BØRNEHAVE 2017

Bakkeskolens strategi, status og handleplan for inklusion.

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere

Inklusion i Dagtilbud og Skole. Center for Skole og Dagtilbud

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid

Rammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen.

Inklusion på Skibet Skole

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011

Holdningsnotat for dagtilbudsområdet

Inklusion i Lejre Kommune. En vision om berigende fællesskaber

Vorrevangskolens SFO Værdigrundlag

Sammenhæng Mål Tegn Tiltag Evaluering. Tegn for dagtilbud Dybbøl/ Sundeved som medarbejderne handler på: Hurtig indsats til børn med særlige behov

Værdigrundlag og pædagogiske principper

Lagkagefaddet: Trivsel for børn, personale og forældre

Pejlemærker og mål for Fritidscentre (25) år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

STRATEGI FOR INKLUDERENDE FÆLLESSKABER I

Tilsynsrapport 2019 for Hulahophuset

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Pædagogisk tilsyn 2019

Antimobbestrategi for Seden Skole. Gældende fra den Skoleåret 2017/18

9 punkts plan til Afrapportering

Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015

Sammen om trivsel Børne- og ungepolitik

Rapport for Herlev kommune

IDEKATALOG MED 30 HANDLINGER TIL AT STYRKE FORÆLDRESAMARBEJDET I HØJE-TAASTRUP KOMMUNE

Inklusionsguide Inklusion i børnehaven Center for Børn og Undervisning, Ishøj Kommune - Center for Inklusion og Diversitet, NVIE

Bilag 6 - Opsamling på evaluering af indsatsområde - Personlige og sociale kompetencer

Inklusion Ekspertgruppens otte anbefalinger i forhold til Dragør Kommune

Anmeldt tilsyn Rapport

Handleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende.

INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I

Praktikstedsbeskrivelse

Vi skaber de bedst mulige rammer for: Trivsel Udvikling Læring Vi vil sikre en sammenhængende indsats for: Børn Forældre personale

Langelinieskolens målsætning Missionen hvordan gør vi?

Inklusionsstrategi Store Heddinge skole 2017

Styrkede pædagogiske læreplaner

Værdiregelsæt og antimobbestrategi for

Antimobbestrategi. Skovvejens Skole

DAGTILBUDSSKEMA. Indberetning > Institutionsledere

Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde'

Mål- og indholdsbeskrivelser SFO Kongevejens Skole

Institution: Vesterlunden. Institutionen består af følgende børnehuse: Kernehuset Kildebækken Nordenvinden Nordlyset Ryttergården Skovlinden

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted

Børn og Unge i Furesø Kommune

2013/ 14. Tilsynsrapport for uanmeldte tilsyn i dagtilbud

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune

Principper for sammenhæng i børns liv og kontinuitet i overgange mellem tilbud samt videregivelse af relevante oplysninger

Tilsynsnotat Kernehuset børnehave og vuggestue

Transkript:

Inklusionshandleplan for Bjedstrup Skole og Børnehus 2014 Handleplanen for inklusionsarbejdet i Bjedstrup Skole og Børnehus tager sit udgangspunkt i Skanderborg Kommunes strategi for inklusion, Børn og Unge 0 17 år: Inklusion : at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber. Handleplanen tager afsæt i Bjedstrup Skole og Børnehus overordnede mål og værdier. Handleplanen er opbygget med udgangspunkt i de 5 hovedaktører, der er de væsentligste i inklusionsarbejdet. Handleplanen er opbygget ud fra SMTTE modellens tiltag og tegn. Udarbejdelsen er sket i et samarbejde mellem bestyrelsen, den samlede personalegruppe og ledelsen i efteråret 2013.

Inklusionsarbejdets udgangspunkt Alle børn har behov for at være en del af fællesskabet, og fællesskabet skal kunne værdsætte børns mangfoldighed og forskellighed Eksklusion har sociale konsekvenser, ikke bare for de ekskluderede børn, men også for børn i almenområdet, idet normalitetsbegrebet og dermed udvikling af de sociale kompetencer indsnævres, hvilket er problematisk for alle. Der er behov for en løbende refleksion over, hvordan de ekskluderede børn kan have gavn af deltagelse i almenmiljøet. Et inkluderende pædagogisk miljø støtter alle børns læring og udvikling under den forudsætning, at den støtte, der ydes til de inkluderede børn, er godt tilrettelagt og styret. Vi ser barnet, der er i fare for at blive marginaliseret og stigmatiseret, som et barn i vanskeligheder og ikke som et barn med vanskeligheder. Vanskeligheder og udviklingsmuligheder ses i forhold til den kontekst, som barnet er en del af, og de voksne omkring barnet tager ansvaret for, at barnet kommer i trivsel. Værdi for inklusionsarbejdet i Bjedstrup At alle børn er en del af et velfungerende og forpligtende børnefællesskab Et læringsmiljø, der tilgodeser det enkelte barn i fællesskabet. En kultur hvor alle børn bliver set, hørt og værdsat for dem de er, hvor alle bidrager og har betydning for fællesskabet, hvor der er gode relationer blandt børnene. At forældrene er inddraget i ansvaret for at skabe inkluderende fællesskaber At alle børn, forældre, personale kan se forskelligheden som en ressource. Aktører der har indflydelse på inklusion i Bjedstrup Skole og Børnehus Børnefællesskaberne Personalet Ledelsen Forældrene De tværprofessionelle samarbejdspartnere.

Børnefællesskaberne Succeskriterier - Det er godt når: Vi ser børnene hjælpe hinanden Vi ser børnene vil dele med hinanden Vi oplever at et barn invitere andre med i legen. Børnene accepterer/kan forholde sig til alle børns forskelligheder og det individuelle hensyn i alle forhold. Barnet har lyst til at fortælle om oplevelser i familien og med venner. Barnet kan se hvornår der er behov for at bede en voksen om hjælp. Det kan vi motivere ved: At børnene tilskyndes til at hjælpe hinanden. At arbejde med eleverne opmærksomhed på, at andre børn er en ressource. Vende fokus så børnene har opmærksomhed på hinanden. At give børnene oplevelser/opgaver, hvor de skal dele med andre. At synliggøre børnenes forskellige ressourcer, for dermed at gøre det muligt for dem, at forholde sig til forskellighed børnene skal opnå forståelse for, hvorfor krav og forventninger er forskellige fra barn til barn. Forståelse af forskellige forcer, forskellige måder at lære på, forskelligt tempo, kulturelle forskelle osv. De voksne anerkender og accepterer børnenes forskelle. At give børnene plads til at indtage forskellige positioner i fællesskaberne. Gennem arbejde med børnenes sociale kompetencer, give dem viden om egen rolle i en konflikt og om, hvordan barnet selv kan være med til at nedtrappen konflikten. Alle børn har et ansvar også dem der ikke gør noget. At delagtiggøre barnet i egne realistiske mål og følge op på dem.

Det samlede personale Succeskriterier - Det er godt når: Der altid er opmærksomhed på, at børnene udvikler sig mest/bedst muligt både fagligt og socialt. Den pædagogiske praksis diskuteres og ændres så den tilpasses det enkelte barn og gruppen. Praksisfortællinger, sociogrammer, film eller andet anvendes til opkvalificering til dette. Personalet ses som rollemodeller for den inkluderende tænkning både af børn og forældre. Personalet er medskabende for legen og læringen. Fokus på sociale relationer i fællesskabet indgår i personalets planlægning i forhold til f.eks. pladser, aktiviteter, grupper, ture ud af huset. Der tages afsæt i det der virker, den gode historie og inkluderende tænkning og sprogbrug. Der er åbenhed for nye måder og ny tænkning til gavn for barnet. Personalet støtter det enkelte barn i at skabe relationer. Personalet er nærværende, opmærksomme og vil alle børn. Dialog/samarbejde med forældrene om barnets trivsel, relationer og evne til at indgå i fællesskabet er med til at opkvalificere arbejdet. Det kan vi motivere ved: At holde fokus på og italesætte det der går godt. At arbejde målrettet med relationskompetencen. At personalet agerer som rollemodel. Der er fælles opmærksomhed på betydningen af personalets væremåde overfor børn og voksne. Det talte sprog og det usagte. At indarbejde konfliktløsningsmodeller, den gode måde at hjælpe. Opstille tydelige fælles mål om løsningen af konflikter. Skemalagte teammøder for alle involverede fagfolk. Ved disse teammøder sikres målrettet kommunikation, opdaterede observationer, fastholdelse og udvikling af handleplaner og fokusområder. Supervision. Omfanget af teammøder skal kunne prioriteres i forhold til opgavens omfang.

At være opmærksomme på, at for både børn og forældre forvirrer følelserne det objektive syn. Videreudvikling og beskrivelse af ressourceteamets kompetencer og opgaver.

Forældrene Succeskriterier - Det er godt når: Børns forskelligheder og forskellige normer accepteres. Der vises omsorg for andre børn en sit eget. Forældrene tager sig tid til at lytte og er empatiske overfor andre børn. De taler pænt om de andre børn hjemme, og støtter op om eget barns venskaber. De medvirker til at skabe rammerne for alle børns deltagelse i og udenfor institutionen. Forældrene deltager aktivt i forældresamarbejdet omkring gruppen/klassen. De orienterer sig mod personalet og de andre forældre, som en del af voksenfællesskaberne, deltager i planlagte arrangementer og bidrager til, at forældredeltagelsen bliver så stor som muligt. Forældrene viser tillid til det fag professionelle arbejde og accepterer, at der stilles individuelle krav til børnene. At forældrene kontakter Bjedstrup Skole og Børnehus når der opstår usikkerhed, frem for at diskutere indbyrdes og igennem børnene. Forældrene er åbne om forskelligheden og vanskeligheder i børnegruppen. De støtter familier med sårbare børn i formidlingen til andre forældre. Når forældrene inddrages i institutionens hverdagsliv, og der udveksles viden og erfaringer Det kan vi motivere ved: At bibringe forståelsen for børns forskellige kompetencer. Dermed også forståelsen af, hvorfor krav og forventninger forskellige fra barn til barn. At håndtere forældrenes åbenhed fortroligt og professionelt. At prioritere børnerunderne ved forældremøderne og at støtte op om forældrerådenes initiativer som legegrupper, netværk og sociale arrangementer. Forældresamarbejdet indgår som fast punkt på skole/hjem samtalerne. At vi og bestyrelsen arrangerer foredrag eller lignende tværgående arrangementer for alle forældre. At personale og bestyrelse udarbejder principper for fælles forventninger til forældrene.

De tværprofessionelle samarbejdspartnere Succeskriterier - Det er godt når: Alle tværprofessionelle samarbejdsparter - ppr, talepædagog, sundhedsplejer, børnesocial rådgiver, fysioterapeut, sundhedsvæsen, specialundervisningskonsulenter og eventuelle andre er bekendte med, hvilke værdier og hvilken kultur Bjedstrup Skole og Børnehus repræsenterer. Parterne er vidende i institutionens hverdagsliv, og der udveksles relevante erfaringer og viden. Bjedstrup Skole og Børnehus har et tydeligt billede af, hvilken form for vejledning disse faggrupper kan tilbyde. Indsatsen er effektiv og rettes, med udgangspunkt på det enkelte barn, mod relationer og samspil i gruppen og fællesskabet. Der er fokus på den tidlige indsats. Det kan vi motivere ved: At udbygge det systematiske samarbejde med de tværfaglige samarbejdsparter, som sikrer kendskab til børnegrupperne og det udsatte barn. Fortsætte og videreudbygge det systematiske arbejde med overgangene fra dagpleje til børnehave, fra børnehave til skole. Bjedstrup Skole og Børnehus

Skoleåret 13-14 Aktivitet Omfordeling af inklusionsressourcer, etablering af ressourceteam, omstrukturering af klasserne Ressourceteamet igangsættes Udarbejdelse da inklusionshandleplan, med inddragelse af personale og forældre og bestyrelse Forsætte uddannelsen af inklusionslærere/pædagoger Inddragelse i KRAKA netværk, specialpædagogik, AKT og andre Ressourceteamet udarbejder skabelon til - og implementerer brugen af individuelle handleplaner Bilag Kontraktmål inklusion 2014 E: Inklusion Inklusionshandleplanen er implementeret både internt og blandt øvrige interessenter. Der udarbejdes individuelle mål og handleplaner på alle de børn ressourceteamet arbejder med. Ressourceteamet inklusion, AKT, motorik, fagligt løft er samarbejdet for hele matriklen og arbejder som en helhed. Opfølgning på kontraktmålet. Vi har inklusionsuddannet en rigtig stor del af personalet. Vi har i 2013 oprettet ressourceteam på skolen og omstruktureret hele inklusionsarbejdet, så det er blevet mere målrettet det barn og de grupper af børn der har behov. Ressourceteamets arbejde ligger i tråd med børnehavens inklusion i praksis. Det vil øge kvaliteten af det faglige arbejde og dermed effekten af arbejdet frem mod at samarbejde og helhedstænke inklusionsarbejdet på matriklen. Vi vil ultimo 2014 følge op på, om målene i inklusionshandleplanen er ført til konkrete handlinger og om de individuelle handleplaner faktisk omhandler det hele barn, den hele dag. Endelig vil vi i foråret 2015 evaluere effekten af matriklens fælles ressourceteam, ud fra de ved skoleårets starts opstillede mål for teamets arbejde.