Skolebeskrivelse for Stensballeskolen 2010/11. Webudgave BØRN OG UNGE

Relaterede dokumenter
Skolebeskrivelse for Gedved Skole 2010/11. Webudgave BØRN OG UNGE

Skolebeskrivelse for Søvind Skole 2010/11. Webudgave BØRN OG UNGE

Skolebeskrivelse for Højvangskolen 2010/11. Webudgave BØRN OG UNGE

Skolebeskrivelse for Gedved Skole 2007/08

Skolebeskrivelse for Dagnæsskolen 2010/11. Webudgave BØRN OG UNGE

Skolebeskrivelse for Bankagerskolen 2007/08

Skolebeskrivelse for Bankagerskolen 2010/11. Webudgave BØRN OG UNGE

Skolebeskrivelse for Nim skole 2007/08

Skolebeskrivelse for Højvangskolen 2008/09

Skolebeskrivelse for Bankagerskolen 2009/10

Skolebeskrivelse for Lundagerskolen 2010/11. Webudgave BØRN OG UNGE

Skolebeskrivelse for Østbirk Skole 2008/09

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen

Skolebeskrivelse for Torstedskolen 2010/11. Webudgave BØRN OG UNGE

Skolebeskrivelse for Vestbyskolen 2008/09

Skolebeskrivelse for Slotsskolen 2010/11. Webudgave BØRN OG UNGE

Skolebeskrivelse for Bankagerskolen 2008/09

Skolebeskrivelse for Gedved Skole 2008/09

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Engbjergskolen

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Timring Læringscenter

Skolebeskrivelse for Søndermarkskolen 2010/11. Webudgave BØRN OG UNGE

Skolebeskrivelse for Nim Skole 2010/11. Webudgave BØRN OG UNGE

Skolebeskrivelse for Søvind Skole 2008/09

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Skarrild skole

Skolebeskrivelse for Højvangskolen 2009/10. Webudgave BØRN OG UNGE

Skolebeskrivelse for Hovedgård skole 2007/08

Skolebeskrivelse Stensballeskolen 2011/2012

Stensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3

Kvalitetsrapport 2012

KVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN DEN KORTE VERSION

Lyshøjskolen. Kvalitetsrapport 2013 KV13 0. =

Roskilde Kommunes kvalitetsrapport nøgletal for skoleåret

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen Engstrandskolen

Kvalitetsrapport 2014

Kvalitetsrapport Andkær skole

Skolebeskrivelse for Lundagerskolen 2009/10. Webudgave BØRN OG UNGE

Brattingsborgskolen. Kvalitetsrapport 2012 KV12 0. =

Skolebeskrivelse Højvangskolen /2013

Kvalitetsrapport 2009/2010. Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune. Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Skovløkkeskolen

Skolebeskrivelse Gedved Skole /2012

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen Frydenhøjskolen

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Hårslev Skole

Kvalitetsrapport 2011/2012

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Lundgårdskolen

Kvalitetsrapport 2010

STATUSRAPPORT 2015/16. Sølystskolen Silkeborg Kommune

Resultatrapport - Hvidebækskolen

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler

Kvalitetsrapport - bilagsdel. Peder Syv Skolen. For skoleåret 2010/2011. Sagsnummer:

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Lind skole

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport - bilagsdel. Østervangsskolen. For skoleåret 2009/2010. Brevid:

Kvalitetsrapport - bilagsdel. Trekronerskolen. For skoleåret 2011/2012. Sagsnr

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Issø-skolen Svendborg Kommune

1. september 2013 Nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen

Guldborgsund Kommune Handleplan med baggrund i kvalitetsrapporten 2011

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge

Den kommunale Kvalitetsrapport

KVALITETSRAPPORT FOR. Fløng Skole 2016/17

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Fårvang Skole Silkeborg Kommune

Kvalitetsrapport - bilagsdel For skoleåret 2012/2013. Lynghøjskolen. Sagsnr

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Sinding-Ørre Midtpunkt

Kvalitetsrapport 2011

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Anna Trolles Skole Middelfart Kommune

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Bogense Skole

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Lillebæltskolen Middelfart Kommune

Kvalitetsrapport - bilagsdel For skoleåret 2012/2013. Absalons Skole. Sagsnr

Skolebeskrivelse Bankagerskolen /2013

Kvalitetsrapport 2013

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Veflinge Skole

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune

Kvalitetsrapport - bilagsdel For skoleåret 2012/2013. Lindebjergskolen. Indholdsfortegnelse. Sagsnr Vejledning til udfyldelse af skemaerne:

Skolens handleplan for sprog og læsning

Folkeskolereformen - fokus på faglighed

Kvalitetsrapport 2013

KVALITETSRAPPORT FOR. Fløng Skole 2017/18

1. september Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen Dansborgskolen

for Greve Kommunes skoler vedr. Kvalitetsrapport

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Kvalitetsrapport for skoleområdet. 2011/12 og 2012/13. Databilag. Børn, Kultur og Velfærd. Albertslund Kommune Nordmarks Allé Albertslund

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Særslev Skole

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning

Kvalitetsrapport. Skoleåret

Indholdsfortegnelse. Felt-forklaring: = feltet skal udfyldes. = Feltet beregnes automatisk eller er udfyldt på forhånd af Skole- og Børneforvaltningen

Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune

Kvalitetsrapport 2010/2011. Favrdalskolen Haderslev Kommune

KVALITETSRAPPORT FOR. Torstorp Skole 2017/18

Kvalitetsrapport for skoleåret 2007/08

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Nordvestskolen

for Greve Kommunes skoler vedr. Kvalitetsrapport

Skolebeskrivelse Søvind Skole /2012

Kvalitetsrapport 2011

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Havrehedskolen

Vejledning: Opgørelses- og beregningsmetoder til kvalitetsrapporten

KVALITETSRAPPORT FOR. Kjellerup Skole 2016/17

Skolebeskrivelse Østbirk Skole /2012

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Otterup Skole

1. september Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen Risbjergskolen

Transkript:

Skolebeskrivelse for 2010/11 BØRN OG UNGE

... 3 Samlet vurdering af skolen... 4 Rammebetingelser... 6 Budget 2011... 6 Personaletal... 6 Pædagogiske processer... 7 Indsatsområder og resultater... 7 Fokus på naturfag... 7 Opfølgning og nye indsatsområder... 9 Videndeling på medarbejderområder... 9 Sprogpolitisk handleplan... 9 Evalueringskultur... 10 Udvikling af det tværfaglige samarbejde... 10 Specialområdet... 11 Læring med it... 11 Den røde tråd... 11 Internt samarbejde... 12 Mål og indholdsbeskrivelse for SFO... 12 Inklusion... 12 Trivsel og sundhed - indsats mod mobning... 12 Trivsel og Sundhed kost og bevægelse... 13 Pædagogisk Lærings Center (PLC)... 13 Udfordringer... 13 Tabeller... 15 Rammebetingelser... 15 Resultater... 18 Lærernes uddannelsesniveau... 20 Midler til efteruddannelse... 23 Elevtal og SFO-andel... 25 Elevfravær... 26 Procedure ved fravær... 26 Kommentar: Skolebeskrivelsen består af flere elementer: Samlet vurdering af skolen er skrevet af chefen for undervisningsområdet Side 3-14 er - bortset fra afsnittet Samlet vurdering af skolen - skrevet af skolen Side 15-26 er opsamlinger og tabeller samlet af Børn og Unge på baggrund af oplysninger fra skolen og de centrale systemer 22

Tlf.: 76 29 75 11 Fax: 76 26 75 10 Hjemmeside: E-mail: www.stensballeskolen.dk stensballeskolen@horsens.dk Skoleleder: Henry Holm-Barreth. Viceskoleinspektør: Karen Fauerby Afdelingsleder: Jan Rye Ledende pædagog: Inge Jørgensen er placeret i et villakvarter på nordsiden af Horsens Fjord. Skolen er afdelingsopdelt i indskoling (0.-3.), mellemtrin (4.-6.) og udskoling (7.-9.) fordelt med 3-4 spor. SFO har pr. 1. juni 2011 319 elever (inklusiv 84 førskolebørn), SFO2 har 25 elever. Skolens ca. 777 elever kommer primært fra parcelhuskvartererne omkring skolen. En mindre del kommer fra mindre landsbysamfund som Serridslev, Haldrup, Meldrup og Blirup. Skolen har i de seneste år været i moderat vækst på grund af et omfattende parcelhusbyggeri i området. 3 3

Samlet vurdering af skolen arbejder med de forskellige overordnede indsatsområder og har derudover valgt at sætte fokus på trivsel og sundhed og udvikling af pædagogik og struktur i overbygningen Skolen anvender SMTTE-modellen som et fælles værktøj (sammenhæng, mål, tegn, tiltag, evaluering) Sprogvurderingen i børnehaveklassen viser, at overraskende mange elever har mindre gode forudsætninger for en sund læseudvikling, når det drejer sig om fonologisk opmærksomhed. Her er der brug for i et samarbejde med dagtilbud at få sat fokus på dette område. Skolen har dog på alle klassetrin gode læseresultater. I forhold til folkeskolens afgangsprøve ligger skolens resultater pænt over gennemsnittet for Horsens Kommune, og eneste områder, der skiller sig lidt ud, er dansk orden. Resultaterne i 2011 er dog ikke helt på højde med 2010. s overgangsfrekvens til ungdomsuddannelserne ligger på 69 %, hvilket er over gennemsnittet for Horsens skolevæsen, og der er tale om en markant fremgang i forhold til sidste år. Frekvensen har over de sidste tre år været meget svingende. Lærernes uddannelsesniveau i forhold til de opgaver, de bliver sat til at løse, er på alle områder inden for linjefag eller lignende kompetencer. Elevfraværet på er på 10,1 dage i gennemsnit pr. elev, og der tale om sygdom og ekstraordinær frihed. Den ekstraordinære frihed er fordelt på 70 % af skolens elever, som i gennemsnit har 4,6 dages fravær. 4 4

Andelen af elever i SFO er høj både i 0. klasse, 1. klasse og 2. klasse, hvor den er en del over gennemsnittet for kommunen. Faldet fra år til år er mindre, end hvad man normalt ser. SFO2 har hovedsageligt elever fra 4. klassetrin. Vurderingen er foretaget af Børn og Unge på baggrund af kvalitetsrapportens forskellige data, svar på spørgeskema, dialogmøder med skolen og skolens selvevaluering. 55

Rammebetingelser Budget 2011 Skolen: Løn: 27.450.610 Øvrig drift: 6.321.517 SFO: Løn: 5.870.003 Øvrig drift: 415.096 Personaletal 4 ledere, 2 sekretærer, 3 servicearbejdere, 18 pædagoger, 60 lærere/børnehaveklasseledere. 6 6

Pædagogiske processer Indsatsområder og resultater Fokus på naturfag Mål indgår i et treårigt fælleskommunalt projekt Fokus på naturfag og arbejder således mod de fælleskommunale mål for projektet. Lokalt understøttes projektet med en række tiltag på de naturfaglige områder. Tovholdere for det lokale arbejde er styregruppen, som består af naturfagskoordinator, naturfagsvejleder, matematikvejleder, it-vejleder, tovholdere for fagligt netværk for naturfag og natur/teknik samt viceskoleleder. Tiltag deltagelse i Dansk Naturvidenskabsfestival uge 39, 3., 6. og 8. årgang fysikshow for 3. årgang deltagelse i masseeksperiment i forbindelse med Dansk Naturvidenskabsfestival, mange klasser deltagelse i temadag Naturfagene ud af boksen med EnergiHorsens deltagelse i First Lego League, 3 hold, robotprogrammering med Lego Mindstorms deltagelse i Lego WeDo kursus, robotprogrammering for skolens yngste klasser besøg af MobilLab, et mobilt naturfagslokale workshops omkring naturfag NaturVerset naturfagsvejleder har afsluttet sin uddannelse og indgår i Vejlederforum og PLC 7 7

Evaluering Energi Horsens Fondens Interesse- og effektmåling: evalueringen viser, at der stadig kan udvikles på naturfagsundervisningen med henblik på at fange og fastholde elevernes interesse Opfølgning og nye tiltag styregruppen for naturfag fortsætter 2 lærere deltager i temadag Naturfagene ud af boksen 2011 med Energi Horsens igangværende tiltag fortsætter 9 hold deltager i First Lego League 3., 6.,og 8. årgang deltager i Dansk Naturvidenskabsfestival to klasser (2. og 7. årgang) deltager i projekt Samspil, et projekt, der skal styrke samarbejdet mellem uddannelse og erhverv på alle uddannelsesniveauer og derigennem styrke kvalitet og interesse for de teknisk-naturvidenskabelige fag NaturVerset søges realiseret. Efter flere forgæves forsøg på at ansøge om midler til Energi-kuben går vi nu nye veje. Skolebestyrelsen er inddraget i processen fokus på kønsproblematikken 8 8

Opfølgning og nye indsatsområder Videndeling på medarbejderområder Der er i årets løb afviklet en lang række netværksmøder i forskellige regi. Det sidste og afgørende led i videndelings-processen er fra de faglige skolerepræsentanter og ud til den enkelte lærer. I år har vi som supplement til de faste fagteam, udvalg og vejledningsopgaver afholdt to workshop arrangementer med skolens egne fagspecialister inden for de forskellige fagområder. Tilbagemeldingerne på denne form var så positive i forhold til at videndele, at vi vil fortsætte med formen i det kommende skoleår. Sprogpolitisk handleplan Tiltag s læsevejledere er tilknyttet Vejlederforum en ny læsevejleder er under uddannelse workshops om faglig læsning og læsning med it på pædagogiske aftener kommende dansklærer har dansklektioner i børnehaveklasserne opstart på samarbejde mellem sprogvejleder fra daginstitutionsområdet og læsevejledere fra skolen samt ledelse fra daginstitution og skole opstart på samarbejde mellem læsevejledere, itvejleder og ledelse med henblik på udarbejdelse af Læsepolitisk Handleplan for Evaluering resultaterne evalueres ved de obligatoriske test og prøver 9 9

spørgeskemaundersøgelse vedrørende læsning og læseundervisning på mellemtrin og overbygning resultaterne er foreløbig tydeligst i indskolingen. Der skal arbejdes på at fastholde de gode læseresultater på mellemtrin og i overbygning Opfølgning og nye tiltag Sprogpolitisk Handleplan for med afsæt i Sprogpolitisk Handleplan for Horsens Kommune 2011 handleplan for samarbejde mellem daginstitution, SFO og skole omkring sprog, læsning og skrivning SFO ens rolle i forhold til sprog- og skriftsprog beskrives udviklingsprojekt for læsevejlederen på Dagnæsskolen og omkring fortsat læseindsats på mellemtrinnet projekt Vi læser for livet, faglig læsning og skrivning på mellemtrinnet og i overbygningen. Et projekt med konsulentstøtte fra DLF Evalueringskultur Vi fortsætter den igangværende udvikling. For os handler det om både at indarbejde en højere grad af systematik i den løbende evaluering, således at arbejdet bliver et dynamisk værktøj - men i lige så høj grad at udvikle indholdet fra en fokus på status til en fokus på udviklingspotentialer og praksis nær målfastsættelse. Udvikling af det tværfaglige samarbejde har i dette skoleår fået etableret et stabilt samarbejde med PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning). Der er aftalt en fast møde virksomhed omkring arbejdet med børn med særlige behov. Samarbejdet med BFR (Børnefamilierådgivningen) er ikke optimalt systematiseret endnu. 10

Specialområdet Vi har organiseret to nye tiltag i bestræbelserne på at optimere samspillet internt på skolen og med PPR: der er etableret en klar struktur for arbejdet for støttepædagogerne i forhold til børn med mellemform vi har etableret et Resurseforum, hvor konsultation med PPR i forhold til særlige tematikker kan drøftes mellem lærere, pædagoger, ledelse, resursecenter og PPR Læring med it Der er fortsat behov for at arbejde med læring med it. Der er fortsat en række tekniske udfordringer, som opleves forstyrrende og ikke fremmende for ønsket om at blive mere digital i undervisningen. Skolen har ansøgt ABT-fonden (Arbejdskraftbesparende Teknologi) om midler til et særligt it-projekt. Vi afventer svar i starten af det nye skoleår. skolens it-vejleder er meldt til de nødvendige uddannelser i forhold til dennes kompetenceudvikling det er besluttet at alle klasser fra 0.-9. klasse skal have Smart Boards i klassen. 0. og 1. klasse får, som de sidste, Smart Boards i 2011-12 der er en efterspørgsel på udstyr til mediebehandling, idet flere og flere arbejder med små filmklip som en del af undervisningen aftaler om forventninger til årgangenes arbejde med it og medier er ikke færdiggjort Den røde tråd Der er et øget systematiseret samarbejde med institutionerne omkring førskolebørnene. Der er fortsat lokalemæssige udfordringer. I skoleåret 2010-11 er de søgt løst ved at omdanne faglokaler og it-lokaler til midlertidige klasselokaler for enkelte klasser, således at de nye børn fik de bedst mulige rammer. 11

Internt samarbejde der er etableret et vejlederforum, hvor vejledere kan dele deres erfaringer omkring vejlederarbejdet, drøfte nye tiltag, pædagogiske praksis og udfordringer med ledelsen årgangsteamsamarbejdet søges styrket men lider under nogle strukturelle modstillinger. Dette er sat til drøftelse i forbindelse med den overordnede strukturdebat på skolen. ledelsesteamet har nu et år på bagen. Der er brugt tid på at forventningsafstemme samt drøfte, hvilke nye tiltag der skal til for at styrke skolens profil. Det arbejdes der videre på i det kommende skoleår Mål og indholdsbeskrivelse for SFO SFO har udarbejdet version 1 med konkrete tiltag og mål. Denne er fremlagt og godkendt i skolebestyrelsen. Mål og indholdsbeskrivelsen tages op igen til foråret 2012, idet vi ønsker at bruge den som et dynamisk værktøj i videreudviklingen af SFO ens virksomhed. Inklusion Inklusion er et tema, vi skal have fokus på i det kommende skoleår. Vi ser en stor opgave i at delagtiggøre forældrene i forståelsen af denne opgave. Vi har derfor inddraget skolebestyrelsen i arbejdet for at få forældrevinklen på og for at afdække behovet for at informere om opgaven, og hvilken betydningen det får for det enkelte barn/forældrepar i forhold til hele skolens virke. Trivsel og sundhed - indsats mod mobning har i 3 år været med i projekt 50 skoler knækker mobbekurven. Projektet har bidraget til, at vi har fået udarbejdet en handleraket, som den enkelte lærer/pædagog kan bruge i forhold til elever og klasser. 12

Der er lavet trivselsundersøgelser på 4., 6. og 8. årgang, som peger på, at der fortsat er et højt trivselsniveau. Der er en stigende tiltro fra eleverne til, at det er en god idé og en hjælp at henvende sig til en voksen, hvis man oplever mobning eller tendenser mod mobning. Trivsel og Sundhed kost og bevægelse Skolebestyrelsen har efter grundige overvejelser taget initiativ til at få en ny leverandør til vores skolebod med henblik på at skabe et endnu sundere tilbud. Vi opfordrer løbende børn og forældre til at cykle eller gå i skole. Der er lavet konkurrencer mellem klasserne på mellemtrinnet om, hvilken klasse der kan levere flest fodgængere og cyklister. Pædagogisk Lærings Center (PLC) Vi har taget imod de nye idéer fra kommunens nye bibliotekskonsulent. Vi er opsatte på at arbejde os ind at tænke skolebiblioteket som et pædagogisk læringscenter frem for et pædagogisk servicecenter. Hvordan vi konkret vil gøre, skal vi drøfte i det kommende skoleår. Udfordringer Skolen har et stort ønske om at fastholde eleverne på skolen i hele grundskoleforløbet. Vi har i det kommende skoleår fastlagt en møderække med alle interessenter. Ud over møderne med lærere har vi inviteret til stormøde med forældre, elever og skolebestyrelse for at få gode idéer til den forandringsproces, som skal resultere i en struktur, der øger mulighederne for brugen af holddannelse og organisatorisk fleksibilitet, især i udskoling. Vi har en række udfordringer i forhold til lokaler, især når førskole-børnene tropper op 1. maj, men også den stigende interesse for SFO2 giver os anledning til grundige 13

logistiske overvejelser. Vi har brug for at etablere mere varige løsninger end de nuværende. Vi vil gerne udnytte it i undervisningen bedre, men driftsudfordringerne tvinger os i defensiven. Bag driftsudfordringerne gemmer sig både tekniske men også pædagogiske problemstillinger. Det optimale vil være at få de to elementer til at understøtte hinanden. 14

Tabeller Rammebetingelser Tabel 4.3 Elevtal og skoleoplysninger Antal elever Antal klasser Klassetrin Særlige opg. HK gnsnt. 388 20 2010/2011 761 34 0.-9. klasse 2009/2010 796 35 0.-9. klasse 2008/2009 765 33 0.-9. klasse 2007/2008 780 35 0.-9. klasse Datagrundlag: KMD Elev 5. september 2008, 2009, 2010 samt indberetninger fra skolerne i Horsens Kommune maj-august 2010/2011. Tabel 4.12 Elevoplysninger *Elevtal pr. klasse Elevtal pr. lærer Fravær i dage pr. elev HK gnsnt. 20,2 11,4 11,7 2010/2011 22,4 13,3 10,1 2009/2010 22,7 13,9 9,3 2008/2009 21,4 13,8 9,5 2007/2008 22,3 13,6 8,7 Datagrundlag: KMD Elev og UNI-C. *Elevtal pr. klasse er opgjort som antallet af elever i normalklasser og er således ekskl. Elever i specialklasser m.v. Vedr. elevtal pr. lærer er tallene fra UNI-C. Elevtal pr. lærer angiver antal elever pr. fuldtidsansat, beregnet på baggrund af lærernes samlede ressourcetid og ledernes undervisningstid fratrukket undervisningstid i specialklasser for begge personalekategorier. På elevsiden indgår elever i specialklasser ikke. 15 15

Tabel 4.13 Læreroplysninger Lærernes undervisningstid Procent/år Timer/år Lektioner/uge HK gnsnt. 34,4% 656 21,9 2010/2011 35,8% 690 23,0 2009/2010 36,3% 698 23,3 2008/2009 35,6% 684 22,8 2007/2008 35,2% 676 22,5 Datagrundlag: UNI-C pr. 5. september 2010 og 2011. Undervisningstiden er i denne opgørelse set i forhold til nettotimetallet på 1924. Tallet siger ikke noget om, hvor meget den enkelte lærer underviser, idet ledelse, læsevejledere, skolebibliotekarer, firkøbte lærere m.v. også indgår i opgørelsen. Kolonne 2 vedrører lærernes undervisningstid i timer pr. år og er beregnet ud fra oplysninger fra UNI-C på baggrund af skolernes indberetninger pr. 5. september 2009. Således er den samlede undervisningstid divideret med antal lærerårsværk, dvs. totale ressourcetid delt med 1.924. Begge tal er opgjort af UNI-C. UNI-C inddeler lærernes tid i 5 kategorier: 1. Undervisning, 2. Ikke undervisning. 3. Individuel tid, 4. Ledelsestid og 5. Ferie. Tabel 4.14 Oplysninger om IT og undervisningsmidler Antal elever pr. nyere (under 5 år) pc med internetopkobling Regnskabsudgifter pr. elev til undervisningsmidler med IT Regnskabsudgifter pr. elev til undervisningsmidler uden IT HK gnsnt. 3,0 2.157 1.702 2010/2011 3,7 815 1.334 2009/2010 5,4 823 1.601 2008/2009 4,5 1.546 1.353 2007/2008 4,9 1.931 1.669 Datagrundlag: Kolonne 2: Indberetning fra skolerne i Horsens Kommune 2011. 16

Tabel 4.15 Økonomioplysninger Gennemsnitlig elevudgift i kr. (inkl. Specialklasser) Nettoudgifter *Budget til specialklasser, enkeltintegr. og hold i kr. Budget til modtagelsesklasser og hold HK gnsnt. 83.114 - - - 2010/2011 46.224 35.176.364 199.818 84.923 2009/2010 42.934 34.175.190 0 42.244 2008/2009 41.839 32.006.963 0 9.380 2007/2008 39.747 31.003.017 168.032 16.803 Datagrundlag: Børn og Unge, økonomisystemet Prisme. Elevudgifter for skoleåret 2010/2011 opgøres som skolens R2009 udgifter. Budgettet til specialklasser, enkeltintegrerede og hold samt budgettet til modtagelsesklasser og hold er beregnet ud fra tildelt personaleressource, lønudgifter. *Justeret beregning i forhold til 2008/2009. specialklasseomregning, vikardækning og ledelsestid er medregnet. Tabel 8.15 Elever der har modtaget undervisning i dansk som andetsprog Antal elever HK gnsnt. 367 2010/2011 10 2009/2010 7 2008/2009 4 2007/2008 2 Datagrundlag: Skolernes indberetninger maj/juni 2011. 17

Resultater Tabel 6.1a Karakterer for afgangsprøver efter 9. klasse i skoleårene 2008-2011 Afgangsprøve HK gnsnt. 2009 2010 2011 2011 Dansk, læsning 4,6 7,0 6,4 5,5 Dansk, retstavning 5,4 8,0 6,5 6,0 Dansk, skriftlig 5,8 7,9 6,6 6,1 Dansk, orden 6,0 8,5 4,7 5,4 Dansk, mundtlig 6,5 8,2 8,6 7,2 Matematik, færdighedsregning 8,1 8,3 7,9 6,3 Matematik, problemregning 7,8 7,5 7,2 5,7 Engelsk, mundtlig 7,4 8,4 8,0 6,9 Engelsk, skriftlig * 7,9 8,2 7,4 Fysik/kemi 5,5 6,0 6,2 5,4 Biologi, skriftlig 7,3 9,0 7,6 7,2 Geografi, skriftlig * 6,2 8,8 9,0 8,2 Kristendomskundskab * 6,7 6,5 6,9 Obligatorisk projektopgave 7,3 9,0 9,3 7,4 Datagrundlag: Undervisningsministeriet, UNI-C. *: Prøvefag til udtræk 18 18

Tabel 6.2 Overgangsfrekvenser Overgang til 2009 2010 2011 Ungdomsuddannelse 50% 43% 69% 10. klasse tilbud 35% 49% 28% Andet 37% 7% 3% HK gnsnt., ungdomsuddannelse 0% 0% 59% HK gnsnt., 10. klasse tilbud 0% 0% 37% HK gnsnt., andet 0% 0% 4% Datagrundlag: Ungdommens Uddannelsesvejl. Horsens/Hedensted Tabel 8.1 Gennemførelse af planlagte timer Antal Gennemførte timer planlagte som planlagt timer Planlagte timer gennemført ved ekstern vikar Aflyste timer Timer Timer % Timer % Timer % HK gnsnt. 0 0 97% 0 3% 0 1% 2010/2011 7.920 7.679 97% 116 1% 125 2% 2009/2010 26.100 25.676 98% 311 1% 112 0% 2008/2009 25.770 25.472 99% 154 1% 144 1% 2007/2008 26.050 25.854 99% 33 0% 164 1% Datagrundlag: Indberetning fra skolerne i Horsens Kommune, juni 2011 for 1.-10. klasse (begge inkl.). Omlagte timer betragtes som gennemførte timer som planlagt. *Tallene er afrundede. Det kan betyde, at nogle skoler i realiteten aflyser under 1 pct. af timerne. 19 19

Lærernes uddannelsesniveau Tabel 8.2 Lærernes uddannelsesniveau, dansk Undervisning varetaget af lærere med Antal klasser Liniefagsudd. i faget Lignende kompetencer Andre kompetencer HK gnsnt. 76% 23% 1% 2010/2011 30 60% 40% 0% 2009/2010 31 58% 42% 0% 2008/2009 30 53% 47% 0% 2007/2008 35 31% 66% 3% Datagrundlag: indberetninger fra skolerne i Horsens Kommune, maj-august 2011 Tabel 8.3 Lærernes uddannelsesniveau, matematik Undervisning varetaget af lærere med Antal klasser Liniefagsudd. i faget Lignende kompetencer Andre kompetencer HK gnsnt. 64% 32% 4% 2010/2011 30 47% 53% 0% 2009/2010 31 29% 71% 0% 2008/2009 30 33% 53% 13% 2007/2008 31 26% 71% 3% Datagrundlag: indberetninger fra skolerne i Horsens Kommune, maj-august 2011 20 20

Tabel 8.4 Lærernes uddannelsesniveau, engelsk Undervisning varetaget af lærere med Antal klasser Liniefagsudd. i faget 21 Lignende kompetencer Andre kompetencer HK gnsnt. 87% 11% 2% 2010/2011 23 91% 9% 0% 2009/2010 24 92% 8% 0% 2008/2009 23 91% 9% 0% 2007/2008 24 75% 25% 0% Datagrundlag: indberetninger fra skolerne i Horsens Kommune, maj-august 2011 Tabel 8.5 Lærernes uddannelsesniveau, natur/teknik Undervisning varetaget af lærere med Antal klasser Liniefagsudd. i faget Lignende kompetencer Andre kompetencer HK gnsnt. 40% 50% 10% 2010/2011 21 43% 57% 0% 2009/2010 21 24% 43% 33% 2008/2009 21 14% 14% 71% 2007/2008 21 19% 14% 67% Datagrundlag: indberetninger fra skolerne i Horsens Kommune, maj-august 2011 Tabel 8.6 Lærernes uddannelsesniveau, geografi Undervisning varetaget af lærere med Antal klasser Liniefagsudd. i faget Lignende kompetencer Andre kompetencer HK gnsnt. 66% 33% 1% 2010/2011 9 33% 67% 0% 2009/2010 10 20% 80% 0% 2008/2009 9 22% 78% 0% 2007/2008 10 33% 40% 27% Datagrundlag: indberetninger fra skolerne i Horsens Kommune, maj-august 2011

Tabel 8.7 Lærernes uddannelsesniveau, biologi Undervisning varetaget af lærere med Antal klasser Liniefagsudd. i faget Lignende kompetencer Andre kompetencer HK gnsnt. 80% 18% 3% 2010/2011 9 89% 11% 0% 2009/2010 10 90% 10% 0% 2008/2009 9 67% 33% 0% 2007/2008 10 100% 0% 0% Datagrundlag: indberetninger fra skolerne i Horsens Kommune, maj-august 2011 Tabel 8.8 Lærernes uddannelsesniveau, fysik/kemi Undervisning varetaget af lærere med Antal klasser Liniefagsudd. i faget Lignende kompetencer Andre kompetencer HK gnsnt. 83% 17% 0% 2010/2011 9 100% 0% 0% 2009/2010 10 100% 0% 0% 2008/2009 9 100% 0% 0% 2007/2008 10 100% 0% 0% Datagrundlag: indberetninger fra skolerne i Horsens Kommune, maj-august 2011 22

Midler til efteruddannelse Tabel 8.11 Efteruddannelse eller kompetenceudvikling, dansk Kursustimer Årsværk Pct. af fuldtidsstillinger HK gnsnt. 2011 0,47% 2011 190,0 0,11 2010 175,5 0,09 0,21% 2009 121,0 0,07 0,67% 2008 323,0 0,19 0,35% Datagrundlag: Skolerne i Horsens Kommune, maj-august 2011 Tabel 8.12 Efteruddannelse eller kompetenceudvikling, naturfag Kursustimer Årsværk Pct. af fuldtidsstillinger HK gnsnt. 2011 0,16% 2011 63,0 0,04 2010 188,4 0,10 0,22% 2009 72,0 0,04 0,40% 2008 210,0 0,13 0,23% Datagrundlag: Skolerne i Horsens Kommune, maj-august 2011 23 23

Tabel 8.13 Efteruddannelse eller kompetenceudvikling, specialpædagogik Kursustimer Årsværk Pct. af fuldtidsstillinger HK gnsnt. 2011 0,48% 2011 130,5 0,08 2010 182,0 0,09 0,21% 2009 142,0 0,08 0,79% 2008 133,0 0,08 0,14% Datagrundlag: Skolerne i Horsens Kommune, maj-august 2011 Tabel 8.14 Efteruddannelse eller kompetenceudvikling, andre fagområder Kursustimer Årsværk Pct. af fuldtidsstillinger HK gnsnt. 2011 0,63% 2011 307,0 0,18 2010 693,0 0,35 0,81% 2009 770,0 0,46 4,26% 2008 987,0 0,59 1,06% Datagrundlag: Skolerne i Horsens Kommune, maj-august 2011 24

Elevtal og SFO-andel Tabel 8.16 SFO-andelen i skoleåret 2010/2011 HK gnsnt. 2011 0. klasse 1. klasse 2. klasse 3. klasse Antal % Antal % Antal % Antal % 0 83% 0 73% 0 62% 0 43% 2011 88 95% 74 81% 53 70% 40 45% 2010 80 87% 61 80% 54 60% 23 32% 2009 69 90% 64 74% 40 56% 43 46% 2008 73 85% 51 76% 67 71% 15 20% Datagrundlag: Indberetninger fra skolerne i Horsens Kommune, maj-august 2011 Tabel 8.17 SFO2-andelen i skoleåret 2010-2011 HK gnsnt. 2011 Antal % Antal % Antal % Antal % - 29% - 17% - 13% - 1% 2011 15 20% 6 6% 2010 2009 2008 4. klasse 5. klasse 6. klasse 7. klasse Datagrundlag: Indberetninger fra skolerne i Horsens Kommune, maj-august 2011 25 25

Elevfravær Tabel 9.1 Elevfravær for hele skolen fordelt på fraværstyper Alle fraværstyper Elevtal Dage pr. elev Sygdom Ekstraordinær frihed Ulovligt fravær Dage Elever Dage Elever Dage Elever HK 2011 - - - - - - - - 2011 765 10,1 5078 685 2498 539 170 32 2010 2009 2008 Datagrundlag: KMD Elev Procedure ved fravær Hver måned ser vi elevfraværet igennem. Er der elev, som har et uforklarligt højt elevfravær, tager skolen kontakt til hjemmet. I første omgang er det klassens lærere, der kontakter hjemmet. Hvis fraværet fortsat er for højt, vil skolens resursecenter og sidenhen også skolens ledelse blive inddraget i processen. Viser det sig, at hjemmet har brug for hjælp til at nedbringe fraværet, tager skolen initiativ til at arrangere et netværksmøde, hvor relevante aktører, både interne og eksterne, inddrages. 26 26

27

Horsens Kommune Rådhustorvet 4 8700 Horsens Telefon: 76 29 29 29 www.horsenskommune.dk BØRN OG UNGE