Nye reformer - nye løsninger Førtidspension og fleksjobreform i korte træk Den grundlæggende intention bag den nye førtidspensions og fleksjobreform er at komme væk fra et system, hvor borgeren får tilkendt førtidspension og i stedet rehabiliteres til et liv med arbejde. Udviklingen skal vendes, så flere får en reel tilknytning til arbejdsmarkedet og dermed bliver i stand til at forsørge sig selv, således at færrest muligt ender på passiv og varig forsørgelse. En udfordring, som kræver nye løsninger, snitflader og samarbejdsformer i den offentlige forvaltning. Udgangspunktet i reformen er, at alle unge under 40 år ikke skal have en førtidspension. De skal i stedet have en helhedsorienteret og tværfaglig indsats. Rehabiliteringsteam og ressourceforløb er derfor kernen i reformen, så der kan arbejdes på tværs af faggrupper og tænkes på tværs af sektorområder. Der er grundlæggende tale om en reform med følgende intentioner: Alle muligheder for fodfæste på arbejdsmarkedet skal afprøves gennem en aktiv indsats: Mennesker med komplekse problemer skal fremover ikke tilkendes en førtidspension, før det meget klart kan dokumenteres, at alle muligheder for fodfæste på arbejdsmarked er udtømte. Arbejdsevnen skal udvikles og ikke afprøves : Et menneskets arbejdsevne afhænger af mange ting. Det er et klart sigte i reformen, at arbejdsevnen skal udvikles gennem konkrete målrettede aktive indsatser. Vejen til arbejdsmarkedet skal bl.a. understøttes gennem træning og rehabiliteringsforløb, som både kan handle om beskæftigelsestilbud, sociale og sundhedsfaglige tilbud såvel individuelt som på en og samme gang.
Fremtidssikring og målretning af fleksjobordning frem for førtidspension: Det skal fremover være muligt for mennesker med væsentlige funktionsnedsættelser at få adgang til arbejdsmarkedet. Fleksjobordningen skal målrettes, således at de mennesker, der har mindst arbejdsevne kan komme i fleksjob og blive en del af det fællesskab, der opleves ved et liv på arbejdsmarked. De største løntilskud vil blive givet til de fleksjobansatte, der har den mindste arbejdsevne og den laveste løn. Samtidigt vil det være sådan, at de fleksjobansatte får løn for den indsats, som de reelt yder. Det vil gøre det mere attraktivt for en arbejdsgiver at ansætte en person med en lille arbejdsevne, og det vil samtidigt i højere grad tilskynde de ressourcestærke fleksjobansatte til at øge antallet af arbejdstimer. Det betyder, at en person med både varig og væsentlig nedsat funktionsevne kan blive visiteret til et fleksjob på ganske få timer. Det betyder, at betingelsen for at være berettiget til førtidspension er skærpet betydelig. Rehabiliteringsteamet som led i sagsbehandlingen Rehabiliteringsteamet er et dialog- og koordinationsforum, som har til opgave at drøfte og give indstilling om, hvorvidt borgeren skal tilbydes et ressourceforløb, fleksjob, anden indsats eller indstilling til førtidspension. Teamet skal i dialogen med borgeren drøfte en plan/ indsats, der kan have betydning for, at borgeren igen opnår fodfæste på arbejdsmarkedet. Der kan være tale om en række forskellige typer af sociale og behandlingsmæssige indsatser. Teamet skal afgive en indstilling i alle sager, inden beslutning om og tilkendelse af ressourceforløb, fleksjob, tilskud til selvstændig erhvervsdrivende og førtidspension kan besluttes. Rehabiliteringsteamet er tværfagligt sammensat med repræsentanter fra: 1. Jobcentret v/ Alice Brink 2. Jobcentret v/ Karen Thorsen (dagpengesager) 3. Socialområdet v/ socialkonsulent fra HOPS 4. Sundhedsområdet v/ 1
5. Sundhedskoordinator fra regionen (sættes i gang pr. 1. juli 2013) 6. Endvidere kan teamet bestå af en person fra undervisningsområdet, når det handler om personer under 30 år uden kompetencegivende uddannelse. Formålet med rehabiliteringsteamet er at se på borgerens samlede situation og gennem den tværfaglige sammensætning igangsætte indsatser på tværs af forvaltninger og myndigheder, som hjælper borgere videre til et liv tættere på arbejdsmarkedet. Planen er med klart fokus på beskæftigelse og uddannelse. Rehabiliteringsteamet afholder møde en gang pr. måned. Borgeren og borgerens sagsbehandler deltager begge i mødet, når borgerens sag behandles. Sagen kan dog behandles uden borgeres deltagelse, hvis det er åbenbart formålsløst, at borgeren møder op pga. kompleksitet. Kommunens forelæggelse af sager for teamet er en del af den faktiske forvaltningsudøvelse som led i sagsbehandlingen. Der kan derfor ikke klages over, at sagen forelægges, eller at sagen ikke forelægges for teamet, ligesom der heller ikke kan klages over teamets anbefaling i en sag. Behovet for nye tværfaglige indsatser Hvis reformen skal lykkes med de individuelle og tværfaglige forløb, der skal erstatte førtidspension, så kræver det et brud med den klassiske silo-tænkning. Det er nemlig ikke alene behandlingssystemet, der er problemet, men også, at der mangler samarbejde mellem Jobcentret og Socialforvaltningen om tværgående indsatser. Det er et faktum, at der de senere år er sket en markant stigning af mennesker, der lider af psykiske problemstillinger; angst, ADHD, depression, OCD, GUA, somatoforme lidelser, og hvor mange desværre ender i passiv forsørgelse, fordi ingen i nødvendigt omfang sammentænker ydelser på tværs. Projektet henvender sig til mennesker med en psykisk sygdom/sårbarhed, der er sygemeldte (heleller deltids) på grund af en psykisk lidelse. Den psykiske lidelse er ikke nødvendigvis en varig eller udsigtsløs lidelse, men en lidelse, hvor psykiatrisk behandling kombineret med sociale indsatser og 2
relevant beskæftigelse gør det muligt at opnå egenkontrol til en fremtid med helt eller delvis selvforsørgelse. Der er tale om patienter, hvor der er forsøgt psykiatrisk behandling uden nævneværdig effekt, og hvor behandlingen aldrig har været understøttet af længerevarende socialpædagogiske rehabiliteringsindsatser. En psykisk lidelse er en tilstand, der medfører forandringer i en persons tænkning, følelser eller adfærd (eventuelt alle tre), og som medfører lidelse eller nedsat funktion. Psykisk lidelse viser sig ikke som en konstant tilstand, men som en tilstand, der kan variere betydeligt i løbet af en given periode. Psykisk lidelse udvikler og udtrykker sig meget forskelligt, ligesom de mennesker, som har en psykisk lidelse, har meget forskellige forudsætninger for at mestre deres sygdom. Mange vil endvidere have svært ved at finde motivationen til at indgå i behandling og er dermed ikke i stand til at indgå aktivt i en forandring. Faktorer, som har afgørende betydning, når en patient med psykisk lidelse skal lære at mestre livet på trods af sin psykiske sårbarhed. I dette projekt er det et ønske at kombinere socialpædagogiske tiltag med relevante og tilpassede beskæftigelsesindsatser. Det er et faktum, at beskæftigelsesindsatser uden psykiatrisk støtte og træning er udsigtsløs. Problemet i dag er ofte, at alt for mange ledige med psykiske barrierer ikke får den rette hjælp og træning til at tackle deres psykiske problemer. Psykiatrisk behandling og social støtte parallelt med beskæftigelses- eller uddannelsesindsatsen er i dag ikke systematiseret, derfor er indsatsen ofte uden virkning, og derfor ser vi mange afbrudte uddannelsesforløb, en meget svag eller ingen tilknytning til arbejdsmarkedet. Nederlag på nederlag er ofte virkeligheden for mange med psykisk sårbarhed, som betyder at de har svært ved at se sig selv som en ressource på arbejdsmarkedet igen. I dag eksisterer der i Struer Kommune et godt og formaliseret samarbejde mellem Jobcentret og Handicap, social og psykiatri, men det er ønskeligt, at samarbejdet udvikles, afprøves og stabiliseres med henblik på at finde nye og effektfulde fælles løsninger, som gør psykisk sårbare mere raske. Handicap, social og psykiatri tilbyder i dag en række sociale ydelser efter den sociale lovgivning, som bringes i spil i forhold til psykisk rehabilitering. I dag tilbydes ydelserne som visiterede ydelser i de samme fysiske afgrænsede rammer som de tilbud, der tilbydes til svært psykotiske mennesker. Det er ikke gavnligt, fordi det skaber en uhensigtsmæssigt fokus på det syge i mennesket 3
med risiko for at blive identificeret som psykisk syg, og det kan skabe en markant følelse af at blive sygeliggjort som menneske. Diagnosen eller den psykiske lidelse bliver således tillagt en kraft, der medfører, at man hurtig bliver identificeret med noget anderledes, som afvigende fra det normale og stigmatiseret som værende mindre ressursestærk end andre. I dette projekt ønsker vi at fastholde fokus på det raske i mennesket ved at tilbyde ambulante, sociale træningsforløb i en kombination med beskæftigelse, efteruddannelse eller praktik. Målet med forsøgsprojektet er at udvikle og afprøve nye modeller og metoder til psykisk rehabilitering som tværfaglige forløb for psykisk sårbare ledige, fordi erfaringer viser, at det netop er ved at kombinere indsatserne, at vi kan hjælpe psykisk sårbare ledige tættere på arbejde eller uddannelse. Vi mener, at projektet kan etableres som et udgiftsneutralt projekt ved at reorganisere ydelser og indsatser i begge organisationer. Projekt og puljemidler skal indgå som en mulig finansieringsmodel i forsøgsperioden. Vi anmoder om udvalgets godkendelse til at anvende Søndergade 22/24 i 2013 og 2014 som fysisk ramme til et forsøgsprojekt som beskrevet. Lene Hornstrup 4