N O TAT Bemærkninger til udvalgte nøgletal på sundhedsområdet Tabellen indeholder udvalgte nøgletal på sundhedsområdet. Herunder findes bemærkningerne til de udvalgte nøgletal på sundhedsområdet. Søjle 1: De faktiske udgifter til kommunal medfinansiering i alt pr. indbygger Søjlen viser den samlede afregnede kommunale medfinansiering i 2010, som omfatter somatik, psykiatri og sygesikring. indbyggertal pr. 1. januar 2010. Søjle 2: De forventede udgifter til kommunal medfinansiering i alt pr. indbygger Søjlen viser de forventede udgifter til medfinansiering pr. indbygger estimeret på baggrund af en model bestående af psykiatriske patienter, fysiske handicappede og antal fuldtidsspeciallæger pr. 100.000 indbyggere. Se beskrivelsen nedenfor. Den 9. januar 2012 Jnr 09.00.00 Ø90 Sagsid 000233029 Ref JPN jpn@kl.dk Dir 3370 3370 Weidekampsgade 10 Postboks 3370 2300 København S Tlf 3370 3370 Fax 3370 3371 www.kl.dk 1/5 Søjle 3: Kommunal medfinansiering til ældre medicinske patienter pr. 65+ årige Søjlen viser udgifter til kommunal medfinansiering til 65+ årige, som har været indlagt akut på en medicinsk afdeling. indbyggertal pr. 1. januar 2010 for 65+ årige.
Søjle 4: Antal forebyggelige indlæggelser pr. 1.000 65+ årige Antal 65+ årige, som indlægges akut med en forebyggelig diagnose. De forebyggelige diagnoser er listet i tabellen herunder. Sygdomsgrupper Blodmangel Knoglebrud Tarminfektion Blærebetændelse Nedre luftvejssygdom Forstoppelse Væskemangel Sukkersyge Tryksår Sociale og plejemæssige forhold ICD10 klassifikation DD50-53 DS02, DS12, DS22, DS32, DS42, DS52, DS62, DS72, DS82, DS92 DA09 DN30 undtagen DN303 og DN304 DJ12-15, DJ18, DJ20-22, DJ40-47 DK590 DE869 DE10-DE14 DL89 DZ59, DZ74-75 indbyggertal pr. 1. januar 2010 for 65+. Søjle 5: Genindlæggelser af 65+ årige i pct. Antal genindlæggelser af 65+ årige ift. det samlede antal akutte indlæggelser af 65+ årige. Genindlæggelser defineres som fornyet kontakt inden for 30 dage, der ikke sker som følge af en ulykke. Definitionen stiller ikke krav om, at den fornyede indlæggelse skal ske inden for samme diagnosegruppe. indbyggertal pr. 1. januar 2010 for 65+. Søjle 6: Antal færdigbehandlede sengedage ved 1.000 udskrivninger somatik Søjlen viser antal færdigbehandlede sengedage, dvs. det antal sengedage patienterne ligger færdigbehandlet på sygehuset efter endt behandling, sat i forhold til antal udskrevne patienter. Tallet er opgjort udelukkende for somatiske patienter. Dvs. det antal sengedage, som færdigbehandlede patienter venter på sygehuset, hver gang der udskrives 1.000 patienter. Nøgletallet viser således ikke noget om, hvorvidt kommunen har et højt antal færdigbehandlede patienter eller om kommunen har mange borgere som venter meget længe på sygehuset efter endt behandling. 2
opgørelse af færdigbehandlingsdage. Søjle 7: Ventetid på genoptræning (antal dage, median) Ventetiden refererer til perioden mellem dato for genoptræningsplan registeret i LPR og dato for første genoptræningsydelse. De to kontakter kobles med hinanden via CPR-nummer og type af genoptræningsplan/ydelse (almindelig eller specialiseret). Det skal bemærkes, at tallene er behæftet med en vis usikkerhed. Det skyldes, at opgørelsesmetoden ikke entydigt sammenkobler genoptræningsplanen og den første ydelse, der hører sammen med planen. Det antages altså i opgørelsen, at to koblede kontakter hører sammen (Danmarks Statistik). Udover ovenstående er der også forhold som gør, at ventetiden kan være faglig begrundet. Fx hvis genoptræningen først kan igangsættes efter sårheling, eller når en person enten angiver, at de ikke er fysisk eller mentalt parate til at modtage genoptræning eller selv vælger et andet genoptræningstilbud end det, som hjemkommunen umiddelbart kan tilbyde. Data baserer sig på oplysninger fra Danmarks Statistik over ventetid for genoptræning (antal dage), beregnet som medianen. Særlige bemærkninger til søjle 2 For at kunne sammenligne kommunerne er det vigtigt at huske, at der er flere forhold, som gør, at udgifterne i kommunerne ikke er helt ens. Det gælder naturligvis også på sundhedsområdet og herunder den kommunale medfinansiering. Når kommunernes medfinansieringsudgifter skal sammenlignes er der derfor valgt at korrigere for kommunernes rammebetingelser. Rammebetingelser er i denne sammenhæng faktorer, som politikerne i den enkelte kommune ikke umiddelbart har indflydelse på. Det gælder bl.a. de socioøkonomiske, strukturelle faktorer samt udbudsfaktorerne. Til brug for sammenligninger mellem kommunerne anvendes regressionsanalyser, der undersøger hvilke rammebetingelser, der har betydning for de samlede medfinansieringsudgifter pr. indbygger. Der er foretaget adskillige regressionsanalyser af udgifterne til kommunal medfinansiering pr. indbygger. En lang række faktorer er testet, og der er udarbejdet mere end 15 forskellige modeller med dertilhørende forklaringsfaktorer. 3
Herunder beskrives den model, der bedste forklarer den samlede medfinansieringsudgift pr. indbygger. Modellen er baseret på følgende forklarende variable: Fysisk handicappede Psykiatriske patienter Antal fuldtidsspeciallæger 1 pr. 100.000 indbyggere. Modellen har en forklaringskraft (R 2 ) på 71 pct. De kommunale medfinansieringsudgifter afhænger positivt af andelen af psykiatriske patienter, dvs. en af delfaktorerne, der indgår i det socioøkonomiske indeks. Det kan konstateres, at en større andel psykiatriske patienter trækker i retning af større medfinansieringsudgifter pr. indbygger. Skønnet svarer til en effekt på +92 kr. i kommunal medfinansieringsudgift for hver procentenhed ekstra i befolkningen. Herudover er anvendt andel fysisk handicappede, dvs. ligeledes en delfaktor, som indgår i det socioøkonomiske indeks. De kommunale medfinansieringsudgifter ses at afhænge positivt af hvor stor en andel de fysisk handicappede udgør af kommunens befolkning, dvs. en større andel fysisk handicappede trækker i retning af større medfinansieringsudgifter pr. indbygger. Skønnet svarer til en effekt på +232 kr. i kommunal medfinansieringsudgift for hver procentenhed ekstra i befolkningen. Herudover er anvendt antal fuldtidsspeciallæger pr. 100.000 indbyggere. Speciallæger er fordelt efter 11 landsdele, hvor flere speciallæger trækker i retning af højere medfinansieringsudgifter pr. indbygger. Det afspejler bedre adgang til ydelser i de enkelte landsdele, som indebærer større udgifter. Denne model er også testet med alderskriterier af forskellig art, men ingen af alderskriterierne har vist signifikant betydning. Der er også undersøgt, hvorvidt en eller flere kommuner er udtryk for ekstreme observationer, og derfor bør udelades fra analysen. Det viser sig, at der ikke er nogle kommuner, der falder ekstremt forskelligt ud fra det, man kunne forvente. Derfor indeholder analysen også alle estimerede værdier for alle 98 kommuner. 1 Fuldtidsspeciallæger/fuldtidsenhed betyder, at fuldtidspraksis summeres med deltids- og overlægepraksis, som er omregnet til en fuldtidsenhed, hvor deltidspraksis vægter med 1/3, mens en 3-timerspraksis vægter med 1/10. Antal speciallæger er fordelt efter landsdele, således er der i alt 11 værdier spredt ud på kommunerne ift. landsdelsplacering. 4
Når man læser tabellens søjle 1 og søjle 2, kan man således se den enkelte kommunes faktiske medfinansieringsudgifter og sammenligne dem med et beregnet udgiftsniveau for medfinansieringen. Tabellen illustrerer dermed, om en kommunes medfinansieringsudgifter ligger højere eller lavere end det, man kan forvente på baggrund af kommunens strukturelle og sociale vilkår. 5