Græsmarken og grovfoder til får og geder Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion
Intet er så forskelligt som afgræsning: Med får Med geder
Intet er så forskelligt som forholdene: Marginal jord Intensive forhold
Intet er så forskelligt som målet: Udstillinger eller hygge Intensiv produktion
Samspil og tilvækst 1. Under afgræsning er der et samspil mellem de græssende dyr og græsset. 2. De græssende dyr selekterer. Især får går efter det græs, der smager bedst Især geder forsøger at få strukturfoder 3. Er der for meget græs (for højt) - får man en dårlig udnyttelse af arealet 4. Er der for lidt græs (for kort eller lav en foderværdi) - bliver dyrenes tilvækst for lav.
FE/ha/dag 70 60 50 40 30 20 10 Forskellige typer af græsarealer Overskud fjernes ved slæt Dyr fjernes fra arealet 0 1/5 1/6 1/7 1/8 1/9 1/10 God omdriftsareal, kløvergræs, ca. 5800 FE / ha God permanent græsareal, kløvergræs, ca. 3900 FE / ha Permanent græsareal, 100 pct. afgræsning, MVJ- ordning Foderbehov (10 får med lam)
Græsmarksdrift Produktionen reguleres ved slæt eller ved at ændre belægningsgraden En kombination af slæt og afgræsning er bedst Tidlige slæt til ensilering er mere skånsomt end sene slæt til hø Der skiftes således, at slæt gennemføres forskellige steder de forskellige år Planteavl
Den lave produktion kan skyldes flere forhold set fra markens side og dyrenes Manglende styring af afgræsningen På arealer med konstant afgræsning skal græshøjden være maks. 7 og min. 5 cm På arealer med foldafgræsning startes ved en græshøjde på 12-14 cm og afsluttes ved 5 cm Er græsarealet for gammelt? Er der for meget ukrudt?
Typer af græs Stubhøjde 6 til 7cm
Hvidkløver 1. I hvidkløver høstes kun blade og bladstilke, derfor er foderværdien næsten altid høj. 2. Udløberne kan udvikle sig uhæmmet ved slæt, da de ikke begrænses (skades) af græssende dyrs klove og bid.
Lucerne Stængel Blad 6 til 7 cm Stubhøjde Krone Rod
Nye arter i frøblandinger af kløvergræs Udbytte pr. ha Kløver Græs a.e. Fht. Brugsår 1 og 2. Hvid Alm. rajgræs 66,7 100 Hvid Rajsvingel + alm. rajgræs 72,0 108 Rød + hvid Alm. rajgræs 83,7 126 Rød + hvid Rajsvingel + alm. rajgræs 82,2 123 Fht., for kløver art. 100 121 Kilde: Økologiske Landsforsøg 2007 og 2008
Ukrudt eller naturforskønnelse? Skræppe Mælkebøtter Mælkebøtte Siv og ranunkel
Typer af afpudsere Den lette type 15-20.000 kr. Begrænset kapacitet og dårlig spredning, når græsset er fugtigt Den tunge type (mulch) 45-55.000 kr. De kan alt Planteavl
Pr. ha Kemisk ukrudtsbekæmpelse 2,0 l Starane 180 / 1,8 l Starane XL 1,7/MCPA 50 g Gratil 75WG 20 g Harmony Tid April - Maj April sept. Aug. sept. På arealer med Græs Kløvergræs Kr. pr. ha 500 70 460 300 Behandlingsfrist 14 dage 21 dage 14 dage Skræpper Stor nælde Ranunkel Engbrandbæger = meget effektiv =nogen effekt
Omlægning Begrundelsen for omlægning kan være: Et ønske om større produktion Arealet må ikke få status som permanent græsareal Reetablering af en jævn overflade Ukrudtsproblemer Reparation af vinterskader eller huller i græstæppet
Udlægsformer for græs og kløvergræs Marts/april Juli/august 15. aug. til 1. sept. Dæksæd af Uden dæksæd vårbyg grønkorn, helsæd byg/ærter helsæd havre til afgræsning uden dæksæd Dæksæd af vinterhvede - der høstes grønt uden dæksæd
Udlæg om foråret marts/april Dæksæd for kløvergræs Når dæksæden skal høstes til helsæd eller til modenhed 60 til 80 kg vårbyg pr. ha Når dæksæden skal afgræsses/hø 40 til 50 kg havre pr. ha
Nr. 52 53 58 Anbefalede frøblandinger til græsmarker, 2009 Specialblandinger til Primær anvendelse til på arealer Alm./varier Får et Sildig i omdrift Får, tidlig afg. og slæt Alm. god Tidlig Geder, Middeltid afgræsning i omdrift Alm. god lig Strandsvingel Rajsvingel Græsarter Alm. rajgræs Timothe type middelti type dlig sildig type sildig rajgræs strandsvingel D T D T afg. slæt Engsvingel Rødsvingel Engrapgræs Procent af blandingen på grundlag af kg frø Jordbundsforhold Tidlighed normalbladet Hvidkløver mindre bladet Lucerne Udsæd kg/ha* 25 25 15 20 15 10 15 22-26 25 30 30 10 10 5 5 5 10 22-26 15 24 24 20 8 5 8 20 22-26 59 Geder, slæt Alm. god Tidlig 20 20 15 7 11 27 22-26 24 Alm./ 50 10 10 10 12 8 22-26 varieret Sildig Permanente 26 Generelle blandinger Fugtig Sildig 18 16 26 10 10 12 8 22-26 36* Fugtig/vare 50 15 10 10 5 10 22-26 ret Sildig
Får 52 Afgræsning En sildig blanding med en meget stor dyrisk produktion hen over sommeren 53 Til meget tidlig afgræsning og slæt Med rajsvingel, der er meget tidlig i vækst Der må ikke afgræsses for hårdt i begyndelsen. Rajsvingler er en slættyper
Geder 58 Afgræsning Nye arter som rajsvingel (af den grove type), dvs. strandsvingel typen og lucerne 59 Slæt Nye arter som rajsvingel (af den letfordøjelige type), dvs. rajgræs typen og lucerne
De generelle blandinger 24 Til alm. jord Sildig blanding (og dog) Primær til afgræsning.. Også til hø og ensilage. 26 og 36 Til lavbundsjord Nr. 26 tåler kun korte oversvømmelser Nr. 36 tåler større og længere oversvømmelser. Den indeholder strandsvingel som er mindre egnet til afgræsning. Til hø
Jævne marker fra starten Planteavl
Sådan får man en god fremspiring Max sådybde: 1 cm for hvidkløver og småfrøet græs 2 cm for rødkløver og storfrøet græs som alm. rajgræs og rajsvingel 2-3 cm for lucerne og ital. rajgræs Frøene sås på fast pakket bund med god kontakt til fugtig jord
Sådybdens betydning for fremspiring Art Frøvægt g/1000 frø Fremspiringspct. Sådybde i cm 1 2 4 6 Hvidkløver 0,7 40 34 8 0 Rødkløver 1,7 42 39 17 0 Alm. Rajgræs (D) 2,2 62 63 45 11 Art Frøvægt g/1000 frø Fremspirings hastighed, antal dage Sådybde i cm 1 2 4 6 Hvidkløver 0,7 6,6 7 9 Rødkløver 1,7 6,3 6,6 8,9 Alm. Rajgræs (D) 2,2 7,6 7,4 8,4 12,8
Tjekliste Lavt dæktryk Ensartet pløjedybde Ensartet og effektiv pakning af jorden Udjævning af agerrender Montering af sporløsnere Fang muldvarpe og mosegrise Planteavl