Egedal Kommune. Ganløse Skole Vurdering af skoleveje NOTAT 8. september 2017 IH/PH/TVO

Relaterede dokumenter
Bornholms Regionskommune Campus Bornholm & Åvangsskolen Trafikal vurdering sammendrag og anbefaling

UDKAST. Vordingborg Kommune. Busomlægning Chr. Richardtsvej Notat. NOTAT 22. september 2013 TFK/TVO

Ombygning af signalreguleret kryds på Kettegård Allé

Figur 1: Oversigtskort over området ved Slotshaven.

UDKAST. Ejerforeningen Terrassehaven. Indholdsfortegnelse. 1 Baggrund. Vejadgang til institutioner via Risterivej Trafikal vurdering

Dragør Kommune. 1 Indledning. Ombygning af krydset Bachersmindevej/Krudttårnsvej/Møllevej. NOTAT 24. maj 2017 SB

TRAFIKBETJENING AF NY DAGLIGVAREBUTIK I TARP

UDKAST. Gladsaxe Kommune. Indledning. Mørkhøj Parkallé Signalregulering ved Enghavegård Skole og Blaagaard Seminarium. NOTAT 22.

Allerød Kommune Blovstrød Skole Skolevejsanalyse 2015

Skoleveje Kirstinebjergskolen

BUTIK PÅ MALMBERGSVEJ RUDERSDAL - TRAFIKBETJENING INDHOLD. 1 Baggrund. 2 Eksisterende forhold. 1 Baggrund 1. 2 Eksisterende forhold 1

Notat. Dragør Kommune Møllevej 14 i St. Magleby Ny dagligvarebutik INDHOLD 1 BAGGRUND EKSISTERENDE FORHOLD FREMTIDIGE FORHOLD...

Trafik- og adfærdsanalyse

Hørsholm Kommune. Nye boliger på Louis Petersens Vej Overordnet trafikal vurdering. Notat Udgave 1 (udkast)

Hørsholm Kommune ønsker at gennemføre trafiksanering af Område A i den vestlige del af kommunen. Området er vist på figur 1.

UDKAST. Rudersdal Kommune

NOTAT. Dato Rambøll. Olof Palmes Allé 22 DK-8200 Aarhus N. T F

Tiltagene fokuserer især på at skabe sikre og trygge forhold for de mange lette trafikanter til skolerne i området.

Oversigtskort: 2 af 14

Skanderborg Kommune. 1. Indledning. 2. Eksisterende forhold. Krydsningsmuligheder for cyklister ved Bytorvet. i Ry bymidte

Sikker Skolevej til Favrdal-afdelingen - Forældreinformation

Kapacitetsanalyse på Stevnsvej

Principskitse. 1 Storegade

Jellebakkeskolen, revision 2013:

Faxe Kommune. Byudvikling i Dalby. Trafikforhold. Oktober Rådgivning for By-, trafik- og landskabsudvikling

JULI 2018 HOLBÆK KOMMUNE SKOLEANKOMSTANALYSE TØLLØSE

Dragør Kommune. 1 Indledning. Skolen ved Engvej Skolevejsvurdering. NOTAT 19. februar 2008 CAM/sb/psa

TRAFIKVURDERING AF KRYDSET RANDERSVEJ/KNUDHULEVEJ INDHOLD. 1 Baggrund 2. 2 Eksisterende forhold Observationer 4

UDKAST. Gladsaxe Kommune

Skal gå bagved parkerede biler ved aflevering og hentning. Risiko for, at en bakkende bilist overser fodgænger (ikke mindst skolebørn).

TRAFIKAL ANALYSE - UDSTYKNING VED TOFTEGÅRDSVEJ

I foråret 2014 bad Hørsholm Kommune Rambøll om at evaluere trafikløsningen for Ørbæksvej, efter at kommunen har indført dobbeltrettet

Trafikplan Ringsted Syd -Trafiktællinger - dokumentation Ringsted Syd Ringsted Kommune

Bilag 5 Notat vedrørende løsningsalternativer og politidialog

Københavns Kommune. Skolevejundersøgelse for Vigerslev Allés Skole

Bornholms Regionskommune Campus Bornholm & Åvangsskolen Trafikal vurdering

På baggrund af undersøgelserne gives en vurdering af de forventede påvirkninger af trafikken som følge af ensretning af Selmervej.

Den trafikale vurdering omfatter:

NOTAT: Vurdering af Svogerslev Sikker Trafiks oplæg. I notatet gennemgås forslaget fra gruppen Sikker trafik i Svogerslev.

Notat. Indledning. Forvaltningen har undersøgt følgende alternativer:

På vej til skole. Sikker skolevej et fælles ansvar

Fodgængerfeltet ved Majsevej anvendes som skolevej for et større boligområde mm. Vigtigt at kunne anbefale skoleruter som er sikret bedst muligt.

Bilag 4a - Besigtigelser af private skoler

Anbefalede skoleruter Jens Kristian Duhn, Troels Vorre Olsen, Via Trafik Rådgivning

Ballerup Kommune. Indhold. Ballerup Boulevard Trafikvurdering RESUME 7. april 2015 RAR

TRAFIKSIKKERHEDSREVISION TRIN 3: DOBBELTRETTET CYKELSTI I STABY

Universitetssygehus Køge Skolesti - Bellingestien Forfatter

Furesø Kommune. 0 Indholdsfortegnelse. Farum bymidteanalyse Strategi. NOTAT 20. juni 2011 RAR

TRAFIKVURDERING AF NYT BOLIGOMRÅDE I ALKEN INDHOLD. 1 Baggrund 2. 2 Beskrivelse Eksisterende forhold Fremtidige forhold 3

Notat. Indledning. Forvaltningen har undersøgt følgende alternativer:

NOTAT - UDKAST TRAFIKAFVIKLING I KRYD- SET USSERØD KONGE- VEJ/BREELTEVEJ

Allerød Kommune Skovvangsskolen Skolevejsanalyse 2015

Trafikale forhold ved 3 skoler

Teknisk notat. Søborg Hovedgade/Andersen Nexø Vej - trafikvurdering Forventet trafikal effekt af nyt butiksområde. Vedlagt : Kopi til :

Frederiksberg Kommune

UDKAST. Københavns Kommune. 1 Indledning. S-N-LGS-6004B TSR 1 Strandvænget - lokalgade. 1.1 Revisionsprocessen. 6. maj 2014 SB/UVH

Skolen på La Cours Vej Løsningsforslag til forbedringer af trafiksikkerhed og skolezone

HØJRESVINGENDE CYKLISTER VED "RØDE PORT" INDHOLD. 1 Indledning og konklusion 2. 2 Projektbeskrivelse 3

VEJVISNING OG PARKERING I SØNDERVIG INDHOLD. 1 Indledning, baggrund. 1 Indledning, baggrund 1. 2 Eksisterende forhold og problemstillinger 2

Albertslund Kommune. 1 Indledning. 2 Sammenfatning og anbefaling. Herstedvestervej / Egelundsvej (sydlig adgang) Trafikanalyse

Vurderingen baserer sig på følgende grundlag: - Bebyggelsesplan, dateret 19/ Trafiktællinger, Hillerød Kommune

Cykelsti langs Stumpedyssevej

Trafikale konsekvenser ved nyt boligområde

NOTAT: Oversigt over cykelprojekter 2016

Ny institution i Hareskovby

Forslag til opgradering af Langmarksvej

GRØNDALS PARKVEJ INDHOLD. 1 Indledning 3. 2 Kortfattet uheldsanalyse 3. 3 Niveauløsning, lille indgreb 5. 4 Niveauløsning, større indgreb 6

Arbejdspapir fremtidens skolevæsen. Randers Kommune Børn, Skole og Kultur Laksetorvet 8900 Randers C

Halsnæs Kommune. Indholdsfortegnelse. Gennemkørende lastbiltrafik på Fjordvej Trafikanalyse NOTAT 27. januar 2017 ph/cf/ih

Skolevejsanalyse 2013 Engesvang Skole

Trafiksikkerhed. Uheldsanalyser og forebyggelse. VEJ-EU Copyright Tekst og billeder på denne slide må ikke bruges i andre sammenhænge.

VESTERGADE ETABLERING AF PARKE- RING

Til Teknik- og Miljøudvalget. Sagsnr Dokumentnr Bedre Fremkommelighed København - prioriteret anbefaling

Dansk Projekt Invest Dagligvarebutik på Kongevejen i Blovstrød Supplerende trafikanalyse

Trafikafvikling i området Søndre Fasanvej - Smallegade

UDKAST. Rudersdal Kommune

Virum Bymidte, Helhedsplan. Trafikken

Notat. Skoleveje i Erritsø. Med den nye skolestruktur i Fredericia Kommune etableres Erritsø Fællesskole med undervisning på 3 skoler:

Nærværende notat beskriver hvilke kriterier der indgår i prioriteringsmodellen samt hvorledes den samlede prioritering er udført.

RØDEKRO SKOLECYKELBY Helhedsplan. Aabenraa Kommune

Københavns Kommune. 1 Indledning. S-N-LGS-6001 TSR 1 TSA Strandvænget - lokalgade. 1.1 Revisionsprocessen. 17. februar 2014 SB/UVH

Konsekvensanalyse af trafikale påvirkninger på vejnettet omkring Kornmarksvej 25

Strækning (Reventlowsgade) Motorkøretøjer Cykeltrafik Cykeltrafik tilladt i begge retninger Cykeltrafik afvikles på dobbeltrettet

UDKAST. EUC Sjælland. Indhold. 1 Indledning. Skolegade, Haslev Trafikanalyse. 1.1 Baggrund. NOTAT rev december 2017 adp/uvh

Indholdsfortegnelse. Ny REMA Hundige Strandvej 190. Rema Ejendomsinvest A/S. Trafikredegørelse. 1 Baggrund

Skolevejsanalyse 2013 Nørre Snede Skole

Indholdsfortegnelse. Udviklingsplan for Hørsholm Idrætspark, Kokkedal Vest og Kokkedal Nordvest. Hørsholm Kommune. Trafikanalyse.

Til Teknik- og Miljøudvalget (TMU) Sagsnr Dokumentnr

Holstebro Kommune TRAFIKSIKKERHED VINDERUP Anbefalinger til tiltag. Figur 1: Uheldsbilledet for Vinderup (rød prik angiver uheld), se bilag.

Københavns Kommune. 1 Indledning. Lukning af Vester Voldgade Vurdering af trafikale konsekvenser. NOTAT 6. oktober 2016 MLJ/TVO Rev. 17.

Frederikssund. Tillæg til notatet Hastighedsgrænser i byerne. Færgevej

Manglende cykelstier på Kirkevej og Bygade. Biler parkeret langs Bygade og der er kun ét fortov langs Bygade.

Allerød Kommune. Engholmskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD

Notat. 1 Formål. 2 MOE s vurdering. Projekt: Ny dagligvarebutik i Herfølge. Emne:

UDKAST. Skanderborg Kommune. 0 Indholdsfortegnelse. 1 Baggrund. Adgang til Stjærvej og Stjærskolen Sikker skolevej. NOTAT 18.

Udmyntning af midler under handlingsplanen for fodgængere og cyklister prioritering mellem fire strækninger

Trafik- og adfærdsanalyse af rundkørsel

UDFORMNING AF ØRBÆKSVEJ

VERSION UDGIVELSESDATO BESKRIVELSE UDARBEJDET KONTROLLERET GODKENDT RLHA ULBA RLHA

Sankt Jørgens Vej, Svendborg

Transkript:

Ganløse Skole Vurdering af skoleveje NOTAT 8. september 2017 IH/PH/TVO

1 Indledning... 3 2 Problemstillinger... 5 3 Trafiktal... 9 4 Løsningsforslag... 11 4.1 Løsningsforslag 1... 11 4.2 Løsningsforslag 2... 13 4.3 Løsningsforslag 3... 15 4.4 Fordele og ulemper ved løsningsforslagene... 17 5 Bilag 1 diverse tiltag... 18 Side 2

1 Indledning Ganløse Skole ligger i den sydvestlige del af Ganløse. Øst for skolen løber Bygaden/Måløvvej. I morgenspidstimen og omkring skolens åbningstid er der tæt trafik. Der er en række problemstillinger på skolevejene særligt lige omkring skolen. Derfor har Egedal Kommune bedt Via Trafik kortlægge disse problemstillinger og opstille løsningsforslag i løbende dialog og tæt samarbejde med kommunen. Ganløse Ganløse Skole Figur 1 Oversigtskort Side 3

Egedal Kommune Ganløse Skole har 10 klassetrin (0.-9. klasse) og ca. 580 elever. Afsætning foregår primært på skolens parkeringsplads, mens enkelte forældre benytter parkeringspladsen ved KIWI1 til afsætning. Der er indgange til skolen ud til Vestergade og Damvadvej. Derudover er der en aflåst indgang til skolen ud mod Bygaden samt en uofficiel indgang i form af et hul i hegnet ud mod Bygaden, som nogle af de elever, der kommer fra Måløvvej eller fra Kirkestien, benytter. KIWI Ganløse Skole Figur 2 Indgange til skolen. Indgangen ud mod Bygaden er aflåst. Den stiplede pil ved krydset Bygaden/Måløvvej/Damvadvej viser en uofficiel indgang, idet der er et hul i hegnet, som nogle elever benytter som smutvej. 1 KIWI er pt. ved at lukke deres butikker i Danmark, og det forventes at butikken i Ganløse fremover vil komme til at være en Spar-butik. I dette notat omtales butikken som KIWI. Side 4

2 Problemstillinger Bygaden/Måløvvej er en trafikeret vej, der løber gennem den vestlige del af Ganløse. Det betyder, at en meget stor del af skolens elever skal krydse denne vej på vej til og fra skolen. Der er tæt trafik i morgenspidstimen, hvilket medfører, at det er utrygt for eleverne at færdes langs strækningen. I dette notat er der fokus på tryghed og trafiksikkerhed for elever på skolevejen. Det er dog vigtigt, at tiltag på skolevejen implementeres under hensyntagen til de øvrige trafikale behov i området, herunder tilgængelighed til bymidten og fremkommelighed på Bygaden. Derfor er disse forhold også kortlagt. Der er placeret et fritliggende fodgængerfelt syd for Vestergade. I morgenspidstimen og i tidsrummet omkring skolestart betyder den tætte trafik på Bygaden, at det kan være vanskeligt for eleverne at krydse vejen. I dag står skolens personale som skolepatrulje ved fodgængerovergangen og hjælper eleverne over vejen. Figur 3 Fritliggende fodgængerfelt syd for Vestergade Den tætte trafik og de mange krydsende skolebørn medfører kødannelse på Bygaden, særligt fra nord. Køen stuver tilbage forbi Vestergade, og blokerer ofte for den udkørende trafik, samt for den venstresvingende trafik på Bygaden fra syd mod Vestergade. Med jævne mellemrum opbygges en kø, der er så lang, at den stuver tilbage forbi krydset med Østergade og videre mod krydset med Lyngevej. Figur 4 Kødannelse på Bygaden set fra Vestagervej mod nord. Side 5

Bygaden er ca. 11 meter bred og har fortov langs begge vejsider. Der er ingen cykelfaciliteter på strækningen. Derfor vælger mange af de elever, der kommer på cykel at køre på fortovet til og fra fodgængerovergangen. Mange af cyklisterne krydser over forpladsen ved frisøren (på hjørnet af Vestergade) og fortsætter med at køre på fortovet langs den sydlige side af Vestergade frem til skolens indkørsel. De mange cyklister på fortovet kan gøre strækningen utryg for de elever, der går til skole. Figur 5 Mange elever cykler på fortovet til og fra fodgængerfeltet og fortsætter videre på fortovet langs den sydlige side af Vestergade Figur 6 Vestergade set fra Bygaden Hovedparten af de elever, der kommer fra nordøst, går eller cykler over parkeringspladsen ved KIWI. Det vil sige, at de kommer ud til Bygaden ved indkørslen til KIWI, hvorved der opstår et krydsningspunkt mellem lette trafikanter og svingende bilister. KIWI åbner kl. 8 og den første trafik til butikken falder derfor sammen med skoletrafikken. Indkørslen er meget bred af hensyn til varelevering med sættevogne, hvilket betyder, at bilisterne kan foretage relativt dynamiske svingmanøvre ind og ud. Den tætte trafik og kødannelse på Bygaden kan betyde, at nogle bilister føler sig pressede til at svinge, før de har haft mulighed for at orientere sig tilstrækkeligt i forhold til Side 6

lette trafikanter på parkeringspladsen. Endvidere vil bilister, der ikke er lokalkendte sandsynligvis ikke forvente, at der kommer cyklister og fodgængere ud fra parkeringspladsen. Der er venstresvingsforbud til og fra indkørslen, idet der er fuldt optrukken spærrelinje på strækningen. I forbindelse med besigtigelsen er der dog observeret flere bilister, der ikke overholder dette. Det kan skyldes, at bilisterne overser forbuddet, da der ikke er opsat skiltning herom. Figur 7 Konfliktpunkt mellem lette trafikanter og bilister i indkørslen til KIWI. Den blå pil viser cyklister og fodgængeres rute, og de røde pile viser bilisternes svingbevægelser. Der er venstresvingsforbud til og fra indkørslen, idet der er fuldt optrukken spærrelinje på strækningen. I forbindelse med besigtigelsen er der dog observeret flere bilister, der ikke overholder dette. Side 7

Figur 8 Indkørsel til KIWI fra Bygaden Side 8

3 Trafiktal Baseret på trafiktællinger fra området vurderes det, at ÅDT på Bygaden er i størrelsesordenen 2.500-3.000, og at der kører ca. 3-500 køretøjer i morgenspidstimen. Der er foretaget manuelle tællinger af udvalgte trafikstrømme på Bygaden mandag den 19. og tirsdag den 20. juni 2017 i tidsrummet fra kl. 7.00-8.30. Formålet med tællingerne var at kortlægge trafikmønstret omkring skolestart. Det er vigtigt at være opmærksom på, at tællingerne er foretaget i den sidste uge inden skolens sommerferie. Det betyder blandt andet, at de ældste klassetrin ikke havde undervisning pga. eksaminer. Derfor må det forventes, at der var færre lette trafikanter end sædvanligt, da de manuelle tællinger blev gennemført. Det vurderes dog, at tællingerne giver en god indikation af det overordnede trafikmønster. Mandag den 19. juni omfattede de manuelle tællinger den svingende biltrafik til og fra Bygaden/Måløvvej på strækningen mellem Østergade og Damvadvej. Figur 9 viser resultatet af denne tælling. Figur 9 Svingbevægelser for biltrafik til og fra Bygaden i tidsrummet fra kl. 7.00 til 8.30. Side 9

Tirsdag den 20. juni omfattede den manuelle tælling fodgængere og cyklister ved fodgængerovergangene på Bygaden og Damvadvej samt fra Kirkestien. Tællingen er foretaget tirsdag den 20. juni 2017 i tidsrummet fra kl. 7.00-8.30. Resultatet af tællingen er vist på Figur 10, og viser at hovedparten de elever, der færdes langs Bygaden, kommer fra nordøst. Figur 10 Manuel tælling af cyklister og fodgængere ved fodgængerovergangene på Bygaden og Damvadvej samt fra Kirkestien. Side 10

4 Løsningsforslag På baggrund af den trafikale analyse og i dialog med kommunen er der drøftet en lang række mulige tiltag omkring Bygaden. Bilag 1 indeholder en liste over de tiltag, der har været drøftet, samt fordele og ulemper ved disse. Med afsæt i dialogen om mulige tiltag konkluderes det, at tiltagene ikke kan stå alene, men at der er behov for en kombination af flere tiltag for at forbedre trafiksikkerheden og trygheden langs skolevejen. Det er vigtigt, at de løsninger, der implementeres for at forbedre skolevejen, samtidig understøtter en hensigtsmæssig trafikafvikling over hele døgnet og tilgodeser de øvrige trafikale behov langs strækningen, herunder tilgængelighed til bymidten og fremkommelighed på Bygaden. I det følgende er opstillet tre overordnede løsningsforslag: Løsningsforslag 1: Krydsningspunkter ved Østergade og Kirkestien samt cykelsti langs den vestlige side af Bygaden Løsningsforslag 2: Krydsningspunkt ved Kirkestien og opgradering af stinettet Løsningsforslag 3: Signalanlæg i krydset Bygaden/Vestergade og delte stier på Vestergade 4.1 Løsningsforslag 1 Krydsningspunkter ved Østergade og Kirkestien samt cykelsti langs den vestlige side af Bygaden Figur 11 Oversigt over tiltag i løsningsforslag 1 Side 11

Signalanlæg i krydset Bygaden/Østergade Der anlægges et signalanlæg i krydset Bygaden/Østergade. Det vil gøre krydset mere overskueligt for de lette trafikanter, der skal på tværs af Bygaden. Det vil dog samtidig medføre øget ventetid for biltrafikken i krydset over hele døgnet, særligt for bilister, der kører lige ud ad Bygaden. Såfremt der arbejdes videre med dette løsningsforslag, bør der gennemføres kapacitetsberegninger, for at sikre at trafikken kan afvikles på en hensigtsmæssig måde. Cykelstier langs Bygaden Der anlægges fortov og cykelstier langs begge sider af Bygaden på strækningen mellem Østergade og Damvadvej. Dette vil være en væsentlig forbedring af trafiksikkerheden og trygheden for cyklister på strækningen, da de ikke længere vil være henvist til at køre på kørebanen. Det vil dog være nødvendigt at ekspropriere en del af forhaverne langs den vestlige vejside, da vejprofilet ikke er tilstrækkeligt bredt. Eventuelt dobbeltrettet cykelsti langs Vestergade Der kan eventuelt anlægges en dobbeltrettet cykelsti langs den sydlige side af Vestergade på strækningen mellem Bygaden og skolen. Det vil forbedre trafiksikkerheden og trygheden både for cyklister og fodgængere på strækningen. Cyklister vil ikke længere være henvist til at køre på kørebanen. Fodgængere vil ikke blive presset af cyklister, der kører på fortovet, sådan som det er tilfældet i dag. Såfremt der skal anlægges dobbeltrettet cykelsti på strækningen vil det være nødvendigt at nedlægge fortovet langs den nordlige vejside, eller at ekspropriere arealer langs den sydlige vejside. Ekspropriation langs den sydlige vejside vil betyde, at der nedlægges ca. 11-12 parkeringspladser. Disse kan eventuelt erstattes, ved at anlægge en parkeringsbane mellem cykelstien og kørebanen. Det vurderes umiddelbart, at der vil være plads til 5-6 parkeringspladser i en sådan parkeringsbane. Nyt krydsningspunkt ved Kirkestien Der anlægges et nyt krydsningspunkt ved Kirkestien i form af en midterhelle evt. kombineret med en hævet flade, og indgangen til skolen overfor Kirkestien åbnes. Dette vil give fodgængerne mulighed for at krydse vejen i to tempi. Det vil sandsynligvis være nødvendigt at inddrage en del af skolens areal for at skabe plads til en sådan krydsningshelle. I spidstimen, hvor der er tæt trafik på strækningen, kan det være svært for de lette trafikanter at finde et hul i biltrafikken, hvilket vil betyde længere ventetid for de lette trafikanter, end det vil være tilfældet ved den eksisterende fodgængerovergang. Eksisterende fodgængerovergang nedlægges Den eksisterende fodgængerovergang nedlægges, da der ellers vil være for kort afstand mellem krydsningspunkterne på strækningen. Det vil betyde, at afstanden mellem hvert busstop og nærmest krydsningspunkt forøges, hvilket vil forringe tilgængeligheden til busstoppene en smule. Det vil dog primært have betydning i spidstimen, hvor den tætte trafik kan gøre det vanskeligt at krydse vejen. Afstanden mellem busstoppene og krydsningspunkterne vil være mindre end 100 meter, hvilket vurderes at være acceptabelt. Side 12

Samlet vurdering af løsningsforslag 1 Det vurderes at løsningsforslaget samlet vil forbedre trygheden og trafiksikkerheden på skolevejen, særligt i morgenspidstimen på elevernes rute til skole. Derudover medfører forslaget, at skolevejstrafikanterne får et sikkert alternativ til at færdes hen over Kiwis parkeringsplads. Der opstår dog et nyt potentielt konfliktpunkt mellem strækningens gennemkørende cyklister, der kører mod syd på Bygaden, og bilister der svinger til højre fra Bygaden til Vestergade. Det er vigtigt at være opmærksom på, at de elever, der cykler hjem fra skole og skal mod nord og øst, enten skal krydse Bygaden ved Vestergade, hvor der ikke vil være et krydsningspunkt, eller ved Kirkestien, hvilket nogle vil opleve som en omvej. Derfor er der risiko for at nogle elever vil vælge at cykle mod ensretningen på cykelstien i den vestlige vejside på strækningen mellem Vestergade og Østergade. Derudover afhjælper løsningsforslaget i nogen grad de problemstillinger, der er i forhold til lette trafikanter, der færdes på tværs af KIWIs parkeringsplads, da dette ikke længere vil være den mest direkte rute for elever på vej til skole. Der er formentlig et behov for gennemgående cykelstier på strækningen Bygaden og Måløvvej i Ganløse by, men det har ligget uden for opgavens rammer at vurdere dette nærmere. Etablering af cykelstier på en delstrækning af Bygaden af hensyn til skolevejstrafikken kan dog anses som en første etape for et sådan langsigtet projekt. 4.2 Løsningsforslag 2 Krydsningspunkt ved Kirkestien og opgradering af stinettet Figur 12 Oversigt over tiltag i løsningsforslag 2 Side 13

Nyt krydsningspunkt ved Kirkestien Der anlægges et nyt krydsningspunkt ved Kirkestien i form af en midterhelle evt. kombineret med en hævet flade, og indgangen til skolen overfor Kirkestien åbnes, som beskrevet under løsningsforslag 1. Alternativt kan der etableres signalanlæg i krydset Bygaden/Damvadvej/Måløvvej. Et signalanlæg vil være den mest trygge løsning for eleverne. Det vil dog samtidig medføre øget ventetid for biltrafikken i krydset over hele døgnet, særligt for bilister, der kører lige ud ad Bygaden. Opgradering af stinettet Belægningen på Kirkestien forbedres, og der etableres belysning. Derudover bør der etableres en ny sti over Grønningen (det grønne område vest for Hvidehøjvej), således at der bliver en mere direkte stiforbindelse mellem Kirkestien og stinettet gennem boligområdet nord for Grønningen. De elever, der kommer fra nord via Østergade, vil blive ledt af Strædet, der er en relativt smal boligvej med fortov langs den ene vejside. Det er vurderet, at der er relativt begrænset biltrafik på strækningen, hvorfor vejen vurderes at kunne fungere som skolevej i sin nuværende udformning. Eksisterende fodgængerovergang nedlægges Den eksisterende fodgængerovergang nedlægges, da der ellers vil være for kort afstand mellem de to krydsningspunkter. Der kan eventuelt etableres en ny fodgængerovergang ved Bygaden for at sikre god tilgængelighed til både bymidten og de to busstop på strækningen. Samlet vurdering af løsningsforslag 2 Det vurderes, at løsningsforslaget samlet vil forbedre trygheden og trafiksikkerheden på skolevejen, idet eleverne ledes ad stinettet frem for at færdes langs Bygaden og over Kiwis parkeringsplads. Samtidig vil det betyde, at lette trafikanter og biltrafik til skolen i højere grad adskilles, idet biltrafikken fortsat vil ankomme via Vestergade, mens en stor andel af de lette trafikanter vil benytte indgangen over for Kirkestien. Der er dog risiko for, at nogle elever vil opleve ruten via Bygaden som kortere, og derfor fortsat vil færdes der. Det anbefales, at skolen udarbejder en trafikpolitik, der understøtter, at eleverne så vidt muligt vælger at benytte stinettet. Side 14

4.3 Løsningsforslag 3 Signalanlæg i krydset Bygaden/Vestergade og delte stier på Vestergade Figur 13 Oversigt over tiltag i løsningsforslag 3 Signalanlæg i krydset Bygaden/Vestergade Der anlægges et signalanlæg i krydset Bygaden/Vestergade. Det vil gøre krydset mere overskueligt for de lette trafikanter, der skal på tværs af Bygaden. Samtidig vil det forbedre fremkommeligheden for biltrafik fra Vestergade i spidstimen. Idet der ikke plads til svingbaner på Bygaden, vil fremkommeligheden for trafik til Vestergade sandsynligvis ikke forbedres. Samtidig vil signalreguleringen medføre øget ventetid for biltrafikken på Bygaden over hele døgnet. Såfremt der arbejdes videre med dette løsningsforslag, bør der gennemføres kapacitetsberegninger, for at sikre at trafikken kan afvikles på en hensigtsmæssig måde. Indkørslen til KIWI lukkes Det vil være nødvendigt at lukke indkørslen til KIWI. Det vil forenkle krydset yderligere, men vil forringe tilgængeligheden til KIWI, og der vil komme mere svingende trafik i krydset Bygaden/Østergade, og mere trafik via indkørslen til Østergade. Samtidig vil det betyde, at varelevering til KIWI vil foregå via indkørslen ud mod Østergade, og lastbilerne vil sandsynligvis være nødt til at foretage bakkemanøvre på offentlig vej, hvilket ikke er hensigtsmæssigt. Delte stier på Vestergade Der anlægges delte stier på Vestergade mellem Bygaden og skolen. Det vil forbedre trygheden for cyklister, der ikke vil være henvist til at køre på kørebanen. Kombinationen af signalregulering og cykelsti medfører dog øget risiko for højresvingsuheld. Side 15

De elever, der cykler til skole, skal krydse Vestergade ved indkørslen til skolen. Idet der er mange biler på strækningen i forbindelse med afsætning ved skolen, vil der sandsynligvis være nogle elever, der foretrækker at kryds Vestergade i signalanlægget, og cykle mod ensretningen på stien langs den sydlige vejside. Det kan ikke anbefales at anlægge dobbeltrettet cykelsti, da det vil være vanskeligt at lede den igennem det signalregulerede kryds på en hensigtsmæssig måde. Derudover vil det kræve, at der etableres en særskilt fase for cykeltrafikken i krydset, hvilket vil forringe fremkommeligheden for den øvrige trafik på Bygaden væsentligt. Såfremt der skal etableres delte stier langs Vestergade, vil det sandsynligvis være nødvendigt at ekspropriere arealer langs vejen. Eksisterende fodgængerovergang nedlægges Den eksisterende fodgængerovergang nedlægges og erstattes af en fodgængerovergang i det signalregulerede kryds. Busstop flyttes Det vil muligvis være nødvendigt at flytte de to busstop på strækningen for at sikre en acceptabel trafikafvikling i krydset. Busstoppet i den østlige vejside ligger tæt på det sted, hvor stopstregen vil blive placeret, og det bør undersøges, om dette er acceptabelt i forhold til trafikafviklingen i krydset. Stoppet i den vestlige vejside ligger ca. 40 meter fra krydset, og det bør undersøges, om der er risiko for at standsende busser skaber kø, der stuver tilbage til krydset. Af hensyn til tilgængeligheden til bymidten bør stoppene anbringes så tæt på deres nuværende placering som muligt. Samlet vurdering af løsningsforslag 3 Det vurderes at denne løsning vil forbedre trygheden og trafiksikkerheden i krydset Bygaden/Vestergade i morgenspidstimen. Den vil dog ikke afhjælpe de øvrige problemstillinger på skolevejen langs Bygaden. Det er vanskeligt at etablere en hensigtsmæssig forbindelse mellem Østergade og Vestergade for de elever, der cykler, særligt på ruten til skole. De vil være henvist til at krydse Bygaden i krydset med Østergade, hvor der ikke vil være et sikret krydsningspunkt. Derfor vil de fleste sandsynligvis enten cykle over parkeringspladsen ved KIWI eller på fortovet, langs den østlige side af Bygaden, som det er tilfældet i dag. Dette er ikke hensigtsmæssigt. Side 16

4.4 Fordele og ulemper ved løsningsforslagene Løsningsforslag 1 Løsningsforslag 2 Løsningsforslag 3 Fordele Forbedrer samlet set trafiksikkerheden og trygheden langs skolevejene. Større adskillelse af fodgængere og cyklister. Færre lette trafikanter vil færdes på tværs af KIWIs parkeringsplads. Forbedrer samlet set trafiksikkerhed og trygheden langs skolevejene. Hovedparten af eleverne tilbydes et alternativ til at færdes langs Bygaden. Biltrafik og lette trafikanter adskilles i større grad ved ankomst til skolen. Trafikafviklingen i krydset Bygaden/Vestergade bliver mere overskuelig særligt i morgenspidstimen. Færre lette trafikanter vil færdes på tværs af KIWIs parkeringsplads. Ulemper Signalanlægget i krydset Bygaden/Østergade vil medføre øget ventetid for biltrafikken. Det vil være nødvendigt at ekspropriere arealer langs Bygaden og evt. langs Vestergade. Afstanden mellem busstoppene og nærmeste krydsningspunkt øges. Risiko for at nogle elever oplever ruten via Bygaden som kortere, og derfor forsat vil færdes der. Afstanden mellem busstoppene og nærmeste krydsningspunkt øges. Signalanlægget i krydset Bygaden/Vestergade vil medføre øget ventetid for den gennemkørende biltrafik på Bygaden. Der etableres ikke en tryg og trafiksikker rute frem til krydset for de elever, der cykler til skole. Det vil sandsynligvis være nødvendigt at ekspropriere arealer langs Vestergade. Det anbefales, at der arbejdes videre med løsningsforslag 1 eller 2, som vurderes nærmere med udarbejdelse af skitseforslag og anlægsoverslag. Side 17

5 Bilag 1 diverse tiltag Signalanlæg i krydset Østergade/Bygaden o Vil gøre trafikken i krydset mere overskuelig, særligt for lette trafikanter. o Hvis eleverne krydser Bygaden ved Østergade, vil det betyde, at de skal færdes langs Bygaden over en længere strækning, end de fleste gør i dag. Dette vil særligt være en ulempe for de elever, der cykler til og fra skole, da der ikke er cykelfaciliter på strækningen. Der kan evt. anlægges fællesstier på strækningen (se mere nedenfor). Det vil dog betyde, at når eleverne skal fra skole, skal de enten krydse Bygaden længere mod syd (uden fodgængerfelt eller signal) eller cykle mod færdselsretningen langs den vestlige vejside. o Signalanlægget vil erstatte det fritliggende fodgængerfelt syd for Vestergade. Det vil betyde, at elever, der i dag kommer fra syd eller via Kirkestien, ikke længere vil have et sikret krydsningspunkt. Desuden vil det forringe tilgængeligheden til busstoppestederne syd for Vestergade, idet der bliver længere til nærmeste sikrede krydsningspunkt. o Signalanlæg på Bygaden vil medføre øget ventetid for biltrafikken i krydset over hele døgnet særligt langs Bygaden, der er den primære trafikstrøm. Signalanlæg i krydset Vestergade/Bygaden o Vil gøre trafikken i krydset mere overskuelig, særligt for lette trafikanter. o Vil skabe et reguleret krydsningspunkt, tæt på skolen o Signalanlægget vil erstatte det fritliggende fodgængerfelt syd for Vestergade. o Signalanlæg på Bygaden vil medføre øget ventetid for biltrafikken i krydset over hele døgnet særligt langs Bygaden, der er den primære trafikstrøm. o Det anbefales, at krydset gøres trafikstyret og med fodgængertryk for at minimere unødig ventetid. o Derudover er det vigtig at være opmærksom på, at signalregulering af krydset ikke afhjælper de øvrige problemstillinger med tryghed og trafiksikkerhed langs Bygaden. o Det vil være nødvendigt at lukke indkørslen til KIWI ud mod Bygaden. Det vil forenkle krydset yderligere, men vil forringe tilgængeligheden til KIWI, og der vil komme mere svingende trafik i krydset Bygaden/Østergade, og mere trafik via indkørslen til Østergade Signalregulering af fodgængerovergangen på Bygaden o Signalregulering af fodgængerovergangen vil gøre det mere trygt for eleverne at krydse Bygaden (og en almindelig skolepatrulje kan erstattet skolens personale). o Signalreguleringen vil give øget ventetid for biltrafikken på Bygaden uden for morgenspidstimen. Det anbefales, at signalet etableres med fodgængertryk for at minimere unødig ventetid for biltrafikken. Side 18

o Derudover er det vigtig at være opmærksom på, at signalregulering af fodgængerfeltet ikke afhjælper de øvrige problemstillinger med tryghed og trafiksikkerhed langs Bygaden. Signalregulering i krydset Damvadvej/Bygaden (inkl. stinet via Kirkestien og åbne aflåst indgang). o Vil gøre det muligt for en stor del af eleverne at komme til skolen via stinettet i området frem for at færdes langs Bygaden. o Forudsætter en opgradering af Kirkestien (belægning og belysning), samt en ny sti over Grønningen. o Signalanlægget vil erstatte det fritliggende fodgængerfelt syd for Vestergade. Det vil forringe tilgængeligheden til busstoppestederne syd for Vestergade, idet der bliver længere til nærmeste sikrede krydsningspunkt. o Signalanlæg på Bygaden vil medføre øget ventetid for biltrafikken i krydset over hele døgnet særligt langs Bygaden/Måløvvej, der er den primære trafikstrøm. Det anbefales, at signalanlægget gøres trafikstyret. Dobbeltrettet fællessti langs den sydlige vejside på Vestergade mellem Bygaden og skolens parkeringsplads. o Cyklister til og fra skolen skal ikke krydse Vestergade. o En fællessti vil understøtte den måde cyklisterne færdes på strækningen i dag. o Trygheden forbedres for fodgængere på strækningen, fordi bredden øges. o I dag er der flere brede overkørsler langs den sydlige side af Vestergade. Det bør undersøges, om disse kan indsnævres for at reducere antallet af konfliktpunkter mellem bakkende biler og lette trafikanter på den dobbeltrettede fællessti. Alternativt kan den eksisterende parkering nedlægges og erstattes af en parkeringsbane det forudsætter dog, at der eksproprieres et areal langs den sydlige vejside. o Tiltaget forudsætter at fortovet langs den nordlige vejside nedlægges. (En dobbeltrettet fællessti skal være mindst 3 meter bred, og der skal være en skillerabat mellem sti og kørebane på minimum 1 meter. Vejprofilet er ca. 10 meter bredt, og kørebanen bør være mindst 6 meter bred, idet der kører busser til og fra skolen) Fællesstier på Bygaden (i stedet for fortov). o Vil gøre det muligt for cyklisterne at færdes på strækningen, uden at køre på kørebanen. o Det kan dog forringe trygheden for fodgængere, da fællesstierne sandsynligvis også vil blive benyttet af hurtigt kørende cyklister. o Derudover er der mange indkørsler ud til Bygaden, og det kan være vanskeligt at etablere tilstrækkelige oversigtforhold. Opstramme eller nedlægge indkørsel til KIWI fra Bygaden o Indkørslen er meget bred. Det kan evt. håndteres ved enten at nedlægge eller at indsnævre indkørslen. Indkørslen nedlægges: Side 19

Derved fjernes et konfliktpunkt og trafikafviklingen på Bygaden forenkles. Der bør tages stilling til, om den fortsat skal være åben for cykler og fodgængere. Tilgængeligheden til KIWI vil blive forringet. Der vil komme mere svingende trafik i krydset Bygaden/Østergade, og mere trafik via indkørslen til Østergade. Varelevering vil foregå via Østergade, og lastbilerne vil sandsynligvis være nødt til at foretage bakkemanøvre på offentlig vej, hvilket ikke er hensigtsmæssigt. Indkørslen indsnævres: Det vil gøre det muligt at skabe bedre oversigtsforhold, og bilisternes svingbevægelser bliver mindre dynamiske (og derved mere trafiksikre) Hvis indkørslen forsat skal benyttes af tunge køretøjer, skal der tages højde for disses kørekurver. Side 20