Fokusfag 6. og 7. kl. Skoleår

Relaterede dokumenter
UNDERVISNINGSPLAN FOR HÅNDVÆRK OG DESIGN 2015

I faget kunst inddrager vi, udover billedkunst som sådan også noget håndarbejde og sløjd.

KARISE EFTERSKOLE. Vi skaber rammerne for den tryghed og det nærvær, som vi mener, er en forudsætning for et rigt og spændende ungdomsliv.

UNDERVISNINGSPLAN FOR P-FAG 2012

UNDERVISNINGSPLAN FOR P-FAG 2013

Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle.

Fælles PUP læreplanstemaerne Børnehuset Spirebakken

Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag

Ahi Internationale Skole Årsplan 2012/2013 Hjemkundskab for 7 klasse.

Valgfag til dig, som snart skal i 7. klasse

UNDERVISNINGSPLAN FOR P-FAG 2014

Du skal ikke være snæversynet, men være åben og nysgerrig for musik er liv! Hvis du kun vil spille heavy, så bliver du skuffet!

Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole

FAGPLAN for Håndværk og Design november 2018

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Årsplan for kreafag (her håndarbejde og billedkunst) i kl for skoleåret 2013/2014 på Herborg Friskole

Overbygningen

Årsplan for håndarbejde & håndarbejde i 5. klasse

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for Jels Skoles Fritidsordning

Pædagogiske læreplaner og børnemiljøvurdering

Hornsherred Syd/ Nordstjernen

Årsplan Håndarbejde for 5 klasse. 2018/2019.

BUSAKTIVITETER efterår 2015

Pop art, samtidskunst og meget mere kunst

Pædagogiske Læreplaner

Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole

Årsplan for håndarbejde & sløjd i 4. klasse

TRÆ; et materiale; STREET ART; DUKKETEATER;

FÆLLES MÅL FOR DUS VESTBJERG SKOLE & DUS

Kære kommende klasser med forældre

KULTURELLE UDTRYKS- FORMER OG VÆRDIER

Skulpturi. En lærerguide til samtidsskulpturen

Inden jeres børn begynder i skole, vil daginstitutionen sammen med jer drøfte, hvor langt jeres børn er indenfor kompetencerne.

Profilfag Mellemtrin. valghæfte for 1. periode skoleåret 2016/2017

HÅNDVÆRK OG DESIGN & MATEMATIK EN GOD IDÉ?

Mål for 0. klasse på Midtdjurs Friskole

Børnehuset Himmelblå s læreplan

7100 Vejle 7100 Vejle

Definition af de 6 læreplanstemaer i børnehaven

Fokusområder Identitet og venskaber I Engum Skole / SFO kommer dette til udtryk ved: Leg, læring og mestring.

TransiT En LÆrErGUiDE TiL En UDsTiLLinG om menneskets forhold TiL naturen

Materielt Design klasse

FUELED BY CLAIM DIN KULTURARV // DANS. Den lille havfrue nyfortolket og sat i perspektiv gennem dans

Fælles mål for DUS. DUS Troldhøj, Sønderholm skole.

7-9 LINJERNE KUNST&PERFORMANCE SPORT&SUNDHED INTERNATIONAL INNOVATION&SCIENCE KOMMUNIKATION&LITTERATUR ERHVERV&IDÉ

BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Børne- og ungepolitik

BØRNE- OG UNGEPOLITIK UDKAST. Børne- og ungepolitik

Generel pædagogisk læreplan. Slangerup

Kulturelle udtryksformer

KLAR TIL SKOLE! FØRSKOLEGRUPPEN BREMDAL SKOLE & SFO SKOLEPARATHEDSFOLDER

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

P-FAGSORDNING PÅ VESTRE SKOLE Musik Håndværk og design Billedkunst Madkundskab Idræt

Læring, udvikling og læreplaner i Distrikt Ørums dagtilbud

Linjefag på pædagoguddannelsen

Kulturelle udtryksformer

Personlige kompetencer - Sociale kompetencer - Sprog - Krop og bevægelse - Natur - Kultur.

LINJEFAG LINJERNE 7-9. KLASSE

Identitet og venskaber:

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Beklædning i gamle dage. De 6 læreplanstemaer:

STESTRUP BØRNEGÅRDS LÆREPLAN 2010 TEMA: SOCIALE KOMPETENCER

Læreplan for alsidige personlige udvikling

Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen.

På nuværende tidspunkt er det kun det ene tværgående overordnede læringsmål, der er formuleret.

7-9 LINJERNE KUNST&PERFORMANCE SPORT&SUNDHED INTERNATIONAL INNOVATION&SCIENCE KOMMUNIKATION&LITTERATUR ERHVERV&IDÉ

Skoleparat. Vi glæder og til samarbejdet. Borup Privatskole

Årsplan for 0. klasse på Vesterkærets Skole.

Vi vil i det følgende beskrive en række pædagogiske mål for vuggestuen, børnehaven og DUSSEN.

MÅL OG INDHOLDSBESKRIVELSE I SFO PÅ LUNDERGÅRDSKOLEN Skoleåret 16/17

Erhvervsfagsbeskrivelse, linjer på EUD10 skoleåret 2016/17

NYT FAG NYT INDHOLD HÅNDVÆRK & DESIGN

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Slutmål og undervisningsplan for faget Hjemkundskab

Solstrålen Læreplaner, 2013

Kirstinebjergskolen. Havepladsvej

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Designplanen har baggrund i Kolding Byråds beslutning om, at alle kommunens skoler skal udarbejde en designplan som en del af skolens indsats.

Pædagogisk læreplan for Børnehaven Bjedstrup Børnehus

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at:

Pædagogiske læreplaner

Læreplaner for den integrerede institution Kernehuset

AL-HILAL SKOLEN. Ministeriet for børn og undervisning Kvalitets- og tilsynsstyrelsen Frederiksholms Kanal København K.

Holstebro Kommune. Dagtilbudspolitik Udviklingsplan for Vuggestuen Søstjernen

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Læreplaner. Vores mål :

Linjens formål: Mål: Indhold: Indholdsplan Musik og teater

Kvalitet i leg-læringstimerne.

VALGFAG Beskrivelse af valgfagstilbud for 7. årgang. Østerhåbskolen

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Loven om de pædagogiske læreplaner blev vedtaget i Folketinget i Den foreskriver bl.a.:

UDERVISNINGSPLAN FOR BILLEDKUNST 2015

Læreplan for Privatskolens vuggestue

Pædagogisk læreplan i Beder Dagtilbud.

Der kan være aktiviteter, hvor der er tilmelding (kan være bindende) og andre aktiviteter, hvor man bare kan deltage, når man har lyst.

Fælles indsatsområder Dagtilbuddet Christiansbjerg

Jeg kan. materiale. Fra børnehave til tidlig SFO

Læreplan. For. Lerbjerg børnehaveafdeling

Transkript:

Fokusfag 6. og 7. kl. Skoleår 2018-19 Vision Vi ønsker at skabe et læringsrum som giver eleverne mulighed for at skabe, eksperimentere, improvisere og blive tilpas forstyrret, for her igennem at fremme elevernes kreative forståelse Formål Faget skal afspejle skolens visioner indenfor kreativitet og livsduelighed med fokus på kreative praksis fællesskaber og praktiske håndværksmæssige kompetencer. Fagstruktur Faget har fokus på 3 temaer, og er bygget op omkring 3 intro perioder med 9 ugers varighed, uge 34-43. Efterfølgende vælger eleverne sig først ind på fokusperiode 1, uge 44-09, og derefter fokusområde 2, uge 10-26. L.M.T.D(lyd, musik, teater og drama) Kunst, håndværk og design Duelighedsfag

Centrale kundskaber og færdigheder fælles for alle 3 fokusområder Eleverne skal tilegne sig en grundlæggende viden indenfor primært: Udtrykke sig gennem skabende håndværksmæssigt arbejde, formgivning og æstetiske læreprocesser. Forståelse for kreative designprocesser, hvori der indgår inspiration og ideer, planlægning, udførelse og evaluering. Kompetencer indenfor værktøjs- og materialehåndtering og håndværksmæssige teknikker Kompetencer, der bidrager til, at eleverne konstruktivt kan håndtere udfordringer og forhindringer, så de udvikler sig positivt trods modgang. Fokus A Lyd, lys, teater og drama Improvisationsteater: Gennem enkle øvelser og små skuespil skal eleverne lære nogle grundlæggende dramatiske teknikker, der fremmer elevernes evne til at kunne udtrykke sig spontant og opnå en tryghed ved at stå foran et publikum. De skal lære at stole på deres egen intuition og turde give slip på kontrollen. Læringsmål: - At mestre grundlæggende dramatiske teknikker - At blive i stand til at handle og agere impulsivt - At kunne klare uforudsete situationer. - At kunne le med hinanden - At fremme kendskabet og venskabet til hinanden Succeskriterier: - jeg deltager i øvelser og lege - jeg anvender grundlæggende dramatiske teknikker til at udtrykke mig - jeg stiller mig frem foran mine holdkammerater - jeg siger ja til det, jeg får fra de andre - jeg forsøger at holde mig i gang så godt, jeg kan Metode: - Tillidsøvelser

- Improøvelser - Så-hatten-passer lege - Digte og iscenesætte historier Fokus B Kunst, Håndværk og design I Kunst, håndværk og design bygger vi ovenpå de tilegnede kundskaber i den tidligere billedkunstundervisning. Eleverne skal i faget kunst, håndværk og design gennem praktiske og sansemæssige erfaringer udvikle håndværksmæssige kompetencer til at designe, fremstille og vurdere produkter med æstetisk, funktionel og kommunikativ værdi. Eleverne skal tilegne sig viden og færdigheder om teknik, forarbejdning, materialer og designprocesser gennem praktisk arbejde, selvstændigt og i fællesskab. Kunst, håndværk og design er en vej til erkendelse og tager afsæt i det forhold at mødet med et værk, uanset om det er billedkunst, installation, litteratur eller musik, kræver forudsætninger: det er jo med sansen for form og udtryk som i mange andre af livets forhold. Der er tale om en acquired taste, noget man gradvist tilegner sig. Det er vigtigt, at vi bliver udfordret og provokeret af noget fremmedartet, noget vores stående kategorier ikke rækker til at forstå. Det rykker ved vores tolerancer, og gør virkeligheden større og mere intens, og måske er vi da på sporet af noget der gør, at vi bliver klogere på og selv, hinanden og tilværelsen. Læringsmål: - At eleverne udfolder sig kreativt i udfordrende rammer - At eleverne stifter bekendtskab med mange forskellige teknikker, materialer og værktøj - At eleverne oplever at skulle strukturere, fordele og acceptere forskellige tilgange i den kreative proces - At eleverne oplever at vove pelsen og kaste sig ud i projekter de ikke kender resultatet af Succeskriterier: - Jeg kan være åben overfor nye udtryksformer og opgaver jeg ikke har erfaring med - Jeg lader mig inspirere, af det kreative fællesskab jeg indgår i

- Jeg påtager mig ansvarsfuldt min del af opgaven efter bedste evne - Jeg byder ind med idéer og laver aftaler om, hvad vi hver især kan tilføre det kreative arbejde - Jeg bakker op om det endelige værk i forståelsen af, at det er skabt i samarbejde mellem mennesker med forskellige færdigheder og tilgange Introforløb 3 undervisningsgange: Installationskunst I det korte introforløb til faget Kunst, håndværk og design arbejder vi med installationskunsten som inspiration til fordybelsesperioden. WES LANG THE STUDIO er overskriften på det stilleben/den minikulisse, eleverne skal skabe i små grupper. Ud over introduktion til den amerikanske kunstners stil og historie arbejdes der praktisk med mixed media: Tusch, akryl, kul, akvarel, ståltråd, pap og papir samt forskellige rekvisitter som passer ind i stilarten. De små værker udstilles i fællesrummet til inspiration for de næste hold. Fokus C Duelighedsfag Baggrund og lærervejledning Først og fremmest handler livsduelighed om at du i livet. At være klædt på til at kunne håndtere de udfordringer, livet byder på, og at være rustet til at kunne tackle de nedture, som livets karrusel også giver. For os betyder det at kunne lykkes i sin handlen, gennem praktisk musiske aktiviteter og projekter. Når du arbejder med hænderne, bruger du ofte et stykke værktøj til hjælp. Måske har du allerede brugt en kniv, en økse, en hammer eller en saks? At bruge værktøj er ikke nogen ny opfindelse, det har man gjort i årtusinder. De gamle egyptere brugte hammer og mejsel, stenaldermanden brugte øksen, og vikingerne syede med nål og tråd.

Når du skal lave mad på bål, kan det tilberedes på flere måder. Fx kan du pakke kød eller kartofler ind i en salt dej og bage dem i et glødebål. Du kan tilberede lækre grøntsager på en wok, bage boller, ryge fisk i en grydeovn eller måske grille pølser på en grillrist. Mad på bål er altså meget mere end snobrød og ristede skumfiduser. Det er kun fantasien, der sætter grænser! Emnerne i duelighed tager udgangspunkt i praktiske hverdagsting herunder tilberedning af mad, lettere sløjd, udeliv og introduktion til forskellige hånd værktøj. Alt sammen med inspiration i udelivet. Læringsmål: - At eleverne stifter bekendtskab med forskellige udelivs aktiviteter i udfordrende udemiljøer, herunder madlavning - At eleverne bliver bekendte med hverdags duelighed* - At eleverne stifter bekendtskab med økse, kniv og andre håndværks redskaber - At stå på egne ben i de kreative processer, og lære af fejl - At tænke nyt og ud af boksen *F.eks. lappe cykel, tænde bål, sy, finde vej etc. Succeskriterier: - Eleven går til opgaven positivt og nysgerigt - Eleven tilbyder sig i fællesskabet og bidrager konstruktivt i den kreative proces - Eleven tager initiativ og kommer med alternative løsningsforslag - Eleven bliver fortrolig med at eksperimentere og improvisere, og lærer fra sig Eleverne skal gennem tilrettelagt fokustid tilegne sig praktiskfaglige kompetencer ud fra valgte emner, som indgår i intro forløb 1-3 samt fokusperioderne. Praktiske forhold Undervisningen foregår ofte udendørs ved Egebarken/værkstedet, blå bygning køkken eller bålhytten, hvorfor eleverne altid medbringe passende tøj. Der vil derudover være stor risiko for at blive snavset og beskidt.

Fokusperioderne 1+2 Fordybelsesugerne efter introforløbet giver eleverne mulighed for fordybe sig i et længere læringsforløb, hvor der gives rum til at eksperimentere og udforske emnet nærmere. Denne periode tilrettelægges i samarbejde med de øvrige faglærere.