Notat Indsigelse til forslag til lokalplan Seniorbofælleskabet Ydungaard

Relaterede dokumenter
Høringsnotat for Lokalplan 123 Seniorbofællesskabet Ydungård

Udvalg for byudvikling og bolig. Beslutning: Endelig vedtagelse - Lokalplan Seniorbofællesskabet Ydungård Sagsnr.

Emne: Ændringsforslag til Lokalplan 123 forud for behandling i Udvalget for Byudvikling og Bolig

LOKALPLAN 167. For ældreboliger ved Geels Plads i Virum bydel. Lyngby-Taarbæk Kommune

Maj 2015 Oversigt over høringssvar til lokalplan 34 Boliger ved Flodvej Jr. Nr. Ac 14/13039

Bilag nr. 4: Notat med behandling af høringssvar Forslag til lokalplan nr. 435 for et boligområde ved Søndersøvej i Viborg

Lokalplan nr for et boligområde ved Klintedalsvej

Høringssvar vedr. Rudersdal Kommunes forslag til kommuneplan 2017.

HILLERØD KOMMUNE. LOKALPLAN NR. 11a ET OMRÅDE VED GODTHÅBSVEJ

Tillæg nr. 18 til Kommuneplan for et boligområde ved Kallundmose i Gødvad

Lokalplanforslag Indkomne indsigelser Bilag 2

LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER LOKALPLANEN OG DEN ØVRIGE PLANLÆGNING

LOKAL PLAN AUGUST 1988

Bygherres præsentation af projektet

NOTAT. Ændringsforslag til Lokalplan 141, hvidbog over partshøring i marts 2018

LOKALPLAN 3A2-2 EQALUGALINNGUIT

Oversigt over indsigelser vedr. forslag til lokalplan

Lokalplan nr Område ved Roskildevej og Linde Allé. Miljø- og Teknikforvaltningen. Albertslund Kommune

Væsentligste indhold Administrationens bemærkninger Forslag til ændringer af lokalplanen

Lokalplan nr. 049 og Kommuneplantillæg 011 for erhvervsområde ved Københavnsvej i Slangerup

LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER

I:\tf\Informatik\Jette\pdf-filer\net doc

LOKALPLAN BOLIGOMRÅDE, TH. SAUERS VEJ AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2. AFDELING

Indsigelser og bemærkninger

Lokalplanområdet. Lokalplan 202. Lokalplan for et boligområde ved Fabrikvej 2

Resumé. Behandling af høringssvar. NOTAT: Behandling af indsigelser og bemærkninger lp 570 for boliger i Vindinge Øst


Behandling af høringssvar og emner fra borgermøde

VALLØ KOMMUNE. Smedegården, Boliger i Hårlev. Lokalplan nr for SMEDEGÅRDEN, Boliger i Hårlev

LOKALPLAN ÆLDREBOLIGER, RØGILDSVEJ, NØRRESUNDBY AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2. AFDELING

Godkendelse af Kommuneplantillæg og Lokalplan Boliger, øst for Hålsvej, Fjellerad (2. forelæggelse)

Natur og Miljø Februar 2018 sag nr Tillæg 3 til Spildevandsplan Svendborg Kommune

QAQORTUP KOMMUNIA LOKALPLAN A1-2 LOKALPLAN FOR BEBOELSESEJENDOMME VED NAKKARTARFIK

Indsigelser og bemærkninger

HVIDBOG LOKALPLAN NR KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 51 BOLIGER MELLEM SORØVEJ OG NØRREÅS, SLAGELSE SLAGELSE KOMMUNE PLAN SEPTEMBER 2017

NOTAT. 1. Deltagerne på mødet blev præsenteret. 2. Gennemgang af planlovens rammer for hvad der kan optages bestemmelser for i en lokalplan.

VAMDRUP KOMMUNE LOKALPLAN NR. 28 for et boligområde umiddelbart øst for Vestergades udmunding i Røddingvej

Tillæg 15. Silkeborg Kommuneplan Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret) 10,37 cm (lodret)

Tillæg nr. 37 til Kommuneplan for et boligområde ved Eriksborg, 3. etape i Gødvad

Storbylandsby II, Halmstadgade 11 på Christiansbjerg

I høringsperioden fra 27. juni 2018 til 04. september 2018 er der indkommet 5 høringssvar.

Forslag til tillæg 28 og lokalplan , Bolig og erhverv, Blumersgade 3-5, Horsens.

CALUM OASEN K/S. Indsigelse vedr. lokalplan , Boliger og erhverv, Digtervejen Nord

Indstilling. Endelig vedtagelse af forslag til Lokalplan 884. Boligområde ved Højlundsparken i Solbjerg. Tillæg nr. 16 til. 1.

INDSIGELSESDOKUMENT. Lokalplan nr. 11.C34.1 for Centerområde ved Møllegade, Danasvej og Møl- Kommuneplantillæg nr 55 til Herning Kommuneplan

SCREENING. Indgår allerede. Bør undersøges Udløser MV. Ikke væsentlig

VUC OG Garnisionspladsen

LOKALPLAN BOLIGOMRÅDE, DRONNINGENS TVÆRGADE, NØRRESUNDBY AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2. AFDELING

BORGERMØDE DEN 10. AUGUST OM LOKALPLAN 635 OG KOMMUNEPLANTILLÆG 22

HALS KOMMUNE LOKALPLAN NR. 2.05

Greve Kommune. Lokalplan nr Forslag. Tune Skole. Lægehus ved Tune Skole

Indsendt af: Indsigelse Forvaltningens vurdering Ændringsforslag til lokalplan

LOKALPLANEN OG DEN ØVRIGE PLANLÆGNING

Lokalplan nr Butikker på Egelundsvej 5. Miljø- og Teknikforvaltningen. Albertslund Kommune.

Plangrund forud for lokalplansforslag

Partshøring. «Navn» «Modtageradresse» «Postnr» «Bynavn»

LOKALPLANENS HENSIGT

VAMDRUP KOMMUNE LOKALPLAN 53 FOR ET OMRÅDE TIL OMBYGNING OG UDVIDELSE AF PLEJEHJEMMET ELIM

Nye kollegie-, ungdoms- og familieboliger ved Tranekærvej i Vejlby

Resume fra borgermøde

Lokalplanen indeholder, som vist på kortbilaget, mulighed for opførelse af yderligere 5 pavillionbygninger, hvis dette bliver nødvendigt.

INDHOLDSFORTEGNELSE Lokalplanens baggrund og område 1.

Byggesag på ejendommen Gartnervænget 22, 8680 Ry

Hej Annemarie. Høringssvar fra Birgitta Madsen: Trafikmængden Bygaden:

Miljøvurdering af lokalplan Screeningsafgørelse om miljøvurderingspligt

LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER

VALLØ KOMMUNE. Lokalplan nr for et område til tæt-lav boliger (Amtsskrivergården), Strøby

Lokalplan nr Nye tagboliger ved Kanalgaden og Kanaltorvet. Miljø- og Teknikforvaltningen. Albertslund Kommune

Tillæg 3 til kommuneplan - Erhvervsområde, DAKA ved Assentoft

LOKALPLAN NR. 288 HERMANN STILLINGSVEJ

SØNDERBORG KOMMUNE LOKALPLAN NR PARCELHUSOMRÅDE VED DYBBØLSTEN OG STENLØKKE. Lokalplan Brigadevej. Stenløkke.

Kommentarer til forslag til lokalplan 1120, boligområde ved Stjærvej i Stjær

Lokalplan nr Område til boligformål, Ulsted

Sammenfattende miljøredegørelse. til lokalplan nr. 399A for et område til detailhandel ved Gl. Århusvej i Viborg

LOKALPLAN NR FOR ET BOLIGOMRÅDE PÅ SKOVVEJ (BJØRNEBORGVEJ)

Vi ønsker som grundejerforening ikke at deltage i høringen om evt dispensation

Fornyet høring. Debatoplæg. Glostrup Kommune Maj Forhøring Ændring af boligområdet ved Østbrovej 14 og Kirkebjerg Allé 3

Forslag til Lokalplan 3.44 Abildgården, Specialcenter Holbæk

Bemærkninger og ændringsforslag til Forslag til Lokalplan Nr. Dato Fra Bemærkning Kommentarer Ændringer i lokalplan

Lokalplan for Solbjærget & Soldraget

LOKALPLAN AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2. AFDELING APR 1982

THYHOLM KOMMUNE LOKALPLAN 5.7 FOR BOLIGOMRÅDE I TAMBOHUSE

Lokalplan nr for et område nord for Rummes Agre, Søby

Forslag til lokalplan nr ejendommen Søby Nørremarksvej 2

LOKAL PLAN SEPTEMPER 1991

LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER

INDHOLDSFORTEGNELSE REDEGØRELSE

Lokalplan nr

Forslag til tillæg 39. til Silkeborg Kommuneplan

Forslag til Lokalplan 2.76 Boliger ved Torpet

Cordoza. Resumé for indkomne idéer og forslag i idéfasen for Kommuneplantillæg nr. 7

LOKALPLAN BOLIGOMRÅDE, PETER FREUCHENS VEJ AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2. AFDELING OKT 1985

Indsigelsesnotat forslag til lokalplan 1076 for et boligområde ved Engparken i Hornsyld

Boliger ved Lindholm Nærbanevej, Nørresundby, Lokalplan og Redegørelse for bæredygtighed (2. forelæggelse).

Høringsnotat for Lokalplan 1074 for Boliger på Højelsevej

Partshøring og naboorientering

FORSLAG. Tillæg 43. Silkeborg Kommuneplan

LOKALPLAN BOLIGOMRÅDE VED KLOKKESTABELEN GL. HASSERIS LANDSBY

Forslag til Lokalplan Udstykning af Bygaden 57

Tillæg nr. 40 til Herning Kommuneplan

Transkript:

Dato: 15.05.2018 Notat Indsigelse til forslag til lokalplan Seniorbofælleskabet Ydungaard Værløse almennyttige boligselskab v/dab Spørgsmål og præciseringer Citater fra lokalplanen er gengivet herunder i kursiv. 7 pkt.7.2 Ny bolig bebyggelse skal placeres inden for de i Kort 2 indtegnede byggefelter benævnt A... Der må etableres et fælleshus inden for byggeflet B angivet på Kort 2. Benævnelse A og B findes ikke på Kort 2. Der er fejl i signaturforklaringen på Kort 2, idet der er byttet om på signaturen for byggefelt og boligenhed, samt der er ikke vist signaturer for byggefelt A og B i signaturforklaringen på Kort 2. 8 pkt.8.2 Alle facader på beboelsesbygninger skal fremstå som hvide pudsede momentvis afbrudt af partier i tegl. Da hensyn til økonomi og minimering af facadetykkelsen skal varetages i projektet, ønskes der mulighed for at anvende en facadebeklædning af et teglprodukt (skærmtegl) i stedet for en traditionel opmuret formur af tegl/mursten. Derfor ønskes teksten tilføjet følgende: Alle facader på beboelsesbygninger skal fremstå hvide pudsede momentvis afbrudt af partier i tegl eller beklædt med teglprodukt. Tagvinduer og ovenlys må kun etableres som plane vinduer, der følger taghældningen og flugter med tagfladen. 1/3

Det er ikke muligt at få tagvinduer og ovenlys, der ligger helt i flugt med tagfladen, og derfor ønskes teksten ændret til: Tagvinduer og ovenlys må kun etableres som plane vinduer, der følger taghældningen og tilnærmelsesvis flugter med tagfladen. pkt.8.3 Solenergianlæg må kun fremstå med antirefleksbehandlet glas, og må kun etableres som en integreret del af bygningens tag eller være tilpasset bygningens facader og ikke give refleksioner der medfører gener for omgivelserne. Af hensyn til fremtidssikring og eventuelle kommende behov/ønsker kan det på sigt have interesse at indbygge solceller. Særligt til drift af fælleshuset kan det have interesse, hvor gener for naboer, og ulempe vedrørende skygge på solcellerne fra træer i øvrigt også er mindst. Solenergianlægget giver dog en ringe effekt, når solcellerne ligger integreret i tagfladen. Derfor ønskes teksten tilføjet følgende: På fælleshuset må solenergianlægget placeres således, at anlægget er placeret maksimalt 1,0 meter over normalt tag eller er tilpasset bygningens facader. Pkt.8.4 Der må ikke etableres skorstene på boligerne inden for lokalplanområdet. Det har været et stort ønske i interessebofælleskabsgruppen at der særligt i fælleshuset etableres pejs eller brændeovn. Derfor ønskes teksten tilføjet følgende: Der kan opsættes skorsten på fælleshuset. 9 Pkt.9.2 Fælles friarealer angivet på Kort 2 skal fremstå som et grønt og åbent område og beplantes med træer. På det fælles friareal ønskes der, udover træer, også bevoksning der er egnet til at stå i de fugtige arealer i forsinkelsesbassiner og lavninger (Princip for 2/3

regnvandshåndtering s.34 i skitsemappe rev.29.11.2017). Herudover ønskes der også forskellige løgplanter og blomstrende vækster således at årstidsvariationer sikres. Derfor ønskes teksten tilføjet følgende: Fælles friarealer angivet på Kort 2 skal fremstå som et grønt og åbent område og beplantes med træer samt beplantning tilpasset stedets karakter og principper for regnvandshåndtering. 07.05.2018 Michael Schytt Poulsen v/vla Arkitekter Kurt Gustavsen v/teytaud Rådgivende Ingeniører A/S Jane Nelson v/byg og Renovering - DAB 3/3

Høringssvar Lokalplan 123 Seniorfællesskabet Ydungård Høringssvaret er afgivet af Grundejerforeningen Søndergårds Villaby, som grænser op til lokalplanområdet på syd- og vestsiden. Afgivelsen af dette høringssvar er en generel tilkendegivelse, men de enkelte medlemmer af grundejerforeningen kan forventes at afgive supplerende høringssvar. Furesø Kommune må således opsamle svarende under ét. Vi hilser den påtænkte bebyggelse velkommen men anfører nedenfor ønsker, kommentarer og kritikpunkter. Lokalplanens afgrænsning og byggefelter kort 2 Det ubebyggede areal, hvor lokalplanen nu skal have virkning, er mod vores område både mod syd og vest afgrænset af et skovbevokset stykke i en bredde af ca. 20 meter. Bevoksningen er med forskellige træer og planter og har gennem de seneste 40-50 år været et meget påskønnet levende hegn og en naturlig afgrænsning af vores område, den øst- vestgående sti og villaerne på Elmevej. Imidlertid er lokalplanområdet direkte grænsende til omtalte øst-vestgående sti og parcellerne på Elmevej, og byggefelter er mod syd og vest placeret helt ud til lokalplanområdets afgrænsning. Byggefelternes placering nødvendiggør, at hele skovstykket skal fældes, og dermed åbnes de to områder helt op overfor hinanden. Herlighedsværdien og ugenertheden forsvinder. Ved en bebyggelse så tæt på skel/lokalplanafgrænsningen vil seniorhusene have direkte indkik i vores områdes haver og huse, hvilket er yderst uhensigtsmæssigt. Forslag: Vi tillader os at foreslå, at lokalplanområdet rykkes så langt mod nord og så langt mod øst, at hele eller væsentlige dele af skovstykket kan bevares. Dermed bevares skovstykkets herlighedsværdi for såvel Ydungårds beboere som vores medlemmer, og der etableres en stor grad af ugenerthed for begge parter. Forslaget er da også overensstemmende med lokalplanens ønske om at sikre en grøn karakter både internt og i forhold til omgivelserne. Paragraf 9.6 Terrænregulering 2,5 meter er en voldsom tilladelse til terrænregulering, som kan ændre hele områdets karakter. Lokalplanen bør angive, at der ikke må ske sådanne terrænreguleringer, at hele områdets karakter ændres. Mod syd og vest skal endeligt terræn holdes i ca. samme koter som nuværende. Vi har forståelse for nødvendigheden af opfyldning af gammel udgravning på VAB s område.

Paragraf 9.7 Terrænmure Terrænmure på indtil 1,5 meter synes voldsomme og bør undgås i skel mod syd og vest jf. ovenfor. Nødvendige lave støttemure bør tillades jf. tidligere kommentar om koter mod syd og vest. Med vores kendskab til selve byggeprojektet, er planen at opføre terrænmure mod nord, øst og vest for at lede vand fra ekstremregnskyl uden om bebyggelsen, hvorved problemerne eksporteres videre til vores område, som er særlig udsat i forvejen. Et omfattende klimaprojekt for vores område er under detailprojektering, og en yderligere belastning skaber flere problemer i vores område. Lokalplanen må afvise sådanne mure, som leder vandet uden om den påtænkte bebyggelse og direkte ned i vores område. Paragraf 11 Retsvirkninger Opfat det ikke som kværulanteri, men Furesø Kommune har ikke nogen kommunalbestyrelse med et Byråd. Skal rettes igennem. Kapitel Redegørelse Arkitektur og byrumsstrategi Der anføres, at nybyggeri skal ske i harmoni med eksisterende boligbebyggelse og omgivende områder. Byggefeltet, som nødvendiggør, at skovstykket skal fældes, og at hele byggefeltet åbnes op overfor eksisterende bebyggelse i vores område er ikke i overensstemmelse med Byrådets beslutning af 26/3 2015 om arkitektur og byrum. Spildevand og afløbsforhold Der anføres tostrenget afløbssystem. Lokalplanen må tilkendegive, at såvel overfladevand fra daglig regn som kloakvand ikke ledes til vores fælleskloakker, som i forvejen er stærkt overbelastede i perioder. Øverst side 22 angives i en enkelt sætning, at regnvandsbassinerne har overløb til regnvandsledninger uden for lokalplanområdet. I selve byggeprojektet er angivet, at den øst-vestgående sti skal anvendes som transportvej for vand, som opsamlingsbassinerne ikke kan håndtere ved ekstremregn. Vandet er tænkt ledet ud på Elmevej i vores område og opsamlet af den grøft, som skal afvande vores område ved ekstremregn. Derfra skal det løbe videre til Søndersø. Det er helt uacceptabelt, at vores i forvejen belastede område skal modtage overfladevand fra et område på 16.500 m 2 og som i projektet bebygges og befæstes med ca. 4000 m 2. Projektforslaget for klimatilpasning i vores område, udarbejdet af COWI, har været undervejs i 3-4 år og er projekteret uden vidende om den foreslåede lokalplan 123 og bebyggelsen Ydungård.

Der må i Lokalplanen indarbejdes et pålæg om en konkret løsning for Ydungårds overfladevand i ekstremsituationen, som ikke belaster vores kloak og klimaprojekt. Screening af forslaget til Lokalplan 123 Øverst side 25 er anført Klimatilpasning er koordineret med Søndergårdskvarterets klimaprojekt men har ingen direkte påvirkning herpå. Vi er kede af at måtte sige det. Bemærkningen er direkte forkert. Det er ikke indregnet i vores klimaprojekt, der som nævnt er udarbejdet længe før Lokalplanforslaget. Efter det oplyste skal Ydungårds overfladevand i ekstremsituation endog blot ledes ud på Elmevej jf. tidligere afsnit. Med venlig hilsen Værløse, den 10. maj 2018 Bestyrelsen Grundejerforeningen Søndergårds Villaby v/formand Per Lausen, Søndersøvej 19, 3500 Værløse 44484865/20724866 perlausen@mail.tele.dk

From: Ole Alsbjørn Sent: Mon, 14 May 2018 14:29:42 +0200 To: Center for By Miljø og Erhverv - sikker postkasse Subject: Bemærkning til Lokalplanforslag 123 Efter lokalplan 123 påtænkes Ydungårds overfladevand i ekstremsituationer udledt på Elmevej. Det vil betyde et højere vandtryk i kloakrørene i Søndersøområdet og flere grundejere skal montere højvandslukke, der forhindrer kloakvandet i at løbe baglæns, som følge af for meget vand i kloakrørene, en udgift på 20.000-25.000 kr. ( det vil blive et krav fra forsikringsselskaberne ). Der bør arbejdes på en mere sikker løsning, end blot at lede vandet ud på Elmevej. Ole Alsbjørn Søndersøvej 48, 3500 Værløse

Furesø Kommune, center for by- og miljø Høringssvar Lokalplan 123 Seniorfællesskabet Ydungård. ------------------------------------------ Høringssvaret er indsendt af: Anni og Jørgen Howaldt-Christensen, Elmevej 17. Vi vil gerne komme med nogle synspunkter og kommentarer til det udsendte forslag til lokalplan 123. Vejadgang mm. I pkt. 5 anføres, at adgangsvejen til bebyggelsen skal ske fra Kirke Værløsevej. Det er ligeledes nævnt side 26 at trafikmængden øges noget, men ikke væsentlig. Kirke Værløsevej er som bekendt hårdt trafikeret specielt i morgen og aften trafikken. Man må formode, at den nye adgangsvej til bebyggelsen vil betyde forsinkelse af trafikken, hvorfor en forøget trafik på skolevejen Elmevej ikke kan udelukkes. Løsningsforslag. Man bør overveje om fælles trafikstyret lysanlæg ved adgangsvejen og fodgængerfeltet, kan smidiggøre trafikken på Kirke Værløsevej. Regnvandshåndtering. ------------------------------- Grundlaget for den i projektet foreslåede regnvandshåndtering er bl.a. at vand fra nedbør skal holdes på egen grund. Her er planen at opføre nogle regnvandsbassiner til forsinkelse, og viser det sig, opbevaring. Overskydende vand tilsluttes, som nævnt i lokalplan 123, side 22 til de bestående regnvands ledninger uden for lokalområdet. Overløbsvandets vandring er ligeledes skitseret side 22. Jordbunden i området består åbenbart af tung lerjord med ringe sivnings mulighed for regnvand mm. dette ses tydeligt på området i dag, hvor en del af arealet består af lavninger, hvor der altid står vand. Ligeledes har nogle af de nordlige parceller langs Elmevej lejlighedsvis vand i baghaverne. På den tidligere Byggelegeplads havde man indset problemet og installeret en pumpe. Dermed blev området rimeligt tørt. Ved nedlæggelsen af legepladsen blev pumpen standset, og resultatet er nu som før. Disse forhold vil blive forværret under og efter byggeriet. Det sivningsareal, der trods alt er nu, bliver stærkt reduceret af bygninger, asfaltveje, flisebelagte stier mm. Dertil kommer det tidligere vandforbrug, som de mange træer og buske i området der skal fældes, har bidraget til. Derfor er vi skeptiske med hensyn til regnvandsplanen og de planlagte bassiner bl.a. på det laveste sted mod syd/vest. Da de som nævnt vil være fyldt op det meste af tiden, er en udskiftning

af bassinvand ikke til stede. Uden aftapningsmulighed og jævnlig rengøring betyder det urene vand flere ubehag i form af ildelugt, grobund for myg mm. I projektbeskrivelsen er der ikke nævnt, hvordan regnvandet ledes til regnvandsledningerne uden for lokalområdet. Men i det klima projekt, som kommunen har i projektering, kunne det se ud til, at en del af overskuddet, hvis ikke det hele, skal ledes ad den øst/vest gående sti til Elmevej. En åben vandledning som denne, vil føre til mange gener med ændret stiforløb, gener for hegn og støttemure for de parceller, der ligger ud til stien. Løsningsforslag. Overskuds vandet kan ledes bort i et rørsystem, hvis nødvendig bistået af en pumpe. I forvejen må der et eller andet sted være et rørsystem, der tidligere har været anvendt af byggelegepladsens pumpe, som måske kan anvendes. Ellers må det være muligt at oprette nye. Terrænregulering. -------------------------- Den ønskede regnvandshåndtering, fulgt op af kravet om, at alle terrænhældninger på området ikke må overstige 1:20, er der tilsyneladende behov for en højderegulering. Da grunden er meget kuperet, kan dette krav kun opfyldes med en omfattende terræn regulering på +/-2,5m. Skal denne regulering effektueres vil det betyde, at området mod syd mod stien hæves med + 2,5 meter. Når dertil lægges en bygningshøjde på ca. 4 meter, og en afstand på 2-2,5 meter fra stiens nordlige side, vil det virke meget voldsomt. Hele området vil blive synligt ændret og det tiltalende grønne miljø som er karakteristisk for oplevelsen af det grønne område og sti mistes. Dertil kommer, at den tætte beliggenhed ved stien mod syd og vest skel, vil give direkte indsigt i de bestående parceller og huse. Alt dette er direkte i strid med målsætningen om bevarelse af kommunens grønne og boligmæssige kvaliteter. Løsningsforslag. Hvis hele projektet flyttes nogle meter mod nord og øst og hvis terræn reguleringen bliver mindre højde aggressiv vil området virke mindre kompakt, og det vil være muligt at bevare en stor del af den grønne bevoksning, der forefindes mod syd og vest. Dette vil være med til at bevare områdets grønne miljø og oplevelsen af hele området. Værløse den, 28.05-2018 Jørgen og Anni Howaldt-Christensen Elmevej 17 3500 Værløse. Tlf. 4448 2084. E-mail howaldt@tdcadsl.dk 2/2

Furesø Kommune, center for by- og miljø Høringssvar Lokalplan 123 Seniorfællesskabet Ydungård. ------------------------------------------ Høringssvaret er indsendt af: Anni og Jørgen Howaldt-Christensen, Elmevej 17. Vi vil gerne komme med nogle synspunkter og kommentarer til det udsendte forslag til lokalplan 123. Vejadgang mm. I pkt. 5 anføres, at adgangsvejen til bebyggelsen skal ske fra Kirke Værløsevej. Det er ligeledes nævnt side 26 at trafikmængden øges noget, men ikke væsentlig. Kirke Værløsevej er som bekendt hårdt trafikeret specielt i morgen og aften trafikken. Man må formode, at den nye adgangsvej til bebyggelsen vil betyde forsinkelse af trafikken, hvorfor en forøget trafik på skolevejen Elmevej ikke kan udelukkes. Løsningsforslag. Man bør overveje om fælles trafikstyret lysanlæg ved adgangsvejen og fodgængerfeltet, kan smidiggøre trafikken på Kirke Værløsevej. Regnvandshåndtering. ------------------------------- Grundlaget for den i projektet foreslåede regnvandshåndtering er bl.a. at vand fra nedbør skal holdes på egen grund. Her er planen at opføre nogle regnvandsbassiner til forsinkelse, og viser det sig, opbevaring. Overskydende vand tilsluttes, som nævnt i lokalplan 123, side 22 til de bestående regnvands ledninger uden for lokalområdet. Overløbsvandets vandring er ligeledes skitseret side 22. Jordbunden i området består åbenbart af tung lerjord med ringe sivnings mulighed for regnvand mm. dette ses tydeligt på området i dag, hvor en del af arealet består af lavninger, hvor der altid står vand. Ligeledes har nogle af de nordlige parceller langs Elmevej lejlighedsvis vand i baghaverne. På den tidligere Byggelegeplads havde man indset problemet og installeret en pumpe. Dermed blev området rimeligt tørt. Ved nedlæggelsen af legepladsen blev pumpen standset, og resultatet er nu som før. Disse forhold vil blive forværret under og efter byggeriet. Det sivningsareal, der trods alt er nu, bliver stærkt reduceret af bygninger, asfaltveje, flisebelagte stier mm. Dertil kommer det tidligere vandforbrug, som de mange træer og buske i området der skal fældes, har bidraget til. Derfor er vi skeptiske med hensyn til regnvandsplanen og de planlagte bassiner bl.a. på det laveste sted mod syd/vest. Da de som nævnt vil være fyldt op det meste af tiden, er en udskiftning

af bassinvand ikke til stede. Uden aftapningsmulighed og jævnlig rengøring betyder det urene vand flere ubehag i form af ildelugt, grobund for myg mm. I projektbeskrivelsen er der ikke nævnt, hvordan regnvandet ledes til regnvandsledningerne uden for lokalområdet. Men i det klima projekt, som kommunen har i projektering, kunne det se ud til, at en del af overskuddet, hvis ikke det hele, skal ledes ad den øst/vest gående sti til Elmevej. En åben vandledning som denne, vil føre til mange gener med ændret stiforløb, gener for hegn og støttemure for de parceller, der ligger ud til stien. Løsningsforslag. Overskuds vandet kan ledes bort i et rørsystem, hvis nødvendig bistået af en pumpe. I forvejen må der et eller andet sted være et rørsystem, der tidligere har været anvendt af byggelegepladsens pumpe, som måske kan anvendes. Ellers må det være muligt at oprette nye. Terrænregulering. -------------------------- Den ønskede regnvandshåndtering, fulgt op af kravet om, at alle terrænhældninger på området ikke må overstige 1:20, er der tilsyneladende behov for en højderegulering. Da grunden er meget kuperet, kan dette krav kun opfyldes med en omfattende terræn regulering på +/-2,5m. Skal denne regulering effektueres vil det betyde, at området mod syd mod stien hæves med + 2,5 meter. Når dertil lægges en bygningshøjde på ca. 4 meter, og en afstand på 2-2,5 meter fra stiens nordlige side, vil det virke meget voldsomt. Hele området vil blive synligt ændret og det tiltalende grønne miljø som er karakteristisk for oplevelsen af det grønne område og sti mistes. Dertil kommer, at den tætte beliggenhed ved stien mod syd og vest skel, vil give direkte indsigt i de bestående parceller og huse. Alt dette er direkte i strid med målsætningen om bevarelse af kommunens grønne og boligmæssige kvaliteter. Løsningsforslag. Hvis hele projektet flyttes nogle meter mod nord og øst og hvis terræn reguleringen bliver mindre højde aggressiv vil området virke mindre kompakt, og det vil være muligt at bevare en stor del af den grønne bevoksning, der forefindes mod syd og vest. Dette vil være med til at bevare områdets grønne miljø og oplevelsen af hele området. Værløse den, 28.05-2018 Jørgen og Anni Howaldt-Christensen Elmevej 17 3500 Værløse. Tlf. 4448 2084. E-mail howaldt@tdcadsl.dk 2/2

From: Jon Balsby Sent: Tue, 29 May 2018 21:39:31 +0200 To: Center for By Miljø og Erhverv - sikker postkasse Cc: renebogelund@gmail.com Subject: Bemærkninger til lokalplan 123 i høring fra Bøgevej Til Furesø Kommune Center for By og Miljø Stiager 2 3500 Værløse Beboerne på Bøgevej (hvilke fremgår til sidst i mail en) har kommentarer til det udsendte forslag til lokalplan 123. Disse kommentarer omhandler følgende: 1. Afstand til naboer ændring af udtrykket i boligområdet 2. Parkeringsforhold 3. Terrænregulering +/- 2,5 meter 4. Afledning af vand fra bebyggelsen hverdagsregn 5. Afledning af vand fra bebyggelsen mere end 10 års-hændelser 6. Lugtgener 7. Sikkerhed for, at bebyggelsen ikke anvendes til andet formål end seniorbebyggelse 8. Fjernelse af naturområde 9. Forhold under byggeperioden 10. Miljø-vurdering Det er vores forventning, at kommunen forholder sig til vores kommentarer og giver svar på de stillede spørgsmål. Det er vores forhåbning, at lokalplanforslaget bliver ændret, således at herligshedsværdien og karakteren af området bevares, jf. nærmere nedenfor. Det skal i denne forbindelse understreges, at beboerne på Bøgevej ikke som sådan har indvendinger mod byggeri af seniorboliger, men derimod mod den konkrete udformning. Ad 1: Afstand til naboer ændring af udtrykket i boligområdet I henhold til forslaget til lokalplan er det tilladt at have parceller/byggeri 2 meter fra eksisterende grunde/skel. Dette er en udfordring i forhold til det foreslåede tætte byggeri og vil ændre radikalt på vores område Søndergårds Villaby og tilstødende grundejerforeninger, hvor byggeriet er kendetegnet ved store og gamle sommerhusgrunde (nu helårsbeboelse) med en lav bebyggelsesprocent. I øvrige områder i Værløse, hvor man har opført tæt lavt byggeri (primært enfamilieshuse), har kommunen sikret naturligt skel og afstand mellem parcelhusene og det tætte lave byggeri. Dette udtrykker også på en naturlig måde, at man kommer ind i nyt område, og understreger, at man skifter arkitektonisk udtryk og byggestil. Som eksempler på denne form for byggeri kan nævnes Vesterbo, Højelofts Vænge, Sækkedamsvej, Skovgaards Allé. Vi anser det som værende naturligt og passende, at man anvender mindst samme afstand til skel, som anvendt ved Vesterbo, hvor der er anvendes ca. 10 meter. Dette vil være til glæde for både eksisterende beboere i området og de nye beboere i Ydumgaard. Dette vil tillige kunne medføre, at dele af den eksisterende bevoksning frem til skel kan bevares. Hermed ville lokalplanforslaget i højere grad kunne leve op kravene i Furesø Kommuneplan 2017, hvor det er anført om rammeområdet 11B1, at lokalplanen skal sikre de eksisterende kvaliteter, som er anført

som: De eksisterende kvaliteter ved det fælles friareal foran Langhuset skal respekteres. Kvaliteterne ved det ubebyggede areal, som er tiltænkt bebygget, består af mange gamle træer samt et kuperet terræn. Dette vil forsvinde, hvis forslaget til lokalplan vedtages!!! Ad 2: Parkeringsforhold Antallet af parkeringspladser er i lokalplanforslaget angivet til 42 pladser og i tillæg hertil en række handicapparkeringspladser. Dette skal sammenholdes med, at der i mange familier er en bil per voksen person. Umiddelbart kunne man tro, at antallet af biler ville blive mere begrænset, når folk ophørte med at være aktive på arbejdsmarkedet. Dette er imidlertid ikke vores erfaring, idet mange seniorer/pensionister har et stort behov ligesom resten af befolkningen for at kunne dyrke fritidsinteresser og i øvrigt realisere sig selv. Dermed vil de 42 parkeringspladser efter vores vurdering ikke være tilstrækkeligt. Dernæst er der stor risiko for, at parkeringspladserne til Ydungaard bliver optaget af beboere i Langhuset og medarbejdere hos virksomheder beliggende nord for Kirke Værløsevej, f.eks. hos Novo Nordisk (hvilket allerede forekommer på Elmevej). Dette vil automatisk flytte parkering til de nærmest liggende villaveje. I sammenhæng hermed men som en selvstændig udfordring (og måske større end udfordringen nævnt ovenfor) er parkeringspladserne primært placeret ved indgangen til Ydungaard-bebyggelsen. Dette medfører, at det for beboerne, som bor tættere på Bøgevej og Birkevej, vil være langt nemmere og mere naturligt at parkere på disse veje. Dette vil medføre øget trafik på disse veje og være til stor gene for beboerne på disse veje samt forværre oversigtsforholdene. Hvordan vil kommunen sikre sig, at denne parkering undgås på Bøgevej og Birkevej? Ad 3: Terrænregulering +/- 2,5m/ lavt byggeri Området er i dag og har altid været et meget kuperet og varieret område, hvilket ikke harmonerer med et ønske om at etablere en boligform med niveaufri adgang til boligerne, som skal opfylde særlige hensyn til seniorer/pensionister/handicappede. Den tilladte terrænregulering på +/- 2,5m vil ændre radikalt på områdets udtryk, hvilket vil ændre væsentligt på overfladevandets naturlige afvanding og vil have væsentlig betydning for, om bebyggelsen kan anses for lavt byggeri, idet husene i forhold til eksisterende huse kan komme til at fremstå højere end 4,5m. Det kan i denne forbindelse nævnes, at de omkringliggende grunde er begrænset i terrænregulering (maks 0.5m) ift det foreslåede. Derved kan de nye huse komme til at ligge højere end det eksisterende parcelhusbyggeri, hvilket kan medføre gener for naboer. Ad 4: Afledning af vand fra bebyggelsen hverdagsregn Der lægges i lokalplanforslaget op til, at håndtering af hverdagsregn (op til 10 års hændelser) sker ved nedsivning på egen grund med anvendelse af forsinkelsesbassiner. Det er uklart for os, hvad det betyder. Vil der ledes hverdagsregn til eksisterende kloakering syd for området? I givet fald vil det medføre en yderligere belastning på kloaknettet, som allerede i dag har udfordringer med større regnskyl. Udfordringen med hverdagsregn vil ikke blive håndteret med klimatilpasningsprojektet i området, som alene adresserer udfordring med ekstremhændelser (100 års hændelser). I oplægget fra DAB af 31.08.2017/rev.29.11.2017 lægges der op til at aflede vand til området laveste punkt, hvorefter det kobles til eksisterende kloak. Hvis afledning til kloak er tilfældet, jf. oplæg fra DAB, afviger dette væsentlig fra kommunens normale politik, hvilket vil medføre væsentlige ulemper for øvrige beboere i området, særligt syd for lokalplanområdet. Kommunens LAR plan (Lokal afledning af regnvand) omtaler selv, at det er kommunens politik at holde regnvand på egen grund og sikre nedsivning frem for at lede til kloak. Yderligere fremgår det i Novafos' spildevandsplaner, at der i dag er privat kloakering. Kommunen bedes præcisere i lokalplanen samt overfor DAB, at nedsivning skal ske på egen grund. Ad 5: Afledning af vand fra bebyggelsen mere end 10 års-hændelser Ved mere end dagligdagsregn, altså mere end 10-års hændelser, vil der i dag være en væsenlig forsinkelse af vandet ved at løbe i det grønne bælte. Lokalplanen 123 tillader terrænmur og det vil derfor være ønskeligt at have en mur mod området mod syd, så der ikke tilføres yderligere skybrudsregn til dette område. I oplægget af 31.08.2017/rev.29.11.2017 fremgår det, at det planlægges at lede både dagligdagsregn samt styrtregn mod syd i lavninger for at dræne området. Dette vil være af stor gene for naboer og nabogrunde. Når kommunens politik er at holde regnvand på egen grund, så undrer det os, at disse retningslinjer ikke skal overholdes ved dette byggeri. Kommunen anmodes om en nærmere begrundelse herfor, herunder om det er et økonomisk spørgsmål. Ad 6: Lugtgener

I forbindelse med forsinkelsesbassiner må der forventes at stå vand over en længere periode, hvilket naturligt vil føre til lugtgener og myg/andre insekter. Dette vil genere alle beboere i området, men dog særligt de nærmest liggende naboer. Hvordan har kommunen tænkt sig, at disse gener kan/skal undgås? Ad 7: Sikkerhed for, at bebyggelsen ikke anvendes til andet formål end seniorbebyggelse Det er anført som overskrift for lokalplanforslaget, at dette omfatter seniorbofællesskabet Ydungård. Der er imidlertid ingen bestemmelser, som regulerer bebyggelsens anvendelse og sammensætningen af beboere svarende til optagelseskriterierne fastsat af Ydungård på nuværende tidspunkt. Dermed kan seniorbofællesskab helt egenrådigt ændre egne vedtægter eller tilsvarende regulering om ret til beboelse i Ydungård. Dette er meget uhensigtsmæssigt og bør ændres, således at kommunen stiller krav om, hvem der kan bebo området. Dernæst bør de af kommunen anviste beboere opfylde samme generelle krav, herunder alderskrav, for at kunne bebo bebyggelsen. Ad 8: Fjernelse af naturområde I tillæg til under punkt 1 anførte kan det nævntes, at området mister herlighedsværdier, hjorte, fugleliv m.v. ved den påtænkte bebyggelse, idet man fjerner træ m.v. Ad 9: Forhold under byggeperioden Der bør fra kommunens side laves en detaljeret regulering af adgangsforhold og parkering i forbindelse med opførelsen af byggeriet, idet håndværkerne helt naturligt vil anvende de veje, som ligger tættest på steder, hvor der arbejdes og boliger skal opføres. Dette vil uden nogen regulering medføre en tung belastning på villavejene syd for byggeriet ved aflæsning af materialer samt parkering af maskiner og biler med øgede trafikgener og slitage på vejene til følge. Dernæst har vi ikke set nogen vurdering af indvirkning på eksisterende huse, når arbejdet udføres, f.eks. hvis der udføres pilotering, vibrering og større jordarbejder samt grundvandssænkning eller lignende. Har kommunen sikret, at de eksisterende parcelhusejere får erstatning, hvis byggearbejdet medfører skader på huse m.v.? Ad 10: Miljø-vurdering Vi kan ud fra lokalplanforslaget forstå, at kommunen ikke vurderer, at det er nødvendigt at overholde krav om miljøvurdering. Vi forstår henvisningen til lbk. 448/2017 3, stk. 2, således, at det er nødvendigt at udarbejde en miljøvurdering, hvis ændringerne må antages at kunne få en væsentlig indvirkning på miljøet. I screeningen har kommunen vurderet, at grundvandsforholdene og trafikafviklingen ikke har en væsentlig indvirkning på miljøet. Begge forhold er vi uforstående overfor. For det første foretages der regelmæssige grundvandsmålinger tre steder i byggeområdet med henblik på vurdering af drikkevandets kvalitet i dybereliggende jordlag. Dette skal ses i forhold til væsentlige terrænreguleringer, som der lægges op til, samt geologien i området og ny vandafledning i området, jf. ovenfor. I denne forbindelse hører vi meget gerne, hvorvidt kommunen har hørt de relevante myndigheder/ejere af grundvandsboringerne i denne sag, og hvilke kommentarer de i givet fald har haft til projektets udførelse som foreslået? Dernæst vil der opstå en væsentlig trafikpåvirkning for villavejene Bøgevej og Birkevej samt tilkørselsvejene hertil, jf. punkt 2 ovenfor. Forvaltningen har alene taget trafikbelastningen ved Kirke Værløsevej i betragtning. Denne indsigelse fremsendes på vegne af følgende parceller på Bøgevej: Sanne og Jon Balsby, Bøgevej 1 Birgitte Jørgensen og René Bøgelund, Bøgevej 2 June og Morten Bonke Nielsen, Bøgevej 3 Kate og Ole Ekner, Bøgevej 4 Evy og Claus Jørgensen, Bøgevej 5 Esther og Niels Peter Sørensen, Bøgevej 6 Sanne og Mads Vinding, Bøgevej 8 Lena og Thomas Venneberg Thormann, Bøgevej 9 Lis og Knud Anker Møller, Bøgevej 10 Susanne og Per Kjær Lange, Bøgevej 11 Anne og Peter Wennewold, Bøgevej 12 Helle og Niels Rolsted, Bøgevej 13

Med venlig hilsen René Bøgelund og Jon Balsby

Grundejerforeningen Ved Søndersø Værløse den 29-05-2018 (www.vedsøndersø.dk) Svar til høring af lokalplan 123 om plan om opførelse af Seniorbofællesskabet Ydungård. Sendt til e-mail bme@furesoe.dk den 29. maj 2018. Vi har stor forståelse for behovet for flere boliger til kommunens ældre og ønsker i dette høringssvar at tydeliggøre vores betænkeligheder over nogle af punkterne i lokalplan 123. Samtidig vil vi gerne understrege, at vores grundejerforening finder materialet delvist mangelfuldt i relation til en række forhold, som er essentielle for vores grundejerforening og tilhørende medlemmer. Og I særlig høj grad for de af vores medlemmer, som med deres parcellers placering må forventes at være direkte påvirket af projektet enten pga. af nær placering eller som følge af øvrige effekter af planen. Terrænregulering Af lokalplan 123 paragraf 9.6 fremgår det, at der tillades en terrænregulering på +/- 2,5 meter efter en samlet plan således, at terrænhældningen ikke overstiger 1:20 på områdets færdselsarealer af hensyn til beboernes tilgængelighed til boligerne. At anvende tilgængelighedsprincippet til en generel terrænregulering af hele området synes unødvendigt og uhensigtsmæssigt i relation til nabogrundene, dels fordi det vil give betydelige terrænspring, dels er det uhensigtsmæssigt i relation til afvanding, med risiko for betydelige vandmængder i haverne mod øst og syd. Endvidere synes det ikke at være intentionen med tilgængelighedsprincippet, at det anvendes som argument for generel terrænregulering. Hvis man placerede parkeringspladser tættere på indgang til boliger, vil forholdet 1:20 gælde lokalt og kræve en betydelig reduceret terrænregulering. Hvis der er områder, der er udfordret på dette f.eks. fra Kirke Værløsevej via adgangsvej, forbi parkeringsområde og til bebyggelsen kunne der etableres ramper hvor hældningen ikke overstiger 1:20. Det kan undre, at hvis tilgængelighed er så vigtigt - hvorfor vælger man så at placere 37 parkeringspladser mod nord med lang gangafstand til de enkelte boliger. Jf. 9.7 kan der indrettes terrænmure maksimalt 2,5 meter fra skel og max. i 1,5 meters højde. Med en terrænregulering som angivet i 9.6 betyder dette en 1,5 meter høj støttemur langs grundene mod vest samt en del af stien mod syd. Støttemur samt massiv terrænregulering af området vil give et plateau lignende udtryk. Forsinkelsesbassiner etableres oftest ved udgravning - i lokalplan 123 fremgår det at de etableres ved at hæve hele terrænet - der må kunne findes en mere hensigtsmæssig måde at etablere disse på. Lokalplan størrelse, omfang og placering Grundlæggende set finder vi at planens geografisk areal er for stort til det relativt begrænset område. Vi mener at antallet af boliger i planen sammenholdt med antallet af borgere i langhuset og tilstødende grundejerforeninger vil gøre området unødigt tætbefolket med tilhørende gener for alle, som en så tæt befolkning forventes at give. Generne vil være nabostøj, indsigt samt dårlige trafikforhold. Der er i dag dårlige udkørselsforhold fra Elmevej til Kirke Værløsevej og endnu en udkørsel til Kirke Værløsevej, som er meget trafikeret i specielt morgen og aftentimerne vil blot øge trængslen endnu mere og den mindske sikkerhed for bløde trafikanter. Samlet mener vi, at planen modarbejder de overordnet målsætninger, der er for kommunen samt området om netop god plads og natur for borgerne. 1

Vores anbefaling er 1) at begrænse planens geografiske areal og beboer (gerne til under det halve), 2) samt at flytte hele planen mod øst væk fra beboelsesområde ved Elmevej samt stien mod syd, således det grønne område mellem kan bevares. Evt. kunne hele planen flyttes længere mod øst, til den anden ende af langhuset. Dette vil passe bedre i den samlet byggestil og også øge tilgængeligheden til indkøbsmuligheder (bymidten) for områdets nye senior-beboer. Regnvand og spildevand Der lægges op til et tostrenget afløbssystem, hvilket må betyde at spildevandet ikke ledes over i Søndersø kvarterets kloaker. Hvad regnvandet angår, så har området hidtil i det nederste venstre hjørne haft en slags bassin, som sammen med hele det grønne areal har betydet, at mængden af regnvand fra området som har tilflydt til Elmevej har været yderst begrænset. På side 22 står der at regnvandsbassinerne har overløb til regnvandsledninger uden for lokalplanområdet. Dette betyder ifølge rapporten, at den øst-vestgående sti skal anvendes som transportvej for vand, som opsamlingsbassinerne ikke kan håndtere ved ekstremregn. Opsamlingsbassinerne er skitseret til at blive placeret er lige ud til stien og hvis de bliver overfyldt, løber vandet ud på stien og ledes videre til Elmevej. Dette må dels kræve nogle meget store bassiner, for at kunne indeholde den megen vand og for at kunne modstå trykket fra overløb. Ved deres placering lige ud til stien vil de komme til at syne bombastiske og skæmmende. Det vil endvidere kræve en meget høj kant på stien for at kunne modstå et evt. overløbspres, så går fra at være en grøn sti til at blive en stenørken. Altså igen et argument for at bevare en væsentlig del af det levende hegn ud mod stien og ind mod parcellerne på Elmevej. Vi kan ikke forstå, at hvis spildevandet kan ledes væk fra området uden at skulle tilflyde det et strengede kloaksystem i Søndersø Kvarteret, hvorfor kan regnvandet så ikke også blive ledt væk. Vi har deltaget i Klimaprojekt møderne og har først på mødet i februar i år hørt herom. Klimaprojektet er igangsat for at løse klimaproblemet i vort område, men med dette projekt bliver klimaproblemet i stedet øget. Der må være en anden måde at løse regnvandsafledningen så det ikke tilflyder Elmevej. Med venlig hilsen Bestyrelsen i Grundejerforeningen Ved Søndersø. Kontakt i denne sag: Claus Due Mail: clausdue@live.dk Mobil: 51 91 5000 2

From: Slag Sent: Tue, 29 May 2018 22:12:57 +0200 To: Center for By Miljø og Erhverv - sikker postkasse Subject: Høringssvar til lokalplan 123 Attachments: Underskrift 1.pdf, Underskrift 2.pdf, Underskrift 3.pdf, Underskrift 4.pdf, Underskrift 5.pdf, Underskrift 6.pdf, Underskrift 7.pdf, Underskrift 8.pdf, Underskrift 9.pdf, Underskrift 10.pdf Høringssvar til lokalplan 123 30 grundejere, som er naboer til området omtalt i lokalplan 123, vil hermed udtrykke sine bekymringer over det fremlagte materiale. Vi mener ikke, at man i forarbejdet til lokalplanen i tilstrækkelig grad har belyst de forhold, som lokalplanen direkte og indirekte har på de nærliggende områder. Vi kan ikke acceptere lokalplan 123 i sin nuværende form, fordi: Den påfører et omfattende indgreb og forringelser for villaområdet mod syd og vest. Lokalplan 123 er ikke forenelig med indholdet og intentionerne i den eksisterende lokalplan nr.56 Bilag: 10 pdf filer med underskrifter. På medunderskrivernes vegne Venlig hilsen Torben Slag Søndergårdsvej 38

Kommentarer til Furesø Kommunes forslag til Lokalplan 123, Seniorbofællesskabet Ydungård. Høringsfrist 31. maj 2018 Det forekommer umiddelbart som en udmærket plan at etablere et bofællesskab på med 36 boliger syd for Langhuset i Værløse. Vi har drøftet sagen i Miljørådet, og har besluttet at fremsende denne kortfattede kommentar fra repræsentanterne for FA21 og DN, vedrørende vand- og energiforsyningen. Vi mener, at der netop i sådanne fælles bebyggelser bør forefindes tostrenget vandforsyning til husene, således at der først og fremmest bruges regnvand til i hvert fald toilet og havevanding, måske endda med fælles tøjvask med regnvand i fælleshuset. Den planlagte LAR-løsning bør kunne kombineres med et tostrenget system. Selv om en seniorbebyggelse kræver den højest lovbestemte terrænbefæstelse, bør det kunne kombineres med et filter- og depotsystem, der ikke alene forskønner det centrale område med en pæn temporær sø men også gavner ressourceforbruget. Vi ved godt, at det kræver en dispensation fra den nylige byrådsvedtagelse om at kun enkeltbebyggelser på over 1000 m2. kan give mulighed for at der i en lokalplan kan kræves indvendig benyttelse af regnvand, Her foreligger der imidlertid en samlet plan for i alt 3385 m2 etageareal, og det er vores klare opfattelse, at netop fælles bebyggelser bør have fælles anlæg af regnvand og i øvrigt også være udstyret med moderne kombinationer af fælles og individuelle VEenergiforsyning, uanset bebyggelsens samlede størrelse. For lavenergiboliger er der ganske vist ikke tilslutningspligt til kollektiv varmeforsyning, men LP 123 lægger dog op til mulighed for individuelle VE-løsninger. Hvorfor ikke vise, at Furesø Kommune mener det, der står i visionen for at være klima-kommune? De miljømæssige forhold bør respekteres i lige så høj grad som de arkitektoniske og synsmæssige indtryk. Med venlig hilsen, Jane Lindum (FA21) og Carsten Juel (DN) PS: Der er et par trætheds-skrivefejl i slutningen af LP 123: I skemaet, rubr. 2 th: afledning af REGNING og 'en række forsinkelsesbassin..' I rubr. 3, th omtales SPILLEVAND.

From: Mads Østergaard - LokalBolig Sent: Thu, 31 May 2018 08:17:18 +0200 To: Center for By Miljø og Erhverv - sikker postkasse Cc: Mads Østergaard - LokalBolig Subject: Indsigelser mod lokalplanforslag 123 Seniorbofællesskabet Ydumgård Undertegnede ønsker hermed at gøre indsigelser mod lokalplanforslag 123, http://www.furesoe.dk/kommunen/hoeringertilladelserdispensationer/hoeringer/lokalplaner%20i%20hoerin g%20og%20vedtagne%20lokalplaner/forslaglokalplan123, idet jeg ikke mener den er forenelig med indholdet og intentionerne i den eksisterende lokalplan nr. 56, ligesom den påfører et omfattende indgreb og forringelser i villaområdet mod syd og vest. Endvidere er afledningen af overfladevandet og konsekvenserne heraf fra bebyggelsen, afledet af Elmevej og Bøgevej, ikke ordentligt dokumenteret. Venlig hilsen Mads Østergaard Elmevej 23 3500 Værløse

From: Center for By Miljø og Erhverv - sikker postkasse Sent: Fri, 6 Apr 2018 10:02:25 +0200 To: Rasmus Pallisgaard Andersen Subject: Ydungård lokalplan -----Oprindelig meddelelse----- Fra: Per Blauenfeldt [mailto:peblau@me.com] Sendt: 5. april 2018 18:57 Til: Center for By Miljø og Erhverv - sikker postkasse Emne: IGANG/ILRA - Ydungård lokalplan Der skrives i forslaget, at der skal være adgang fra Lille Værløsevej til bebyggelsen. Mon ikke det skal rettes til Kirke Værløsevej. Vh Per Blauenfeldt