STRATEGISKE INDSATSOMRÅDER 2018/2019 Børns læsning Levende lokalområder Digital dannelse og digital formidling Bibliotekernes fysiske rum
1 STRATEGISKE INDSATSOMRÅDER 2018/2019 FIRE STRATEGISKE INDSATSOMRÅDER Strategiske indsatsområder giver os mulighed for at fokusere vores arbejde på områder, hvor vi har vurderet, at der er størst behov for udvikling og forandring. De udvalgte strategiske indsatsområder hjælper os med at prioritere, og de sikrer, at bibliotekets strategi kobles til konkrete indsatser og målbare resultatmål, der (sand)synliggør effekten af vores arbejde. I 2018/2019 arbejder Koldingbibliotekerne med fire strategiske indsatsområder: Børns læsning Levende lokalområder Digital dannelse og digital formidling Bibliotekernes fysiske rum EFFEKTER OG RESULTATER Det er vigtigt, at der kommer effekt ud af vores arbejde, og derfor har vi på de følgende sider beskrevet, hvilke effekter vi ønsker for hvert indsatsområde. Effekterne virker som formål for indsatsgrupperne, der udarbejder konkrete indsatser med målbare resultatmål, der (sand)synliggør, at de ønskede effekter opnås. Indsatsgrupperne bruger BibDok som redskab til dette. Sådan er arbejdet med indsatserne organiseret Der nedsættes indsatsgrupper i teams eller på tværs af teams til at udarbejde indsatser og opstille resultatmål. Der kobles en teamkoordinator på hver indsatsgruppe med ansvar for, at målbare resultatmål opstilles, samt at indsatser iværksættes og forløber efter planen. Der kobles en leder på hvert strategiske indsatsområde med ansvar for, at resultaterne (sand)synliggør de ønskede effekter. Tidsplan Januar februar 2018: Indsatsgrupper nedsættes. Kurser i BibDok. Januar juli 2018: Indsatsgrupper opstiller målbare resultatmål og planlægger indsatser, der (sand)synliggør, at de ønskede effekter opnås. August 2018 - juni 2019: Indsatsgrupper iværksætter indsatserne. BIBDOK Det er væsentligt med en god metode for at dokumentere og (sand)synliggøre effekten af bibliotekets indsatser. Derfor bruger vi BibDok, når vi arbejder med strategiske indsatser. BibDok hjælper indsatsgrupperne med at skabe sammenhæng mellem strategi, indsats, resultat og forventet effekt. Med BibDok kan indsatsgruppen tage udgangspunkt i den ønskede effekt (hvorfor), for at udarbejde indsatser (hvordan) og opstille de resultatmål (hvad), der (sand)synliggør, at effekten opnås. Du kan læse mere om BibDok og finde relevante redskaber, skemaer og skabeloner på bibdok.dk Effekt og hvorfor? Hvorfor er indsatser på området vigtigt? Hvad er formålet? Resultater og hvad? Hvad er målene? Hvilke målbare resultater vil vi opnå? Indsatser og hvordan? Hvordan gør vi det? Hvilke indsatser iværksætter vi? Hvad er tidshorisonten, og hvem gør hvad med hvem hvornår?
2 BØRNS LÆSNING Børns hverdagsliv og kulturforbrug har ændret sig voldsomt de seneste år i takt med ændrede medievaner og længere skoledage. Forandringen har også påvirket børnenes læsevaner ikke mindst fritidslæsningen. Læsning er fortsat en yderst vigtig grundkompetence i forhold til børns læring og udvikling, og når de seneste PISA-undersøgelser viser, at omkring 15 procent af de danske elever har meget svage læsefærdigheder, vækker det bekymring. Bibliotekerne spiller en central rolle i forhold til børns fritidslæsning både som den største leverandør af fritidslæsning og i særdeleshed som lokal formidler og inspirator. Derfor skal bibliotekerne yde en effektiv og målrettet indsats på området. Børn har lyst til at læse i fritiden, og de prioriterer tid til fritidslæsning. Børn og børns inspirationskilder oplever biblioteket som en vigtig og relevant formidler af litteratur og læseoplevelser for børn. Forældre til børn i førskolealderen og pædagoger oplever, at biblioteket tilbyder redskaber og muligheder, der understøtter børns sproglige udvikling. Indsatser under Børns læsning skal tage udgangspunkt i undersøgelsen af samme navn. Derudover bør andre relevante undersøgelser, hvor børns læselyst og sproglige udvikling er genstandsfeltet, inddrages i arbejdet. Indsatser, hvor skolen/skolebørn er målgruppen, skal tage udgangspunkt i folkeskolens læringsmål, og indsatser, hvor institutioner/pædagoger/børn i førskolealderen er målgruppen, skal tage udgangspunkt i de pædagogiske læreplaner. Der skal arbejdes tværfagligt i udviklingsarbejdet med indsatserne. Det skal overvejes, hvordan indsatserne kan udrulles i hele kommunen, og hvilken rolle lokalbibliotekerne i Christiansfeld, Vamdrup og Lunderskov har i den forbindelse. Børns læsning er organiseret i Team Læring med fokus på tværfagligt samarbejde med skoler og institutioner. Det bør dog overvejes, hvordan Team Oplevelse skal inddrages i forhold til tilbud, muligheder og inspiration til børnefamilier i fritid og ferier. Formidlingschefen er leder for det strategiske indsatsområde Børns læsning.
3 LEVENDE LOKALOMRÅDER Det er målet, at et aktivt, lokalt forankret liv i centerbyerne skal gøres til et bredt samfundsmæssigt ansvar, og her er de lokale biblioteker en væsentlig medspiller. Biblioteket skal understøtte borgernes virkelyst og engagement, ved at skabe rammer og muligheder for borgerne til at være kreative, turde eksperimentere og realisere egne ideer gennem samskabelse, netværk og sparring mellem frivillige og professionelle. Bibliotekets organisation kan sikre professionel koordinering og samtidigt styrke samarbejdet med og mellem lokale samarbejdspartnere. Det kræver, at de lokale netværk inddrages i udviklingen af det lokale biblioteks muligheder, tilbud og aktiviteter. Da de lokale biblioteker har forholdsvis få timer med personalebetjening, er der derfor også et behov for at udtænke nye og alternative måder at skabe aktiv formidling på. Borgere deltager i et lokalt og aktivt fællesskab, der former og skaber det lokale biblioteks muligheder, tilbud og aktiviteter. Lokale samarbejdspartnere og biblioteket arbejder sammen om at skabe et aktivt og lokalt forankret liv i centerbyerne og på biblioteket. Borgere oplever en sammenhængende og aktiv formidling på det lokale bibliotek, også når der ikke er personalebetjening. I indsatserne ønskes der et særligt fokus på Vamdrup og Lunderskov, da der her endnu ikke er formaliserede samarbejdsaftaler, sådan som vi kender det fra Christiansfelds samarbejde med folkeskolen. Christiansfeld skal dog ikke udelukkes af indsatserne. Lokale skoler, institutioner, foreninger, virksomheder, frivillige, borgere og andre lokale aktører skal inddrages i udviklingsarbejdet, og der skal udarbejdes formaliserede samarbejdsaftaler. Borgerinddragelse tænkes ind i indsatserne. Det overvejes, hvordan relevante indsatser fra de andre strategiske indsatsområder udrulles på de lokale biblioteker og centerbyer, og der skal være særligt fokus på, hvordan indsatser fra Børns læsning og Bibliotekernes fysiske rum understøtter dette strategiske område. Levende lokalområder er organiseret i Team Oplevelse. Det forventes, at indsatsgruppen samarbejder med andre teams og indsatsgrupper. en bør også rumme et formaliseret samarbejde med lokale netværk, for eksempel skoler, institutioner, foreninger, virksomheder, frivillige, borgere eller andre lokale aktører. Formidlingschefen er leder for det strategiske indsatsområde Levende lokalområder.
4 DIGITAL DANNELSE OG DIGITAL FORMIDLING Digital dannelse er vigtig, fordi mennesker kommunikerer med hinanden på nye digitale måder. Borgerne har behov for nye kompetencer og færdigheder, så de kan færdes hjemmevant og trygt i den digitale virkelighed. Her har biblioteket en vigtig rolle i at støtte borgerne, så de kan agere på baggrund af kvalificerede valg i deres færden på nettet. Digital formidling er vigtig, fordi brugen på digitale kanaler er steget drastisk de seneste år. Der er et stort potentiale i at bruge de digitale kanaler, når der skal formidles inspiration og information til borgerne. Bibliotekerne udvikler løbende digitale tjenester, som sikrer et bredt digitalt tilbud til borgerne. Brugen af det digitale bibliotek er vokset stødt, men der er endnu et stort arbejde i at synliggøre tjenesterne overfor borgerne. Borgere er ansvarlige deltagere på sociale og digitale kanaler (Digital dannelse). Borgere er analyserende modtagere og kritiske undersøgere (Digital dannelse). Borgere har kendskab til og bruger bibliotekets digitale tjenester (Digital formidling). Borgere oplever at blive inspireret og informeret af biblioteket på relevante digitale og sociale kanaler (Digital formidling). Indsatserne under Digital dannelse skal fokusere på afgrænsede målgrupper ved folkeskoler/ungdomsuddannelser, og udover børn/unge er også forældre og lærere/undervisere oplagte målgrupper. Det skal overvejes, om også andre målgrupper er relevante og mulige at nå. Indsatserne under Digital formidling skal målgruppeorienteres af indsatsgrupperne, når de udarbejder indsatser og opstiller resultatmål. Som en vigtig del af opgaven skal indsatsgrupperne identificere de faglige kompetencer, vi mangler på områderne for digital dannelse og digital formidling, samt lave et oplæg til, hvordan kompetencerne hentes ind eller udvikles i organisationen og hos den enkelte biblioteksformidler. Indsatserne under Digital dannelse er organiseret i Team Læring. Indsatser under Digital formidling er opdelt på Team Læring og Team Oplevelse. Det er derfor vigtigt, at det fremgår af den specifikke indsats, hvilket team eller tværgående indsatsgruppe, der er ansvarlig for indsatsen. Formidlingschefen er leder for det strategiske indsatsområde Digital dannelse og digital formidling.
5 BIBLIOTEKERNES FYSISKE RUM De fysiske biblioteksrum er stadig et centralt omdrejningspunkt for vores biblioteksvirksomhed. Der er flere parametre, der påvirker borgernes oplevelse af at komme på de fysiske biblioteker. Ifølge brugerundersøgelser er der mange ting, vi i forvejen gør rigtig godt f.eks. opleves personalets direkte service som rigtig god. Men der er også områder, vi kan arbejde på at blive endnu bedre til. Borgerne oplever en materialesamling, der er trimmet, vedkommende og indbydende. Borgerne oplever en sammenhængende og aktiv formidling i bibliotekernes fysiske rum. Borgerne ved, hvor de kan få hjælp (ukendte ventezoner i Baseline). Borgerne oplever, at personalet er opsøgende (kun moderat opsøgende i Baseline). Borgerne føler sig velkommen, møder en logisk way-finding og oplever et æstetisk udtryk, når de træder ind ad hovedindgangen (Vestibulen). Borgerne oplever, at biblioteket er et godt sted at mødes med andre (prioritet i Wilke). I udarbejdelse af indsatser skal der tages udgangspunkt i de vigtigste pointer fra Baselineundersøgelsen (Bechmann 2016) samt Bruger- og benchmarkundersøgelsen (Wilke 2016). Indsatserne skal sætte borgerens oplevelse i centrum, og det forventes, at der arbejdes sammen med fagprofessionelle på for eksempel indretning, kommunikation og navigation i rummet. Det anbefales, at der arbejdes metodisk med servicedesign eller designproces. Arbejdet med materialesamlingen skal tage afsæt i velovervejede principper, der kvalificerer valg og fravalg i samlingen og dermed materialepolitikker, materialepleje, kassation og materialeindkøb. Indsatserne under Bibliotekernes fysiske rum er organiseret tværgående med repræsentanter fra alle eller flere teams. Chef for IT & Logistik er leder for det strategiske indsatsområde Bibliotekets fysiske rum.