DIALOGMØDE ISI 2015
Velkommen til dialogmøde og udstilling for ISI 2015 Udstillingen i ISI projektet udgør en årlig milepæl, hvor elever og lærere mødes og præsenterer deres løsningsforslag til årets opgave til virksomheden og hinanden. Det er en stor fornøjelse til denne sidste udstilling at kunne åbne dørene for konsulenter, lærere, ledere og andre, som arbejder indenfor feltet, til en dialog med projektets deltagere. Dagens program 9.00 Velkomst ved rektor for Odense Tekniske Gymnasium, Johnny G. Nielsen og direktør for Danish Science Factory, Mikkel Bohm 9.15 Udstillingen åbner 9.30 Præsentation af ISI 2015 ved Karin Mortensen, projektleder ISI 2015 lokale Mu7-z4a 9.50 De tre dialog rum åbner: Dialog rum 1 - heste Lærere om engagerende naturfagsundervisning, innovation som drivkraft for øget inklusion, samarbejde med det omgivende samfund og andet Foregår i lokale Mu7-z4a Dialog rum 2 - køer Ledere og evaluator om bæredygtige forandringsprojekter og andet Foregår i lokale Mu7-z4b Dialog rum 3 - får Besøg eleverne på deres stande og spørg dem, hvordan de har oplevet naturfagsundervisningen og arbejdet med ISI opgaverne de seneste fire år. Foregår i udstillingen (konferencesalen) 11.30 Frokost i kantinen 12.15 Science show i konferencesalen 12.45 Præmieoverrækkelse jurypris og publikumspris 13.15 Farvel og tak for i dag Det vil fremgå af deltagerlisten, om du hører til gruppen af heste, køer eller får. Processen er som følger: 9.50 10.20 Heste i dialog rum 1 Køer i dialog rum 2 Får i dialog rum 3 (=udstillingen/konferencesal) 10.25 10.55 Får i dialog rum 1 Heste i dialog rum 2 Køer i dialog rum 3 (=udstillingen/konferencesal) 11.00-11.30 Køer i dialog rum 1 Får i dialog rum 2 Heste i dialog rum 3 (=udstillingen/konferencesal)
Kort om ISI 2015 innovation, science og integration ISI 2015 er et seksårigt naturfags- og innovationsprojekt, som gennemføres på fem skoler i Odense Kommune: H.C. Andersen Skolen, Dalumskolen, Ejerslykkeskolen, Provstegårdskolen og Risingskolen. Projektets mål Målet er at forbedre færdigheder inden for naturfagene blandt unge fra multikulturelle skoler og derigennem få flere til at vælge en naturfaglig, gymnasial ungdomsuddannelse. Baggrund for projektet Dansk erhvervsliv vil i fremtiden mangle højtuddannet arbejdskraft inden for de naturvidenskabelige og tekniske fag. Vi ved, at de fagligt dygtige etnisk minoritetsunge i højere grad end etnisk danske unge vælger videregående uddannelser inden for især de tekniske fag - fx ingeniøruddannelserne. ISI 2015 bygger videre på denne tendens og arbejder målrettet på, allerede i folkeskolen, at gøre endnu flere elever fra begge grupper motiverede til at tage en adgangsgivende gymnasial uddannelse. Projektets indhold Projektet fokuserer på at etablere en innovativ pædagogisk praksis i naturfagene som er relevant og engagerende. Projektet synliggør nytteværdien og relevansen af naturfagene ved fx at inddrage det omkringliggende samfund i elevernes læring. Projektets målgruppe Projektet er rettet mod elever, som er begyndt i 6. klasse i 2010 samt deres naturfagslærere. Projektets varighed ISI 2015 følger de deltagende elever og lærere indtil eleverne forlader 9. klasse i juni 2014. Evaluering Projektet evalueres på fire aktørniveauer: elever, lærere, skole og kommune. Institut for Naturfagenes Didaktik, Københavns Universitet forestår evalueringen. De endelige resultater præsenteres på en konference i 2015. Hvad er i fokus? ISI 2015 sætter ind på flere fronter: Kompetenceudvikling af og inspiration til lærerne Samarbejde mellem skolerne og det omgivende samfund i form af fx skole-virksomhedssamarbejde og brobygningsaktiviteter Lærende netværk for lærere og ledere og projektarbejdsgrupper Årlig udstilling med elevformidling
Opgave og udstilling Hvert år har en lokal virksomhed stillet eleverne en opgave. I år er det virksomheden Fazer, som stiller opgaven, som ses her. ISI opgaven har også i år været 9. klasses obligatoriske projektopgave.
Metoder fra projektet Elever og lærere har arbejdet med mange forskellige metoder i projektet. Der er arbejdet med naturfaglige metoder, innovationsfaglige metoder og metoder, som fremmer inklusion og understreger vigtigheden af sprog. I det følgende har vi samlet nogle få af dem. Hvis du gerne vil se flere metoder og værktøjer kan du downloade dem på www.isi2015.dk. Innovationstrappen 1 er udarbejdet af Dorrit Sørensen, Metropol. Nedenfor er trinene frit gengivet. Trappen har været et udgangspunkt for lærernes arbejde med innovation og er blevet tilpasset det lokale behov. Den består af syv trin: Trin 1 Trin 2 Trin 3 Trin 4 Trin 5 Trin 6 Trin 7 Problem og behov Her afdækkes problemstilling og behov identificeres Opgaven stilles Her præsenteres eleverne for en autentisk udfordring Observation Eleverne observerer bruger-/virksomhedsbehov Forslag til løsninger Her udvikles der idéer til mulige løsninger Udvælgelse Her udvælges, kategoriseres og kvalificeres idéerne og bliver til koncepter Der bygges prototyper Her realiseres koncepterne i 3D prototyper med henblik på afprøvning Præsentation og afprøvning Prototyper og præsentation forberedes og afprøves hos opgavestiller 1 http://pub.uvm.dk/2011/eudinnovation/innovation_hvordan.html
Fernisering er en metode til opsamling og videndeling af gruppearbejde i forbindelse med fx idégenerering. Eleverne arbejder i grupper, hvor de beskriver et problem, som de arbejder med løsningsforslag til. Løsningsforslagene skriver de ned på post-its. Disse placeres på en planche. Planchen sættes op på væggen eller ligger på bordet. Nu skal grupperne inspirere hinanden. Det gør de ved at besøge hinanden og en fra hver gruppe bliver tilbage og fortæller om idéen. Den besøgende gruppe kommenterer på løsningsforslagene, og går så videre til næste planche. Eleverne skal spørge sig selv, om de andres kommentarer får dem til at tænke over deres løsning, og får deres egne kommentarer til andre dem til at tænke over deres egen løsning. Til sidst laves der en fælles opsamling, hvor eleverne kan tale om ligheder/forskelle mellem problemer/løsninger og komme med et bud på, hvad de vil arbejde videre med og hvorfor. Formålet med metoden er, at grupperne gensidigt kan inspirere hinanden til deres videre arbejde. Cirkelskrivning er en metode til at give positive forslag til andres idéer, kvalificere eksisterende idéer og videndele i en mindre gruppe. Idéen skrives på arket og sendes videre til sidemanden. Sidemanden kommenterer positivt: foreslår forbedringer eller videreudvikling af idéen m.m. Når alle i gruppen har kommenteret, gennemlæser man selv alle kommentarer og sammenskriver den endelige idé. Ark til cirkelskrivning Cirkelskrivning Ideen: 3. skrivning Din idé beskrivelse 2. skrivning 1. skrivning Sammenskrivning
Fem naturfaglige undersøgelsesmetoder Nedenstående model er udviklet af Experimentarium og materialer kan downloades fra www.metodelab.dk. Cirklen i MetodeLab-modellen er en simplificering af en videnskabelig proces. Den går fra enkeltundersøgelser til videnskabelig viden og indsigt. Ideelt set starter den videnskabelige proces i et spørgsmål, som bliver omformuleret til en hypotese. Hypotesen eller formodningen forfølges i en undersøgelse, som resulterer i en form for data. Naturfag, og dermed også natur/teknik, henter både sit indhold og sine arbejdsmetoder i videnskabsfagene fysik, kemi, geografi og biologi. Metoderne, Disse data skal behandles og tolkes, for at man kan svare på spørgsmålet og uddrage konklusioner. 2 der arbejdes med i naturfag, er altså lånt fra naturvidenskaberne, men det er ikke meningen, at naturfag i skolen skal være et miniformat af universitetsforskning. MetodeLab-modellen Konklusion Fortolkning af data Spørgsmål Undring Undersøgelse Måling Dataindsamling Gæt Formodning Hypotese Modeller Prøv-dig-frem Observation Spørg, læs og søg Eksperiment MetodeLabModellen De fem undersøgelsesmetoder er formuleret til skolefaget natur/teknik. I navngivningen af de fem undersøgelsesmetoder er der anvendt ord og begreber, som allerede bruges i både lærebøger og lovtekst. I denne tekst er det altså MetodeLabs 1 definition af eksempelvis Eksperiment og Prøv-dig-frem, der bruges, vel vidende at andre definerer begreberne på andre Modeller Modeller er forsimplede, måder. overskuelige gengivelser af udvalgte dele af virkeligheden. Modeller kan være teoretiske eller fysiske. Modeller kan være nødvendige, når komplicerede sammenhænge skal anskueliggøres. Modeller kan hjælpe, når man skal MetodeLabModellen danne sig overblik over, organiserer den viden og man anskueliggør har om et forskellige felt. Ved at begreber arbejde med i naturfagenes til, at modeller metoder. er en Cirklen illustration i modellen af en del er af en virkeligheden. simplificering At af modeller en videnska- viser en forsim- modeller skal eleverne opnå kendskab plet udgave af en mere belig kompliceret proces, som virkelighed. går fra enkeltundersøgelser Og at findes mange til videnskabelig forskellige typer viden modeller. og indsigt. Ideelt set starter den videnskabelige proces i et spørgsmål, som bliver Prøv-dig-frem omformuleret til en hypotese. Hypotesen eller formodningen forfølges i en Prøv-dig-frem er en resultatorienteret undersøgelsesmetode, hvor der er hovedvægt på at finde en konkret 1 løsning på et problem MetodeLab eller tilfredsstillende er et kompetenceudviklingsprojekt svar på et spørgsmål. for natur/teknik-lærere, Prøv-dig-frem som er lægger udtænkt, op udviklet til læreprocesser, og gennemført af Experimentarium. Projektet MetodeLab bygger på ideen om at sætte Sæt metoderne metoderne på på skemaet! skemaet 3i hvor idéer kan afprøves natur/teknik. og forkastes intuitivt og uden større systematik. Ved at arbejde med Prøv-dig-frem skal eleverne opnå en erkendelse af, at man altid kan prøve sig frem, uanset om man ved noget om emnet eller ej. Og at man altid, bevidst eller ubevidst, har en idé om, hvad man skal gøre. Observation Målet med observationer er systematiseret dataindsamling, og resultatet af observationer vil være en række data, som efterfølgende skal organiseres og fortolkes. Observationer er omhyggelige registreringer af, hvad man 2 http://www.metodelab.dk/index.php?id=43
sanser, og de kan involvere alle sanser. Observationer kan være forstærket med måleudstyr (kikkert, lydoptager, vægt, målebånd, osv.). Ved at arbejde med observationer bliver elevernes opmærksomhed skærpet i jagten på at finde forskelle, ligheder, detaljer og mønstre. Eleverne lærer, hvordan man kan systematisere sine observationer og dermed få relevante svar eller data. Spørg, søg og læs Spørg, søg og læs er i naturfag, som i andre skolefag, en helt almindelig metode til at opnå mere viden. Spørg, søg og læs går grundlæggende ud på at søge viden og information i bøger, på nettet eller gennem interviews. Det er oplagt, at Spørg, søg og læs kombineres med én af de fire andre undersøgelsesmetoder, enten før eller efter. Ved at arbejde med Spørg, søg og læs skal eleverne udbygge deres forståelse for, hvordan man indhenter viden ad forskellige kanaler. De får samtidig en vis indsigt i emnet kildekritik. Eksperiment Målet i et eksperiment er at undersøge sammenhængen mellem en bestemt årsag og virkning. I et eksperiment ændrer man kun på én variabel ad gangen, mens alle de andre variable holdes konstante. Ved at arbejde med eksperimenter skal eleverne opnå kendskab til, hvordan man bygger et eksperiment op. De skal lære, hvad en kontrolgruppe er, og hvordan man kan planlægge og udføre en variabelkontrol.
Trafiklys Eleverne er placeret i par og får et sæt af røde, gule og grønne kort (trafiklys), et sæt per par. Klassen præsenteres for en række korte udsagn ét ad gangen. Du kommer med nogle udsagn. Fx Luftforurening er den værste form for forurening eller Forebyggelse af forurening skal være regeringens højeste prioritet Efter hvert udsagn får eleverne to minutter til at diskutere og beslutte, hvilke farver de skal vælge og hvorfor: Rød for uenig, gul for måske/usikker og grøn for enig. Udsagnene skal være åbne og må ikke have almindelige korrekte svar. Den uformelle diskussion hos parrene er vigtig. Efter hvert udsagn skal parrene vise deres kort, og nogle vil blive bedt om at forklare deres valg af farve. Trafiklys kan også bruges, når du skal have et hurtigt overblik over, hvem der har brug for hvilken slags hjælp. Lav klassesæt med tre stykker karton i rød, gul og grøn og hæft dem sammen. Giv dem til eleverne og bed dem markere med én af farverne, når du har brug for at vide, om de har forstået det du sagde. Du kan evt. bruge nedenstående forklaring på farverne: Det røde lys: Jeg forstår det ikke. Jeg har brug for hjælp til at forstå det. Det gule lys: Jeg tror jeg forstår det, men jeg har brug for lidt hjælp til at komme videre. Det grønne lys: Jeg forstår det og kan godt selv køre videre. Tørresnoren Du skal bruge et kort/stykke pap for hver elev i klassen. Skriv et ord (eller kort sætning) på hvert kort og giv kortene til eleverne. Bed dem om at danne en linje med det bedste ord i den ene ende og det værste ord i den anden ende. Det kan være en god ide at snakke betydningen af ordenen igennem med eleverne først. De skal diskutere og beslutte sig for, hvor de vil placere sig i forhold til hinanden. Når de er alle enige, bør de se på alle kortene med ord og diskutere den rækkefølge, de står i. Muligvis skal nogle bytte plads. Denne øvelse kan bruges med en bred vifte af emner og hjælper med at udvide og styrke ordforråd og forståelse. Eksempel på ord til kort: Enhver form for beskrivelse fx af en person: venlig, gavmild, god, behagelig, nærig, rationel, forfærdelig osv. Enhver form for proces fx en opskrift: smelt smørret, tilsæt sukker, rør melet i osv. En tal sekvens fx 45, -3, den ene halvdel, 1, 6 osv.
At stille effektive spørgsmål Den måde man stiller et spørgsmål på er centralt for spørgsmålets effektivitet. Alle elever, også de udfordrende, reagerer positivt på lærere, der viser interesse i dem og i deres meninger og ideer. Det har alt at gøre med respekt... Det er dem, som er større mennesker... med nogle lærere kan du have en samtale. (11-årig elev, Croydon) Den måde du stiller et spørgsmål eller lytter til en reaktion på er afgørende. Gode interviewere viser ægte nysgerrighed igennem den måde, de stiller spørgsmålene på. De inviterer eleverne til at tænke med dem: Jeg spekulerer på, hvorfor vi ikke kan komprimere væsker men vi kan godt komprimere gasser eller Hvordan kan vi finde ud af, om disse tal er korrekte? Den måde hvorpå du reagerer på elevernes svar er også afgørende. Skab et trygt miljø Det er meget vigtigt at skabe et trygt miljø, hvis eleverne skal få selvtillid og lære at turde tage risici. Nogle lærere bruger små whiteboards (fx laminerede A4-ark og en whiteboard tusch), hvorpå eleverne skriver deres svar på simple spørgsmål. Alle elever skriver svaret på samme tid og viser det til læreren. På den måde undgår man, at eleverne føler sig blottede og sårbare. Det er vigtigt, at der bliver lyttet til elevernes bidrag og at det tages alvorligt af både læreren og klassen. Det kan passende modelleres. Med modellere menes, at læreren giver korte, klare og konkrete eksempler på mundtlige såvel som skriftlige opgaver. Det er ikke nok at fortælle eleverne, hvad de skal gøre. Man skal vise dem det. Husk at det også er vigtigt, ikke at lade klassen latterliggøre forkerte svar. Drenge i særdeleshed kan ikke lide at tage fejl. Man kan også modellere det at begå fejl ved selv at vise, at det at være forkert på den, er acceptabelt. Man-må-ikke-markere regel Denne strategi kan bidrage til at skabe et støttende klima i klasserummet. Du forventer, at alle elever ved at de kan forventes at blive bedt om et svar og gør dermed den spørgende proces mere rummelig. Hvis du kun beder elever, som markerer, om at svare, ekskluderer det en stor gruppe og vil uvægerligt frakoble nogle elever. Manmå-ikke-markere strategien tillader dig også at stille et direkte spørgsmål til en elev. Hvis du spørger de allerede frelste snarere end andre, er du nødt til at have en række back-up strategier, hvis eleven ikke er i stand til at svare. Sådanne strategier kan resultere i, at eleverne må melde pas eller få hjælp hos en ven. Prober Når eleverne svarer på et spørgsmål, er prober nyttige opfølgninger og kan bruges til at søge mere information for at præcisere svarene eller få eleverne til at udvide deres svar. Spørgsmål som Kan du fortælle mig mere om det? eller Hvad tror du det næste skridt ville være? er eksempler på prober, der kan flytte elevernes tanker videre. Afslør det store spørgsmål på forhånd Dette hjælper til at styrke de vigtigste ideer og koncepter og giver eleverne tid til at forberede sig til spørgsmålet, mens de arbejder gennem lektionen. Du kan også lægge spor ud for at få eleverne til at genkende en række mulige svar på spørgsmålet, og hjælpe dem med at vælge det mest hensigtsmæssige. Indbygge ventetid Undersøgelser viser, at du kan opnå betydelige fordele i klasserummet, hvis du venter omkring 3 sekunder, før du lader en elev besvarer et spørgsmål, og igen før du taler efter svaret. Du vil sandsynligvis opleve at du: tilskynder til længere svar; tilskynder til et større antal og mange forskellige svar; opmuntrer til mere selvtillid og risikovillighed ; tilskynder eleverne til at stille spørgsmål tilbage. 3 Frit efter Pedagogy and Practice: Teaching and Learning in Secondary Schools: Department for Education and Skills, creating opportunity, releasing potential, achieving excellence
Give tid til snakke sammen to og to før der svares At bede elever til, to og to, at overveje spørgsmål i fx to min. før de svarer, vil føre til mere velovervejede svar. Det kan også fremme engagement ved at give eleverne en meget umiddelbare kontekst for deres arbejde. Minimumskrav til svarets længde At sige fx Dette spørgsmål må ikke besvares med mindre end 15 ord vil producere længere svar. Refleksion Hvilke af disse strategier kunne hjælpe til at forbedre din praksis? Hvis du vil vide mere om ISI 2015 så besøg vores hjemmeside på isi2015.dk