KORT OG GODT om projektet Innovation, Science og Inklusion (ISI)

Transkript

1 KORT OG GODT om projektet Innovation, Science og Inklusion (ISI) Projektet er gennemført i samarbejde mellem Industriens Fond, Danish Science Factory og Odense Kommune.

2

3 Refleksioner fra fem skoler Jeg kan mærke på den her årgang, at de har nemmere ved at formidle og ved at fremlægge tingene. De går lige til den. Lærer, Risingskolen Noget af det jeg er gladest for er at den pædagogiske tilgang til innovation er blevet en del af hverdagen Det er sjældent, at vi implementerer noget over 5 år så intensivt. Der er meget hjerteblod i det. Afdelingsleder, Ejerslykkeskolen Når man skal læse kapitler om sol og måner og stjerner, er der nogle, som falder fra, fordi de ikke har de fornødne kompetencer til at følge med. Her, hvor man kan kreere, og hvor fantasien får frit løb, der blomstrer de. Og de tager udfordringen op, når de skal skrive det ned bagefter. På den måde har det været en dør ind til at blive bedre til at læse og skrive Lærer, Provstegårdskolen Jeg synes, det er meget sjovt, at man får feedback, og man får at vide, hvordan tingene fungerer rundtomkring. I starten troede jeg, at jeg ville være meget nervøs, men det synes jeg slet ikke, at jeg er. Det er underholdende, sjovt egentlig meget simpelt. Elev, H.C. Andersen Skolen Der er nogle af temaerne i folkeskolereformen, hvor man tænker nå ja, det er jo meget nemt, det gør vi jo allerede. Derimod ville den åbne skole nok have været en større udfordring, hvis vi ikke havde lavet noget med ISI Lærer, Dalumskolen 3

4 Om projektet Fem folkeskoler i Odense Kommune har i perioden deltaget i projektet Innovation, Science og Inklusion (ISI). Formålet har været at motivere de elever, som ikke umiddelbart finder naturfagsundervisningen relevant og inspirere flere fra denne elevgruppe til at påbegynde en gymnasial ungdomsuddannelse, der giver adgang til en videregående uddannelse inden for naturvidenskab og teknik. Danmark vil i fremtiden mangle højtuddannet arbejdskraft inden for netop de naturvidenskabelige og tekniske fag. Og det er nødvendigt med en fokuseret og tidlig indsats i folkeskolen, hvis det skal lykkes at få tilstrækkelig mange unge til at vælge en uddannelse inden for disse fag. Nu er projektet slut, og indsatsen fortsætter i kommunen og på de fem skoler. I dette sammendrag af projektet har vi samlet de vigtigste erfaringer og resultater som inspiration til andre, der ønsker at gennemføre en lignende indsats. God læselyst. Før - Initiering Under - Implementering Efter - Institutionalisering Forvaltning: Tager ejerskab for projektet ved lokal projektleder. Lærere: Indhold af kurser samskabes med lærere, og der etableres et lærernetværk. Ledere: Der etableres et ledernetværk. Lærere: Følger kursus, udvikler undervisningsforløb og deltager i netværk Ledere: Deltager i netværk Elever, lærere og ledere: Mødes på den årlige fælles udstilling, hvor eleverne præsenterer deres løsninger. Evaluering Forvaltning: Følger op på projektet og arbejder med forankring og udbredelse af projektet i kommunen. Figur 1: Projektmodellen med de tre faser: Initiering, implementering og institutionalisering 4

5 Projektforløb Initiering Alle fem deltagende skoler har ansøgt om at deltage i projektet. Børn- og Ungeforvaltningen har været ansvarlig for at vælge de skoler blandt ansøgerne, som skulle deltage i projektet. En lokal kommunal projektleder har deltaget i projektet fra begyndelsen sammen med den ansvarlige projektleder fra Danish Science Factory. Inden projektet blev sat i gang på skolerne, blev kompetenceudviklingsbehovet afdækket sammen med de deltagende lærere. Ligeledes blev der etableret et ledelsesnetværk, som tjente til gensidig inspiration, videndeling og monitorering af skolernes eget udviklingspotentiale (Professional Learning Communities). Implementering En central del af projektet har været at stille eleverne en opgave i samarbejde med virksomheder. Opgaven er blevet stillet ved skoleårets start og sideløbende hermed har lærerne modtaget kompetenceudvikling inden for innovations- og naturfaglige arbejdsmetoder. Lærerteamene har sammen udviklet og gennemført et undervisningsforløb med eleverne, som har ledt hen til en årlig udstilling/konkurrence, hvor elevernes løsninger er blevet præsenteret og bedømt. Undervejs har både lærere og ledere deltaget i halvårlige netværksmøder. Institutionalisering Odense Kommune fortsætter ISI s lederog lærernetværk. Børn- og Ungeforvaltningen sætter lærernes innovationskompetencer i spil i forhold til kommunens egen udviklingsstrategi samt skolereformens intentioner om åben skole og om at implementere innovation i alle fag. Evaluering Projektet er blevet fulgt tæt af Københavns Universitet, Institut for Naturfagenes Didaktik, som har evalueret projektet. Den løbende evaluering har været brugt til at sætte kursen i projektet fra år til år. 5

6 ISI-metoden i praksis Hvert år er eleverne blevet præsenteret for en naturfaglig virksomhedsudfordring, som de er blevet bedt om at finde mulige løsninger på ved hjælp af naturfagene. Lærerteamet har tilrettelagt et undervisningsforløb med henblik på, at eleverne gennemfører en innovativ proces. Undervejs stiller lærerne den nødvendige naturfaglige viden til rådighed for eleverne. Dette forløb har været forskelligt fra skole til skole, men lærergruppen er sammen nået frem til at bruge nedenstående metode. En kort gennemgang af metoden I en innovativ proces er der forskellige faser. Nedennævnte faser skal ikke ses som en lineær proces, men som en dynamisk proces, der bevæger sig frem og tilbage mellem faserne afhængigt af, hvor arbejdet med innovationen leder en hen. Forøvelse Get in the mood Forøvelserne skal bringe eleverne i den rette stemning. I en innovativ proces er det meget vigtigt, at eleverne formår at give slip på sig selv og vanetænkning, og at der bliver etableret en god og tillidsfuld stemning i klassen og i grupperne. For at vi kan lykkes med vores ambition om at skabe innovation, skal der være en atmosfære, der kalder på gensidig tillid og fællesskab. Kickoff En flyvende start Kickoff en rammesætter den udfordring, som eleverne skal løse. Her bliver eleverne introduceret til udfordringen, og det er her, de kan spores ind på, hvor de kan søge 6

7 viden og få inspiration til de første idéer til mulige løsningsforslag. Idégenerering Én idé kommer sjældent alene I denne fase i den innovative proces er det vigtigt hele tiden at være opmærksom på åbenhed omkring idégenereringen. Der skal være plads til alle skæve og skøre idéer til løsningsforslag - og jo flere, jo bedre. I denne del af processen skal man være opmærksom på at hjælpe eleverne videre, hvis de går kolde eller synes, de er tomme for idéer. Informationssøgning En horisontudvidende proces For at kunne kvalificere idéerne til løsningsforslag er det vigtigt, at eleverne opnår en mere dybdegående viden om det område, de arbejder indenfor. Her kan det være en fordel fx at mødes med en bruger eller en ekspert på området. Eleverne kan ligeledes søge information i fagbøger, på nettet, hos deres lærer og lignende. Idéudvælgelse Lad den bedste idé vinde Nu begynder en kvalificeret sortering af de idéer, der er i spil. Eleverne skal blive skarpe på fordele og ulemper ved de enkelte idéer. Hypotese Jeg tror... fordi Hvordan tror eleverne, at deres idé løser udfordringen? I denne fase skal eleverne blive skarpe på deres hypotese og på, hvordan de kan teste den. Eksperiment Jeg afprøver, jeg ændrer Naturfaglige undersøgelsesmetoder giver eleverne mulighed for at kvalificere deres hypotese. I denne fase er det vigtigt, at eleverne kun ændrer ét element ad gangen, hvis der et sted i processen opstår en fejl eller lignende. Prototype Jeg opfinder Her fremstiller eleverne en første version af det produkt, de har arbejdet på at udvikle. Formidling Se hvad jeg kan, se hvad jeg kan! Her kommer forløsningen for eleverne. Det er nu, de kan vise, hvad de har lavet. Det er meget motiverende for eleverne at vide, at det de arbejder med, skal formidles og måske også bedømmes af udefrakommende. Før den endelige præsentation er det en god ide at invitere elevernes forældre til generalprøve. Har man været så heldig at få stillet udfordringen af en repræsentant fra erhvervslivet eller lignende eksterne aktører ved kickoff-arrangementet, er det oplagt, at vedkommende indgår i dommerpanelet, der bedømmer elevernes præsentationer. Evaluering en god landing Evaluering er en naturlig afslutning på forløbet. Her kan der evalueres på mange parametre på de opstillede læringsmål, på forløbet eller på de forskellige faser i processen. Elevernes evaluering kan fastholdes i fx en logbog, port folio eller lignende, der kan hentes frem fx i forbindelse med prøver eller i form af dokumenter, som de anvendt til formidlingen af deres løsningsforslag. 7

8 Et eksempel på en udfordring Virksomhederne NORD og Nyborg Forsyning og Service A/S har for meget varme. Udfordringen er at finde en metode til at lagre energien, så den kan bruges, når borgerne i Nyborg vil skrue op for radiatoren om vinteren. Eller at finde noget nyttigt at bruge energien til om sommeren, når radiatorerne er slukket. Det gør det mere realistisk, at det er ikke en opdigtet person, du gør det for. Det er et rigtigt firma, der kan bruge en rigtig ide. Og måske bliver din ide brugt. Det giver sådan en følelse af ikke at blive kendt, men anerkendt. Elev om virksomhedsudfordringen. 8

9 Resultater sådan virker det Arbejdet med ISI-metoden i naturfagsundervisningen har engageret, motiveret og inkluderet flere elever end ellers i undervisningen. Metoden har medvirket til at fremme studie- og erhvervsrettede kompetencer og hjulpet eleverne til at få øje på muligheden for at tage en naturfaglig uddannelse. Igennem projektet har eleverne opnået kompetencer som: kritisk tækning og problemløsning kommunikation og formidling kreativitet og innovation samarbejde Det er alle kompetencer, som peger ind i det 21. århundredes uddannelses- og arbejdsmarked. Derudover har eleverne opnået kompetencer indenfor: naturfaglig undersøgelsesmetode selvtillid og ansvarlighed selvstændighed og selvorganisering frustrationsrobusthed og omstillingsparathed og de kan handle på baggrund af deres viden og indsigt. Lærernes vurdering af elevernes gennemsnitlige naturfaglige evner steg med 31 %. Evaluering af projektet oktober 2015 ISI-elevernes præference for naturfagene i forhold til andre fag var markant højere (63 %) end elever i en tidligere national test (47 %). Dette er underbygget af kvalitative undersøgelser, som peger på, at eleverne med tiden er blevet mere og mere motiverede for naturfagsundervisningen. Evaluering af projektet oktober 2015 Elevernes innovationskompetence steg markant i lærernes opfattelse (op til 45 %), Evaluering af projektet oktober 2015 Elevernes egne angivelser af, hvor mange, der ville søge mod gymnasiet (31 %) var lavere end det faktiske tilmeldingstal (45 %. 21 % angav at de gerne ville et job inden for naturvidenskaben, hvilket blev betragtet som forholdsvis højt. Evaluering af projektet oktober

10 Sådan kan du skabe en vedvarende forandring af en læringspraksis Igennem projektet har vi erfaret, at forandring af en læringspraksis kræver, at vi kigger på alle lag i organisationen. En ønsket forandring kræver prioritering og mulighed for refleksion i hvert enkelt lag samt forhandling og ledelse af rammer på tværs af lagene. Her er nogle spørgsmål, I kan lade jer inspirere af, når I ønsker at bringe forandring ind i naturfagsundervisningen. Elevlag Lærerlag Ledelseslag Hvad ved vi motiverer eleverne? Hvordan kan vi medvirke til at skabe en forandring? Hvad skal vi gøre for at støtte udviklingen af en ny praksis og forankre den i organisationen? Forhandling og ledelse på tværs Forvaltningslag Figur 2: ISI refleksionsmodel Hvad skal vi gøre for at sikre en lokal forankring af den ny praksis? Refleksion og prioritering på langs Hvordan kan vi bruge omverdenen som en ressource? 10

11 Vores erfaring jeres inspiration Elevlaget - Hvad ved vi motiverer eleverne? ISI har vist os, at eleverne oplever naturfagsundervisningen som relevant og motiverende, når de præsenteres for en autentisk udfordring, som de skal løse innovativt. Lærerlaget - Hvordan kan vi medvirke til at skabe en forandring? Lærerne skal arbejde tværfagligt. De skal planlægge, gennemføre, udvikle og reflektere i teams og dele deres viden med de andre kollegaer. De skal forpligtes på implementering ved hjælp af en fælles målstreg, f.eks. i form af en udstilling af elevernes arbejde. Ledelseslaget - Hvad skal vi gøre for at støtte udviklingen af en ny praksis og forankre den i organisationen? Ledelsen skal gøre mål og midler for forandringen tydelige for alle i organisationen. Ledelsen skal yde støtte til lærerne ved at give dem rammer for udvikling og refleksion samt tid til at træne den ny praksis, og den skal etablere strukturer for videndeling mellem lærerne. Forvaltningslaget - Hvad skal vi gøre for at sikre en lokal forankring af den ny praksis? Forvaltningen skal yde opbakning til skolelederne, så de kan sætte rammerne for forandringen. Forvaltningen skal inddrage lærere og ledere i formuleringen af mål og midler for forandringen, og den skal sætte tid af til, at forandringen kan resultere i en ny praksis. Omverdenen - Hvordan kan den bruges i naturfagsundervisningen? Omverdenen er leveringsdygtig i mangeartede ressourcer. Fx kan en virksomhed/ organisation stille en opgave, forældre kan være besøgende på en udstilling, elever fra ungdomsuddannelser kan være rollemodeller/mentorer osv. 11

12