27. februar 2014 HL s vurdering af erhvervsuddannelsesreformen: Omfattende beskæring af HG overskygger forbedringer Med et fremtidigt HG på kun 20-40 uger har de merkantile erhvervsuddannelser betalt for forbedringerne på de øvrige områder i reformen af erhvervsuddannelserne. Overordnet set meget skuffende og utilfredsstillende, selv om HL blev imødekommet på enkelte områder. HL har offentligt taget overordnet afstand reformen i en pressemeddelelse med overskriften Reform barberer handelsuddannelserne. Vil du vide mere om de enkelte elementer i reformen, henviser vi til HL s notat Reform af erhvervsuddannelserne og dens betydning på det merkantile område. I det følgende får du HL s politiske kommentarer til reformens forskellige dele. Vær opmærksom på, at mange af reformens konkrete elementer først bliver fastlagt i perioden frem til august 2015. Derfor ved vi endnu ikke, hvordan disse elementer skal gennemføres i praksis. Forkortelse af HG HG beskæres fra den nuværende fleksible længde på op til to år til en fast længde på 20-40 uger. Det er en drastisk beskæring, som for de fleste elevers vedkommende vil være fra 76 uger til 20 uger. Kun cirka en tredjedel af vores elever i dag kommer direkte fra 9/10. klasse, som er de eneste, der fremover kan få 40 ugers grundforløb. Den anden tredjedel er elever op til 25 år, og de får nu kun mulighed for 20 uger, bortset fra de elever, der kun har været væk fra skolen i et år. Den sidste tredjedel af vores elever i dag er over 25 år, og af dem er det kun voksne uden relevant erhvervserfaringer eller forudgående uddannelse, der skal have et uddannelsesforløb, og det kun på 20 uger. Det er en kraftig svækkelse af HG og forløbets faglige kvaliteter. Selv om reformen vil målrette grundforløbene mere mod de enkelte merkantile uddannelser, og selv om der indføres flere undervisningstimer, vil det ikke kunne opveje reduktionen af grundforløbets samlede længde. 1
Der vil givetvis være mange af de elever, vi har i dag, som ikke vil kunne gennemføre og bestå grundforløbene på den stærkt afkortede tid. Selv om målet med reformen er en øget søgning mod erhvervsuddannelserne, må vi forvente en nedgang i søgningen til HG i hvert fald de første år og dermed også i beskæftigelsen på grundforløbet. Om effekten af reformen og folkeskolereformen på længere sigt kan øge søgningen til HG, må tiden vise. Adgangskrav Reformen indfører adgangskrav med et karaktergennemsnit på mindst 02 i henholdsvis dansk og matematik i de afsluttende prøver i 9. eller 10. klasse. Samtidig skal eleverne skal være vurderet uddannelsesparate til en erhvervsuddannelse. Elever, der ikke opfylder betingelserne, kan komme til en optagelsesprøve og samtale, hvorefter skolen vurderer, om de vil optage dem. Ret beset vil langt de fleste af de elever under 25 år, som vi underviser i dag, kunne opfylde disse krav. Isoleret set vil adgangskravene dermed ikke udelukke ret mange af den nuværende elevgruppe under 25 år fra at søge ind. Med hensyn til gruppen over 25 år har vi ikke et lige så tydeligt billede af deres forudsætninger. Hvor mange af de nuværende elever i denne gruppe, der vil få problemer med at opfylde kravene, kan vi endnu ikke sige noget om. Erhvervsrettet 10. klasse Alle kommuner forpligtes til at udbyde EUD10, som er en særlig erhvervsrettet 10. klasse. Mindst 30 procent af denne undervisning skal ske i samarbejde med en erhvervsskole, og kommunerne kan udlægge hele eller dele af undervisningen til erhvervsskolerne Det er positivt, at 10. klasses eleverne på denne måde forberedes på en erhvervsuddannelse. Samtidig åbner det mulighed for beskæftigelse på HL s område. Kombineret Ungdomsuddannelse Der oprettes en ny Kombineret Ungdomsuddannelse til de 15-24-årige, der ikke har de nødvendige faglige, sociale eller personlige kompetencer til at gennemføre en erhvervs- eller en gymnasial uddannelse. Uddannelsen er berammet til 2.500 elever på landsplan og skal udbydes af en række institutioner i et forpligtende samarbejde. Det vil derfor formentlig være begrænset, hvad uddannelsen har af beskæftigelsesmæssig volumen for HL's lærere. Grundforløb for studenter Studenter skal gennemføre et grundforløb på op til 10 uger, hvorefter de skal gennemføre et hovedforløb på ét år. Der indføres en overgangordning, der sikrer et hovedforløb på op til 2 år for elever med uddannelsesaftaler, der er indgået og påbegyndt senest den 1. august 2020. 2
De 10 ugers grundforløb for studenter er en forkortelse på 2 uger set i forhold til HGS i dag, men til gengæld 10 uger mere, end der var lagt op til i reformudspillet. Det er med til at sikre beskæftigelsen for de lærere, der underviser på HGS i dag. Samlet set forventer vi, at grundforløbet og overgangsordningen for studenter vil give betydelige HGSaktiviteter de næste 4 år. Hvorvidt dette vil holde elever fra at søge den nye EUX må afvente en vurdering. EUX Der etableres en EUX-model på det merkantile område, der består af grundforløb 1, grundforløb 2 samt et studiekompetencegivende år. Herefter går eleven 2 år i hovedforløb. At der etableres et tilbud for de fagligt stærke elever, som udfordrer og giver studiekompetence er isoleret set positivt, idet det giver mulighed for et kvalitetsløft i forhold til de nuværende forløb. HL har selv peget på, at de fagligt stærke elever ville have glæde af et toårigt forløb med ekstra høje faglige niveauer. Med reformen vil det ske i EUX-regi. Frit optag på EUX Der indføres frit optag på den merkantile EUX (på både kontor med speciale, finans-, handel- og detailuddannelserne). Det er meget positivt, at regeringen ikke kom igennem med sit forslag om at sætte kvoter på, hvor mange elever der kunne tage EUX. HL har advaret mod kvoter, som ville gøre uddannelsen meget lidt attraktiv for de unge. Vi forventer dog, at det tager tid, før de unge ser en EUX som den rigtige eller nødvendige vej. Lærerkompetencer på EUX Lærere med en HD-uddannelse og undervisningskompetence på erhvervsuddannelserne, men uden undervisningskompetence på de gymnasiale uddannelser, kan i kraft af praktiske erfaringer fra erhvervslivet have kvalifikationer, der er meget relevante for at undervise i en række merkantile fag på gymnasialt niveau i kommende EUX-forløb. Det er meget positivt, at HD-uddannede lærere med de relevante profiler vil kunne undervise på EUX. HL har siden 2010 påpeget det urimelige og uhensigtsmæssige i, at denne gruppe lærere, der netop har erfaring fra erhvervslivet, ikke har kunnet anerkendes til at undervise på gymnasialt niveau. Siden 2010 har vi kæmpet for at få deres kompetencer anerkendt i EUX-sammenhæng, og det har nu båret frugt. Vi kan desuden forvente, at lærere, der ønsker at undervise på A og B-niveau i for eksempel dansk og engelsk, skal have samme kvalifikationer, som der i dag kræves af gymnasielærere. Lærere, som ikke opfylder disse krav, vil i givet fald skulle opkvalificeres til kandidatniveau. 3
HL er i gang med sin egen undersøgelse af medlemmernes uddannelsesbaggrund. På den måde vil vi være godt rustet til at se på, hvordan vi kan bistå med evt. kompetenceudvikling/opkvalificering, når de faglige udvalg nærmere har beskrevet indholdet i den merkantile EUX. Overbygning på detail og handel Der indføres en ny overbygning (trin 3) på detail- og handelsuddannelserne på de ordinære uddannelsesforløb, som forbereder de unge til at blive butikschefer eller salgsledere. Et positivt tiltag for de ambitiøse og talentfulde elever, der vælger erhvervsuddannelsesvejen frem for EUX. Undervisningen på forløbet vil kunne give beskæftigelse til HL s medlemmer. Sidestilling af højniveaufag Videreuddannelsesmulighederne fra erhvervsuddannelserne skal forbedres, bl.a. ved at sidestille højniveaufag på erhvervsuddannelserne med gymnasiale fag. Det er positivt, at eleverne dermed i højere grad kan bruge deres erhvervsuddannelse som afsæt til at læse videre. Det vil samtidig sende et signal om, at erhvervsuddannelserne har faglig værdi og et højt niveau. Hvilke fag og hvilke niveauer, der bliver tale om, skal senere beskrives af de faglige udvalg. Arbejdet påbegyndes efter planen i efteråret 2014. Særlig kompensation til udvalgte grundforløb Særligt for uddannelserne detailhandelsuddannelse med specialer, handelsuddannelse med specialer, eventkoordinatoruddannelsen, generel kontoruddannelse og sundhedsservicesekretæruddannelsen får skolerne økonomisk mulighed for at styrke undervisningen på grundforløbets 2. del med 2 uger for at styrke kvaliteten på de merkantile uddannelser uden obligatorisk EUX. Her er tale om et beskedent plaster på såret efter beskæringen af HG. Det er dog positivt og bedre end ingenting. Særlig praktikudfordring i 2016 I reformteksten skriver aftalepartierne, at de er opmærksomme på, at der på det merkantile område vil være en særlig praktikpladsudfordring i 2016. Der tænkes her på, at den sidste årgang af elever med en toårig HG afslutter deres grundforløb samtidig med, at de nye etårige HG ere afslutter deres. Dermed vil der være ekstraordinært mange elever, der søger praktikplads samtidig. Det er naturligvis rart at vide, at politikerne er opmærksomme på problemet. De skal imidlertid også holdes fast på at finde en løsning. Det vil HL følge op på, ikke mindst af hensyn til vores elever. 4
Flere undervisningstimer Der indføres et minimumstal for lærerstyret undervisning på grundforløbet på 25 klokketimer om ugen i 2015, stigende til 26 timer fra 2016 og frem. HL er positivt indstillet over for mere undervisning, ikke mindst i lyset af det afkortede HG-forløb. Det kræver dog, at der følger kompensation med, ligesom gymnasierne fik med klasseloftet på 28 elever. Til gengæld tager vi afstand fra tiltaget, hvis det blot handler om, at den enkelte lærer skal undervise de ekstra timer på bekostning af forberedelsestiden. I så fald er det blot er en central effektiviseringsøvelse, hvor reformpartierne går ind og udmønter de nye arbejdstidsregler som fulgte af indgrebet i forårets konflikt. Kompetenceløft til lærerne Alle lærere skal inden 2020 have erhvervspædagogiske kompetencer, der i omfang svarer til 10 ECTS-point. Der er positivt at reformen giver relevant pædagogisk didaktisk efteruddannelse, og at der tilmed følger penge med til formålet. Derudover skal der ske en faglig opkvalificering af lærere gennem forløb i virksomheder. Det er ligeledes positivt, såfremt skolerne afsætter de nødvendige midler til formålet. Kontakten med det arbejdsliv, vi uddanner til, er vigtig for at være relevante for eleverne og arbejdsmarkedet. Undervisningsdifferentiering Skolerne forpligtes til at implementere og anvende metoder til undervisningsdifferentiering. Det er umiddelbart fornuftigt, men det burde overlades til skolerne og lærerne, som er de professionelle på området, selv at tage stilling til undervisningsmetoderne. Samtidig skal man være opmærksom på, at differentiering ikke løser alle problemer det er ikke muligt at differentiere sig ud af alle de udfordringer, HG har. Øget brug af niveaudeling og talentspor For at understøtte niveaudelingen skal de faglige udvalg for uddannelserne udvikle undervisningsmål for relevante område- og specialefag på højere niveauer end de obligatoriske. Det er umiddelbart meget fornuftigt, men det er dybt beklageligt, at man samtidig har svigtet de svage/udfordrede elever på det merkantile område. Endvidere kan det blive en stor udfordring for små skoler at leve op til disse krav, hvis ikke der følger ressourcer med. 5
Styrket anvendelse af it-understøttet undervisning. Der skal i løbet af 2014 udarbejdes en analyse af digitaliseringens muligheder for øget kvalitet og bedre ressourceanvendelse i erhvervsuddannelserne. HL vender sig ikke imod at udnytte digitaliseringens muligheder, men man kan frygte, at der primært er fokus på at optimere ressourceanvendelsen (effektivisering) snarere end at højne kvaliteten. Hvis digitaliseringen skal øge kvaliteten, er det vigtigt, at lærerne efteruddannes inden for området. Styrket pædagogisk ledelse på skolerne. Ledere og lærere skal implementere et fælles didaktisk og pædagogisk grundlag for skolens undervisning og sikre implementeringen af kvalitetsløftet i undervisningen. Det gør kvalificeret pædagogisk ledelse helt afgørende, og behovet herfor er tilmed skærpet med de nye arbejdstidsregler. Man kan tvivle på de reelle og gode hensigter, når det understreges, at det er afgørende for reformens succes, at lederne kan udnytte det nye ledelsesrum, der er tilvejebragt med de nye arbejdstidsregler. For at sikre dette vil der tilmed blive holdt kurser i ledelse og udvikling for alle erhvervsskoleledere. Vi kan godt være bekymrede for, hvilken tilgang til ledelse og udvikling lederne her præsenteres for. HL vil opfordre skolerne til at benytte sig af de tilbud, der bl.a. udbydes af NCE eller lignende uddannelsesinstitutioner, hvor omdrejningspunkterne er pædagogisk og didaktisk ledelse altså uddannelse i, hvordan lederne kan udfolde pædagogikken og didaktikken og dermed operationalisere overordnede strategier til konkret undervisning. Kvalitetstilsyn Der indføres et statsligt kvalitetstilsyn, der skal sikre implementeringen af reformen og en konsekvent og målrettet styring af erhvervsuddannelserne. HL finder det foruroligende, at Undervisningsministeriets og Finansministeriets muligheder for at gribe ind på denne måde udvikles og effektiviseres. Det fjerner tilliden til lærernes professionalisme og ansvarsfølelse, og det udvander begrebet selvstyrende skoler. Måling af resultaterne Erhvervsskolerne skal fremover i langt højere grad måles på de resultater, de leverer og hvordan resultaterne reflekterer reformens målsætninger. Med henblik på at vurdere effekten af de forskellige initiativer gennemføres evalueringer herunder gennemføres løbende, systematisk opfølgning på arbejdsgivernes tilfredshed med det faglige niveau hos de elever fra erhvervsuddannelserne i den nye struktur, som arbejdsgiverne indgår uddannelsesaftaler med og/eller ansætter efter færdiggjort erhvervsuddannelse. 6
En effektmåling/evaluering af denne karakter siger imidlertid ikke nødvendigvis særlig meget om kvaliteten af den undervisning, der er blevet præsteret. Der kan lige så vel være tale om en reform, der har afstukket nogle forkerte rammer og rammebetingelser. Det er derfor helt afgørende, at evalueringen/målingen tilrettelægges godt, hvis den skal give et nyttigt og retvisende resultat. Yderligere oplysninger Vil du vide mere om de enkelte elementer i reformen, henviser vi til HL s notat Reform af erhvervsuddannelserne og dens betydning på det merkantile område. Notatet er udarbejdet 27. februar 2014 7