LOKALPLAN NR. 2 I 2 FOR ET OMRÅDE VED NORDVANGSKOLEN MELLEM HJERTING BYVEJ, SJELBORGVEJ OG GULDAGERVEJ

LOKALPLAN NR. 2 I 2 FOR ET OMRÅDE VED NORDVANGSKOLEN MELLEM HJERTING BYVEJ, SJELBORGVEJ OG GULDAGERVEJ ESBJERG KOMMUNE 1988

HVAD ER EN LOKI\LPIAN HVAD ER EN LOKALPLAN En lokalpian er den type plan, byrådet kan anvende til at fastlægge bestemmelse om den enkelte ejendoms anvendelse og bebyggelse. Byrådet udarbejder en lokalplan f.eks. * før der igangsættes større bygge og anlægsarbejder, * hvis et bestemt bymiljø Ønskes skabt eller fastholdt, * hvis et areal Ønskes overført til byformål eller til sommerhus område, * hvis et område Ønskes erhvervet til offentlige formål, eller * hvis bygge og anvendelsesmulighederne iøvrigt Ønskes skærpet eller lempet væsentligt i forhold til gældende bestemmelser. En lokalplan skal overholde kommuneplanen, men lokalpianen kan indskrænke de muligheder for anvendelse og bebyggelse, som kommu neplanen angiver. En lokalplan tinglyses på de ejendomme den omfatter.

INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE BESKRIVELSE AF LOKALPLANOMRÅDET LOKALPLANENS INDHOLD LOKALPLANENS AFSNIT: 1. Lokalplanens formål 3 2. Område og zonestatus 3 3. Områdets anvendelse 4 4. Udstykninger 5 5. Vej- og stiforhold 6 6. Ledningsanlæg og forsinkelsesbassin. 7 7. Bebyggelsens omfang og placering... 8 8. Bebyggelsens ydre fremtræden 10 9. Ubebyggede arealer 11 lo.forudsætninger for ibrugtagelse af ny bebyggelse 13 ll.ejerforeninger 13 12.Ophævelse af vedtægter 14 LOKALPLANENS FORHOLD TIL DEN KOMMUNALE PLANLÆGNING 15 LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER 16 VEDHÆFTET: Lokalplankort, tegn.nr. LP. 212. 1 87 Lokalplanen er udarbejdet af stadsarkitektkontorets byplanafdeling, Esbjerg kommune

. LOK7\LPLANENS INDHOLD 1. BESKRIVELSE AF LOKZ\LFLANONRADET M.V. LOKALPLAN NR. 212 LOKALPLANENS INDHOLD Dette hæfte indeholder lokalplan 212 for et område ved Nordvangsko len mellem Hjerting Byvej, Sjel borgvej og Guldagervej. Esbjerg byråd vedtog forslag til lokalplan den 9. maj 1988. Forslag til lokalplan blev fremlagt til offentlig debat fra den 14. juni til og med den 9. august 1988. Den 12. september 1988 vedtog Esbjerg byråd lokalplanen endeligt. BESKRIVELSE AF LOKALPLANOMRÅDET Lokalplanområdet er på Ca. 49 ha og afgrænses mod vest af Hjerting Byvej, mod nord af Sjelborgvej og mod Øst af Guldagervej. Mod syd afgrænses området i store træk af hovedstien syd for Nordvangskolen. Af lokalplanområdet ligger Ca. ii ha i landzone, og en mindre del heraf er stadig pålagt landbrugs pligt. En del af lokalplanområdet er omfattet af byplanvedtægt nr. 48. Efter endelig godkendelse af denne lokalplan vil byplanvedtægten blive aflyst i sin helhed. En del af lokalplanen er ligeledes omfattet af lokalplan nr. 131. Efter endelig godkendelse af denne lokalplan, vil lokalplan 131 blive aflyst i sin helhed. Lokalplanen indeholder bestemmelser, der giver mulighed for at skabe et boligområde med villabe byggelse, tæt lav boligbebyggelse og erhvervsbebyggelse med beboelse, samt sikre Nordvangskolen og idræt sanlægget. Lokalpianen skal endvidere sikre, at bebyggelsen gives en udformning, der harmonerer med den eksisterende bebyggelse, samt at tilpasse lokalplanområdets nye vej-og stiforløb til det ændrede overordnede vejnets udformning i Hjerting. I boligerne må der ikke udøves erhvervsvirksomhed, men byrådet kan tillade, at der i området udøves mindre virksomhed, som naturligt kan indpasses uden ulempe for de omkringboende. Der kan i områder, hvor der opføres tæt lav bebyggelse, etableres fællesanlæg for områdets beboere, så som fælleshus, vasken m.v. I området til blandet bolig og erhvervsformål, må der opføres bebyggelse til håndværksvirksomheder, liberale erhverv, offentlige institutioner og anlæg samt virksomheder der iøvrigt kan indpasses i området. Til hver virksomhed kan der opføres bolig(er) for en der er tilknyttet virksomhedens drift. Opførelse af tæt lav boligbebyggelse, skal ske efter en samlet plan for bebyggelsens placering og udformning, fælles friarealer og vej- og stibetjening af området. Der er i lokalplanen angivet forskellige bestemmelser om etage antal og etage areal, bygningers udformning og afstand til skel, materialevalg og hegning. Der er langs områdets grænser mod Hjerting Byvej, Sjelborgvej, Sdr. TobØlvej og Guldagervej udlagt arealer til beplantningsbælter.

. LOKALPLANEN 2. LOKALPLAN NR. 212 For et område Øst for Hjerting Byvej i Hjerting nord. AFSNIT 1 I henhold til kommuneplanen (lov nr. 287 af 26. juni 1975 med senere ændringer) fastsættes herved følgende bestemmelser for det i afsnit 2.1. nævnte område. LOKAILPLANENS FORMÅL Lokalplanen har til formål: at området bliver tilpasset det ændrede overordnede vejsy stem, der er fastlagt i kornmuneplanen. at ny bebyggelse i området tilpasses omgivelserne bedst muligt. at ophæve byplanvedtægt nr. 48 og lokalplan 131 og erstatte disse med mere tidsvarende bestemmelser. AFSNIT 2 2.1. Lokalplanen afgrænses som vist på vedhæftede kortbilag tegn.nr. LP 212.1 87 og omfatter følgende matr.nr.e. eller dele heraf: og 68a af Hjerting. 3cæ, 31, 3n, 3~, 8a og 16d af TobØl, samt alle parceller der efter den 1. december 1988 udstyk kes fra nævnte ejendom i det omfang ejendommene helt eller delvist ligger inden for lokalplanområdet. Lokalplanens bestemmelser gælder kun i den del af ovennævnte ejendomme, der ligger indenfor lokalplanom rådet.

3. LOKALPLANEN 2.2. Den del af matr.nr. 8a TobØl, der er omfattet af lokalplanen er undergivet landbrugs pligt. Landbrugspligten skal dog ikke være til hinder for, at byrådet kan tillade, at arealet tages i brug til det i lokalplanen angivne formål, men indtil da skal arealet drives jordbrugsmæssigt fter landbrugs lovens regler 2.3. Lokalplanen opdeles i områderne A l, A 2, B l, B-2, C og X. 2.4. Lokalplanens områder A-2; B-l og C ligger helt eller delvis i landzone. Med byrådets offentliggørelse af den vedtagne lokalplan udvides byzonen til helt at omfatte disse områder. 2.5. Område X overføres fra byzone til landzone efter reglerne herom. 1 Ophævelse af landbrugspligten sker i forbindelse med landbrugsmini steriets godkendelse af udstyknin gen. Landbrugsministeriet kan i forbindelse med ophævelse af landbrugspligten stille betingelser i medfør af landbrugslovens 4, stk. 2, vedrørende jordernes drift eller stk. 3 om afhændelse af ejendommens Øvrige jorder til sammenlægning med anden landbrugs e j endom.

. LOKALPLANEN AFSNIT 3 OMRÅDETS ANVENDELSE 3.1. Område A-1 må kun anvendes til boligformål. Bebyggelsen må kun bestå af tæt og lav boligbebyggelse med eventuelle fællesanlæg for boligområdet såsom vasken, fælles hus, materialegård m.v. 3.2. Område A-2 må kun anvendes til boligformål. Bebyggelsen må kun bestå af åben og lav boligbebyggelse med dertil hørende garage! carporte med redskabsrum. 3.3. Der må kun opføres eller indrettes en bolig pr. parcelhusejendom. Der kan dog i særlige tilfælde med byrådets tilladelse opføres eller indrettes to boliger pr. ejendom, såfremt bebyggelsen fremtræder som en beboelses bygning og ikke bryder med områdets karakter. 3.4. Fælles for område A-1 og A-2 I de enkelte boliger må ikke indrettes erhverv, men byrådet kan give tilladelse til, at der i området drives en virksomhed under forudsætning af: at virksomheden, bl.a. ved skiltning og lignende, efter byrådets skøn drives på en sådan måde, at områdets karakter af boligområde ikke brydes, at virksomheden ikke medfører ulempe for de omboende, at virksomheden ikke medfører behov for parkering af motor køretøjer, der ikke er plads til på den pågældende ejendom, at virksomheden drives af den, der bor på den pågældende ejendom,

. 5 LOKALPLANEN 3.5. Områderne B i udlægges til offentlige formål, og må kun anvendes til grønne områder, legepladser, beplantningsbælter, veje, stier, be~kyttel sesrum på min. 300 m m.v. samt bygninger og anlæg der er nødvendige for områdets drift. 3.6. Områderne B 2 udlægges til offentlige formål, og må kun anvendes til skole med til kørselsveje, stier idræts faciliteter m.v. samt bygninger og anlæg er er nødvendige for områdets drift. 3.7. Omrade C udlægges til blandet bolig og erhvervsformål, og der må opføres bebyggelse til håndværksvirksomhed, liberale erhverv, offentlige institutioner og anlæg, samt virksomheder der iøvrigt kan indpasses i området uden gene for omgivelserne. Til hver virksomhed kan der være opføres bolig(er) til personer, der er tilknyttet virksomhedens drift. Der ma ikke etableres detailhandels butikker, der forhandler levnedsmidler under nogen form. Erhvervsanvendelsen skal iøvrigt godkendes af byrådet i hvert enkelt tilfælde. 3.8. Område X nedlægges som vejareal. AFSNIT 4 UDSTYKNING 4.1. Udstykning af områderne A l, må kun ske efter en plan godkendt af byrådet. Byrådet kan tillade en mind~e grundstørrelse end 700 m 4.2. Områderne A 2 udstykkes i princippet som vist på vedhæftede kort tegn.nr. LP. 212. 1 87.

. LOKALPLANEN 6. 4.3. Området C udstykkes i princippet som vist på vedhæftede kort, tegn.n. LP.212.-l-87. Yderligere udstykning må kun ske med byrådets særlige tilladelse. AFSNIT 5 Boligerne må ikke frastykkes erhvervsejendommene. VEJ- OG STIFORHOLD 5.1. Der skal udlægges arealer til veje og stier i princippet som vist på vedhæftede kort tegn.nr. LP.212.-l 87. I område A l.l skal der placeres en 4,5 m hovedsti fra hovedstien i område B-l til den 4,5 m hovedsti i område B 2 nord for boldbanerne efter byrådets nærmere godkendelse. 5.2. Hvor stier krydser Guldager vej, skal der etableres trafikale sikkerhedsforan staltninger til sikring af svage trafikanter. Området X nedlægges som vejareal. 5.3. Private fællestier samt interne stier skal udlægges i en bredde på mindst 3 m. 5.4. Vejadgang til parcellerne skal i Øvrigt ske i princippet som vist på kortbilaget dog således, at parceller grænser såvel til stamveje som boligveje, normalt kun vil kunne få overkørsel til en boligvej. 5.5. Etablering af vejadgang, private fællesveje, private fællesstier samt interne veje og stier må kun ske efter en anlægsplan, der er godkendt af byrådet. PARKERING 5.6. Der skal til tæt-lav boligbyggeri udlægges areal til 1,5 bilplads pr. bolig.

. 7. LOKALPLANEN Til privat boligbyggeri, herunder andelsboliger anlægges 1 bilplads pr. bolig inden ibrugtagning. Resten skal anlægges, når byrådet kræver det. 5.7. Til udlejningsbyggeri anlægges 0,7 bilplads pr. bolig og resten, når byrådet kræver det. 5.8. Til åben og lav boligbyggeri anlægges 2 bilpladser pr. bolig på egen grund inden ibrugtagning. AFSNIT 6 Såfremt der etableres fælles parkeringspladser kan parke ringskravet nedsættes til 1½ bilplads pr. bolig såfremt mindst ½bilplads anlægges som fælles parkeringsplads. Til erhvervsbebyggelse anlægg~s mindst 1 bilplads pr. 50 m etageareal efter byrådets nærmere forlangende. LEDNINGSANLÆG OG FORSINKELSESBAS-ET1 w36 374 m271 374 lsbt SINER 6.1. I alle områder vil ledningsanlæg og forsinkelsesbassiner m.v. hvor det er nødvendigt, blive sikret i en tinglyst deklaration. Herunder medregnes bestemmelser om vedligeholdelse. AFSNIT 7 BEBYGGELSENS OMFANG OG PLACERING Område A-l tæt-lav boligbe-et1 w72 182 m265 182 lsbt byggelse 7.1. Tæt lav bebyggelse må kun opføres efter en samlet plan for området, der skal godkendes af byrådet. Planen skal redegøre for bebyggelsens placering, omfang og udformning, samt veje, stier, parkering, friarealer, beplantning og ledningsanlæg. 7.2. Bebyggelsesplaner for stor

. LOKALPLANEN 8. parceller til ejer eller andelsboliger skal sikres i en tinglyst deklaration. Bebyggelsesplanen skal redegøre for fremtidig udvidelse af bebyggelsen, således at boligerne i gennemsnit kan udvides til ca. 120 m 7.3. For tæt og lav bebyggelse i 6n etage må bebyggelsesprocenten ikke overstige 25. 7.4. For tæt og lav bebyggelse indtil 1½ etage må bebyggelsesprocenten ikke overstige 30. 7.5. Ved større samlede tæt og lave bebyggelser kan bebyggelsen hæves i de centrale dele til højst 2½etage med vandret lejlighedsskel efter en samlet plan, der skal godkendes af byrådet, og bebyggelsesprocenten må ikke overstige 30. Område A-2, åben og lav boligbebyggelse 7.6. Bebyggelsesprocenten for den enkelte ejendom må ikke overstige 25. 7.7. Bebyggelse må kun opføres i indtil 1½etage og op til 8,5 m højde over terræn. Der må ikke uden særlig tilladelse indrettes kældergara ge. 7.8. Fritliggende parcelhuse skal placeres parallelt med eller vinkelret på vejskel eller naboskel, i en afstand af mindst 2,5 m. Afstanden fra naboskel til gavltrekant med vindue, skal være mindst 3,5 m. 7.9. Garager og carporte må ikke opføres nærmere skel mod adgangsgivende vej end 5 m. 7.l0.Gulvet i stueetagen må, med mindre særlig tilladelse gives, højst være hævet 25 cm over færdig terræn mod ad gangsgivende vej.

. 9. LOKALP LANEN Område B-l. Offentlige formål (grønne områder) 7.11.1 område B-l skal bebyggelsens placering og udformning godkendes af byrådet. Område B-2. Offentlige formål (skole og idrætsfacilite ter) 7.12.1 område B-2 må bebyggelsesprocenten ikke overstige 15 for området som helhed. Bebyggelsens placering og udformning skal godkendes af byrådet. Område C. Blandet bolig og erhverv 7.13.Bebyggelsen fastlægges som fritliggende bebyggelse, og bebyggelsen må ikke opføres nærmere vej og naboskel end Sm. 7.14.Bebyggelsesprocenten for den enkelte ejendom må ikke overstige 30. 7.15.Bebyggelsen må højst opføres i 2 etager og intet punkt af en bygnings ydervæg eller tagflade må være hævet mere end 8,5 m over terræn (ni veauplan). Enkelte dele af bebyggelse kan dog opføres i større højde hvis virksomhedens drift nødvendiggør dette. 7.16.Bebyggelsen skal placeres parallelt med eller vinkelret på vej eller naboskel. 7.17.1 erhvervsområdet må der ikke uden byrådets særlige tilladelse indrettes kælder.

. LOKALPLANEN 10. AFSNIT 8 BEBYGGELSENS YDRE FREMTRÆDEN Område A-l og B 2 8.1. Bygningers ydervægge skal principielt fremtræde som blank teglstensmur, eller som pudset eller vandskuret mur. Skrå tagflader skal tækkes med rødt tegl eller tegllig nende tagsten. Andre materialer kan anvendes med byrådets særlige godkendelse. 8.2. Område A 2 og C Bygningers ydervægge skal principielt fremtræde som blank eller vandskuret teglstensmur. I område C kan andre materialer dog anvendes med byrådets særlige godkendelse. Skrå tagflader skal tækkes med tegl eller tegllignende tagsten, eller fiberarmeret cementbølgepla der. Fællesbestemmelser for område A l, A 2, og B-2 og CO 8.3. Til bygningssider og flade tage på mindre udhuse, faca departier og lignende, må der dog anvendes andre ikke blanke reflekterende materialer. 8.4. Såfremt udvendige bygningssi der males skal der anvendes jordfarver, hvidt eller blandet med hvidt. Andre farver kan anvendes med byrådets særlige godkendelse. Til døre og vinduesrammer og lignende mindre bygningsdele kan alle farver anvendes.

. ILl. LOKALPLANEN 8.5. I Øvrigt skal bebyggelsens ydre fremtræden godkendes af byrådet i hvert enkelt tilfælde. 8.6. Skiltning og reklamering må kun finde sted med byrådets tilladelse i hvert enkelt tilfælde. 8.7. Der må ikke opsættes nogen form for synlige antenner på de enkelte huse eller grunde. AFSNIT 9 UBEBYGGEDE AREALER 9.1. Arealerne i områderne A l, der ikke anvendes til bebyggelse, så som parkeringsare aler, stiarealer, legeare aler, opholdsarealer m.v., skal vedrørende befæstelse, belysning, beplantning, opstilling af legeredskaber, ledningsanlæg m.v. anlægges efter en plan, der er godkendt af byrådet, og skal for ejer- og andelsboligbebyggelse sikres i en tinglyst deklaration. 9.2. Der skal udlægges fælles friareal inden for den en kelt~ storparcel svarende til 20 m 2pr. bolig, dog mindst 600 m efter by~-ådets nærmere godkendelse 0 9.3. Hegn ma i skel mod veje samt stier må kun etableres som levende hegn i en afstand af 0,3 m fra skel, eller som træplankeværk j~max 1,80 m højde i skel. 9.4. I skel mod områderne B-i og B 2 må der kun etableres levende hegn. 2 Hegn i naboskel etableres som fælles hegn efter aftale mellem de pågældende naboer.

LOKALPLANEN 9.5. De i område B i og B 2, viste beplantningssignatur, udlægges som offentlige, bælter. 9.6. I område B i skal der etableres forsinkelsesbassin med en placering og udformning i princippet som vist på vedhæftede kortbilag. 9.7. På en ejendoms ubebyggede arealer, herunder arealer, som er indrettet til parkering og lignende, må der ikke ske opbevaring af større både, uindregistrerede campingvogne og andre uindregis trerede køretøjer. Der kan med byrådets særlige godkendelse indrettes fælles opbe varingspladser til ovennævnte. 9.8. I område A-1.1 skal der etableres en forsinkelsesbassin med en placering og udformning som skal godkendes af byrådet. 9.9. Område A 1.1 skal indrettes således, at der fremkommer et grønt bælte fra område B i i nord til område B 2, (skole og idrætsanlæg) mod syd, efter byrådets nærmere godkendelse.

.. 13. LOKALPLANEN AFSNIT 10 FORUDSÆTNINGER FOR IBRUGTAGNING AF NY BEBYGGELSE l0.l.ny bebyggelse skal inden ibrugtagning være tilsluttet det offentlige kloak, vand-, el og fjernvarmenet. l0.2.før ny bebyggelse tages i brug, skal vej, sti- og parkeringsanlæg samt fælles opholdsaraler og beplantning være etableret i det omfang, byrådet finder det fornødent. AFSNIT 11 EJERFORENINGER 11.1.Der skal på byrådets forlangende oprettes en ejerfore ning for de enkelte storpar celler, hvis de yderligere udstykkes. Der er medlems pligt for grundejerne i de enkelte ejerforeninger. 11.2.Ejerforeningerne for de enkelte storparceller skal forestå drift og vedligeholdelse af fællesarealer og fælles anlæg samt private fællesveje og stier inden for hver storparcel. ll.3.ejerforeningerne kan udover de opgaver, som i medfør af lovgivningen henlægges til foreningerne varetage medlemmernes fælles interesser af enhver art i forbindelse med de ejendomme, der hører under foreningernes område. Ejerforeningerne er berettiget til ved opkrævning hos medlemmerne og/eller ved optagelse af lån at fremskaffe de Økonomiske midler, der er nødvendige for udførelse og administration af foreningernes opgaver samt at kræve fornøden sikkerhed herfor.

. :. 14. LOKALP LANEN l1.4.der skal hvis byrådet forlanger det oprettes en fælles ejerforening for større dele af lokalplanområdet. Den fælles grundejerforening skal varetage forhold af fælles interesse for ejerfor eningerne. ll.5.ejerforeningerne skal være uafhængige af politiske partier. AFSNIT 12 OPHÆVELSE AF BYPLANVEDTÆGT OG LOKALPLAN 12.l.Byplanvedtægt nr. 48 ophæves i sin helhed inden for lokalplanens område. Byplanved tægten er indført i dagbogen for retten i Esbjerg den 2. september 1977. 12.2.Lokalplan nr. 131 ophæves i sin helhed inden for lokalplanens område. Lokalplan nr. 131 er indført i dagbogen for retten i Esbjerg den 9. juni 1980, 8. januar 1982 og 15. april 1982. VEDTAGELSESPÅTEGNING Således vedtaget af Esbjerg byråd, den 9. maj 1988. A. K. Nielsen I Poul Pedersen juridisk chef I henhold til 27 i lov om kommu neplanlægning vedtages foranstå ende lokalplan endeligt. Esbjerg byråd, den 12. september 1988. A. K. Nielsen I Poul Pedersen juridisk chef

. LOKALPLANENS FORHOLD TIL ANDEN PLANLÆGNING 15. LOKALPLANENS FORHOLD TIL DEN KOMMUNALE PLANLÆGNING En lokalplan skal tilvejebringes, når det er nødvendigt for at sikre kommuneplanens virkeliggørelse, og den må ikke indeholde bestemmelser i strid med kommuneplanens ramme del. I en lokalplan kan bestemmelserne skærpes i forhold til ramme dele, men ikke lempes. I kommuneplanen 1984 92 som er vedtaget af Esbjerg byråd den 9. december 1985, ligger loka lanområdet i rammedelen inden for område BB 432, OB 432, OA 432/2 og CD 432/2, henholdsvis område til lav boligbebyggelse, offentlig formål, institutioner og anlæg som offentlige grønne områder med mulighed for nogen bebyggelse. Afgrænsningen mellem område OA 432/2 og område BB 432 justeres som vist på fig. 1. Efter justeringen overholder b kalplanen kommuneplanens bestemmelser. BB432 ~V4..- yec432. ~.4 O~Lr43312 BB 434 FIG. 1. UDSNIT AF KOMMTJNEPLANEN 1984 92, RAMMEDEL BB - Lav boligbebyggelse. OB - OA - CC - Offentlige grønne områder med mulighed for nogen bebyggelse. CD - Offentlige institutioner og anlæg. LA Mål 1:10.000 Offentlige grønne områder, parker m.v. Blandet bolig og erhverv. Jordbrug og naturområder.

1~6~ LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER LOKALPLANENS RETSVI RKNINGER Efter byrådets endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen må ejendomme, der er omfattet af planen, jfr. kommuneplanlovens 31 kun bebygges eller i Øvrigt anvendes i overensstemmelse med planens bestemmelser. Den eksisterende se af en ejendom hidtil. lovlige anvendelkan fortsætte som Lokalplanen medfører heller ikke i sig selv krav om etablering af de anlæg m.v., der er indeholdt i planen. Byrådet kan meddele dispensation til mindre væsentlige lempelser af lokalplanens bestemmelser under forudsætning af, at det ikke ændrer den særlige karakter af det område, der søges skabt (eller fastholdt) ved lokalplanen. Mere væsentlige afvigelser fra lokalpianen kan kun gennemføres ved tilvejebringelse af ny lokalplan. Private byggeservitutter og andre tilstandsservitutter, der er uforenelige med lokalplanen, fortrænges af planen. Andre private servitutter kan eksproprieres, når det vil være af væsentlig betydning for virkeliggørelsen af planen. Lokalplanens bestemmelser for område C træder først i kraft efter en kommuneplanændringer med fornødne bestemmelser.