1 Rettevejledning til Solow-modellen med sundhed

Relaterede dokumenter
Geometriske afskrivningsrater i NR

Kædning og sæsonkorrektion af det kvartalsvise nationalregnskab

Økonometri 1. Avancerede Paneldata Metoder I 24.november F18: Avancerede Paneldata Metoder I 1

Kvantitative metoder 2

TALTEORI Følger og den kinesiske restklassesætning.

En ny mellemfristet holdbarhedsindikator

Kvartalsvise kædede værdier: Aggregering og vækstbidrag

Slides til Makro 2, Forelæsning oktober 2006 Chapter 5, anden halvdel

Beregning af strukturel arbejdsstyrke

Økonometri 1 Efterår 2006 Ugeseddel 13

Ugeseddel 8. Gruppearbejde:

Kvantitative metoder 2

Eksamen på Økonomistudiet 2006-II. Tag-Med-Hjem-Eksamen. Makroøkonomi, 2. årsprøve, Økonomien på langt sigt. Efterårssemestret 2006

Hvor lang tid varer et stjerneskud?

Reformering af netværk 1

Vækstregnskab for nm-erhvervet

MAKRO 2 DEN GENERELLE SOLOWMODEL = SOLOW-MODELLEN. Tilbage til lukket økonomi. 2. årsprøve. Forelæsning 3. Kapitel 5

Kvantitative metoder 2 Forår 2007 Ugeseddel 9

Lineær regressionsanalyse8

Prøveeksamen Indtjening, konkurrencesituation og produktudvikling i danske virksomheder Kommenteret vejledende besvarelse

MAKRO 2 DEN FULDSTÆNDIGE SOLOW-MODEL. Y t = K α t (A t L t ) 1 α, (A t L t ) 1 α = α. r t = αk α 1. A t L t. w t =(1 α) Kt α L α. A t, 2.

1. Undersøg om den nye astma-medicin har en signifikant virkning.

DEPARTMENT OF MANAGEMENT

Mekanisk overfladebehandling af rustfrit stål

MAKRO 2 KAPITEL 7: GRÆNSER FOR VÆKST? SOLOW-MODELLEN MED NATURRESSOURCER. - uundværlig i frembringelsen af aggregeret output og. 2.

BEF-PCSTATIK. PC-Statik Bjælkeberegning efter EC2. Dokumentationsrapport ALECTIA A/S. Teknikerbyen Virum. Denmark. Tlf.

Støbning af plade. Køreplan Matematik 1 - FORÅR 2004

Forberedelse til den obligatoriske selvvalgte opgave

Kvalitet af indsendte måledata

Slides til Makro 2, Forelæsning oktober 2006 Chapter 6

Patienters oplevelser i Region Hovedstadens akutmodtagelser og akutklinikker

Kvantitative metoder 2 Forår 2007 Ugeseddel 10

Anvendt Statistik Lektion 10. Regression med både kvantitative og kvalitative forklarende variable Modelkontrol

Tabsberegninger i Elsam-sagen

Regressionsanalyse. Epidemiologi og Biostatistik. 1.Simpel lineær regression (Kapitel 11) systolisk blodtryk og alder

faktaark om nybygningens og 5. sporets kapacitet

DLU med CES-nytte. Resumé:

Økonometri 1 Efterår 2006 Ugeseddel 9

EKSAMEN I MATEMATIK-STATISTIK, 27. JANUAR 2006, KL 9-13

Økonometri 1. For mange variable i modellen. For få variable. Dagens program. Den multiple regressionsmodel 21. september 2004

Landbrugets efterspørgsel efter Kunstgødning. Angelo Andersen

Samtaleark. Del 1: Elevens sprog. Spørgsmål til eleven. Noter og observationer under samtalen. Angiv elevens stærkeste sprog:

Binomialfordelingen: april 09 GJ

Baggrundsnotat omhandlende metode til Elforbrugspanelerne

Hjemmeopgave 1 Makroøkonomi, 1. årsprøve, foråret 2005 Vejledende besvarelse

TIL FORÆLDRE TIL BØRN I DAGTILBUD (DAGINSTITUTION, DAGPLEJE OG SÆRLIGE DAGTILBUD)

Note til Generel Ligevægt

Fysik 3. Indhold. 1. Sandsynlighedsteori

Indtjening, konkurrencesituation og produktudvikling i danske virksomheder

Slides til Makro 2, Forelæsning oktober 2005 Chapter 6

Undervisningsnoter til Makro A, E15

Opsamling. Simpel/Multipel Lineær Regression Logistisk Regression Ikke-parametriske Metoder Chi-i-anden Test

Forbruger- og nettoprisindekset. Dokumentation

Statistik Lektion 15 Mere Lineær Regression. Modelkontrol Prædiktion Multipel Lineære Regression

Undersøgelse af pris- og indkomstelasticiteter i forbrugssystemet - estimeret med AIDS

Morten Frydenberg Biostatistik version dato:

NOTAT: Benchmarking: Roskilde Kommunes serviceudgifter i regnskab 2013

6. SEMESTER Epidemiologi og Biostatistik Opgaver til 3. uge, fredag

NOTAT:Benchmarking: Roskilde Kommunes serviceudgifter i regnskab 2014

Statistisk mekanik 13 Side 1 af 9 Faseomdannelse. Faseligevægt

Anvendt Statistik Lektion 10. Regression med både kvantitative og kvalitative forklarende variable Modelsøgning Modelkontrol

Slides til Makro 2, Forelæsning 5 5. oktober 2006 Chapter 5

Fagblok 4b: Regnskab og finansiering 2. del Hjemmeopgave kl til kl

2. Sandsynlighedsregning

1 Indeksberegninger. 1.1 Indeksberegningers formål og brug. 1.2 Typer af indeks

Økonometri 1. Heteroskedasticitet 27. oktober Økonometri 1: F12 1

Kvantitative metoder 2

Kvantitative metoder 2

Støbning af plade. Køreplan Matematik 1 - FORÅR 2005

Økonometri 1. Test for heteroskedasticitet. Test for heteroskedasticitet. Dagens program. Heteroskedasticitet 26. oktober 2005

TIL FORÆLDRE TIL BØRN I DAGTILBUD (DAGINSTITUTION, DAGPLEJE OG SÆRLIGE DAGTILBUD)

FOLKEMØDE-ARRANGØR SÅDAN!

Estimation af CES - forbrugssystemet med og uden dynamik: -fcf/fcfv sammenhold med fcv/fcfv -fct/fcts sammenhold med fcs/fcts

Analyse af bivariate data: korrelation og regression. korrelation. Korrelation og regression: Co-varians:

Økonometri 1. Funktionel form. Funktionel form (fortsat) Dagens program. Den simple regressionsmodel 14. september 2005

Prøveeksamen Indtjening, konkurrencesituation og produktudvikling i danske virksomheder Kommenteret vejledende besvarelse

Rettevejledning til Økonomisk Kandidateksamen 2005II, Økonometri 1

Økonometri 1. Avancerede Paneldata Metoder II Introduktion til Instrumentvariabler 27. november 2006

Prøveeksamen Indtjening, konkurrencesituation og produktudvikling i danske virksomheder Kommenteret vejledende besvarelse

Projektvurdering over tid

Elektromagnetisk induktion

MAKROøkonomi. Kapitel 10 - Stabiliseringspolitik på kort sigt. Vejledende besvarelse. Opgave 1

Real valutakursen, ε, svinger med den nominelle valutakurs P P. Endvidere antages prisniveauet i ud- og indland at være identisk, hvorved

Inertimoment for arealer

Videregående Algoritmik. David Pisinger, DIKU. Reeksamen, April 2005

Slides til Makro 2, Forelæsning oktober 2005 Chapter 7

Fastlæggelse af strukturel arbejdsstyrke

Den stokastiske variabel X angiver levetiden i timer for en elektrisk komponent. Tæthedsfunktionen for den stokastiske variabel er givet ved

Statistik II Lektion 4 Generelle Lineære Modeller. Simpel Lineær Regression Multipel Lineær Regression Flersidet Variansanalyse (ANOVA)

Økonometri 1. Interne evalueringer. Interne evalueringer. Dagens program. Heteroskedaticitet (Specifikation og dataproblemer) 2.

Kvantitative metoder 2

Viden giver vækst. Højtuddannede til midt- og vestjyske virksomheder. Har du overvejet at ansætte en højtuddannet? - Det er en god forretning!

Elektromagnetisk induktion

Kundens omkostninger i danske pensionsordninger - Opbygning og sammenligning af ÅOP-nøgletal

Statistisk analyse. Vurdering af usikkerhed i forbindelse med statistiske opgørelser forudsætter:

Sammenhæng mellem prisindeks for månedstal, kvartalstal og årstal i ejendomssalgsstatistikken

Notat om porteføljemodeller

Husholdningsbudgetberegner

Baggrundsnotat omhandlende metode til Elforbrugspanelerne

Arkimedes lov - Opdrift. Navne: Rami Kaddoura Safa Sarac

Transkript:

Reevejlednng l Solow-modellen med undhed Der var nogle rykfejl opgaveeken, om blev ree på undervnnghjemmeden. Trykfejlene lgnngerne () og (4) har næppe vold problemer, hvormod fejlene øvere lgnng på. 4 am lgnng (5) kan have være mere problemake, åfrem de uderende kke har checke hjemmeden. Bevarelen af de relevane pørgmål bør derfor bedømme overbærende, åfrem de fremgår, a de uderende kke har være opmærkom på rykfejlene. Som udgangpunk for bevarelen kan modellen opkrve gen: Y (A L ), 0 <<, 0 <<, + <. () Y, 0 < < (2) + Y δ, 0 < < (3) L + (+n) L (4) A + (+g) A (5) Spørgmål. Fakoraflønnngerne er gve ved: w ( ) L r j A A ( ) k z (A L ) k z (A L ) z (Den de omkrvnng l lde-varable behøver kke a ndgå en bevarele, men er medage, ford den bruge Spørgmål 3 l a ve a økonomen følger balancere væk eady ae). Inuon: fakoraflønnnger er lg margnalproduk fa. fuldkommen konkurrence. For hver udryk e de, a en øgnng af komplemenære npufakorer eller en k

Reevejlednng Ekamen januar 2007 2 øgnng af TFP (A ) vl øge produkveen mh. den pågældende npufakor og hermed aflønnngen. Lønandele følger af a dvdere amle fakorndkom med Y : w L Y ( ) L A ( ) (A L ) r Y (A L ) (A L ) j (A L ) (A L ) Spørgmål 2. Af () følger ỹ k z af (2) følger z ỹ. Den de nda den føre gver: ỹ k ( ỹ ) ỹ k For a udlede ranonlgnngen omkrve kapalakkumulaonlgnngen: + Y +( δ) k + ³ ỹ +( δ) ( + n)(+g) k k +( δ) ( + n)(+g) k (6) Bev for konvergen: Bemærk a k + k ( + n)(+g) k For a konruere de ædvanlge dagram kræve:. urven kærer (0,0). Dee e ved a ndæe k 0(6) +( δ) > 0 2. ældnng ørre end nul (e ovenående udryk for hældnngen) Der er flere måder a ve, a ovenående dfferenlgnng medfører konvergen mod abl eady ae. F.ek. kan enen 3. eller 4. udkfe med e krav om a der er en enydg kærng med 45-graderlnen. Alernav kan både 3. og 4. udkfe med krave om enydgkærngamekravomahældnngen evaluere eady ae er mndre end.

Reevejlednng Ekamen januar 2007 3 3. ældnngen konvergerer mod en konan mndre end en når k : lm k + k k ( δ) < 2 ( + n)(+g) Bengelen ( δ) < er den amme, om den der kræve for a ranonlgnngen for Solow-modellen uden undhedydeler (kapel 5 penumbogen) er (+n)(+g) abl. Punk 3. kan ev. udkfe med krave om eken af e menngfuld k k k + eller med bengelen om a hældnngen evaluere eady ae er under en. 4. ældnngen er ørre end en når k går mod 0. De e a lm k + k k 0 hv < 0 <. Dee gver de ædvanlge ranondagram (e f.ek. Fgure 5.2 penumbogen) og konvergen kan ve grafk. Seady ae: Indæele af k k + ranonlgnngen gver: k k ( + n)(+g) +( δ) k + ( + n)(+g) ( δ) k + k k k + De e a for a k > 0 må > 0 være opfyld, hvlke er de amme om ( δ) < der kræve bengele 3. ovenfor. Bekrvelen af konvergenproceen med ord: Anag f.ek. a økonomen arer ˆk 0 < k (+n)(+g).ervlmargnalproduke 2 Bemærk a de føre led pareneen udrykke for hældnngen gr mod nul de ekponenen er negav: < 0 <, hvlke ald gælder.

Reevejlednng Ekamen januar 2007 4 mh. kapal være lav og derfor vl opparngeffeken overge effeken fra kapaldlluon og -nedldnng, ålede a k er vokende. Eferhånden om k ger vl den margnale effek af en ekra enhed kapal blve mndre, og vækraen k vl gå mod nul. For a fnde eady ae nveaue for ỹ ndæe ỹ k : ³ k ỹ ỹ (+ ) Ide ỹ k,erỹ en monoon, pov funkon af k, hvorfor konvergen af k medfører konvergen af ỹ. ³ Spørgmål 3. Bemærk a z ỹ. Seady ae-udryk for fakoraflønnnger beregne: n+g+δ+ng w A ( ) ³ k ( z ) A ( ) r ³ k w A ( ) w A ( ) ( z ) Ã r j ( )( )+ Ã ( )+( ) ( )!!

Reevejlednng Ekamen januar 2007 5 j ( )( )+ ( )+( ), de udryk for k og z er nda hvor de er nødvendg. /Y eady ae fnde:! Ã k k ³ k Y ỹ ³ k. Ved ndæele af udrykke for k få: Y Forbrug per effekv arbejder er gve ved c ( )ỹ ( ) Derved blver eady ae vækbanen for forbrug per arbejder: c A ( ) For a opfylde balancere væk kal (jævnfør penumbogen de 54). BNP per arbejder, forbrug per arbejder, reallønnen og kapalneneen voke med amme vækrae. De e af ovenående udryk for c og w a de voker med amme vækrae om A, g. Day A ỹ og k A k,hvorafỹ og k er konane, må y og k ogå voke med g. 2. Arbejdyrken L voke med n, hvlke følger dreke af (4). 3. BNP, forbrug og kapalbeholdnngen voke med g + n. For en gven varabel, X gælder de: X x L.Brugaflog-dff rcke dkre d gver g X g x + g L g + n eady ae. Ved udkfnng af X med hhv. Y, C og få de a hver af de voker med g + n eady ae. 4. Realrenen være konan. Dee følger af udrykke for r udled ovenfor.

Reevejlednng Ekamen januar 2007 6 Spørgmål 4. Makmerng af forbrug per effekv arbejder: c ( ) ln c 0 (7) + ( ) ( ) ( ) ( ) ln c ( ) ( ) 0 (8) + ( ) ( ) ( ) ( ) Dvder (7) med (8): Indæ (9) og oler: Indæele (9) gver ( ) ( ) ( ) ( ) Inuonen bag de o effeker på forbruge af en gnng :Denføreeffek går gennem y. er vl e højere nveau af undhedudgfer øge produkveen hvorved y og dermed c ger.denandeneffek er, a når opparngen ger er der mndre l forbrug. (9) Spørgmål 5. Seady ae-vækbanen for BNP per arbejder er: y A

Reevejlednng Ekamen januar 2007 7 ag ln: ln y lna + (ln ln ()) + ln En gnng eller vl påvrke eady ae BNP per arbejder pov. Inuon: Mere opparng fyk kapal øger kapalneneen eady ae hvorved den margnale produkve af hver arbejder og hermed oupu per arbejder ger. øjere gver flere undhedudgfer og herved øge effekve og oupu per arbejder. Mere n vl få eady ae kapalneneen l a falde gennem øge kapaldlluon, alå flere arbejdere l amme mængde kapal. Lavere kapalnene beyder lavere margnalprodukve af hver arbejder, og dermed lavere oupu per arbejder. Spørgmål 6. V anager a alle nkluderede lande der er medage regreonen:. Er eady ae 2000, 2. ar amme A og 3. ar amme g +δ +ng om æe l 0,075. De anageler gver anlednng l følgende emaonlgnng: ln y 00 β 0 + β ln ln n +0, 075 + β 2 ln de OLS gver 3 β og β 2 ln y 00 0, 03 +, 25 (0,5) ln ln n +0, 075 +0, 78 ln, adj R 2 0, 6 (0,23) 3 Angående valg af lande der er med regreonen: Fre af landene fra abellen l denne opgave har kke daa for BNP per arbejder 2000, hvlke fremgår af noerne ud for de pågældende lande landekoder. I ede for 2000-daa er daa for e af de foregående år nda. I penumbogen beyder dee a de lande fraorere daa der ndgår l fremllng af regreoner af eady ae lgnngen (men kke daa l fremllng af konvergenlgnngen). Da der kke er lag væg på denne dealje penum forvene de kke a de uderende fraorerer de lande. v de gør få mdlerd flg. regreon: ln y00 0, 20 +, 22 ln ln n +0, 075 +0, 84 ln (0,6) (0,24) De e a emaerne kke ændrer g ynderlg, og alle kvalave konkluoner bbeholde da ogå.

Reevejlednng Ekamen januar 2007 8 Ifølge eoren kulle β β 2 0, 25, og de e a både β og β 2 lgger udenfor konfdennervaller. Udfra de emerede koeffcener kan og fnde: β β 2 β β 2 β 2 β β 2 β 2 +β + β 2 β +β + β 2 Indæele af ˆβ, 25 og ˆβ 2 0, 78 gver 0, 4 og 0, 26. Dv. der er amme problem om ved amme emaonerne den generelle Solowmodel kapel 5: er al for høj. De er vær a vurdere om modellen klarer g bedre, da den eorek mplcerede værd for har ændre g. Godnok er adj. R 2 6% mod 55% emaonen kapel 5, men de er vær a konkludere noge på baggrund af å må forkelle R 2. I Solowmodellen med humankapal kapel 6 når eorek forudage værder og emerede værder væenlg æere på hnanden end den denne opgave beragede model. Adj. R 2 nårogåoppåca. 0,80, hvlke er mege høj. Den opmærkomme uderende bemærker a probleme med for høj emere er de amme om den generelle Solowmodel og mulgv kan løe ved nkluderng af humankapal (ålede a modellen både nkluderer humankapal og undhedydeler). Probleme yne a være a opparngkvoer humankapal og fyk kapal er æ korrelerede, ålede a ved udeladele af humankapal vl emae for β være opad baed. Da de uderende har begræne erfarng med OLS, vl de kun være de ekra opmærkomme, om kommer med en ådan kommenar. Spørgmål 7. Lnearerng ager udgangpunk (3) fra penumbogen (de uderende kal elvfølgelg elv forklare hvordan man kommer frem l denne lgnng): ln k + ln k G 0 (k ) ³ln k ln k (0)

Reevejlednng Ekamen januar 2007 9 ³ k de G ln k + er defnere om højreden af (6). De e a den ỹ k ln ỹ + ln ỹ og venreden af (0) få er ln ỹ ³ln k ln k. v dee ndæe på højre ln ỹ + ln ỹ G 0 (k )(lnỹ ln ỹ ) () En lneær føreordendfferenlgnng ln ỹ om er abl og konvergerer mod ln ỹ den 0 <G 0 (k ) <. Trækln ỹ fraoglægln ỹ l () for a få: ln ỹ + ln ỹ ³ G 0 (k ) (ln ỹ ln ỹ ) (2) onvergenhagheden kan nu udrykke ved λ ³ G 0 (k ³ k ) ( + n)(+g) +( δ) λ ( + n)(+g) λ λ ( + n)(+g) λ ( + n)(+g) ( + n)(+g) λ ( + n)(+g) λ om approkmere med + +( δ) +( δ) ()+( δ) +n + g + ng n + g + ng + δ ( + n)(+g) λ () ( δ) () () (n + g + δ)

Reevejlednng Ekamen januar 2007 0 Svarende l (36) penumbogen kapel 5: ln ỹ + λ ln ỹ +( λ)lnỹ Lø for T,frarækln ỹ 0 og del med T gver penumbogen (38) ln y T ln y 0 T ln A T ln A 0 T + ( λ)t T (ln A 0 +lnỹ ln y 0 ) Indæ ln ỹ : ln y T ln y 0 T ln A T ln A 0 + T ln A 0 + ( λ)t T (ln ln ()) + ln ln y 0 Inuon bag ammenhængen med de rukurelle varable: E fald de nale ndkomnveau, y 0, vl al ande lge øge væken. Jo længere væk økonomen er fra eady ae, deo ørre vl neoeffeken af kapalopparng være og deo hurgere vl BNP per arbejder voke. En gnng eller eller e fald n vlfåvækenlage.inuonen er a de øger produkveen eady ae jævnfør pm 5, hvorved afanden l eady ae blver øge og væken dermed øge. (Alernav kan nuonen forklare ved den dreke effek en ændrng af de forkellge varable har på væken. F.ek. a en gnng beyder mere opparng, hvlke øger effeken af øge kapal og hermed væken) Spørgmål 8. OLS-emaon gver: g y 60 00 0, 04 0, 0046 0,007 ln y 60 +0, 095 0,0025 ln ln n +0, 075 0, 0057 ln 0,004 De e a koeffcenen foran ln kke er gnfkan, men de o andre emaer er. Som de anyde opgaven er probleme, a daa for er beregne om en gennemn af undhedudgfer fra årene 998-2002. Gve a mange lande har ændre dere undhedudgfer om procen af BNP gennem peroden 960-2000, vl de have or beydnng, om man bruger gennemne fra 960-2000 (om de er lfælde med daa for, og

Reevejlednng Ekamen januar 2007 n) eller gennemn fra 998-2002. I lfælde med eady aelgnngen er gennemn fra 998-2002 fakk de bede mål, da v forøger a forklare BNP 2000. Når de er konvergenlgnngen der kal emere, vl v forklare den gennemnlge væk fra 960-2000, hvorfor måden er defnere på dee daaæ er uhengmæg. Dee er en plaubel forklarng på, a der kke fnde nogen korrelaon denne regreon. Bemærk a dee pørgmål mulgv vl være vær for en del af de uderende, der kke har å mege rune med regreonanalye mv., men bemærk amdg, a der er gve e relav krafg hn opgaveeken. Spørgmål 9. En fornufg kalbrerng vl være /6og /3. Udregnngerne l modellen med humankapal er gve appendk. De kal underrege a de på ngen måde kan forvene af de uderende a de gver g ka med en gennemregnng af modellen. Seady ae-lgnngen blver: ln y lna + (ln ln ()) + (ln ln ()) + ln ln y 00 β 0 + β ln ln n +0, 075 + β 2 ln ln n +0, 075 + β 3 ln OLS emaon gver 4 ln y 00 0, 6+0, 46 (0,4) ln ln n +0, 075 +0, 90 (0,) ln ln n +0, 075 +0, 53 ln, adj. R 2 0, 82 (0,7) Indæele af /6 og /3 gver β β 3 0, 5 og β 2.Alleerndenfor konfdennervalle! De emerede koeffcener kan ogå benye l a beregne emaer 4 Emaonen hvor landene der kke har daa for BNP 2000 ekludere (e noe ) gver: ln y 00 0, 38 + 0, 4 (0,4) ln ln n +0, 075 +0, 93 (0,0) ln ln n +0, 075 +0, 6 ln (0,7)

Reevejlednng Ekamen januar 2007 2 af, og - e lunngen af appendk: 0, 6, 0, 3 og 0, 8. Emaerne lgger mege æ på eorek apror forvennng. Sammenlgne med pørgmål 6, e de a probleme med for høj korrelaon mellem og y forhold l den eoreke forudgele er lø ved ndførlen af human kapal. Der er ogå ke en klar forbedrng forhold l Solowmodellen med humankapal jævnfør kapel 6, hvor den emerede koeffcen foran (ln ln (n +0, 075)) er gnfkan forkellg fra n eoreke modpar. De vl formenlg kke være nem for de uderende a æe en krk fnger på de emaoner, men e bud på en fornufg kommenar er: De kan måke vrke urealk a værderne af elaceerne produkonfunkonen for kapalydeler og undhedydeler er lge ore. Umddelbar er de måke mere realk a kapal er mere produkv end undhedydeler dv. a >. E blk på abellen denne opgave ver ogå a opparngkvoer kapal er lang ørre end "opparngkvoer" undhed, hvlke underbygger påanden om a kapal er mere effekv (dee gælder elvfølgelg kun økonomer hvor og er mere eller mndre markedbeem, hvlke en højere opparngkvoe bør hænge ammen med en højere elace, jf. Golden Rule). Under alle omændgheder vlle modellen reulaer klar være ærkere, hv kalbrerngen af, og var mere emprk fundere, om f.ek. er lfælde med kalbrerngen Solowmodellen uden undhedydeler. 2 Appendk: Gennemregnng af modellen med human kapal og undhedydeler Y (A L ) ỹ h k z L + (+n) L + Y δ

Reevejlednng Ekamen januar 2007 3 + Y δy Y ỹ h k ( ỹ ) z ỹ ỹ h k De o dynamke lgnnger oplle: k + ³ỹ +( δ) ( + n)(+g) k h k +( δ) ( + n)(+g) k k + k h k (δ + n + g + ng) ( + n)(+g) k h + ³ ỹ +( δ) ( + n)(+g) h h k +( δ) ( + n)(+g) h h + h h k () ( + n)(+g) h Seady ae når k + 0og h + 0: 0 h k (δ + n + g + ng) k h (δ + n + g + ng) (δ + n + g + ng) k 0 h k k h δ + n + g + ng () h k () h k h k k Da >+ + må < og <, dv. der er konvergen.

Reevejlednng Ekamen januar 2007 4 Sæ de o lgnnger lg hnanden δ + n + g + ng k k ( )( ) δ + n + g + ng k ( )( ) ( ) 2 ( ) δ + n + g + ng k ( )2 ( ) ( ) k ( )2 ( ) ( ) ( ) k ( ) k ( )2 ( ) ( )2 ( ) ( ) ( ) h ( ) ( ) + + ( ) ( + ) k ( )( ) k ( ) ( )2 ( ) ( )2 ( ) ( ) ( ) k à h à à h () h Ã! () ( ) () à ( ) ( )! ( ) () ()! + ( )( )! ( )! ( )( ) ( )( ) ( )( )+ ( )( ) (3) ( )( )

Reevejlednng Ekamen januar 2007 5! Ã h ( )( )+ ( )( ) () ( )( ) ( )+ ( )( ) Ã! h () (4) Indæ (4) og (3) ỹ h ỹ Ã () ỹ ( )+ ( )( ) ỹ ( ) ỹ k :! ( )( ) Ã ( )+ ( )( ) ( ) ( ) Endelg eady ae-lgnng: ( ) Ã ()! ( )( )! + ( )( ) () + ( )+(+) ( )( ) + ln y lna + (ln ln ()) + (ln ln ()) + ln β β 2 β 3 β β 2 β β 2 β β 3 β 3 β

Reevejlednng Ekamen januar 2007 6 β 2 β 3 β 2 β 3 ( ) β β 2 β 3 β β β β β β 2 β 3 +β + β 2 + β 3 β