KVALITETSRAPPORT Risskov Skole
INDHOLD KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 3 SKOLEBESKRIVELSE 4 OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT OG -SAMTALE 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET 7 FORÆLDRENES TILFREDSHED GENERELT 8 LÆRING OG UDVIKLING 9 KARAKTERER VED FOLKESKOLENS AFGANGSPRØVER 10 RESULTATER AF KOMMUNALE TEST 12 PASSENDE FAGLIGE UDFORDRINGER 16 OVERGANG TIL UNGDOMSUDDANNELSE OG 95 % MÅLSÆTNINGEN 17 TRIVSEL OG SUNDHED 19 ELEVERNES TRIVSEL 20 ELEVERNES FRAVÆR OG BEKYMRENDE FRAVÆR 22 ELEVERNES FYSISKE SUNDHED OG VANER 24 RUMMELIGHED 27 FÆLLESSKABER OG SOCIALE RELATIONER I SKOLEN 28 LIGE MULIGHEDER OG MEDBESTEMMELSE 29 MOBNING 30 SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE 32 2 KVALITETSRAPPORT
KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR Denne rapport er 4. generation af Børn og Unges kvalitetsrapportering for folkeskolerne i Aarhus Kommune. Aarhus Byråd vedtog i 2007, at kvalitetsrapporterne skal udgøre et systematisk og sammenhængende redskab til kvalitetsudvikling og kvalitetssikring på hele 0-18års området. Rapporterne skal bidrage til at sikre det bedst mulige grundlag for at kvalificere den faglige indsats og den politiske beslutningsproces. Kvalitetsrapporten er først og fremmest et lokalt redskab til udvikling og dialog. Rapporten følges op af en kvalitetssamtale på skolen med deltagelse af skolens parter, hvor rapportens oplysninger drøftes. Ved samtalen indkredses et eller flere særlige udviklingspunkter, hvor der iværksættes en ekstra indsats for at løfte kvaliteten. Udviklingspunkterne udfoldes i den lokale udviklingsplan. Samtidig er kvalitetsrapporten et centralt element i det tilsyn, der føres med enhederne i Børn og Unge, og de samlede resultater drøftes slutteligt i Byrådet. Kvalitetsrapporten er blevet til i et samarbejde mellem skolen og Børn og Unge-forvaltningen. Oplysningerne i rapporten kommer dels fra forvaltningens eksisterende databaser, dels fra skolens supplerende indberetning. Kvaliteten belyses fra flere perspektiver. Der er informationer fra børnene og de unge, fra forældrene samt fra ledere og medarbejdere. Alle er vigtige informanter, idet alle parter har et medansvar for og en interesse i, at skolen har en høj kvalitet. Udover denne lokalrapport består kvalitetsrapporten for skolen også af en baggrundsrapport. Desuden findes et teknisk bilag. Lokalrapporten belyser effekterne og resultaterne af det arbejde, der leveres i skolen. Fakta om Risskov Skole 812 Elever 85,2% Af distriktets elever 22 Elever i specialklasser 0 Elever i modtagelsesklasser 5,0% Af skolens elever har dansk som andetsprog Risskov Skole Vestre Strandalle 97 8240 Risskov Tlf.: 87139090 Skoleleder: Christina Hostrup E-mail: hostrup@aarhus.dk Baggrundsrapporten fokuserer på bagvedliggende oplysninger om skolens ydelser, organisation og ressourcer. Det tekniske bilag indeholder oplysninger om opgørelsesmetoder osv. 3 KVALITETSRAPPORT
SKOLEBESKRIVELSE Sådan er vi: Risskov Skole vil gerne være en skole der finder svar på spørgsmål, der endnu ikke er stillet. På skolen arbejder vi i øjeblikket med en visionsproces, som blandt andet medfører en strukturændring fra og med skoleåret 2012/13. Arbejdet med Risskov Skoles vision er en fortløbende proces, hvor vi hele tiden søger at geare skole til fremtiden ved at skabe elastiske og eksperimenterende læringsmiljøer, der har til formål at gøre vores børn robuste og livsdulige til fremtiden. Vi har i indeværende skoleår afholdt en Store Tænketanksdag, hvor alle forældre og børn var inviterede til at bruge en lørdag på skolen til idéudvikling og dialog om fremtidens skole. Dagen har blandt andet været afsæt for arbejdet med prototyper på de forskellige årgange, herunder er der blandt andet et stærkt fokus på helhedstænkning om børnenes skoledag, dels gennem det tværfaglige samarbejde, mentalisering og fysisk bevægelse, samt udvidelse af de fysiske og psykiske læringsrum. Der er desuden en prototype igang med at afprøve Jan Tønnesvangs begrebslogik omkring kvalificeret selvbestemmelse, som fælles pædagogisk platform. Risskov Skole er en gammel skole, der blev bygget i 1926. er blevet delsvis renoveret flere årenes løb, sidst i 2005. hvor der blev bygget nyt pædagogisk læringscenter, et areal til storrumsundervisning, teater, forældremøder osv. samt et fælles areal, som fortrinsvis bruges af indskolingsklasser og grupper. Desuden blev hele bygningsværket samtidig renoveret og samtlige vinduer og mange døre udskiftet - så hovedbygningen står som en gammel herregårdsbygning. idet gavlmotiverne fra herregården Ulstrup har været model og er blevet benyttet ved tegningernes udarbejdelse. har to afdelinger. en undervisningsafdeling med med ca. 800 børn fordelt på 36 klasser heraf 3 specialklasser og en skolefritidsafdeling fra 0. - 4. klasse med ca 400 børn. SFO grupperne er de samme som klasserne. har en engageret, højt kvalificeret og stabil medarbejder stab, der væget faglighed og professionalisme højt. s udnyttelse af de økonomiske resourcer har været præget af høj effektivitet og målrettethed. Det er en stadig udfordring at sikre en høj kvalitet med udgangspunkt i de resourcer, der tildeles. er med i et to årigt Comeniusprojekt omhandlende hvordan samarbejdet mellem lærere og pædagoger kan styrke børnenes samlede skoleliv. Der er desuden miniprojekter igang på skolen ang. kreativitet, mindfulness og fælles pædagogisk platform alle er knyttet an til forskning i forhold til at undersøge, hvordan vi bedst fremmer trivsel og læring hos børn. Der er et stort pres på skolens samlede lokalemasse blandt andet begrundet i høje klassekvotienter. Der er stort behov for indvendig modernisering og renovering, så skolen kan leve op til nutidig og fremtidig pædagogisk praksis. 4 KVALITETSRAPPORT
OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT OG -SAMTALE UDVIKLING Ved vores sidste kvalitetssamtale aftalte vi følgende udviklingspunkter: Udviklingspunkter: 1. Lærings- og arbejdsmiljøet (fortsat). 2. Kommunikation. 3. Mangfoldighed. 4. Sammenhæng mellem undervisningen og SFO. OPFØLGNING Som opfølgning på vores aftaler har vi..: Vi har arbejdet målrettet med styrkelse af det tværfaglige samarbejde på skolen. Desuden arbejdes måltrettet med styrkelse af samarbejdet i lokaldistriktet med henblik at skabe sammenhæng i børnenes liv. I forskellige sammenhænge arbejdes der strutureret med feedback, refleksion og kommunikation i forhold til det pædagogiske personale. Ledelsen har en gang om måneden åben dør for dialogrum. I SFO er der arbejdet med at nedbringe sygefraværet gennem afholdes af temadage og systematisk arbejde med syge - fraværssamtaler. Der er arbejdet med at styrke MED udvalget ved dels at holde møder en gang om måneden, dels at arbejde med mødeudvikling på møder gennem projekt bedre møder. Der afholdes en fælles personalefest en gang om året. RESULTAT Resultatet af vores opfølgende arbejde med udviklingspunkterne har i særlig grad vist sig ved...: Vi har haft en arbejdesgruppe igang, som har udarbejdet en beskrivelse af mål og planer for det tværfaglige samarbejde på skolen. Dette har blandt andet resulteret i fælles forældresamtaler og fælles forældremøder. Desuden er samarbejdet mellem klasselærer og klassepædagog blevet markant styrket. I ledelsen afholdes pædagogisk ledelsesmøder mindst en gang om måneden. Dette med henblik på at sikre en heldhedstænkning og fælles implementeringsstartegi og optimal udnyttelse af ledeleskraften. I SFO kan vi konstatere et markant fald i sygefravær, så vi nu ligger under Børn og Unges gennemsnit. MED udvalgsmøderne har fået et kvalitativt løft og udvalget har fået større beslutningskompetence. 5 KVALITETSRAPPORT
FORÆLDRESAMARBEJDE Om forældresamarbejdet har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål: Forældre og institutioner indgår i et gensidigt forpligtende og vedkommende samarbejde, hvor hver part tager ansvar for børn og unges trivsel, læring og udvikling. Forældreansvaret og forældresamarbejdet er fundamentalt for at sikre børn og unges trivsel, læring og udvikling. I Børn og Unge har vi helt grundlæggende tillid til forældrene som de vigtigste personer i børn og unges opvækst. Forældre er forskellige, og derfor skal forældresamarbejdet have forskellige former. Når vi i skolen arbejder på at sikre et godt forældresamarbejde, gør vi det med særligt fokus på... Vi har fokus på dialogen som udgangspunkt. Derfor er kommunikation mellem skole og hjem et indsatsområde. Ledelsen har i indeværende skoleår i tilknytning til Store Tænketanksdag, deltaget på alle årganges forældremøder. Desuden fokuseres kommunikationen via forældremøder og forældresamtaler - i indskolingen sidder lærere og pædagoger sammen for at sikre en helhedstænkning. Vi har i indeværende skoleår desuden fokus på at skabe sammenhænge i skolelivet og har haft to arrangementer - Forældresamarbejdsaften for alle forældre på 0. årgang og mellemtrinsarrangement for alle forældre på 4. årgang - disse to tiltag i samarbejde med B&U. Store Tænketanksdag for alle børn og forældre samt pædagogisk personale på skolen lørdag d. 8. oktober. Som resultat ser vi, at... Der er kommet endnu mere fokus på barnets og hele klassens trivsel, samt mere fokus på forældreansvar. 6 KVALITETSRAPPORT
FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET Delmål: Forældrene oplever et velfungerende og tillidsfuldt samarbejde. Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af forældrene, der oplever et velfungerende samarbejde, skal være over 80 %. Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med... 2007...samarbejdet mellem skole og hjem alt i alt 77,0% 77,7% 84,5% 79,5% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med... 2007...den daglige kontakt til personalet i skolen 66,3% 68,5% 74,0% 65,9% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 7 KVALITETSRAPPORT
Kvalitetsrapport for skoler Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med inddragelsen i... 2007...spørgsmål vedr. barnets læring - - 64,0% 60,8%...spørgsmål vedr. barnets trivsel - - 74,1% 68,3%...spørgsmål om pladsen til forskellighed - - 55,3% 49,4%...beslutninger vedr. skolen 51,0% 58,1% 70,1% 53,3% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser FORÆLDRENES TILFREDSHED GENERELT Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med... 2007...skolen samlet set 88,0% 91,1% 93,0% 79,5%...SFO samlet set 85,0% 94,3% 94,9% 81,5% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 8 KVALITETSRAPPORT
LÆRING OG UDVIKLING Om læring og udvikling har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål: Børn og unge har faglige, personlige, sociale og kulturelle kompetencer, der gør dem i stand til at gennemgå et uddannelses-/ dannelsesforløb. I Aarhus Kommune har vi høje ambitioner på alle børn og unges vegne. For at tilgodese dette, er vi meget opmærksomme på, at børn og unge skal behandles forskelligt og ud fra deres individuelle behov og forudsætninger. Derfor har vi i Børn og Unge fokus på at møde og understøtte børnene med en differentieret indsats, under hensyntagen til de talenter og potentialer, det enkelte barn måtte have. Læring og udvikling sker gennem en mangfoldighed af processer, og kan tilrettelægges på mange forskellige måder. Når vi i skolen arbejder med børnenes læring og udvikling, gør vi det med særligt fokus på... Generelt tager vi udgangspunkt i de personlige, sociale, kulturelle og faglige kompetencer med henblik på at kunne skabe differentiering og fokusering for det enkelte barn og fællesskabet. På skolen er vi i øjeblikket i gang med at implementere Jan Tønnesvang sløjfemodel som udgangspunkt for at skabe en fælles pædagogisk platform og dermed et fælles sprog med henblik på at skabe robuste og livsduelige børn. Som resultat ser vi, at... De forskellige årgange arbejder lige nu med at afprøve prototyper såsom: mindfulness, udeundervisning, holddeling, forældrepraktik, skole/klub-samarbejde, samarbejde med Risskov Gymnasium, bevægelse i undervisningen mm. Det tværfaglige samarbejde foldes hele tiden mere og mere ud, samtidig med at den røde tråd gennem hele skolelivet styrkes med vores fokus på sammenhænge fremfor overgange. Der arbejdes videre med differentiering ( læringsstile, cooperative learning mm.) og det eksemplariske læringsrum, hvor vi har haft meget fokus på fysisk udnyttelse af rummet og lys. 9 KVALITETSRAPPORT
KARAKTERER VED FOLKESKOLENS AFGANGSPRØVER Delmål: Børn og unge udnytter egne evner og potentialer med henblik på at opnå et højt fagligt niveau. Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at karaktergennemsnittet for eleverne i Aarhus Kommune skal ligge over landsgennemsnittet for alle fag ved folkeskolens afgangsprøver efter 9. klasse, og gabet til den lavest scorende fjerdedel skal indsnævres. Derudover skal gennemsnittet for den højest scorende fjerdedel være over landsgennemsnittet. Bundne prøvefag gennemsnit 2008 gennemsnit gennemsnit 2010 gennemsnit gennemsnit Dansk skriftlig læsning 7,7 6,8 7,6 8,7 6,6 Dansk skriftlig retskrivning 7,9 7,6 7,0 8,1 6,8 Dansk skriftlig skr. fremstilling 7,4 8,3 7,0 7,5 6,6 Dansk skriftlig orden 6,8 8,4 6,3 6,5 6,0 Dansk mundtlig 8,9 9,2 8,4 8,3 7,6 Matematik færdigheder 8,4 9,7 8,7 9,4 7,0 Matematik problemløsning 7,3 9,3 7,9 8,1 6,3 Engelsk mundtlig 8,2 7,8 8,0 9,0 7,6 Fysik/kemi praktisk mundtlig 6,9 6,6 7,2 7,9 6,3 10 KVALITETSRAPPORT
Prøvefag til udtræk gennemsnit 2008 gennemsnit gennemsnit 2010 gennemsnit gennemsnit Engelsk skriftlig - 8,5 7,4 8,9 7,0 Tysk mundtlig 7,3 -. 7,9 6,6 Fransk mundtlig - - - 6,6 7,2 Historie mundtlig 8,1 9,3 8,3-7,2 Samfundsfag mundtlig 9,3 -. 9,2 7,3 Kristendomskundskab mundtlig 8,5 8,9-8,0 7,4 Biologi skriftlig 7,7 7,7 10,2 9,0 7,6 Geografi skriftlig 8,0 8,1 9,5 9,3 7,8 Valgfag Håndarbejde - - - - Sløjd - - - - Hjemkundskab - - - - 10,2 Samlet gennemsnit 7,8 8,2 7,8 8,3 6,9 Samlet gennemsnit for afgangselever med dansk som andetsprog Samlet gennemsnit for den lavest scorende fjerdedel af eleverne i alle fag Samlet gennemsnit for den højest scorende fjerdedel af eleverne i alle fag 5,0 7,2 5,7 6,8 4,9 4,2 3,3 4,5 2,6 11,5 11,5 11,5 10,9 11 KVALITETSRAPPORT
Nedenstående histogram viser spredningen i karaktererne på skolen sammenstillet med kommuneniveauet. De enkelte andele angiver, hvor ofte en karakter er blevet givet i forhold til antallet af alle de karakterer, der er blevet uddelt ved afgangsprøverne. 40 30 I pct. 20 10 0-3 0 2 4 7 10 12... Aarhus kommune RESULTATER AF KOMMUNALE TEST De kommunale test gennemføres på folkeskolerne i Aarhus Kommune hvert andet år, således at: læsetesten i 3. klasse gennemføres i foråret i ulige år læsetesten i 8. klasse gennemføres i efteråret i lige år testen i talfærdighed i 3. klasse gennemføres i foråret i lige år 12 KVALITETSRAPPORT
TEST I TALFÆRDIGHED I 3. KLASSE For testen i talfærdighed i 3. klasse angives færdighedsniveauet på en skala fra 1-8, hvor 1 er højeste score, og 8 er lavest. Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af elever i 3. klasse, der har et færdighedsniveau fra 1-4 skal være over 85 %. I pct. 100 75 50 25 Gruppe 1 Gruppe 5 Gruppe 2 Gruppe 3 Gruppe 6 Gruppe 7 0 2006 2008 2010 2010 Gruppe 4 Gruppe 8 LÆSETEST I 3. KLASSE Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af usikre læsere (E+F) skal være under 8 %. F. Meget usikre læsere uden brugbare angrebstekniker E. Meget langsomme noget usikre læsere D. Hurtige til langsomme noget usikre læsere I pct. 120 90 60 30 C. Langsomme læsere, der trods nogen usikkerhed opnår faglige resultater B. Gode læsere A. Gode og hurtige læsere 0 2007 13 KVALITETSRAPPORT
Kvalitetsrapport for skoler Læsetest i 8. klasse består af tre delprøver: Førstehjælp (punktlæsning af pjece) Maries rejse (intensiv læsning af ældre tekst) Om Hobbitterne (indholdslæsning af skønlitterær tekst) LÆSETEST I 8. KLASSE Førstehjælp (punktlæsning af pjece). Gruppe 5. Svingende læsetempo og meget usikre læseresultater Gruppe 4. Langsomt læsetempo og noget svingende læseresultater Gruppe 3. Godt læsetempo og noget svingende læseresultater I pct. 100 75 50 25 Gruppe 2. Langsomt læsetempo og sikre læseresultater Gruppe 1. Godt læsetempo og sikre læseresultater 0 2006 2008 2010 2010 14 KVALITETSRAPPORT
LÆSETEST I 8. KLASSE Maries rejse (intensiv læsning af ældre tekst) Gruppe 5. Svingende læsetempo og meget usikre læseresultater Gruppe 4. Langsomt læsetempo og noget svingende læseresultater Gruppe 3. Godt læsetempo og noget svingende læseresultater I pct. 120 90 60 30 Gruppe 2. Langsomt læsetempo og sikre læseresultater Gruppe 1. Godt læsetempo og sikre læseresultater 0 2006 2008 2010 2010 LÆSETEST I 8. KLASSE "Om Hobbitterne" (indholdslæsning af skønlitterær tekst) 120 90 Gruppe 5. Svingende læsetempo og meget usikre læseresultater Gruppe 4. Langsomt læsetempo og noget svingende læseresultater Gruppe 3. Godt læsetempo og noget svingende læseresultater I pct. 60 30 Gruppe 2. Langsomt læsetempo og sikre læseresultater Gruppe 1. Godt læsetempo og sikre læseresultater 0 2006 2008 2010 2010 15 KVALITETSRAPPORT
PASSENDE FAGLIGE UDFORDRINGER Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med skolernes evne til at skabe tilstrækkelige faglige udfordringer for det enkelte barn skal være over 85 %. Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med... 2007...skolens evne til at udfordre det enkelte barn - 68,0% 64,1% 57,0% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser Det er normalt og sundt at kede sig indimellem også i skolen. Men skolen har et problem, hvis eleverne altid keder sig, og dermed ikke får de udfordringer og den motivation, der gør at man får mulighed for at udnytte egne potentialer. Målsætningen er, at andelen af børn der oplever at få tilstrækkelige faglige udfordringer, skal være over 90 % belyst ved nedenstående indikator. Andelen af elever, der kun sjældent eller sommetider keder sig i skolen 2010 0. klassetrin 94,2% 100,0% 96,1% 92,1% 1. klassetrin 95,9% 95,9% 95,7% 92,4% 2. klassetrin 95,1% 95,9% 97,3% 94,4% 3. klassetrin 98,5% 94,3% 100,0% 94,3% 4. klassetrin 100,0% 100,0% 89,0% 92,5% 5. klassetrin 89,7% 96,6% 82,3% 89,7% 6. klassetrin 91,7% 95,7% 87,1% 90,7% 7. klassetrin 93,8% 89,7% 88,6% 87,2% 8. klassetrin 76,1% 88,1% 91,0% 86,4% 9. klassetrin 89,7% 81,5% 80,9% 85,8% 10. klassetrin - - - 87,4% Kilde: Store Trivselsdag 16 KVALITETSRAPPORT
OVERGANG TIL UNGDOMSUDDANNELSE OG 95 % MÅLSÆTNINGEN Delmål: Børn og unge er rustede til at gennemgå et kompetencegivende uddannelsesforløb Den overordnede målsætning i Aarhus Kommune er, at andelen af elever, der påbegynder og gennemfører en ungdomsuddannelse, skal stige, så 95 % målsætningen kan være opfyldt i 2013. s konkrete mål for afgangsårgangen 2013 92 pct. for hele årgangen (3 specialklasser og tre nor-malklasser). 97 pct. for normalklasserne. Andelen af skolens 9. kl. afgangselever, der er......i gang med ungdomsuddannelse 3 måneder efter -årgang 2010-årgang -årgang -årgang 48,6% 46,3% 54,4% 38,6%...i gang med 10. klasse 3 måneder efter 45,7% 52,2% 38,9% 56,6% Andelen af skolens 9. kl. afgangselever, der er......i gang med ungdomsuddannelse 15 måneder efter 2008- årgang - årgang 2010- årgang 2010- årgang 96,5% 95,7% 92,5% 86,1% 17 KVALITETSRAPPORT
Kvalitetsrapport for skoler Nedenstående tabeller afspejler overgangen til ungdomsuddannelse for 10. klasseeleverne for de skoler, der udbyder 10. klasse. Andelen af skolens 10. kl. afgangselever, der er... -årgang 2010-årgang -årgang -årgang...i gang med ungdomsuddannelse 3 måneder efter - - - 80,2% Andelen af skolens 10. kl. afgangselever, der er... 2008-årgang -årgang 2010-årgang 2010-årgang...i gang med ungdomsuddannelse 15 måneder efter - - - 76,1% Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med skolens indsats for at forberede eleverne til at påbegynde en ungdomsuddannelse skal være over 65 %. Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med... 2007...skolens indsats for at forberede eleverne til at påbegynde en ungdomsuddannelse Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser. 72,4% 71,7% 63,1% 18 KVALITETSRAPPORT
TRIVSEL OG SUNDHED Om trivsel og sundhed har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål: Børn og unge trives, er glade, sunde og har selvværd. De har en god opvækst og udnytter egne potentialer. Sunde vaner grundlægges tidligt i livet. Derfor skal sund livsstil være en integreret del af børn og unges hverdag i Aarhus Kommune. For at fremme lige muligheder for børn og unges sundhed og trivsel er det vigtigt at fokusere på en differentieret indsats med udgangspunkt i det enkelte barns specifikke behov. Når vi i skolen arbejder med børnenes trivsel og sundhed, gør vi det med særligt fokus på... Vi arbejder med et særligt fokus på en heldhedstænkning omkring børnenes trivsel. Dette kommer til udtryk ved, at børnenes trivsel er i fokus både i undervisnings - og fritidsdelen samt i forældresamarbejdet. Bevægelse generelt fylder meget især i de yngste årgange. Blandt andet er der fokus på bevægelsesbrud i undervisningen. Vi arbejder med udgangspunkt i en differentieret undervisning. Der arbejdes på nogle årgange med mindfulnessøvelser med henblik på at skabe mentale pauser i løbet af dagen. ESU arbejder med Fem finger planen som handler om at skabe et endnu stærkere fællesskab blandt børnene på skolen. Det viser sig gennem initiativer, der fremme forpligtende fællesskaber. F.eks. legepatrulje, kampagne om køkultur i kantinen, fællesskabsuger på tværs af klasser og årgange og meget mere. Som resultat ser vi, at... Eleverne har selv større og større fokus på, hvornår de har brug for pauser af forskellig art. De spørger selv efter power pauser, mindfulnessøvelser m.m. Vi har fået etableret et mere struktureret samarbejde mellem UU- vejleder, sundhedsplejerske og pædagogisk leder. 19 KVALITETSRAPPORT
ELEVERNES TRIVSEL Delmål: "Børn og unge trives, er robuste og har selvværd" Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med skolernes samt dag- og FU-tilbuddenes evne til at skabe trivsel for deres barn eller ung skal være over 85 %. Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med... 2007...Barnets trivsel i skolen - 93,0% 92,1% 85,1% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser Målsætningen er, at andelen af børn og unge i 1., 6. og 9. klasse der udtrykker trivsel, skal være over 85 %. Andelen af elever, der for det meste er glad eller meget glad 2010 0. klassetrin 100,0% 100,0% 98,7% 98,4% 1. klassetrin 97,3% 100,0% 95,7% 96,9% 2. klassetrin 98,8% 97,3% 98,6% 97,5% 3. klassetrin 100,0% 97,7% 98,5% 98,4% 20 KVALITETSRAPPORT
Andelen af elever, der har det nogenlunde, godt eller meget godt for tiden 2010 4. klassetrin 100,0% 100,0% 98,9% 98,3% 5. klassetrin 100,0% 100,0% 98,4% 98,6% 6. klassetrin 99,0% 100,0% 98,8% 99,0% 7. klassetrin 100,0% 99,0% 98,6% 98,5% 8. klassetrin 98,9% 100,0% 98,9% 98,7% 9. klassetrin 100,0% 98,8% 100,0% 97,7% 10. klassetrin - - - 96,9% Kilde: Store Trivselsdag Andelen af elever, der synes nogenlunde eller virkelig godt om skolen 2010 4. klassetrin 98,7% 100,0% 93,4% 95,1% 5. klassetrin 97,1% 96,6% 95,2% 93,2% 6. klassetrin 95,8% 100,0% 98,8% 92,8% 7. klassetrin 98,5% 93,8% 97,1% 91,0% 8. klassetrin 91,3% 95,6% 95,6% 90,5% 9. klassetrin 94,9% 95,1% 94,1% 88,6% 10. klassetrin - - - 91,1% Kilde: Store Trivselsdag 21 KVALITETSRAPPORT
Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af børn og unge i 4, 6. og 9. klasse, der oplever at blive anerkendt i skolen skal være over 90 %. Andelen af elever, der af og til eller tit får ros af deres lærere 2010 4. klassetrin 96,2% 95,5% 87,9% 93,6% 5. klassetrin 92,6% 95,4% 96,7% 94,7% 6. klassetrin 91,7% 95,7% 92,9% 94,8% 7. klassetrin 96,9% 95,9% 92,9% 92,4% 8. klassetrin 92,4% 97,1% 95,6% 93,7% 9. klassetrin 94,9% 92,6% 95,5% 92,4% 10. klassetrin - - - 90,4% Kilde: Store Trivselsdag ELEVERNES FRAVÆR OG BEKYMRENDE FRAVÆR Nedenstående tabel giver en faktuel opgørelse af elevernes fravær fordelt på sygdom, ekstraordinær frihed samt ulovligt fravær osv. 2008/09 /10 2010/11 2010/11 Gennemsnitligt antal ekstraordinære fraværsdage med tilladelse Gennemsnitligt antal fraværsdage uden tilladelse (ulovligt fravær) 3,9 4,3 3,6 3,1 0,1 0,3 0,2 1,6 Gennemsnitligt antal sygefraværsdage pr. elev 6,2 6,9 5,6 6,8 Gennemsnitligt antal fraværsdage i alt pr. elev 10,2 11,5 9,5 11,6 22 KVALITETSRAPPORT
Aarhus Kommunes målsætning er, at elevernes samlede fravær skal være under 10 % om året. 2008/09 /10 2010/11 2010/11 Andelen af elever med over 10 % samlet fravær 9,6% 13,5% 9,9% 16,3% Bekymrende fravær er fravær, som af skoleledelsen vurderes at give anledning til bekymring i forhold til den enkelte elev. Der vil oftest være tale om manglende fremmøde igennem længere tid eller jævnligt fravær med eller uden grund. Såvel antallet af dage, som mønsteret i fraværet bør tages i betragtning. Vurderes fraværet at være bekymrende, udarbejdes der en handleplan med det formål at forbedre elevens fremmøde. Nedenstående er en opgørelse over andelen af elever med bekymrende fravær, dvs. andelen af elever, der inden for seneste skoleår har været en handleplan på. Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af elever med bekymrende fravær skal være under 2,7 %. Elever med bekymrende fravær (handleplan) 2008/09 /10 2010/11 2010/11 Antal elever med handleplan 10 10 17 1.016 Samlet antal fraværsdage 360 392 470 30.508 Gennemsnitligt antal fraværsdage pr. elev 36,0 39,2 27,6 30,1 Elever med handleplan i % af samlet elevtal 1,2% 1,2% 2,1% 3,6% 23 KVALITETSRAPPORT
ELEVERNES FYSISKE SUNDHED OG VANER Delmål: "Børn og unge udvikler sunde vaner" Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af børn og unge, der dyrker motion eller sport skal være over 90 %. Andelen af elever, der synes det er sjovt at løbe 2010 0. klassetrin 72,5% 90,8% 75,3% 70,6% 1. klassetrin 83,6% 77,0% 74,3% 76,2% 2. klassetrin 86,6% 84,7% 85,1% 80,1% 3. klassetrin 94,0% 81,6% 89,7% 84,7% Andelen af elever, der uden for skolen i ½ time om ugen eller derover dyrker så meget sport/motion, at de bliver forpustede eller sveder 2010 4. klassetrin 97,5% 98,5% 96,7% 94,0% 5. klassetrin 98,5% 98,9% 100,0% 94,6% 6. klassetrin 97,9% 97,1% 98,8% 95,6% 7. klassetrin 95,4% 94,8% 100,0% 95,2% 8. klassetrin 98,9% 97,1% 97,8% 92,9% 9. klassetrin 100,0% 100,0% 98,5% 93,1% 10. klassetrin - - - 84,5% Kilde: Store Trivselsdag 24 KVALITETSRAPPORT
Kvalitetsrapport for skoler Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af overvægtige børn og unge i 0., 6. og 9. klasse skal være under 15 %. Andelen af børn og unge i 0., 6. og 9. klasse, der er overvægtige 2008/09 /10 2010/11 2010/11 0. klassetrin - 1,4% 14,7% 11,1% 6. klassetrin - 4,7% 5,6% 16,8% 9. klassetrin - 8,3% 7,0% 17,3% Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af unge i 9. klasse, der ryger dagligt, skal være under 10 % Andelen af elever, der ryger dagligt 2010 7. klassetrin 0,0% 1,0% 0,0% 1,0% 8. klassetrin 0,0% 1,5% 1,1% 2,2% 9. klassetrin 10,3% 2,5% 2,9% 6,2% 10. klassetrin - - - 24,2% Kilde: Store Trivselsdag 25 KVALITETSRAPPORT
Målsætningen i Aarhus er, at andelen af unge i 9. klasse, der har været fuld mere end 10 gange, skal være under 20 %. Andelen af elever, der har prøvet at være rigtig fuld mere end 10 gange 2010 7. klassetrin 0,0% 0,0% 0,0% 0,6% 8. klassetrin 6,6% 2,9% 3,3% 3,3% 9. klassetrin 23,1% 15,0% 28,4% 16,1% 10. klassetrin - - - 34,1% Kilde: Store Trivselsdag Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af 15årige uden fyldninger i tænderne skal være over 50 % og andelen af 15årige med mange huller skal være under 10 %. Andelen af 15 årige... 2010...uden fyldninger i tænderne 54,1% 62,2% 58,1% 55,7%...med mange huller (mere end 6 huller) 4,1% 1,0% 2,2% 7,4% 26 KVALITETSRAPPORT
RUMMELIGHED Om rummelighed har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål: Børn og unge respekterer deres medmennesker og tager personligt ansvar. De indgår i forpligtende fællesskaber, begår sig i forskellighed og mangfoldighed samt deltager aktivt i samfundet som demokratiske medborgere. Med udgangspunkt i Aarhus Kommunes Børn og Unge-politik arbejder vi i Børn og Unge for, at alle børn og unge føler sig inkluderede, værdsat og anerkendt. Vi skal sikre, at alle børn og unge har mulighed for at deltage i fællesskaber og udvikler sig til aktive medborgere i samfundet. Når vi i skolen arbejder med rummelighed, gør vi det med særligt fokus på... På Risskov Skole har vi særligt fokus på arbejdet med forpligtende fællesskaber. Det gør vi blandt andet gennem studieuger på tværs af klasser og årgange og gennem voksen og børnestyrede aktiviteter/ opgaver i grupper og på hold. Elevrådet understøtter desuden arbejdet ved at arbejde for fællesskabet på skolen gennem f.eks. Fem - finger planen, legepatruljer, små events og medinddragelse i skolens virke. Alle er initiativer, der har som fokus at skabe merværdi for andre. Som resultat ser vi, at... Børn der kan navigere i forskellige former for fællesskaber og som har lyst til ansvar for sig selv og for fællesskabet. 27 KVALITETSRAPPORT
FÆLLESSKABER OG SOCIALE RELATIONER I SKOLEN Delmål: "Børn og unge er en del af et ligeværdigt fællesskab" Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af børn og unge, der har en god ven skal være over 95 %. Andelen af elever, der har eller sommetider har en god ven 2010 0. klassetrin 100,0% 98,5% 98,7% 97,8% 1. klassetrin 100,0% 100,0% 98,6% 97,8% 2. klassetrin 100,0% 100,0% 98,6% 98,4% 3. klassetrin 98,5% 97,7% 100,0% 97,8% 4. klassetrin 98,7% 100,0% 100,0% 99,0% 5. klassetrin 98,5% 100,0% 100,0% 98,7% 6. klassetrin 98,9% 100,0% 100,0% 99,2% 7. klassetrin 100,0% 99,0% 98,6% 98,9% 8. klassetrin 98,9% 98,5% 98,9% 98,8% 9. klassetrin 97,4% 97,5% 98,5% 97,5% 10. klassetrin - - - 98,8% Kilde: Store Trivselsdag 28 KVALITETSRAPPORT
Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af forældre der oplever at deres barn/ung er en del af et fællesskab skal være over 85 %. Andelen af forældre, der i høj grad eller i meget høj grad oplever, at... 2007...deres barn indgår i et fællesskab med de andre børn i skolen Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelsr - - 80,8% 73,5% LIGE MULIGHEDER OG MEDBESTEMMELSE Delmål: "Børn og unge har forståelse for og respekterer andres demokratiske værdier, holdninger og livsformer, og skal opleve og bruge demokratisk medborgerskab" Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af skolebestyrelser der finder at institutionen har en hverdag, hvor lige muligheder fremmes, skal være over 95 %. Nedenfor er indikatoren belyst ved alle forældres svar, uanset deltagelse i bestyrelsen. Andelen af forældre, der i høj grad eller i meget høj grad oplever, at 2007...skolen fremmer lige muligheder for alle - - 53,2% 49,2% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 29 KVALITETSRAPPORT
Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af børn og unge der oplever, at de har medbestemmelse i skolen skal være over 80%. Andelen af elever, der oplever, at de sommetider eller for det meste er med til at bestemme, hvad de skal arbejde med i klassen 2010 4. klassetrin - - 81,3% 75,3% 5. klassetrin - - 76,2% 71,5% 6. klassetrin - - 75,3% 75,1% 7. klassetrin - - 76,1% 73,5% 8. klassetrin - - 76,7% 75,2% 9. klassetrin - - 86,8% 70,6% 10. klassetrin - - - 72,0% Kilde: Store Trivselsdag MOBNING Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af børn og unge der ikke bliver mobbet, skal være over 95%. Andelen af elever, der er glad eller meget glad for klassen 2010 0. klassetrin 100,0% 100,0% 98,7% 95,6% 1. klassetrin 98,6% 100,0% 98,6% 96,2% 2. klassetrin 100,0% 97,3% 98,6% 96,4% 3. klassetrin 98,5% 92,0% 98,5% 96,2% 30 KVALITETSRAPPORT
Andelen af elever, der i de sidste par måneder er blevet mobbet én gang om ugen eller flere gange om ugen 2010 4. klassetrin 2,5% 0,0% 6,6% 6,2% 5. klassetrin 4,4% 0,0% 1,6% 4,5% 6. klassetrin 2,1% 0,0% 2,4% 3,3% 7. klassetrin 3,1% 1,0% 0,0% 2,7% 8. klassetrin 1,1% 0,0% 1,1% 2,6% 9. klassetrin 0,0% 0,0% 0,0% 2,6% 10. klassetrin - - - 3,3% Kilde: Store Trivselsdag Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med skolernes evne til at begrænse mobning skal være over 85%. Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med... 2007...skolens evne til at begrænse mobning 82,0% 70,1% 77,7% 68,9% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser Andelen af forældre, der i høj grad eller i meget høj grad vurderer, at... 2007...der foregår mobning i barnets klasse - - 4,8% 9,7% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 31 KVALITETSRAPPORT
SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE arbejder kontinuerligt med at inddrage forældrene i skolearbejdet og forbedre kommunikationen med forældrene, og det er dejligt at se den høje tilfredshedsgrad. Risskov skole ligger over kommunens gennemsnit i næsten alle fag. er selvfølgelig tilfreds med at karaktererne er fine, men det er ikke målet. Folkeskolen skal virke som en platform for en ungdomsuddannelse, og det er vigtigt at eleverne har lyst til at lære mere, at de er nysgerrige efter mere viden. Andelen af forældre der er tilfredse med skolens evne til udfordre det enkelte barn ligger på 64,1% i. Tallet er højere end resultatet for kommunen som helhed men langt under kommunens mål på 85%. Det er primært i udskolingen (5. 9. Klassetrin), at der er en udfordring. er opmærksom på det og ønsker at styrke udskolingen. Risskov skole, der ses som en ressourcestærk skole, når kun lige op over 95%. For at udfordre eleverne på det faglige niveau ønsker skolen at benytte nye undervisnings- og indlæringsmetoder. Udviklingen henimod nye undervisnings- og indlæringsmetoder går på to ben, nemlig 1) revurdering af de pædagogiske redskaber og metoder, samt 2) de fysiske indretninger. På begge områder er det, vi ser i dag, resultatet af værdier, der var fremherskende i 1926, da skolen blev opført. Skolebestyrelsen ser således klare fordele ved at skele til den nyeste pædagogiske og læringsarkitektoniske forskning, i bestræbelsen på at skabe en undervisning, der udfordrer eleverne og fastholder deres nysgerrighed på læring. Dette fordrer en åbenhed og villighed til at gå nye veje, både i forhold til skolens ledelse men også forældre og elever. At dømme efter de indkomne forslag til fremtidens skole, som blev udfærdiget af elever og forældre på efterårets Store Tænketanksdag, er der en udstrakt villighed til nytænkning blandt skolens brugere. Det er med tilfredshed, at bestyrelsen kan notere sig, at skolens ledelse arbejder videre med disse forslag. Nye læringsmetoder kan dog ikke alene skabe varige ændringer, men skal have følgeskab af en fysisk modernisering, idet skolens klasseværelser, efter dagens standarder, er meget små og nedslidte. Tallene for elevernes trivsel er meget tilfredsstillende. At man trives i det miljø man er i er forudsætningen for indlæring. Pædagoger og lærere arbejder fokuseret med at styrke elevernes sociale kompetencer og teamsamarbejde både på tværs af klasser og årgange. Igennem aktiviteterne i SFO tiden lærer børnene sociale færdigheder, som styrker trivslen og indæringen. Det gode Lærer/pædagogsamarbejde er vigtigt for at eleverne oplever en sammenhængende dag. Risskov skole arbejder med rummelighed på flere måder. Inklusionsprojektets målsætning om at holde eleverne i de normale klasser vil være en ændring, der påvirker mange. Pædagoger og lærere spiller en central rolle i inklusionen For at være klar til det, har skolen investeret i kurser og efteruddannelse. Trivsel har kontinuerligt skolens fokus. Et eksempel er arbejdet med Femfingerplanen. Sociale kompetencer og teamsamarbejde ser vi i temauger, hvor SFO og skole på tværs af årgange arbejder sammen. Vi ved fra eleverne at det er noget de er glade for. Det er bekymrende at 28,4% af eleverne i 9.klasse har været fulde mere end 10 gange.