Projektet: Fællesskaber, fastholdelse og personlig udvikling Projektdesign oktober 2012 Projektledere: Stine Skov Rasmussen, Social og Sundhed, Torben Matthiesen, Roskilde Tekniske skole Forsker: Jo Krøjer, RUC, Institut for Psykologi Overordnet projektdesign Metode Projektet har en brugerinddragende og eksplorativ tilgang, hvor vi løbende vil evaluere og tilpasse aktiviteterne i de forskellige projekter på baggrund af de erfaringer vi gør os undervejs. Udviklingsprocesserne vil være funderet i den iterative cyklusproces som fremgår af DUR programmet og der vil således undervejs være evaluering og justering af projektet, hvor alle niveauer af modellen inddrages. Det vil sige, at der undervejs tages stilling til metodeanvendelse, interventionsformer, nødvendige tiltag og inddragelsen af aktører i udviklingsgrupperne inden for rammerne af de overordnede udviklingsrammer, programstyringskonceptet og programmets mål. Projektplan Projektplanen vil muligvis blive justeret iht. konkretiseringen af de enkelte projekter. Som en del af det brugerinddragende design (jf ovenfor), afstemmes projektindsatserne lokalt mhp. lokal og brugerdrevet forankring. Der afholdes 11 workshops med projektdeltagerne og derudover holdes møder i projektledelsesgruppen, mellem projektledelsesgruppe og forsker, tværgående mellem DUR-projekter, ligesom projektdeltagerne holder supplerende møder med hinanden og med projektledelsesgruppen i forbindelse med gennemførelsen af konkrete aktiviteter. Tid Fase 1+2 (sept.-okt.) Undersøgelse og Designudvikling Fase 3 (nov-jun.2013) Afprøvnings- og tilpasningsfase Fase 4 (efterår 2013) Spredning Fase 5 (2013) Afrapportering Møder 1. workshop d. 25. 09. Opstart, gennemgang af forventninger til deltagere. Rammesætning for gruppens arbejde. Første 4.workshop 15.11. Præsentation af aktivitetsplaner for indsatser (v. 8.-9. workshop Spredning, koordinering, implementering. Skriftlig afrapportering 1
idéer til indsatser. 2.workshop d. 11.10. Gennemgang af indkomne forslag til indsatser. 3. workshop d. 24.10. Arbejde i grupper med indkomne forslag. Beskrivelse af forslag til indsatser. deltagere) Fælles diskussion om justering og forankring lokalt med henblik på at sikre ejerskab. Hvilke uddannelsesinst. Kører hvilke indsatser? Hvor mange ressourcer er afsat lokalt til deltagelse i DUR? 5.workshop medio dec.2012 Tilpasning/sparring og udvikling af indsatsers aktiviteter. 6. workshop primo feb. 2013 Tilpasning/sparring og udvikling af indsatsers aktiviteter 7. workshop ultimo april 2013 Tilpasning/sparring og udvikling af indsatsers aktiviteter 8. workshop maj 2013 Evaluering af aktivitetsprototyper, planlægning af spredningsfase. 10.-11. workhsop Spredning evalueres og der laves afsluttende evaluering af aktivitetstyper. Produkt Projektdesign Interviews Evalueringsrapport 2
Aktivitetsdesigns Projektplan Observation Opsamling af erfaringer Delevaluering Spredningsdesign Udvikling Planlægning Afprøvning Refleksion Planlæging Afprøvning Refleksion Forskningsevaluering Alle projekter bliver fulgt løbende mhp. forskningsmæssig evaluering. I den forbindelse udarbejdes et sæt evalueringsspørgsmål, som sigter mod at støtte projektdeltagere og udviklingsgruppens deltageres løbende refleksion over projekternes rækkevidde ift. spredning, potentialer, forandringskraft og vanskeligheder. Derudover vil der blive gennemført kvalitative interview med relevante deltagere fra projekterne, således at der i projektet er indbygget en videns oparbejdning, der muliggør en analyse og vurdering af projekterne og deres videre relevans og bæredygtighed. Hvilke projektgrupper er der snitflader til? Vejledning og UEA (overgange mellem folkeskole og ungdomdsuddannelse) Sunde livsstilsvaner (udvikling af sociale miljøer fastholdelse) Læse- og skrivefærdigheder (overgang ml. folkeskole og ungdomsuddannelse) Baggrund Projektdesignet er udviklet på baggrund af DUR programmets overordnede rammesætning og anbefalinger i slutrapporterne fra pilotfasen i Vejledning og mentorer og Socialt miljø på ungdomsuddannelserne. Anbefalingerne i de to rapporter peger på, at der er behov for at styrke overgange mellem uddannelser bedre koordinering mellem aktører på tværs af forvaltninger som møder den unge og bedre sammenhæng i en fælles indsats for den unge hurtigere handlen, når der på uddannelsesstedet opstår barrierer for at den unge kan gennemføre uddannelse fx hvis de ikke kan få en praktikplads. 3
Der efterlyses også klare muligheder for at handle, når de under vejledning eller i forbindelse med mentorarbejde får kendskab til, at unge har vanskeligheder i livet, som ikke kan løses inden for uddannelsesinstitutionens rammer og ressourcer. Det er således afdækket som et væsentligt udviklingspunkt at arbejde med at kvalificere viden og praksis mht. at hjælpe og støtte de unge, der har særlige sociale, økonomiske eller psykiske vanskeligheder. Projektgruppens drøftelser er herved med til at understøtte, at der er et behov for at styrke samarbejdet på tværs af sektorerne i kommunen. Formål Projektgruppen Fællesskaber, fastholdelse og personlig udvikling arbejder med at designe lokalt forankrede forandringsprojekter og et samlende projektdesign, der tilsammen arbejder hen imod at realisere følgende formål: At udvikle bedre sociale og faglige læringsmiljøer på uddannelsesinstitutionerne med henblik at unge drenge fastholdes og personlige udvikling. At sikre en bedre koordinering imellem de unges uddannelsesinstitutioner, og mellem uddannelsesinstitutioner, forvaltning og civilsamfund. Målgruppe Socialt udsatte (13-25 år) Uddannelsessvage elever med anden etnisk baggrund end dansk (15-25 år) i risikogruppen for frafald og i gang med en ungdomsuddannelse samt påtænker at tage en kortere, mellemlang eller længere videregående uddannelse (16-25 år) Rammen for udvikling af indsatser Som led i designfasen er nedenstående hovedtemaer blevet identificeret, idet de er genereret på baggrund af vidensopsamlingen fra pilotfasen. De forandringsprojekter som udvikles til afprøvning sigter på hver især at adressere et eller flere af disse hovedtemaer. Hovedtemaer Tidlig indsats Bedre samarbejde på tværs af institutioner Styrkelse af miljøer som udvikles og styrker fællesskaber Fastholdelsesindsatser (fx i forhold til fremmøde og mødestabilitet.) Herunder: Udvikling af elevers personlige kompetencer og sociale ressourcer 4
Problemfelter I løbet af designfasen har projektgruppen på 3 møder diskuteret sig frem til de problemfelter, som hovedtemaerne rejser. projektgruppen ser følgende problemfelter som væsentlige for DUR-projekter under Fællesskaber, fastholdelse og personlig udvikling Hvordan kan de enkelte uddannelsessteder arbejde offensivt og systematisk med udvikling og involvering af faglige og sociale fællesskaber? Hvilke typer af relationsarbejde er centrale at kvalificere indsatsen overfor unge, der er i fare for ikke at gennemføre en ungdomsuddannelse? Hvordan kan uddannelsesstederne systematisk arbejde med at styrke og integrere faglige og sociale relationer som et led i fastholdelsesindsatsen overfor unge? Hvordan kan øget vidensdeling og dialog på tværs forebygge frafald og nederlag for unge med behov for særlig støtte i deres ungdoms/uddannelsesforløb? Hvilke organisationsformer kan understøtte en bedre koordinering, sammenhæng og hurtigere handlen, når der på uddannelsesstedet opstår barrierer for den unges muligheder for at gennemføre en uddannelse - herunder at få en praktikplads? Inddragelse af de unges perspektiver på Fællesskaber, fastholdelse og personlig udvikling Projektgruppen har løbende inddraget den viden, som er blevet genereret på Børnerådets workshopforløb med unge (drenge) fra en række uddannelsesinstitutioner i Roskilde kommune. Projektgruppen anser disse workshops som værdifulde ift. at designe projekter, der adresserer problemstillinger, der er relevante set fra de unges perspektiv. Herunder citeres de workshop-input, som særligt relaterer sig til projektgruppen Fællesskaber, fastholdelse og personlig udvikling s område: Det sociale miljø For få penge til sociale arrangementer og ture/rejser (både ES og FS) For lidt medbestemmelse i forbindelse med sociale arrangementer og ture (FS) Mange sociale arrangementer for ALLE (både ES og FS, men især problem på erhvervsskolerne) Det sociale miljø på skolen/i klassen Flere aktiviteter og ture i SFO, fritidsklubber, ungdomsklubber og generelt efter skole Idrætsdag med mange muligheder hvor fx alle erhvervsskoler kæmper mod hinanden Introture med overnatning sammen med alle giver et super sammenhold 5
Flere fester, som skolen arrangerer/på skolen/for hele skolen Vejledning og Støtte For sen hjælp og støtte til ordblinde der bliver ikke lyttet ordentligt til eleverne Processen i udviklingsgruppen Fællesskaber, fastholdelse og personlig udvikling Tovholdere og forsker i Fællesskaber, fastholdelse og personlig udvikling vurderer, at såvel rammebetingelser som det hidtidige forløb i denne projektgruppe er væsentlige at holde sig for øje, i det de har resulteret i, at det projektdesign, som kan fremlægges pr. 31-10-2012 bærer præg af at være under stadig udvikling. Dette forløb har samtidigt medført, at der stadig arbejdes på at konkretisere projektplanerne. Deltagerne i projektgruppen er pt. i gang med at afklare lokalt, hvad der kunne være brug og interesse for at iværksætte. I arbejdet med at færdiggøre projektdesigns og siden iværksætte dem lokalt, vil tovholderne søge at sikre, at den lokale opbakning til projekterne er afbalanceret ift. projektdesigns ambitionsniveau. Med dette in mente er projektgruppen Fællesskaber, fastholdelse og personlig udvikling nået frem til at beskrive følgende projekter PROJEKTER Projekt nr. 1 (Folkeskoler, tiendeklassecentre og UU) Arbejdstitel: Håndholdt overgang fra folkeskole og/eller tiendeklase og/eller ungdomsuddannelse Problemstilling Med projektet ønskes at afhjælpe at unge dropper ud af ungdomsuddannelserne og problemstillingen adresserer derfor fastholdelsesproblematikker på ungdomsuddannelserne. Baggrund for problemstilling Lærere i udskolingen oplever, at de har en masse viden om enkelte elever, som ikke bliver givet videre til afgangselevernes ungdomsuddannelsessteder. Således er der bestemte elever der har problemer, der kan betyde, at de har brug for ekstra støtte og opmærksomhed men som ikke får det, da der ikke er nogen viden om det på den nye uddannelse. Projektet søger at afhjælpe dette videnstab ved at: Sikre systematisk afdækning af elevers problemer og behov forud for folkeskoleafslutning Sikre systematisk formidling af disse relevante informationer fra folkeskolen til ungdomsuddannelse (og evt. også 10 klasse) 6
Hvad er målet med indsatsen Systematisk overlevering: En afklaring og øget indsigt i og viden om den enkelte elev målretter tilbud og undervisning i forhold til den enkelte elev i form af fx mentorordning. Systematisk overlevering: Systematisk udfyldelse af dokumenter ved overgang fra folkeskole og/eller tiendeklasse til ungdomsuddannelse og/eller tiendeklasse kan evt. forebygge skift/udmeldelse, da der skabes afklaring om den enkelte elev. Udveksling/vidensdeling ml. lærere: Overgangen ml. folkeskole og/eller tiendeklasse til ungdomsuddannelse og/eller tiendeklasse kan for enkelte elever resultere i skift/udmeldelse. Hvad kræves det organisatorisk for at iværksætte projekt? At man arbejder præventivt med den enkelte elevs personlige udvikling og målsætning. Dette kan ske gennem samtale allerede i folkeskolen. Behov for at involvere lærere fra ungdomsuddannelser samt vejledere fra UU. Projekt nr. 2 (Folkeskoler, Tiendeklassecentre, Ungdomsuddannelsessteder) Arbejdstitel: Viden på tværs Baggrund for problemstilling: Lærere på 10 klassecentrene oplever, at de modtager drenge som kommer til 10.klasse som afhoppere fra en start på andre ungdomsuddannelse, som (heller) ikke har passet med deres forventninger. Disse drenge ryger ofte hurtigt ud igen. Projektet søger at afhjælpe i dette videnstab. Problemstilling Dette projekt adresserer særligt fastholdelsesproblematikker ved at forebygge skuffelser, studieskift og nederlag: Hvordan kan det sikres at folkeskolelærere i udskolingen får og vedligeholder konkret viden og indsigt i ungdomsuddannelserne og omvendt. Hvad er målet med indsatsen? Udveksling/vidensdeling ml. lærere: Indsigt i og viden om undervisningens metodik og didaktik på den enkelte ungdomsuddannelse ved hjælp af besøg i undervisningen på ungdomsuddannelsen kan skabe en bedre overgang fra folkeskole og/eller tiendeklasse til ungdomsuddannelse og/eller tiendeklasse. Udveksling/vidensdeling ml. lærere: Overgangen ml. folkeskole og/eller tiendeklasse til ungdomsuddannelse og/eller tiendeklasse kan for enkelte elever resultere i skift/udmeldelse. Hvad er første skridt i udviklingen af indsatsen? Udveksling/vidensdeling ml. lærere: Kontakt/spørgeskema til lærere fra ungdomsuddannelserne (HHX, HTX, STX, HG, TS osv.) om problemstillingen er aktuel samt kontakt/spørgeskema til elever (folkeskole/ungdomsuddannelser) om fx hvilken viden de har/havde brug for ved afklaring om uddannelsesvalg. 7
Hvad kræver organisatorisk at iværksætte indsatsen? At der etableres formelt, udvidet samarbejde og dialog mellem folkeskolelærer i udskolingen med lærere på ungdomsuddannelserne mhp gensidig udveksling af viden om uddannelserne Er der udgifter forbundet med indsatsen? Hvis ja, hvilke? Tid/timer til lærere fra folkeskolen og ungdomsuddannelser. Mulighed for gensidige besøg i undervisningen mhp vidensdeling. Hvilke aktører skal involveres i pilotprojektet? jf. beskrivelser ovenfor. Projekt nr. 3 (VUC) Arbejdstitel: Målrettet tilbud om studieværksted, så etniske minoritetsdrenge vil benytte sig af det Problemstilling På VUC ses en ændring i mønsteret for, hvordan drenge med anden etnisk baggrund end dansk bruger studieværkstedet. På studieværkstedet er der lærere tilstede i nogle timer hver dag til dels at indgå i undervisningsdifferentiering på diverse hold og dels at hjælpe kursister med deres lektier. Mange forskellige kursister får her støtte i deres uddannelsesforløb både i og udenfor timerne. Udviklingen er at drenge med anden etnisk baggrund end dansk stort set ikke bruger det i modsætning til for 2-5 år siden. Samtidig med at de drenge ikke benytter/udnytter de tilbud, der er i studieværkstedet, har en del af dem svært ved at arbejde tilstrækkeligt kvalificeret i klassen. Denne modsætning vil vi gerne blive klogere på, så vi får nogle ideer og redskaber til at støtte denne kursistgruppe bedst muligt. Det drejer sig om et antal i omegnen af 45 kursister. Problemstillingen lægger sig forlængelse af temaerne: Styrkelse af miljøer som udvikler og styrker fællesskaber Brugerinddragelse i udvikling af indsatsområder Mål Målet med indsatsen er at blive klogere på hvordan de tosprogede drenge ser skolen, klassen, lektierne og studieværkstedet og hvordan vi kan justere tilbuddet, så det kommer til at spille bedre sammen med de behov de har for støtte. Det vil kunne forebygge frafald og skabe bedre udbytte af uddannelsen. Metode Første skridt er at inddrage målgruppen. Vi vil snakke med nogle af de etniske minoritetsdrenge om problemstillingen for eksempel gennem kvalitative interview i fokusgrupper. Det er et tilbud til 8
lærere/hold/etniske minoritetsdrenge om at komme til orde omkring problemstillingen og få indflydelse på hvordan det kan gribes an at ændre på mønsteret, så både gennemførelse og udbytte bliver øget. Hvad kræver det organisatorisk at iværksætte Der er opmærksomhed omkring problemet fra ledelsen og villighed til at afsætte tiden. Indledningsvis skal der bruges tid til at udarbejde og gennemføre interview. Den kommer fra værkstedet og vil altså ikke komme til at belaste kollegerne tidsmæssigt. Det skulle således være lige til at igangsætte. Man kan tænke sig følgende forløb i processen: 1. Afdækning interviewfasen (nov-dec 2012) 2. Justering af det nuværende tilbud i studieværkstedet (jan 2013) 3. Evaluering af det nye tilbud (april-maj 2013) 4. Justering igen i forhold til evalueringerne (august 2013) Er der udgifter forbundet med indsatsen? Hvis indsatsen afdækker et behov for ændringer i organisering af studieværkstedet for at optimere udnyttelsen gruppen af etniske minoritetsdrenge, må man se på om dette kan gøres indenfor de nuværende rammer (uden at vi samtidig mister de mange andre kursister, der bruger værkstedet). Hvis det viser sig at der kræves en anderledes/yderligere indsats eller organisering, kan det komme til at betyde en ekstra udgift ikke mindst i en etableringsfase der dog skal modregnes det forventede mindre frafald og højere udbytte af uddannelsen. Hvilke aktører skal involveres i pilotprojektet? Egne kræfter til interview og eventuelt efterfølgende ændring af studieværkstedstilbuddet. Det er endnu uafklaret om andre kunne indgå, men man kan forestille sig, at det kan være frugtbart at snakke med andre skoler, hvor der er gjort en særlig indsats i forhold til fastholdelse og uddannelsesniveau for de tosprogede drenge. Måske Tjørnegårdskolen, Hedegårdenes skole og TCR, måske erhvervsskoler? Projekt nr. 4 (Produktionsskole, Erhvervsuddannelser, UU, m.fl) Arbejdstitel: Problemstilling: Hvordan mobiliseres elevens eget potentiale med henblik på at begrænse ensomhedsfølelsen og at forebygge frafald? Formål: Indsatsen skal udvikle strategier til bedre at identificere og hjælpe ensomme unge. Skolerne arbejder meget forskelligt med problematikken, og en enkelt skole (produktionsskolen) synes, at have vendt problemet til, at elever ikke vil forlade deres fællesskab der. 9
Projektet vil undersøge, hvordan en bedre og mere struktureret vidensdeling vil kunne belyse eventuelle løsninger. Målet med indsatsen Målet med indsatsen er: At imødegå unges ensomhedsfølelse At styrke deres sociale kompetencer og sociale netværk Eleven skal blive i stand til at håndtere og overkomme de barrierer i uddannelsen der måtte opstå. Hvis karakteren af barrieren kræver inddragelse af andre, - blive i stand til at gøre opmærksom herpå, så omgivelserne, - det være sig andre elever eller lærere, kan bruges i løsningen af problemet. Hvad er første skridt i udviklingen? Første skridt vil være at afklare med ledelse og kolleger lokalt om de opstillede problemstillinger og mål er i overensstemmelse med deres oplevelse om, hvad der kunne være behov for at iværksætte i praksis. Gruppens deltagere vil undersøge elevernes mentorbehov og forsøge at afklare, hvorvidt dette mentorarbejde kan udbygges helt ned til 7. klasse. Gruppen vil forsøge at afdække successen omkring de sociale fællesskaber produktionsskolen oplever hos eleverne. Gruppen vil derefter undersøge om løsningen kan overføres til andre skoler. Generel vidensdeling omkring opkvalificering af sociale fællesskaber hos eleverne. Igangsætte afprøvninger på baggrund af erfaringerne fra de forskellige skoler, som skal afhjælpe elevernes ensomhed. Gruppen ønsker at kontakte Psykiatrifonden, Ventilen og andre aktører indenfor området, for at få værktøjer til at identificere ensomme unge. Hvad kræver det organisatorisk at iværksætte indsatsen? Gruppen har på nuværende tidspunkt ikke afstemt holdninger og vurderinger til forslag med deres ledelse og kolleger. Derfor må udspillet afvente deres feedback og evt. en efterfølgende strukturel tilpasning eller omorganisering indtil oplægget er drøftet på de enkelte uddannelsesinstitutioner. Er der udgifter forbundet med indsatsen? Timer til involverede lærere og mentorer. Hvilke aktører skal involveres i projektet? Psykiatrifonden og Ventilen i Roskilde fordi de arbejder med unge indenfor målgruppen. 10
Gruppen har en forventning om at de aktører kan komme med værdifulde bud på hvad der rører sig på overfladen hos målgruppen. Gruppen har også en formodning om at de har erfaringer med tiltag der virker, når det handler om at åbne unge mennesker, der er forsigtige med at åbne sig for andre. Produktionsskolen i Roskilde har et mangeårigt erfaringsgrundlag at trække på, når det drejer sig om udvikling af kompetencer hos denne målgruppe. Projekt nr. 5. (Folkeskole) Problemstilling Vores erfaring, at en del elever på ældste trin afhængigt af fag, specielt drenge viser stor umodenhed i forhold til de opgaver og krav, som skolen stiller til dem. Både fagligt og socialt: manglende eller forsinket fremmøde, forsinket eller manglende aflevering, manglende lektier, uhensigtsmæssige reaktioner i fællesskabet, mangel på forståelse af sociale regler i klassen. Manglende evner til at imødekomme skolens krav skolens krav gør det problematisk for eleverne at indgå i de faglige og sociale fællesskaber. Hvad blev der gjort før? Skolen begyndte at arbejde med 7 Gode Vaner, som et redskab i at fremme den personlige udvikling hos den enkelte elev. Vi har indarbejdet de 7 Gode Vaner i et kursus for 8. klasses elever, som hjælp i at klare den mere krævende, selvstændige arbejdsproces under udarbejdelsen af projektopgaven. Det giver gode resultater, men fremstår ofte for elever, som et enkeltstående kursus pga. at vanerne ikke er brugt i hverdagen i den almindelige undervisning. Målet med indsatsen at give eleverne redskaber til at fremme den personlige udvikling for at kunne indgå mere harmonisk i de faglige og sociale fællesskaber. at eleven vil udvikle bedre forståelse for sig selv, sine styrker og begrænsninger får indblik i de 7 Gode Vaner, som et værktøj i forhold til den personlige udvikling, får indblik i hvordan de dårlige vaner kan ændres og hvad kan man opnå ved sådan en ændring, forældre informeres/involveres som en del af et væsentligt netværk for at understøtte processen. Indhold: For at kunne gennemføre det, skal der arbejdes på: Udarbejdelse af konkrete redskaber for lærere tænkt med henblik på de enkelte fag, sådan, så redskaberne vil kunne bruges i timerne. Det handler ikke om store undervisningsforløb men tiltag, som kunne bruges i forskellige hverdagssituationer, små spil, ultrakorte opstartaktiviteter, plakater, som kan sætte fokus på vanerne i hverdagen. Indføring af de konkrete aktiviteter, ideer i den daglige praksis i klasserne. 11
Etablering af et forum for udveksling af gode ideer og gensidig inspiration. Evaluering med lærere og elever. Indledende fase: I samarbejdet med en konsulent fra Franklin Covey Institut i København udarbejdes der et inspirerende oplæg til efterfølgende møde med lærere på ældste trin. TID: 4 timer af 1 lærer Lærerne på ældste trin udarbejder en vifte af redskaber/ideer, helt konkrete redskaber/materialer til hverdagsarbejde med de 7 Gode Vaner, på en måde, hvor det indgår naturligt i den daglige undervisning i de forskellige fag. TID: 2 timer pr. lærer af 10 lærere: Indføringsfasen: - Indføring i den daglige undervisning indgå i undervisningstid, - Indarbejdelse i teammøder af sparring og gensidig inspiration. TID: 2 timer af 1. lærer (der er stort pres på lærere på skolen i øjeblikket, der vi er i processen af at udarbejde læseplaner indenfor Faglig læsning i fagene og står foran skolens ombygning, derfor skal indsatsen komme så meget som muligt som en langsomt indarbejdet, naturlig del af den daglige undervisning.) Evaluering: Ved eleverne og lærere om materialet. Udgifter: Det er afhængigt af indsatsens omfang men den kræver i hvert fald ekstra forberedelse for lærere i indføringsfasen og evt. tryk/papir. Jeg kan ikke komme med et realistisk bud på dette så tidligt i processen. Hvilke aktører skal involveres i pilotprojektet? Konsulent fra Franklin Covey Institut i København (www.franklincovey.dk), som har erfaring med indføring af de 7 Gode Vaner i praksis i andre typer institutioner, lærer/e fra andre skoler i Europa, som arbejder med 7Gode Vaner lærere på ældste trin og elever fra 8. årgang. 12