Handleplan for læsning Virring Skole

Relaterede dokumenter
Handleplan for læsning på Rougsøskolen Mellemtrinnet

Handleplan for læsning på Stilling Skole

Handleplan for læsning

Læsehandlingsplan Langholt Skole

Læsepolitik Skolen på Duevej

Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR

HANDLEPLAN FOR LÆSNING LØGSTRUP SKOLE Indhold:

Kompetencecenter på Sebber Skole

Kommunal evaluering i forhold til skriftsprog og matematik i Syddjurs kommune

Afdeling 1. Handleplan for skrivning og læsning på Rækker Mølle Skolen 2010/2011. Hvad er skolens overordnede formål med læseindsatsen?

Læseindsats på Tjæreborg Skole 2011/2012

Handleplan for læsning Sødalskolen August 2012

Læsning og skrivning i 4. til 6. klasse. Skoleområdet

Kommunal evaluering af dansk (skriftsprog), matematik og engelsk i Syddjurs kommune

Læsehandleplan 2011 / 2012

Handleplan for læsning

Formålet med Testplan for læsning og stavning i Vesthimmerlands Kommune er på datainformeret grundlag

Forord til skoleområdet. Udskoling. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring

5. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

Handleplan for læsning på Knudsøskolen.

Vemmedrupskolens handleplan for læsning

Handleplan for læsning på Blåbjergskolen

LÆSNING I OVERBYGNINGEN. Handleplan for læsning i overbygningen

Handleplan for. læsning. Skovboskolen

Ringsted Lilleskole Læsepolitik

HERSTEDLUND SKOLES SPROG OG LÆSEPOLITIK

Gadstrup Skoles læsehandleplan

L = A x F (Læsning er lig med afkodning gange forståelse)

Den kompetente læser

Handleplan for læsning Holmebækskolen

Lokal læsehandleplan Med inspiration fra undervisning.dk

Kommunal evaluering i forhold til skriftsprog og matematik i Syddjurs kommune

7. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

Handleplan for. læsning. Stoholm skole. Lene Lausen & Laila Christensen

8. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

6. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

TØNDER DISTRIKTSSKOLE

Hornum skole. Dette arbejder vi med i alle årgange:

Forskning viser, at forældre er rollemodeller for deres børn, både når de taler, skriver og læser.

Bilag til Merete Brudholms artikel. Bilag 1. Læsning i alle fag

Handleplan for læsning; indskoling, 0. klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring

Kommunal testplan for dansk

Handleplan for læsning Sparkær Skole

Tjørnelyskolen prioriterer læsning og udvikling af elevernes læsekompetence særligt højt.

Skriftsprogsindsats på Vorgod-Barde Skole

Fra august 2009 er der iværksat skole/hjemvejledere til at vejlede ressourcesvage to-sprogsfamilier i læsestøtte af deres barn.

Test og handlinger for alle elever med særligt fokus på elever i læsevanskeligheder Opdateret februar 2017

Læsepolitik 2010/11 Vadgård skole

Indhold Indledende bemærkninger... 2 Læsebånd hvornår og hvor?... 2 Læsebånd hvordan?... 2 Læsestrategier/læseteknikker... 3 Eksempel på mulige mål

Forord til skoleområdet Indskoling Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring

0. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

Hastrupskolens læsehandleplan 2010/2011

Brug af IT for elever i sprog-, læse- og skrivevanskeligheder.. 30

STANDARD FOR ELEVER I SKRIFTSPROGSVANSKELIGHEDER I ALMENE SKOLETILBUD. evaluering, test og tiltag i skolen

0. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

THOMASSKOLENS LÆSEPOLITIK

Læsebånd Friskolen Østerlund

Læsepolitik for Christianshavns skole

Gilbjergskolens læsestrategi

Læsehandlingsplan. Hovedområde Fokuspunkter Side Indledning 2

Læsepolitik og Handleplan for Kerteminde Kommune Læsepolitik i Kerteminde Kommune for elever fra 6 til 18 år

Læseindsats på Tjæreborg Skole

Læse-skrivehandleplan

Standard for elever i skriftsprogsvanskeligheder i almene skoletilbud evaluering, test og tiltag i skolen

Læsehandleplan for Ellemarkskolen

At alle elever videreudvikler alderssvarende læsestrategier og læsefærdigheder, som de anvender til videntilegnelse i alle skolens fag.

Handleplan for læsning; udskoling. - Læsekompetenceplan i Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring

Forord. Mål. Tiltag. Læsehappenings

1. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer. Læsetræning og automatisering. Læseforståelse Understøtte skriveglæde Lyd-og bogstavtræning

Status for sprog og læsning i indskolingen

Boldesager skoles: Handleplan for læsning Læsning i 0.klasse

Funder-Kragelund Skoles læsepolitik

Mejrup Skoles Handleplan for Sprog og Læsning.

Handleplan for læsning

LÆSNING SPANGSBJERGSKOLEN

2012/2013. Læsehandleplan for Margretheskolen

Børnehaveklasselæreren og. Undervisningen er differentieret, alle elever ud vikler skriftsproglige undervisning tager forside/bagside og brug af

Dybkærskolens handleplan for inklusion af elever i læsevanskeligheder i klasse

Handleplan for læsning på Skt. Klemensskolen

LÆSEHANDLINGSPLAN Frederiksgård Skole

årgang. Karen Kjeldal Karen-Marie Jensen Læsekonsulenter ved PPR Vesthimmerland Børne & Skoleforvaltningen

Strategi for elever med ordblinde problematikker på Langholt skole Vers. 1.0

5. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

Handleplan for læsning; indskoling, 3. klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring

HERSTEDLUND SKOLES SPROG OG LÆSEPOLITIK

Handleplan vedrørende skolens læsepolitik.

8. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

Handleplan for læsning

Handleplan for læsning Mønsted & Sparkær Skoler 2018

Forord. Mål. Tiltag. Læsehappenings

Handleplan for læsning på Holmsland Skole

Læseforståelse 3. årgang

Læsehandleplan for Kastrupgårdsskolen 2018/19. Formålet med læsehandleplanen. Status

Allerslev Skoles læsepolitik

Læsehandlingsplan. Formål

3. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

På Korsvejens Skole medtænker vi følgende læse- og læringsmodel i den daglige undervisning:

ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK

Baggrundsoplysninger om prøverne i Læseevaluering på begyndertrinnet

Transkript:

Handleplan for læsning Virring Skole

Børnehaveklasse Målet for arbejdet med læsning i børnehaveklassen er blandt andet, at elevernes færdigheder i de tre alfabeter er så gode, at undervisningen i 1. klasse kan tage sit udgangspunkt i læsebogen. Delmål for undervisningen a. Kende de tre alfabeter: navn, form og lyd b. Nå til LUS trin 6 c. Kende og med hjælp kunne anvende følgende strategier: Se på billedet Gætte på indhold Gætte på 1. lyd Gætte på småord: kv, vk kvk. Materiale Hop om Bord i lyd og ord, Annegrethe Lindequist, Forlaget Æsop September: Læseevaluering på Begyndertrinnet, Alinea 1. Store bogstaver (bogstavkendskab) 2. Find billedet (ordforråd) 3. Vokaler (fonologisk opmærksomhed) Resultatet skal sendes til læsekonsulenten senest 1. oktober Maj: Læseevaluering på begyndertrinnet, Alinea 1. Alle bogstaver (bogstavkendskab) 2. Forlyd og rimdel Læsekonference for lærer, skoleleder og læsevejleder i foråret.

1.klasse Delmål for undervisningen November: kunne benævne alfabetet på 17 sekunder. Kende og med hjælp kunne anvende følgende læsestrategier: lyder, se på billeder, sig 1. lyd, gæt, giver det mening, stav, start med vokalen, gå tilbage-læs igen, se efter kineserlyde Ved årets slutning kunne læse enkle tekster med forståelse. Lix 5-10, Lus trin 9 Materiale Den første læsning 1, Ina Brostrøm m. fl, Alinea, arbejdsbog hertil Rullemarie i klassesæt og Store Marie, specialpædagogisk forlag, Herning Metode Ved læsetræning arbejdes i differentierede læsegrupper. I slutningen af november bogstavprøve. Marts: OS 64 Ved årets slutning: Ina Borstrøm m. fl.: Læseevaluering på begyndertrinnet: Ordlæs og orddiktat Vejledning Læsevejlederen er med på klassen 1 time ugentlig fra august til efterårsferien. I denne periode holdes vejledningsmøder hver 2. uge. Læsekonference for klassens lærere med skoleleder og læsevejleder i foråret efter OS64. Læs med it: CD-ord introduceres for lærere og elever i et kort kursusforløb. Støtte: Efter bogstavprøven i november gives ved behov et læseløft til en gruppe elever.

2.klasse Delmål Kende og på egen hånd kunne bruge læsestrategierne fra 1. klasse, desuden del ordet og find rodmorfemet Sikkert og umiddelbart kunne læse de 120 mest brugte ord Ved årets slutning kunne læse lette tekster uden hjælp. Lix10-15, LUS trin 12 Med hjælp kunne skelne mellem faktiske og fiktive tekster, Med hjælp kunne bruge følgende læseformål: o læse for at lære, o læse for at gøre, o læse for at opleve Forventet læsehastighed ved stillelæsning af alderssvarende tekster: 80-120 ord pr. minut Materiale Den sikre Læsning 2, Ina Borstrøm m. fl., Alinea Metode Ved læsetræning arbejdes i differentierede læsegrupper. November og marts: Nationale test Marts: OS 120 Læreren LUSer løbende Ved årets slutning: Ina Brostrøm m. fl.: Læseevaluering på begyndertrinnet: Sætningslæs og sætningsdiktat Læseundervisning stadig i differentierede læsegruppe Vejledning Læsevejlederen er i klassen 1 ugentlig timer i januar og februar Læsekonference for klassens lærere, læsevejleder og skoleleder i foråret efter NT Støtte: Fra årets start læseløft for en gruppe elever ved behov

3.klasse Delmål Kunne læse ukendte tekster med sikkerhed i oplæsning og forståelse Lix 15-20, LUS: trin 13-17. Selvstændigt kunne skelne mellem faktiske og fiktive tekster, Selvstændigt kunne bruge følgende læseformål: o læse for at lære, o læse for at gøre, o læse for at opleve o have kendskab til følgende fagtekster: opskrift, instruktion, interview, artikel, reklame, kort Der skal læses rigtig mange sider på dette trin. Derfor afholdes Bogslugerkursus. Forventet læsehastighed ved stillelæsning af alderssvarende tekster: 120-150 ord pr. minut Materiale Den Sikre Læsning, Ina Borstrøm m. fl., Alinea. Stavevejen 1, Marianne Brandt Jensen m.fl., Alinea Metoder Fortsat læseundervisning i differentierede læsegrupper Bogslugerkursus: 2 gange årligt, forår og efterår af en måneds varighed. I starten af året: DVO-screening af hele klassen. Herefter eventuelt individuel afdækning ved læsevejlederen. I tilfælde af tegn på dyslektiske vanskeligheder tilbydes efterfølgende et kursus i VAKS i 1og 2 i støttecenteret. Herefter kan det overvejes i samarbejde med it-vejlederen og evt. PPRpsykologen, hvorvidt eleven kan profitere af kompenserende it-hjælpemidler. Marts: SL 60, ST3 Vejledning Læsevejlederen og bibliotekarerne vejleder i forbindelse med Bogslugerkurserne. Læsevejlederen er i klassen 1 time om ugen i marts i forbindelse med Bogslugerkursus og National Test. Læsekonference i foråret for klassens lærere med skoleder og læsevejleder.

4.klasse Delmål Forventet læsehastighed ved stille læsning af alderssvarende tekster (lix 20-25): 150-180 ord pr. minut. Det anbefales, at eleverne læser 10 sider om dagen. Materiale LÆS til, Hanne Fabrin m.fl., Dansklærerforeningen Læsedetektiven 1, Elisabeth Arnbak, Gyldendal Stavevejen 2, Marianne Brandt m. fl., Alinea Skrivevejen 4 Marianne Brandt m. fl, Alinea Fandango 4, Trine May m. fl., Gyldendal Tid til Læseforståelse A, Alinea Læsning i alle fag Nedenstående områder introduceres til klassen af dansklæreren: brain-storm, mindmap, VØL-model, ordkendskabskort, Ordbank Efterfølgende sørger alle klassens lærere for, at disse færdigheder bliver en del af arbejdet med læsning i alle fag. Dette arbejde fremgår af årsplanen. Klasselæsekursus Læreren LUSer løbende. National Test i november og marts Eventuelt tages SL 40 ST4 i marts Vejledning I forbindelse med National Test i foråret afholdes læsekonference med klassens lærere, skoleleder og læsevejleder

5.klasse Forventet læsehastighed ved stillelæsning af aldersvarende tekster (lix 25-30): 180-200 ord pr. minut. Materialer Læs med, Hanne Fabrin m. fl, Dansklærerforeningen, første halvdel, Læsedetektiven 2, Elisabeth Arnbak, Gyldendal Stavevejen 3, Marianne Brandt m.fl., Alinea Skrivevejen 5, Marianne Brandt m.fl., Alinea Fandango 5, Trine May m.fl., Gyldendal Tid til Læseforståelse 5 Alinea Læsning i alle fag Læsemåder: skimming, punktlæsning, overblikslæsning, nærlæsning Teksttyper: beretning, instruktion, beskrivelse Grafiske figurer: liste skema, søjlediagram, Cirkeldiagram Desuden arbejdes med understregning og notat. Efter dansklærerens introduktion til ovenstående områder, er det alle klassens læreres ansvar, at områderne inddrages og anvendes i den daglige undervisning. Forløbet skal fremgå af årsplanen. LÆS5, ST5, evt. National Test Der afholdes læsekonference med dansklærer, skoleleder og læsevejleder i foråret.

6. klasse Forventet læsehastighed ved stillelæsning af alderssvarende tekster (lix 25-35): 200-220 ord pr. minut. Materialer Læs med, Hanne Fabrin m.fl., Dansklærerforeningen, 2. halvdel Læsedetektiven 3, Elisabeth Arnbak, Gyldendal Stavevejen 4, Marianne Brandt m.fl., Alinea Skrivevejen 6, Marianne Brandt m.fl., Alinea Fandango 6, Trine May m.fl., Gyldendal Tid til læseforståelse 6, Alinea Læsning i alle fag Teksttyper: forklarende, overtalende diskuterende tekst Grafiske figurer flowdiagram, punktdiagram, linjediagram Notatteknik: Styrkenotat To-kolonnenotat Desuden arbejdes med at finde stikord og skrive resume. Efter dansklærerens undervisning i ovenstående områder, er det alle klassens læreres ansvar, at de inddrages i den daglige undervisning. Arbejdet hermed skal fremgå af årsplanen. NT november og marts. ST6. Perioden mellem den frivillige test og den obligatoriske test er velegnet til et forløb, som man ønsker at kunne måle på. De nationale tests er så finmaskede, at selv små ændringer registreres. Vær dog opmærksom på, at hastighed ikke er en parameter i de nationale test. Læsekonference for klassens lærere, skoleleder og læsevejleder i foråret

7. klasse Forventet læsehastighed ved stillelæsning af alderssvarende tekster (lix 25-40): 7.-8. klasse: 220-300 ord pr. minut. Der indføres ikke nye teknikker i dette skoleår. Vægten lægges på at klasserne med de nye lærere og fag konsoliderer de færdigheder, de har fået på mellemtrinnet. Især lægges vægt på arbejdet med forforståelse, ordforståelse og læseovervågning. Materialer Stavevejen 5, Marianne Brandt Jensen m. fl., Alinea Vild med Dansk 7, Lise Ammitzbøll m.fl., Gyldendal Dansk Direkte 7, Jens Hare, Gyldendal Læs På, Hanne Fabrin m. fl., Dansklærerforeningen,1. halvdel Læsning i alle fag Mål for læsning i alle fag: eleverne skal have mulighed for at tilegne sig fagenes kernebegreber, specifikke fagtermer, men de skal derudover undervises i at gennemskue fagteksters særlige og vanskeligt tilgængelige træk som fx nominaliseringer og passiver. Vær opmærksom på ords særlige betydning i forskellige sammenhænge. fagenes ordbøger, ordkendskabskort, anvende Cl i den forbindelse fx byt og quiz med støtte kunne opstille læseformål med støtte kunne vælge læseteknik i forhold til læseformål med støtte kunne bestemme teksttype med støtte kunne vælge notatteknik egnet til teksttype kende og anvende læseforståelsesstrategier Disse områder bør introduceres for eleverne ved modellering. Herefter kan eleverne prøve dem af som makkerarbejde og siden selvstændigt anvende dem. Elevens individuelle læsning Der bør læses mindst 3600 sider om året eller 10 sider om dagen. Proriter tid til læsning på klassen. TL2 og ST7 Der afholdes læsekonference med klassens lærere, skoleleder og læsevejleder i efteråret.

8. klasse Forventet læsehastighed ved stillelæsning af alderssvarende tekster (lix 25-40): 8.-9. klasse: 300-450 ord pr. minut Materialer Læs på, 2. halvdel, Hanne Fabrin m. fl., Dansklærerforeningen Styr på Læsning, Birgitte Therkildsen og Lise Voigt, Gyldendag, 2011 Stavevejen 6, Marianne Brandt m.fl., Alinea Læsning i alle fag Videreføre arbejdet med fagenes ordbøger og ordkendskabskort Selvstændigt kunne opstille læseformål Selvstændigt kunne vælge læseteknik i forhold til læseformål Selvstændigt kunne bestemme teksttype. For faglig læsning drejer set sig om: berettende, beskrivende, forklarende, instruerende, overtalende og diskuterende tekster. Selvstændigt kunne vælge notatteknik i forhold til teksttypen, fx tidslinje, kolonnenotat, kompositionsdiagram, tekstproblemløsning, Venn-diagram eller egne metoder Elevernes individuelle læsning Makkerlæsning. Bogkassen med 2 eksemplarer af hver roman findes på biblioteket og er beregnet for 8. årgang. Læselog: Registrer elevernes læsning. Noter hver uge i bibliotekstimen. Tid til 5-5-5 læsning er ikke spildt. National test november og marts. Klassekonference for klassens lærere, skoleleder og læsevejleder i foråret.

9. klasse Målet for undervisningen i niende klasse er blandt andet at gøre eleverne fortrolige med afgangsprøvernes opgavetyper. Eleverne skal have læseteknikker, genrekendskab, studieteknik og læsetempo, der kvalificerer dem til ungdomsuddannelserne. Materialer Prøveklar, læsning Søren Aksel Sørensen, Gyldendal Stavevejen 7, Marianne Brandt m.fl., Alinea Vild med Dansk 9, Lise Ammitzbøll m.fl., Gyldendal Elevernes individuelle læsning Kursus i studieteknik og læseteknik I løbet af året inddrages tidligere års prøveopgaver. Der bør stadig læses 3600 sider om året. Læsekonference i starten af skoleåret med alle klassens lærere, skoleder og læsevejleder og it-vejleder. Her afklares behov for særlige hjælpemidler til afgangsprøverne.