Et revideret lokaleprogram skal i højere grad end det nuværende afspejle den pædagogiske og didaktiske udvikling, ellers bibeholdes det nuværende.

I indstillingen Udvidelse af Skødstrup Skole samt reetablering af klub vedtaget af byrådet d. 24. september 2014, fremgår det, at Børn og Unge i forbindelse med budgetlægningen for Budget 2016 fremsender oplæg til nyt program for udvidelse af kapaciteten på skolerne i Aarhus Kommune. I projektkommissoriet er følgende anført: Lokaleprogrammet er fra 1976 og revideret i 1995. Siden da har der været en udvikling i behov og tekniske muligheder, der i tråd med strategien for drift giver anledning til at revidere lokaleprogrammet, så det bliver mere effektivt og hensigtsmæssigt. Et revideret lokaleprogram må ikke medføre øgede udgifter til lokaleudbygning på skolerne. Lokaleprogrammet skal kunne rummes indenfor den nuværende økonomiske ramme. Et revideret lokaleprogram skal i højere grad end det nuværende afspejle den pædagogiske og didaktiske udvikling, ellers bibeholdes det nuværende. Formålet med skoleudbygningsprogrammet er altså både at løse et demografisk behov for mere kapacitet i takt med at elevtallet og dermed antallet af klasser stiger på en skole, og gennem en mere effektiv lokaleanvendelse at sikre rummelighed til en pædagogisk praksis i skolernes hjemmiljøer, der kan dække formidling, fordybelse og projektarbejde. 1

Den viste arealoversigt viser en nybygget 3 sporet skole. Det er bl.a. lavet ud fra erfaringerne med Frederiksbjergbyggeriet og den aktuelle lovgivning. Arealet er delt op i læringsareal og servicearealer, hvor læringsarealet følger elevudviklingen. Støtte- og serviceareal vurderes i forhold til antal spor. Forudsætninger: Hjemområde til hver klasse. Arealet kan differentieres, så noget overgår til fælles læringsareal. Det anbefales, at det sker i forhold til aldersgrupperne. Faglokaler placeres tæt ved de årgange, der skal bruge lokalerne, så de også kan anvendes, som praksismiljøer til de mere tværfaglige projekter. Areal til Pædagogisk Lærings Center indgår i det fælles læringsareal, som kan samles; men behovet for dette er under udvikling, så det mere er et eksperimentarium/researchområde, som ved opdelingen kan tilpasses de enkelte alderstrin. Idræt er placeret centralt; men i f.eks. Frederiksbjergbyggeriet er det også opdelt i 3 miljøer tilpasset de enkelte aldersgrupper. Kantinen er dimensioneret, så der skal spises i 3 hold skift. For en mere grundig gennemgang af principperne og forudsætningerne henvises til: Arealtildelingsprincipper ny skole 2

Det nye program og principperne for arealtildeling skal også ses i forhold til de eksisterende skoler. Som det kan ses, er de eksisterende skolers bygningsmasse meget forskellig, derfor ønskes tilpasningen i forhold til de enkelte skolers konkrete areal. 1900, eks. Samsøgades Skole 1950, eks. Katrinebjergskolen 1970, eks. Skæring Skole 2016, eks. Frederiksbjgerbyggeriet 3

Det nuværende lokaleprograms tildelingskriterier og midlernes udmøntning. 4

Med det nye skoleudbygningsprogram tildeles der fortsat alene midler til hjemmiljøer og SFO kapacitet og dermed ikke midler til udvidelse af den øvrige del af skolernes elevafhængige arealer, som faglokaler, pædagogiske arbejdspladser, toiletter eller øvrige faciliteter. Dette kan ikke ske økonomisk neutralt På baggrund af befolkningsprognosen for 2014 og det forudsatte elevtal i 2024/25, er de samlede udgifter til etablering af faglokaler 299 mio. kr. Hertil kommer 35 mio. kr. til etablering af ekstra pædagogiske arbejdspladser og toiletforhold svarende til et toilet pr 15 ansatte og yderligere 1 toilet pr. klasse pr. skole. Behovet for ekstra faglokaler udløses, når de eksisterende faglokaler har en beregnet belægningsprocent på mere end 75 % i skoletiden svarende til 27 ud af 35 lektioner. I forbindelse med Byrådets udmøntning af anlægsreserven med Budget 2016 foreslår Børn og Unge, at der afsættes anlægsmidler til indhentelse af demografisk efterslæb på faglokaler og idrætsfaciliteter, og til modernisering af de fysiske rammer på skoleområdet til understøttelse af folkeskolereformen. 5

Med det nuværende lokaleprogram udløses lokaler, når der kan påvises et behov. Det medfører, at skoler med mange kvadratmeter pr. barn i hjemmiljøerne fortsat har mange kvadratmeter, mens skoler med få kvadratmeter pr. barn i hjemmiljøerne bliver ved med at have færre kvadratmeter pr. barn. Desuden forudsætter anlægsøkonomien en udbygning på mindst 2 lokaler. 6

Det er fortsat prognoserne, der udløser midler. Det skal stadig være et aktuelt behov i kombination med et behov på 10 års sigt. Hvis skolen ønsker at undgå vandreklasser, skal det være muligt inden for den afsatte ramme. Ved at sætte en kvadratmeter skæring, vil det nye skoleudbygningsprogrammet tager hul på en begyndende udligning mellem skolernes læringsarealer pr. elev, hvilket kan betragtes som en større overensstemmelse mellem den pædagogiske og didaktiske udvikling og den økonomiske tildeling. Begrundelsen for sammenhængen er, at det vil give mere lige vilkår for at udmønte skolereformen. 2,8 m2 er sat ud fra, hvad den afsatte anlægsramme rækker til. Lovgivningen siger 6 m3 pr. elev og 12 m3 til læreren, hvilket svarer til de 2,5 m2 pr. elev, hvis rumhøjden min. er 2,75 meter. Gennemsnittet for alle skoler i Aarhus er 3,4 m2. 7

Det er blot en grafisk opsummering af de 2 udbygningsprogrammer. Det er for begge programmer eleverne, der udløser udbygning. Udmøntningen er forskellig. 8

Ved det nye program får vi en mere effektiv brug af skolernes lokaler. Desuden får vi 60% frem for 38% ombygget af de eksisterende arealer til tidssvarende arealer. Arealet til hjemmiljøerne udlignes efterhånden, som skolerne udbygges. 9

Oversigten viser forskellen på arealet til hjemmiljøer nu og om 10 år, hvis der ikke udbygges. Skolerne øverst har alle et udbygningsbehov. Skolerne til venstre for oven skal både have om- og tilbygning. Skolerne til højre for oven ombygges. Skolerne nederst får ikke mere areal til hjemmiljøer i både det gamle og det nye program. De to skoler til nederst til venstre kommer derfor ikke op på 2,8 kvm. pr. elev i hjemmiljøerne. 10

Tabellen viser anlægsfordelingen efter de 2 programmer. Kolonnen til højre viser differencen. Lisbjergskolen stiger på grund af stigning i kvadratmeterprisen, ikke fordi de får flere kvadratmeter. Udbygningsbehovet på skolen er størst sidst i perioden. 11

Høringen er sat til 4 uger, hvor der tilbydes info-møder om forslaget. Tidsplanen for behandlingen af det nye skoleudbygningsprogrammet. 12