Sundhedsfaglig højskle Sygeplejerskeuddannelsen Vibrg/Thisted Generel Klinisk Studieplan Fr mdul 11 Kmpleks klinisk virksmhed Thisted kmmune Beskrivelse af rganisatriske g ledelsesmæssige frhld Organisatrisk placering Thisted Kmmune har 45.145 indbyggere øvrige fakta tal se bilag 1. Thisted Kmmune har et areal på 1093 km2 g har både land- g by mråder. Danmarks første natinalpark er beliggende i kmmunen. I Natinalparken i vesterhavsbyen Klitmøller findes ngle af verdens bedste surf muligheder Cld Hawaii. Thisted Kmmune har et verrdnet mål fr ledelsesgrundlaget: fælles afsæt fr udøvelse af ledelse sm understøtter de plitiske g rganisatriske mål understøtte sammenhæng, gensidig frståelse g åben dialg m rller, mål g værdier på g mellem vres frskellige ledelsesniveauer Ledelsesværdierne er: Anerkendende Lyalitet Trværdig Åbenhed Tillid Se uddybning af vennævnte værdier i bilag 2. Thisted Kmmunes Sundhed g Ældre-afdeling er en del af Beskæftigelses-, Scial- g Sundhedsfrvaltningen. Frvaltningens rganisering ses i vedhæftede bilag 3. Thisted kmmune har 19 mrådecentre sm indebærer: 188 ældrebliger 468 smatiske pladser 61 demenspladser 17 psykiatri pladser 27 aflastningspladser Sundhedsfaglig Højskle Side 1 af 19 Sygeplejerskeuddannelsen Vibrg/Thisted 29.01.2012
15 døgn trænings- g rehabiliteringspladser 60 dagcenterpladser 4 prduktinskøkkener Oversigt ver centrene ses i vedhæftede bilag 4, g der henvises til de respektive centres hjemmeside, sm kan findes på www.thisted.dk, Her kan findes yderligere infrmatin. Hver center ledes af 1 mrådeleder På de respektive centres hjemmeside er der mulighed fr at læse uddybende m centret g dermed de specifikke muligheder der findes på centreret. Udemrådet hjemmeplejen - i Thisted Kmmune er selvstændigt ledet g er pdelt i 4 mråder, sm hver ledes af en teamleder. Område Thisted pdelt i tre teams: Med stillesteder på mrådecentret Vibedal, Kristianslyst g på Thrstedvej, sm er et selvstændigt stillested. Område Midt: Stillested på mrådecenter Kastanjegården i Snedsted frventer udflytning til selvstændigt stillested på Kærvej i Snedsted. Område Nrd: Stillested i Den gamle Statinsbygning i Nrs. Område Syd: Stillessted på mrådecenter Åbakken i Hurup Thisted Kmmunes ældemråde er rganiseret efter BUM- mdellen (Bestiller-Udfører-Mdtager), hvilket betyder, at bestiller = myndighed g udfører= servicedelen er fuldstændig adskilte funktiner. Ældremrådets ttale budget er fr 2009 på kr. 331.702.000 Praktiksteder fr de sygeplejestuderende på mdul 6 kan finde sted på 18 ud af de 19 mrådecentre Sct. Mrtensgård er ikke praktiksted, da dette sted kun har bliger til demente brgere. Endvidere i de fire udemråder. Thisted Kmmunes sundhedsplitik er udarbejdet af sundhedsafdelingen. Begrebet sundhed er i Thisted Kmmune defineret på følgende måde: Sundhed er, når det enkelte menneske plever en balance mellem fysisk, psykisk g scial velbefindende. At være sund er ikke blt fravær af sygdm Ansvaret fr det sunde liv: Kmmunalbestyrelsen har ansvaret fr at give brgerne viden m, muligheder fr g rammer fr at træffe det sunde valg. Sundhed er gså et fælles ansvar Sundhed er den enkeltes ansvar Sundhedsplitikken integreres i ældreafdelingen ved, at der sættes målrettet fkus på sundhedsfremme g frebyggelse. Det er bl.a. knkretiseret i arbejdet med KRAM faktrerne samt frebyggelse g rehabilitering af brgere med krniske Sundhedsfaglig Højskle Side 2 af 19 Sygeplejerskeuddannelsen Vibrg/Thisted 29.01.2012
sygdmme. Samarbejdsrelatiner Thisted Kmmunes primærsygeplejersker har en bred vifte af tværfaglige samarbejdsrelatiner det kan eksempelvis være: EKSTERNE SAMARBEJDSPARTNERE: De praktiserende læger Speciallæger Den sekundære sundhedstjeneste eksempelvis Sengeafdelinger Sårambulatrium Det palliative team Diabetes ambulatrium Distriktspsykiatrien Gerntpsykiatrien Hspice Aptekerne Privatpraktiserende fysiterapeuter Privatpraktiserende fdterapeuter INTERNE SAMARBEJDSPARTNERE: Øvrig persnale eksempelvis scial-g sundhedshjælperne scial- g sundhedsassistenterne Visitatinsafdelingen Demenskrdinatr Kntinenssygeplejerske Trænings- g rehabiliteringsafdelingen Fysiterapeuter Ergterapeuter Sundhedsfaglig Højskle Side 3 af 19 Sygeplejerskeuddannelsen Vibrg/Thisted 29.01.2012
Hjælpemiddelsektinen Prduktinskøkkenerne på centrene Høremsrgsmedarbejder Handicapafdelingen Patient/brger kategrier I Thisted Kmmune er der følgende antal bliger/ aflastnings/ trænings-rehabilitering pr 1-7-09: 188 ældrebliger 468 smatiske pladser 61 demenspladser 17 psykiatri pladser 27 aflastningspladser 15 døgn trænings- g rehabiliteringspladser 60 dagcenterpladser Indemrådet yder hjælp til 634 brgere pr 1.7.2009 Hvedparten af hjælpen går til de +80årige 458 brgere Aldersfrdelingen mellem 0-64 år, 65-79 g + 80årige vises i illustratinen på bilag 7. Udemrådet yder hjælp til 1918 brgere pr 1.juli 2009 Disse er pdelt i alder g i tildeling af persnlig pleje, praktisk hjælp g sygepleje. Eksempelvis ydes der 618 timer sygepleje til 1064 brgere i udemrådet. Alderspdelingen viser, at hvedparten af ydelserne går til de +80årige. Disse pdelinger, inklusiv aldersspredning, vises i illustratinen på bilag 8. Ttal fr ude- g indemrådet: Thisted Kmmune yder hjælp til ttal 2916 brgere g aldersfrdelingen viser, at ca.50 % - 855 brger er + 80 år Se bilag 7. Patient/ brger kategrier i frhld til hyppigst frekmne sygdmme kan fx være: Livsstilssygdmme Sundhedsfaglig Højskle Side 4 af 19 Sygeplejerskeuddannelsen Vibrg/Thisted 29.01.2012
Diabetes Mellitus Lungesygdmme Hjerte/kredsløbssygdmme Senhjerneskade g demens Psykiske lidelser Muskel- g skeletlidelser Sygdmme i nervesystemet Akutte tilstande Livstruende sygdmme Pstperative frløb Misbrug Aldersbetingede tilstande Endvidere mdtages i stigende mfang brgere udskrevet fra accelererede frløb på sygehusene. Der ses gså en pgaveglidning fra sekundær til primær sundhedstjeneste. Centrale kliniske prblemstillinger I Thisted Kmmune tager sygeplejen udgangspunkt i sygeplejerskeprfil fr sygeplejersker ansat ved Thisted Kmmunes Ældreafdeling bilag 9. Der sættes fkus på, at sygeplejen udføres i brgeres eget hjem, g hvr sygeplejerskens virksmhedsmråde er: At udføre sygepleje At planlægge g lede sygepleje At frmidle sygepleje At udvikle sygepleje I Thisted Kmmune pdeles sundheds- g sygeplejen i 3 niveauer 1. Det elementære niveau - varetages frtrinsvis af scial- g sundhedshjælpere 2. Det grundlæggende niveau - varetages frtrinsvis af scial- g sundhedsassistenter, plejehjemsassistenter g sygehjælpere Sundhedsfaglig Højskle Side 5 af 19 Sygeplejerskeuddannelsen Vibrg/Thisted 29.01.2012
3. Det kmplekse niveau Er karakteriseret ved ustabile, uafklarede g/ eller ufrudsigelige frløb, hvr behvet fr sygepleje kan ændres hurtigt. Opgaverne er relateret til prblemmråder, sm griber ind i hinanden eller er mangfldige g stiller skærpede sygeplejefaglige krav til viden g bservatin i relatin til frebyggelse, pleje g behandling. Varetages frtrinsvis af sygeplejersker Sygeplejen varetages ud fra venstående g i frhld til de patient/brger kategrier sm er beskrevet under afsnittet i patient/brger-afsnittet Primærsygeplejersken har udver at udføre sygeplejens virksmhedsmråde til patient/brgeren gså følgende væsentlige pgaver i det lkale arbejdsteam: At planlægge,krdinere, frmidle g udvikle sygeplejen i det lkale arbejdsteam. Undervisning, frmidling, vejledning i det lkale arbejdsteam. Primærsygeplejersken tager her udgangspunkt i de beskrevne kvalitetsstandarder samt faglige instrukser. Der henvises til intranettet under Ældreafdelingen. Sygepleje i frhld til samarbejdet med pårørende Sygepleje i frhld til de tværfaglige samarbejdsinstanser, eksempelvis sygeplejen ved indlæggelser g udskrivelser. Tværfaglige g tværsektrielle frhld Persnalesammensætningen i Thisted Kmmunens Ædreafdeling er pr 1.7.2009 ttal 1400 ansatte. Udspecificeringen er følgende: Områdecentrene: Sygeplejersker 103 Scial- g sundhedsassistenter 227 Scial g sundhedshjælpere 396 Ergterapeut 1 Træningssektinen: Ergterapeuter 4 Fysiterapeuter 11 Hjælpemiddelsektinen: Ergterapeuter 7 Sundhedsfaglig Højskle Side 6 af 19 Sygeplejerskeuddannelsen Vibrg/Thisted 29.01.2012
Fysiterapeuter 1 I øvrigt henvises til afsnittet samarbejdsrelatiner Beskrivelse af sygeplejefaglige frhld Patientfrløb/ patientsituatiner/patientfænmener I primær sektr ydes sygepleje vervejende til følgende grupper Brgere med diabetes mellitus Brgere med frskellige livsstilssygdmme Brgere med hjerte/kredsløbssygdmme eksempelvis: sårpleje Brgere med lungesygdmme eksempelvis: KOL Brgere med senhjerneskade g demens Brgere med psykiske lidelser Brgere med muskel- g skeletlidelser Brgere med sygdmme i nervesystemet Brgere med akutte tilstande eksempelvis: Infektinsstilstande Smerter Pludselig pstået sygdm eller frværring af eksisterende Fald Ændret psykisk tilstand/adfærd Udføre lægerdineret bservatin eller rdinatin Brgere med livstruende sygdmme - eksempelvis palliativ pleje/msrg Brgere med pstperative frløb Brgere med misbrug Brgere med aldersbetinget behv fr sygepleje Sundhedsfaglig Højskle Side 7 af 19 Sygeplejerskeuddannelsen Vibrg/Thisted 29.01.2012
Brgere med behv fr rehabilitering Brgere med kntinens prblemer Accelerede patientfrløb Sygeplejefaglige pgaver Indenfr sygeplejens 4 virksmhedsmråder er der i Thisted Kmmune frmuleret følgende i sygeplejeprfilen: 1: At udføre sygepleje: Sygeplejersken udfører prfessinel msrg g sygepleje til individer, grupper g samfund. Sygeplejersken har et selvstændigt ansvar fr at vurdere behv fr sygepleje samt planlægge, udøve, evaluere g dkumentere denne: Udfører sygepleje med respekt fr det enkelte menneske, dets ønsker, behv, frventninger g rettigheder Udfører sygepleje til brgere i kmplekse frløb Udfører sygepleje til brgere i palliative frløb Udfører lægerdinerede pgaver Observerer brgerens tilstand g effekten af sygepleje g behandling Observerer, rådgiver g/ eller varetager helhedspleje samt rehabiliteringspgaver hs krnisk syge g svage brgere, g vurderer m den sygeplejefaglige indsats er tilstrækkelig Iværksætter g evaluerer sygeplejefaglige indsatsmråder gennem udarbejdelse af handleplaner med sundhedsfremmende g frbyggende sigte. Sikrer at sygeplejeydelsen justeres eller afsluttes på baggrund af en løbende bservatin g vurdering af brgerens helbredstilstand. Yder brger- g patient rettet sundhedsfremme g frebyggelse med henblik på at bevare g styrke den enkelte brgers g gruppers sundhed. Medvirker til tværfagligt g tværsektrielt samarbejde. 2: At planlægge g lede sygepleje: Sygeplejersken planlægger g leder sygepleje, bl.a.: sundhedsfremme g frebyggelse sygepleje-, rehabiliterings- g palliative frløb lægerdinerede behandlingsfrløb krdinere sygeplejen i samarbejde med andet sundhedsfagligt persnale g vurderer, hvrnår sygeplejefaglige ydelser uddelegeres. Sygeplejerskens har ansvar fr kvaliteten af den udførte sygepleje, herunder hensyn til de etiske Sundhedsfaglig Højskle Side 8 af 19 Sygeplejerskeuddannelsen Vibrg/Thisted 29.01.2012
g juridiske aspekter. sikrer krdinering, dkumentatin g kntinuitet af brgerens plejefrløb i samarbejde med andre sundhedsfaglige persnalegrupper, den enkelte brger g dennes pårørende varetager det verrdnede g krdinerende samarbejde med praktiserende læger, hspitaler, palliativt team, hspice, speciallæger, brgeren g de pårørende samarbejder med visitatinsenheden m planlægning g ledelse af indlæggelses- g udskrivelsesfrløb med henblik på at skabe kntinuitet, høj kvalitet, patientsikkerhed g sammenhængende patientfrløb fr brgeren. 3: At frmidle sygepleje: Sygeplejersken frmidler sygepleje til brgeren, dennes pårørende samt sundhedsfaglig persnale: rådgiver, vejleder g underviser brgeren, pårørende g øvrige sundhedsfaglige persnalegrupper, herunder elever g studerende frmidler frebyggende g sundhedsfremmende rådgivning, undervisning g vejledning til brgerne plyser m g henviser til sundhedsfremmende tilbud i Thisted Kmmune Dkumenterer sygeplejen i den elektrniske msrgsjurnal. 4: At udvikle sygepleje: Sygeplejersken udvikler sygepleje: Arbejder analyserende g reflekterende g vurderer til stadighed den udførte sygepleje g justerer løbende med henblik på at frbedre plejetiltagene sætter systematisk sin egen g andres sygeplejepraksis i et større perspektiv fr at udvikle sygeplejen, herunder det sundhedsfremmende g frebyggende aspekt udvikler g frbedrer kvaliteten g sikkerheden fr brgeren, bl.a. gennem kvalitetsudvikling g dkumentatin i den elektrniske msrgsjurnal arbejder evidensbaseret g deltager i implementeringen af nye tiltag samarbejder med praktiserede læge, hspital, palliativ team, hspice, speciallæge, brgeren g dennes pårørende fr eksempelvis at udvikle nye frebyggende tiltag medvirker i relevante udviklings- g frskningsarbejde; kmmunalt g reginalt. Evt. internatinalt. deltager i relevant faglig undervisning, udviklingsmøder g netværksgrupper hlder sig rienteret m den sciale g sundhedsplitiske udvikling g deltager i debatten herm. Endvidere tager sygeplejen afsæt i Thisted Kmmunes kvalitetsstandarder g instrukser fr sygepleje, sm kan ses på intranettet under Ældreafdelingen. Sundhedsfaglig Højskle Side 9 af 19 Sygeplejerskeuddannelsen Vibrg/Thisted 29.01.2012
Myndighedsafdelingen/ visitatrerne beskriver ved bevillingen retningsgivende mål fr indsatsen samt ydelser fr pleje msrg til brgeren i udemrådet. Visitatinen sker i samarbejde med brgeren g evt. pårørende. Ovenstående skal ses i frhld til læringsudbyttet fr mdul 11, sm mhandler kmpleks klinisk virksmhed. Hvad er kmpleks sygepleje? Kmpleksiteten afhænger af, hvr mange frhld, der påvirker patientens sundhedstilstand. Sundhedsprblemet kan påvirkes af få eller mange aspekter. Et sundhedsprblem med få aspekter har en lav grad af kmpleksitet, mens et sundhedsprblem med mange aspekter har høj grad af kmpleksitet. J flere sundhedsprblemer patienten har, j mere påvirkes hans situatin. Der sker fte en gensidig påvirkning mellem sundhedsprblemerne, hvr patienten plever, at sundhedsprblemerne gensidigt kan frstærke hinanden. Eksempler på kmplekse situatiner: Situatiner, sm er uklare eller ikke definerede, g hvr det er uklart, hvad der er patientens behv eller prblem. Situatiner, hvr prblem eller behv er klart, men hvr det ikke er plagt, hvad der er den bedste sygepleje. Situatiner, hvr målet eller det ønskede udfald er uklart. Det kan være situatiner, hvr patientens mål eller det ideelle mål ikke kan realiseres. Situatiner, hvr målet ændrer sig inden fr krt tid. Situatiner, hvr brgers/pårørendes mål ikke er verensstemmende med plejens, g hvr der kan være uenighed m, hvad der er den rette pleje. Situatiner, hvr tætte bservatiner g daglige revurderinger, er nødvendige. Eksempler på sygeplejepgaver, sm fte kræver kmpleks sygeplejeinterventin: Akut smertebehandling Palliativ pleje (smerter, ur, lufthunger, bstipatin, ernæring, sengelejets kmplikatiner, psykisk pleje af både beber g pårørende, samarbejde med palliativt team, vejlede/samarbejde med andet persnale) Avanceret sårpleje, f.eks. vacuum-behandling, krniske sår Sndeernæring g pleje, anlæggelse, samarbejde med diætist Katheterpleje g anlæggelse af kath. Dialyse, f.eks psedialyse, natdialyse Hspitalsindlæggelse g udskrivelse i samarbejde med sekundær sektr med fkus på udredning g behandling Indflytning/aflastning på plejecenter Rehabilitering Frebyggelse g sundhedsfremme Samarbejde med pårørende. Hvrdan inddrages pårørende sm en ressurcer? Hvrdan håndteres pårørende, sm har en Sundhedsfaglig Højskle Side 10 af 19 Sygeplejerskeuddannelsen Vibrg/Thisted 29.01.2012
anden mening m tingene, end hvad vi fagligt kan frsvare? Psyklgiske mekanismer i samarbejde med pårørende. Gruppelederfunktin Udviklings- g frskningsmråder g -tiltag I Thisted Kmmune ønskes der fkus på den faglige kvalitet samt bevidst brug af medarbejdernes kmpetencer. Dette gøres bl.a. gennem nedenstående aktiviteter. Fagprfiler: I december 2008 blev der udarbejdet en prfil fr sygeplejersker ansat i Thisted Kmmunes Ældreafdeling g i fråret 2009 startede udarbejdelsen af prfiler fr scial- g sundhedsassistenter samt scial- g sundhedshjælpere. Frmålet med prfiler er en øget bevidstgørelse hs alle medarbejdere m eget kmpetencemråde. Alle prfiler er implementeret i 2010. Alle prfiler kan ses på www.thisted.dk Faglige netværksgrupper: Fr at sætte fkus på den faglige kvalitet g udvikling i sygeplejen er der fr primærsygeplejerskerne i Thisted Kmmune i 2009 nedsat freløbig 4 faglige netværksgrupper fr mråderne: Palliatin Diabetes Mellitus Sårpleje Kntinens Frmålet med netværksgrupperne er at psøge ny viden indenfr de respektive fagmråder samt frmidle g implementere denne viden. De faglige netværksgrupper består af 3-4 primærsygeplejersker med special interesse / uddannelse indenfr fagmrådet, 1 mrådeleder, sm er tvhlder, samt den sygeplejefaglige leder i Thisted Kmmune. Arbejdet i de faglige netværksgrupper kan følges på Thisted Kmmunes intranet under Ældreafdelingen. Netværksgrupperne udbyder individuelle kurser til kmmunens ansatte. Efteruddannelse fr sygeplejersker: Thisted Kmmune har i løbet af 2011 udbudt efteruddannelse indenfr tre mråder: Kmmunikatin med fkus på sygeplejersken sm knsulent, krniske sygdmme g psykiatri. Jbrtatin: Thisted Kmmune deltager i et jbrtatins-prjekt, hvr en ufaglært i en peride vertager en faglært fastansats arbejdsfunktiner fr at give mulighed fr at den fastansatte medarbejder kan deltage i kmpetencegivende kurser. Dkumentatin: Thisted Kmmune anvender elektrnisk jurnalsystem, hvr den seneste pgradering er sket i fråret 2009, hvr CSC Sundhedsfaglig Højskle Side 11 af 19 Sygeplejerskeuddannelsen Vibrg/Thisted 29.01.2012
msrgsjunalen er implementeret i hele Ældreafdelingen. Ultim 2011 frventes implementering af systemet indenfr handicapmrådet. Med den nye msrgsjurnal sættes der fkus på at beskrive g udvikle kvaliteten af den udførte sygepleje bl.a. ved prettelse af fkusmråder fr sygeplejen. Der er nedsat en arbejdsgruppe vedrørende den elektrniske msrgsjurnal sm har til pgave løbende at evaluere g udvikle den elektrniske dkumentatin. På alle mrådecentre er der en veludbygget IT- infrastruktur med lkale superbrugere til undervisning g daglig vejledning. Den daglige styring af den elektrniske msrgsjurnal fretages af en sygeplejerske, men alle medarbejdergrupper samt elever g studerende benytter dette arbejdsredskab. Prjekt Selvhjulpen i eget liv: Thisted Kmmune har i periden nv. 2011 til kt. 2012 prjekt Selvhjulpen i eget liv, sm er et tilbud målrettet brgere, der har fået prblemer med at klare almindelige daglige pgaveri hjemmet eller den persnlige pleje. Fremskudt visitatin: Fr styrkelse af det sammenhængende patientfrløb arbejder Thisted Kmmune med en fremskudt visitatin, hvr kmmunens visitatrer har træffetid på sygehuset g samarbejder med sygehuset m tilrettelæggelse g planlægning af udskrivning fra sygehuset. Utilsigtede hændelser: Thisted Kmmune har sm følge af et krav i Sundhedslven m skærpet patientsikkerhed siden sept. 2010 indberettet utilsigtede hændelser. Både i hjemmeplejen, hjemmesygeplejen g på centrene er der ved at være pbygget en gd kultur vedr. rapprtering samt arbejdet med at analysere hændelserne mhp. på implementering af handleplaner til frebyggelse af nye hændelser. Krniker frløb: I Thisted Kmmune har man i 2009 freløbig valgt at tilslutte sig krnikeraftaler med reginen indenfr følgende mråder: KOL Kursusfrløb fr brgere med KOL pstart august 2009 Diabetes Mellitus type 2 Kursusfrløb fr brgere med Diabetes Mellitus type 2 pstart januar 2010 Hjerte/kar sygdmme Kursusfrløb fr brgere med hjerte/kar sygdmme pstart januar 2010 Fr yderligere infrmatin m de bilaterale sundhedsaftaler- se her: http://www.rn.dk/nr/rdnlyres/ef7336e6-bd1c-4e16-99db-65f442315aa3/0/thistedbilateralsundhedsaftale27012011%20pdf.ashx Den nye sundhedsprtal http://www.nrdjysksundhed.dk/ - viser vejen til samtlige kmmunale g reginale tilbud m sundhedsfremme g frebyggelse i Nrdjylland.. Sundhedsfaglig Højskle Side 12 af 19 Sygeplejerskeuddannelsen Vibrg/Thisted 29.01.2012
Sygeplejens metder, herunder kliniske metder, refleksinsmetder samt udviklings- g frskningsmetder Nedenstående er eksempler på metder, sm benyttes i Thisted Kmmune. Kliniske retningslinjer på udvalgte mråder Sygeplejeprcessen: Primærsygeplejersken indsamler data, udfører, evaluerer g justerer den sygeplejefaglige indsats. Dette dkumenteres i den elektrniske CSC msrgs jurnal. Denne jurnal er pbygget, så den indehlder alle elementer i sygeplejeprcessen. Omsrgsjurnalen giver mulighed fr at planlægge evalueringer g refleksiner ver den udførte sygepleje. Den anerkendende kmmunikatin: At kmmunikatinen tager udgangspunkt i den anerkendende tilgang til brgeren/patienten, hvr der tænkes i muligheder g udvikling frem fr prblem g prblemløsning. Sundhedspædaggiske metder: Mtivatinshjul, sm er en mdel fr mtivatin g frandring. Ældrepædaggiske metder i ældreplejen: Mange mrådecentre i Thisted Kmmune har indført disse metder, hvr der arbejdes med en pædaggisk praksisteri ud fra Knud Ramiens prgramteri. Dkumentatinen af de ændrede tiltag har gså været et væsentligt element, således at der bliver en frtsat kntinuerlig udvikling g evaluering af de nye tiltag. Beskrivelse af uddannelsesmæssige frhld Undervisningens rganisering g tilrettelæggelse Den kliniske undervisning af sygeplejestuderende i mdul 11 finder sted på et af Thisted Kmmunes 18 mrådecentre eller i hjemmeplejen. Indenfr primær mrådet retter mdulet sig md klinisk sygepleje relateret til patienter/brgere med kmplekse, akutte g krniske sygdmme. Mdulet retter sig gså md den enkelte patient/brger g dennes netværk med henblik på at planlægge, tilrettelægge, krdinere, udføre g dkumentere sammenhængende patientfrløb. I primær sektr har den studerende mulighed fr at identificere sygeplejebehv, pstille mål, udføre, evaluere, justere g dkumentere sygepleje i samarbejde med en mindre gruppe udvalgte brgere eller pårørende. Dkumentatinen fregår i CSC-Vitae-suite med prettelse af fkusmråder, g det frventes at den studerende frmidler sine bservatiner g handlinger mundtligt g skriftligt med anvendelse af tydeligt fagsprg. Det frventes, at den studerende selvstændigt kan håndtere g beherske sygeplejehandlinger i kmplekse kliniske patientsituatiner herunder at mdtage brgere g med baggrund i en sygeplejeanamnese, selvstændigt kan identificere g priritere sygeplejebehv. Fr brgere, der i gang med et behandlingsfrløb, frventes det, at den studerende selvstændigt kan tilrettelægge sygeplejen ud fra planlagte mål, krdinere ud fra faglighed g udføre sygeplejen ud fra relevante retningslinjer gældende i Thisted Kmmune, samt selvstændigt vurdere, priritere g justere sygeplejepgaver fr at sikre et gdt patientfrløb. Sundhedsfaglig Højskle Side 13 af 19 Sygeplejerskeuddannelsen Vibrg/Thisted 29.01.2012
At den studerende selvstændigt kan udskrive/afslutte g evt. verlevere en brger til relevante samarbejdsparter efter endt pleje/behandling. Det frventes, at den studerende selvstændigt kan analysere g knkludere på knkrete sygeplejefaglige prblemstillinger g drøfte mulige sammenhænge, årsager g knsekvenser knyttet til disse, på baggrund af praksis-, udviklings- g frskningsbaseret viden. At den studerende kan beherske udvalgte instrumentelle sygeplejehandlinger, sm f.eks. insulingivning, bldsukkermåling, bldtryk, i.m. g s.c. injektiner, skift af kat.a demeure, skift af frbinding ved sårpleje etc. g i frbindelse med dette kunne anvende krrekte hygiejniske principper. At den studerende, i frbindelse med udøvelsen af sygeplejen, kan identificere g reflektere ver etiske dilemmaer g magtrelatiner herunder være bevidst m de sygeplejeetiske retningslinier, tavshedspligten, brgeres selvbestemmelsesret, scialpædaggiske redskaber til at frebygge magtanvendelse etc. At den studerende handler ansvarligt g i verensstemmelse med Sundhedslven herunder at den studerende sikrer sit faglige niveau i frhld til kendskab til smatiske sygdmme g anvender denne viden til at vurdere g reagere på brgerens sygdmssymptmer g respns på behandling At den studerende ved anvendelse af sit sygeplejefaglige skøn efter behv kntakter relevante tværfaglige samarbejdsparter herunder kntakt til læge eller andre ressurcepersner. At den studerende kan beherske medicinadministratin efter gældende retningslinier til en mindre gruppe af brgere g herunder kende virkning, bivirkning, interaktiner på den administrerede medicin g selvstændigt søge plysninger i lægemiddelkatalget. Den studerende skal kunne dkumentere i CSC-Vitae-Suite g genbestille medicin. At den studerende i samarbejdet med brgerne/de pårørende/andet persnale, er pmærksm på sin kmmunikatin g evt. brug af didaktiske g pædaggiske metder. At den studerende er pmærksm på den enkelte brgers religiøse verbevisning g/eller eksistentielle behv i udførelsen af sygeplejen. Den studerende tilknyttes en klinisk underviser, sm sammen med den studerende er ansvarlig fr tilrettelæggelsen af det kliniske undervisningsfrløb. Den studerende vil på mrådecentrene g i hjemmeplejen blive tilknyttet en kntaktsygeplejerske, sm vil vejlede den studerende i frhld til de spørgsmål g den undren, der kan pstå i den daglige praksis. Den studerende vil få en verrdnet intrduktin til kmmunen g praktikperiden. Denne planlægges g udføres af klinisk vejleder samt eksterne undervisere. Intrduktinen til det enkelte praktiksted fretages af kntaktsygeplejersken. Den kliniske undervisning i mdul 11 tager udgangspunkt i læringsudbyttet fr mdul 11. Den studerende skal i periden arbejde målrettet med den planlagte individuelle kliniske studieplan, g den studerende skal benytte e-prtfli kntinuerligt. Undervisningen tager udgangspunkt i den enkelte studerendes læringsstil g der kan tilbydes en læringsstils test i starten af praktikperiden. Undervisningen tager i planlægningen udgangspunkt i dagvagt på hverdage. Sundhedsfaglig Højskle Side 14 af 19 Sygeplejerskeuddannelsen Vibrg/Thisted 29.01.2012
Undervisningen tager udgangspunkt i knkrete situatiner hs en udvalgt gruppe brgere Undervisningen rganiseres g planlægges ud fra målrettede læringssituatiner, dels planlagte g dels de situatinsbestemte læringssituatiner, der pstår hs den udvalgte gruppe. Der planlægges følgende samtaler: Frventningssamtale Ugentlig refleksinssamtale. Kan være både individuel g/eller i refleksinsgrupper med deltagelse af klinisk underviser Samtale vedrørende planlægning af intern klinisk prøve fr mdul 11. Evaluering af studiefrløbet Læringsmiljø /Studiemiljø Udgangspunktet fr studiemiljøet tager udgangspunkt i det verrdnede syn på læring i den kliniske undervisning i Thisted Kmmune: At vejledning er en aktiv g gensidig prces, hvr tillid g ligeværdighed er grundlaget. Den skal fregå i et aktivt miljø, sm giver mulighed fr udvikling. Læringen sker på grundlag af de gensidige frventninger g erfaringer, sm begge parter har. Læringen har til frmål at styrke den studerendes faglige g persnlige identitet, således at der sker udvikling på begge planer. Faget skal ptages i persnligheden. Læringen tager udgangspunkt i den pædaggiske trekant det fælles tredje. Fr at dette frmål kan udmønte sig i praksis, er det væsentligt, at den studerende plever tryghed på uddannelsesstedet. Dette udbygges i vejledningen fra kntaktsygeplejerskerne på mrådecentrene. Områdecentrene g kntaktsygeplejerskerne finder det væsentlig at være uddannelsessted, således at det ikke blt er et lærested, men gså et værested. Den kliniske undervisning i mdul 11/ primær sektr planlægges ud fra følgende dele: Bekendtgørelsens beskrivelse af læringsudbyttet fr mdul 11. Den generelle kliniske studieplan fr Thisted Kmmune Den studerendes individuelle ønsker til den kliniske studieplan. Den studerendes læringsstil Planlægningen laves i samarbejde mellem den studerende, kntaktsygeplejersken g den kliniske underviser. Den studerende har adgang til IT på alle mrådecentre g får tildelt kde til den elektrniske msrgsjurnal. Der er mulighed fr individuelle studiemuligheder på alle mrådecentre. INDIVIDUELLE STUDIEMULIGHEDER: Den kliniske vejleder kan anvise den anbefalede litteratur til mdulet. Den kliniske underviser vil individuelt vejlede den studerende ca. 1 gang ugentligt. Her har den studerende mulighed fr Sundhedsfaglig Højskle Side 15 af 19 Sygeplejerskeuddannelsen Vibrg/Thisted 29.01.2012
individuelt læring både i praksis situatiner samt i en efterfølgende refleksinssamtale. Samtalen tager udgangspunkt både i praksissituatin samt i den individuelle studiebg e-prtfli. Hermed gives der mulighed fr at støtte den studerende til at få verblik ver studiemulighederne i den kliniske praksis. FÆLLES STUDIEMULIGHEDER: Der kan aftales fælles studium/udveksling med studerende fra sekundær sektr. Vejlednings- g evalueringstilbud Vejlednings- g evalueringstilbud gives ud fra et gensidigt samarbejde mellem den studerende, den kliniske underviser g kntaktsygeplejersken. Planlægger g gennemfører frventningssamtale i frhld til rammebeskrivelsen under punktet Læringsmiljø/studiemiljø. Udvælger læringssituatiner i frhld til læringsudbyttet fr mdul 11 samt den generelle g individuelle studieplan. Kntaktsygeplejersken medinddrages løbende mkring de frskellige læringsfki set i frhld til mdulet læringsudbytte. Den kliniske vejleder har i de udvalgte læringssituatiner fkus på før, -under- g efter vejledning i frhld til de udvalgte sygeplejehandlinger. E-prtfli benyttes sm et aktivt studieredskab til læring, refleksiner g anbefalinger til videre studier. Kntinuerlig evaluering af læringsudbyttet fr mdul 11 sammen med kntaktsygeplejerske g klinisk underviser. Den kliniske underviser er hvedansvarlig. Vejledning i frbindelse med planlægning g afvikling af intern klinisk prøve Evaluering af mdulet Elektrnisk spørgeskema udsendt af sygeplejesklen Før studiefrløbet afhlder de kliniske undervisere et planlægningsmøde med kntaktsygeplejerskerne, der skal mdtage de studerende i mrådet. De kliniske undervisere evaluerer efter studieperiden frløbet med de enkelte kntaktsygeplejersker. De kliniske undervisere evaluerer løbende det samlede uddannelsesfrløb i frhld til venstående. Efterfølgende fretages evt. justeringer. Sygeplejesklen kntaktes ved behv. Kliniske vejlederes sygeplejefaglige -g pædaggiske kvalifikatiner Bente Steen Larsen, klinisk underviser Diplmkursus 2001 9 ECTS Susanne Larsen, klinisk underviser Sundhedsfaglig Højskle Side 16 af 19 Sygeplejerskeuddannelsen Vibrg/Thisted 29.01.2012
Diplmkursus 2009 9 ECTS Nina Jexen Pedersen, uddannelseskrdinatr Diplmeksamen i ledelse, DSH Århus, 1995-60 ECTS Diplmkursus, uddannelsesplanlægning i frhld til studier i den kliniske del af uddannelsen, Danmarks Sygeplejehøjskle i Århus, 2002-4 ECTS Litteratur - bestemmelser g anbefalet litteratur Den studerende afleverer litteraturliste til den interne prøve efter gældende regler Litteraturlisten gdkendes af den kliniske underviser 30-50 sider pr ECTS pint. Mdul 11 i primær sektr har 15 ECTS pint Frslag til hjemmesider: www.thisted.dk Thisted Kmmunes intranet: http://intra1/tpmenu/frvaltninger/beskaeftigelsesscial%20g%20sundhedsfrvaltning/aeldreafdelingen.aspx www.retsinf.dk Sundhedslven Servicelven Retssikkerhedslven www.sundhedsstyrelsen.dk www.sundhed.dk www.flkesundhed.dk www.bst.dk www.medicin.dk www.nrdjysksundhed.dk Frslag til litteratur: Sygepleje i primær sundhedssektr, red. Af: Mna Hansen Elvi Weinreich, Munksgaard Geriatri en tværfaglig udfrdring Sundhedsfaglig Højskle Side 17 af 19 Sygeplejerskeuddannelsen Vibrg/Thisted 29.01.2012
Red. Af: Kirsten Amstrup, Ingrid Pulsen, Munksgaard Gerntlgi livet sm gammel Red. Af: Christine Svane, Kirsten Amstrup, Munksgaard Sår Christina Lindhlm Gads frlag Sår Finn Gttrup Munksgaard Flkesundhed Britta Hørdam Samfundslitteratur Sundhedsfremme i teri g praksis Trben K. Jensen Philsfia Frebyggende sundhedsarbejde Finn Kamper Jørgensen Munkgsgaard Farmaklgi Inge Olsen Gyldendal Dkumentatin g kvalitetsudvikling DSR -Nyt Nrdisk Frlag Evidensbaseret praksis red: JensBydam Nyt Nrdisk Frlag Arnld Busk Inaktivitet immbilitet g sygepleje red. Lis Maaløe Munksgaard Sygeplejen i den palliative indsats red. Lisbeth due Madsen Munksgaard Sygepleje til mennesker med diabetes red. Lis Kfed Brrild Munksgaard Smerter g smertebehandling i klinisk praksis red. Ulla Fasting Munksgaard. Tværfaglig geriatri en indføring Margareth Bndevik g Harald Nygård Gads Frlag 2 udgave 2007 Kliniske Metder i Sygeplejepraksis- red. af Mari Hlen m.fl. Gyldendals Bgklubber I kliniske studier er pensum 30-50 sider pr. ECTS pint. Heraf angiver klinikken de 80 %. Den studerende kan selv vælge max 20 %. Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet g bedømmelser Det frventes, at den studerende udviser studieaktivietet i frhld til den planlagte undervisning læringsudbyttet fr mdul 11 fastlagte g planlagte studieaktiviteter fr mdul 11 individuel klinisk studieplan e-prt-fli anbefales sm studieredskab Mdulet afsluttes med en intern klinisk prøve, bestående af en handlingsdel, hvr den kliniske underviser er eksaminatr. Den kliniske handlingsdel skal bestås, før den mundtlige del kan afhldes. Sundhedsfaglig Højskle Side 18 af 19 Sygeplejerskeuddannelsen Vibrg/Thisted 29.01.2012
Den mundtlige del, hvr den teretiske g kliniske underviser begge er eksaminatrer Der henvises til Intern klinisk prøve mdul 11. Nina Jexen, Susanne Larsen, Bente Steen Larsen Thisted Kmmune, Sundhed g Ældre Januar 2012 Gdkendelse af den generelle kliniske studieplan Dat: Sklens gdkendelse: Sundhedsfaglig Højskle Side 19 af 19 Sygeplejerskeuddannelsen Vibrg/Thisted 29.01.2012