Kliniske ekspertsygeplejersker DASYS Repræsentantskabsmøde 11. november 2009 Trine Holgersen Professionschef
1) Baggrund for Dansk Sygeplejeråds forslag: Hvorfor er der behov for kliniske ekspertsygeplejersker? 2) Dansk Sygeplejeråds forslag til en dansk model 3) Et bud på konkrete funktioner 4) Afslutning
Hvorfor er der behov for kliniske ekspertsygeplejersker? Flere kronisk syge. I dag 1,7 millioner om 10 år 2 millioner. Manglende sundhedstilbud til kronisk syge: Utilstrækkelig kontrol og justering af behandling + usammenhængende forløb. Fører til sygdomsforværring, indlæggelser og tabte leveår. Internationale erfaringer: Dokumenteret at Advanced nurse practitioners systematiserer og udbygger kronikeromsorgen + høj patienttilfredshed og patientsikkerhed Udvikling i sygeplejefaget: Flere sygeplejersker har selvstændige konsultationer og forløb men det sker usystematisk. Sygeplejersker mangler formaliserede, kliniske karriereveje tæt på patienterne.
Udgangspunktet for vores arbejde Bedre sundhedstilbud til kronisk syge med ensartet høj kvalitet og patientsikkerhed. Systematisk anvendelse af LEON-princippet. Større fleksibilitet i sundhedsvæsenet og opgavevaretagelsen. Flere kliniske karriereveje.
Forudsætninger Klinisk erfaring indenfor relevante specialer. En videreuddannelse på et niveau over grunduddannelsen, fx master. Teori+kliniske elementer+supervision. Har udvidede kompetencer til indenfor et afgrænset område selvstændigt at justere og ordinere visse typer medicin, henvise til andre sundhedstilbud og igangsætte sygepleje og behandling. Arbejder i ambulatorier, udgående funktioner, sundhedscentre og almen praksis. Max. ca. 5 % af alle sygeplejersker. Er ikke en barriere for at andre sygeplejersker kan arbejde på delegation.
Autorisation Begrænset, men selvstændig ret til at udskrive medicin. Konkret tilføjelse til Autorisationslovens 74: Stk. 4. Sygeplejersker kan i et af Sundhedsstyrelsen nærmere bestemt omfang selvstændigt ordinere og anvende receptpligtige lægemidler. Stk. 5. Sundhedsstyrelsen fastlægger uddannelses og kompetencekrav for de af stk. 4 omfattede sygeplejersker. Forslaget er helt identisk med reguleringen i Sverige: Politikerne sikrer at lovgivningen er på plads, og sundhedsmyndighederne står for den detaljerede udmøntning. I dag ingen lovgivningsmæssige hindringer for, at sygeplejersker kan diagnosticere og henvise til fx undersøgelser eller speciallæge
Ordinationsret Ordinationsretten har fået stor opmærksomhed. Men er blot en del af forslaget. Ikke en kamp om magt men et nødvendigt redskab i hverdagen for kliniske ekspertsygeplejersker. Rammeordinationer gode til indlagte patienter. Men sygeplejersker kan stadig ikke udskrive recepter, f.eks. i ambulatorierne, som er en oplagt arena for kliniske ekspertsygeplejersker. Rammeordinationer kan slet ikke anvendes i det kommunale sundhedsvæsen, hvor der ikke er ansat læger. Mange sygeplejersker oplever uhensigtsmæssige arbejdsgange med ventetid for patienter og sygeplejersker + forstyrrelser af lægen.
Et bud på konkrete funktioner Diabetes 2007: 240.000 danskere med type-2 diabetes. 2025: 600.000. Koster i dag samfundet ca. 13 mia kr om året. Hospitalsudgifterne til en type-2 patient med komplikationer er ca. 10 gange højere end til en patient uden komplikationer. Tal fra Nationale Indikatorprojekt (NIP): type-2 patienterne får ikke de tilbud om undersøgelser og justering, de har behov for. Kan i yderste konsekvens koste dem livet.
Sundhedsstyrelsen har udarbejdet forløbsprogram for diabetes Kliniske ekspertsygeplejersker vil selvstændigt kunne varetage forløbet for type 2-diabetespatienter på stratificeringsniveau 1 (lettere sygdom) og 2 (moderat sygdom). Type-2 patienter på stratificeringsniveau 3 (svær sygdom) skal varetages af speciallæger eller sygehus. Forløbsprogrammets indhold 1) Tidlig opsporing af den nydiagnosticerede patient. 2) Regelmæssig opfølgning /årskonsultation 3) Styrke og mobilisere patientens egne ressourcer. 4) Organisere indsatsen indenfor type 2-diabetes.
Opgaver Kontrol af blodprøver, urinprøve, blodtryk og vægt. Gennemgang af eventuelle hjemmeblodsukkermålinger. Klinisk diabetelogisk sygepleje, herunder observere, vurdere og pleje diabetologiske fodsår. Samtale med patienten om hverdagen med type-2 diabetes, kost-, motions- og rygevaner. Afdække behov for yderligere patientuddannelse. Fastlægge og iværksætte samlet behandlingsplan, herunder evt. behov for justering af medicinsk behandling og individuelle behandlingsmål.
Afslutning Status lige nu: V+K+DF+Radikale støtter forslaget. S+SF forsigtigt positive. Afventer endnu ministerens holdning. Kliniske ekspertsygeplejersker ikke løsningen på alt! Fortsat brug for kliniske sygeplejespecialister, flere specialuddannelser, efterog videreuddannelse til basissygeplejersker. Debat med jer!